Den Uafhængige q2 2017

Den UafhĂŚngige 2. Kvartal 2017

Fortsat udsigt til positive afkast

Den UAFHÆNGIGE / 2. Kvartal 2017

” Nu skal det ikke opfattes således, at vi er imod åbenhed og oplysning – tværtimod.

Vi tror netop på, at vi med vores individuelle tilgang og enkle, gennemskuelige forretningsmodel vil passe perfekt ind i marked, der polariseres af øget kompleksitet og standardisering.”

Af Tommy N. Christensen, Adm. Direktør

Tillid på retur? ”Kontrol er godt, men tillid er billigere” (citat Gert Tinggaard Svendsen).

For snart 5 år siden skrev vi under emnet tillid om frygten for konsekvenserne af overdreven regulering og kontrol. Anledningen var udgivelsen af en lille bog om tillid, skrevet af Professor ved Aarhus Universitet, Gert Tinggaard Svendsen. Heri argumenteres for de enorme samfundsmæssige værdier, der ligger i at bo i land, der er bygget på tillid. Værdien ligger primært i sparede ressourcer til opbygning af kontrolforanstaltninger og den effektivitet, der følger af, at alt ikke nødvendigvis behøver at være nedfældet i skriftlige aftaler og kontrakter. Det gælder såvel i forholdet mellem myndigheder, virksomheder og borgere som mellem virksomheder og ansatte samt i al handel.

Den frygt, vi gav udtryk for i 2012, udsprang af den syndflod af regulering, der ramte – og stadig rammer - den finansielle sektor i kølvandet på finanskrisen. Godt nok kommer hovedparten af reguleringen fra EU, men der har været en tendens til, at Danmark har strammet skruen en ekstra tand og dermed har overimplementeret i forhold til EU-lovgivningen.

Vi står nu på tærsklen til at skulle implementere endnu et omfattende regelsæt om investorbeskyttelse, der er sat til at træde i kraft den 3. januar 2018, og som stiller ganske store krav af administrativ og dokumentationsmæssig karakter. Regelsættet skal blandt andet ses i lyset af, at det i dag kan være ganske vanskeligt at gennemskue, hvad der reelt betales for finansielle ydelser i et marked, der er stærkt domineret af finansielle supermarkeder. Derfor kan der være gode

grunde til at regulere, men det er ikke desto mindre endnu et skridt væk fra det tillidsbaserede samfund i retning af mere og fordyrende kontrol.

Dele af den finansielle sektor har allerede reageret med udvikling af nye komplekse produkter og koncepter, der stik mod hensigten vil mindske gennemsigtigheden for kunderne. Sideløbende er der fuld gang i udviklingen af standardiserede løsninger, der omkostningsmæssigt nok er transparente og relativt billige, men til gengæld også billige at producere. Det er en forventelig og helt naturlig reaktion fra en sektor, der forsøger at beskytte sin indtjening i en situation, hvor omkostninger i forbindelse med regulering og kontrol er stærkt stigende.

Vi stiller os derfor det spørgsmål, om reguleringen nu også kan levere på de politiske mål om reelt større gennemsigtighed og reelt lavere omkostninger for kunderne. Hvis ikke, har vi blot lagt endnu et lag af fordyrende kontrol og bureaukrati på ydelserne.

Nu skal det ikke opfattes således, at vi er imod åbenhed og oplysning – tværtimod. Vi tror netop på, at vi med vores individuelle tilgang og enkle, gennemskuelige forretningsmodel vil passe perfekt ind i et marked, der polariseres af øget kompleksitet og standardisering. Men vi er bekymret for, om vi som samfund er ved at give afkald på den unikke værdi, der ligger i at være det land i verden, hvor indbyggerne har mest tillid til hinanden.

Indhold TILLID PÅ RETUR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

2

VIRKSOMHEDSRESULTATER I BEDRING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

3

HÅRDT ARBEJDE AT SKAFFE AFKAST PÅ OBLIGATIONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

5

UAFHÆNGIGHED GIVER VÆRDI FOR DIG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

7

Den Uafhængige 2. kvartal 2017 Udgivet af: Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S Dalgasgade 25, 9, 7400 Herning CVR-nr. 19752305

Ansvarshavende redaktør: Tommy N. Christensen Redaktion: Anne Anker Tryk: ReklameTryk. Oplag: 300 stk. Redaktionen er afsluttet 4. juli 2017

Virksomhedsresultater i bedring Forbedringen i den globale og ikke mindst den europæiske økonomi begynder efterhånden at aflejre sig i virksomhedernes regnskaber, og resultaterne overgår netop nu mange analytikeres forventninger. Den positive udvikling er en vigtig forudsætning for fremtidige gode aktieafkast i en tid med store kursstigninger og høje prisfastsættelser.

Af Per Jørgensen, Aktiechef

Prisen på aktierne er dermed steget, uden at den forventede underliggende indtjening i virksomhederne er fulgt med. Det ses af figur 1, som viser udviklingen i det brede europæiske BE500-indeks, der dækker over de 500 største europæiske virksomheder. Her fremgår det, at prisen for en indtjeningskrone er gået op fra ca. 11 til ca. 16 gange. Det vil sige, at investorerne har været villige til at betale en højere pris for en indtjeningskrone, dels som følge af rentefald men også i forventningen om fremtidig vækst.

Specielt frem til første halvår 2015 steg prisfastsættelsen. Indtjeningen i virksomhederne kunne ikke følge med de kraftigt stigende kurser i starten af 2015, hvorfor aktierne også faldt tilbage i løbet af dette år.

Siden har udviklingen i prisfastsættelsen været nogenlunde stabil.

BE 500 PRICE/EARNING. 2012-2017 18 17 16

Price to Earning

De globale aktiemarkeder er steget med godt 14 % pr. år de seneste 5 år, og de europæiske og nordiske aktiemarkeder har fulgt godt med. Årsagen til de positive aktiemarkeder skal primært findes i de kraftigt faldende renter, vi har set siden finanskrisen for snart 10 år siden, hvorimod impulsen fra indtjeningen i virksomhederne generelt har været fraværende.

15 14 13 12 11 10 9

23

-1

10

2-

-0

20

11

26

7-

-0

20

12

14

1-

-0

20

13

02

8-

-0

20

13

18

3-

-0

20

14

06

9-

-0

20

14

23

4-

-1

20

15

10

0-

-0

20

15

26

5-

-1

20

16

14

1-

-0

20

16

6-

20

17

BE500 Price/Earning 5 år

FIGUR 1

KILDE: BLOOMBERG

BE500 OMSÆTNINGS- OG INDTJENINGSUDVIKLING 2013-2016 2017 kan blive et vendepunkt En del tyder på, at 2015 ikke kommer til at gentage sig med baggrund i den seneste indtjeningsudvikling i 2017. Som det ses af figur 2, har udviklingen i virksomhedernes omsætning vist ved BE500 i perioden 2013-16 været negativ (de blå blokke), ligesom indtjeningsudviklingen de seneste par år også har været negativ (de orange blokke).

Forskellen i udviklingen på omsætning og indtjening tilskriver vi primært virksomhedernes evne til at justere sig til et lavere aktivitetsniveau. Udfordringen i 2015 ses også (figur 2) med faldende omsætning og indtjening.

Den historiske udvikling har altså været noget underdrejet. Det giver et lavt udgangspunkt og dermed basis for en positiv overraskelse, og det ses i figur 3 (se næste side), hvor første kvartal i år viste en pæn omsætnings- og indtjeningsvækst efter en række kvartaler med en generel flad udvikling.

3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% -6%

2013

2014 Omsætning

FIGUR 2

2015

2016

Indtjening

KILDE: BLOOMBERG

SIDE 3

Den UAFHÆNGIGE / 2. Kvartal 2017

Virksomhedsresultater i bedring Den positive udvikling på det brede marked dækker over en forskellig udvikling på brancheniveau. De bedste sektorer har været de cykliske sektorer som olie, råvarer og den mere generelle industrisektor samt finanssektoren – i sig selv et vækstskabende tegn.

Analytikeroptimismen er som regel høj, når man går ind i et nyt år, men de senere års ”vækstskuffelse” har påvirket analytikerne til at dæmpe estimaterne. Overraskelsen i kvartalsregnskaberne for 1. kvartal var derfor positiv både på omsætnings- og indtjeningsniveau, hvilket ses i figur 4 – en tendens, der faktisk startede allerede sidste år, hvor især indtjeningsestimaterne blev overgået af realiteterne.

Efter en række kvartaler, hvor det specielt har knebet for virksomhederne at fremvise en omsætningsstigning, der var højere end analytikernes forventninger, viste første kvartal således en bedre udvikling end ventet. Det gav yderligere blus til aktiemarkederne.

Indtjeningsoverraskelsen var også markant i lighed med de seneste kvartaler. Vi ser det som et udtryk for analytikernes usikkerhed efter flere års skuffelser samt effekten af virksomhedernes mangeårige optimering efter finanskrisen og den efterfølgende lavvækstperiode.

BE500 OMSÆTNINGS- OG INDTJENINGSUDVIKLING. SENESTE 4 KVARTALER 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30%

Q2.2016

Q3. 2016 Omsætning

Q4. 2016

Q1. 2017

Indtjening

KILDE: BLOOMBERG

FIGUR 3

Den positive udvikling i de europæiske virksomheder går igen på de nære nordiske aktiemarkeder, hvor I&T investerer direkte i enkeltaktier.

Bedre tider i vente?

Siden finanskrisen for snart 10 år siden har den traditionelle vækstfase, som plejer at følge efter en recessionsfase, manglet. Årene har været præget af manglende vækst ofte på grund af diverse gældskriser blandt andet i flere EU-lande, manglende låne- og investeringslyst blandt private virksomheder osv. Virksomhederne har tilpasset sig den nye virkelighed med opstramning af driften og måske opkøb af konkurrenter for at sikre vækst, da den organiske vækst i mange tilfælde er udeblevet. Det sætter mange virksomheder i en gunstig situation, hvis/når væksten kommer tilbage.

Spørgsmålet er altså, om resultaterne fra første kvartal er en trendvending mod vækstfasen? I&T mener, det er en god start – og med udgangspunkt i den dialog, vi løbende har med virksomhederne, forventer vi, at trenden fortsætter og måske endda med store positive overraskelser. Det vil være en meget vigtig impuls til aktiemarkedet i en fremtid, hvor de lave renter og centralbankernes støtte til kapitalmarkederne må forventes at være på retur.

SIDE 4

BE500 OMSÆTNINGS- OG INDTJENINGSUDVIKLING DE SENESTE 5 KVARTALER I FORHOLD TIL ANALYTIKERNES FORVENTNINGER 20% 15% 10% 5% 0% -5%

Q1. 2016

Q2.2016

Q3. 2016

Omsætning

FIGUR 4

Q4. 2016

Q1. 2017

Indtjening

KILDE: BLOOMBERG

Hårdt arbejde at skaffe afkast på obligationer I en tid med tæt på nul-renter eller sågar negative renter på blandt andet bankindskud og i dele af obligationsmarkedet, har mange investorer vendt blikket mod mere risiko i deres portefølje i jagten på afkast. Spørgsmålet er, om de i flere år udskældte sikre obligationer, som stats- og realkreditobligationer, nu er ved at få en renæssance og igen blive attraktive investeringsobjekter?

Af Kristian Brinch Hansen, Obligationschef

Mange investorer har gennem de senere år solgt ud af deres portefølje af stats- og realkreditobligationer og fx købt erhvervsobligationer. Som ”betaling” for det potentielt højere afkast, påtager man sig ekstra risiko i form af kreditrisiko, som er risikoen for misligholdelse af gælden i det selskab, der har udstedt obligationen.

Dette har som udgangspunkt været lukrativt – også for investorerne i Investering & Tryghed.

I&T har været selektive i valget af konkrete papirer og tilrådet en vis spredning. Spredningen er vigtig på grund af kreditrisikoen: når ét eller flere selskaber i porteføljen ikke indfrier forventningerne, og dets obligationer falder i kurs, vil de øvrige obligationer i porteføljen afbøde effekten. Samtidig har I&T sørget for, at midlerne til investering i erhvervsobligationer er taget fra den mest sikre del af porteføljen.

Realkreditobligationer tilbage i porteføljerne Det seneste halve år er der imidlertid sket en markedsbevægelse, som gør, at det kan betale sig at søge tilbage mod realkreditobligationer, fordi forskellen i betalingen på erhvervsobligationer og mere sikre realkreditobligationer er blevet mindre.

Merafkastet kompenserer ikke længere for risikoen på erhvervsobligationer Når man som investor vurderer afkastpotentialet, skal man være opmærksom på, at erhvervsobligationer (både IG og HY) indeholder en kreditrisiko. En analyse, som Dr. Altman fra NYU Stern har foretaget, baseret på tal fra perioden 1971-2015, viser, at knap 50 % af HY-selskaber med den dårligste kreditvurdering (CCC) går konkurs inden for 5 år efter, de har udstedt en obligation.

Tallene ser bedre ud for de udstedere med bedste (BB) og mellemste (B) kreditvurdering i HY-segmentet. Her er konkursraten over 5 år henholdsvis godt 10 % og knap 30 %. Bruger vi Dr. Altmans tal og samtidig benytter en forventet recovery rate (= det investorerne typisk får tilbage ved konkurs) på 40 %, som også er det historiske gennemsnit, er resultatet, at investorerne må forvente at opnå et tab fra konkurser på knap 2 % pr. år.

For IG-obligationer er dette tal forsvindende lille, fordi stort set ingen IG-udstedere går konkurs. Til gengæld kan deres kreditvurdering hurtigt ændre sig, og det afspejler sig i obligationskurserne.

5 ÅRS EFFEKTIV RENTE I % PÅ IG OG HY 9 8 7 6 5

Figur 1, der viser den effektive rente på et indeks af de mest sikre erhvervsobligationer, investment grade (IG), og de mest usikre erhvervsobligationer, high yield (HY), illustrerer, hvor meget renterne er faldet de seneste år, og hvor lave renterne er blevet. Lige p.t. er de effektive renter på HY og IG henholdsvis ca. 2,4 % og 1,0 %, mens realkreditobligationer ligger på 1,2 %.

4 3 2 1 -

21/

06/

12

07/

01/

13

26/

07/

13

11/

02/

14

30/

08/

14

18/

Investment Grade

FIGUR 1

03/

15

04/

10/

15

21/

04/

16

07/

11/

16

26/

05/

17

High Yield

KILDE: BLOOMBERG

SIDE 5

Den UAFHÆNGIGE / 2. Kvartal 2017

Det kan betale sig at søge tilbage mod realkreditobligationer Hårdt arbejde at skaffe afkast på obligationer Realkreditobligationer indeholder et andet risikoelement, idet de er konverterbare. Det vil sige, at obligationerne kan konverteres af låntager til kurs 100. Handles obligationen over kurs 100, og kommer der eksempelvis en konverteringsbølge, kan det gå ud over afkastet i form af kurstab på den del af obligationen, der indfries. Et andet væsentligt element er, at realkreditobligationer er lidt mere illikvide.

Disse risikoelementer bliver man dog relativt fornuftigt kompenseret for, som markedet ser ud netop nu.

Når man samtidig tager hensyn til kreditrisikoen, vil den gængse realkreditobligation være endnu mere attraktiv.

Er ETF’er svaret?

I&T har flere kunder, der spørger, om ETF’er ikke er et ”billigt” alternativ til markedseksponering mod både aktie- eller obligationsindeks.

Og det lyder da umiddelbart også oplagt at købe en ETF for at opnå eksponering til erhvervsobligationer, ikke mindst fordi man på en let måde opnår en stor spredning på mange selskaber. Men prisen er en udfordring ved ETF’er, i hvert fald når man tager alle omkostninger med i betragtning.

Tallene viser, at de effektive renter er lave, hvilket betyder, at også afkastforventningerne bør være lave – det kræver et relativt hårdt arbejde at skaffe selv mindre afkast. Mange investorer spørger derfor sig selv, om man ikke bare skal gå langt uden om obligationer i sin portefølje. Det anbefaler I&T som udgangspunkt ikke, men man skal være selektiv og kende markedet.

Når alle omkostninger er trukket fra, kommer den effektive rente på IG-ETF’en altså kun lige over 0 %, mens HY-ETF’en er i niveauet 1,5 %, og den konverterbare realkreditobligation, som I&T typisk køber i øjeblikket, har en effektiv rente omkring 1 %.

ETF’erne har altså en række ekstra omkostninger, man som investor skal være opmærksom på. Og med det lave renteniveau, bliver det potentielle merafkast ”spist op” af disse omkostninger.

Mest for pengene Ovenstående illustrerer, hvorfor det i øjeblikket er værd at overveje at købe realkreditobligationer fremfor erhvervsobligationer: Det er ganske enkelt her, man som investor får den bedste betaling i forhold til risiko.

Obligationer har en berettigelse, fordi de i høj grad kan bruges til at styre risikoen i porteføljen med – specielt i en tid, hvor andre finansielle aktiver er dyre. Foruden robusthed i porteføljen giver obligationerne ”tørt krudt”, når markedsmulighederne opstår.

De senere år har vist, at når usikkerheden er høj, og kurserne svinger, er det rart at kunne agere fleksibelt og ikke være låst af en for høj risiko. I&T’s dialog med kunder viser, at en tilgang med en vis mængde obligationer, der sikrer et stabilt afkast, giver en god nattesøvn hos de fleste.

I NEDENSTÅENDE TABEL SAMMENLIGNES EN EUROPÆISK IG-ETF MED EN EUROPÆISK HY-ETF OG DANSK REALKREDITOBLIGATION. INVESTMENT GRADE ETF Varighed

HIGH YIELD ETF

2,5% NYKREDIT 2037

5,39

2,84

3,25

Effektiv rente

1,05%

2,40%

1,19%

Løbende omk. til ETF

0,20%

0,50%

0,00%

0,1-0,2%

0,1-0,2%

0,00%

"Skjulte omkostninger" Kurtage Handelsspænd omkostninger

0,00%

0,00%

0,15%

Depotomkostninger

0,15-0,25%

0,15-0,25%

0,00%

Valutaomkostninger

0,025-0,18%

0,025-0,18%

0,00%

Effektiv rente efter omkostninger

0,22-0,575%

1,27-1,625%

1,04%

KILDE: BLOOMBERG OG I&T. OMKOSTNINGERNE ER BASERET PÅ, AT DER HANDLES ÉN GANG PR. ÅR

SIDE 6

Uafhængighed giver værdi for dig Regulering og investorbeskyttelsesregler skal gøre det nemmere for private investorer at navigere i junglen af produkter og omkostninger fra banker og andre udbydere af investeringsprodukter – men spørgsmålet er, om der også er en bagside af medaljen? For hvad sker der fx med enkelheden i produkterne, når de store banker ikke længere må tjene penge på at sælge bestemte investeringsforeninger? Vi har bedt Frank Fryd Petersen, som er direktør i Investering & Tryghed med ansvar for alt vedrørende kunder, om en kommentar.

Det handler om at skabe værdi Netop gennemsigtigheden i både produkter og priser har altid været et af de bærende elementer i de 20 år, Investering & Tryghed har eksisteret. Frank Fryd Petersen fortæller: ”Når mine kolleger i Investering & Tryghed taler med kunder, handler det som regel om værdi. Det kan måske lyde langhåret, men forklaringen er egentlig jordnær – og flertydig. For selvfølgelig handler det om værdien af en kundes investering, men der er også en anden og dybere mening, som handler om de værdier, vi som virksomhed står for”.

Af Anne Anker, Kommunikations- og Marketingchef

Ud over enkelheden og transparensen er det især uafhængigheden, Frank Fryd Petersen fremhæver.

Efter 1. juli 2017 må udbydere af investeringsrådgivning ifølge dansk lov ikke længere modtage penge for salg af investeringsforeninger i forbindelse med en porteføljeplejeaftale. Dette for at undgå potentielle interessekonflikter, som kan opstå, når banken modtager provision fra en investeringsforening, som banken samtidig har fuldmagt til at vælge, om der skal investeres i – det giver god mening i forhold til at beskytte forbrugerne.

De nye regler har imidlertid medført en lang række tilpasninger af produktudbud og prisstruktur hos flere udbydere. For når bankerne ikke længere kan tjene penge på at sælge bestemte investeringsforeninger, skal de hente den manglende indtjening et andet sted.

Det kan fx ske ved at øge de direkte omkostninger på rådgivningen eller ved at lave nye produktkonstruktioner, som ikke er omfattet af provisionsforbuddet.

Antallet af blandede investeringsforeningsafdelinger er steget med 30 % I løbet af det seneste år er antallet af blandede fonde steget med godt 30 %, og der er nu knap 100 af den type afdelinger på det danske marked. Særligt den såkaldte fund-of-funds-konstruktion, hvor en investeringsforeningsafdeling ”inde i maven” køber andre investeringsforeningsafdelinger, er populær hos udbyderne. Her gælder provisionsforbuddet nemlig ikke, og til det siger Frank Fryd Petersen: ”Jeg siger ikke, at der er en entydig sammenhæng mellem indførslen af MiFID II og det stigende antal, men det er da påfaldende. Spørgsmålet er, om reguleringen, som jo skal beskytte forbrugerne, i nogle tilfælde næsten ender med at være til ulempe for kunderne. Blandede fonde kan være ganske fornuftige, særligt for mindre formuer. Men alt andet lige bliver det sværere for kunden at gennemskue, hvad der egentlig sker ”inde i maven” på især de her fund-of-funde. Både i relation til omkostninger, men også i forhold til hvilke papirer, der konkret investeres i.”

”Det, at vi er uafhængige, er for langt størsteparten af vores kunder en af de afgørende parametre for, at de vælger at samarbejde med os. Uafhængigheden betyder, at vi kan adskille rådgivning fra salg – vi vælger frit og anbefaler blandt alle markedets investeringsprodukter – og vores kunder behøver aldrig være i tvivl om, at vi er i samme båd”.

Og når Frank Fryd Petersen siger, at der er frit valg, så er det helt bogstaveligt ment. Det er nemlig kunden, der i sidste ende bestemmer, hvilke typer af investeringer, der skal ligge i hans/hendes depot: ”Kunderne tager selv stilling til, om de ønsker enkeltpapirer, investeringsforeninger eller måske de billigere indeksfonde (ETF’er). Vi er naturligvis klar med råd og vejledning, men i sidste ende har kunden altid det afgørende ord”.

Uafhængighed giver lavere handelsomkostninger Som uafhængig fondsmægler modtager I&T ikke kurtage, kursskæringer eller skjulte salgsprovisioner fra samhandelspartnere. Der tjenes heller ikke penge på køb og salg af værdipapirer eller belønnes efter, hvor mange gange kundernes portefølje kan omlægges.

Når en bank handler værdipapirer for sine private kunder, sker det ofte gennem bankens egen handelsafdeling, men det sikrer ikke nødvendigvis altid kunden den bedste pris. I&T har derimod et stort net af samhandelspartnere, fortæller Frank Fryd Petersen: ”Vi undersøger altid priserne hos flere markedsdeltagere, før en handel for en kunde gennemføres. Sådan sikrer vi vores kunder de skarpeste kurser i markedet, og vi kan desuden handle for flere kunder ad gangen og dermed opnå endnu bedre priser. Det kan give ret store besparelser for den enkelte kunde – op mod ½-1 %-point på et køb og et salg af en almindelig realkreditobligation.”

Og han slutter med et smil: ”Man kan næsten sige, at de 20 år, vi har eksisteret, har vi efterlevet intentionerne i MiFID II”.

SIDE 7

Den Uafhængige er et kundemagasin primært til eksisterende kunder i Investering & Tryghed A/S. Den Uafhængige kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investering eller andre forhold. I&T påtager sig ikke ansvaret for ændrede forudsætninger eller eventuelle fejl i materialet – herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl.

I&T fraskriver sig ethvert ansvar for tab i forbindelse med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af Den Uafhængige, og opfordrer investorer til at søge rådgivning, inden der investeres. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, og faktisk realiserede afkast kan afvige fra forventningerne. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ, og udsving i valutakurser kan påvirke afkast.

Kontakt HERNING

Dalgasgade 25, 9.

7400 Herning

AARHUS

Marselis Tværvej 4., stuen 8000 Aarhus C

KØBENHAVN

Strandvejen 100, 1. sal 2900 Hellerup

E-MAIL: info@i-t.dk TLF: 96 27 10 00

PRESSEKONTAKT Frank Fryd Petersen Direktør Tlf: 40 64 30 90 E-mail: ffp@i-t.dk