Høng-Samfundet, Årsskrift 2024

Page 1


Høng Samfundet

2024

Redak on: Jeppe Guldager
Korrektur: Birger Jensen. Foto: Sidsel Norup Enevoldsen. Sats og layout: Jeppe Guldager

Årsskri

for Høng-Samfundet 2024

”Gennem grundtonen i skolens arbejde søger man at minde om, at den oprindeligt er udgået fra en folkehøjskole”

Indholdsfortegnelse

Forord

Så nærmer årsski et sig og dermed også deadline for Høng-Samfundets årsskri .

I en verden fuld af omvæltninger og usikkerhed er årsskri et, som det al d har været: taler fra dimissionen, status fra rektor og bestyrelsesformand, billeder fra livet på skolen, regnskab osv. Det betyder ikke, at årsskri et slet ikke kan byde på nyt: i år har redak onen modtaget et åbent brev l Høng-Samfundet med en opfordring l at der gøres noget ved den manglende medlemsliste.

På den gamle skole sker der skam også noget hele den. De sidste år har der været fokus på de fysisk rammer, hvilket kan ses af det nye tag på hovedbygningen samt det nyindre ede biologi– og kemilaboratorium.

Det kan du læse mere om længere inde i årsskri et.

På den poli ske front er der en del fokus på gymnasierne i denne d. Undervisningsministeren har barslet med en hel ny gymna-

sial uddannelse, epx. Til gengæld skal HF, 10. klasse og eux-uddannelsen afvikles. Det er den største reform inden for vores område i mange år, så det bliver spændende at se, hvad det ender med. Mange lokale poli kere har været ude og fortælle at reformen bl.a. skal medvirke l, at de små gymnasier kan overlevet på trods af faldende ungdomsårgange. Det er en udmelding, vi sæ er pris på. Forhåbentlig kan vi fortælle meget mere om, hvad reformen indebærer for Høng Gymnasium og HF (som jo så skal have et nyt navn), når årsskri et igen kommer l næste år.

De mange fine billeder i årsskri et er hovedsageligt taget af skolens SoMemedarbejder Sidsel Norup Enevoldsen. I år har dligere rektor Birger Jensen læst korrektur. Tak l dem begge.

Også tak l Line, Susanne og Freya fra skolens administra on med generøs, prak sk hjælp.

Med det vil jeg ønske alle god læselyst samt en glædelig jul og et godt nytår.

Rektors dimissionstale

AfÊLiseÊHoukjær,Êrektor

Kære studenter.

Stort llykke l jer alle sammen, I gjorde

det!

Men allermest llykke l jer, der må e slås med noget undervejs, jer, der glemte at aflevere en opgave, jer, der en gang rakte hånden op og sagde noget værre sludder. Jer, der kom for sent, jer, der er sindssygt bange for eksamen. Allermest llykke l jer, for I har måske lært det allervig gste: At selv om ngene ikke al d går helt e er planen, så

går det alligevel. I er beviset, for I sidder alle sammen her med en hue.

Dimissionen her er min sidste chance for at give jer nogle ord med, før I forsvinder ud i livet. Så her guldkornet: Det skal nok gå alt

sammen… Det skal nok gå alt sammen… Og det var egentlig bare det, men jeg skulle være en usædvanlig rektor, hvis jeg ikke havde lyst l at sæ e lidt flere ord på det.

Selv om denne her dag er meget tæt på perfekt med jer og jeres huer, vil jeg alligevel bruge lidt d l at tale om det uperfek-

finde livet.

Kender I det der labyrintspil, en kasse af træ med håndtag på siden hvor man skal få en metalkugle igennem en labyrint ved at dreje nogle håndtag på siden af kassen? Nybegynderen tror, at man kan s kke en kurs ud for kuglens forløb og så følge den. I, der er gode l spillet, ved godt, at kuglen næsten har sit eget liv, og at kuglen hele den kommer lidt ud af kurs og må justeres i sin bane. Man gennemfører kun spillet ved at acceptere, at der hele den skal justeres. Nogle af jer har måske også prøvet det i den allersværeste udgave, hvor der ikke er en labyrint men kun et hul på en tom plade, det er meget

tæt på umuligt. Det man kunne tro var barrierer i labyrinten er fak sk nogle gange er en hjælp. Forstod man virkeligt de e spil, tror jeg ikke, at man behøvede meget mere

Denne her usikre kurs og uperfekthed ved livet beskriver Tom Kristensen meget fint:

ForÊaltÊiÊlivet, somÊblevÊdigÊgivet, erÊlysÊogÊmørke iÊsammenspil, ogÊharÊduÊvovet, ogÊharÊduÊlovet, ogÊharÊduÊsvigtet, såÊvarÊduÊ l.

Det er så indlysende, at vi ikke er perfekte hele den, og så synes jeg alligevel, at der er et større pres end nogensinde på at kunne leve og fremvise det perfekte liv. Og vi har heldigvis næsten alle sammen dage, hvor vi ser skønne ud og har det sjovt med vores venner. Dage, hvor vi får mo oneret og taget de kloge valg. Dage, hvor vores fa-

milie er fantas sk, og avocadomadden perfekt. Og det er det, vi deler med hinanden på de sociale medier.

Men det er desværre ikke alle dage, der er så lyse.

Presset i skolesystemet er heller ikke blevet mindre de seneste år. Det karakterpres, som nogle af jer har oplevet i gymnasiet, er desværre på vej endnu længere ned i skolesystemet. Nu taler nogle om at hæve karaktergennemsni et for at komme på gymnasiet l 7. Og 7 er bestemt en god karakter at starte i gymnasiet med, men det

levner altså heller ikke meget plads l at dumme sig l folkeskoleeksaminerne. Og

det skal der være plads l. Folkeskoleelever skal altså ikke præstere det perfekte hele den, men det er det, vi kommer l at tvinge dem l ved at sæ e alt for store krav.

Også på gymnasiet er vi også alt for fokuseret på det perfekte. Lærerne har ha en særlig rød pen l at udpege jeres fejl. Og de karakterer, I har fået her, er målt e er jeres mangler. Nogle havde ingen eller få

væsentlige mangler og kunne glæde sig over et 12-tal. Nogle havde en del mangler og fik 7. Andre havde adskillige væsentlige mangler og må e nøjes med 4. Karakterskalaen måler netop det: hvad der afviger fra det perfekte. I skolen har vi ladet som om, perfekthed er posi vt, at det at lave en fejl er at fejle.

Hvis I ved bare lidt om basketball, ved I, hvem Michael Jordan er. Mange vil nok mene, at han er en af historiens bedste basket-

Michael Jordan har sagt følgende, som her kommer i min egen oversæ else:

“Jeg har brændt mere end 9.000 skud i min karriere. Jeg har tabt næsten 300 kampe. 26 gange er jeg blevet betroet det afgørende skud og har ramt ved siden af. Jeg har fejlet igen og igen i mit liv. Og det er derfor, jeg har ha succes”.

Lyt lige l, hvad Michael siger her. Han har fået succes ikke PÅ TRODS af sine fejl, men PÅ GRUND af sine fejl.

Så der er både den perfekthed, vi fejlag gt bilder os ind, at vi skal præstere for hinanden hele den, men der er altså også en perfekthed, der bliver s llet som krav l os.

der bliver s llet i skolesystemet og andre steder, er en poli sk kamp, der både er vigg og svær. De krav, vi s ller l os selv, kan vi med det samme begynde at arbejde med. Og her kommer der en lille formaning, der nok mest er l jer piger. For den snakkes der meget om mental load, altså det at kvinder o e er dem, der skal kombinere en karriere udenfor huset med et job som projektleder i familien. Man ved, at det, der betyder mest for en kvindes karriere, er den partner, hun finder. Så piger: Find jer en partner, der ikke har brug for en projektleder, men vil være med l at danne en projektgruppe i familien. Men drop altså også tanken om, at hjemmet skal være perfekt,

load, det er et valg man kan slippe ud af. Det skal nok gå alt sammen alligevel.

I kuppelsalen på Fredensborg ligger der et meget smukt marmorgulv med mønster i sorte og hvide fliser. I gulvet er der en fejl i mønsteret. Og den er lavet med vilje. Logikken er, at man ikke skal forsøge at e erligne den guddommelige perfek on, for vi er altså bare mennesker.

Min pointe er altså ikke, at vi skal leve med det uperfekte, fordi vi ikke kan undgå det. Selv om det kan vi selvfølgelig ikke. Nej pointen er, at det uperfekte er en del af menneskelivet.

Frank Jæger skriver:

Vi,ÊderÊvælgerÊlivet, gårÊenÊdagÊpåÊtværsÊafÊvejen, enderÊiÊetÊe erår.

ViÊfårÊregnen,Êna en,Êlandet

TrykketÊindÊmodÊvoresÊhjerter, mensÊviÊgår.

Jeg tror, at Frank Jæger ville have elsket Barbie-filmen lige så meget som jeg gør, for filmen siger jo præcis det, som han udtrykker.

Skulle der være en enkelt af jer, der er gået

glip af filmen, handler den om Barbie, der lever et perfekt liv med sine veninder og med Ken. Men hendes verden bliver forstyrret, og hun må rejse l menneskenes verden for at genopre e ordenen, og på mange måder lykkes det for hende, Barbiernes verden bliver endda bedre og mere ægte.

Men Barbie har oplevet menneskenes virkelige verden med al dens uperfekthed og kan ikke fly e lbage. Hun vælger l sidst at fly e l menneskenes verden. ”Vi der vælger livet”.

Og det er ikke kun i menneskelivet at det uperfekte og fejlene er vig ge. I videnskaben bruger man udtrykket serendipity, som beskriver det, at fejl kan føre l opfindelser og videnskabelige nybrud. Penicillinen er måske den kendteste af alle de opdagelser, der blev gjort med en fejl. I en ikke helt ren petriskål opdagede man nemlig at en svamp, der fejlag gt var havnet der, slog bakterier ihjel. Den fejl har reddet tusindvis, måske millioner af liv. Men både i videnskaben og i livet er kunsten at genkende guldet i fejlen. Det første skridt på vejen er, at man ikke er så bange for at indrømme fejlene.

Vi lever i en d, hvor vi gør meget for at fremstå perfekte. Men heldigvis ser man også for den en modsat trend, der handler om også at vise det uperfekte. Det er populært at vise sig uden makeup og i en uglamourøs hverdag, og kendisser bere er åbent om psykisk sårbarhed. På det sociale medie Be real er tanken at man skal vise hverdagen som den er. Jeg er ikke sikker på, at et nyt socialt medie er løsningen på noget som helst, nogle gange er det som om, at det bare et ekstra krav, at nu skal man også være uperfekt på den fede måde. Be real, men ikke sådan rig gt real, det magter vi alligevel ikke. Men det at åbne op om sine uperfektheder og sårbarheder l andre mennesker er en stor gave for alle. Og jeg synes fak sk, at jeres genera on er meget bedre l det end min.

Når jeg taler for, at vi skal omfavne det uperfekte, og at det nok skal gå alt sammen, er det ikke det samme som at resultatet er ligegyldigt. Det er det bestemt ikke. Vi skal stadig gøre os umage med det, der er vig gt. Man siger: ”Det bedste er det godes værste ende”, altså det at stræbe e er det bedste kan nogle gange a olde en fra helt

at prøve. Nej, vi skal prøve, og vi skal gøre os umage. Men vi må leve med, at vi ikke kommer l at gøre det perfekt. Men det skal nok gå alligevel.

Kære Studenter.

Jeg ønsker jer ikke et perfekt liv. Jeg ønsker jer et liv med øjeblikke af lykke og et liv der nogle gange er kao sk og ustyrligt. Det skal nok gå alt sammen. Jeg håber for jer, at I får regnen og na en trykket ind mod jeres hjerter, mens I går. Jeg ønsker jer held og lykke med at vælge livet.

Jeg dimi erer jer hermed fra Høng Gymnasium og HF.

Lærertale ved dimissionen

AfÊOliverÊHolmÊ

Kære dimi ender!

Prøv, for en stund, at tænke lbage l for to eller tre år siden. Dengang du trådte ind på Høng Gymnasium som sitrende ny elev, og dit navn blev råbt op under den allerførste fraværsregistrering.

Hvem ser du for dig? Hvad lægger du mærke l? Frisuren, T-shirten, det generte smil?

Er det mest lidt cringe at genkalde sig? Er det måske også en smule vemodigt?

Og kan du genkende dig selv? Kan du få øje på den røde tråd?

Der er en koloenorm verden l forskel på en førsteårs- og en afgangselev, på en 15-årig og en 18-årig, på en mid mellem-teenager og en næsten-ikke-længere-teenager. En forskel, som nok er ganske tydelig, når man sammenligner årgangsportræ er fra Dansk

Skolefoto ApS, men som er vanskelig at sæ e ord på. Og lige så vanskeligt kan det være at sæ e en finger på den røde tråd –det, som forbinder dig her og nu med eleven, som lige for lidt siden var ny i trafikken

Her fik du nye klassekammerater, her fik du nye undervisere, og her kny ede et væld af nye farverige tråde sig ind i mønstret omkring din egen røde tråd. Mates og dates, bedstevenner og ærke ender, smuksakker i collegejakker og vidunderlige freaks i perfekt udtrådte sneaks. Lærere i irriterende godt humør klokken 8.10 mandag morgen – og med lige så dårlig humor. Gymnasiefester med procenter i og studievejledningsmøder

om ganske andre procenter. Allans kunstneriske frokostsalater lsat et pikant strejf af fennikel. Og byg-selv-burgerne med o e slags mayonnaise at vælge imellem (ingen af dem med fennikel). Alle disse mange dage i de samme rum og i de samme rammer … men ingen dag helt som den foregående eller den e erfølgende. Fordi noget, nogen, var i gang med at forandre sig.

Her på tærsklen l jeres muligvis længste sommerferie nogensinde er forandringen l at få øje på. Men lige midt i det hele – på en typisk e erårsdag og en almindelig forårsdag, hvor personen bag katederet vrøvlede løs om grønlandsk gletsjermel, jambisk pentameter og ham der Preben Bourdieu – er den nærmest usynlig. At forandre sig tager nemlig d, som regel flere hele år udfyldt af ensformige mer og monotone minu er. Der er ingen life hacks eller quick fixes, beklager. Man kan ikke bare ski e frisure, Tshirt eller sit fornavn og så på eventyrligste vis være en anden dagen e er. Senest har hele kongerigets Alexandra lagt vejen forbi en numerolog og lyder nu mellemnavnet

Emiliah, med et magisk 'h' l sidst. Det bliver man altså hverken mere grevinde eller mere eksprinsesse af. Forandring af den varige og væsentlige og virkelige slags indebærer et langt langvarigere slid.

Forandring kræver forankring. Man må slå dybe rødder for at kunne vokse vildt. Og vokse vildt med vilje.

Ligesom det tager d at forandre sig, tager det d at forankre sig – at blive en del af noget og at blive noget for nogen. Derfor også mangle, hvis man pludselig ikke er der længere. I kommer hver især l at mangle på Høng Gymnasium, også selvom der (lykkeligvis) kommer nye elever l primo august. Nogen vil savne jeres særlige måde at grine på. Jeres måde at komme præcis ét minut for sent l første lek on, med en ostemad i den ene hånd og blæksort morgenkaffe i den anden. Nogen vil savne jeres enlitersdunk med fersken-iste. Jeres frygtløse gæt på, om korrekt kongruens er ”has” eller ”have”. Jeres evigtgyldige 1.001 virkelig gode grunde l at få dligere fri, at lave ’arbejd-selv’ eller så i det mindste bare læ-

re dagens pensum via Kahoot eller et spil

Jeopardy! online. Nogen vil savne et eller andet ved dig, der ikke rig g ændrede sig, selvom alt muligt andet forandrede sig.

Nogen vil savne lige præcis den der røde tråd midt inden i Høng Gymnasiums spraglede, filtrede vævning.

Engang i det næste skoleår vil jeres portræt blive hængt op i korridoren på gymnasiet og dermed føjet l en lang række af dligere årgange. Farverne vil stå totalt skarpe, ligesom årgangen før jeres, ligesom årgangen før den årgang … og kun hvis man skuer ned langs væggene, i lbageblikket, bliver

det tydeligt, at der med den dog sker en vis forandring. En gradvis sepia-toning fra nu den langs da den og helt ned l forden – solblegningens uafværgelige påmindelse om, at den al d går, selv når den ikke flyver.

Det er netop derfor, at vi anskaffer os skoleportræ er, blå bøger, og en tradi onel kongehue fra C.L. Seifert l i alt 1.178 kroner, ekskl. royal kokarde, flagbånd, navnebroderi og ekstra a ageligt indlæg.

Til at få øje på vores forandring igennem livet. Til at mindes vores forankring i livet.

Engang, og muligvis ikke allerede l næste skoleår, vil I besøge Høng Gymnasium igen. Og prøv så at lægge mærke l forandringen.

Ikke det nye tag oven på hovedbygningen, ikke de ergonomiske læringslænestole m. energidrikafvisende betræk placeret i glasgangen eller sågar de konstant omkringrullende Bluetooth-ak verede robotafryddere, vi endte med at købe for et sekscifret pengebeløb, fordi lærere og elever i år 2034 heller ikke kan finde ud af at deponere brugt service på et der l indre et rullebord. Nej, læg mærke l forandringen i dig

selv. Forskellen på en førsteårs- og en afgangselev er som dligere nævnt koloenorm. Men forskellen på en nuværende og en dligere elev den er ligefrem mytologisk.

se l jubilarmiddagen!

Jeg vil slu e af med at recitere en tekst med tlen ”Rig gt eventyr”. Ligesom i dansk merne opererer jeg med det udvidede tekstbegreb. Der er nemlig slet ikke tale om et rig gt eventyr, egentlig heller ikke rig g et rig gt digt, fak sk heller ikke engang en rig g historie … men der er nok en lille smule rig gt i det for jer alle sammen – lige nu i dag, hvor I sidder her, som jeres egen fortællings hovedperson med hue på. Og med hver jeres historie om eventyrlig forandring i den forankring, som I har lfælles, nemlig Høng Gymnasium.

DerÊvarÊengangÊenÊdreng derÊmødteÊsigÊselvÊsomÊmand.

HamÊvarÊderÊikkeÊnogetÊsærligtÊved

ogÊdrengenÊtalteÊmanÊsletÊikkeÊom.

MenÊatÊmødeÊsigÊselvÊsomÊmand detÊvarÊsandeligÊnogetÊsærligt.

OgÊmandenÊlærteÊdrengen atÊbindeÊenÊturbanÊ lÊappelsiner.

Året der gik

AfÊLiseÊHoukjær,Êrektor

Året 2024 kom l at handle rig gt meget om rammer, både dem vi selv skaber og dem, der bliver sat for os.

Skolen har i flere år været igennem en opgradering med nye vinduer og nye skolemøbler i undervisningslokalerne. I 2024

bygning har i mange, mange år trængt l en kærlig hånd, og i foråret blev taget og noget af konstruk onen ski et ud. Samdigt blev bygningen malet, så den nu står både smuk og med tæt tag. I foråret fik vi også lavet et nyt laboratorium l kemi, biologi og geografi. Det er blevet meget dejlige rammer for naturvidenskab og en stærkt ltrængt udski ning.

På den pædagogiske side har der været fokus på HF-udvikling, hvor vi har lagt op l et tæ ere samarbejde i klassernes teams, ik-

ke mindst for at skabe nogle faste og trygge rammer for eleverne. I 2024 arbejder vi også for at mindske frafaldet på STX, hvilket er en vig g opgave.

De rammer, vi får udstukket ovenfra, fylder også en del i 2024. Der kom krav om dsregistrering, forslag l en ny taxameterreform, og et gymnasieudspil. Udspillet indeholder et karakterkrav på 6 l gymnasiet og afskaffelsen af HF, der sammen med EUX, 10. klasse og 1. del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne skal smeltes sammen

med en helt ny ungdomsuddannelse, EPX. I skrivende stund ved vi ikke, hvor det ender.

Heldigvis tyder alle poli ske vinde på, at EPX kommer l at ligge her på skolen.

Kostskolen har det rig gt godt, og vi har ha et meget fin optag af kostelever i 2024.

Kosteleverne er en vig g del af skolen. De bidrager, ligesom alle de andre elever, l et godt undervisningsmiljø, men sammenhol-

det og lknytningen l skolen smi er rig gt godt af på skolens øvrige liv.

2025 kommer l at stå i forandringen og reformernes tegn, men selv om der er urolige der rent poli sk, er nærheden og hverdagen stadig det allervig gste på Høng Gymnasium og HF.

Hilsen fra bestyrelsen

En hilsen fra bestyrelsen

I år er det ekstra spændende at følge med i, hvad regeringen og Folke nget finder på. Hvert år venter vi selvfølgelig spændt på, hvilke konsekvenser det kommende års finanslov vil få for vores skole. Men i skrivende stund har regeringen netop fremlagt sit forslag l en meget gennemgribende ændring af ungdomsuddannelserne. Det skaber nemt usikkerhed – ikke mindst på en lille skole som vores. Helt indlysende ved vi fx ikke, om HF fortsæ er – og om vi i givet fald får lov at udbyde den nye EPX. Mange ng skal drø es og forhandles i Folke nget, inden en endelig lovændring kan vedtages og træde i kra .

Helt personligt kan jeg godt blive stødt på vores dyg ge læreres vegne, når der tales om, HVOR kedelig, ensformig og teore sk undervisningen i det almene gymnasium er, - når man nu ved, at det hver eneste dag arbejdes med elevernes mo va on, praksisfaglige ak viteter og forsøg med tæ ere

kontakt l erhvervslivet og lokalsamfundet.

Det er ikke rimeligt at bruge den slags argumenter, fordi man som regering og samfund har brug for flere med en faglig eller halvlang uddannelse. Jeg synes også i denne sammenhæng, at gulerod virker betydeligt bedre end pisk og tvang. I stedet for at tvinge unge i en bestemt retning ved at hæve karakterkravene, skulle man meget hellere tale de faglige uddannelser op og give dem op male vilkår og rammer. Man kan

nemt synes, at andres børn, da bare kan tage den uddannelse, som regeringen ønsker, - men når det handler om vores egne børrn, forstår vi som regel bedre, at mo va on, ægte interesse og lyst er den allerbedste motor for et stort udby e af en uddannelse.

Hvordan det ender ved vi meget mere om l næste år ved samme d. Og vi vil selvfølgelig lægge alle vores kræ er i at få de kommende uddannelses lbud l at fungere på allerbedste vis – l gavn for både elever og

ansa e. Forandringer kan naturligvis sagtens være en gevinst - det er bare vig gt at få s llet alle tænkelige spørgsmål, inden der tages endelige beslutninger. Når en reform endelig er vedtaget, vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at den kommer l at virke på bedst tænkelig måde.

I bestyrelsen drø er vi selvfølgelig både landsdækkende emner som sådan en reform og meget mere lokale forhold. I det forløbne år har vi fulgt den hårdt ltrængte renovering af hovedbygningens gamle tag og af laboratoriet l naturfag, - og glædet os over det fine resultat. Vi informeres om og drø er ltag l forbedring af elevernes faglighed og trivsel - og personalets di o. O e ikke fordi bestyrelsen skal beslu e noget, – det er uddelegeret l rektor og ledelsen, men for at bestyrelsen kan føle sig godt informeret, og for at ledelsen kender bestyrelsens holdninger.

De sidste par år har vi flere gange om året ha ”Besøg fra hverdagen” l bestyrelsesmøderne, når vi har plads på dagsordenen. Vi har fx ha den pædagogiske leder l at fortælle om arbejdet med kvalitet i det pæ-

livet på kosten, en koordinator om samarbejdet med Landbrugsskolen og en elev om festudvalg og SoMe-ak viteter. Alt sammen meget givende for os, der ikke har vores daglige gang på skolen, - men gerne vil opleve at kende l dens hverdag.

I år har vi sagt farvel og tak l Ivan Lilleng, som i mange år har været Høngsamfundets repræsentant i bestyrelsen. Vi har nydt godt af Ivans ak ve deltagelse og store erfaring. I stedet for ham er Jonna Mikkelsen valgt for Høngsamfundet. Også Anders Nyegaard Mikkelsen fra SDU er stoppet i bestyrelsen – også tak l Anders for indsatsen.

Nyt kemilaboratorium

AfÊSabineÊStrauss,ÊpædagogiskÊleder

E er flere måneders byggearbejde kunne vi d. 15.08 indvie vores nye laboratorium. Det blev fejret med sjove forsøg og is l hele (primært) kemi og bioteknologi.

på. Også lærerne har bedre muligheder for at se ops llingerne, hjælpe eleverne med det prak ske og tale med dem om deres forsøg undervejs.

Frem for at stå på række med ansigt mod væggen, kan eleverne nu stå rundt om øer, som har både gasudtag, strømforsyning og punktsug. Dermed kan alle i gruppen være med l at udføre et forsøg, hvor det før iden mest var en elev, og de andre kiggede

Lokalet er desuden udstyret med en stor tavle, projektor og væghængt periodisk system, sådan at mere teore ske indslag nemt kan integreres i undervisningen. Mange store skabe med glaslåger gør det muligt at inddrage eleverne i selv at finde udstyret frem og sæ e det på plads. På mange måder giver det nye laboratorium altså et bedre læringsmiljø og øget sikkerhed.

Mit arbejde i DGS

AfÊVictoriaÊVillumsen,Ê2.by

DGS, eller Danske Gymnasielevers Sammenslutning, er en organisa on som sæ er unge forrest i rækken. Det er et slags talerør for os unge, hvor vi har muligheden for at blive hørt.

Jeg har selv været ak v i DGS i et år og hørte første gang om organisa onen gennem elevrådet i november 2023, samme år jeg startede på gymnasiet.

At være ak v i DGS indebærer, at man deltager i de forskellige arrangementer såsom møder og fester, som a oldes i løbet af året.

Jeg har været med l deres Landsmøde i april, hvor vi diskuterede en masse poli k. Til DGS’ arrangementer møder man en masse unge, som er engageret i et elevdemokra - enten fordi de selv gerne vil, eller de kender nogen, der gerne vil hø-

res.

Jeg har på den måde mødt en del unge, som jeg snakker godt med - man får opbygget et anderledes, men sam dig et fantas sk bånd mellem hinanden.

Gennem det seneste år har jeg som person gennemgået en kæmpe udvikling. DGS har nemlig været et skub på vejen l, at jeg er blevet en del mere selvsikker i, hvad jeg gør, og at jeg f.eks. er blevet bedre l at mærke e er, om jeg har eller ikke har overskud l en opgave.

DGS betød i starten ikke ret meget for mig, men Landsmødet i april var det, som gjorde

mig mere bevidst og engageret i organisaonen end nogen sinde før. Her fik jeg modet l at sende et ændringsforslag ind l en udtalelse, samt at s lle mig op på en talerstol, og mo vere forslaget foran 200 - 300 andre elever.

DGS er inddelt i flere forskellige regioner, hvor man som regionsbestyrelse har ansvaret for at komme ud på skolerne og fortælle om, hvad og hvorfor man burde være ak v og deltage i DGS’ arrangementer. Jeg sidder i vores regionsbestyrelse i DGS

der, at jeg én gang om måneden skal l et hovedbestyrelsesmøde sammen med repræsentanter fra andre regioner. Min opgave er, at jeg inden møderne skal have spurgt ud i regionen, om der er nogle meninger eller inputs, som jeg skal tage med videre - jeg skal altså repræsentere vores region.

Hvis du gerne vil læse mere om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og deres arbejde, kan du læse videre på deres hjemmeside ved at følge linket:

Høng-Samfundet samler dligere elever og andre med lknytning l Høng Gymnasium og HF. Det sker bl.a. gennem årsskri et, forårshilsenen og Gl. Elevdagen.

En dag om ungdomsliv

Levede dine forældre et vildere ungdomsliv end dig? Høng lokalråd, Høng Privatskole, Høng

Skole og Høng Gymnasium og HF havde besøg af Søren Østergaard, leder af Center for ungdomsstudier, der fortalte om unge og trivsel.

PS: Svaret på spørgsmålet er ja!

som er

Ugen bar præg af krea vitet, øvning og et fantas sk både med lys, musik og kulisser. Fredag formiddag fremviste de det

Volleydag

Volleydagen er hvert år en fast del af skolens kalender og således også i 2024, hvor der blev

2.g’erne i Firenze

I uge 8 var 2.g’erne på studietur l Firenze, hvor de fik set mange af byens skønne steder.

Det blev en velplanlagt tur med mange gode oplevelser og minder. Herunder blot en lille del.

Valg l EU parlamentet

Grundslovsdag

Årets Grundslovsmøde var i år med taler af Mads Olsen (SF) og Hans Erik Munch (R). Igen i

år gav gymnasterne fra Høng Gymnas kforening en flot opvisning og elever fra gymnasiet

De første studenter

Glædesfesten 2024

Onsdag i den sidste eksamensuge er alle færdige med den sidste eksamen, og det fejrer vi med den tradi onelle Glædesfest.

Årets træ plantes

Hvert år planter kostsafdelingens studenter et træ mellem husene og Valhal. I år har de udvalgt det imponerende kejsertræ, Paulownia, som får smukke viole e blomster i foråret.

Dimission og recep on

Nyt laboratorium indvies

Den 15. august kunne vi endelig indvie det nye laboratorie. Det blev fejret med officielt

snore-klip, farvestrålende forsøg og lækker is l alle i rektorhaven. Du kan læse mere om lblivelsen andetsteds i årskri et.

Introdag

Også i år drog alle første klasser, tutorer og trivselslærere l Bildsø Strand, hvor dagen bød på hygge, orienteringsløb og frokost.

Første weekend på Kosten

Den første weekend på kostskolen gik med escape-game i rektorhaven, havespil, filmoptagelser og bålhygge.

Alterna v idrætsdag

Alterna v idrætsdag var desværre uvejrsramt i år. Regnen stod ned i stænger mens lyn og

torden gjorde det helt umuligt at gennemføre dagen. I stedet blev der budt på varm kakao og hygge i Salen. Nogle valgte at sæ e net op i Hallen og spille et par sæt volleyball.

Den store Lagekagedyst

Weekenderne på kostafdelingen byder på alle mulige ak viteter.

I september dystede kosteleverne om at lave den bedste lagkage alle kneb gælder for at imponere dommerne.

10 år på Høng Gymnasium

På Høng Gymnasium og HF er vi så heldige, at vi både har unge nyudklækkede undervisere

– og gamle, garvede og erfarne. Og i år fejrer vi Julie Thygesens 10 års jubilæum som underviser på skolen.

Julies år i Høng har været spækket med utallige skønne, dejlige, fantas ske elever, uforglemmelige øjeblikke, uendelige mængder af kaffe, ufa eligt mange diskussioner om, hvorvidt fraværet, der var blevet givet, skulle re es eller ej!

Uniform på jobbet-dag

Hjalte Schøsler, som underviser i engelsk og filosofi, kom den 25. september på job i sin hjemmeværnsuniform og fortalte om sit frivillige virke l morgensamling.

Den sidste onsdag i september må reservister og frivillige Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten nemlig bære deres uniform på job.

Dagen er l for at tydeliggøre, hvor mange der gør en ekstra indsats for, at vi alle kan have

Besøg af Ane Qvortrup

Overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet kan være skræmmende: nye fællesskaber, nye fag, nye undervisere og nye krav

Derfor havde vi i september besøg af Ane Qvortrup, professor og centerleder ved SDU, som gjorde skolens personale klogere på unges trivsel, særligt i overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet.

Vi glæder os l at arbejde endnu mere med faglig trivsel.

Mediefag på besøg i DR-byen

I oktober var alle skolens mediefagselever på ekskursion l DR-byen i Ørestad.

Først fik de en rundvisning i TV-Avisen, Carmen Curlers, radio-studierne og kostumeafdelingen. Dere er fik de et oplæg af Valdemar Stauning om arbejdet som musikjournalist på P4.

Omvendt Brobygning

Omvendt brobygning på Holte-Hus E erskole.

Eva, Mikkel, Karen og Sidsel har været på besøg og fortalt om livet på gymnasiet og kostskolen. Eleverne fik en masse viden om fagene, gymnasielivet og – vig gst af alt – at ordblindhed ikke er en hindring for at tage en gymnasial uddannelse.

De prøvede også kræ er med mediefag , og krea viteten flød.

Arbejder du på en skole, hvor I kunne tænke jer at få besøg fra Høng Gymnasium og HF og prøve omvendt brobygning, så kontakt pædagogisk leder Lone Andersen, loa@hoenggymhf.dk.

Kostelevernes bowlingtur

Når dagene bliver korte og a enerne lange, plejer kostafdelingen af tage på bowlingtur. På trods af udfordringer med banerne blev det en skæg og hyggelig tur. Kosteleverne forstår at gøre det l en fest.

Juleklip

Den sidste fredag i november stod den på juleklip, hvor alle skolens elever samledes og lavede julepynt l klasselokalerne og skolens juletræ. Som sædvanlig var der konkurrencer: hvem kunne lave det mindste stykke julepynt, hvem kunne lave det mest bæredyg ge og endelig: hvem kunne lave den flo este juledør (dem kan du se, hvis du bladrer et par sider frem).

Årets juledøre

Besøg af hypno sør

Sne i Høng

FYA på tur l Aarhus

I starten af december tog 3.x fysik-A-holdet på ekskursion l Aarhus. Her besøgte de det

nyrenoverede Ole Rømer Observatorium, hvor de hørte om universet og så observatoriets teleskoper. Dagen e er lbragte de en hel dag på Ins tut for fysik og astronomi på Aarhus Universitet, hvor de bl.a. hørte om livet som studerende, fik en rundvisning, hørte et foredrag om Cube-sat-programmet samt lavede en prak sk øvelse i satellitkommunika on. Der blev også d l at nyde den julepyntede by.

Julegalla

Årets julegalla var med fællesspisning i Salen for alle afgangselever. Here er Les Lanciers

under overværelse af forældre og andre pårørende. A enen slu ede med fest for alle skolens elever.

Høng-Samfundets årsberetning

AfÊLeneÊJensen,ÊFormand

Foreningsåret startede tradi onen tro med jubilardagen, hvor mange jubilarer kommer og fejrer deres jubilæum med deres klassekammerater fra den på Høng Gymnasium og HF. Det er også en dag, hvor oplevelser og minder fra den gang kommer frem, og jubilarerne bliver vist rundt og ser, hvordan gymnasiet nu ser ud.

Høng-Samfundet er en ak v del af Høng Gymnasium og HF. Det er ikke alle gymnasier, der har sådan en forening af dligere elever, og det er godt at Høng Gymnasium og

HF har sådan en forening, som er med i skolens bestyrelse. Høng-Samfundet er glade for de e samarbejde.

Høng-Samfundet var repræsenteret ved årets dimission i Høng Hallen, hvor årets

Boggave gik l Ida Maria Egeskov Fobian fra 2.q.

I de e foreningsår skal vi sige tak for et rigg godt og givende samarbejde l næs ormand Ivan Lilleng.

Du har lagt rig gt meget arbejde i bestyrelsen og været Høng-Samfundets repræsentant i skolens bestyrelse. Så det skal du have stor tak for.

Slu elig vil jeg sige tak for godt samarbejde l rektor, skolen og min bestyrelse i det foreningsår, som nu er gået.

Dimi ender 2024 - 2.p

Bagest fra venstre: Ali Michael Bayrak Pedersen, Mert Simon Salli, Kemalcan KaymakMagnus, Marin Pedersen.

I midten fra venstre: Linet Skovgaard Rasmussen, Alva Koustrup, Andreas Rask Larsen, Valdemar Borg Binladen, Tobias Malle Andersen, Alberte Ea Solarz Seidenfaden, Laura Bennekov Smed.

Forrest fra venstre: Maria Kristensen Westergaard, Siri Bjerre Thomsen, Pernille Ngoc Dieu, Emma Chris na Groth Sundby, Tilde Emilie Hansen Ursin.

Dimi ender 2024 - 2.q

Bagest fra venstre: Mathilde Bjørnskov Madsen, Mathilde Lund Augusten, Sandra Mølsted Jørgensen, Mille Wesselhoff Ellekvist, Nadine Søderlund Egeberg, Emma Bak.

Forrest fra venstre: Merle Lerkær, Ida Maria Egeskov Fobian, Freja Zinkernagel-Jensen, Mathilde Haar Rasmussen, Anne Lindquist.

Dimi ender 2024 - 3.ac

Bagest fra venstre: Alex Boye Müller, Bjarke Madsen, Anne-Kirs ne Marie Borup, Chris an Kjærgaard Dahl, Kris na Dyhr Jacobsen, Magnus Frederik P. S. Schurmann Lü chau.

I midten fra venstre: Yasmin De Fries Vestergaard, Rosa Foldbjerg Christensen, Era Birk Madsen, Ida Maj Flor Kris ansen, Emily Myntekær Nørgaard Cort, Pelagia Maria Blok Andersen.

Forrest fra venstre: Emma Bendorff Geertsen, Lea Kleis Sørensen, Kay Helmark Jørgensen, Amalie Lil Kristensen, Carina Andreassen Gulla.

Dimi ender 2024 - 3.ijy

Bagest fra venstre: Frida Sofie Gram Sturluson, Tristan Erik Kock Mortensen, Magnus Villy Offersen, William Aleksander Wolffgang Jensen, Tobias Thastum, Asdis Elisabeth Theodora Kjærgaard Chris ansen.

I midten fra venstre: Vaisna Krishnarajah, Asta Falk Eiby, Catalina Bak Hald, Athena Bangsborg , Freja-Louise Stach, Mathilde To , Alberte Merrild Nielsen.

Forest fra venstre: Isabella Louise Corbe Gundersen, Ane Krøger Jakobsen, Julie Haugaard Christensen, Frederikke Clarck Munk Petersen, Ma lde Lind Andersen.

Dimi ender 2024 -

Fra venstre: Rasmus Kramhø Schack, Alex Boye Müller

Høng Fondens sponsorer

Anne-Bente Mylsted

Birger Jensen

Chris an Kronow Jensen

Egon Hesselvig

Emil Hesselvig

Svend Erik Bækgaard

Høng Samfundet

Jakob Lystrup Lolck

Jeppe Guldager

Jesper Stubberup

Karl-Åge H. Poulsen

Lasse Grønbech Olsen

Laura Petersen

Lise Houkjær

Lone Varming

Scan koden og giv et bidrag l

Høng Fonden

Mar n Silber-Carlsen

Peter Kris ansen

Susanne Arends

Susanne Jensen

Susanne Æbelø

Bertel Stenbæk

Nina Kiærskou

Høng Fondens formål er at yde stø e l skolen, herunder lskud l kostelevernes ophold.

Høng Fondens formue er indkommet ved frivillig indbetaling fra bl.a. dligere og nuværende ansa e, gamle elever og andre, der sæ er pris på Høng Gymnasium og HF. Alle bidrag modtages med tak.

Du kan stø e Høng Fonden ved at overføre et beløb l konto 0519

0000226075 eller på mobilepay 912409. Husk at skrive ”Høng Fonden” i betalingsoplysninger.

Boggaver 2024

2.p

Valdemar Borg Binladen

2.q

Mille Wesselhoff Ellekvist

3.ac

Chris an Kjærgaard Dahl

3.ijy

Frida Sofie Gram Snurluson

Rotarys boggave l et krea vt talent

Rosa Foldbjerg Christensen, 3.ac

Høng-Samfundets boggave l en god kammerat

Ida Maria Egeskov Fobian, 2.q

Kostafdelings boggave

Magnus Marin Pedersen, 2.p

Gunnar Lannungs boggave

Kay Helmark Jørgensen, 3.ac

Studievejledningens boggave

Asdis Elisabeth Theodora Kjærgaard Chris ansen, 3.ijy

SidsteÊårsÊoversigtÊoverÊboggaverÊindeholdtÊdesværreÊenÊfejl.ÊHøngsamfundetsÊboggaveÊblevÊgivetÊ lÊRasmusÊLiljaÊOrmstrupÊPedersen.Ê

Redak onenÊbeklagerÊogÊundskylderÊfejlen.

Personale pr. 31.12.2024

AH AllanÊHulbækÊ Hansen Køkkenchef

CK ChristianÊ Kronow Dansk/mediefag

FK FriederichÊErikÊ Knauer

JL JakobÊLystrupÊ Lolck Historie/samfundsfag

ASN AllanÊ SpangsbergÊNielsen Samfundsfag

DI DitteÊHenriksø Idræt Studievejleder

FF FrederikÊFriisÊ HardingÊJensen Engelsk/oldtidsk.

JG JeppeÊGuldager Fysik

AAH AnjaÊAnineÊ Holm Biologi

EE ElisabethÊEgtved Erhvervsøkonomi

FJ FreyaÊMunkÊ Jørgensen Studiesekretær

JS JesperÊStubberup Idræt/historie Studievejleder

AB Anne– BenteÊ Mylsted Spansk/studevejl.

EK EmilÊKarsbek Kok

HS HjalteÊSchøsler Engelsk/filosofi

JJ JonasÊAinsworthÊ Jochumsen Tysk

CP CamillaÊStigeÊ Pedersen Pedel

EO EmilÊOlsen Pedel

IL IreneÊLarsen Pedel

JU JulieÊThygesen Koordinator,ÊEUX Dansk/psykologi

Personale pr. 31.12.2024

JKS JulieÊSalomon Kemi

LO LasseÊOlsen Musik/historie Tillidsmand

MT MarianneÊTybirk Fransk/dansk

NK NielsÊKristianÊ Kragh Samfundsf./religion

KB KarenÊKirstineÊ Bengtson Dansk/historie

LS LineÊGerngrosÊ Sørensen Studiesekretær

MC MaricelaÊC.Ê Christensen Spansk

OH OliverÊHolm Dansk/engelsk

KA KavanÊAziz Dansk/religion

LI LisbethÊSamuttis Bogudlevering

MT KristinaÊKlintÊ Petersen CaterÊlærling

LH LiseÊHoukjær Rektor

MF MartinÊFotel Kemi/naturgeografi

PK PeterÊKristiansen Billedkunst/religion

LAG LasseÊGivoni Matematik/fysik

LOA LoneÊAndersen PædagogiskÊleder

MT MortenÊT.Ê Andersen Pedel

RS RasmusÊ Spangsberg Engelsk/historie

NM NannaÊMøller Dansk/psykologi

RH ReneÊHansen Pedel

Personale pr. 31.12.2024

SS SabineÊStrauss PædagogiskÊleder

SE SidselÊNorupÊ Enevoldsen Mediefag/historie

SF StinaÊFunder Kemi/biotek

SJE SusanneÊJensen Regnskabsansvarlig

SAE SusanneÊÆbelø Matematikvejleder Matematik/religion

Personale - samlet

Høng-Samfundet

Resultatopgørelse for perioden 1. juli 2023-

Udgifter:

FortsatÊfraÊforrigeÊside

Beholdningen af værdipapirer er opgjort til anska elsesværdi

Høng d. 22/8-2024

Steffen Bagger Kasserer

Jubilarmiddag 2024

Jubilartale, Årgang 1964

AfÊSteenÊMøller,ÊårgangÊ1964

Kære 60-års jubilarer

Hermed kort om festmiddagen på Høng

Studenterkursus – nu 3-årigt Høng Gymnasium og HF, men stadig med en kostafdeling for 55 elever og dermed måske også rig g kostskole(?), som i de gode gamle dage. Som lille landgymnasium med kun godt 200 elever al d med truslen om lukning hængende over hovedet som et Damokles sværd.

De nuværende elever var ikke med l festmiddagen denne gang, og 64’erne var de ældste, idet ingen endnu ældre årgange mødte frem. Fem hardcore 64-jubilarer deltog i middagen a enen før på Bromølle Kro, og 11 jubilarer fra vores årgang var med l festmiddagen om lørdagen på skolen, og samme fem fra a enen før fortsa e lørdag a en med råhygge i Reersø (ikke Skipperkroen i Mullerup, som var fuldbooket). Vi havde alle en rig g dejlig festmiddag på skolen og weekend med hyggeligt samvær og gensyn, hvor kneveren gik lys gt og stemningen var høj.

Årets bedste – og eneste – jubilartale med nogle postpubertære og lommefilosofiske betragtninger i udpluk stod vores årgang 1964 for, idet ingen andre jubilarer tog ordet.

Desværre kiksede det med lån af Johansens sommerhus, idet der allerede holdt tre biler i indkørslen, da vi ankom. Men i stedet for blev overnatningen så klaret i Sæby og Jyderup, og det er jo også al d godt at prøve noget nyt.

Under middagen var der udtalt stemning for, at man i vores alder ikke skulle vente hverken fem eller år før næste træf, og

Be y og Lisbeth (uadskillelige) har allerede nu bedt os alle reservere dagene ons-tor-fre 3-5/9-2025 l tamtam i Frederikshavn. hvor der vil blive sørget for privat indkvartering og overnatning og med sammenskud også for både vådt og tørt. Det kommer vi l at høre mere om, når den nærmer sig – men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Tak l Høng Gymnasium og Høng-

Samfundet (Erania) for at holde tradi onen med den årlige jubilarmiddag i hævd med muligheden for i fællig både at tale om gamle minder og verdenssitua on med gamle venner og kammerater, som for vores vedkommende ellers er spredt for alle vinde. Utroligt, hvad man i fællesskab pludselig kan genkalde sig af gamle minder og huske fra den i Høng for mere end 60 år siden.

Jubilarer

Årgang 1964

Årgang 1974

Jubilarer

Årgang 1984

Årgang 1999

Årgang 1975

AfÊIvanÊLilleng

Årgang 1975 – 50 års jubilarer

Mon ikke flere har det som mig, at tankerne

ikke så sjældent kommer forbi Høng og den d vi gik der? Jeg og vi håber, at vi ses l september.

For mit eget vedkommende blev Høng den ikke kun den for en studentereksamen, men også den, hvor jeg mødte min kone.

Hun var en af de nordmænd som kom l Høng i de år for at kvalificere sig l at læse medicin i Danmark. Det lykkedes for de fle-

ste, så vidt min kone ved. Det lykkedes også for hende (Trine Lilleng). Hun fik sin specialelægeuddannelse ved forskellige hospitaler, som man jo skal, men kom så l Næstved og har været overlæge i anæstesi ind l 1 januar.

Jeg blev civilingeniør (kemi) og har arbejdet ved forskellige større virksomheder typisk i chefroller. E erhånden blev jeg engageret i poli k og sad i 17 år i Haslev/Faxe byråd.

Ved siden af har vi et fri dslandbrug og stor have. Vi har tre børn og 6 børnebørn.

Axel Andersens boglegat

Legatet, som er på 1000 kr., kan søges af dligere elever på Høng Gymnasium og HF. Ansøger skal være medlem af Høng– Samfundet og være under uddannelse.

Ansøgning sendes l Høng-Samfundet, c/o Høng Gymnasium og HF, Hovedgaden 2, 4270

Høng eller på mail: hoeng.samfundet@gmail.com

Oplys navn, adresse, årgang, nuværende uddannelse og årsag l at søge legatet.

Ansøgningsfrist er den 1. februar hvert år.

Åbent brev l Høng-Samfundet

Vi savner medlemslisten. Den er et nødvendigt middel l at sikre at foreningens formål opfyldes.

Derfor opfordrer undertegnede 6 studenter fra 1968 l, at der arbejdes for en løsning, så der hvert år udsendes en ajourført medlemsliste l medlemmerne (ajourført med de oplysninger, der lgår foreningen).

Vi fristes l at opfordre l civil ulydighed. Der må være juridiske eksperter i medlemskredsen, der kunne have lyst l et livtag om reglerne ved EU-domstolen.

Alterna vt kunne en liste udsendes på mail fra foreningen, så skolen ikke er involveret.

Med Høng-hilsen

1968011 Agnar á Dul, Klaksvík

1968012 René Milling Eriksen, Fåborg

1968014 Aage G. Gram, Rødding

1968028 Iver Schmidt Larsen, Skanderborg

1968037 Peder Olesgaard, Grenå

1968051 Bertel Stenbæk, Høng

Afslutning på hestevognskørsel 1968 i købmand Mar n Hansens have. 6 af “Kaffeklubben’s” 7 medlemmer (Hans Mar n blev student året e er og lever ikke mere).

“Kaffeklubben” er mødtes hvert år siden 2004 l 2-5 dages hygge og “studier”. Her på Færøerne for 4. gang i 2023 med koner/da er. Vi har nydt godt af Agnars gode forbindelse. (foto: Aage Gram)

HøngÊGymnasiumÊogÊHF,ÊfotograferetÊdenÊ1.ÊmajÊ2018

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.