Issuu

Magasinet

Investering & Tryghed 2. Kvartal 2022

JUB

ILÆUM

Magasinet Investering & Tryghed / 2. Kvartal 2022

Balancegang Af Lone Kjærgaard

Ovenpå næsten to år, der var præget af Corona-krisen var vi nok mange, der i starten af året så frem til, at 2022 skulle være bedre end både 2020 og 2021. De færreste havde forudset, at vi i 2022 skulle være vidner til en voldsom krig på europæisk territorium, en krig der trækker grufulde spor af personlige tragedier. Mange af os føler os magtesløse – og vi forsøger hver især at hjælpe så godt vi kan og på forskellig vis. Krigen sætter også sit præg på økonomien og de finansielle markeder. Energi- og råvarepriser er eksploderet og har fået den i forvejen høje inflation til at blive endnu højere. Inflationen har ikke været højere i 30 år. Hverken i Europa eller USA. Det har fået centralbankerne på banen. Indtil videre fortrinsvist med stram retorik: Renterne vil blive sat i vejret, så inflationen reduceres. Men øvelsen er en farefuld balancegang: For heftig brug af rentevåbenet risikerer at slå økonomien i stykker. For lempelig brug risikerer at få inflationen til at blusse yderligere op. Ydermere kigger virksomhederne fortsat ind i udfordrede forsyningskæder og komponentmangel. Så udfordringerne er til at få øje på for tiden. De finansielle markeder er som regel de første til at indregne store udfordringer i økonomien. Aktiemarkederne er derfor kommet skidt fra start – og det er aktierne i vores fonde og porteføljer også. Det nordiske marked, hvor vi primært lægger vores investeringer, har indtil videre været særlig hårdt ramt. Det skyldes bl.a., at dollaren opfattes som en sikker havn i usikre tider – hvorfor dollaren er styrket overfor de europæiske valutaer. Det giver i sig selv et forspring til amerikanske og globale investeringer målt i danske kroner. På den længere bane udjævner disse valutaudsving sig dog ofte igen. Det er imidlertid opløftende, at selskabernes regnskaber for første kvartal overordnet ser positive ud. Mange af de nordiske virksomheder i vores porteføljer har leveret over forventningen med høj vækst og større bundlinje. Vi er dog særdeles opmærksomme på, at de kommende kvartaler kan blive udfordrende. Forbrugerne oplever

stigende renter og inflation. Det udhuler alt andet lige købekraft og kan i sidste ende påvirke den økonomiske vækst. De hurtigt stigende renter siden nytåret har også haft direkte konsekvenser for obligationsinvestorer. Vores tilgang har i længere tid været, at der var risiko for stigende renter. Derfor har vi ligget til den forsigtige side på vores obligationsinvesteringer – så tabene ikke ville blive alt for voldsomme, hvis renterne steg. Det ændrer desværre ikke ved, at selv obligationsinvestorer har oplevet større tab i år. Tab – som modsvarer de gevinster, mange boligejere til gengæld har oplevet på deres fastforrentede realkreditgæld. Vi tør ikke udelukke, at renterne kan fortsætte opad – men det er vores hovedscenarie, at vi har set det værste. Alt i alt er det en særlig situation, vi står i. Usikkerheden er højere end normalt – men det ser vi også indregnet i kurserne på de finansielle markeder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ofte kan være, når usikkerheden er størst, og hvor mange afholder sig fra at tage risiko, at der er muligheder for at grundlægge gode, langsigtede investeringer. Midt i denne alvorlige og turbulente tid er der også små glæder. I Investering & Tryghed er vi stolte af, at vi netop har modtaget den for vores branche så prestigefyldte pris, ’Refinitiv Lipper Fund Award’ for at være den bedste forvalter af nordiske aktier på 5-års-sigt. Det er en anerkendelse vi er særligt stolte af i år, hvor vi kan fejre vores 25-års jubilæum. På 25 år er Investering & Tryghed vokset fra at være et lille selskab, med få ansatte og ca. 300 mio. kr. under forvaltning, til 35 ansatte, der i dag forvalter ca. 15 mia. kr. af vores kunders penge. Lige siden starten har vores fokus været på at levere enkle og gennemskuelige investeringsløsninger baseret på grundig og personlig rådgivning og med fokus på en god balance mellem afkast, risiko og omkostninger. På virksomhedens videre rejse mod de næste 25 år, er det en filosofi vi vil holde fast i og bygge videre på.

Indhold INVESTERINGER ER ET JOB FOR EKSPERTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

CENTRALBANKERNE OG KRIG PRÆGER FINANSMARKEDERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

ERHVERVSOBLIGATIONER I MODVIND – MEN NYE MULIGHEDER LURER I HORISONTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

GENERATIONSSKIFTESKATTEN ER ENDNU ENGANG I FOKUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SIDE

”Investeringer er et job for eksperter” De finansielle markeder er foranderlige, og investeringsmulighederne er mange. Måske derfor opfattes finansverdenen af og til som en branche, hvor det handler om hurtige handler og nemme gevinster. Investering & Tryghed bygger imidlertid på helt andre værdier. Nøgleordene for virksomheden er nemlig ordentlighed, grundighed og langsigtet værdiskabelse. Det fortæller afgående bestyrelsesformand, Michael Fiorini, og nytiltrådte ditto, Nikolaj Vejlsgaard, om her.

den bedste form for reklame, vi kan få; at dem, der har prøvet vores produkt, roser det til andre. Grundlæggende handler det om tillid og tryghed. Kunderne skal have tillid til, at vi forvalter deres penge bedst muligt. Derfor gør vi også alt for at være transparente, så vi sikrer en professionel og ordentlig håndtering”. Trods det aktuelt meget volatile marked, er hverken Fiorini eller Vejlsgaard nervøse på Investering & Trygheds kunders vegne. Som de begge enstemmigt forsikrer om, så handler det om det langsigtede perspektiv. ”Det er selvfølgelig let at lade sig gå på, og omvendt også at lade sig dupere, når markedet går ned og op – hvilket det naturligvis gør. Netop derfor er det vigtigt at få professionelle mennesker til at varetage ens formue, da de besidder den faglige viden, er i stand til at tænke rationelt og bevare det kølige overblik. Så længe det substantielle er rigtigt - at det grundlæggende er i orden - så skal det nok gå fint”. Michael Fiorini ser eftertænksom ud, og fortsætter så:

Michael Fiorini

Nikolaj Vejlsgaard

Nikolaj Vejlsgaard har for nylig overtaget depechen som bestyrelsesformand i Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed. Han afløser Michael Fiorini, der har været formand for Investering & Tryghed i de seneste 16 år. Overdragelsen af formandsposten er netop anledningen for dette dobbeltinterview. Overleveringen sker ifølge Michael Fiorini med en ro i maven, da han er tryg ved at videregive posten til Nikolaj Vejlsgaard, der har siddet i bestyrelsen i fem år og derfor har god erfaring i virksomheden. Investering & Tryghed har de seneste år været i rivende udvikling. Når der spørges ind til, hvad der særligt kendetegner formueforvalteren, og dermed også hvad der adskiller dem fra konkurrenterne på markedet, er svaret klart: ”Ordentlighed, omhu og langsigtede perspektiver!” ”Når man investerer, og især når man skal varetage andre menneskers formue, er det væsentligt, at man har en høj, faglig viden og ekspertise inden for sit felt. Ligeledes skal man have sin integritet i orden og være en fagperson, som andre kan regne med varetager ens interesser på loyal vis. Det er præcis dét, som Investering & Tryghed bygger på. For os handler det om ordentlighed. Vi arbejder ikke med hurtige og smarte investeringer, men vi har en langsigtet horisont foran os”, fortæller Michael Fiorini.

”Dermed ikke sagt, at det ikke kan være rigtigt at reagere på aktuelle situationer og samfundstendenser. Derfor er det også essentielt for os, at vores kunder er komfortable med den langsigtede plan”. Nikolaj Vejlsgaard tilføjer: ”Det sker, at nogle kunder bliver nervøse eller utilfredse, når r esultaterne går den forkerte vej. Det er forståeligt nok. Men det vigtige er, hvorvidt strategien er på plads, og om perspektivet holder. Og så er det også vores opgave at se mulighederne i et uroligt marked og hjælpe vores kunder, når nye muligheder opstår. Men vi er ikke en virksomhed, der jagter den hurtige gevinst på vegne af vores kunder. Der skal de vide, at det er den langsigtede investering, der er det centrale for os”. Når man hører Fiorini og Vejlsgaard, hvad der fremadrettet skal være mere fokus på i Investering & Tryghed, er de ikke i tvivl: Mere af det samme. Og det næste skridt er derudover at få udvidet produktporteføljen, så der udbydes flere muligheder, der kan tilpasses til et stadig mere komplekst marked, lyder det fra Nikolaj Vejlsgaard, og han fortsætter: ”Markedet ændrer sig jo hele tiden. Nyhedsstrømmen er hurtigt florerende, og tempoet er et andet, end det var førhen. Det er tæt på umuligt som privatperson at følge med. Det er også derfor, at investeringer er blevet et job for eksperter, og noget der skal varetages af mennesker, der virkelig går i dybden med at sætte sig ind i diverse elementer af marked og investeringsmuligheder”. Michael Fiorini nikker og siger så afslutningsvis:

Nikolaj Vejlsgaard bakker Fiorinis udtalelser op, og tilføjer: ”Jeg er helt enig. Det er også denne ordentlighed, som tiltrækker vores kunder. Mange af vores kunder er kommet til os, fordi de er blevet det anbefalet af nogen af vores eksisterende kunder. Det er

”Det er vigtigt for mig, at det står klart, at jeg i den grad har sat pris på at arbejde med Investering & Tryghed, og at jeg er helt fortrøstningsfuld ved, at det er det rette hold, der er sat til at fortsætte virksomhedens succes.”

SIDE 5 3

Magasinet Investering & Tryghed / 2. Kvartal 2022

Centralbankerne og krig præger finansmarkederne Det har været en svær start på året som investor. Selv hvis man som investor har forsøgt at ligge i læ i en traditionel sikker havn, har man oplevet voldsom bølgegang. Amerikanske statsobligationer har således haft det dårligste kvartal i et halvt århundrede. Aktiemarkedet har som bekendt heller ikke været i smult vande. S&P500 har i skrivende stund tabt 15 pct. Det nordiske marked er også hårdt ramt. Det må vi desværre også konstatere med vores egne fonde. Krigen i Ukraine har selvfølgelig været og er en tragisk begivenhed. Men det er langt fra alene krigen, der er skyld i den hårde medfart på de finansielle markeder. Det store tema, og det som kompasset skal kalibreres efter, er centralbankernes rentepolitik og risikoen for en recession. Tag ikke kampen op mod centralbanken Don’t fight the Fed, har været et mantra i lang tid. Det kunne godt være, at man som investor var lidt skeptisk i forhold til prisniveauet i visse dele af aktiemarkedet og bull markedets holdbarhed, men så længe Fed (den amerikanske centralbank) skovlede kul på kedlen - og dermed satte fart på økonomien og finansmarkederne - gav det ikke mening at hoppe af toget. Og hvis man kiggede efter andre muligheder, ville man alligevel konstatere, at der ikke var interessante alternativer – økonomer kalder det TINA, eller ”There is no alternative”. Centralbanken holdt i hvert fald fast i en ultra lempelig pengepoltik - både med lave renter og gigantiske opkøb så obligationsrenter kunne man heller ikke leve af.

FIGUR 1: AKTIEMARKEDET ER KOMMET SKIDT FRA START I 2022 105 100 95 90 85 80 75 2

/ 01

/ 15

/ 29

/ 12

/ 26

S&P 500

C25

MSCI Nordic

MSCI World Core

/ 12

/ 26

/ 09

/ 23

Eurostoxx 50

KILDE: BLOOMBERG. FIGUR 2: AMERIKANSK INFLATION SIDEN 1980 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0

Nu er der måske snart et alternativ, og Fed giver modvind i stedet for medvind. Centralbanken kom i hvert fald hurtigt op i ringen i 2022 klar til kamp mod inflationen. Den er stukket af og er baggrunden for, at renterne stiger. I marts var inflationen over 8 pct. i USA. Man skal være noget over 50 år for at kunne huske tilsvarende tal, jf. figur 2. I euroområdet var inflationen 7,5 pct. og i Danmark godt 5 pct.

4,0 2,0 0,0 -2,0 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022 -4,0 Amerikansk Inflation

Amerikansk Inﬂa-on

Amerikansk Inflation (uden fødevarer og energi) Amerikansk Inﬂa-on (uden fødevarer og energi)

KILDE: BLOOMBERG.

Centralbanken har på den baggrund hævet den pengepolitiske rente og har en serie af snarlige forhøjelser i pipeline. Den 10-årige amerikanske statsrente er steget 1,5 procentpoint i år. Den lange boligrente er krøbet over 5%. Obligationsmarkedet begynder så småt at være et interessant alternativ til aktier.

er meget lempelig i hvert fald ud fra en sammenligning af størrelsen af de nominelle renter med størrelse af inflationen. Sidste gang inflationen var på nuværende niveau i USA, var den pengepolitiske rente over 10%.

Between a rock and a hard place Renteudviklingen har skabt enorm debat og også frygt i markedet. Er der en risiko for, at de abrupte rentestigninger vil slå benene væk under en økonomi, som ellers er på vej frem? I den sammenhæng er det helt sikkert bekymrende, at pengepolitikken stadig

Vi kommer ikke i nærheden af det niveau. Og det, der var den rigtige medicin dengang, vil helt sikkert tage livet af patienten denne gang. Men sammenligningen illustrerer ganske tydeligt, at vi skal håbe, at inflationen bøjer af inden længe, fordi en aggressiv fremfærd fra centralbankernes side risikerer at skabe recession.

SIDE 4

/ 07

Centralbankerne og krig præger finansmarkederne

Centralbankernes legitimitet som uafhængige institutioner er, at de fik bugt med inflationen, dengang den var makroøkonomisk samfundsfjende nummer 1. Det viste sig at være en god idé, at politikerne overleverede nøglen til seddelpressen til uafhængige teknokrater. Lav inflation er centralbankernes claim to fame, så der er ingen tvivl om, at den seneste udvikling rumsterer dybt nede i deres mave, og at de vil gøre alt for slukke branden. De begik også en politikfejl i sidste halvdel af 2021. Her fik inflationen medvind, og det burde have været håndteret med begyndende pengepolitiske stramninger allerede dengang. Tesen var imidlertid, at corona-relaterede flaskehalse og særlige omstændigheder i energiforsyningen var midlertidige faktorer, som ville give et forbigående pust til inflationen. Nu ved vi, at inflationen er mere vedholdende. Vi ved også, at den spreder sig til flere varegrupper. Hvis det sætter sig i lønkravene, kan det måske få snebolden til at rulle. Den amerikanske centralbank har et dobbelt mandat. De skal sikre lav inflation og lav arbejdsløshed. Lav inflation kræver en høj pengepolitisk rente, lav arbejdsløshed kræver en lav pengepolitisk rente. Arbejdsmarkedet er forholdsvist stærkt i USA, så i kombination med den høje inflation, er der slet ingen tvivl om, at rentepilen peger opad. Men der er altid tale om en balancegang. Den Internationale Valutafond, IMF, har for ganske nylig lavet en forholdsvis kraftig nedjustering af forventningerne til den globale økonomiske vækst. På finansmarkederne er hovedtemaet nu, om der kommer en snarlig recession, herunder om den amerikanske centralbank laver endnu en politikfejl, denne gang ved at træde for hårdt på bremsen. Der findes et godt amerikansk udtryk, between a rock and a hard place. Det er her Federal Reserve befinder sig. Europa Renterne i USA smitter af på resten af verden. I Danmark er renteniveauet imidlertid hovedsageligt bestemt af renterne i euroområdet og dermed af ECB’s rentepolitik. ECB er slet ikke så langt fremme i normaliseringsforløbet som Federal Reserve, og europæisk økonomi er også et andet sted end den amerikanske. Men der er givetvis mange tyskere, som med vantro kigger på, at ECB’s pengepoltiske rente stadig er -0,5%, mens inflationen er 7,5 pct.

aktiviteten. Det vil automatisk lægge en dæmper på inflationen. Samtidig er det nok heller ikke uvæsentligt for ECB’s beslutninger, at Italien, som har en gigantisk offentlig gæld, vil få svært ved at håndtere et væsentligt højere renteniveau. Kommer recessionen? IMF’s bud er, at fremgangen fortsætter, omend i et langsommere tempo. Prognosen lyder, at den globale vækst falder fra 6,1% sidste år til 3,6% i 2022 og 2023. Krigen i Ukraine betyder, at vækstskønnet er nedrevideret en del. Europa er selvfølgelig særlig påvirket af krigen, og IMF’s bud er, at væksten i euroområdet vil falde fra 5,3% sidste år til 2,8% i 2022 og 2,3% i 2023. Muligheden for en recession er uanset blevet et dominerende tema i finansmarkedet. Og i ganske få minutter den 29. marts 2022 skete der noget, som fik mange finansfolk op af stolen. Den 2-årige amerikanske statsrente krøb kortvarigt en smule op over den tilsvarende 10-årige rente. Mange anser det som et forvarsel om en kommende recession. Størrelsen af den korte rente er en indikator for, hvor hårdt centralbanken forventes at gribe fat for at klemme livet ud af inflationen, mens størrelsen af den lange rente er en temperaturmåling på den forventede økonomiske aktivitet længere ude i horisonten. Signalet indikerer ikke, at recessionen er lige rundt om første hjørne, men engang i 2023 kunne være et bud. Økonomiske prognosemodeller og rentekurve-signaler indeholder bedre information om fremtiden, end nogen kan se i tarot-kort eller krystalkugler. Men de rammer tit skævt og skal tages med alle mulige forbehold. Der er mørke skyer på himlen, og udover “don’t fight the Fed” og “ TINA” kommer vi nok heller ikke til at høre om “FOMO” (fear of missing out) i den kommende periode. Men lige nu og her kan vi heldigvis glæde os over, at virksomhedernes indtjening stadig er solid, og det ser ud til at fortsætte året ud. Status for de virksomheder i S&P500, som allerede har aflagt kvartalsregnskab for 1. kvartal 2022, er, at 80% overstiger forventningerne. Det er i hvert fald opløftende.

ECB’s mandat er at sikre en inflation omkring 2 pct. Alt andet lige kalder det på markante pengepolitiske stramninger, og der er da også forventning i markedet om, at ECB begynder at hæve renterne i 2022. Men europæisk økonomi er ikke så stærk som den amerikanske, og krigen i Ukraine lægger også en dæmper på

SIDE 5

Magasinet Investering & Tryghed / 2. Kvartal 2022

Erhvervsobligationer i modvind – men nye muligheder lurer i horisonten Det har været en barsk start på året på erhvervsobligationsmarkedet. De risikofrie renter er ikke steget så kraftigt siden 2010/2011, og hertil kommer, at kreditspændene også er kørt en smule ud i løbet af året – tilsammen en skidt cocktail for erhvervsobligationsinvestorerne. Vores fond med erhvervsobligationer, I&T Kreditobligationer, har relativt set klaret sig fornuftigt i det svære marked.

er. Dette er gjort i takt med, at renterne er faldet, jf. figur 1. Man kan sige, at det løbende er blevet mere attraktivt for selskaberne at sikre sig lang finansiering, og samtidig har investorerne i jagten på afkast været villige til at låne deres penge ud til selskaberne i længere tid. Siden finanskrisen er rentefølsomheden for selskaber med høj kreditkvalitet vokset med ca. 40% i markedet, mens betalingen for at låne er faldet fra 4-5% helt ned til 0,5% indtil for ganske nylig.

Af Kristian Brinch Hansen, Obligationschef

Det brede europæiske marked for obligationer med høj kreditkvalitet (Investment Grade) har givet et negativt afkast på ca.8% år-til-dato*, mens markedet for obligationer med lav kreditkvalitet (High Yield) har tabt ca. 7,5% år-til-dato*. I&T Kreditobligationer, der primært investerer i europæiske erhvervsobligationer, har givet et afkast på minus godt 4% år-til-dato*. Der er flere grunde til, at I&T Kreditobligationer klarer sig bedre end de brede europæiske markeder. For det første er rentefølsomheden (varigheden) i porteføljen lavere. Det betyder, at rentestigninger og kreditspændsudvidelser slår mindre hårdt igennem på porteføljen end i det brede marked. Derudover har porteføljen heller ikke været investeret i udstedelser, der har været ekstra hårdt ramt, fx som følge af krigen i Ukraine. Generelt stigende rentefølsomhed i markedet Specielt det med rentefølsomheden er interessant. Siden finanskrisen har de selskaber, der benytter erhvervsobligationsmarkedet til at skaffe finansiering, gradvist øget længden på deres obligation-

Hos Investering & Tryghed undervurderede vi i sin tid, hvor billigt det kunne blive for selskaberne at låne penge i erhvervsobligationsmarkedet, og vi afholdt os derfor fra at lade rentefølsomheden stige i takt med, at vi kunne se, at betalingen blev dårligere og dårligere. I stedet fastholdt vi en lav rentefølsomhed i en lang periode, da vi ikke syntes, afkastudsigterne stod mål med risikoen. Samtidig ville vi ikke risikere, at diversifikationseffekten i forhold til vores øvrige investeringer blev forringet. Nye muligheder i erhvervsobligationsmarkedet Selvom investorerne i I&T Kreditobligationer også har oplevet negative afkast på den korte bane, hilser vi alligevel udviklingen velkommen. Det åbner nemlig nye muligheder. Dels fordi afkastpotentialet i sig selv er blevet interessant, og kuponbetalinger, afdrag og indfriede obligationer kan geninvesteres på højere renteniveauer. Dels er der på de nuværende renteniveauer kommet en større beskyttelse, hvor yderligere rentestigning ikke vil give så store negative afkast, fordi det løbende afkast er højere. Da vi gik ind i 2022, var den effektive rente i porteføljen ca. 2,6%, og i skrivende stund er den 4,3%* - et ganske pænt hop, der over tid kommer investorerne til gode.

FIGUR 1: EFFEKTIV RENTE PÅ EUROPÆISKE ERHVERVSOBLIGATIONER (INVESTMENT GRADE) 8 7 6 5 4 3 2 1

5/26/2011

11/15/2011 1/6/2012 2/10/2012 5/8/2012 6/19/2012 8/1/2012 10/25/2012 11/28/2812 1/24/2013 4/22/2013 5/14/2013 7/16/2013 10/9/2013 10/22/2013 1/6/2014 4/4/2014 4/2/2014 6/27/2014 9/15/2014 9/22/2014 12/16/2014 2/25/2015 3/12/2015 6/9/2015 8/7/2015 9/3/2015 11/27/2015 1/20/2016 2/24/2016 5/20/2016 6/30/2016 8/15/2016 11/9/2016 12/9/2016 2/6/2017 5/3/2017 5/24/2017 7/28/2017 11/2/2017 10/23/2017 1/18/2018 4/17/2018 4/16/2018 7/10/2018 9/26/2018 10/3/2018 12/31/2018 3/11/2019 3/28/2019 6/24/2019 8/20/2019 9/16/2019 12/10/2019 1/30/2020 3/6/2020 6/2/2020 7/10/2020 8/27/2020 11/20/2020 12/21/2020 2/17/2021 6/3/2021 5/14/2021 8/9/2021 11/11/2021 11/2/2021 1/28/2022 4/27/2022 4/27/2022

7/27/2011 8/19/2011

12/3/2010

2/14/2011 3/1/2011

6/16/2010

9/3/2010 9/9/2010

12/23/2009

3/19/2010 3/24/2010

7/3/2009

9/29/2009 10/13/2009

4/8/2009 5/4/2009

1/14/2009

10/17/2008 11/20/2008

4/30/2008 6/11/2008 7/24/2008

11/5/2007

12/28/2007 2/1/2008

5/16/2007

7/18/2007 8/10/2007

2/5/2017 2/19/2007

6/2/2006

8/29/2006 8/24/2006

11/22/2006

*AFKAST PR. 30. APRIL 2022. KILDE: BLOOMBERG. SIDE 6

ADVOKAT JESS RANDBÆK GADE, COO OG PARTNER I ADVOKATFIRMAET KIRK LARSEN & ASCANIUS GIVER HER ET INDBLIK I ARVEREGLERNE VEDR. OVERDRAGELSE AF EJENDOMME TIL FAMILIEMEDLEMMER.

Generationsskifteskatten er endnu engang i fokus Regeringens ekspertgruppe har afsluttet dens arbejde vedrørende værdiansættelse ved generationsskifte. Arbejdet har resulteret i en 90 siders lang rapport, men spørgsmålet er, om opgaven er løst? I Danmark beskatter vi generationsskifte med 15% afgift. Det har medført den udfordring, at unoterede virksomheder skal værdiansættes. Værdiansættelsen bygger på historiske data og forventning til fremtiden, men som bekendt er det svært at spå, specielt om fremtiden. Netop derfor er værdiansættelser – og dermed afgiften - i praksis et mere eller mindre kvalificeret gæt, hvilket efterlader stor usikkerhed hos virksomhedsejere og næste generation. Ekspertgruppen fik i 2019 af regeringen til opgave at komme med forslag til et nyt, robust objektivt værdiansættelsessystem til værdiansættelse i forbindelse med et generationsskifte af unoterede selskaber, og dermed fjerne usikkerheden om omkostningerne og gøre det administrativt enkelt. Ekspertgruppens flertal afviser imidlertid, at værdiansættelse kan løses ved anvendelse af en fast skematisk model. Det kunne ellers sikre, at virksomheder nøjagtigt kunne beregne skatten. Afvisningen begrundes med, at det ikke er muligt i en skematisk model at tage højde for alle forhold, der påvirker værdien af en virksomhed, og at der derfor fortsat vil være behov for, at SKAT kan foretage konkret begrundede ændringer i værdiansættelser. Flertallet i ekspertgruppen foreslår derimod to justeringer til de nuværende værdiansættelsescirkulærer, hvilke skal medvirke til, at værdiansættelsen kommer tættere på den reelle handelsværdi. Ekspertgruppens egne beregninger viser dog, at der fortsat vil være betydelig usikkerhed forbundet med beregningerne.

For at neutralisere dette merprovenu foreslår ekspertgruppen, at der gives et nedslag i virksomhedernes opgjorte værdi af goodwill og andre immaterielle aktiver på 30%. Ekspertgruppens rapport har ikke ændret på den store usikkerhed, der er omkring generationsskifteskatten. Det enkle ville være at droppe afgiften på generationsskifte, som det er gjort i mange andre lande, eller i det mindste gøre det enkelt og forudsigeligt. Opgaven er ikke løst. Ekspertgruppens anbefalinger er derimod et skridt frem og to tilbage for retssikkerheden for de mange familieejede virksomheder. Rapporten bekræfter, at det er vigtigt at planlægge og forberede sit generationsskifte i samarbejde med rådgivere. Du kan læse mere om generationsskifte på www.ejerskifteguide.dk.

Merprovenuet for staten i forbindelse med implementering af de to forslag, er blevet beregnet til at være omkring 300 millioner kroner.

SIDE 7

Magasinet Investering & Tryghed, 2. kvartal 2022 Udgivet af: Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S Dalgasgade 25, 9. 7400 Herning CVR-nr. 19752305 Ansvarshavende redaktør: Lone Kjærgaard Redaktion: Anne Anker Redaktionen er afsluttet 10. maj 2022 Tryk: Production Facilities. Oplag: 200 stk.

TLF & e-mail: 96 27 10 00 info@i-t.dk Pressekontakt: Kommunikations- og Marketingchef Anne Anker 22 18 14 75

Magasinet Investering & Tryghed er et kundemagasin primært til eksisterende kunder i Investering & Tryghed A/S. Magasinet kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investering eller andre forhold. I&T påtager sig ikke ansvaret for ændrede forudsætninger eller eventuelle fejl i materialet – herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl. I&T fraskriver sig ethvert ansvar for tab i forbindelse med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af Magasinet Investering & Tryghed, og opfordrer investorer til at søge rådgivning, inden der investeres. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, og faktisk realiserede afkast kan afvige fra forventningerne. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ, og udsving i valutakurser kan påvirke afkast.

JUB

ILÆUM