Hjemmeværnet #1 2023

Stort tema om ledelse

Derfor går lederne forrest

Indhold

4 Kalender

5 Leder

6 Nyheder

11 Lyse tal på en mørk baggrund

14 Fra 12 til 60 medlemmer på fem år

17 TEMA: Ledelse i Hjemmeværnet

18 TEMA: Sergentvinkler på skuldrene giver nye oplevelser

21 TEMA: Ny gruppefører ledte sine folk med en 40 kilo våd sæk på ryggen

26 TEMA: Synlig ledelse på HNS-opgave Aarhus

34 Nye topmoderne trailere på vej

36 Skoleleder giver personalet fri til aktiv tjeneste i uniform

42 Sådan skal du gebærde dig på en flyvestation

46 Hjemmeværnet på Bornholm trænede gamle militære dyder

54 Vores soldater står stadig ved grænsen

55 Gaster på øvelse i Lillebælt

62 Hundefører fik ønskejob i Flyvevåbnet

68 Kronprinsessen udnævnt til major

Stort tema om ledelse i Hjemmeværnet

Denne gang stiller vi skarpt på chefernes og førernes vigtige rolle i opgaveløsningen og de spændende oplevelser, der følger med.

Skoleleder giver flotillechef fri til tjeneste i uniform

Skoleder Karina Dittmer fra FGU Østjylland tøver ikke med at give sit personale fri til at gøre en forskel i uniform.

Topmoderne trailere på vej

Spritnye trailere i forskellige modeller er klar til at rulle ud på landevejene.

Ophold på flyvestation

Sådan skal du gebærde dig på en flyvestation.

Lyse tal på en mørk baggrund

Hjemmeværnet oplevede sidste år den største interesse for at blive medlem i fem år i kølvandet på den nye sikkerhedspolitiske situation og krigen i Ukraine.

Kriseramt københavnsk flotille har vokset sig

stærk

I dag er der 60 søstærke medlemmer, heriblandt også nye unge i flotillen, som var ved at lukke for fem år siden.

Nr. 1 / 2023

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand

Redaktør: Charlotte Baun Senholt Tlf.: 21 44 65 08

e-mail: hjk-le-kom04@mil.dk

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-le-kom04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Citat:

Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”Hjemmeværnsmagasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

Hjemmeværnsmagasinet udkommer tre gange årligt.

Oplag: 6.000

Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S

Forsidefoto: Lars Horn

ISSN: 2794-350X (trykt)

ISSN: 2794-3518 (online)

Adresse: Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsmagasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Hjemmeværnet 2/2023 udkommer i september 2023.

11. juni

Øvelse Sort Grav

Soldater fra eskadriller over hele landet samles til en intens øvelsesweekend.

23. juni – 13. juli

HGU Bootcamp i Sønderjylland

Intensivt uddannelsesforløb for nye medlemmer.

1.-13. juli

Bootcamp for gruppeførere i Skive

17.-21. juli

Flyverhjemmeværnets

Summer Camp

10. august – 1. september

HGU Bootcamp på Sjælland

25.-27. august

Infanteriøvelse Fenris i Finderup

16.-17. september

Seniortræf i

Flyverhjemmeværnet

15.-17. juni

Folkemøde på Bornholm

Hjemmeværnet har en aktiv rolle på Folkemødet, hvor vi også løser forskellige opgaver.

30. juni – 7. juli

Sommerkursus på Hjemmeværnsskolen

7.-15. juli

Marinehjemmeværnets Uddannelsesuge på Slipshavn

18.-21. juli

Nijmegen-march i Holland

Traditionsrig march over fire dage.

18.-20. august

Roskilde Air Show

Flyverhjemmeværnet støtter det største danske air show i 2023

25.-27. august

Træningssamling for bevogtningsassistenter

22.-30. september

Øvelse Brave Lion i Vestjylland

LEDER:

Et fælles ansvar

Det er med stor stolthed, at vi kan se tilbage på år 2022, hvor Hjemmeværnets frivillige soldater ydede en massiv støtte til Forsvaret og samfundets beredskab. Med knap 2,3 millioner timer i 2022, næsten 300.000 flere timer end foregående år, har I endnu en gang bevist, at vi er en kompetent og pålidelig militær ressource, som Danmark kan regne med, når behovet opstår. Det er ikke kun antallet af timer, som i sig selv er imponerende, men også den kvalitet der bliver lagt i opgaveløsningen

uanset om det er støtte til politiet, til det øvrige samfund eller til Forsvarets opgaveløsning i rammen af NATO.

2023 har også lagt godt fra land med flere relevante og udviklende opgaver. Med den nye bevogtningsopgave i Kosovo, det fortsatte behov for støtte til NATO og vores allierede i form af værtsnationsstøtte samt støtten til Forsvarets uddannelse og opgaveløsning er Hjemmeværnets frivillige soldater en efterspurgt ressource til at løse en række vigtige opgaver. Den store efterspørgsel og de mange opgaver betyder også, at Hjemmeværnets frivillige soldater udfordres på at få hverdagen til at hænge sammen og finde tid til det hele. Vi vil gerne her udtrykke vores store anerkendelse og tak for den store indsats, der leveres i løsningen af opgaverne.

Den øgede aktivitet og de mange militære opgaver stiller krav til ledelse, træning og uddannelse i underafdelingerne. Selvom meget er forankret omkring den enkelte chef, så er der også et fælles ansvar for at bakke op og deltage

i uddannelse og aktiviteter. For det er igennem regelmæssig uddannelse og træning, at vi udvikler og hæver vores militære grundniveau.

Hjemmeværnet er en unik organisation, og det skal endnu flere have øjnene op for. Vi har mange opgaver, og det er derfor vigtigt, at vi fortsætter og intensiverer indsatsen med at tiltrække og fastholde mennesker med forskellige kompetencer og baggrunde, så vi kan løse opgaverne på bedst mulig vis.

Aktuelt arbejder vi på en rekrutterings- og kommunikationsstrategi, som med udgangspunkt i data og viden om danskernes holdninger til Hjemmeværnet som en frivillig og militær organisation skal sætte fokus på at rekruttere og fastholde flere frivillige soldater.

En af forudsætningerne for en øget rekruttering er synlighed. De fleste danskere kender til Hjemmeværnet, men ved de, hvad vi egentlig kan? Her har vi alle en opgave med at bidrage til den samlede fortælling om Hjemmeværnets mangeartede opgaveløsning med afsæt i de militære færdigheder.

Vi er nemlig stolte af at være en del af en organisation, der gang på gang stiller op til vidt forskellige opgaver, når Forsvaret og samfundet har behov. Det tænker vi, at I også er stolte af.

Vi håber at se så mange som muligt af jer, inden sommeren for alvor rammer.

God læselyst. Hjemmeværnsledelsen

Hjemmeværnets rolle er vigtigere end nogensinde

Det fastslår Hjemmeværnets nye kommitterede, Torsten Schack Pedersen (V), som allerede har været på besøg flere steder i Hjemmeværnet efter sin start 1. marts.

”Det er ufatteligt, så meget der har ændret sig i verden og ikke mindst i Europa, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022. Selv om det er på en trist baggrund, så har invasionen betydet, at sikkerhed er noget, vi for alvor diskuterer, og der er kommet fornyet opmærksomhed om Hjemmeværnets betydning og rolle. Den er vigtigere end nogensinde.”

Det fastslår Hjemmeværnets nye kommitterede, Torsten Schack Pedersen (V), som tog fat på jobbet som kommitteret 1. marts. Den erfarne folketingspolitiker og Venstre-mand kommer med solidt kendskab til Hjemmeværnets og Forsvarets opgaver blandt andet fra sit arbejde i Folketingets Forsvarsudvalg. Og sikkerhedspolitik optager ham meget.

”Jeg har enorm respekt for den kæmpe indsats, som hjemmeværnssoldaterne yder i deres sparsomme fritid til gavn for vores forsvar og samfund. De – og Hjemmeværnet – er en del af noget større og er grundlæggende med til at sikre fred og demokrati i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske virkelighed jo er fuldstændig forandret,” siger Torsten Schack Pedersen.

Derfor ser han også frem til at bidrage til, at Hjemmeværnets rolle bliver tænkt ind på den mest optimale måde, når forsvarsområdet får øget muskelkraft i et nyt forsvarsforlig.

Hjemmeværnets nye kommitterede, Torsten Schack Pedersen, har fokus på rekrutteringen til Hjemmeværnet. Foto: Marie Hald

Torsten Schack Pedersen

• Folketingsmedlem for Venstre siden 2005 med en lang parlamentarisk karriere som ordfører og næstformand i forskellige udvalg.

• Har siddet i Folketingets Forsvarsudvalg fra 2015 til 2019.

• Stedfortræder i NATO’s Parlamentariske Forsamling.

• Kommitteret for Hjemmeværnet fra 1. marts 2023.

• Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

• Privat er den 46-årige Torsten Schack Pedersen gift med kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm. Parret har to børn.

Vokseværk i skyggen af krigen I skyggen af krigen i Ukraine har Hjemmeværnet oplevet vokseværk efter flere års fald i antallet af frivillige. I 2022 sagde vi velkommen til 1.220 nye frivillige soldater – dermed steg antallet af nyindmeldte med 19 procent i forhold til 2020, hvilket du kan læse mere om på side 11.

”For mig er det et udtryk for, at forsvarsviljen er til stede, og folk har fået øjnene op for betydningen af en frivillig indsats. Det ser man også med alle de indsatser, der er blevet leveret fra civilsamfundet med indsamlinger, hjælp og modtagelse af ukrainske flygtninge,” siger Torsten Schack Pedersen. En af hans opgaver er at være med til at skabe et godt forhold mellem befolkningen og Hjemmeværnet og rekruttere flere frivillige soldater.

”Jeg har derfor også fokus på, at den ekstra søgning, der var til Hjemmeværnet sidste år, ikke bliver en enkeltstående begivenhed, men at den øgede bevidsthed om den sikkerhedspolitiske situation også omsætter sig konkret til flere frivillige,” siger han. ■

Hjemmeværnsskolen får ny skydesimulator

Hjemmeværnsskolen får installeret en ny skydesimulator, som forventes klar til undervisningsbrug til sommer.

GSIMS. Sådan lyder forkortelsen på den nye garnisonsskydesimulator, som Hærkommandoen, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Hjemmeværnet er i gang med at installere, teste og tage i brug.

Hjemmeværnsskolen, som får installeret simulatoren, planlægger at anvende GSIMS til uddannelse af enkeltmand og op til gruppeniveau i forbindelse med skydelæreruddannelser og taktiske uddannelser. GSIMS’en giver eksempelvis mulighed for fokuseret træning af aftræk, sigteøvelser i forbindelse med skydeuddannelse og vedligeholdende skydninger. Derudover giver

simulatoren også mulighed for føringsuddannelse af gruppeførere.

Operatøruddannelse på trapperne

GSIMS i Nymindegab-lejren forventes klar inden sommerferien 2023. Derefter bliver der behov for at teste simulatoren, inden den tages endeligt i brug. For at anvende GSIMS skal der være en operatøruddannet instruktør til stede. Hjemmeværnsskolen gennemfører derfor et operatørkursus på Sommerkursus i uge 27/2023. Herefter gennemføres operatørkurser efter behov.

Hjemmeværnets myndigheder har også mulighed for at tage

Flyverhjemmeværnet indfører skråhue

direkte kontakt til Hærens Simcenter, hvis de ønsker at oprette en operatøruddannelse lokalt, eller hvis de ønsker at få forevist GSIMS ved Forsvarets myndigheder. Derudover bliver der også uddannet superbrugere, som kan udvikle specifikke scenarier.

Hjemmeværnets GSIMS i Nymindegab-lejren forventes at kunne bookes på eMTEP ultimo 2023. Forsvarets GSIMS’er kan først bookes via eMTEP fra 2024.

Hvis der sker ændringer, vil Hjemmeværnsskolen naturligvis orientere om dette.

Hos Flyverhjemmeværnet er baretten snart passé. Den vil i løbet af i år i stedet blive erstattet af skråhue M/64.

Flyverhjemmeværnet har tæt forbindelse til Flyvevåbnet, og da moderværnet fra årsskiftet har indført skråhue, har Flyverhjemmeværnet valgt at følge samme eksempel. Skråhuen er en traditionsrig hovedbeklædning, som har haft særlig tilknytning til Flyvevåbnet siden 1917.

Flyverhjemmeværnet afventer, at beholdningen af skråhuer hos Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) bliver så stor, at alle soldater i Flyverhjemmeværnet kan overgå til skråhue samtidig. Når skråhuen er indført, vil bæringsretten til baret frafalde.

På billedet ses fra venstre mod højre: Flyverhjemmeværnets chefsergent, chefen for Flyverhjemmeværnet, chefen for Flyverkommandoen og Flyvevåbnets chefsergent. Alle med den nye skråhue på. Foto: Lærke Weensgaard

Imponerende stigning i støttetimer i 2022

Den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 er den direkte årsag til, at Hjemmeværnet sidste år fik mange så ekstraopgaver, med det resultat at Hjemmeværnets soldater i 2022 leverede næsten 300.000 flere mandetimer i forhold til 2021.

Det fremgår af Hjemmeværnets Årsberetning for 2022, hvor man kan læse, at Hjemmeværnet hurtigt blev indsat i løsningen af flere opgaver inden for værtsnationsstøtte. Og da Hæren skulle have sit styrkebidrag til Letland i marts og hjem igen i oktober, blev Køge Havn omdannet til et midlertidigt militært område af frivillige soldater.

Hjemmeværnets cirka 13.700 aktive soldater er i 2022 registreret for knap 2,3 millioner timers tjeneste, hvilket svarer til cirka 170 timer i gennemsnit per soldat. Her udgjorde støtten til Forsvaret cirka 190.000 timer mod cirka 150.000 timer i 2021.

Stigningen i støtten til politiet er også ganske imponerende og skyldes primært Tour de Frances indledende etaper i Danmark. Antallet af mandetimer udgjorde her cirka 113.000 timer mod cirka 58.000 timer i 2021. Altså næsten en fordobling.

2022 blev derfor et år, hvor Hjemmeværnet igen tydeligt beviste sit værd som en kompetent frivillig militær beredskabsorganisation, der gang på gang stiller op til vidt forskellige opgaver.

Kæmpe skulderklap til tre kompagnichefer

Tre kompagnichefer fra Københavnsområdet er blevet hædret af Københavns Politi for deres store støtte til politiet blandt andet under sidste års Tour de France i København, som virkelig trak tænder ud.

De tre kompagnichefer Henrik Bruun, Thomas Seloy og Dan Nordskov Nielsen troede, at de blot var indkaldt til et ordinært planlægningsmøde på Politigården i København. Men det var

der ikke tale om. I stedet blev de noget overraskede chefer hyldet for deres store engagement og modtog politidirektørens anerkendelse og et diplom.

”Det er ikke længere alene manpower, som Hjemmeværnet bidrager med. I deltager også aktivt i planlægningsarbejdet af større opgaver. Så kæmpe tak,” sagde politidirektør Anne Tønnes ved overrækkelsen.

Fødselsdag markeret

Den 1. april fyldte Hjemmeværnet 74 år. Det blev markeret både i Mindelunden og på Kastellet i København. Begge steder lagde chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og den kommitterede for Hjemmeværnet, Torsten Schack Pedersen (V), en krans. Foto: Hjemmeværnet

På billedet ses politidirektør Anne Tønnes i forreste række sammen med de tre glade kompagnichefer Henrik Bruun, Thomas Seloy og Dan Nordskov Nielsen. Foto: Kenneth Ophus

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har skrevet kontrakt på leasingen af to nye fly til Hjemmeværnet, som forventes leveret i 2024.

Nye fly på vej til Hjemmeværnet

En ny otteårig leasingkontrakt med et schweizisk firma fremtidssikrer Hjemmeværnets flykapacitet med to nye fly af typen De Havilland Canada

Twin Otter, som får hjemsted hos Flyverhjemmeværnets Eskadrille 270.

Twin Otter-flyene skal afløse Hjemmeværnets nuværende to Britten-Norman Defender-fly og vil give Hjemmeværnet en kapacitet, som er både større og mere robust i forhold til de opgaver, Hjemmeværnet udfører. Med flyenes topmoderne kamera- og sensorudstyr vil man fra luften også kunne afsøge langt større områder, og eftersøgninger af eksempelvis forsvundne vil blive endnu mere

effektiv. Og så kan flyene udføre længerevarende operationer over hav.

”De nye flys mange dokumenterede kvaliteter kombineret med den moderne sensorpakke betyder, at Hjemmeværnet vil være i stand til at yde en endnu mere kvalificeret støtte til Forsvaret, politiet og andre myndigheder i beredskabet,” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, der ser frem til at modtage de nye fly.

Observationer op i superligaen

Også chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, er glad for, at

Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet nu fremtidssikres.

”Med flyene bringes Flyverhjemmeværnets evne til observation fra luften op i superligaen. De frivillige soldater har demonstreret en professionalisme og et engagement, der aftvinger respekt hos alle de militære og civile myndigheder, der støttes 24/7 året rundt,” siger han.

De nuværende Defender-fly, som efter næsten otte år og godt 6.800 timer i luften pensioneres fra Hjemmeværnet, har vist sig at være en meget efterspurgt og vigtig kapacitet.

Med frivillige besætninger har de bidraget til at løse utallige opgaver herhjemme for Forsvaret, politiet og en række andre myndigheder og har været anvendt i vigtige internationale missioner for Frontex i både Spanien, Italien og Grækenland.

De nye Twin Otter-fly vil blive leveret til Hjemmeværnet til næste år. ■

Det nye fly er af typen De Havilland Canada – Twin Otter.

På vej til Kosovo – igen

I foråret 2013, for præcis 10 år siden, kunne man i HJV Magasinet læse, at Hjemmeværnets opgave med at bevogte den franskledede Novo Selo-lejr nær hovedstaden Pristina lakkede mod enden. Hos en af de hjemmeværnssoldater, der nåede at være udsendt på et af de første hold dengang, var begejstringen ikke til at overse:

”Det var fantastisk at få lov til at praktisere det militære håndværk helt fra bunden. For mig var det en enestående chance,” omtalte kompagnichef Karsten Riis Schmidt fra Sønderjylland dengang udsendelsen til Kosovo over for Hjemmeværnsmagasinet.

Et årti senere er opgaven nu vendt retur til Hjemmeværnet.

Nye muligheder

For generalmajor Gunner Arpe Nielsen, der er chef for Hærkommandoen, er det ganske oplagt, at Forsvaret finder støtte her.

Fakta

• Soldaterne i Kosovo skal være på vagt 24 timer i døgnet, hvor de blandt andet skal gennemføre adgangskontrol og patruljere langs lejren, der størrelsesmæssigt svarer til en middelstor dansk kaserne.

• Frem til ansættelsen på kontrakt ydes der tabt arbejdsfortjeneste samt indkvartering og forplejning.

Fra kontraktens begyndelse modtager soldaterne løn i fem måneder.

• Selve udsendelsen varer cirka tre måneder.

Der er igen behov for Hjemmeværnets soldater til en vigtig bevogtningsopgave i Camp Novo Selo-lejren i Kosovo.

Forsvaret har brug for at få tyndet ud i de mange NATOopgaver, så vægten af arbejdsbyrden kan blive lettet en smule. Derfor har Hjemmeværnet endnu en gang overtaget opgaven som en stabiliserende faktor i Kosovo og skal således fra august 2023 og to år frem udgøre det samlede danske bidrag til KFOR.

”Vi har et tæt og godt samarbejde med Hjemmeværnet, og vi giver trygt denne opgave videre,” siger hærchefen og tilføjer tilfreds: ”Overdragelsen af opgaven giver os nu mulighed for at fokusere endnu mere på at opbygge, træne og forberede på andre opgaver.”

Rokeringen har skabt hårdt tiltrængt luft i Forsvarets program, men samtidig betyder det, at endnu flere hjemmeværnssoldater nu får mulighed for at høste værdifulde erfaringer fra en international udsendelse.

”Det styrker ens faglige ballast,” som kompagnichef Karsten Riis Schmidt bemærkede over for HJV Magasinet i foråret 2013.

Det er Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, der er lead på opstillingen af det første hold, der går under navnet 49a. Her er

Er du interesseret i at prøve kræfter med en international udsendelse?

Tjek KFOR-sitet på hjv.dk. Her kan du se, hvordan du tilmelder dig, og få en masse andre informationer.

bruttotruppen i øjeblikket ved at gennemgå et nøje planlagt udvælgelses- og uddannelsesforløb. Det skal endeligt lande på 26 frivillige og tre fastansatte soldater inden udsendelsen til august.

Forsvarsministeriet har foreløbig frem til sommeren 2025 uddelegeret ansvaret for KFOR til Hjemmeværnet. ■

LYSE TAL på en mørk baggrund

Hjemmeværnet oplevede den største interesse for at blive medlem i fem år, da 2022 indvarslede en ny sikkerhedspolitisk situation. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Hjemmeværnet højaktuelt, og specielt de unge har fået lyst til at blive frivillige soldater.

Når der er krig og krise i verden, står Hjemmeværnet lidt stærkere på lystavlen hos danskerne end i mere fredelige tider. Tiden efter Ruslands invasion af Ukraine er ingen undtagelse.

I 2022 oplevede Hjemmeværnet således den største tilgang i fem år, hvor 1.220 nye medlemmer kunne indtræde i de frivillige geledder. En forventelig udvikling, mener en af landets førende eksperter inden for forsvars- og sikkerhedspolitik.

”Vi har historisk set, at en voksende trussel mod Danmark får flere til at melde sig til Hjemmeværnet. Hjemmeværnet oplevede også en stigning i antallet af medlemmer i kølvandet på terrorangrebene i New York og på Pentagon 11. september 2011,” siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Sidste år modtog Hjemmeværnet desuden 1.829 ansøgninger, hvilket også er det største antal siden 2018.

Slår ”coronaåret”

Da hjemmeværnssoldater var med til at få landet trygt og sikkert gennem den første nedlukning under Covid-19-pandemien, oplevede Hjemmeværnet ligeledes en forøget interesse. Da vi havde rundet 2020, havde Hjemmeværnet fået 1.026 nye soldater. Med 1.220 nye hjemmeværnssoldater i 2022 oplevede vi dermed en stigning i tilgangen på lige under 19 procent. Noget kunne altså tyde på, at alarmklokkerne har ringet højere hos de danskere, som på baggrund af krigen i Ukraine gerne ville gøre en forskel i uniform.

”Det er et udtryk for, at flere anser Danmark som truet og gerne vil gøre en indsats for at øge egen sikkerhed. Det afspejler også den retorik, som anvendes af danske opinionsledere og beslutningstagere, som igen og igen siger, at truslen mod Danmark i dag er på det højeste niveau siden afslutningen på den kolde krig,” pointerer Peter Viggo Jakobsen.

Overraskende nok er der en overrepræsentation af kvinder blandt de nyindmeldte i forhold til eksisterende kvindelige medlemmer i Hjemmeværnets aktivstyrke. Det er i modsætning til mændene, hvor der er en underrepræsentation blandt de nye ansigter under baretten.

De unge melder sig ind i stort antal

Alle vil have en bid af de yngre generationer, ikke mindst frivilligorganisationer, for der er fremtidsmusik i ungdommen. Derfor er det så meget desto mere positivt, at især de unge tegner sig for en betydelig andel af de indmeldte i 2022.

Hvor knap otte procent af vores aktivstyrke er mellem 20 og 24 år, er det hver fjerde af de nye hjemmeværnssoldater årgang 2022, der er i samme aldersgruppe.

Det står altså med lyse tal på en mørk baggrund, at der blandt de helt unge, som er født efter den

kolde krig, har indsneget sig en lyst til at gøre en forskel og være med til at forsvare landets grænser. Med andre ord er Hjemmeværnets kernekompetencer blevet højaktuelle efter flere årtier med mere civile opgaver. Er det et godt varsel for fremtiden? Peter Viggo Jakobsen er i hvert fald optimistisk, når det handler om at tiltrække flere til Hjemmeværnet.

”Jeg forventer, at der fremover vil være større tilslutning til Hjemmeværnet, så længe Rusland opfattes som en militær trussel mod Danmark og NATO. Denne tendens vil sandsynligvis blive forstærket, hvis der som ventet besluttes at indkalde flere værnepligtige i næste forsvarsforlig.” ■

Også mange unge kvinder har valgt at sige ja tak til at gøre en forskel i uni-

Jeg forventer, at der fremover vil være større tilslutning til Hjemmeværnet, så længe Rusland opfattes som en militær trussel mod Danmark og NATO.

Peter Viggo Jakobsen, forsvarsekspert

form. De udgør knap 18 procent af vores nye medlemmer i 2022. Foto: Jacob Kongsmar

steg tilgangen i forhold til 2020

steg antallet af ansøgninger i forhold til 2018

DE UNGE VIL I TRØJEN

26,1 procent af de nye medlemmer er mellem 20 og 24 år.

Til sammenligning er 7,9 procent af de aktive soldater mellem 20 og 24 år. 17,8 procent af de nye medlemmer er kvinder.

KVINDERNE RYKKER

Til sammenligning er 15,7 procent af de aktive soldater kvinder.

REKRUTTERING

FRA 12 TIL 60

medlemmer på fem år

Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection var for fem år siden reelt ved at lukke. Så lagde ledelsen i den kriseramte underafdeling en ny plan – og den gennemførte de. Så i dag blomstrer flotillen.

”Mærk efter, om der er noget, der falder af eller ikke sidder ordentligt fast!”

Den ugentlige ”MFP-aften” hos Hjemmeværnsflotille 200 Maritime Force Protection (HVF 200 MFP) er i fuld gang inde på Holmen i København. 10 mand M/K er sat til at hoppe – to og to – for at kontrollere, om basis, vest og alt, hvad de har i lommer og bælter, er sat godt fast på kroppen. De prøver skydestillinger, de løber, og de kravler. Kinderne bliver røde, og der bliver grinet.

Der er masser af udendørs aktivitet og samtidig et større møde indenfor. Nogle skal forberede sig til grunduddannelse, andre skal snart til Esbjerg på opgave for Forsvaret, og to har slet ikke uniform endnu. Den ene er her for første gang for at se, om MFP er noget for ham. Han har også fået basis på og kravler rundt.

Flotillen er en aktiv, levedygtig underafdeling i Marinehjemmeværnet og står i dag som et bevis på, at man ved et langt sejt træk, lidt hjælp udefra og et stort commitment kan lykkes med at rejse sig fra det mest håbløse udgangspunkt.

Luk eller kæmp

Tilbage ved udgangen af 2017 var krisen i flotillen ellers til at tage og føle på. De var 15 reelt aktive. Turbulente år med stor udskiftning af flotillechefer, uafklarede opgaver for Maritime Force Protection (MFP) og dårligt beliggende lokaler i forhold til opgaverne til søs havde slidt på motivationen. Det var heller ikke et sted, man kunne rekruttere nye folk til.

Hjemmeværnsflotille 200 MFP er i dag en velfungerende flotille, der leverer solide bidrag til Forsvarets opgaver.

Flotillechef Martin Jepsen og hans næstkommanderende, Bo Brændeholm, havde derfor udtænkt en plan, hvor der virkelig skulle ske noget nyt. Den havde de taget med sig til et møde med Marinehjemmeværnets stab, hvor ingen var i tvivl om, at man nærmede sig sidste forsøg med hjertestarteren, hvis flotillen skulle overleve. Martin Jepsen og Bo Brændholm fik stort set de aftaler, de var kommet for.

Et par uger senere fremlagde Martin Jepsen den nye plan for befalingsmandsgruppen. Alle så ind i store omvæltninger. Se også Genstartspakken på næste side.

Helt fra scratch

En af flotillens befalingsmænd meldte allerede fra under mødet. Et par uger senere valgte endnu

Flotillens gode råd til en vækstmodel

• Læg en plan.

• Få støtte fra myndigheden.

• Skab manøvrerum til at prioritere.

• Hav en afklaret identitet.

• Kig på de fysiske forhold.

• Hav et højt aktivitetsniveau.

• Fokusér på uddannelse.

• Aktivér nye med det samme.

• Få alle med til at støtte op.

en befalingsmand at flytte til en anden enhed. Så i starten af 2018 var flotillen helt nede at vende med kun 12 reelt aktive medlemmer. Her stod Martin Jepsen nu med sin højre hånd, Bo Brændholm, tre befalingsmænd, et uafklaret flytteprojekt og en krævende plan for flotillens udvikling, som kun tiden ville vise, om de kunne realisere.

Første store og helt afgørende sejr kom heldigvis hurtigt, da Martin Jepsen fik indgået en aftale med sin frivillige kollega, flotillechefen ved den sejlende flotille ”HVF 369 Holmen”. Han fik lov til at låne et lokale hos dem i en af de gamle bindingsværksbygninger midt inde på Holmen. Så i foråret 2018 flyttede de endelig fra Flyvestation Skalstrup og ud i det maritime miljø ved Københavns gamle flådeleje, hvor de siden har fået adgang til flere lokaler.

Onboarding: Aktive fra day one Fredag den 11. maj 2018 kunne MFP-flotillen endelig holde sin første ”MFP-aften” på Holmen. Flotillens to gummibåde var i vandet, og de erfarne MFP’er aktiverede et par af de helt nye medlemmer, som i stigende antal kom ind via hjemmesiden vistillerop.dk. Planen var begyndt at virke, og både Martin Jepsen og Bo Brændholm kunne mærke, at nu var udviklingen endelig ved at vende.

Flotillens plan for rekruttering og onboarding viste de næste år

Sidder vest og basis ordentligt? Det blev under store grin testet under kravl.

Sebastian er på besøg for første gang. Han vil måske være medlem. Martin Jepsen har inviteret ham med på MFP-aften, og han er straks blevet en del af aftenens test af grej.

at være helt rigtig. Her er hovedprincippet, at lige så snart nogen viser interesse, så skal de inviteres med på de ugentlige MFP-aftner på hverdage og på den månedlige MFP-dag på en lørdag.

Flotillen har valgt at dele sine nye medlemmer op i ”aspiranter”, ”specialister” og ”gummibådsførere MFP”, alt efter hvor de er på deres vej til at blive færdiguddannede MFP’er, og Martin Jepsen holder styr på dem i en database. De nye kommer med på flotillens aktiviteter, allerede inden de har en kontrakt. Her skal aspiranter, specialister og gummibådsførere MFP så udfordres og støttes på hver deres niveau, og alle hjælper dem. En slags stordriftsløsning, som flettes med ind i flotillens fælles aktiviteter.

Et langt sejt træk

Ved indgangen til 2023 er medlemstallet gennem de fem år steget støt til 60 aktive medlemmer, hvor mere end en tredjedel stadig er i gang med deres lovpligtige uddannelser. Og flotillen er for længst tilbage på beredskabet. I mellemtiden har der samtidig været store påvirkninger fra omverdenen. Først kom forsvarsforliget for 2018-2023, som bød på nye Host Nation Support-opgaver (HNS) til Hjemmeværnet. De lå lige til højrebenet for MFP.

Så kom coronanedlukningen af Danmark 6. marts 2020. Den påvirkede ikke flotillen voldsomt. Deres mange udendørs aktiviteter har givet dem mulighed for at fortsætte både træning og rekruttering. Så flotillen gik aldrig i stå.

Endelig har de stigende militære aktiviteter i Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 betydet mange indsættelser for flotillen og dens medlemmer. De tager vagter i gummibådene, når fragtskibe med dansk og udenlandsk militært materiel og personel skal beskyttes fra

En fra flotillen sidder ved rattet i gummibåden ved en havnebevogtningsopgave for Forsvaret i Køge Havn. Sådan en opgave er et stort trækplaster.

Genstartspakken

Beliggenhed: HVF 200 MFP skulle flytte fra Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, som ligger langt ude på landet omgivet af fly, radarer og skydebaner. Det var simpelthen ikke en optimal placering for en flotille, der skal træne og løse sine opgaver til søs.

Identitet: Fokus på opgaverne til søs var et krav. Flotillen kunne ikke arbejde videre med rekruttering uden en afklaret identitet. Derfor skulle der gøres op med drømmen om både at være en infanterienhed og en enhed, der løser opgaver til vands.

Højt aktivitetsniveau og fælles ansvar: For at lykkes med den fælles identitet og med rekruttering var det helt afgørende, at aktivitetsniveauet skulle løftes med ugentlige aktiviteter. Relevante uddannelser skulle gennemføres, og rekruttering og onboarding skulle være en opgave for alle i flotillen.

Manøvrerum: Der blev givet håndslag på at give flotillen et pusterum og bedre betingelser for at sætte den nye plan i søen. Flotillen blev også midlertidigt fritaget for at stå i beredskab til uforudsete indsættelser, og dens gummibåde blev ikke længere udlånt til grå fartøjer med havari på deres gummibåde eller til udstillinger.

Annoncering: Marinehjemmeværnet sagde ja til at støtte med annoncer på Facebook og Instagram, så flotillen ikke selv skulle bruge kræfter på at lokke nye interesserede til.

Commitment: Flotillechefen kiggede sine folk dybt i øjnene, da han fremlagde planen. Alle skulle bide til bolle. Hvis den enkelte ikke kunne se sig selv i den nye plan, så måtte man melde fra.

søsiden. Det gælder ikke mindst i Køge Havn, hvor de flere gange har stået i spidsen for MFP-indsatsen.

Klar til at blive endnu flere

For nogle af de nyeste i flotillen har krigen i Ukraine været en anledning til at melde sig ind, og for mange af de nye i flotillen har HNS-opgaverne hele tiden været en del af deres virkelighed. De har ikke prøvet tiden med manglende ståsted for deres særlige opgaver og kompetencer.

Under dagens øvelser med at pakke sit udstyr ordentligt fortæller det ret nye medlem Adam da også, at han er lige ved at være klar med sine uddannelser, så han nu kan komme med på HNS-opgave. Han vil selvfølgelig gerne med ud og gøre en forskel.

Den type nye medlemmer vil Martin Jepsen gerne have flere af, selvom han griner lidt, når han forklarer, at på sigt bliver den næste udfordring for væksten, at flotillen kun har to gummibåde! ■

Ledelse i Hjemmeværnet

I et stort tema om ledelse kommer vi hele vejen rundt om chefernes og førernes vigtige rolle i opgaveløsningen og fortæller også om nogle af de interessante oplevelser og udfordringer, du kan få som frivillig leder i Hjemmeværnet. Vi håber, du bliver inspireret!

Vinkler på skuldrene baner vej for nye oplevelser

Vil du selv i gang med befalingsmandsuddannelsen?

• Din karriere som befalingsmand i Hjemmeværnet starter på gruppeførerkurset. Siden 2017 har du som menig kunnet springe direkte på gruppeførerkursus uden nødvendigvis at skulle tage geværskytte 1-kurset først.

• Gruppeførerkurset afholdes af Hjemmeværnsskolen og består af tre moduler.

Flyverhjemmeværnet satte i foråret fokus på stregbefalingsmandens vigtige rolle. For når sergentvinklerne først kommer på skuldrene, kan det bane vejen for mange nye oplevelser og erfaringer som frivillig soldat.

Befalingsmanden er rygraden i det danske flyvevåben. Sådan lyder det i Flyvevåbnets beskrivelse af værdierne for deres befalingsmænd, og den samme tankegang går igen i Flyverhjemmeværnet.

”Mens officererne primært arbejder på det strategiske niveau, arbejder stregbefalingsmændene på det taktiske niveau,” forklarer myndighedsbefalingsmanden i

Flyverhjemmeværnet, chefsergent Kent Gantriis, og fortsætter:

”Så det er stregbefalingsmændene, der står for at omsætte de strategiske planer til taktisk udførelse.”

Og netop dét gør befalingsmændene til essentielle spillere, når Hjemmeværnet skal løse et stadigt stigende antal opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret.

• I resten af 2023 har du følgende muligheder: 1.-13. juli gennemføres i Skive gruppeførerkursus modul 1+2+3, 25.-27. august i Nymindegab gennemføres gruppeførerkursus modul 1, 14.-20. oktober i Nymindegab afvikles gruppeførerkursus modul 2, og 26.-29. oktober i Borris gennemføres gruppeførerkursus modul 3.

”Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at styrke befalingsmandsniveauet,” siger Kent Gantriis.

Med myndighedsbefalingsmanden i spidsen er Flyverhjemmeværnet derfor begyndt at afholde befalingsmandssamlinger i en ny form, hvoraf det seneste foregik i slutningen af marts i Aalborg. Samlingerne er primært målrettet stregbefalingsmænd og har fokus på at give dem ny viden om førervirke med hjem og samtidig give dem mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden.

Vigtigt med løbende udvikling

”Vi skal klæde vores stregbefalingsmænd på, inden de tager deres befalingsmandsuddannelse på Hjemmeværnsskolen, men det er også vigtigt at følge op, når de er kommet hjem igen,” siger Kent Gantriis.

Han sammenligner det med at tage kørekort: Selvom du har været på køreskole, er der mange ting, du først lærer bagefter.

”Vi skal fastholde de førere, vi har, og udvikle både dem og de kommende førere ved, at de føler en stolthed over at være stregbefalingsmand.”

Virket som stregbefalingsmand kan være et nyt kapitel efter at have været menig. Det kan også være vejen ind til et fastansat job i Forsvaret eller en trædesten ind i virket som frivillig chef i hjemmeværnsregi. ■

Mød tre soldater, som har brugt deres vinkler på forskellige måder

Trækker på frivillig erfaring på jobbet

Emil Houmøller, 21 år, sergent og gruppefører for en Security Force-gruppe i Hjemmeværnseskadrille 240 Odense.

”Jeg startede som næstkommanderende i en bevogtningsgruppe og har de seneste to år været fører for en Security Force-gruppe. Min førererfaring fra Flyverhjemmeværnet har resulteret i, at jeg er blevet fastansat i Flyvevåbnet som gruppefører for de værnepligtige.”

”Selvom jeg på mit arbejde sidder som flyverkonstabel, har jeg stadig tre års erfaring, hvor jeg har været fører. Så jeg er en af de mere erfarne flyverkonstabler, og min erfaring som både soldat og instruktør fra Hjemmeværnet kan jeg bringe videre til de værnepligtige.”

”Næsten al min fører- og instruktørerfaring kommer fra Hjemmeværnet, hvor alle jo er frivillige, så jeg oplever selv, at jeg har en lidt anden måde at føre på end nogle af de andre nye gruppeførere. Jeg kan godt lide at lægge meget ansvar ud på enkeltmand, og selvom de er værnepligtige og endnu ikke har så meget erfaring, er det stadig muligt.”

Emil Houmøllers førererfaring har ført til, at han nu har fået fast job i Flyvevåbnet

”Når du får vinkler på, er det vigtigt, at du også er en god rollemodel,” siger eskadrillechef Kasper Lorenzen.

Uddannelser og aktiviteter skal give mening

Alen Klepic, 37 år, korporal og gruppefører for to bevogtningsgrupper i Hjemmeværnseskadrille 260 Vendsyssel

”Efter ni år som menig i Hjemmeværnet begyndte jeg at tænke, at jeg gerne ville have vinkler på skuldrene. For et år siden fik jeg så muligheden for at blive gruppefører.”

”I mit virke har jeg stort fokus på at planlægge uddannelse, som mine folk ser frem til at deltage i. Jeg sparrer meget med en af eskadrillens skydelærere, og sammen fokuserer vi på at arrangere uddannelsesaftner og weekendaktiviteter med relevant fagligt indhold. Vi ved jo fra os selv, at man ikke har lyst til at bruge tid på aktiviteter, hvor der ikke er noget på dagsordenen, og man bare ender med at sidde og snakke. Der er en grund til, at vores folk har meldt sig ind i Hjemmeværnet, og det er ikke kun for at være sociale – så kunne de jo lige så godt have gået til bingo i stedet.”

”Planlægningen af uddannelse er tidskrævende. At forberede en uddannelsesdag er jo ikke bare at skrive et par linjer på hjv.dk. Inden man har set sig om, har man brugt 10 timer på at planlægge en dag, der tager fire timer. Men det er tiden værd: I mine grupper har jeg oplevet knap en fordobling i antallet af soldater, som fast møder op til vores aktiviteter, efter at vi konsekvent har sat større fokus på struktur og indhold i vores aktiviteter.”

Fedt at gøre en forskel

Kasper Lorenzen, 40 år, premierløjtnant og eskadrillechef for Hjemmeværnseskadrille 242 Sydfyn

”Jeg gik fra at være gruppefører til at være eskadrillechef og har derfor været sergent i en eskadrillechefstilling indtil sommer sidste år, hvor jeg blev udnævnt til løjtnant.”

”Oprindeligt ville jeg faktisk slet ikke have været befalingsmand, men så manglede der en gruppefører. Det endte med at blive mig, og så måtte jeg i gang med befalingsmandsuddannelsen. Jeg har altid syntes, at det er fedt at kunne gøre en forskel. Inden jeg fik vinkler på, var jeg med til at gøre en forskel ved at løse en opgave, men som befalingsmand blev det i stedet ved at forme andre. Når man får vinkler på, synes jeg, det er vigtigt at huske, at man ikke længere kun repræsenterer sig selv. I stedet repræsenterer man hele befalingsmandsgruppen og er en rollemodel.”

”Et halvt år efter at jeg var blevet færdiguddannet sergent, ringede chefen for Flyverhjemmeværnet og spurgte, om jeg ville være eskadrillechef. Jeg er gammel hærmand, så når obersten kan ens telefonnummer, så klapper man hælene sammen og siger: ”Javel, chef”. Derfor har jeg fortsat min befalingsmandsuddannelse, som jeg snart er nået til vejs ende i. I uddannelsen bliver man presset til at se rigtig meget indad og lærer derved meget om sig selv, og hvordan man er som menneske. Det starter allerede på sergentuddannelsen, så jeg kan kun anbefale, at man tager kurserne.”

Alen Klepic lægger stor vægt på at tilrettelægge uddannelser og aktiviteter, som motiverer hans soldater.

Ny gruppefører ledte sine folk med en 40 KILO VÅD SÆK på ryggen

Selv når forholdene er ekstreme, og naturens kræfter sætter både fysisk og mentalt pres på en gruppe, er det afgørende at have en leder, der tager ansvar og guider gruppen gennem udfordringerne. Den opgave tog Magnus på sig, da han for første gang var gruppefører på øvelsen Sej Rygsæk.

Gruppen står klar i regnvejret med fuld oppakning til at begynde deres patrulje på over 40 kilometer. De er alle spændte og klar til at tage udfordringen op, men vejret truer med at ødelægge stemningen. I spidsen for gruppen står Magnus. Sammen skal de tilbagelægge de mange kilometer på Møn og omegn over de næste fire dage.

Magnus tager sit ansvar som gruppefører meget seriøst.

”Den grundlæggende opgave er jo at føre alle sikkert igennem missionen og klare de forskellige opgaver, der nu engang er.

Desuden er det vigtigt at holde humøret højt og nå opgaverne til tiden,” forklarer gruppeføreren.

Selv om vejret er dårligt, holder Magnus modet oppe og opmuntrer sine soldater til at gøre det samme. Han ved, at selv de mindste opmuntringer kan have stor betydning på en lang og udfordrende tur som denne.

Tung regn og glatte veje

Gruppen begynder at gå, og det bliver hurtigt klart, at vejret vil blive en stor udfordring på turen. Regnen falder tungt, og vejen er våd og glat.

”Nogle af de største udfordringer kan være vejrforholdene, som vi nogle gange skal igennem. Nu har vi haft en hel nat, hvor det bare øsede ned. Det kan godt nedkæmpe en gruppe rimelig meget. Kampkraften falder nemt i dårligt vejr,” påpeger Magnus.

Men Magnus og gruppen holder hovedet højt og fortsætter fremad. De støtter hinanden og hjælper hinanden igennem de værste strabadser. Magnus bruger sin erfaring og sit lederskab til at koordinere gruppen og sikre, at alle holder sammen og når i mål på en sikker måde.

Magnus (forrest) førte for første gang sin egen gruppe igennem Sej Rygsæk. Det har givet ham motivation til at stræbe efter at blive gruppefører i fremtiden.

Der er brug for en stærk leder

Magnus viser sig som en stærk leder på turen. Han formår at balancere mellem at være krævende og støttende over for sine soldater.

”Som udgangspunkt får jeg hjælp af hele gruppen, så vi kan hanke op i hinanden og er med til at støtte hinanden der, hvor det begynder at gøre lidt ondt,” forklarer han.

Han er altid opmærksom på, hvordan gruppen har det, og bruger sin tid og energi på at hjælpe sine kammerater. Så når han har tid og overskud, tjekker han op på sine folk for at se, hvordan de har det, og om der måske er noget, der skal udbedres. Efter en hård dag med mange kilometer bag sig begynder gruppen at etablere deres beredskabsområde (BSO). Magnus går rundt og sørger for, at alle får forplejet og taget deres nødvendige hvile. Han tjekker også op på folk og spørger ind til, hvordan de har det efter den lange og krævende dag. Magnus’ rolle som gruppefører er tydelig, og han viser, at han er villig til at støtte og hjælpe sine kammerater, når de har brug for det.

”Jeg kan lide ansvaret. At være den, der bakker de andre op, når de har behov for det. Det kan både være, når det gør ondt, og det kan være de praktiske ting,” uddyber han til spørgsmålet om, hvorfor han er glad for at lede.

Et baghold i mørke

Selvom gruppens soldater er trætte og våde efter at have tilbagelagt en lang strækning gennem skov og bakker, er der ikke meget tid til at hvile, for de skal snart i gang med deres næste mission: et angreb på en fjende i løbet af natten. Og denne gang er det ikke kun vejret, der kan udgøre en udfordring. For når mørket falder på, er alt muligt, og gruppen må navigere i et terræn, de ikke kender.

Magnus og de andre førere har travlt med at koordinere og planlægge angrebet, samtidig med at de holder humøret højt og sikrer, at alle er klar og udstyret til opgaven. Men selvom alle har trænet og er forberedt, kan det være svært at bevare kampgejsten i en situation, hvor man ikke ved, hvad der venter en forude.

Sej Rygsæk

• Sej Rygsæk er en tilbagevendende begivenhed arrangeret af Hærhjemmeværnsdistriktet Sydsjælland og Lolland Falster og deres kompagnier. I år foregik øvelsen fra 2. til 5. februar på Møn.

• Under øvelsen tilbagelægger soldaterne samlet 40 kilometer i varieret terræn med fuld oppakning.

• Alle i Hjemmeværnet kan deltage på Sej Rygsæk både som gruppe og som enkeltmand. Næste års øvelse i 2024 ligger allerede nu på hjv.dk under aktiviteter for HDSLF.

Læs flere beretninger fra øvelsen på side 52

Samarbejde er en vigtig del af Sej Rygsæk. Ellers kommer alle ikke igennem.

Som gruppefører har Magnus en afgørende rolle i at holde motivationen høj og støtte sine soldater gennem hårde perioder. Og selvom han kan mærke presset på sine skuldre, er han fast besluttet på at lede gruppen sikkert igennem natten og mod sejr. Efter flere timers intens kamp og hårdt arbejde er det endelig tid til en velfortjent pause. Men selvom de kan slappe af og nyde øjeblikket, ved de alle sammen, at der stadig er en lang vej at gå, før de når målet.

Endelig ankomst

Efter mere end 40 kilometers vandring med regnen stort set konstant hængende over hovedet når gruppen endelig deres destination. De har klaret udfordringen, og alle er udmattede, men også stolte af deres præstationer. Magnus kan nu trække vejret lettet. Han kan endelig lægge ansvaret fra sig og nyde, at han og hans kammerater har klaret udfordringen.

”Jeg glæder mig så meget til at ligge i en seng, få varmen og nyde, at der er fire vægge, og at der er ro på. Herude er man hele tiden på dupperne, især som fører, fordi der hele tiden er koordinering med de andre førere og en masse ting at holde styr på,” siger Magnus, mens han tænker tilbage på den intense nat.

Men selvom det har været hårdt, ved han, at han er stolt af at have ført gruppen gennem en succesfuld mission. Og med den erfaring og selvtillid, han har opnået som gruppefører, er han klar til at tage udfordringerne på sig igen i fremtiden. ■

Når man er på patrulje, er det vigtigt at holde hvil, og at forplejningen foregår i dagslys, så det er nemmere at finde sine ting.

Det øsede ned det meste af tiden under årets Sej Rygsæk, så soldaterne stred sig frem i pløret.

Derfor har distriktschef valgt at blive certificeret

Distriktschefen i Nordjylland, oberstløjtnant Claus Schmidt, ønsker at gå forrest og inspirere andre soldater til at blive certificeret. For der er brug for flere certificerede soldater. Derfor har han deltaget på lige fod med de frivillige soldater i en certificeringsøvelse for at være med til at vise vejen.

Det er ikke ualmindeligt, at der bliver gennemført certificeringsøvelser i Hjemmeværnet. Det sker faktisk adskillige gange årligt i hele det ganske land. Det er til gengæld ikke almindeligt at se en distriktschef trække i beskyttelsesudrustningen og deltage i en certificeringsøvelse på lige fod med den frivillige, menige soldat. Ikke desto mindre var det, hvad der skete en solrig lørdag i februar, da oberstløjtnant Claus Schmidt, distriktschef ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, gennemførte sin første certificeringsøvelse som øvelsestager. Vi spurgte ham, hvad baggrunden er.

Hvorfor har du som chef valgt at deltage?

”De minimumskrav, vi stiller til hinanden – de gælder både for mig som chef og for den menige soldat. Vi skal have styr på vores militære færdigheder. Jeg har et våben, så jeg skal også leve op til de krav. Uanset om det gælder skydning, førstehjælp eller certificering.”

”Formålet med certificerings øvelserne er jo, at Hjemmeværnet samlet set skal øge sin evne til være parat til at blive indsat på opgaver. Gennem certificeringen får vi en garanti for, at de soldater, der får våben i hånden og skal gennemføre en skarp bevogt ningsopgave, har et tilfredsstillende uddannelsesniveau. Men certificeringskravene gælder os alle. Så ved at deltage håber jeg at inspirere an dre til at deltage i vores certificeringsøvelser, så jeg ikke kun stiller krav. Jeg viser også, at jeg selv kan påtage mig det ansvar. Hvis Hjemmeværnet skal lykkes med at have den volumen, som er blevet bedt om – og det skal så skal vi gøre det sammen.”

Hvilken indsigt gav det selv

at deltage?

”Øvelsen viste mig, at vi på otte timer, som øvelsen samlet set tager, ret effektivt er i stand til kontrollere soldatens færdigheder – og det er jo det, det handler Og selvom man er ret sikker på,

Det er ikke hver dag, oberstløjtnant Claus Schmidt trækker i sin beskyttelsesudrustning og træner sine grundlæggende færdigheder. Derfor var han nødt til at læse op, inden han kunne gennemføre certificeringsøvelsen.

man har de rette kompetencer, så er det en prøvesituation, og selvfølgelig er man sat op til det som enhver anden eksamen. Sådan skal det også være.”

”Det er helt grundlæggende ting, vi kræver af soldaten, så langt de fleste hjemmeværnssoldater burde med en lille smule træning være i stand til at blive certificerede. Det er det, jeg går derfra med. Jeg har fået et positivt indtryk, forstået på den måde at alle i min optik kan være med og komme gennem en certificeringsøvelse.”

Er niveauet så højt nok?

”Vi har sat os selv det mål, at for at kunne løse en opgave eksempelvis i et midlertidigt militært område (MMO) eller med et gevær i hånden og bevogte et militært objekt, så er minimumskravet, at man skal være certificeret. Det betyder også, at hvis ballonen går op, og vi skal gøre hjemmeværnssoldaterne klar til at blive indsat i forbindelse med en aktivering, så vil certificeringen være den eksamen, alle skal til, før man kan blive indsat. Så certificeringen er et grundlæggende krav for at blive indsat med våben i Hjemmeværnet. Jeg synes ikke, vi sætter barren hverken for lavt eller for højt. Jeg synes, niveauet er lige der, hvor det skal være.”

Hvad udfordrede dig i løbet af øvelsen?

”For mig som distriktschef er der ingen tvivl om, at det er noget tid siden, jeg har været ude at være soldat med gevær i hånden, så jeg var nødt til at forberede mig. Jeg måtte læse op på både gruppetaktik og formationer, og hvordan det er, man visiterer en person, og hvordan man afsøger et køretøj. Det kræver selvfølgelig noget forberedelse for mig, der ikke gør det til hverdag.”

Claus Schmidt bestod i øvrigt certificeringsøvelsen og kan nu sætte ærmemærket ”Beredskabsstyrke 2024” på sin uniform. ■

Certificering – hvad skal der til?

Forud for en certificeringsøvelse skal soldaten have:

• Gennemført Hjemmeværnets lovpligtige uddannelse eller Hærens Basisuddannelse

• Gennemført 6001: Enhedens standarder og kampeksercits, 6002: Enhedens march og beredskabsområde og 6003: Enhedens bevogtning

• Have gyldigt Q i førstehjælp

• Have gyldigt Q for K7skydning på gevær.

Under certificeringsøvelsen skal soldaten:

• Bære skyttepåklædning og beskyttelsesudrustning gennem hele øvelsen

Distriktschef, oberstløjtnant Claus Schmidt, har efter redaktionens afslutning fået tilbudt nyt job i Hærkommandoen.

• Kunne knæle ned, lægge sig ned og rejse sig op med sin udrustning på

• Løbe 50 meter med udrustning

• Gå tre kilometer med udrustning

• Nødflytte en person 25 meter.

Det er helt grundlæggende ting, vi kræver af soldaten, så langt de fleste hjemmeværnssoldater burde med en lille smule træning være i stand til at blive certificerede.

Claus Schmidt, distriktschef

Synlig ledelse på stor Host Nation

Support-opgave i Aarhus

At være synlig blandt sine soldater er alfa og omega for mange af Hjemmeværnets ledere og chefer. Årets første store

Host Nation Support-opgave for vigtig amerikansk NATOpartner gav gode rammer for synlighed på flere planer.

Da hurtigtgående fartøjer fra Marinehjemmeværnet eskorterede et af verdens største transportskibe til køretøjer, ARC Independence, til kajen i Aarhus tidlig morgen den

16. januar, var det den indledende kulmination på måneders planlægning for officerer og ledere i Hjemmeværnet, Forsvarskommandoens Operationsstab og en lang række andre stabe, regimenter og enheder rundtom i hele Forsvaret. Forud ventede nu opgaven med at få cirka 650 amerikanske militærkøretøjer og -containere fragtet i land og opmarcheret på et til lejligheden etableret midlertidigt militært område (MMO).

Materiellet skulle videre til amerikanske enheder i Østeuropa som en del af en planlagt amerikansk rotation af styrker i Europa. Men indtil det sidste sandfarvede US

Army-køretøj havde forladt Aarhus, var området ved Omniterminalen og havnebassinet bevogtet af Hjemmeværnets frivillige soldater, mens frivillige og fastansatte officerer fra blandt andet Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland kontinuerligt var involveret i opgaven.

Alle var oppe på dupperne

”Der var jo tale om en superskarp opgave, og det giver trods alt noget andet end de øvrige øvelser, vi er involveret i. Ikke fordi vi greb det markant anderledes an, men på grund af opgavens karakter var det meste af kompagniet og hele staben oppefra og ned involveret og

ekstra obs på, at planen holdt, og at soldaterne mødte ind som aftalt,” fortæller kaptajn Lars Mølgaard Andersen, der er chef for Infanterikompagni Eshøj, som stillede personel til den indledende bevogtningsopgave på Aarhus Havn.

Han fortsætter: ”Når vi løser skarpe opgaver, er alle i kompagniet alert på en måde, som betyder, at vi hurtigere end ellers kan justere ind, hvis der bliver brug for at ændre i planen i forhold til for eksempel vagtens længde eller indhold. Var der behov for, at en soldat skulle tage en ekstra tørn til klokken 02.00, ja, så gjorde man det uden at kny. Det var fedt at opleve.”

Tog del i bevogtningsopgaven

Omkring halvdelen af Infanterikompagni Eshøjs 128 soldater var i ni dage involveret i opgaven. Alle dage var Lars Mølgaard Andersen selv på kajen – enten for selv at tage del i bevogtningsopgaven, se om planen holdt eller blot for at se til sine soldater og demonstrere synlighed.

”Jeg tror, det vil have skabt stor undren, hvis jeg ikke havde vist mig på havnen. For mange år siden sagde en gammel oversergent til mig, at man ikke skal forlange noget af sine soldater, som man ikke selv kan eller vil udføre. Derfor var jeg også en del af bevogtningsholdet i to dage, og generelt er ledelsens synlighed supervigtig –måske endda den vigtigste opgave overhovedet, hvis man vil være en god leder,” siger Lars Mølgaard Andersen.

Uventede situationer kalder på føring

Lars Mølgaard Andersen havde på ingen måde problemer med at skaffe frivillige soldater til bevogtningsopgaverne i forbindelse med

afskibning og opmarchering af det amerikanske materiel. Tværtimod.

Men da opgaven løbende skiftede karakter, så materiellet blev spredt ud på flere arealer end først planlagt, blev der pludselig brug for at finjustere planerne.

”I en skarp opgave kan der blive brug for føring, når der opstår noget uventet. Og her var det godt at se, at vi havde forberedt gruppeførerne godt på det, der kunne ske – og at de så også viste handlekraft og traf nogle gode beslutninger, da der var brug for det. Alle førere kan rigtig godt lide at blive indsat i en skarp operation, hvor man skal løse opgaven ud fra de givne vilkår. Host Nation-opgaven var den første af slagsen for kompagniet, og som chef fik jeg derfor nogle perfekte rammer til at uddelegere opgaver og sige til gruppeførerne: Her er rammerne og det, du har til rådighed. Her er opgaven. Løs den,” siger Lars Mølgaard Andersen.

Tonny Søberg var blandt de frivillige fra Eshøj-kompagniet, der bidrog til adgangskontrol på havnen:

Generelt er ledelsens synlighed supervigtig – måske endda den vigtigste opgave overhovedet, hvis man vil være en god leder.

Lars Mølgaard Andersen, kompagnichef

En synlig chef for det århusianske Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj, Lars Mølgaard Andersen, tv., patruljerer sammen med sin kompagnibefalingsmand.

Fragtskibet ARC Independence ankom til Aarhus Havn tidlig morgen den 16. januar med cirka 650 køretøjer og containere til den amerikanske hærs enheder i Østeuropa.

”Det er helt sikkert meget motiverende, når vi får en opgave som denne her, hvor der er noget kød på, og hvor man føler, at man er en del af noget større via det NATOsamarbejde, vi har med andre nationer. Den viser også, at Hjemmeværnet kan noget andet, end hvad folk er vant til at se. I weekenden ligger vi jo mest i bunden af skoven i regnvejr, hvor der ikke er nogen, som ser os.”

En fantastisk opbakning

Det var Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland med hovedsæde i Aarhus, der havde hovedopgaven med planlægning og etablering af det midlertidige militære område på havnen. Ud over at stille med frivillige til bevogtning og adgangskontrol i den første fase af operationen var det hjemmeværnsdistriktets frivillige stab, der stod for den døgnbemandede vagtcentral i hele perioden.

Chefen for distriktet, oberstløjtnant Christina Skou Pojezny, fortæller, at det på intet tidspunkt var en udfordring at skaffe frivillige til Aarhus’ første Host Nation

Support-opgave:

”Jeg har rakt ud over alle mine 17 underafdelinger. Der har været en helt fantastisk opbakning, og flere bød ind, end der konkret var brug for. Desuden oplevede vi stor fleksibilitet fra alle: studerende,

folk i arbejde – vi får det til at du. Det var helt vildt fedt,” siger Christina Skou Pojezny og tilføjer:

”På det faglige plan var opgaven også udviklende og motiverende, og det var spændende at se hjemmeværnssoldaternes færdigheder blive transformeret over i den her opgaveløsning – næsten samme koncept som at oprette en lejr i INTOPS. Så det mindede om noget, jeg kender, mens det for mange frivillige førere var helt nyt. Derfor var det også vigtigt, at der hele tiden var erfarne chefer til stede, som man kunne gribe fat i,” siger Christina Skou Pojezny, der har cirka 950 aktive hjemmeværnssoldater i sit østjyske hjemmeværnsdistrikt.

Motivationen er afgørende

Distriktschefen peger på, at det også på det personlige plan var en god opgave, som distriktet løste på havnen i Aarhus.

”Som chef er det altid fedt at være ude hos sine soldater. Og det var der tid til her – ligesom på en mission, hvor man er blandt sine soldater hele tiden. Så Host Nation Support er spændende på alle måder. Selvfølgelig skal opgaven løses ved siden af alt det andet, men opgaven har alligevel så høj prioritet, at den rydder pladen i forhold til vores andre aktiviteter,” siger Christina Skou Pojezny.

Hun understreger, at motivation er afgørende i en frivillig organisation.

”Man kan ikke bare beordre eller benytte sig af kommandoen ”Sæt i værk”. Det handler i høj grad om at give soldaterne relevans og forklare dem, hvad deres opgave er. Og så møde dem i øjenhøjde. Der er meget kort afstand mellem den menige og chefen for distriktet. For selv om vi benytter os af de officielle kommandoveje, skal der også være rum for den direkte kommunikation mellem chefen og soldaterne i enhederne. Der skal være plads til en dialog, der ikke nødvendigvis er stramt struktureret.”

20 soldater konstant på vagt

Host Nation Support-operationen var en kæmpe opgave, der krævede flere end 20 soldater på vagt i døgnet mange uger i træk.

”I min chefrolle er jeg nødt til konstant at have en finger på pulsen og spørge: Hvornår kommer breaking point? Holder motivationen, uanset hvor mange uger vi skal være indsat? HNS-opgaven var jo primo januar, og der kommer også opgaver resten af året,” understreger Christina Skou Pojezny og fortsætter:

”Som chef må jeg økonomisere med kræfterne og ikke ensidigt fokusere på den her ene opgavetype, men have alle aktiviteter til at hænge sammen. Og så er det vigtigt, at vi ikke blot sidder på hænderne og nyder succesen. Vi skal bruge det aktivt – blandt andet i forhold til imagepleje og hvervning af nye medlemmer – og gøre opmærksom på alt det fantastiske, som Hjemmeværnet kan.”

Superrelevant opgave

Danmark er blot det tredje land i Nordeuropa, som USA har valgt

De to århusianske hjemmeværnssoldater, Tonny Søberg, tv., og Anders Melby på vagt ved indgangen til det Midlertidige Militære Område, MMO, på Aarhus Havn.

Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, oberstløjtnant Christina Skou Pojezny, mener at Host Nation Support er en god og relevant opgave, som mange af distriktets cirka 950 aktive hjemmeværnssoldater bød ind på.

til ind- og udskibning af militære køretøjer og materiel som led i en større, løbende logistikoperation kaldet Atlantic Resolve. Tidligere har Esbjerg Havn taget imod amerikansk materiel, men i januar blev et nyt kapitel indledt, da Aarhus Havn for første gang lagde kajplads til hundredvis af amerikanske militærkøretøjer og containere.

Anløbet af det 228 meter lange og godt 50 meter høje ARC Independence var da også lidt af et tilløbsstykke på en storstilet besøgsog pressedag på havnen. Både Aarhus’ borgmester og forsvarsministeren var på havnen ligesom chefen for Forsvarskommandoens Logistikafdeling, J4, oberst Jens Riis-Vestergaard.

”For officerer og førere er Host Nation Support helt sikkert en spændende opgave, da man arbejder helt oppe fra det strategiske niveau og ned til det taktiske niveau. Her ser du virkelig alle elementer i spil. Samtidig er det en prioriteret opgave, som Forsvaret ville skulle løse selv, hvis vi ikke kunne trække på Hjemmeværnet. Men det ville så gøre ondt et andet sted, hvor vi skulle tage soldaterne fra. Derfor er vi også rigtig glade for at kunne trække

Man kan ikke bare beordre eller benytte sig af kommandoen ”Sæt i værk”. Det handler i høj grad om at give soldaterne relevans og forklare dem, hvad deres opgave er.

Christina Skou Pojezny, distriktschef

på Hjemmeværnet,” siger Jens Riis-Vestergaard, der stod for den overordnede logistiske planlægning af operationen.

Alvoren bag har en betydning

Til stede på havnen var desuden vicechef i Forsvarskommandoens Operationsstab, brigadegeneral Jette Albinus.

”Efter 24. februar sidste år og Ruslands invasion af Ukraine har vi set en stigning i aktiviteter, hvor vi har skullet oparbejde vores egen kapacitet til Host Nation Support. Desværre kan man jo sige, for situationen er blevet mere alvorlig. Så når vi får materiel ind, så er opgaven med at passe på materiellet, mens det er på havnen, også blevet mere vigtig,” siger Jette Albinus.

Hun betegner Host Nation Support som en skarp opgave, hvilket tilstedeværelsen af de bevæbnede

hjemmeværnssoldater på området også indikerede.

”Opgaven er megaskarp, og vi gør det, nøjagtig som vi ville have gjort, hvis trusselsniveauet havde været højere,” siger Jette Albinus, der tidligere i karrieren har været stabschef i Hjemmeværnskommandoen.

”At se Hjemmeværnet håndtere opgaven gør mig da meget stolt. Det siger jo noget om Hjemmeværnets niveau, at de fagligt er i stand til at løse den her opgave. Jeg bliver bare altid dybt imponeret, når jeg ser, at det er frivillige, der stiller op og gør det flere dage i træk og virkelig gør en forskel. Vi har brug for dem – det er der ingen tvivl om. Mange melder sig jo, fordi de gerne vil gøre en forskel for deres land, og det gør man i høj grad ved at være med til at løfte den her type opgave,” siger Jette Albinus. ■

Bliv en dygtigere teamleder på ny uddannelse

For at fastholde Hjemmeværnets gode ledere har Hjemmeværnsskolen i samarbejde med IBA Kolding sammensat et akademifag i teamledelse på befalingsmandsniveau, så det kan gennemføres som et såkaldt ”blended learningforløb”. Vi var med på sidelinjen på et af uddannelsens tilstedeværelsesmoduler.

14 kursister med forskellige baggrunde i Hjemmeværnet tørster efter mere viden om, hvad teamledelse egentlig er for en størrelse. Derfor er de alle samlet en weekend i det vestjyske – nærmere bestemt på Hjemmeværnsskolen, hvor de skal i gang med et tilstedeværelsesmodul i et uddannelsesforløb om teamledelse.

En af de to undervisere er Jens Handberg fra IBA Kolding, hvor han er lektor

i ledelse og ansvarlig for akademiets ledelsesuddannelser. Men Jens Handberg er også kaptajn og stabsofficer i Hjemmeværnsdistrikt Østjylland og har derfor helt styr på, hvordan virkeligheden ser ud for de frivillige ledere, der lige nu sidder ”på skolebænken”.

Klassen er indrettet med to bordøer, hvor hver af de to gruppers medlemmer sidder og lytter interesseret, mens Jens Handberg fortæller vidt og bredt om etik

og roller i team, og det gælder om at lytte godt efter. Undervejs får kursisterne også nogle spørgsmål, som de skal ud i grupperne og arbejde med. Alle fagets opgaver omhandler udfordringer i en frivillig militær organisation som Hjemmeværnet.

Plads til forskellighed

Ved det ene bord sidder Rasmus Mohr, der har været medlem af Hjemmeværnet i 4 år og er gruppefører for 1. gruppe i 2. deling i Politihjemmeværnskompagni København. Rasmus Mohr er akutsygeplejerske med diplom i diabetes, men drømmer om at gøre karriere i Forsvaret, hvor han har planer om at søge ind på Hærens Officersskole.

Ved det andet bord har vi SSRefterretningsofficeren Michael Rasmussen, der har været i Hjemmeværnet i 27 år. Michael Rasmussen er administrationschef i et konsulenthus.

Det er to soldater med vidt forskellige baggrunde og lige så forskellige ønsker om, hvad de gerne vil have ud af akademifaget i teamledelse, og indgangsvinkler

til, hvad det vil sige at være en god teamleder. Forskelligheden er lige præcis den mangfoldighed, der kendetegner Hjemmeværnet.

”Jeg synes, at det kan være udfordrende at lede frivillige soldater, fordi det hele er afhængigt af motivation. Samtidig skal der være disciplin og struktur, så det er en udfordring hverken at skubbe for meget eller for lidt, og det kan jeg godt bruge nogle værktøjer til at standardisere og optimere,” fortæller Rasmus Mohr, der til daglig leder otte soldater.

Michael Rasmussen fortsætter: ”I SSR har vi en teambaseret tilgang til opgaveløsninger. Vi er mange specialister, der sidder i de forskellige funktioner. Jeg har derfor en stor interesse for, hvordan vi fungerer som en enhed. I forbindelse med det er det for mig essentielt at få viden om, hvordan et team bliver opbygget og ledet.”

Vildbassen og analytikeren

Både Michael Rasmussen og Rasmus Mohr har været flittige gæster på Hjemmeværnsskolens

Jeg synes, at det kan være udfordrende at lede frivillige soldater, fordi det hele er afhængigt af motivation.

Rasmus Mohr, gruppefører

Værd at vide om akademifaget i teamledelse

• Akademifag i teamledelse er et blended learning-forløb. Uddannelsen består af onlineundervisning, tilstedeværelsesundervisning og en afsluttende onlineeksamen.

• Du har fire uger til at løse en skriftlig case og udarbejde et oplæg til den mundtlige eksamen. Der vil være mulighed for onlineeksamensvejledning.

• Den mundtlige eksamination varer i 30 minutter og bliver bedømt efter 7-trinsskalaen.

• Når du har afsluttet uddannelsen, optjener du 5 ECTS-point.

• Optagelseskrav: Du skal have gennemført ”Motivation og team” på Hjemmeværnsskolen og desuden have en relevant erhvervsuddannelse (EDU), en grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse samt mindst to års relevant erhvervserfaring, efter at du har gennemført en adgangsgivende uddannelse.

På billedet ses Rasmus Mohr og Michael Rasmussen, der begge har kastet sig over akademifaget i teamledelse.

øvrige ledelseskurser, og i tråd med at skolen lægger vægt på det personlige lederskab, har de også to forskellige syn på, hvad der kendetegner en god teamleder.

”Jeg er i mit førervirke nok lidt af en vildbasse. Så delingsføreren skal holde fast i mig, så jeg ikke laver spring ud over marken imod modstanderen. Så det, jeg leder efter i en god leder, er en, der kan holde mig lidt tilbage og sige til mig, at jeg måske lige skal tænke mig om en ekstra gang eller bruge en anden indgangsvinkel,” siger Rasmus Mohr, der betegner sig selv som hurtig på aftrækkeren, når han træffer beslutninger.

”Jeg er nok lidt i den modsatte grøft i forhold til Rasmus. En god leder har en analytisk og konsekvensberegnende tilgang. Hvem skal gøre hvad, og hvad er opgaven? Lederen skal komme med forskellige løsningsmodeller og vejlede teamet til den bedst mulige løsning og forstå at bruge materiellet og de faglige og menneskelige ressourcer mest hensigtsmæssigt,” fastslår Michael Rasmussen.

De er dog enige om, at når uddannelsen afsluttes med en eksamen, så gør det begge soldater mere engagerede.

”Du får en bog, som du skal læse, for du skal til eksamen,” siger Rasmus Mohr, og Michael Rasmussen tilføjer:

”Ja, du står på mål for, hvad du har lært, men du modtager også et diplom, som du kan bruge i dit civile arbejdsliv, og det giver en større opbakning fra arbejdsgiveren, har jeg oplevet.”

Aktive kursister – også i blæsevejr

Undervisningen foregår dog ikke i klassen hele tiden – i hvert fald ikke for de fleste. Efter at frokosten er fortæret, skal kursisterne ud på en radioøvelse, hvor de skal omsætte den nye viden til praktiske kompetencer.

Til øvelsen finder hvert team en teamleder, der bliver i klassen, mens resten af teamet bliver sendt ud i det blæsende vestjyske vejr, hvor de to og to skal gå ud til en udgangsposition og afvente signal fra teamlederen. Parrene kæmper om først at finde alle poster, der er placeret både inden for og uden for lejrens terræn. Det er kun teamlederen, der har et kort, og han skal så guide sine par hen til posterne via radioen.

”Det tager små fire timer at komme rundt, men radioen rækker ikke særligt langt, så man er nødt til at komme inden for rækkevidden for at få nye beskeder,” fortæller Jens Handberg og hans hjælpelærer, adjunkt i ledelse Thomas Gerstrøm.

”At være på Hjemmeværnsskolen er som at træde ind i en anden verden i forhold til vores civile undervisningsverden. Her er der nogle faste regler og holdepunkter, for eksempel flagparade om morgenen. Jeg er positivt overrasket over uddannelsesrammerne. Kursisterne er aktive og tager godt imod vores undervisning, selvom vi ikke er i uniform,” siger Jens Handberg.

■

Som en del af undervisningen træner kursisterne teamsamarbejde på en øvelse, hvor de på tomandshold skal finde poster udenfor sammen med en teamleder, som kommunikerer med dem over en radio.

Fra venstre adjunkt i ledelse Thomas Gerstrøm, lektor i ledelse Jens Handberg (begge fra IBA Kolding) og Hjemmeværnsskolens specialkonsulent i ledelse og pædagogik Pia Goul.

Det er for mig essentielt at få viden om, hvordan et team bliver opbygget og ledet.

Michael Rasmussen, efterretningsofficer i SSR

Sådan kan du udvikle dine ledelseskompetencer

I Hjemmeværnet anerkender vi

vigtigheden af god ledelse, og hvordan den spiller en afgørende rolle for fastholdelsen af vores frivillige soldater. Så er du frivillig leder, og vil du gerne dygtiggøre dig, så får du her et overblik over relevante uddannelser.

Til dig, der er befalingsmand

Du kan vælge mellem tre forskellige kurser, der alle foregår på Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland:

• Det personlige lederskab: Lær at arbejde med egen lederrolle, adfærd og selvindsigt. Gennem refleksion og nye værktøjer kan du udvikle dit personlige lederskab.

Motivation og team: Få en grundlæggende forståelse for, hvad der motiverer dine soldater, og hvordan du som leder kan motivere, så du får et velfungerende team.

Kurset kører næste gang fra 8. til 10. september på Flyvestation Aalborg.

• Kommunikation som ledelsesværktøj: Hvordan kommunikerer du mest hensigtsmæssigt i de forskellige situationer, du kan havne i som leder?

Spring på kurset 1.-3. december. Kurset foregår i Skive.

Hvad enten du er befalingsmand, officer eller chef, har Hjemmeværnsskolen et ledelseskursus, der passer til dig og dine behov. Kurserne tager udgangspunkt i de ledelsesopgaver og -dilemmaer, du som frivillig leder helt sikkert er stødt på i din enhed. De ledelsesteorier og -værktøjer, vi vil fylde på dig, er almene, og det betyder, at du også nemt kan omsætte din nye viden i en civil kontekst.

Til dig, der er officer

Er du officer i Hjemmeværnet, kan du dygtiggøre dig på Uddannelsescenter Sjælland på et af disse kurser:

• Ledelse af ledere: Få en større forståelse for, hvad det vil sige at være leder for andre ledere.

Ud fra egne erfaringer, styrker, svagheder og udviklingsmuligheder kommer du til at arbejde med din organisatoriske mellemlederrolle.

Kurset udbydes næste gang fra 15. til 17. september i Vordingborg.

Situationsbestemt ledelse:

På kurset lærer du, hvordan du kan diagnosticere, hvilket udviklingsniveau dit personel befinder sig på, og hvilken ledelsesstil der passer hertil.

Næste gang foregår kurset fra 6. til 8. oktober i Vordingborg.

Konflikthåndtering: Bliv klogere på konflikter og på, hvordan du kan vurdere og håndtere konflikter i din enhed.

Næste gang foregår kurset fra 3. til 5. november i Vordingborg.

Til dig, der er chef

Som chef har du også tre muligheder for at udvikle dit lederskab. Ledelseskurserne afholdes af Hjemmeværnsskolens Uddannelsessektion:

• HR-værktøjer: Få helt styr på, hvordan du bedst muligt løser dine opgaver inden for HR – det kan være onboarding, intern rekruttering, talentudvikling og den svære samtale.

• Strategisk ledelse og udvikling: Kurset introducerer dig til, hvordan du kan analysere, udvikle og implementere din enheds nye strategi.

Næste gang kurset udbydes, er fra 22. til 24. september i Nymindegab.

• Samarbejde og kultur: Arbejd med kulturen i din enhed.

Få værktøjer til, hvordan du forholder dig til den nuværende kultur, og hvordan du kan udvikle og ændre den. ■

Nye topmoderne trailere på vej

Snart vil du kunne se Hjemmeværnets nye topmoderne trailere rulle ud på landevejene. De nye trailere er klar til de situationer, hvor enhederne har behov for at få transporteret materiel, udstillingsgenstande eller andet grej rundt i landet.

I alt får vi 68 trailere i forskellige modeller og størrelser, som bliver fordelt rundtomkring i landet ved vores myndigheder. Trailerne skal erstatte de ældre af slagsen, som efterhånden pensioneres og udgår af den samlede vognpark.

Trailerparken omfatter både den klassiske åbne trailer med lad, som du kender så godt fra turen til genbrugsstationen, og desuden de noget større kasseformede lukkede trailere til de lidt større ting. Begge

Hjemmeværnet får 68 nye trailere i flere modeller og størrelser til transport af alskens hjemmeværnsgrej. De store lukkede i trailerfamilien kommer samtidig også til at rulle rundt med tydelig markedsføring af Hjemmeværnet.

modeller findes i varianter, der kan rumme en samlet vægt på henholdsvis 750 kilo og derover. Til Marinehjemmeværnet er der indkøbt særlige bådtrailere, der kan fragte deres gummibåde. Endelig får vi en ny kæmpestor trailer med indbygget dør, der kan rumme helt op til 2.500 kilo. Den er primært beregnet til Hjemmeværnsskolen.

”Vi har lagt vægt på at sammensætte den nye trailerpark

med forskellige varianter, så den er fleksibel og egner sig bedst muligt til en frivillig organisation og de behov, vores enheder har for at få fragtet deres materiel og forsyninger rundt,” siger major Tim Borngräber Olsen fra Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling.

Rullende reklamesøjle ”Få en fritid her”, står der tydeligt på de lukkede trailere,

trailerparken og med kæmpe fotos og en klar tekst, så de samtidig fungerer som mobile rullende reklamesøjler for vores ansøgningsunivers vistillerop.dk og det fællesskab, Hjemmeværnet kan tilbyde danskerne.

De største trailere, der kan transportere materiel og udstyr med en samlet vægt på mere end 750 kilo, kræver et trailerkørekort.

trailere, på almindeligt kørekort,” siger Tim Borngräber Olsen. Med trailerne følger derudover en hel del ekstra udstyr såsom eksempelvis trailerlås, surringsmateriel, tværbomme og advarselstrekanter, så de er klar til at fragte hjemmeværnsgodset sikkert rundt på vejene. Spørg jeres forsyningsbefalingsmand, hvordan I kan få fat i trailerne, når I har behov for det. ■

Oversigt over den nye trailerpark

• Fem trailere med lad med en maksimumtotalvægt på 750 kilo.

• Syv trailere med lad med en maksimumtotalvægt på 1.300 kilo.

• 17 såkaldte lukkede cargotrailere med en maksimumtotalvægt på 750 kilo.

• Otte lukkede cargotrailere med en maksimumtotalvægt på 1.600 kilo.

• 16 lukkede cargotrailere med en maksimumtotalvægt på 2.000 kilo.

• De lukkede cargotrailere leveres enten med dør eller med rampe.

• 14 bådtrailere med en maksimumtotalvægt på 2.000 kilo.

• En meget stor cargotrailer med dør i. Traileren kan fragte gods op til 2.500 kilo og kommer til at stå ved Hjemmeværnsskolen, primært til brug for farligt gods.

• Alle trailere på nær den helt store med dør i er forskellige Variantmodeller.

UDDANNELSESINSTITUTION GIVER GERNE

JACOB FRI TIL AKTIV TJENESTE

”VI GØR EN FORSKEL FOR DANMARK”

Hos FGU Østjylland har man givet underviser og

flotillechef Jacob Ølholm mulighed for både at kunne yde hjælp til sine elever og have en aktiv tjeneste i Marinehjemmeværnet. En meningsfuld rolle, som gør en forskel – både for skolen og for fædrelandet.

Jacob Ølholm meldte sig til Hjemmeværnet som 18-årig for snart 25 år siden og har løbende arbejdet sig op igennem systemet sideløbende med en karriere, der har omfattet både en tid som sergent i Jydske Dragonregiment, en tid hos ISS Skadeservice og i dag ansættelse hos FGU Østjylland i Randers.

Skolen er en forberedende grunduddannelse, hvis kerneopgave er at hjælpe unge mennesker mellem 16 og 25 år videre mod uddannelse eller arbejde.

Her har Jacob Ølholm ansvar som både underviser, bygningskoordinator og arbejdsmiljørepræsentant, og så er han engageret i Marinehjemmeværnet, hvor han i dag er frivillig og chef for Hjemmeværnsflotille 125 Maritime Force Protection.

”Min morfars fætter var modstandsmanden Frode Jakobsen, der i øvrigt også blev Hjemmeværnets første kommitterede. Så jeg tror, det ligger til alle i min familie,

at man gerne vil bidrage til at løse nogle af de vigtige opgaver for samfundet. Og det kan jeg gøre som frivillig i Marinehjemmeværnet, fordi FGU har været villig til at få det hele til at gå op,” forklarer Jacob Ølholm, som har brug for frihed til tjeneste, når alliancepartnere og Forsvaret ankommer eller afskibes fra Esbjerg Havn. En vigtig sag, som arbejdsgiveren gerne strækker sig langt for at bakke op

om:

”Vi har krig i Europa, og vi kigger på, hvad vi kan gøre for at hjælpe. Derfor vil vi gerne støtte Jacob, så han kan bidrage bedst muligt begge steder,” fortæller afdelingsleder

Det ligger til alle i min familie, at man gerne vil bidrage til at løse nogle af de vigtige opgaver for samfundet.

Jacob Ølholm, flotillechef

Flotillechef Jacob Ølholm ses her på sin arbejdsplads FGU Østjylland sammen med sin chef, afdelingsleder Karina Dittmer.

hos FGU Østjylland Karina Dittmer, som har det daglige ansvar for skolens 220 elever og godt 50 ansatte.

Frihed til tjeneste – en svær balancegang

Når alliancepartnere ankommer til Esbjerg Havn, skal der være styr på sikkerheden, og Marinehjemmeværnet spiller en stor rolle i bevogtningen under disse såkaldte Host Nation Support-opgaver. Jacob Ølholm står i spidsen for at samle og koordinere en gruppe på omkring 60 frivillige hjemmeværnsfolk, der skal være med til at løse opgaven ved ankomst og afskibning.

”Jeg er leder af Task Force Blå, som dækker over alle enheder fra

For afdelingsleder Karina Dittmer er det vigtigt at støtte op om Danmarks sikkerhed i kølvandet på krigen i Ukraine. Derfor strækker hun sig også langt for at give flotillechef Jacob Ølholm fri til hans indsats i Marinehjemmeværnet.

Karina Dittmer, afdelingsleder hos FGU Østjylland

Marinehjemmeværnet og Søværnets Dykkertjeneste. Vi står for opgaven omkring sikkerhed ved indsejling og i havnebassinet og dækker en bred vifte af opgaver undervejs – lige fra gummibådsfører til stabsofficer,” fortæller Jacob Ølholm, der sidste år var af sted fem gange på denne type opgaver. De varer ofte fem-seks dage, og der er derfor behov for en koordineret indsats med arbejdsgiveren, når kalenderen skal gå op med en fuldtidsstilling i Randers.

”Når Jacob har datoerne klar, sætter vi os ned og får planlagt tingene. Det er vigtigt at understrege, at det her særligt kan lade sig gøre, fordi Jacob selv arbejder mere for at kunne give noget til Danmark,” fortæller Karina Dittmer, som skal tilgodese både sine elever og sine ansatte, når en opgave fra Hjemmeværnet tikker ind.

”Vi står i en situation i Europa, hvor man tænker: Hvordan kan

Jacob får nogle kompetencer inden for ledelse, overblik og planlægning, som er brugbare hos os.

man hjælpe eller gøre noget? Og så skal det samtidig harmonere med en virksomhed og nogle elever og kolleger, der har brug for Jacob. For der er en grænse for, hvor meget eleverne kan undvære ham. Lige præcis her handler det også meget om at give eleverne noget tryghed og kontinuitet. Desuden skal hans kolleger også aflastes, så det hele skal balanceres,” forklarer afdelingslederen.

Jacob Ølholm har fået indskrevet i sin kontrakt, at han kan afspadsere med kort frist, og indtil videre er det gået uden problemer, når opgaver hos Marinehjemmeværnet har krævet hans opmærksomhed.

”Mine opgaver her på skolen omfatter også bygningsplanlægning. Den del kan jeg sidde og lave om aftenen, når jeg er af sted, så på den måde får vi også tingene til at hænge sammen,” fortæller Jacob Ølholm, som sidste år brugte 2.300 frivillige arbejdstimer på Hjemmeværnet.

Arbejde og frivillighed udvikler hinanden

Med Jacob Ølholms store erfaring i Hjemmeværnet kommer også en hel del uddannelse, og det kan man drage nytte af hos FGU Østjylland.

”Jacob får nogle kompetencer inden for ledelse, overblik og planlægning, som er brugbare hos os. Der er også et dannende element i det. Man stiller op, man gør noget for hinanden, alting handler ikke kun om en selv. Det er værdier, som vi gerne vil overføre til vores elevhold, så på den måde er der

Host Nation Support og Task Force Blå

• Hjemmeværnet har fået flere og flere såkaldte Host Nation Supportopgaver. De indebærer, at vi støtter op omkring sikkerheden, når udenlandske styrker og deres militære materiel ankommer og opholder sig på dansk grund.

• Task Force Blå består af alle enheder fra Marinehjemmeværnet samt Søværnets dykkertjeneste, der løser de militære opgavr til søs under HNS-opgaverne.

• På den måde bidrager frivillige kræfter fra Hjemmeværnet til at løfte en vigtig sikkerhedspolitisk opgave hver eneste gang en alliancepartner ankommer til dansk territorium.

På FGU Østjylland i Randers underviser Jacob unge mennesker.

Flotillechef Jacob Ølholm havde en betydningsfuld opgave med ansvar for sikkerheden til søs, da Esbjerg Havn sidste år modtog fragtskibet ARC Endurance, der med i lasten blandt andet havde 44 militærhelikoptere.

Jacob Ølholm

Vi står i en situation i Europa, hvor man tænker: Hvordan kan man hjælpe eller gøre noget?

Karina Dittmer, afdelingsleder hos FGU Østjylland

en sammenhæng,” fortæller Karina Dittmer, som bakkes op af Jacob Ølholm, der omvendt også kan bruge elementer fra sin dagligdag, når han er af sted på HNS-opgaver:

”I militærregi kan det godt være meget stringent, hvor vi her på skolen har en anden tilgang, og det bruger jeg meget, når jeg er på opgaver. At man skal tænke over tingene en ekstra gang og være lidt mere pædagogisk i sin kommunikation,” fortæller Jacob Ølholm.

Han har flere hjemmeværnsinteresserede elever på skolen, som løbende får opdateringer og historier, og dermed kommer sikkerhedspolitik også på skoleskemaet på FGU.

”Man skal evne at trække fordelen ved begge dele, og så kan

det noget helt særligt. Det evner Jacob i høj grad, så på den måde får vi nogle kompetencer ind i huset,” siger Karina Dittmer.

Arbejdspladsen bakker op om Danmarks sikkerhed

Med den store indsats – både på skolen i Randers og på havnen i Esbjerg – bidrager Jacob Ølholm således både til Danmarks fremtid og til Danmarks sikkerhed.

”Det udfordrer mig på alle kanter at være begge steder, og det motiverer mig i dagligdagen. Jeg føler, at jeg gør en forskel. Det er også derfor, jeg arbejder med unge, så det er guld værd, at vi kan få det til at gå op,” fortæller Jacob Ølholm, som suppleres af Karina Dittmer:

”Vi bakker så meget op, vi kan, fordi det er en vigtig opgave. Det

• Jacob Ølholm er 42 år og chef for Hjemmeværnsflotille 125 Maritime Force Protection. Civilt arbejder han som underviser på FGU Østjylland i Randers.

• Jacob Ølholm har indskrevet i sin kontrakt med arbejdspladsen, at han med kort frist kan afspadsere, hvis Marinehjemmeværnet kalder på ham.

• I 2022 brugte Jacob Ølholm cirka 2.300 frivillige timer på Hjemmeværnet. Fem gange var han med til at løst vigtige sikkerhedsopgaver til søs på Host Nation Support-opgaver rundtomkring i Danmark.

giver både Jacob noget, det giver samfundet noget, og vores elever profiterer i sidste ende også af det, fordi de får en kompetent lærer med nye perspektiver,” forklarer afdelingslederen.

Således går det hele op hos FGU Østjylland, hvor Jacob Ølholm igen i år ser frem mod en lang række vigtige opgaver – både som underviser og som flotillechef. ■

blev tryktestet på

Aktiveringsplaner stabsøvelse

Hvis ballonen går op, og Danmark står i en decideret kritisk sikkerhedssituation på grund af trusler udefra – hvad kan Hjemmeværnet så levere? Det spørgsmål er igen blevet aktuelt i lyset af den nye sikkerhedspolitiske virkelighed i kølvandet på krigen i Ukraine.

Hvilke militære beredskabsplaner har Hjemmeværnets myndigheder klar, og hvad er der taget højde for i planerne, hvis Danmark kommer til at stå i en så alvorlig sikkerhedspolitisk situation, at regeringen finder det nødvendigt også at aktivere Hjemmeværnets soldater og mobilisere Totalforsvarsstyrken? Og er alle egentlig klar over, hvad det indebærer, hvis aktivering iværksættes? Spørgsmålene er blevet aktuelle efter Ruslands invasion i Ukraine og krigen på europæisk jord, som har trukket et blodigt spor af død, ødelæggelse og massive flygtningestrømme efter sig. Vi kan ikke længere tage vores frihed for givet, og der er skruet op for forsvarsviljen, de militære opgaver og forsvarsbudgetterne i både Danmark og andre NATO-lande.

Udviklingen i den generelle sikkerhedspolitiske situation er baggrunden for, at Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med de to landsdelsregioner, Hjemmeværnsskolen samt Marine- og Flyverhjemmeværnet har sat gang i en øvelsesrække for at trykteste myndighedernes beredskabsplaner, hvis Hjemmeværnets soldater reelt bliver aktiveret og dermed overgår til Hjemmeværnet 24/7. Og altså ikke længere indsættes på frivillig basis.

Den første fælles stabsøvelse ”Heimdal Juvenile” foregik i februar på Antvorskov Kaserne med deltagelse af omkring 60 fastansatte chefer og officerer. Øvelsen var tilrettelagt ud fra et opdigtet scenarie og indeholdt løbende flere nye problemstillinger og dilemmaer, som deltagerne skulle forholde sig til.

”Formålet med øvelsen er først og fremmest at stille skarpt på, hvad Hjemmeværnet er i stand til at levere til forsvaret af Danmark, hvis vi kommer i en situation, hvor Hjemmeværnet aktiveres, og Totalforsvarsstyrken mobiliseres. Hvordan

Stabschef, brigadegeneral Henrik Berg ses i midten.

Hvad sker der, hvis Hjemmeværnet aktiveres?

• Hvis Danmark kommer til at stå i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og det politisk bliver besluttet at aktivere Hjemmeværnet, så vil Hjemmeværnets soldater overgå 24/7 til militær tjeneste og vil blive aflønnet for denne tjeneste.

• Soldaterne vil derfor ikke kunne passe deres sædvanlige arbejde, men vil blive indkaldt til militær tjeneste.

• I en sådan situation vil Hjemmeværnet iværksætte sine militære beredskabsplaner.

Jeg er ikke sikker på, at alle har den samme forståelse af, hvad det egentlig vil sige, at Hjemmeværnets soldater bliver aktiveret.

Henrik Berg, brigadegeneral

skal aktiveringen udrulles, og har vi de kapaciteter, der skal til for at gennemføre aktiveringen?” forklarer Hjemmeværnsværnskommandoens stabschef og brigadegeneral Henrik Berg, der har taget initiativ til øvelseskomplekset.

Fælles forståelse er vigtigt

Der blev kastet utrolig mange ting op i luften, da de forskellige myndigheder præsenterede deres beredskabsplaner på den første stabsøvelse. Eksempelvis hvor mange instruktører der er behov for til at uddanne de aktiverede soldater? Hvordan sikres det, at soldaterne får den nødvendige udrustning? Og hvem skal koordinere med de øvrige myndigheder i Forsvaret i en kritisk situation?

Undervejs var der især fokus på at identificere udfordringerne i myndighedernes planlægning. For en vigtig del er også at få belyst ”hullerne i osten”, som major Søren Kristensen fra Hjemmeværnskommandoens Operationsdivision udtrykker det. Han er tovholder på hele øvelsesprocessen.

”Vi kan alle sammen lære noget af hinandens udfordringer. Så kan vi gå hjem og justere vores planer. Det er mit indtryk, at deltagerne har været meget positive i forhold til øvelsen,” siger Henrik Berg.

Et enkelt punkt overrasker dog brigadegeneralen:

”Jeg er ikke sikker på, at alle har den samme mentale forståelse af, hvad det egentlig vil sige, at Hjemmeværnets soldater bliver aktiveret. Sker det, så kan soldaterne jo ikke samtidig passe et arbejde eller have andre forpligtelser. Så er soldaterne 24/7 i militær tjeneste og aflønnet, modsat nu hvor de indsættes frivilligt til militære opgaver,” understreger Henrik Berg.

Det er planen at følge op med flere stabsøvelser i løbet af året. ■

Når Flyvevåbnet har brug for støtte, er det Flyverhjemmeværnet, som stiller op. Det kræver, at de lyseblå soldater har styr på en række sikkerheds- og forholdsregler omkring fly. Her får du en indflyvning i nogle af de ting, du skal vide, hvis du skal løse en opgave på en flyvestation eller tæt på fly.

DOS AND DON’TS PÅ EN FLYVESTATION

SKÆRP DIN OPMÆRKSOMHED

Det vigtigste, du skal være opmærksom på, når du arbejder ved fly, er, at du er i et uvant miljø og bliver udsat for larm, støj og andre sanseindtryk, som du ikke møder til daglig.

Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på at fastholde dit fokus på den givne opgave. Det kan sammenlignes med at bakke i en bil: Det er intet problem for dig at bakke ud ad din egen indkørsel.

Men hvis du skal bakke ud ad en ny vej og samtidig skruer højt op for højtalerne, stiller det pludselig helt andre krav til dit fokus på opgaven. Det er faktisk også den primære årsag til, at soldater ikke bærer hovedbeklædning i nærheden af fly – en flyvsk baret afleder soldatens opmærksomhed.

FÅ STYR PÅ OMRÅDEINDDELING PÅ FLYVESTATIONEN

En flyvestation er inddelt i tre forskellige områder: kaserneområde, operativt område og flyfelt – også kaldet manøvreområde.

Hvert område har forskellige sikkerhedsregler, eksempelvis skal du have kontakt til kontroltårnet, hvis du er på flyfeltet. Som soldat er det derfor vigtigt, at du kender til de forskellige områder.

Flyverhjemmeværnet – Flyvevåbnets powerbank

• Flyverhjemmeværnet er mest kendt for at være hjemsted for Hjemmeværnets to Defender-fly. Størstedelen af Flyverhjemmeværnets frivillige soldater løser dog opgaver på jorden i forbindelse med støtte til Flyvevåbnet.

• I tilfælde af krise vil Flyverhjemmeværnet blive indsat på en af landets flyvestationer, og soldaternes træning er derfor primært målrettet mod at kunne agere bag hegnet på en flyvestation.

3 Danmarks flyvestationer

FORETAG DIN FOD (FOREIGN OBJECT DAMAGE)

FOD er en sikkerhedsprocedure, der skal gennemgås, inden du bevæger dig ud på et flyfelt, for at sikre, at du ikke tager såkaldte fremmedlegemer med. Med viden om indsugning i baghovedet er det bydende nødvendigt, at du ikke slæber løse genstande med ind på et flyfelt.

Du skal derfor foretage en ”top til tå”-undersøgelse af dig selv, hvor du kontrollerer for løse genstande, åbne lommer og sten under dine støvler. Er du kørende og skal ind på et flyfelt, så skal der også foretages FOD af køretøjet, hvor der skal kontrolleres for løse dele og sten i hjulene.

• Danmark har tre operative flyvestationer: Flyvestation Aalborg, der er hjemsted for transportfly, Flyvestation Karup, der huser helikoptere, og Flyvestation Skrydstrup, hvor kampflyene hører til. Alle tre flyvestationer er bygget af den tyske besættelsesmagt under anden verdenskrig.

• Flyvestation Karup er i dag Nordeuropas største flyvestation og rummer blandt andet knap 20 kilometer hegn, knap 50 kilometer asfalt- og betonveje og cirka 3.500 ansatte.

GÅ IKKE FOR TÆT PÅ BAGBLÆST OG INDSUGNING

Der er flere forskellige farer forbundet med kræfterne i en flymotor. En F-16 i tomgang blæser med omtrent 190 kilometer i timen. Til sammenligning er en orkan defineret ved en vindhastighed på mindst 117 kilometer i timen.

Derudover kan genstande og endda også mennesker risikere at blive suget ind i en flymotor. Bevidsthed om løse genstande og afstand til motorerne er derfor alfa og omega.

5IGNORER IKKE DINE NÆSEBOR, HVIS EN F-16 LUGTER

AF KO-TIS

F-16-kampfly har brændstoffet hydrazin om bord, som kan bruges i nødstilfælde. Hydrazin er stærkt kræftfremkaldende. Ved bevogtning af en sikkerhedslandet F-16 skal soldaterne derfor være opmærksomme på, at flyene ikke lækker hydrazin.

Et tydeligt tegn på lækning er hydrazins karakteristiske lugt af ammoniak – som også minder om ko-tis. Hvis hydrazin har været anvendt på flyet, er der en sikkerhedsafstand på minimum 100 meter i op til 24 timer.

TILBAGE TIL MODSTANDSKAMPEN

på Bornholm

Bornholm er gået tilbage til de gamle dyder med modstandskamp på årets feltøvelse, hvor en fjende forsøgte at infiltrere øen, som Hjemmeværnet ved hjælp af opklaring og småstyrkers kamp skulle forhindre og slå tilbage.

Fakta

Bornholmernes øvelse var en del af Landsdelsregion Østs feltøvelse, som varede fra 3. til 5. marts. Distrikterne stod selv for planlægningen og udførelsen af hver deres del af øvelsen.

På Bornholm deltog alle enheder, herunder hærkompagnier, eskadriller og marinere. 50 værnepligtige fra Marineeskadronen spillede fjender under øvelsen. Det gjorde de frivilligt i deres fritid. I alt deltog 170 personer på øvelsen på Bornholm.

Angreb på fjenden foregik i en delingsramme, men de enkelte gruppeførere havde ansvaret for deres egen gruppes succes i forhold til at øve småstyrkers kamp.

Thomas og hans gruppe bevæger sig lydløst gennem et mindre skovområde på Bornholm. Deres uniformer blender ind blandt skovens egne skygger på denne solrige formiddag, hvor man ser de sidste snerester fra vinteren. Selvom de har følgeskab af en hel deling, har Thomas fokus på, hvordan hans egne soldater holder sig i skjul og bevæger sig tættere på målet.

Thomas og hans gruppe er på Landsdelsregion Østs feltøvelse, hvor alle distrikter har planlagt hver deres øvelsesscenarie. På Bornholm har de et særligt fokus.

”Vi har især fokus på småstyrkers kamp som et supplement til de traditionelle bevogtningsopgaver,” forklarer chef for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Ulrik Skytte.

Hybrid krigsførelse er det nye sort

Det Bornholmske Hjemmeværn har i dagene op til øvelsen fået efterretninger om, at en ukendt modstander forsøger at infiltrere øen. De lokale på øen har meldt, at soldater uden en specifik nationalitet befinder sig flere steder i Bornholms skove, hvor de har gjort store droner

klar. Det er derfor op til Det Bornholmske Hjemmeværn at afklare, hvor de er, hvor mange de er, og hvad deres hensigter måtte være.

Øvelsesscenariet tager udgangspunkt i ”hybrid krigsførelse”, som er det nye sort og overordnet dækker over en strategi, hvor man blander forskellige magtmidler, og hvor man benytter sig af ”uklare og skjulte” afsendere for at skabe panik og usikkerhed.

”Hos os er modstanderne karakteriseret ved, at de er i en presset situation andre steder i Europa. Derfor sender de ”små grønne mænd” og droner ind på Bornholm, som deltagerne skal forholde sig til. Det betyder, at der er modstandere og sympatisører, som går rundt blandt lokalbefolkningen, og som vores soldater skal holde øje med. Øvelsen er en del af et samlet opmærksomhedsprojekt,” forklarer Ulrik Skytte.

På øvelsen kommer Thomas og resten af delingen tættere på en lysning i skoven. Her ser de fem soldater sidde ved et bål og et par patruljer længere ude i terrænet. De snakker et sprog, som ikke er lige til at genkende. Ved siden af dem står en stor grå drone. Den og soldaterne er målet. De må ikke lykkes med at infiltrere øen, så derfor skal der handles hurtigt i de små grupper.

Fremgangsmåde som under modstandskampen

Ifølge Thomas, som er gruppefører i Rønnekompagniet, minder det meget om modstandskampen under 2. verdenskrig.

”Vi er helt tilbage til tiden, hvor vores bedsteforældre kæmpede i modstandskampen. Det er den måde, man tænker de her småstyrkers kamp på. Det er den opgave, vi også har her. Nemlig at udføre sabotage og hente efterretninger,” siger Thomas.

Især krigen i Ukraine efter 24. februar 2022 har haft stor betydning for denne øvelse. På baggrund af den har Det Bornholmske Hjemmeværn ændret sin måde at tænke hjemmeværn på, og hvilke opgaver man står over for i fremtiden, forklarer Ulrik Skytte.

”Vi er i en særlig sårbar situation. Krisebevidstheden er vokset blandt befolkningen på Bornholm og derfor også hos os. Vi har vurderet, at det at bevogte vital infrastruktur er en vigtig opgave et stykke hen ad vejen, men ikke

Vi er i en særlig sårbar situation. Krisebevidstheden er vokset blandt befolkningen på Bornholm og derfor også hos os.

Ulrik Skytte, chef for Det Bornholmske Hjemmeværn

hele vejen. Vi skal også kunne noget andet i forhold til eksempelvis at observere afvigelser fra normalbilledet og forhindre eventuelle skjulte fjenders infiltration,” forklarer han.

Lokalkendskab er afgørende

Ifølge Ulrik Skytte er Hjemmeværnets soldater netop de helt rigtige til den opgave. Fordi de er frivillige og lever på øen, har soldaterne mange fordele i at kæmpe i deres eget lokalmiljø.

”De ved, præcis hvad der sker i lokalområdet, hvilke ændringer der er, og de kan se, når der kommer en ny bil eller en ny person, som flytter ind i et hus ved siden af, og som de ikke har set før, eller som har en mærkelig dialekt. Der er ingen tvivl om, at lokalkendskabet skaber rammen for deres ageren,” fastslår Ulrik Skytte.

Netop lokalkendskabet bruger Thomas og hans gruppe til deres fordel. Han kender det perfekte sted til at snige sig ind på fjenden og

Værnepligtige fra Marineeskadronen på Bornholm spillede fjende under øvelsen. Her bevogter de et af de 6 dronesites, de havde opsat i et skovområde på Bornholm.

Hjemmeværnets enheder brugte droner med termisk kamera som en del af deres opklaring. De skulle samtidig forholde sig til, at fjenden havde samme mulighed.

er interesserede i at lære nyt og i at løse en opgave, som er mere i retning af de militære kerneopgaver,” siger han.

Ifølge chefen er det heller ikke sidste gang, at fokus ligger på opmærksomhed og hybrid krigsførelse.

”Vi kommer til at stå på skuldrene af det her. Vi er kun i starten på en rejse, hvor vi vil udvikle vores opmærksomhedsprojekt og evnen til at kæmpe ud fra en bredere palet. Bevogtning er vigtigt. Men vi befinder os også i en potentiel situation, hvor vi skal kunne en lille smule mere,” forklarer Ulrik Skytte.

Thomas er også tilfreds med deres indsats, selvom mange af hans soldater er nye i Hjemmeværnet.

”Efter omstændighederne synes jeg, at det er gået utrolig godt. De har knoklet på, men er trætte. Det kan jeg godt forstå. For du er på hele tiden,” siger gruppeføreren, som efter øvelsen tog hjem for at få et velfortjent hvil. ■

Hvad er hybrid krigsførelse?

derefter få etableret nogle gode skydestillinger. Alle grupperne i delingen har placeret sig rundt om modstanderne, som stadig ikke ved, hvad der venter dem om lidt. Pludselig gives der tegn til at åbne ild. Fjenderne bliver hurtigt nedkæmpet, og den patrulje, som de havde sat ud, flygter mod skoven. Men det lykkes Thomas og resten af delingen at indhente dem.

Starten på en rejse

Ifølge Thomas er den nye måde at arbejde på også noget, som han må hjem og arbejde videre med i sin gruppe. De er nemlig infanterister, som nu står over for en meget anderledes opgave, i forhold til hvad de har været vant til.

”Vi er jo en infanterienhed, som nu udfører patrulje- og opklaringsarbejde. Men det er ikke vores kernekompetence. Så er det også noget, vi skal træne fremadrettet? Det er der nogen, som skal kigge på,” mener Thomas.

Selvom øvelsen har bragt mange nye ting med sig, og det har krævet meget af de enkelte soldater at omstille sig til den nye virkelighed, er Ulrik Skytte meget tilfreds med, hvad han har set over weekenden.

”De går meget seriøst til opgaverne. Alle har været i godt humør, lidt hjulpet af godt vejr. De

• Hybrid krigsførelse kan overordnet siges at dække over en strategi, hvor man blander forskellige magtmidler. Det kan være en konventionel militærindsats, ”informationskrig” og cyberkriminalitet.

• Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) definerer hybrid krigsførelse som brugen af militære og ikke-militære værktøjer i en integreret kampagne med det mål at opnå psykologiske og fysiske fordele.

Gruppefører Thomas (til højre) sender sine soldater i den rigtige retning.

NORDSJÆLLANDSKE BORGERE KOM

tættere på

Hjemmeværnet

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland udnyttede muligheden under Landsdelsregion Østs forårsfeltøvelse til at vise lokale borgere, hvad Hjemmeværnet laver, og hvordan vi holder Danmark sikkert.

Hjemmeværnet i Nordsjælland satte sin del af en større forårsfeltøvelse midlertidigt på pause. Her dannede Hundested Havn ramme for et større åbent hus-arrangement i et par timer.

Ved indgangen til havneområdet stod hjemmeværnssoldater i fuld udrustning og bevogtede indgangene. Inde på havneområdet stod Beredskabsstyrelsen klar med sine brandbiler, og i vandet havde styrelsen søsat sit fartøj. Det samme havde Marinehjemmeværnet, som inviterede besøgende om bord på sit fartøj.

Under arrangementet var der også mulighed for at få en smagsprøve på feltrationer, spørge ind til udstyr og få sig en snak med en hjemmeværnssoldat. De besøgende fik også lejlighed til at se, hvordan Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen samarbejder om at håndtere et oliespild i havnebassinet. Her indgik Marinehjemmeværnets lynhurtige gummibåd og

Fakta

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjællands øvelse indgik som en del af Landsdelsregion Østs feltøvelse i starten af marts.

Beredskabsstyrelsen i fællesskab og demonstrerede, at de hurtigt kan inddæmme oliespildet og løfte en vigtig opgave.

Om baggrunden for arrangementet fortæller chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, oberstløjtnant Michael Clausen Toft:

”Det handler om at få de andre myndigheder trukket med ind i øvelsen, så det ikke ”bare” er en hærhjemmeværnsøvelse. Hvis vi skal udrette noget for Danmark, skal det ske i samarbejde med andre myndigheder. Det er vigtigt at vise over for befolkningen, hvorfor vi er relevante – og dermed troværdige.”

Men hvorfor valgte distriktet at åbne sin øvelse for de lokale borgere? Til det siger distriktschefen:

”Det var et eksperiment. Vi havde ambitionen om at vise noget på land, i vandet og i luften til offentligheden og pressen, og det lykkedes. Vi lærte meget, og det var

bestemt umagen værd at prøve. Jeg kan klart anbefale andre at gøre det samme.”

Helikopter var kæmpe trækplaster

Den helt store spænding blev udløst, da øvelsens trækplaster, Flyvevåbnets EH101-helikopter, kom flyvende lavt ind langs kysten. Her skulle den simulere to redninger.

Hængende 30 meter over vandet kunne de besøgende inde på land høre, se og føle den store helikopter hvirvle vand rundt og sende rystelser rundt i hele havneområdet. Helikopterens besætning demonstrerede, hvordan de kunne redde en skadet person op via en båre, der blev sænket ned på dækket af Marinehjemmeværnets fartøj og derefter hejst op igen.

Efter larmen fra helikopteren var forsvundet, gik der ikke lang tid, før feltøvelsen blev genoptaget. Den fortsatte den følgende dag, dog uden besøg fra de lokale. ■

Flyvevåbnets EH101 var et kæmpe trækplaster – her ses den svævende over Marinehjemmeværnets fartøj.

Søren Gade havde hjertens gerne beholdt ”verdens bedste job” som kommitteret for Hjemmeværnet. Men hans veje i toppolitik førte ham før julen 2022 et nyt sted hen, og i dag beklæder Søren Gade den fornemme post som formand for Folketinget.

”I har altid en ven i mig”

Godt ti måneder nåede den tidligere forsvarsminister og EU-parlamentariker Søren Gade at være kommitteret for Hjemmeværnet, og det var så absolut et ønskejob, som han har været umådelig glad for at bestride, så længe det varede.

Søren Gade har nemlig siden ungdommen næret utrolig varme følelser for Hjemmeværnet. Sammen med nogle gymnasiekammerater søgte han optagelse i et såkaldt udrykkerkompagni i Holstebro. Ud over den frivillige soldaterkarriere har Søren Gade også været ved Dragonregimentet i Holstebro og er desuden reserveofficer med rang af major. Så Søren Gade er ubetinget forsvarets mand helt ud til fingerspidserne. Det ligger så dybt i hans dna.

”Jeg var utrolig stolt over at blive udnævnt til kommitteret for Hjemmeværnet, og jeg har den allerstørste respekt for de frivillige soldater, som har valgt at bruge deres fritid i en større sags tjeneste. De spørger ikke, hvad de skal udføre, men kommer, når der kaldes. Og det i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores frihed for givet. Det har vi alle oplevet efter krigen i Ukraine, som har trukket mørke skyer over Europa,” understreger Søren Gade.

Flere militære opgaver venter

Søren Gade fortæller, at han gerne ville have arbejdet for indføringen af en ”Uniformens dag på jobbet” i Danmark for at synliggøre det frivillige forsvar. Konceptet eksisterer allerede i Sverige og Norge, hvor

man med succes har gennemført en årlig Uniform på jobbet-dag de seneste år.

Med sin egen fortid som særdeles aktiv hjemmeværnssoldat er han utrolig bevidst om vigtigheden af, at de frivillige soldater har det nødvendige materiel og sikkerhedsmæssige beskyttelsesudstyr ikke mindst til de meget skarpe opgaver. Og i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er han ikke et sekund i tvivl om, at der venter Hjemmeværnet flere militære opgaver.

”Verdens bedste job”, som Søren Gade selv beskriver det, er nu overtaget af Venstre-kollegaen Torsten Schack Pedersen, der startede som kommitteret 1. marts. Læs mere om ham på side 6.

”Men Hjemmeværnet vil altid have en ven i mig – min store respekt for folk, der frivilligt stiller sig til rådighed i en større sags tjeneste, den bærer jeg ved i hjertet,” siger Søren Gade. ■

Hjemmeværnet har altid stået Søren Gade meget nær. Den nuværende formand for Folketinget meldte sig ind i Hjemmeværnet som ung mand.

Tre dage med vådt tøj, 35 kilo på ryggen og meget lidt søvn i en våd sovepose. Det var vilkårene for soldaterne på øvelse Sej Rygsæk anno 2023. Men hvordan kommer man igennem sådan en tur? Nøgleordet er kammeratskab, siger dem, der var med.

Kammeratskabet blev styrket i pløret Sej Rygsæk

Dette års Sej Rygsæk foregik på idylliske Møn. Spørgsmålet er, om deltagerne husker deres tur som værende udpræget idyllisk. For øvelsen begyndte en fredag aften i silende regnvejr. Jord blev hurtigt til mudder, og mudderet satte sig på støvlerne, som kun blev tungere, for hver kilometer der blev gået. På skift blev den tunge radio båret, og natten bød kun på fire timers søvn. Det var den første halve dag.

Vi møder gruppen lørdag ved deres droppoint, og derfra skal vi følge dem frem til området, hvor de skal opstille deres beredskabsområde. Det er stoppet med at regne, men det blæser stadigvæk meget. Gruppens soldater ser trætte ud, de er

Jeg er med, fordi det er hårdt og udfordrende, og jeg kan rigtig godt lide de her grønne oplevelser.

Mie, menig

Mie, der læser medicin, er også med for første gang. Hun understreger, at fællesskabet er vigtigt.

”Jeg er med, fordi det er hårdt og udfordrende, og jeg kan rigtig godt lide de her grønne oplevelser. Men jeg nyder også fællesskabet, hvor der virkelig er god opbakning. Jeg har lige været ret presset. Så siger jeg til gutterne, at jeg er lidt presset, og de siger, at det er o.k., og at vi nok skal komme igennem det sammen. Det er et kæmpe boost for mig, når jeg er kommet helt i mål,” siger Mie og lægger sig ind i sin sovepose.

Gruppefører:

”Det mentale er hårdest”

Magnus er gruppefører og arbejder til daglig i en medicinalvirksomhed.

gennemblødte, men humøret fejler intet. Inden vi går, bliver ruten frem til beredskabsområdet fastlagt. De skal uden om det område, hvor de senere på aftenen skal foretage et angreb, så de ikke bliver set af fjenden.

Soldaterne har hinandens ryg

Gruppeføreren kalder alle sammen, og vi er klar til at tage af sted mod beredskabsområdet. Soldaterne hjælper hinanden med at putte de 30-40 kilo tunge rygsække på hinandens ryg, og så starter vandreturen. For nogle er det her første gang, de er med. Det gælder Christian, som til daglig er arkitekt.

”Jeg er her for at lære mine kammerater bedre at kende. Det vigtigste er jo, at vi lærer at fungere som en gruppe. Og at vi er i stand til at løse opgaver sammen,” siger han.

Soldaterne har hinandens ryg på sådan en tur. Det foregår ikke nødvendigvis altid mundtligt, men blot ved at kigge rundt og fornemme, hvordan en kammerat har det.

”Min hovedopgave er at sikre, at gruppen får klaret alle sine opgaver til tiden. Når vi går

patrulje, kan jeg snuse rundt og høre, hvordan folk har det. Prøve at få dem til at få et lille smil på læben. Det mentale er helt klart det hårdeste. Det er det der med lige at hanke op i sig selv og bare være omsorgsfuld og vise hensyn. Man får testet sig selv af på sådan en øvelse og får derigennem et unikt bånd.”

Da vi forlader delingen, er klokken blevet 17.00, og de skal alle hvile sig. Nogle har sat

bivuakken op, andre har taget liggeunderlaget frem. Soveposen er lynet helt op til over hovedet, og den søvn, de ikke fik i nat, skal indhentes, før de udfører angrebet klokken 20.

Neutraliserer fjenden

Angrebet har til formål at hente en sensitiv genstand i et bevogtet område. Så delingerne ligger skjult i skoven rundt om målet og venter på at angribe. Med ét begynder

Alle skulle igennem øvelsen. Derfor er et godt kammeratskab alfa og omega – for som de siger: ”Sharing is caring.”

Det var en hård omgang for Mie, der var på sin første Øvelse Sej Rygsæk. Selv om hun var presset, så er hun tiltrukket af fællesskabet og de fede grønne oplevelser, som øvelsen tilbyder.

skududvekslingen, og de forskellige delinger sætter i gang for at neutralisere fjenden.

Efter fem minutter kommer en gruppe på fem soldater bærende med den sensitive genstand – opgaven er udført. Delingerne bevæger sig videre ind i den mørke skov mod næste opgave med tung rygsæk og manglende søvn.

Et ting er dog sikkert. De kommer igennem det sammen! ■

Sej Rygsæk

De mange kilometer kan give vabler. Så er det godt at have en god makker til at hjælpe.

Øvelse Sej Rygsæk, der foregik i starten af februar på Møn, har til formål at træne soldaterne i at bevæge sig og løse pålagte opgaver. De skal medbringe deres udleverede udrustning, herunder også deres rygsæk. Der lægges vægt på soldatens enkeltmandsfærdigheder.

På side 21 kan du læse mere om gruppefører Magnus’ ledelsesrolle på øvelsen.

Vores soldater står stadig ved grænsen

Ikke alle er klar over, at hjemmeværnssoldater fortsat yder en værdifuld støtte til politiets midlertidige grænsekontrol. Det har de gjort med skiftende bemandinger siden 2016.

Folk, der passerer grænsen med færgerne i enten Gedser eller Rødbyhavn eller ved den grønne grænse i Sønderjylland, vil fortsat kunne støde ind i grænsevagter i grøn uniform, som tjekker deres papirer.

For siden 2016 har soldater fra Hjemmeværnet støttet politiet ved den midlertidige grænsekontrol, som blev indført i kølvandet på flygtninge- og migrantkrisen, der prægede slutningen af 2015.

”Ja, vi står her faktisk stadig, hvilket mange sikkert ikke er klar

over, så nogle er også lidt overraskede. Men de fleste folk er meget venlige, når vi udfører vores kontroller, og jeg elsker simpelthen mit job,” fortæller Michael Højland, som på 7. år har været tilknyttet politiets grænsekontrol ved den blå grænse, hvor han fungerer som vagtkoordinator med rang af overkonstabel 1.

Skiftende bemanding

Bemandingen ved den midlertidige grænsekontrol har skiftet gennem årene. I starten blev opgaven udelukkende løftet af hjemmeværnssoldater ved både den blå og grønne grænse. Senere fik politiet assistance af soldater fra Hæren, men i dag varetages opgaven primært af politiet med støtte fra Hjemmeværnet. Michael Højland og de andre hjemmeværnssoldater, som står ved grænsen, er ansat på langtidskontrakter med Forsvaret. Jobbet indebærer vagter syv dage ad gangen døgnet rundt, hvorefter de har fri i syv dage.

”For øjeblikket er vi syv hjemmeværnssoldater ved den blå grænse – vi kunne godt bruge lidt flere folk,” fortæller Michael Højland, der imødeser et større pres på opgaven med en sommer forude og flere rejsende.

Han skiftede i sin tid jobbet som håndværker i byggebranchen ud med grænsekontrolopgaven. Det har han ikke fortrudt.

”Efter en måned ved grænsen smed jeg mine smertestillende piller, som jeg tog, fordi mit job på byggepladserne var hårdere for kroppen. Det er et dejlig frit job, vi har ved grænsen, og vi har et fantastisk godt samarbejde med politiet,” siger Michael Højland. Selv mener han, at det er den særlige hjemmeværnsånd og ønsket om at stille op og hjælpe sit land, hvor der er behov for det, der er en væsentlig forklaring på, at Hjemmeværnet er en så eftertragtet samarbejdspartner. Også ved grænsen. ■

Michael Højland har 39 års medlemskab i bagagen. I dag er han vagtkoordinator ved den blå grænse.

Morgenmønstring: Tre besætninger, en logistikgruppe og øvelsesledelsen brugte to dage på at træne vante og nye færdigheder, så de er helt skarpe til at løse nye opgaver. På billedet ses de til morgenmønstring på Fredericia Havn.

Brand, mistænkelige fartøjer og tabte tænder

Gasterne på en øvelse i Lillebælt blev sat til lidt af hvert. De skulle både forholde sig til mistænkelige fartøjer, håndtere en brand og yde vigtig førstehjælp til personer med alvorlige skader.

Fire sejlende enheder og gaster fra flere flotiller brugte en weekend i april på at videreudvikle deres kompetencer og styrke venskabet med deres hjemmeværnskolleger. Formålet med øvelsen var at give

deltagerne en bedre forståelse for både planlægningen og udførelsen af en såkaldt investigering af et fremmed skib, som indebærer identifikation, affotografering og dokumentering af aktiviteten.

Tabt to tænder: Michella Foged var sminket, så det så ud, som om hun havde slået hovedet og havde tabt to tænder. De mistede tænder var lavet i latex, så de nemt kunne fragtes med rundt på øvelsen!

De deltog i SAMEX­ øvelsen i Lillebælt

• Medlemmerne fra Hjemmeværnsflotillerne 134 Fredericia, 124 Aarhus, 244 Svendborg, logistikgruppen fra Hjemmeværnsflotille 201 Maritime Force Protection, en række gaster fra andre flotiller og fra Søværnet.

• Øvelsen foregik i Lillebælt i et område fra Fredericia til Kolding og Båring Vig.

Sikkerhed om bord: På billedet er en af gasterne ved at hugge en trosse over. Den træning er vigtig, fordi gasterne får erfaring med, hvordan tovværket reagerer, hvis det i en nødsituation bliver nødvendigt at udføre aktiviteten. Det kunne være, hvis man skal slæbe et andet skib.

Inhentning af informationer:

Gummibådsgaster i fuld fart på vej for at investigere det mistænkelige fartøj MHV810 Luna, som dumpede et objekt i Lillebælt som en del af øvelsen. Det var gasternes opgave at finde ud af, hvad fartøjet dumpede, og desuden at indhente yderligere information om fartøjet og dets hensigter.

Håndtering af lækage: Ved hjælp af brandslanger blev der simuleret en voldsom lækage, som øvelsesdeltagerne skulle sørge for at stoppe på agterdækket, samtidig med at de skulle slukke den brand på fordækket, der var simuleret med røgkanoner og røde blinklys.

Figuranter med virkelighedstro skader: Figuranterne gav den gas under førstehjælpsøvelsen, og deres skader så meget ægte ud. ”Jeg var heldig at være en del af figurantbesætningen, og det gik ikke stille for sig! Alle burde prøve at få sådan en oplevelse,” siger figuranten Christina Aaboe, der ses på billedet med åbent benbrud.

SÅDAN BLIVER DU SUNDHEDSOG TRÆNINGSVEJLEDER

(STV)

• Sundheds- og træningsvejlederen er en menigfunktion, som findes inden for alle tre værnsgrene. Uddannelsen henvender sig til dig, der gerne vil være med til at vejlede andre i sundhed og træningsformer.

• Funktionen kræver en gennemført soldaterfaglig grunduddannelse og Hjemmeværnsskolens sundheds- og træningsvejlederuddannelse. Derudover kan der være forskellige krav, afhængigt af om du ønsker at være STV i Hær-, Flyver- eller Marinehjemmeværnet. Du kan læse mere om uddannelsen på hjv.dk.

• STV-funktionen er ikke en operativ funktion, men kan eventuelt tildeles som skråstregsfunktion i kombination med anden relevant funktion i underafdelingen.

at jeg kan se den glæde, som folk får ved at træne sammen,” forklarer Rudy Dahl og fortsætter:

FOR RUDY ER

træning en livsstil

Rudy Dahl er en erfaren soldat og atlet. Årene har blandt andet budt på tjeneste både i Forsvaret, ved Hjemmeværnets specialenhed SSR og som instruktør på Hjemmeværnsskolen samt en civil uddannelse til crossfitinstruktør. Senest er Rudy Dahl landet i funktionen som sundheds- og træningsvejleder (STV) hos Hærhjemmeværnskompagni Cimbrer i Nordjylland, hvor han har ansvaret for at sikre, at kompagniets folk får et professionelt og varieret træningstilbud med henblik på at opbygge fællesskab, styrke og udholdenhed.

”Vi har fælles træning hver mandag. Vi kan træne både inde og ude alt efter årstid og vejr. En træning tager mellem 30 og 60 minutter,” fortæller Rudy Dahl.

Rudy Dahl fra Nordjylland har prøvet mange ting som soldat både i Forsvaret og i Hjemmeværnet.

Nu er han sundheds- og træningsvejleder for soldaterne i det nordjyske Cimbrer-kompagni. Og det brænder han for.

Gennem årene i uniform har Rudy Dahl haft mange forskellige funktioner. Det betyder, at han ud over at være STV også fungerer som ressourceperson for sit hjemmeværnskompagni, men det er glæden ved at være sundheds- og træningsvejleder, der er den primære drivkraft.

”Der er rigtig mange gode ting ved min funktion. Det er sjovt at træne sammen med andre. Samtidig giver det mig rigtig meget,

”Det kan godt være, at man møder ind og føler sig træt, men når man kommer i gang, frigives der endorfiner i kroppen. Det betyder, at når man går fra træ-

Når man kommer i gang, frigives der endorfiner i kroppen. Det betyder, at når man går fra træningen, så griner man og giver hinanden highfives.

ningen, så griner man og giver hinanden highfives, fordi man har gjort det godt – eller om ikke andet fordi man har gjort en indsats ved at møde op og deltage.”

Træningen skal give mening

Den fælles opbakning er alfa og omega for Rudy Dahls motivation for funktionen som sundheds- og træningsvejleder. Det er vigtigt for ham, at den enkelte soldat føler, at træningen giver mening:

”Nogle gange er der delinger, som er i felten og ikke kan deltage, men jeg ser det som en succes, at der altid kommer deltagere om mandagen, og at der for det meste kommer mange.”

Kvalitet i træningen er et hjertebarn for Rudy Dahl, der altid er klar på at dele ud af sin viden om træning og kost, men han understreger, at det ikke kun skal være effektivt:

”Det er et frivilligt tilbud, så hvis ikke det var sjovt eller god træning, ville folk finde på noget andet at lave i stedet for,” afslutter han på vej ud ad døren til ugens fælles træning. ■

Rudy holder selv formen ved lige med intensiv træning.

Rudy Dahl, sundheds- og træningsvejleder

Flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter samles flere gange årligt til træning. Her kommer de igennem Forsvarets basistest, pistolskydning og handlebaner.

DERFOR ER UDDANNELSEN TIL BEVOGTNINGSASSISTENT SÅ ATTRAKTIV

Flyverhjemmeværnet har mange grene, og en af dem er bevogtningsassistenterne. Som bevogtningsassistent er man med til at hjælpe med bevogtningen af de danske flyvestationer. Derfor arbejder de også tæt sammen med de fastansatte soldater på flyvestationerne. Det stiller krav til både én selv som frivillig soldat og den undervisning, der skal til, for at man kan kalde sig bevogtningsassistent.

Seniorsergent Steen Poulsen er uddannelsesbefalingsmand i Flyverhjemmeværnets faste stab og uddannelsesleder for bevogtningsassistentsuddannelsen.

”Det er en attraktiv uddannelse, og der er også mange, der gerne vil deltage, men det er desværre ikke alle, der kan. Der er en del krav for at kunne gennemføre uddannelsen, hvilket også gør, at barren er sat højt,” forklarer Steen Poulsen.

Tæt samarbejde med Flyvevåbnet

Som bevogtningsassistent er man fuldt ombyttelig med Forsvarets faste bevogtningsassistenter. Det betyder, at man får den samme uddannelse som bevogtningsassistenter i Forsvaret, og at der derfor også bliver stillet de samme krav til Hjemmeværnets bevogtningsassistenter, som der gør til Forsvarets bevogtningsassistenter.

Som bevogtningsassistent i Flyverhjemmeværnet arbejder man tæt sammen med Flyvevåbnet. Derfor bliver der også stillet høje krav til professionalisme og seriøsitet hos de frivillige bevogtningsassistenter.

Sådan bliver du bevogtningsassistent

• Forsvarets fysiske basistest. Du skal bestå basistesten, hvor du skal løbe en distance, der afhænger af din alder. Testen omfatter også fysiske øvelser. Læs mere om testen: kortlink.dk/2khzr

• Pistolskydning: Da bevogtningsassistenter er bevæbnet med en pistol, skal du også igennem en pistolskydning, så du kan vise, at du kan håndtere en pistol under en bevogtning.

• On the job training: Som en del af uddannelsen skal du på jobtræning 6-8 gange på en af de tre flyvestationer. Jobtræningen varer 12 timer hver gang, og der er tale om en form for sidemandsoplæring, hvor du indgår på lige fod med de fastansatte bevogtningsassistenter.

”Vi uddanner primært folk, som bliver en del af bevogtningen til Flyvevåbnets etablissementer. Her står man for den fysiske sikkerhed ved lufthavne og diverse midlertidige militære områder. I de seneste år har vi blandt andet ydet støtte til Host Nation Support-opgaver og til bevogtning ved flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup,” fortæller Steen Poulsen om bevogtningsassistenternes opgaver.

Som en del af uddannelsen skal man gennemføre praktisk jobtræning på en af de tre flyvestationer, hvilket Steen Poulsen mener er vigtigt for at nå et højt niveau. Træningen består i 12-timers vagter og er en form for sidemandsoplæring.

”Under jobtræningen indgår du på lige fod med de fastansatte bevogtningsassistenter, og du kommer helt tæt på opgaverne, så du får en god fornemmelse af jobbet,” siger Steen Poulsen.

Efter endt uddannelse får man tjeneste på den flyvestation, hvor man har været på jobtræning. Nogle gange fører jobtræningen også til egentlig fastansættelse – det skete eksempelvis for Jonas Nyberg fra Flyverhjemmeværnet –læs om ham på side 62. ■

”Vi laver det samme som de fastansatte”

To bevogtningsassistenter fortæller, hvorfor de er stolte over at være bevogtningsassistenter.

Thomas Wolek er korporal og bevogtningsassistent i Flyverhjemmeværnet. Til daglig arbejder han bag et skrivebord, så han er derfor glad for at komme ud som bevogtningsassistent og lave noget andet, end hvad han plejer at gøre i hverdagen:

”Det nyder jeg virkelig. Vi får lov til at handle på egen hånd, og når vi er på vagt, indgår vi i den faste bevogtning og laver det samme som de fastansatte. Vi er udstyret med det samme udstyr: pistol, håndjern og andre magtmidler, så det gør også opgaven superspændende.”

Det er også noget, som Jakob Østergaard er enig i. Han er ligesom Thomas Wolek korporal og bevogtningsassistent, og for ham betyder det specielt noget, at han som bevogtningsassistent kommer tæt på at arbejde sammen med de fastansatte i Forsvaret.

Fedt med samarbejde på tværs

”Jeg synes, det fungerer rigtig godt, når man tager de ting, som Forsvaret og Hjemmeværnet hver især kan bidrage med og virkelig smelter dem sammen, så man på bedst mulige måde kan få opgaverne løst i samarbejde. Det virker meget motiverende,” siger Jakob Østergaard.

Han er også skydelærer og del af en Security Force-gruppe i Flyverhjemmeværnet, og for ham kan opgaven som bevogtningsassistent noget særligt, som han ikke mener, man kan få specielt mange andre steder i Hjemmeværnet:

”Jeg oplever et fællesskab med Flyvevåbnet, som man ikke møder ret mange andre steder. Det mener jeg også, man med fordel kunne lære noget af i flere andre sammenhænge. For hvis man kan smelte de ressourcer og kompetencer, som man finder i Hjemmeværnet, sammen andre steder i Forsvaret, så tror jeg virkelig, man ville lære meget mere og få mere ud af hinanden, herunder en smartere opgaveløsning,” mener Jakob Østergaard. ■

Formen skal holdes ved lige for at bestå den obligatoriske fysiske test.

Under træningssamlingen blev bevogtningsassistenterne udfordret med forskellige momentindspil. Blandt andet forsøger en fuld bilist at stikke af efter at være blevet udspurgt.

Fik sit ønskejob i Flyvevåbnet

I sin fritid er Jonas

Nyberg hundefører i Flyverhjemmeværnet, men til daglig er han flyverkonstabel ved Flyvevåbnet og

arbejder som en del af bevogtningsstyrken ved Flyvestation Aalborg. Det er et job, han har fået igennem sin uddannelse i Flyverhjemmeværnet.

”Jeg har altid gerne villet få så meget som muligt ud af at være hundefører. Som hundefører skal man hjælpe Flyvevåbnets bevogtningsenheder ved de forskellige flyvestationer, så jeg besluttede mig for at tage bevogtningsassistentuddannelsen, fordi den giver flere værktøjer til at blive en bedre soldat.”

Det fortæller Jonas Nyberg, som er både frivillig og fastansat i Forsvaret. Som en del af uddannelsen til bevogtningsassistent var han

Jonas Nyberg er i dag fastansat i Flyvevåbnet på Flyvestation Aalborg. Han kvalificerede sig til jobbet gennem Flyverhjemmeværnets bevogtningsassistentuddannelse.

på en såkaldt ”on the job training” sammen med de fastansatte bevogtningsassistenter på Flyvestation Aalborg.

”Jeg tog en god slat vagter. Derigennem kom deres uddannelsesofficer og sagde, jeg havde gjort det godt, og at der var en stilling til mig, hvis jeg ville have den. Så den tog jeg.”

Hunden Bravos er mønstret i Flyvevåbnet

Ud over at være bevogtningsassistent er Jonas også hundefører i Flyverhjemmeværnet, hvor han blandt andet også hjælper bevogtningsassistenterne på diverse øvelser. Jonas Nyberg og hans hund Bravos var eksempelvis med på flyvestationsøvelsen Urfugl i slutningen af 2022, hvor både Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet træner forsvar af flyvestationen. Her havde makkerparret blandt andet til opgave at finde bortløbne personer i samarbejde med den fastansatte bevogtning.

Jonas Nyberg har haft Bravos, siden han var otte uger. I to år trænede han ham i Hærhjemmeværnet, hvorefter makkerparret flyttede til Flyverhjemmeværnet, hvor han har trænet ham de sidste to år.

”Bravos var blandt de første hjemmeværnshunde, som blev mønstret på Flyvestation Karup. Jeg er stolt af, at vi har den titel og har været med til at starte det op,” siger Jonas Nyberg.

Senere i år skal Jonas Nyberg deltage på en flyvestationsøvelse på Flyvestation Aalborg. Det bliver første gang, han skal stå som en del af den fastansatte bevogtning og ikke som en del af de frivillige soldater under øvelsen. Det ser han frem til.

I Flyverhjemmeværnet er Jonas Nyberg en garvet hundefører, der her ses sammen med hunden Bravos, som er blandt de første hjemmeværnshunde, der er blevet mønstret af Flyvevåbnet.

”Jeg glæder mig til, at jeg forhåbentlig kan give de andre fra Flyverhjemmeværnet den samme oplevelse, som jeg har haft, når jeg som frivillig tidligere har arbejdet sammen med den fastansatte bevogtning. Jeg håber, jeg kan bruge mine erfaringer og oplevelser som frivillig fra andre øvelser, så hundeførerne fra Flyverhjemmeværnet, som kommer til

flyvestationsøvelsen, kan få lige så meget ud af det, som jeg har fået.”

Ud af busken

Selvom Jonas Nyberg nu har fået arbejde som en del af Forsvaret, har han valgt at fortsætte i Flyverhjemmeværnet.

”Jeg føler mig meget privilegeret og er glad for de muligheder, jeg har fået gennem Flyverhjemmeværnet. Der har virkelig været nogle folk, som har hjulpet mig meget. De har været gode til at få mig ud af busken og presset på, så jeg kunne komme ud og vise mig selv.”

Men det er ikke kun menneskene, der holder Jonas Nyberg i Flyverhjemmeværnet. For ham giver det nemlig også nogle helt unikke uddannelsesmuligheder at være en del af Hjemmeværnet:

”Jeg og en af mine hundetræningskolleger har altid

Jeg føler mig meget privilegeret og er glad for de muligheder, jeg har fået gennem Flyverhjemmeværnet.

Jonas Nyberg, hundefører og flyverkonstabel

haft tanken om, at vi skulle blive så kompetente som muligt. Blandt andet har vi også taget uddannelsen til næstkommanderende, så vi bedre kunne hjælpe gruppeførere med at bruge os som hundeførere bedst muligt. Jeg tog uddannelsen til bevogtningsassistent for også at have bevogtningsassistenternes synsvinkel på opgaverne. Så jeg prøver på at uddanne mig og tage ting så seriøst, at jeg kan være et godt forbillede i Flyverhjemmeværnet.” ■

SÅDAN OVERLEVER DU

isnende kulde i det kolde nord

Internationalt samarbejde betyder, at flere danske hjemmeværnssoldater i disse år får mulighed for at nyde godt af vintertræning i det kolde nord. Vi har talt med tre jyske soldater, som på egen krop har lært, hvordan man overlever iskolde udfordringer og stadig bevarer kampkraften.

I de norske fjelde og på den finske slette er isnende kulde et grundvilkår for soldaten, der skal kunne opretholde sin kampkraft på trods af stiv kuling og store mængder sne. Derfor er vintertræning en del af den uddannelse, som soldaterne får i vores søsterlande.

Men også danske hjemmeværnssoldater kan lære noget af den barske vintertræning. Så i vinterens sidste uger var tre grupper infanteri- og patruljesoldater fra Jylland en tur i dybfryseren i henholdsvis Finland og Norge.

En af dem er Lars Kirkeby Larsen, som var en tur i Finland. Det er langtfra første gang, at de tusind søers land kaldte på ham, da han i februar tog af sted med en udvalgt gruppe soldater fra Sydøstjylland. Som erfaren patruljesoldat har Lars Kirkeby Larsen nemlig opbygget et stærkt bånd til finnerne, når de gennem årene gensidigt har besøgt hinanden henholdsvis til vintertræning og på øvelse Blå Negl herhjemme i Danmark.

Vintertræning var til gengæld et nyt, men velkomment indslag i hverdagen for patruljefører Jesper Markman fra Nordjylland. Både snesko, ski og soldaterfærdigheder blev sat i spil, da han fik mulighed for at afprøve sine enkeltkæmperfærdigheder i grupperamme i de norske fjelde og lærte, at alting tager længere tid, når det foregår i dyb sne.

Turen til de norske fjelde fra Esbjerg var lidt længere for patruljesoldat og sygehjælper Michael Iversen fra Syd- og Sønderjylland. Men det var en tur, som han tog med glæde for at bygge oven på værdifuld erfaring fra en vinterøvelse det forudgående år, samtidig med at det var en mulighed for at bygge oven på hans sundhedsfaglige viden ved at deltage i nordmændenes særlige sundhedsmæssige kontrol af enkeltmand.

Når kulden bider dag og nat

Vi har sat Lars Kirkeby Larsen, Jesper Markman og Michael Iversen stævne for at høre om deres oplevelser med vintertræningen. Alle er enige om, at vintertræningen har givet dem værdifuld læring om, hvordan man som soldat overlever under ekstreme forhold, hvor særligt kulden har været en aktiv fjende – både dag og nat.

I de norske fjelde er der langt til alt, så det er vigtigt for soldaten, at denne forstår at passe på sig selv.

De danske soldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland deltog i vintertræning sammen med finske reservatister og andre internationale samarbejdspartnere.

I Finland var aflange fællesbål med til at opvarme nødbivuakken i nattefrosten, mens tætte sovepladser omkring specielle brændere var et vilkår for de danske soldater i Norge, hvor de overnattede i store lærredstelte på fjeldet. Det betød, at der ikke var meget privatliv, men samtidig nød soldaterne godt af den fælles varme i nattens mulm og mørke. Helt at undgå at fryse er dog ikke foreneligt med vintertræning.

”Du skal være forberedt på at fryse, men du lærer, hvordan du får varmen igen,” fortæller førstegangsdeltageren Jesper Markman fra Nordjylland om turen i Norge.

Har du drømme om at deltage i vintertræning, opfordrer han til, at du går aktivt efter det. Men han understreger også, at det er vigtigt, at du er realistisk i forhold til, hvad det kræver af dig som enkeltperson at deltage.

For Michael Iversen er det i år anden gang, at han har været på vintertræning i Norge, og det betyder, at han har værdifuld erfaring med sig i bagagen:

”Den første tur til et koldt miljø skal helt sikkert være med fokus på uddannelse af den

enkelte soldat til at kunne begå sig under de meget lavere temperaturer. For du kan ikke operere i den her form for miljø uden at have de færdigheder, som er nødvendige for at kunne overleve og fungere. Hvis ikke du har de nødvendige færdigheder, bliver du ganske enkelt nedkæmpet af naturen, inden du har mulighed for at nedkæmpe fjenden.”

Kampkraft i kulde kræver ekstra kalorier

Naturoplevelsen er en stor del af vintertræningen, og Lars Kirkeby Larsen fortæller henført om den unikke oplevelse, det er at besøge et landskab som det finske, der er præget af bundfrosne søer, og hvor natten er fyldt med lydene af snakkende fyrretræer, som giver sig, når deres indre væske fryser til. Han fortæller også om, hvordan der med fremmed natur og temperaturer, som er langt koldere end herhjemme, følger et ekstra sæt overvejelser om, hvad det kræver at kunne fungere:

”Når temperaturerne skifter fra plus fem til minus 20 grader, så handler det om bedst muligt at opretholde sin kampkraft. Hvis du har otte til ti timers skiløb om dagen i minus 20 grader, så skal du huske, at du skal indtage ekstra mange kalorier og væske for at opretholde energiniveauet – og dermed din kampkraft.”

Med en baggrund som sygehjælper fylder de basale menneskelige behov også meget i Michael Iversens generelle refleksioner om, hvordan soldaten bedst passer på sig selv i de ekstreme frostgrader. ”Vandet holdes bedst flydende, ved at du opbevarer en drikkedunk

Du kan ikke operere i den her form for miljø uden at have de færdigheder, som er nødvendige for at kunne overleve og fungere.

Michael Iversen, patruljesoldat og sygehjælper

under den varme yderpåklædning. Opbevares dit vand langt fra kroppen, finder du ret hurtigt ud af, at vandet fryser til is, og så har du ikke noget vand at drikke,” siger han.

Lag på lag er altafgørende

Som patruljefører kender Jesper Markman forskrifterne om lag på lag, men i det danske klima har det sjældent været nødvendigt at arbejde ret meget med det i praksis. Det er det til gengæld i Norge:

”Det vigtigste, jeg har lært, er at bruge det rigtige tøj. Det er nødvendigt, at du bruger din uniform korrekt med de forskellige lag på lag. Det er vigtigt, at du hele tiden justerer, og at du hele tiden overvejer, om du skal af med tøj eller have mere tøj på.”

På den måde ligger vintertræningens grundprincipper rigtig godt i tråd med soldatens grundfaglighed, hvor alt tilpasses ud fra ”første møde med fjenden”, fordi kulden og omgivelserne er den første fjende, der skal ”overvindes”, for at du kan overleve under ekstreme vejrforhold.

Husk at vedligeholde dit grej

Ud over den konstante tilpasning til vind og vejr er vedligeholdelse af dit grej en stor del af at fungere godt under kolde forhold, hvor ting fryser til is på et øjeblik.

”Du finder hurtigt ud af, hvor vigtigt det er at vedligeholde din udrustning hele tiden ved at fjerne sne. Ellers risikerer du, at det smelter indenfor, og når så du kommer ud igen, fryser det til is. Så længe det er i sneform, er det til at have med at gøre, men så snart det bliver til vand og kan fryse til is, der bliver alting meget mere besværligt,” forklarer Michael Iversen.

Nogle gange kan det dog ikke undgås, at dele af dit grej bliver vådt. For eksempel er det sjældent muligt at undgå at få våde handsker, mens du arbejder:

”Du bruger dine handsker korrekt ved at have flere sæt i forskellige tykkelser,” forklarer Michael Iversen og fortsætter:

”Du skal gerne have minimum to par arbejdshandsker, så du altid har et par, som du arbejder i, og et par, som er til tørre inde på kroppen. Derudover har du ved stilstand tykke vinterluffer, som du tager på.”

Hvorfor vintertræning?

Selvom der er langt fra 20 minusgrader til en almindelig vinterdag i Danmark, er Lars Kirkeby Larsen, Jesper Markman og Michael Iversen alle enige om, at det, de har lært i deres vintertræning, er værdifuldt i forhold til hjemmeværnssoldatens virke.

”Hvis du bliver kold og våd i minus 22 grader, er det farligt, og du mærker lynhurtigt konsekvenserne af de fejl, som du begår, fordi frostskader kommer langt hurtigere, end de gør i Danmark. Men de erfaringer, som du gør dig i forbindelse med vintertræning, kan du tage med hjem til din underafdeling og dele ud af i de situationer, hvor vi har nogle kolde dage,” fastslår Michael Iversen.

På den måde kan vinterkrigerne hjemme være med til at gøre en øvelse eller indsættelse i den danske vinterkulde mere overkommelig for dem selv og deres kammerater. Så vel hjemme igen har vintertræning kun givet Michael Iversen, Jesper Markman og Lars Kirkeby Larsen mere blod på tanden i forhold til fremtidige øvelser og uddannelser i vintermiljø. Så de er klar til at tage af sted igen. ■

At bevæge sig i sne på henholdsvis ski og snesko var vigtig læring for de danske soldater i Norge. Herunder var der også fokus på vigtigheden af at holde afstand til soldaten foran, så ingen blev vippet omkuld ved et uheld.

Du skal være forberedt på at fryse, men du lærer, hvordan du får varmen igen.

Jesper Markman, patruljefører

LEGATER OG PRISER TIL FRIVILLIGE

Vidste du, at Hjemmeværnsfonden giver legater til frivillige, der har gjort en særlig indsats i Hjemmeværnet? Du kan faktisk være med til at give et ekstra skulderklap til en frivillig soldat gennem fonden. Læs mere om fonden og ansøg om et legat på: hjemmevaernsfonden.dk

Webinar: Sådan beskytter du Hjemmeværnets data

Hvert år uddeler forsvarsministeren Frivilligprisen til frivillige soldater eller en frivillig enhed, som har gjort en ekstra indsats. Så hvis du kender en, der lige går den ekstra mil, så har du mulighed for at indstille den frivillige soldat eller den frivillige enhed til Årets Frivilligpris. Find ansøgningsskemaet til prisen på hjv.dk –søg efter Frivilligprisen. Årets Frivilligpris 2022 bliver i øvrigt uddelt i slutningen af maj. Prisen vil blive omtalt på hjv.dk.

Kan du spotte digitale fælder?

Nu tilbydes nøglepersonel i underafdelingerne et online-webinar i digital bevågenhed. Webinaret skal styrke deltagernes kendskab til såkaldt ”compliant behandling” af Hjemmeværnets informationer ved underafdelingerne, så deltagerne er med til at højne informationssikkerheden og sikre, at vi i Hjemmeværnet efterlever de databeskyttelsesretlige regler.

Webinaret varer cirka en time og udbydes den 21. + 24. august 2023 samt 2. + 5. oktober 2023. Hver gang foregår kurset i tidsrummet mellem klokken 17 og 18 og mellem klokken 19 og 20.

Du kan melde dig til kurset via aktivitetsmodulet på hjv.dk

Kender du nogle, der savner at fordybe sig i den trykte udgave af Hjemmeværnsmagasinet?

For at modtage Hjemmeværnsmagasinet på tryk skal man faktisk aktivt vælge det trykte magasin til. Ikke alle har opdaget dette. Så hvis du kender nogen blandt dine hjemmeværnskammerater, der savner deres magasin på tryk, så hjælp dem og bed dem skrive til hjv-magasinet@hjv.dk

Så sørger vi for, at de kommer på vores abonnementsliste. Du kan også altid læse Hjemmeværnsmagasinet online via vores hjemmeside hjv.dk.

Du kan teste din viden om sikker digital adfærd gennem quizzer og test. Når du styrker din viden om digital sikkerhed, bliver du faktisk bedre i stand til at beskytte Hjemmeværnets data.

Du finder quizzer og test på: https://sikkerdigital.dk/borger/ quizzer-og-test

KRONPRINSESSEN

UDNÆVNT TIL MAJOR

Hjemmeværnet holder hvert år 4. maj-parade, og i år blev dagen også markeret med en udnævnelse af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen til major.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen blev udnævnt til major ved en flot 4. maj-parade på Kastellet i København.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen havde en fremtrædende rolle, da hun deltog aktivt i uniform i Hjemmeværnets 4. maj-parade på Kastellet i hjertet af København.

Den 4. maj har altid været en stor mærkedag i Hjemmeværnet, som fortsat holder traditionen med at markere dagen for Danmarks Befrielse i hævd. Højdepunktet på den fine befrielsesaften på Kastellet var, da chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, udnævnte Kronprinsessen til major.

Kronprinsessen, der har været medlem af Hjemmeværnet

siden 2008 og gennem årene har deltaget i en række aktiviteter, uddannelser, øvelser samt chefkursus i Hjemmeværnet, takkede for udnævnelsen.

”Hjemmeværnet har givet mig mange gode og lærerige oplevelser. Jeg har været en del af noget, der skaber sikkerhed og tryghed for danskerne, og det er jeg stolt af. Udnævnelsen til major markerer også min overgang fra aktiv til ikkeaktiv soldat. Det er noget særligt, at udnævnelsen sker på 4. maj. Den dato symboliserer mere end noget andet, hvad Hjemmeværnet er, og hvorfor det er vigtigt. Tak for jeres

indsats, opbakning og støtte til vores land,” sagde Kronprinsessen henvendt til de frivillige.

Stærk rollemodel

Jens Garly var beæret over at kunne udnævne Kronprinsessen til major som den første frivillige i Hjemmeværnet.

”Deres Kongelige Højhed har været en synlig og stærk rollemodel for os alle. De har bidraget aktivt med engagement, spørgsmål og ideer. Samtidig har De været med til at øge opmærksomheden om Hjemmeværnet,” understregede chefen for Hjemmeværnet.

Som frivillig soldat i Hjemmeværnet kan man nu opnå grad af major eller orlogskaptajn, hvilket skaber yderligere karrieremuligheder for Hjemmeværnets dygtige frivillige soldater. ■