BÛLOWSVEJ 28 A, B, C
■
FREDERIKSBERG C
Herskabeligt palæ opdeles i syv ejerlejligheder
E
t godt stykke op i 1800-tallet var store dele af Frederiksberg dækket af marker, der lå som sideliggende jordstykker til Frederiksberg Slots imponerende park med Frederiksberg Allé som the Grand Avenue. Den navnkendte F.C. Bülow købte i 1852 35 tønder land af disse markarealer mellem Gammel Kongevej og Åboulevarden med henblik på at anlægge tværgående veje, således at han kunne udmatrikulere området til opførelse af ét af Frederiksbergs første villakvarterer. Meget nærværende for grundlæggeren opkaldte han således også en af de grænseliggende veje Bülowsvej, hvorved hans dominerende placering som jordbesidder endegyldigt 24 / www.eltoftnielsen.dk
blev cementeret. Tidens storslåede ambitioner og bygherrernes kompromisløse prestigeprojekter omdannede hurtigt området til en prominent oase for Købstadens og Frederiksbergs absolutte elite. Området omkring Bülowsvej, Landbohøjskolen og de nærliggende villaveje som Amalievej og Kastanievej er uden tvivl ét af de smukkeste og mest fashionable kvarterer i det Nye Frederiksberg. Et faktum, der ikke er gået ubemærket hen, hvorfor området også gennem tiden har været beboet af alt fra mægtige fabrikanter og grosserer til medlemmer af Rigsrådets Folketing og Kong Frederiks VII’s personlige rådgiver og i dag er fortættet af liebhavere, der higer efter at bo i kvarteret. Dette flotte, klassicistiske palæ er opført i 1862 og fortolker elegant tidens rene, arkitektoniske formsprog. Ejendommen har gennem tiden haft
forskellig benyttelse og opdeling, men er i dag opdelt i syv ejerlejligheder i størrelser fra 66 m2 til 192 m2. Huset er smagfuldt renoveret i 2003, hvor man blandt andet har pudset facaderne og lagt nyt tag. Siden hen er de enkelte lejligheder løbende renoveret - alle med sans for bygningens fine arkitektoniske udtryk. Du finder repræsentative adgangsforhold til såvel ejendommen som til de enkelte lejligheder. Hver enkel lejlighed har sine egne særlige kvaliteter nogle med direkte udgang til stort, privat terrasseområde og den fælles have, én med privat havestue og flere med altan. Alle lejligheder er indrettet med gode materialer og sans for moderne funktionalitet. Her er muligheden for at vælge lige den lejlighed, der passer til dine eller jeres behov.