ROSENLUND
■
VEDBÆK STRANDVEJ 328
Rosenlunds genfødsel Efter længere tids stilhed omkring Rosenlund har man de seneste par år arbejdet på en omfattende restaurering af ejendommen. Ført an af en kompromisløs bygherrer og stjernearkitekten Lars Gitz gennemlever Rosenlund i skrivende stund en renæssance. Siden etableringen af sin tegnestue Lars Gitz Architects i 1997 har han arbejdet i krydsfeltet mellem en klassisk betragtning af form og æstetisk og brydningen mellem rum og form. Tegnestuen er anderkendt for konsekvent at udfordre forudindtagede holdninger til æstetik og formsprog – og der søges utrætteligt en forfriskende balance mellem 18 / www.eltoftnielsen.dk
det eksperimentelle og det konkrete. En metode til at ændre vores perception af det perfektionerede rum – og derved også et naturligt valg af arkitekt til at stå i spidsen for en eventyrlig rekonstruering af en forgangen storhedstid i Rosenlund. Øvelsen består i at bevare de historiske rammer om stedets helt særlig ånd. I samme bevægelse ønskes boligen opdateret til et fremtidssikret niveau for komfort og ypperlig æstetisk i alt fra brydning af rummene til interiør og indretning. Ambitionen har været at transformere Rosenlund ind i en ny generation af sin egen kompromisløse storhedstid – uden at stedet bliver et andet. Hovedejendommens facader, tagkonstruktion
Se flere billeder af ejendommen her
og fine, centrerede balance mellem vinduer, døre og kviste er i sit arkitektoniske væsen bevaret og nænsomt renoveret med iagttagelse af Sven Risoms oprindelige tegninger. Sidebygningerne fremstår stadig som smukke længer, der på prægtig vis formår at fremhæve hovedbygningens prægnans. Den repræsentative gårdplads er sirligt belagt med chaussésten, terrassen på ca. 100 m2 mod parken og vandet består som en elegant scene foran palæet, og mod Strandvejen er grunden afskærmet med et smukt hegn bestående af fine balustre og to store mønstrede lågepartier. Rosenlund fordeler sig over 901 m2 bolig og 480 m2 kælder, og enhver kvadratmeter er