UPSALAGADE 18
■
ØSTERBRO
Boligareal 264 m2
Vær 7
Opført 1898
Kontant 10.200.000
Sagsnr. IEN2196
Området mellem Stockholmsgade og Upsalagade - også kaldet Svenskerkvarteret - har lige siden gadernes grundlæggelse i slutningen af 1800-tallet (1880-1890) været ypperligt og uden modstykke i København.
01
Af Adam Schnack
B
eliggenheden er uovertruffen. Med det naturrige Øster Anlæg mod syd, Holmens Kirkegård mod nord, Kastellet mod øst og botanisk have mod vest placerer disse gader sig helt fantastisk. En stille og kultiveret oase midt i byen. Herfra går og cykler du let til alle steder i byen, og i alle gaderne er det let at finde parkering til din bil. En gennemgående ambition blandt områdets oprindelige bygherre og arkitekter var at tilfredsstille det bedre borgerskabs ønsker om herskabelighed, arkitektonisk skønhed og prestige. Intet var overladt til tilfældighederne. I alle disse gader er der smukke, præsentable ankomstporte og højt til loftet. Mange af ejendommene er rige på indvendigt interiør og dekorationer fra trappeløb til de højloftede en suite stuer. Herskabelig klassicisme forenes med indtagende, grønne områder, der siden kun har fået endnu større værdi end dengang. Øster Anlæg består som et af Københavns skønneste og mest naturrige, grønne områder. Tidligere var anlægget et militært fæstningsværk opført af Frederik III, der sammen med voldene skulle beskytte Købstaden. I 1871 blev anlægget omlagt af landskabsgartner Ove Høegh Hansen til en park i klassisk engelsk stil. Parkens
kupperede terræn, store dele af beplantningen og de hyggelige stier, som nænsomt snoede sig rundt mellem haverum og søer, findes stadig og udmærker i dag denne genirøse oase. Ingen andre steder i byen har man tilsvarende nærhed mellem bolig, lys, udsigt og grønne arealer - og kun ganske få andre steder har man denne sagte ro og afslappethed. Denne klassiske ejendom blev opført i 1898 på vel sagtens en af kvarteret bedste beliggenheder. Ingen indsyn fra genboer og med udsyn over den smukke, parkagtige Holmens Kirkegård (eller Skibskirkegården). Kirkegården blev i øvrigt indviet i 1666 og er i dag Københavns ældste ibrugtagne kirkegård. Oprindeligt var gravstederne forbeholdt ubemidlede matrosser og deres familier i kongens tjeneste - et minde, der æres på stedet og uden tvivl er med til at kaste en særlig glans over dette smukke sted. Lejligheden hér strækker sig over 264 veldisponerede m2, som hele vejen igennem vidner om en af dansk arkitekturs storhedsperioder. Imponerende interiør, fyldningsdøre, smukke detaljer overalt, sildebensparket og raffineret stukarbejde i alle stuerne, højt til loftet og de vidunderlige stuer en suite - alle med udsigt over kirkegården. Der er ankomst til stor møblerbar entré med adgang til gæstebadeværelse med brus. Adgang til lejlighedens formelle del bestående af tre smukke, højloftede stuer, hvor den ene (spisestuen) er usædvanlig stor, og den anden er enorm (tidligere to stuer). Dertil privatliggende herreværelse. Ad fordelingsgang
02
er der to gode værelser med vinduer mod mindre, men hyggeligt gårdmiljø, funktionelt indrettet badeværelse og ikke mindst lejlighedens store smagfuldt indrettede køkken/alrum. Det er som om, at denne lejlighed indeholder alt, hvad et pladskrævende par eller mindre familie med to børn med rimelighed kan forlange. Hér er værelser til alle, store fællesrum og masser af plads til gæster - mere eller mindre formelt. En perle opført i det bedste kvarter, skabt i den bedste arkitekturhistoriske periode, beliggende i en veldrevet og solid ejerforening. Hvordan kan det blive bedre?
01. Herskabelig ejendom i grønne omgivelser 02. Stue med pejs 03. Elegant vognport
03
38 / www.eltoftnielsen.dk