Hjemmeværnet #1, 2025

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Twin-Otter'en melder sin ankomst

Interview med den nye chef for Hjemmeværnet 400 millioner til soldaternært udstyr Flere vil være frivillige Guide til dronemelding

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 3

Indhold 20

Nye fly

To nye Twin Otter-fly til Flyverhjemmeværnet erstatter de gamle Defenderfly. Flyene har funktioner der øger muligheden for effektiv eftersøgning til havs.

10

Ny chef

Den erfarne generalmajor Gunner Arpe Nielsen ser frem til opgaven som ny chef for Hjemmeværnet.

26

Fri med løn

Flere medarbejdere får mulighed for at få fri fra arbejde med løn til tjeneste i uniform.

Forlig

400 millioner på vej til soldaternær materiel. Se en liste over udstyret.

18

Førstehjælp

Ny førstehjælpsuddannelse har fokus på akut livreddende førstehjælp.

4 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

32

Rekordmange frivillige

For første gang i mange år er kurven knækket: Rekordmange vil være frivillig soldat.

35

Engageret eskadrille

Flere frivillige efter vellykket rekrutteringsindsats.

28

36

Allan med PTSD har fundet værdi ved at bidrage hos Hjemmeværnet.

Mød tre nye gaster der alle er bidt af det maritime fællesskab i flotillen i Svendborg.

Genfandt glæden

16

TEMA: REKRUTTERING

Fællesskab til søs

40

52

60

Sådan melder du om mistænkelige droner. Hvor skal du især være opmærksom og hvad skal du overveje, når du flyver med privat drone.

Slidte fartøjer giver store udfordringer i Marinehjemmeværnet.

Reportage fra frivillige der deltog i International Winter Training Course i Finlands iskolde vinter.

Guide til dronemelding

46

Test af droner

Droner styrker Marinehjemmeværnets overvågning under vandet.

50

Blå negl 2025

Billedreportage fra årets øvelse.

Udtjente fartøjer

Vinterøvelse

56

MOTOV

Nye køretøjer på vej med flere funktioner, blandt andet tagmonteret ringmount.

58

Baltic Sentry

Frivillige fra Marinehjemmeværnet deltager i NATO-opgave.

64

Kursusplanlægning

Sådan planlægger Hjemmeværnsskolen sine kurser.

66

Security Force

Ny struktur i SECFOR-uddannelsen.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 5

Kalender 25.–27. april

FHV REKSPEC-seminar Flyverhjemmeværnets rekrutterings- og kommunikationsspecialister samt informationsofficerer samles på seminar på Flyvestation Skrydstrup.

8.–11. maj

MOUT

27. juni–4. juli

Sommerkursus på Hjemmeværnsskolen I weekenden i uge 26 og i løbet af uge 27 afholder Hjemmeværnsskolen det traditionsrige sommerkursus. Læs mere om de mange muligheder på skolens side på hjv.dk.

Flyverhjemmeværnet samler soldater på tværs af landet og kapaciteter i Brikby for at træne MOUT samt samtræning mellem bevogtningssoldater, bevogtningsassistenter, Security Force og military working dogs.

13. juli – 18. juli

Flyverhjemmeværnets Summer Camp Uddannelse og socialt samvær forenes, når Flyverhjemmeværnets soldater og deres familier rykker en uge til Slipshavn for at gennemføre kurser i dagstimerne og hygge med deres familier og frivillige kolleger i aftentimerne.

Udgives af Hjemmeværnskommandoen Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Oplag 8.000 Tryk Bording A/S ISSN: 2794-350x (trykt) ISSN: 2794-3518 (online) Hjemmeværnsmagasinet udkommer tre gange årligt.

6 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Ansvarshavende redaktør Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand Redaktør Kevin Sigvartsen hjk-ifr-km06@mil.dk Grafiker Malene Hald

Citat Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af „Hjemmeværnsmagasinet“ samt udgivelsesnummer som kilde.

Adresseændring Ikkemedlemmer skal meddele adresseændringer til hjk-ktp-ifr@mil.dk.

For medlemmer sker adresseændring automatisk.

LEDER

Nye soldater, nyt udstyr – og en ny tid for Hjemmeværnet HJEMMEVÆRNET STÅR OVER FOR NYE TIDER. For første gang i årtier er vi i positiv medlemsvækst; faktisk voksede tilgangen af nye frivillige soldater i 2024 med mere end 30 procent i forhold til 2023. Og interessen fortsætter i 2025, hvor antallet af interesserede danskere indtil nu er vokset med over 40 procent i forhold til første kvartal 2024.

Med den store interesse kommer dog også nye udfordringer. De mange nye ansøgere skal behandles, godkendes, iklædes og onboardes – og gerne hurtigst muligt, så de ikke tabes et sted i processen. Vi ved, at alle arbejder ihærdigt for, at dette ikke sker – og det skal I have stor tak og anerkendelse for.

Hjemmeværnet blev oprettet efter 2. verdenskrig for at “værne om hjemmet“.

Siden da har organisationen stort set været uændret, selvom verden omkring os har forandret sig – og også markant i løbet af den seneste tid. I dag står vi over for en ny og mere dyster verdensorden, der måske kalder på en nyfortolkning af Hjemmeværnets rolle og betydning.

I DANMARK hænger frivillighed og forsvar uløseligt sammen, men vi må også

være klar til at navigere i virkeligheden og tilpasse os løbende, hvis vi skal sikre, at frivilligheden kan levere det, som fremtiden kræver. Vi må dog aldrig tage frivilligheden for givet – dertil er den alt for værdifuld.

Vi står i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation ændrer sig nærmest fra dag til dag, og hvor usikkerheden hænger over os som en tung dyne. Denne virkelighed medfører også et fornyet politisk fokus på forsvaret som helhed, herunder også på Hjemmeværnet. Med det store fokus følger ligeledes et krav om hastig opbygning af den samlede kampkraft – hvilket heldigvis bakkes op af betydeligt flere tildelte ressourcer.

Vi står over for store investeringer; startende med soldaternær udrustning, som I kan læse om i dette magasin. Forventeligt ser vi også ind i investering af både køretøjer, fartøjer til Marinehjemmeværnet, yderligere udrustning, øget drone- og sensorkapacitet med videre, så vi er klar til at møde de opgaver, som fremtiden byder på.

ALT DETTE kan måske godt lyde som noget, der er sagt før – men ikke desto

mindre står vores militære profil lige nu skarpere i danskernes bevidsthed end nogensinde før. Dét skal vi evne at bygge videre på – på alle niveauer – så vi sikrer Hjemmeværnets identitet og rolle som en relevant, robust og efterspurgt samarbejdspartner for Forsvaret, politiet og øvrige myndigheder.

Selv om det er på et dystert bagtæppe, ser Hjemmeværnets fremtid lys ud. Vi ser frem til – sammen med jer – at ruste Danmarks Frivillige Styrke til fremtiden.

Hjemmeværnsledelsen

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 7

KORT NYT

Generalmajor Gunnar Arpe Nielsen besøger alle Hjemmeværnets myndigheder i foråret 2025.

Foto: Jonas Vandall

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen på myndighedsbesøg Den nye chef for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, afholder i perioden januar til maj 2025 besøg ved alle Hjemmeværnets myndigheder. Myndighedsbesøgene blev indledt straks efter hans tiltrædelse fra årsskiftet.

BESØG Formålet med besøgene er at møde de forskellige myndigheder i Hjemmeværnet, herunder de to landsdelsregioner, hærhjemmeværnsdistrikterne, Det Bornholmske Hjemmeværn, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnsskolen. Gunner Arpe Nielsen oplever en positiv modtagelse og konsta-

Redaktøren for Hjemmeværnsmagasinet går på pension SKIFTEDAG Journalist Charlotte Baun Senholt, der de seneste otte år har været redaktør af Hjemmeværnsmagasinet, går på pension med udgangen af april 2025.

Charlotte Baun Senholt har i sin redaktørtid produceret over 25 numre af magasinet, og hun har dokumenteret Hjemmeværnets udvikling på tætteste hold. „Det har været et

8 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

terer en høj motivation blandt Hjemmeværnets frivillige soldater og fastansatte. „Jeg oplever en god stemning og ser, at man er engageret i de opgaver, Hjemmeværnet løser. Det er tydeligt, at man føler, at man gør en forskel, og det er meget positivt at observere,“ udtaler Gunner Arpe Nielsen. ✗

spændende og udfordrende arbejde at redigere magasinet igennem årene. Hjemmeværnsmagasinet afspejler, hvad Hjemmeværnet er, og hvordan vi udvikler os som militær organisation i takt med tiden. Utallige historier fra alle dele af Hjemmeværnet er det blevet til, og hele vejen igennem har jeg og mine gode kolleger ønsket at give en god blanding af information og engagerende fortællinger om alle de frivillige og fastansatte, som bærer det hele,“ siger Charlotte Baun Senholt.

Ny redaktør for Hjemmeværnsmagasinet bliver journalist Kevin Gerth Sigvartsen. ✗

Foto: Jonas Vandall

KORT NYT

INDKØB AF MERCHANDISE Æ Al indkøb af merchandise skal fortsat koordineres med Hjemmeværnskommandoen, og det skal gøres fremadrettet indtil andet kvartal 2026. Har du brug for merchandise, skal du tage fat i din myndighed eller distrikt, som har varer på lager. Spørgsmål skal henvendes til myndighed eller distriktet.

Rydningsassistentkapaciteten udfases med udgangen af 2025 Hjemmeværnet har besluttet at afvikle sin rydningsassistentkapacitet (RYDASS) med udgangen af 2025. Beslutningen sker på baggrund af et faldende operativt behov for kapaciteten og en anbefaling fra begge landsdelsregioner.

AFVIKLING Rydningsassistentkapaciteten (RYDASS) blev oprindelig etableret for at støtte Hærens nationale EOD-beredskab, men stramninger i fyrværkerilovgivningen og politiets øgede kapacitet til at håndtere fyrværkerirelaterede opgaver har reduceret efterspørgslen. Derfor afvikles rydningsassistentkapaciteten med udgangen af 2025.

Begrundelse for afvikling Hjemmeværnskommandoen har sammen med Hærkommandoen drøftet forskellige muligheder for en eventuel udvikling af rydningsassistentkapacitetens opgaveportefølje, men drøftelserne er afsluttet med anbefalingen om at udfase rydningsassistentkapaciteten.

Hærkommandoen har tilkendegivet, at rydningsassistenternes indsats gennem årene har været stærkt værdsat, men er enig i beslutningen om at udfase kapaciteten. Hærkommandoen vurderer, at afviklingen ikke vil påvirke Hærens operative EOD-beredskab.

Planen for det videre forløb Afviklingen sker i samarbejde med Hærkommandoen og politiet, som får tid til eventuel omstilling. Indtil udfasningen træder i kraft, vil rydningsassistentkapaciteten fortsætte med nuværende bemanding og materiel. Hjemmeværnskommandoen forventer snarest at udsende et direktiv for den videre proces, herunder materielafvikling og kommunikation. ✗

SIKKERHED Hackere kan have mange grunde til at udnytte sikkerhedshuller i enheder som smartphones, tablets og pc'er – for eksempel spionage, afpresning eller angreb mod andre. Den nemmeste måde for en hacker at få uautoriseret adgang til systemer eller data på vil ofte være at bruge en adgangskode, der er blevet kompromitteret.

Sådan styrker du dit cyberforsvar • Installér opdateringer med det samme.

• Lav sikre passwords – genbrug og del dem aldrig!

• Sæt dig ind i faren ved phishing, quishing, smishing og vishing.

• Vær bevidst om, hvilke apps du installerer. Optimer sikkerhedsindstillingerne, så du selv vælger, hvad du deler.

• Vær opmærksom på, at TikTok og DeepSeek er forbudt på Hjemmeværnets enheder. For at styrke sikkerheden anbefaler vi også, at du ikke installerer dem på dine private enheder.

Mere info sikkerdigital.dk cfcs.dk Militær sikkerhed på hjv.dk

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 9

Illustration: Freepik

Rydningsassistentkapaciteten udfases i slutningen af 2025.

Foto: Jonas Vandall

Du er første linje i beskyttelsen af Hjemmeværnets data

KORT NYT

Hjemmeværnets har spillet en afgørende rolle i opretholdelsen af sikkerheden.

Foto: Jonas Vandall

Hjemmeværnet nærmer sig sidste hold i Kosovo KFOR Hjemmeværnets bevogtningsopgave ved NATO-lejren Camp Novo Selo i Kosovo nærmer sig sin afslutning. Siden 3. august 2023 har danske hjemmeværnssoldater løst den vigtige opgave med at sikre lejren gennem adgangskontrol, patruljering og vagt.

Nu står Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster for at udsende det sidste hold, der vil være på mission fra uge 19 til uge 31 i 2025.

KFOR-missionen begyndte i 1999, da NATO gik ind i konflikten mellem Serbien og den dengang serbiske provins Kosovo. Siden da har 13.000 danske soldater gjort tjeneste i KFOR. Tilbage i 2011-2013 løste Hjemmeværnet bevogtningsopgaven i Camp Novo Selo på tilsvarende vis.

10 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Hjemmeværnets indsats har spillet en afgørende rolle i opretholdelsen af sikkerheden i lejren og er blevet mødt med stor anerkendelse fra samarbejdspartnere i KFOR-missionen.

Med en professionel tilgang og stærk holdånd har de danske soldater bevist deres evne til at løse militære opgaver på internationalt niveau.

For Hjemmeværnets frivillige soldater har udsendelsen været en unik mulighed for at styrke deres færdigheder og bidrage til en vigtig NATO-mission. Når det sidste hold vender hjem, efterlader de sig et solidt aftryk på missionen og bringer værdifuld erfaring med sig tilbage til Hjemmeværnet og forsvaret i Danmark. ✗

Min Udrustning

Få overblik over dine udleverede genstande med MinUdrustning Æ Se en liste over alle dine udleverede genstande Æ Bliv klogere på din uniform og din udrustning

Login på minudrustning.forsvaret.dk

GIV ET SKULDERKLAP TIL EN FRIVILLIG SOLDAT, DER HAR GJORT EN SÆRLIG INDSATS Æ

Hvert år uddeler forsvarsministeren Frivilligprisen til fri-

HJEMMEVÆRNET APR IL 202

en Twin-Otter'ankomst in s r e meld

villige soldater eller en frivillig

5

FÅ DEN TRYKTE UDGAVE AF HJEMMEVÆRNSMAGASINET Æ

For at modtage den trykte udgave af Hjemmeværnsmagasinet med posten skal du aktivt sige ja. Skriv til hjk-ktp-ifr@mil. dk så kommer du på listen.

enhed, som har gjort en ekstra indsats. Så hvis du kender en,

Du kan altid læse Hjemme-

der lige går den ekstra mil, så

værnsmagasinet online på issuu.com

kan du indstille personer og enheder til prisen. Find ansøgningsskemaet til prisen på

rnet

mevæ chef for Hjem med den nye r Interview ternært udsty ner til solda 400 millio frivillige Flere vil være ing meld Guide til drone

hjv.dk. Søg efter frivilligprisen.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 11

INTERVIEW

Hjemmeværnet står stærkt Den 58-årige generalmajor Gunner Arpe Nielsen har kastet sig over stillingen som chef for Hjemmeværnet med nysgerrighed og tiltro til, at man står et stærkt sted. Nu handler det om at styrke fundamentet, så Danmarks Frivillige Styrke hurtigt kan blive endnu mere robust i en usikker verden og være klar til en fremtid med markant større fokus på landets evne til at forsvare sig selv.

TEKST: CHARLOTTE BAUN SENHOLT ✗ FOTO: JONAS VANDALL

NY CHEF

DEN HIDTIDIGE VERDENSORDEN er i opbrud, og den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant i løbet af de bare fire måneder, generalmajor Gunner Arpe Nielsen har været chef for Hjemmeværnet.

Både i Danmark og resten af Europa er der ekspresfart på investeringer i milliardklassen til at styrke europæisk forsvar i takt med den sikkerhedspolitiske udvikling. I Danmark skal blandt andet den nye Accelerationsfond med 120 milliarder kroner i ryggen styrke Forsvarets samlede kampkraft. I Hjemmeværnet kan de frivillige soldater se frem til snart at få nyt soldaternært udstyr for 400 millioner kroner, så de bliver udrustet som Forsvarets soldater.

Samtidig er det i 2024, for første gang i over 40 år, lykkedes Hjemmeværnet at knække kurven og få rekordmange nye frivillige soldater med om bord; en tendens, der ser ud til at fortsætte i 2025, hvor interessen for at blive en del af Danmarks Frivillige Styrke nærmest er eksploderet i årets første kvartal.

Så på mange parametre står Hjemmeværnet stærkt og solidt med opbakning både i befolkningen, i Forsvaret og fra politisk hold.

Dertil kommer en ordrebog, der bugner med opgaver.

Det har alt sammen medvirket til at give Gunner Arpe Nielsen en rigtig god start på sit chefvirke. Allerede efter kort tid tonede han frem på landsdækkende tv for at forklare, hvorfor Hjemmeværnet er blevet så attraktivt,

Med den sikkerhedspolitiske udvikling og en usikker fremtid, så har vi brug for, at mange flere danskere vælger at blive frivillig soldat hos os.

Gunner Arpe Nielsen, chef for Hjemmeværnet

at stadig flere danskere vælger at være frivillig i uniform. „Det, vi hører, er, at vores nye frivillige gerne vil være med til at gøre en forskel og bidrage til at forsvare vores land i en usikker verden.

Den tilgang, vi oplever, er også et udtryk for, at Hjemmeværnet har fået en helt anden status i dag end tidligere med en tydeligere militær profil, som appellerer til folk. Men det er også et skulderklap til vores mange frivillige soldater, der løser de mange opgaver med stort engagement. De er i dén grad gode rollemodeller for nye frivillige soldater,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Han kender Hjemmeværnet For nogle vil chefen for Hjemmeværnet måske være et nyt ansigt, mens andre udmærket kender ham. Fra 2013 til 2017 havde Gunner Arpe Nielsen nemlig sin faste gang i Hjemmeværnskommandoen, hvor han de sidste to år var stabschef. I årene derefter var han både chef for 2. brigade, chef for Hæren og senest vicechef i Forsvarskommandoens Udviklingsog Planlægningsstab. Især jobbet som chef for Hæren førte ham vidt omkring med mange årlige rejsedage.

Så det er en garvet militærchef med stor forståelse for Hjemmeværnets unikke rolle i samfundet og det engagement, der præger de frivillige, som nu er chef for Hjemmeværnet. Han kommer med solid operativ erfaring – ikke mindst fra årene som brigade- og hærchef – og desuden med et indgående kendskab til arbejdsgangene på ministerielt topniveau; alt sammen værdifulde erfaringer for den stilling, han nu bestrider. Og så er han en chef, der lægger vægt på at inddrage sine underlagte chefer og medarbejdere i arbejdet under klare rammer. „Jeg har en indgroet og naturlig tillid til mine medarbejdere og stoler på, at de kan løse deres opgaver. Micro-management er til gengæld ikke min ledelsesstil,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Gode rammer for de frivilliges hjemmeværnsliv Det mærkes hurtigt, at Gunner Arpe Nielsen er glad for igen at kunne slå sine folder i Hjemmeværnet. For han nyder i høj grad at være ude blandt de frivillige soldater og være tæt

14 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

NY CHEF

Gunner Arpe Nielsens militære ledelseskarriere 2025

2024

2021–2024

2017–2021

2015–2017

Chef for Hjemmeværnet GENERALMAJOR

Vicechef i Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab BRIGADEGENERAL

Chef for Hæren GENERALMAJOR

Chef for Hærens 2. Brigade BRIGADEGENERAL

Chef for Hjemmeværnsstaben

BRIGADEGENERAL

2013–2014

Chef for Hjemmeværnskommandoens Planlægningsdivision og chef for Virksomhedshjemmeværnet

2011–2013

2010–2011

2008–2010

OBERST

Chef for Opklaringsbataljonen, Gardehusarregimentet OBERSTLØJTNANT

Chef for Forsvarsministeriets Planlægnings- og Udviklingskontor OBERSTLØJTNANT

Chef for Forsvarsministeriets 4. kontor OBERSTLØJTNANT

Privat er Gunner Arpe Nielsen gift og har to voksne børn og to børnebørn.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 15

NY CHEF

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, ses her ved et myndighedsbesøg på Sydsjælland, hvor han også talte med frivillige soldater.

på de operative opgaver.“ Det var derfor, jeg blev soldat,“ siger han med et smil.

Naturligvis mærker han også det øgede fokus og pres, der for øjeblikket hviler på hele forsvaret for at få sat gang i en større og mere effektiv kampkraft i Danmark. Og i det hele taget at få gjort Forsvaret mere robust og skabe de nødvendige rammer for at styrke Forsvarets – og herunder også Hjemmeværnets – fundament.

Det er en opgave og udvikling, som Gunner Arpe Nielsen er glad for at være en del af. „Jeg synes, vi har nogle gode vilkår for at løse vores opgaver og drive en udvikling. Det bliver min opgave at stå som garant for, at Hjemmeværnet bliver tænkt ind i den fremtidige udvikling, så vi får et stærkere fundament. Det er simpelthen forudsætningen for, at vi kan vækste og fortsat kan løse alle vores opgaver,“ fastslår Gunner Arpe Nielsen.

Fundamentet – det er alt det, der skal virke

16 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

og være i orden for at skabe de bedst mulige rammer for de frivilliges hjemmeværnsliv, og for at Hjemmeværnet kan vokse sig endnu stærkere. „Det handler blandt andet om ordentlige bygninger, som flere steder er nedslidte, og at vores frivillige soldater har det nødvendige udstyr og materiel til at løse deres opgaver.

Det er afgørende, at rammerne er i orden, så Hjemmeværnet fortsat opleves som et attraktivt sted at bruge sin dyrebare fritid.

Med den sikkerhedspolitiske udvikling og en usikre fremtid, så har vi brug for, at mange flere danskere vælger at blive frivillig soldat hos os,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Vigtig håndsrækning fra virksomheder I den forbindelse er Gunner Arpe Nielsen også glad for, at stadig flere virksomheder giver ansatte fri med løn til tjeneste i uniform, hvis de ønsker det. En række store danske virksomheder gør det allerede, men nu er der åbnet op for, at endnu flere virksomheder kan

NY CHEF

tilslutte sig virksomhedsstøtteordningen, som InterForce står bag. „Det er en kæmpe hjælp for os, fordi aftalen giver vores frivillige soldater og reservister nogle gode forudsætninger for at løse deres opgaver i uniform, uden at de nødvendigvis skal skele helt så meget til økonomien. Jeg ser det også som en anerkendelse af, at de kan tilføre deres arbejdsplads nogle af de erfaringer og kompetencer, de får hos os,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Gunner Arpe Nielsen vil især bruge tiden på at komme rundt i den frivillige militære beredskabsorganisation, som han nu står i spidsen for. Han har allerede taget hul på en længerevarende besøgsrunde, som varer frem til udgangen af maj 2025, hvor han kommer ud til Hjemmeværnets forskellige myndigheder.

Han er glad for den fine modtagelse de steder, han allerede har besøgt. „Det er min oplevelse, at både vores frivillige soldater, reservister og fastansatte er motiverede og tilfredse med deres opgaver.

Og besøgene er vigtige for min forståelse af Hjemmeværnets virkelighed og derigennem også for de konsekvenser, mine beslutninger kan medføre,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Med til at styrke samfundets modstandskraft Med den udvikling, som Forsvaret står over for, vil Gunner Arpe Nielsen sammen med sine chefer også sætte fokus på mulige udviklingspotentialer for Hjemmeværnet. Han forventer selv, at vi eksempelvis kommer til at undersøge, hvordan droner og sensorer kan understøtte de frivillige soldaters opgaveløsning, så nogle opgaver kan løses klogere og mere effektivt med færre ressourcer.

Gunner Arpe Nielsen peger også på, at Hjemmeværnet kan få en mere markant rolle i at sikre resiliens i samfundet. Med resiliens menes, at vi som samfund er rustet til at håndtere eksempelvis cyberangreb eller kritiske situationer, hvor landet rammes af voldsomme oversvømmelser eller pludselig oplever strømnedbrud.

Det er min oplevelse, at både vores frivillige soldater, reservister og fastansatte er motiverede og tilfredse med deres opgaver.

Gunner Arpe Nielsen, chef for Hjemmeværnet

Hjemmeværnet supplere med de kapaciteter og kompetencer, vi har til rådighed. Vi har i forvejen erfaringer fra forskellige indsættelser, eksempelvis ved voldsomme oversvømmelser,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Han nævner også, at Hjemmeværnet kan lære af nogle af de erfaringer, som de ukrainske enheder har gjort sig gennem de seneste tre år. „Vi kan for eksempel kigge på den måde, de har organiseret deres føringsstruktur på i forhold til at sikre vigtig infrastruktur i deres bagland,“ siger Gunner Arpe Nielsen.

Mere overordnet forventer han, at Hjemmeværnet i nogle situationer skal være mere „omstillingsparat og kunne reagere hurtigere i et beredskab“. Præcis hvilke situationer det kommer til omhandle, er dog for tidligt at svare på. Men det er vigtige pejlemærker at navigere efter, så organisationen som helhed er klar til at kunne rykke hurtigt ud til de opgaver, som Forsvaret, politiet og øvrige myndigheder har behov for Hjemmeværnets støtte til.

For en ting er sikkert: Også i fremtiden bliver der brug for Hjemmeværnets frivillige soldater til at løse militære bevogtnings- og overvågningsopgaver samt andre vigtige opgaver for det danske samfund – det står mere end nogensinde mejslet i granit. „Hjemmeværnet er en særdeles kompetent, robust og efterspurgt operativ kapacitet i Forsvarets værktøjskasse, og den stigning i militære opgaver, som Hjemmeværnet har oplevet de seneste år, vil også fortsætte fremover. Men vi skal også være klar til at gribe nye opgaver – og dermed bidrage til at sikre danskernes sikkerhed og tryghed,“ fastslår Gunner Arpe Nielsen. ✗

„Hvis for eksempel strømmen forsvinder i 24 timer, så skal der være nogle, der kan træde til og hjælpe i et kriseberedskab. Her kan

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 17

NYT MATERIEL

Forsvarsministeriet er sammen med Hjemmeværnskommandoen blevet enige om at iværksætte anskaffelsen af soldaternært materiel for 400 millioner kroner, der skal styrke Hjemmeværnet allerede i løbet af 2025.

Hjemmeværnet tildeles ekstraordinært 400 millioner kroner til soldaternært materiel TYR, EKSTRA KAMPSTØVLER og droner – det er blot noget af det soldaternære udstyr, som i løbet af det kommende år vil strømme til Hjemmeværnet og bidrage til at klæde den almene hjemmeværnssoldat på til at løse fremtidens opgaver.

Det er resultatet af en aftale indgået mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen, der skal hjælpe med at styrke Hjemmeværnet. Anskaffelserne har til formål at sikre, at Hjemmeværnets soldaters udrustning hæves til et niveau, der er sammenligneligt med Hærens soldater, når de løser tilsvarende opgaver.

og uddyber: „Det indkøbte udstyr er en del af den samlede plan for styrkelsen af Hjemmeværnet, og derfor har det været vigtigt, at investeringen er gået til soldaternært udstyr, der kan leveres hurtigt.“ Den ekstraordinære investering vækker også glæde hos Hærhjemmeværnets frivillige formand, Claus Lemming. „Jeg er utrolig glad for, at vi med de nye investeringer kommer til at få ekstra udstyr og langt bedre sikkerhedsudrustning til vores soldater,“ udtaler Claus Lemming. „Det dækker en række af de ønsker, vi i Landsrådet har fremsat i mange år – om end der stadig er huller i forhold til øvrigt materiel og uniformsgenstande. Men grundlæggende er det jo svært ikke at være positiv, da investeringerne er et klart skridt i den rigtige retning.“

Jeg er utrolig glad for, at vi med de nye investeringer kommer til at få ekstra udstyr og langt bedre sikkerNyt udstyr – og mere på vej hedsudrustning til vores soldater.

Oprustningen af Hjemmeværnet skal gå Claus Lemming, frivillig formand for Hærhjemmeværnet

„Der er tale om en stor investering i Hjemmeværnets kampparathed, når vi blandt andet giver TYR-udrustning til alle aktive hjemmeværnssoldater,“ udtaler chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen,

18 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

hurtigt – og derfor er der valgt udstyr, der kan leveres hurtigt og forbedre den enkelte soldats evne til at løse operative opgaver og klare sig i felten – uanset situationen.

Da der er tale om større mængder udstyr af varierende karakter, kigges der lige nu på, hvordan det bedst muligt kan udleveres til

NY MATERIEL

TEKST: KEVIN SIGVARTSEN

✗

ILLUSTRATIONER: ICONIXAR, KONKAPP, MAYOR ICONS, DESIGNING HUB

UDSTYR, DER BLIVER INDKØBT OG UDLEVERET HURTIGST MULIGT Udstyret forventes leveret og udleveret hurtigst muligt – dog med det forbehold, at den aktuelle sikkerhedspolitiske situation kan skabe en øget efterspørgsel på et internationalt plan, der kan forårsage forsinkelser.

Til 14.000 aktive soldater × TYR-beskyttelsesudrustning × Komplet rastudstyr med blandt andet soveposer, liggeunderlag og bivybag

× Feltknive enkeltmand. Dette kommer sandsynligvis til at blive i form af flere udstyrspakker, hvor noget sendes direkte til den enkelte, mens andet vil skulle afhentes på depoter. Når dette er afklaret, vil det blive meldt ud via kommandovejen.

Der kan således ikke afhentes noget endnu, men dette sker via befalinger ad kommandovejen.

Det ovenstående udstyr er kun en del af de indkøb, der kigges på i forbindelse med oprustningen af Hjemmeværnet, og der vil løbende komme mere information om nyt kommende udstyr, herunder mere soldaternær udrustning som blandt andet nyt uniformssystem, nyt basissystem og nye høreværn til den enkelte soldat. ✗

× Kamphandsker × Et ekstra par støvler, således at alle har to par × 35-liters rygsække × Feltspadesæt × Pandelamper × Multitools × Ny type feltforplejningssæt til enkeltmand

Til underafdelings-/ myndighedsbeholdninger × Militære droner til afløsning af pilotprojektet × Et større antal Specter-sigter til GV M95/96 og LMG M/60

× Mørkekampmidler i form af natbrille M/18 × Aktive høreværn

Til udvalgte enhedstyper på baggrund af operative behov × Multispektralt sløringsnet til enkeltmand × Fartøjsdragter til MFP-enhederne i MHV × High cut-hjelme til SSR × 130-liters rygsække til SSR

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 19

AKUT FØRSTEHJÆLP

Ny førstehjælpsuddannelse har fokus på akut livreddende førstehjælp TEKST: CHARLOTTE BAUN SENHOLT ✗ FOTO: LASSE BÆKHUS

Fra 1. januar 2025 har førstehjælpsuddannelsen i hele Forsvaret – og derfor også i Hjemmeværnet – ændret karakter. Den nye uddannelse er kortere og fokuserer primært på akut livreddende førstehjælp.

FORSVARETS NYE førstehjælpsuddannelse

fokuserer på at give kursisterne kompetencer, så de kan yde akut livreddende førstehjælp.

Det er for eksempel hjælp ved hjertestop eller at stoppe en blødning.

Den nye uddannelse er værnsfælles og gælder også i Hjemmeværnet. Uddannelsen varer nu

DEN NYE FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSE Forsvarets nye Livreddende Førstehjælpsuddannelse varer otte timer og indeholder:

× Førstehjælpens hovedpunkter × M-ABC × Færdighedstræning × Førstehjælp ved blokerede luftveje

× Førstehjælp ved blødninger hjertestop

× Førstehjælp ved stroke × Førstehjælp ved blodprop i hjertet

20 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

otte timer, hvor den tidligere uddannelse tog 28 timer. Det er især førstehjælpskompetencer inden for ikke-livstruende skader, som er udeladt i den nye udgave – for eksempel førstehjælp til personer som har rørt ved bjørneklo. „Vi har øget vækst i hele Forsvaret – og dermed også flere soldater og værnepligtige, der skal uddannes i førstehjælp. Så for at Forsvaret fortsat kan opretholde en ansvarlig og fokuseret førstehjælpskapacitet, har det været nødvendigt at skære uddannelsen til, så soldater og andre kursister får de mest basale førstehjælpskompetencer,“ forklarer major Klaus Gabriel Sørensen, der er chef for Center for Sundhed og Sundhedsuddannelse ved Forsvarets Sanitetskommando, der står bag ændringerne i uddannelsen.

Førstehjælpskompetencer skal løbende holdes ved lige Nye frivillige soldater, der skal i gang med deres grunduddannelse i Hjemmeværnet, vil blive uddannet efter den nye uddannelsesbeskrivelse.

De lærer blandt andet den mest elementære førstehjælp, som hvordan de standser en blødning, håndterer blokeringer i luftvejene og hjertestop, herunder hvordan de bruger

AKUT FØRSTEHJÆLP

en hjertestarter. Samtidig justeres levetiden for det Q, man får efter at have gennemført førstehjælpsuddannelsen. „Med indførelsen af den nye førstehjælpsuddannelse forlænges Q-levetiden fra to til tre år, og der lægges op til, at vores frivillige soldater løbende får vedligeholdt deres førstehjælpskompetencer på øvelser eller andre aktiviteter,“ siger kaptajn Kenneth Scholdan Christensen fra Hjemmeværnsskolen, hvor han er tovholder på uddannelsen.

struktør blevet enklere og mere smidig,“ siger Klaus Gabriel Sørensen.

Frivillige, der har et Q for den gamle førstehjælpsuddannelse fra efter 1. juni 2005, får tilskrevet et Q for den nye uddannelse, der gælder frem til 31. december 2027.

Hvis der opstår behov for ekstra førstehjælpsuddannelse til specifikke situationer, vil Forsvarets Sanitetskommando overveje supplerende uddannelse. ✗

Førstehjælpsmomenter indgår ofte som en del af mange øvelser i Hjemmeværnet.

Her ses soldater fra Marinehjemmeværnet, som træner førstehjælpsindsats.

Også instruktøruddannelsen bliver kortere Samtidig bliver førstehjælpsinstruktøruddannelsen forkortet og komprimeret, så den nu varer fire dage mod tidligere ti dage. Det sker for at sikre, at Forsvarets uddannelseskapacitet på førstehjælpsområdet matcher de nye forhold, understreger Klaus Gabriel Sørensen. „På den måde sikrer vi, at vi har de nødvendige uddannelsespladser til rådighed til dem, der gerne vil uddannes til førstehjælpsinstruktører. Men tid har også spillet en væsentlig faktor – nu er vejen til at blive førstehjælpsin-

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 21

STØRRE OG BE TIL FLYVERHJE Efter en seks år lang proces har Flyverhjemmeværnet fået to nye fly. De nye Twin Otter-fly erstatter de gamle Defender-fly – og dét er en opgradering på alle ledder og kanter. Dyk ned i opgraderingen af Flyverhjemmeværnets flyvende kapacitet.

TEKST: LÆRKE WEENSGAARD ✗ FOTO: KEVIN SIGVARTSEN

22 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

EDRE: NYE FLY EMMEVÆRNET

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 23

NYE FLY

Afdelingsleder i luftoperationen i Flyverhjemmeværnets fastansatte stab, Carsten Holm, har udarbejdet kravsspecifikationerne til udbudsprocessen for de nye fly og har været involveret i udarbejdelsen af kontrakten mellem Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse og producenten af flyene.

Carsten Holm er uddannet pilot og har blandt andet fløjet for DAT og SAS. Ved siden af sin fastansættelse i Flyver-

Foto: Lærke Weensgaard

I HJEMMEVÆRNSREGI kan overgangen fra Britten-Norman Defender til Twin Otter sammenlignes med overgangen fra F-16 til F-35: De nye fly har de samme gode kvaliteter som tidligere – bare endnu bedre. Det forklarer Carsten Holm, pilot og afdelingsleder i luftoperationssektionen i Flyverhjemmeværnets fastansatte stab.

Siden 2019 har han været dybt involveret i anskaffelsen af de nye fly. Ifølge ham er det nogle mere end kapable maskiner, der i dag står i Flyverhjemmeværnets hangarer: „Det er en meget alsidig flytype, som er super god til de operationer, som vi flyver i Flyverhjemmeværnet.“ Helt præcis er der tale om to patruljefly af typen De Havilland Canada – Twin Otter (DHC-6-300), der er leaset på en otteårig kontrakt. „Vi kom allerede fra en god platform på Defender-flyene. Men i den periode, hvor vi havde dem, voksede Flyverhjemmeværnets opgaver i luften, og det gjorde det nødvendigt at få en ny platform, som var bedre tilpasset vores nuværende opgaver.“ Defender-flyene var oprindeligt ikke tiltænkt internationale operationer, men

24 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

hjemmeværnet har han siden 2015 også været frivillig pilot i Flyverhjemmeværnets flyvende eskadrille.

siden 2019 har Flyverhjemmeværnet været udsendt til Sydeuropa for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved Europas ydre grænser for grænseagenturet Frontex. Med de nye fly vil Flyverhjemmeværnet kunne afsøge endnu større områder i Middelhavet og være i luften i længere tid.

Også inden for de danske grænser er de to nye fly et vigtigt og forbedret redskab i opgaver som eftersøgning af savnede personer, søredninger og i støtte til politiet og forsvaret. Det betyder, at Hjemmeværnet nu er endnu bedre rustet til at beskytte Danmark både på land og til vands. ✗

NYE FLY

TIDSLINJE OVER ANSKAFFELSEN AF FLYENE 2020 2019

Processen for anskaffelse af nye fly til Flyverhjemmeværnet starter med udarbejdelsen af en business case.

En projektgruppe nedsættes for at undersøge, hvad der ønskes, at de nye fly skal kunne, og hvad det vil koste. Derefter foretages en markedsundersøgelse, og på baggrund af den udarbejdes de endelige kravsspecifikationer, som sendes i et EU-udbud.

2022

2023

Udbudsprocessen afsluttes, og der findes en vinder. Før der kan skrives kontrakt, skal et aktstykke om ansøgning om midler til en bevilling, som ikke er med på finansloven, først behandles i finansudvalget i Folketinget.

Der skrives kontrakt mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og udbudsvinderen. I april 2023 bliver det offentliggjort, at vinderen af udbuddet er det schweiziske firma Zimex Aviation Ltd., og at den nye flytype bliver De Havilland Canada – Twin Otter (DHC-6-300).

2025 2024

Flyene bliver ombygget, så de opgraderes og passer til Flyverhjemmeværnets behov. Besætningernes omskoling til den nye flytype starter. I en periode har Flyverhjemmeværnet adgang til et testfly for at færdiggøre omskolingen af besætningerne.

HVAD SKAL DER SKE MED DE GAMLE DEFENDER-FLY?

Flyene gennemgår de sidste obligatoriske test primo 2025, før de overleveres fra FMI til Flyverhjemmeværnet.

Flyverhjemmeværnets tidligere to Britten-Norman Defender-fly var leaset ligesom de nye Twin Otter-fly.

De blev derfor leveret tilbage til producenten i første kvartal af 2025, da leasingkontrakten ophørte.

Flyene kan derfor ikke anvendes til andre formål i Hjemmeværnet.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 25

MØD DE NYE FLY

A BESÆTNINGEN Besætningen er den samme som på Defenderflyene og består af to piloter, en MSO og en GST. • To piloter, som sidder i cockpittet og styrer selve flyet.

• Bag i flyet sidder en systemoperatør (MSO), som styrer flyets sensorpakke.

• På jorden har besætningen en til to ground support technicians (GST).

• GST’en har til opgave at klargøre flyet forud for flyvninger og at stå for opsætning af down-link-systemet, som transmitterer flyets optagelser til devices på jorden i realtid.

• Alle besætningsmedlemmer er frivillige soldater og tilknyttet Flyverhjemmeværnets flyvende eskadrille.

C

B

A

B ØGET STØRRELSE

Twin Otter-flyene er markant større end de gamle Defender-fly og har plads til op til 19 passagerer mod Defender-flyenes otte. Da flyenes formål ikke er at transportere passagerer, er de konfigureret anderledes med blandt andet konsol til missionsoperatøren og andet udstyr, hvilket giver plads til 12 passagerer.

• Flyene kan være i luften i længere tid, for eksempel to-tre gange så lang tid som en Fennec-helikopter.

• Derudover kan de holde en lav hastighed.

• Kombinationen af de to ting er en stor fordel, da flyene dermed kan observere på et objekt i lang tid.

• Flyene er designet til at kunne lette fra korte landingsbaner.

26 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

C INDLAGT VARME

Twin Otter-flyene er „født“ i Canada, der har lange og kolde vintre. Derfor er flyene bygget og certificeret til at flyve i vejrforhold, hvor isdannelse kan forekomme.

• Der er installeret boots på både vinger og stabilisator – de sorte kanter på forkanten af vingerne.

• Derudover er der varme i propellerne og cockpittets forrude.

E VIDAR (VISUAL DETECTION AND RANGING)

D COCKPIT

Cockpittet har fået en stor opgradering. I de tidligere fly var cockpittet sammensat af flere forskellige systemer, hvilket medførte komplikationer.

Flyene har maritim overvågningssensor, der er specialiseret til brug over hav.

• ViDAR-sensoren indstilles til at lede efter fejl i normalbilledet.

• I de nye fly får piloterne et Garmin 950 glascockpit, som er state of the art inden for denne flytype.

• Så undersøger sensoren optagelser af havoverfladen og markerer, når der dukker uventede genstande op.

• Piloterne får blandt andet synthetic vision technology, som gør, at de kan se terrænet live i 3D på deres skærme, hvilket øger flysikkerheden.

• Det gør flyene meget effektive under search and rescue på havet. Sensoren virker både i dagslys og i mørke.

• Flyverhjemmeværnet er det eneste værn i Forsvaret, som har denne form for sensor.

• I løbet af 2025 vil systemet blive opgraderet til Garmin 1000 med en topmoderne autopilot. Det kan flyve alle de forskellige typer af flyvninger, som Flyverhjemmeværnet er involveret i.

F MOTORER

De nye fly har turbinemotorer modsat de gamle Defender-fly, som havde stempelmotorer. De nye fly kan flyve stærkere og løfte mere, hvilket er en fordel, hvis det mister en motor.

F D E G

H H

SENSORPAKKE G DIRECTION FINDER

Direction finders kan spore nødsendere. Hvis en nødstedt person til havs har en nødradio med sig, kan flyene finde frem til den.

• Flyenes sensorpakke har særdeles forbedret optik og stabilisering, som gør, at man kan se ting på markant længere afstand end tidligere.

• Sensorpakken kan levere billeder, video og termiske optagelser både dag og nat.

• Optagelserne kan ses i flyet og i realtid på diverse devices på jorden via et down-link-system.

• Sensorpakken er en af de stærkeste i Forsvaret.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 27

INTERFORCE

Private virksomheder kan nu samarbejde endnu tættere med Hjemmeværnet, Forsvaret og Beredskabet, så mange flere kan få fri med løn til at gøre frivillig tjeneste i uniform.

Fri til frivillig tjeneste SIDSTE ÅR MØDTE CHEFEN for Infanterikom-

pagni Fyn, Jess Wedel Nielsen, op i uniform på sit arbejde hos Meneta i Odense, da der var Uniform på jobbet i september. Det gjorde han, fordi han er stolt af sin uniform og gerne vil synliggøre og fortælle om Hjemmeværnet.

Nu får virksomheder som Meneta mulighed for at give ham og andre ansatte fri med løn til tjeneste i uniform. Siden 2023 har ansatte i en række af Danmarks helt store virksomheder, herunder blandt andre Novo Nordisk, Carlsberg, Danske Bank, Mærsk og Salling Group, i et pilotprojekt haft mulighed for at få fri med løn for at gøre tjeneste i uniform i Hjemmeværnet, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten.

For InterForce, der står bag støttevirksomhedsordningen, har besluttet, at alle private virksomheder i Danmark kan tilmelde sig ordningen, så deres ansatte også kan bidrage til opgaveløsningen i Hjemmeværnet, Forsvaret og beredskabet. „Det er en rigtig god nyhed. InterForce har gode erfaringer med støttevirksomhedsordningen, og nu er der mulighed for, at endnu flere virksomheder kommer med om bord, så deres medarbejdere får mulighed for at bidrage endnu mere til dansk forsvar og sikkerhed.

Det sætter jeg stor pris på, for jeg ved, at det gør en stor forskel,“ siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

28 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Aftalen gør en forskel for de frivillige For Hjemmeværnet er opbakningen fra de danske virksomheder med til at styrke Hjemmeværnets evne til at stille op og bidrage til Danmarks sikkerhed og samfundets robusthed. „Aftaler som denne gør en stor forskel for vores mange frivillige soldater, når de stiller op for at løse opgaver til gavn for Forsvaret og samfundet. Det glæder mig virkelig, at der er kommet så stort et fokus på det frivillige beredskabs vilkår – ikke bare fra os selv, men fra hele det danske samfund,“ siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen.

Kommitteret Hans Andersen er enig: „Samarbejdet med virksomheder viser, hvor gode vi i Danmark er til at stå sammen og støtte hinanden. I den verden, vi lever i, er sammenhold og samarbejde mellem Hjemmeværnet og virksomheder vigtigere end nogensinde før.“ Stor interesse Allerede nu er der stor interesse for ordningen.

InterForce forventer at op til 500 private virksomheder med i alt godt 200.000 medarbejdere tilmelder sig støttevirksomhedsordningen i løbet af det næste år. Det svarer til cirka 25 procent af alle medarbejdere i den private sektor. ✗

INTERFORCE

✗

Om InterForce Virksomheder som Meneta i Odense, hvor chefen for Infanterikompagni Fyn, Jess Wedel Nielsen, arbejder som testmekaniker, får mulighed for at give deres ansatte fri med løn til tjeneste i uniform.

× InterForce har til formål at skabe et tættere samarbejde mellem det danske forsvar og det civile samfund.

× InterForce har i dag cirka 3.000 medlemsvirksomheder, som via deres medlemskab understøtter opgaveløsningen og støtten til Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet.

× Medlemsvirksomhederne har forpligtet sig til at udvise fleksibilitet i ansættelsen over for de medarbejdere, som er frivillige eller reservister.

× I dag indgår Danfoss, DSB, Netcompany, Salling Group, Danske Bank, Novo Nordisk, Mærsk, Nordea, Carlsberg og rådgivervirksomheden Kromann Reumert i støttevirksomhedsordningen.

TEKST: CHARLOTTE BAUN SENHOLT ✗

FOTO: JONAS VANDALL

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 29

INVICTUS GAMES

Ved Invictus Games i februar 2025 i Canada deltog Allan blandt andet i roning.

30 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

INVICTUS GAMES

Allan med PTSD: „Det giver mig værdi at bidrage til Hjemmeværnet“ Verden er i uro og er forandret. Det var den også i slutningen af 1980’erne, hvor den kolde krig var på sit højdepunkt, og Allan, der dengang lige var fyldt 18 år, meldte sig som frivillig i Hjemmeværnet.

ALLAN HAR ALTID haft en passion for For-

svaret og er inspireret af sin morfar, der var en del af modstandsbevægelsen. Allan kom i Forsvaret, blev udsendt i 1993 og vendte hjem i 1994.

Men livet som soldat satte sine spor hos Allan.

Efter årtier med ubehandlede eftervirkninger af sine oplevelser som udsendt fik han i 2023 konstateret PTSD. Sygemeldingen medførte en svær periode, hvor han følte sig afskåret fra sit tidligere aktive liv. Men det var netop her, Hjemmeværnet fik en ny betydning for ham.

Hjemmeværnet – et socialt og fagligt fristed Selvom Allan var sygemeldt, fandt han værdi i at fortsætte sit frivillige arbejde i Hjemmeværnet. De mange kurser, den sociale støtte og muligheden for stadig at bidrage til noget større gav ham et formål. „Jeg havde ikke rig-

Hvad er PTSD? PTSD står for posttraumatisk stressforstyrrelse og er en psykisk lidelse, der kan opstå efter en traumatisk oplevelse, for eksempel krig.

TEKST: LAURA MEIER ✗

FOTO: REBEKKA S. GIMM

tig kunnet passe et almindeligt arbejde, men i Hjemmeværnet kunne jeg stadig bidrage.

Det gav mig noget at være til nytte for nogen, og det har hjulpet mig rigtig meget under min sygemelding,“ fortæller Allan.

Her er man en del af et team, hvor man har hinandens ryg – ligesom i Forsvaret. Det betyder meget for mig.

Allan, frivillig

For Allan har Hjemmeværnet ikke blot været en militær organisation, men et sted, hvor han kunne fastholde sin identitet, udvikle sig og forblive en del af et fællesskab. Kammeratskabet har betydet meget, og de praktiske opgaver har hjulpet ham med at fastholde en struktur i hverdagen. „Jeg blev jo sygemeldt, og pludselig forsvandt min daglige kontakt med kollegaer og venner.

Hjemmeværnet blev en måde at genfinde det sociale fællesskab på. Her er vi en del af et team, og vi har hinandens ryg – ligesom i Forsvaret. Det betyder meget for mig,“ siger Allan.

Mange PTSD-ramte kan være plaget af irritabilitet, have problemer med at sove og besvær med at koncentrere sig og huske.

Kilde: Sundhed.dk

Han fremhæver også den personlige udvikling, han har oplevet gennem de kurser og funktioner, han har haft i Hjemmeværnet. „Jeg har altid været glad for undervisning og formidling, i Hjemmeværnet fik jeg mulighed for at tage et instruktørkursus. Det var en

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 31

INVICTUS GAMES

udfordring, især fordi det var på engelsk, men det gav mig noget at arbejde hen imod. Jeg har også taget førstehjælpsinstruktørkursus og andre relevante uddannelser, som både styrker mig personligt og gør mig i stand til at bidrage mere.“ En stærk oplevelse for Allan var en eftersøgningsaktion, hvor Hjemmeværnet blev kaldt ud for at finde en forsvundet person. „Vi var omkring 130-140 frivillige, der gik sammen for at lede. Desværre fandt vi personen død, men vi gav familien en afklaring. Det er den slags opgaver, hvor man virkelig føler, at man gør en forskel.“ For Allan har Hjemmeværnet været meget mere end bare frivilligt arbejde. Det har været en livline. „Jeg tror ærligt talt, at det havde været meget sværere for mig at komme igennem min sygemelding uden Hjemmeværnet.

Det har givet mig en struktur, et netværk og en følelse af at være noget værd.“ En ny udfordring: Invictus Games I 2025 tog Allan skridtet videre og deltog i Invictus Games – en international sportsbegivenhed for skadede veteraner. For deltagerne er der fokus på rehabilitering for fysisk og psykisk sårede veteraner, og målet er at forandre liv gennem sport.

For Allan var det en stor personlig sejr, ikke mindst fordi han havde haft svært ved at være blandt mange mennesker efter sin PTSD-diagnose. „Det var en fantastisk oplevelse. At være sammen med andre veteraner og finde fæl-

Hvad er Invictus Games?

Invictus Games er en international sportsbegivenhed for sårede, skadede og syge militært personale, både aktive og veteraner.

Invictus Games er grundlagt af tidligere prins Harry, hertug af Sussex, i 2014. Begivenheden bliver afholdt i et nyt land hvert år, næste gang er i Birmingham i England i 2027.

Kilde: invictusgamesfoundation.org

32 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

lesskab i sporten var utrolig givende. Selvom jeg ikke kunne konkurrere fuldt ud på grund af en skade, så var det en sejr bare at være med,“ siger Allan.

Da Invictus Games blev afholdt i Canada i februar 2025, deltog omkring 500 veteraner.

Under legene kom D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie på besøg for at møde deltagerne og heppe på dem. „Prins Joachim og Prinsesse Marie besøgte os og så os træne, og bagefter spiste de med os. Det var en rigtig god oplevelse,“ fortæller Allan.

Invictus Games blev ikke blot en sportslig præstation, men også en mental triumf for Allan. Han opfordrer andre veteraner med fysiske eller psykiske skader til at søge om deltagelse, da det kan give en uvurderlig følelse af samhørighed og personlig udvikling.

Fremtiden – styrket af fællesskabet For Allan er der ingen tvivl om, at Hjemmeværnet har hjulpet ham igennem en svær tid. Det har givet ham en stabilitet, han ellers kunne have manglet. Han ser nu frem til at færdiggøre sin uddannelse som delingsfører og fortsætte sit arbejde med at styrke Hjemmeværnet – og ikke mindst sig selv. „Jeg ved godt, at jeg aldrig bliver helt rask, men jeg har lært at håndtere mine udfordringer. Mit håb er, at jeg en dag kan komme tilbage i arbejde. Indtil da vil jeg fortsat bidrage der, hvor jeg kan – for PTSD betyder ikke, at man ikke kan noget,“ afslutter Allan og opfordrer andre veteraner til at melde sig som frivillige i Hjemmeværnet, hvis de har overskud og lyst.

Det har i hvert fald for Allan været givende at være en del af Hjemmeværnet og kunne give sit bidrag til trods for en sygemelding. ✗

KORT NYT

Grundet en skade deltog Allan ikke i langrendskonkurrencen, men han nåede dog at deltage i træningen.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 33

REKRUTTERING DER VIRKER

Der var mange aktiviteter på programmet ved rekrutteringsarrangementet Åben Træning.

Eskadrille får flere frivillige efter vellykket rekrutteringsindsats Eskadrille 230 Midt- og Vestsjælland var sidste år med til at udvikle et koncept for et målrettet rekrutteringsarrangement, der fik navnet Åben Træning. Det resulterede i 12 nye frivillige soldater, som er i fuld gang med at blive uddannet, og konceptet bliver nu brugt i en tilrettet form flere steder i Flyverhjemmeværnet.

TEKST: CHARLOTTE BAUN SENHOLT ✗ FOTOS: BO NYMANN

34 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

REKRUTTERING DER VIRKER

At kunne byde hele 12 nye frivillige velkommen hos os – det er virkelig en stor gevinst.

Patrick Stryhn, rekrutteringsspecialist i eskadrille 230 Midt- og Vestsjælland

I HJEMMEVÆRNSESKADRILLE 230 Midt- og

Vestsjælland er de glade. 12 unge mænd med fart på er i fuld gang med at tillære sig nye militære kompetencer, så de kan få en aktiv rolle i eskadrillen.

I juni sidste år afholdt eskadrillen i samarbejde med Flyverhjemmeværnets stab og Hjemmeværnskommandoen rekrutteringsarrangementet Åben Træning på Antvorskov Øvelsesplads. Projektet har indgået som en del af implementeringen af Hjemmeværnets rekrutterings- og kommunikationsstrategi.

På arrangementet fik unge fra lokalområdet en forsmag på, hvad det vil sige at være soldat i eskadrillens skarpe og specialiserede Security Force-deling. De mærkede adrenalinsuset på egen krop, da de afprøvede at være soldater, som skulle rykke ind og forsøge at indtage et fjendtligt område.

Stor gevinst Nu er de nye frivillige i gang med deres grunduddannelse, så de inden længe kan indgå som aktive soldater i eskadrillen. Det er et kæmpe scoop i forhold til de foregående år. I 2023 fik eskadrillen otte nye medlemmer, og før det kom der i gennemsnit to-fire nye medlemmer om året. „Altså, at kunne byde hele 12 nye frivillige velkommen hos os – det er virkelig en stor gevinst,“ fortæller rekrutteringsspecialist Patrick Stryhn.

„Det har krævet en hel del ekstra ressourcer at få så mange nye med om bord, og vi har virkelig lagt meget energi i projektet. For eksempel tog det noget længere tid at få gennemført alle samtalerne med de nye folk. Men det har været det hele værd,“ siger Patrick Stryhn.

Effektivt koncept Flyverhjemmeværnet gentog konceptet i en tilrettet form hos en eskadrille i Østjylland sidste efterår, hvor også Patrick Stryhn og andre fra hans team var med på sidelinjen.

Også her resulterede det i en del nye frivillige soldater. Derfor tager Flyverhjemmeværnet også konceptet i brug igen flere steder i år.

Selv er Patrick Stryhn ikke i tvivl om konceptets styrke: „Med konceptet kan vi målrette vores rekrutteringsindsats mod den målgruppe, som den enkelte underafdeling i Hjemmeværnet har behov for. Vi har nogle tilbud og aktiviteter, som du ikke kan få eksempelvis i den lokale fodboldklub, og vi har mange spændende uddannelser på hylderne. Det tiltaler de unge. Men vi skal også hele tiden være på dupperne, så vi er attraktive og kan give nye soldater et meningsfuldt ståsted,“ mener Patrick Stryhn. ✗

Eskadrillen følger dermed den positive rekrutteringstendens, som Hjemmeværnet oplevede i 2024 med rekordmange nye frivillige.

Personligt er Patrick Stryhn da også stor fan af Hjemmeværnets nye målrettede rekrutteringskoncept.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 35

REKRUTTERING DER VIRKER

Effektiv målrettet rekruttering × Hjemmeværnet har haft stor succes

× Flyverhjemmeværnet har afholdt Åben

med et nye målrettet rekrutterings-

Træning på Antvorskov Øvelsesplads

koncept. Det seneste års tid har det

henvendt til unge omkring 30 år.

kørt som pilotprojekt med fysiske rekrutteringsarrangementer som omdrejningspunkt.

× Formålet med konceptet har været at

× Som en del af konceptet har de interesserede, der takkede ja til medlemskab, fået tilbudt et såkaldt Fast Track-forløb, så de bliver hurtigere

få erfaring med, hvordan man mål-

uddannet. Det er dog ikke alle, der

rettet rekrutterer frivillige til Hjem-

har benyttet sig af det.

meværnet. Koncepterne er målrettet specifikke målgrupper.

× Marinehjemmeværnet har afholdt

× Den foreløbige evaluering viser, at konceptet har været et særdeles brugbart og effektivt rekrutterings-

Lillebælt kalder i Fredericia-området,

værktøj. Samlet har de tre projekter

og Åbent Hav på Fyn, der involvere-

resulteret i 91 nye frivillige soldater.

de fem flotiller, begge henvendt til 30-35-årige.

Hjemmeværnet har gennemført en række målrettede rekrutteringsprojekter, hvor de interesserede har fået en forsmag på at være frivillig soldat. Her fra Åbent Hav på Fyn i 2024.

Foto: Jonas Vandall.

36 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

REKRUTTERING DER VIRKER

Der er al mulig grund til at juble og være glad. For efter mange års fald er det i 2024 lykkedes Hjemmeværnet at få den største stigning i antallet af nye frivillige i mere end 40 år.

Rekordmange vil være frivillig soldat REKORDMANGE DANSKERE valgte i jubilæ-

umsåret 2024 at blive en del af Hjemmeværnet. Helt nøjagtig 1.613 personer meldte sig i jubilæumsåret under fanerne, hvilket er hele 35 procent flere end i 2023.

Der er tale om den største tilgang af frivillige i mere end 40 år, og det har da også trukket store overskrifter og massiv omtale i medierne. Meget tyder tilmed på, at tendensen fortsætter i 2025, hvor interessen for at blive frivillig soldat nærmest er eksploderet i årets første måneder.

Fællesskabet trækker En af de nye soldater er 38-årige Anna Kirstine Kaae fra København. Da hun for et par år siden vendte hjem efter flere år i udlandet, blev hun ramt af et behov for at gøre noget aktivt i det kaos, som hun oplevede, at verden befandt sig i: „Fællesskabet i Hjemmeværnet giver i den grad mening, og det giver en form for indre ro, når alt er så kaotisk omkring os,“ fortæller Anna Kirstine Kaae.

Sylvester Krogh Banke er også ny i Marinehjemmeværnets flotille i Svendborg. Han søgte ind efter han deltog i rekrutteringsarrangementet Åbent Hav og er allerede vild med at være en del af Hjemmeværnet: „Jeg forstår faktisk ikke, at der ikke er flere, som vælger Hjemmeværnet til. Særligt når man tænker på den sikkerhedspolitiske situation, vi oplever nu, hvor der er brug for, at vi i langt højere grad kan forsvare os selv,“ siger Sylvester Krogh Banke.

og fortsætter: „Udviklingen skyldes især den sikkerhedspolitiske udvikling og invasionen af Ukraine, som har medført en stigende interesse for at blive frivillig i Hjemmeværnet.

Samtidig har vi i Hjemmeværnet arbejdet aktivt med forskellige branding- og rekrutteringsindsatser for at tiltrække interesserede,“ siger han.

Tilgang af frivillige i Hjemmeværnet fra 2020 til 2024

Tilgangen af frivillige er støt stigende.

Stigning på 35% fra 2023 til 2024

1.500

1.000

500

0 2020

2021

2022

2023

2024

Kilde og grafik: Hjemmeværnskommandoen

Kommitteret Hans Andersen supplerer: „Den store interesse for at blive frivillig soldat i Hjemmeværnet understreger, at flere danskere ønsker at gøre en forskel. Det er vigtigt, når verden ser ud, som den gør.“ Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er tilfreds med Hjemmeværnets positive tilgang: „Det har min største respekt, at flere vil bruge deres fritid og evner på at være med til at passe på Danmark,“ siger forsvarsministeren. ✗

Positiv udvikling Den positive tilgang betyder, at den samlede styrke af frivillige soldater nu står stærkere. „Det er en positiv udvikling, der er grund til at være stolt af,“ siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen,

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 37

REKRUTTERING DER VIRKER

Mio Orth tv., Sylvester Krogh Banke og Rune Jørgensen synes, at det har været en kæmpe styrke, at de har kunnet følges ad i flotille 244 Svendborg.

Det har givet dem et super sammenhold.

Nye gaster er bidt af det maritime fællesskab i Svendborg Rune Jørgensen, Mio Orth og Sylvester Krogh Banke er nye engagerede frivillige gaster i Svendborg. De er alle kommet med om bord i Marinehjemmeværnet efter det målrettede rekrutteringsprojekt Åbent Hav, som kulminerede i august 2024.

TEKST: CHARLOTTE BAUN SENHOLT ✗ FOTOS: JONAS VANDALL

38 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

REKRUTTERING DER VIRKER

SELV OM Rune Jørgensen, Mio Orth og

Sylvester Krogh Banke kun har været en del af Marinehjemmeværnets sydfynske Svendborg-flotille i godt et halvt år, så taler de allerede nu begejstret og engageret om deres nye tilhørsforhold og det frivillige maritime fællesskab, som de er blevet en del af.

De tre nye flotillemedlemmer er kommet til efter sidste års succesfulde målrettede rekrutteringsprojekt Åbent Hav. Det involverede fem fynske flotiller og kulminerede i august med en håndfuld arrangementer, hvor de mange tilmeldte fik en fantastisk dag på vandet i virkelig flot sejlervejr.

Projektet er en del af implementeringen af Hjemmeværnets rekrutterings- og kommunikationsstrategi, og samlet set har Åbent Hav resulteret i en tilvækst af næsten 40 nye frivillige på tværs af de fem flotiller på Fyn. I Svendborg har de fået ni nye frivillige, og lige fra dag ét har Svendborg-flotillen modtaget de nye medlemmer med åbne arme, så de har følt sig velkomne om bord.

Den tiltrængte vitaminindsprøjtning har selvfølgelig også givet travlhed, ikke mindst for flotillens rekrutteringsspecialist, Dorte Lauritzen, der efter Åbent Hav brugte rigtig mange timer ved sit spisebord derhjemme for at koordinere, sende sms’er og sikre sig, at der var styr på både orienteringssamtaler, iklædning og uddannelse. „Jeg må også sige, at det har vist sig at være en kæmpe styrke at få så stor en flok ind på samme tid, fordi det giver et særligt sammenhold blandt vores nye medlemmer,“ siger Dorte Lauritzen, der har været det faste anker for de nye frivillige.

Hun sidder også med ved bordet, da vi møder Rune Jørgensen, Mio Orth og Sylvester Krogh Banke til en flotilleaften i starten af marts. De er alle tre nu i fuld gang med at blive fuldgyldige gaster og har allerede fået sat hak ved både grunduddannelse og en gennemført dæksgastuddannelse.

på en SURVEX (en weekend på farvandsovervågning), så opgaverne om bord på fartøjet MHV 810 Luna og livet til søs ruller nu i årerne på dem.

Flere burde melde sig Sylvester Krogh Banke er faktisk lidt overrasket over, hvor vild han er blevet med at være frivillig mariner efter den relativt korte tid.

Samtidig roser han de andre garvede i flotillen for, at „de kan rumme sådan en grøn og uerfaren mand“ som ham, der ikke vidste ret meget om at sejle. „For hver dag der er gået, siden jeg kom ind, er jeg bare blevet mere og mere hooked. Jeg forstår faktisk ikke, at der ikke er flere, som vælger det frivillige forsvar til. Særligt når man tænker på den sikkerhedspolitiske situation, vi oplever nu, hvor der er brug for, at vi i langt højere grad kan forsvare os selv,“ siger Sylvester Krogh Banke.

For ham er det også et vigtigt signal at sende, at der i Hjemmeværnet findes kapaciteter, som er klar til at bidrage til forsvaret af Danmark. „I Marinehjemmeværnet kan vi jo bidrage til vigtige militære opgaver som for eksempel farvandsovervågningen til søs, som jeg selv har prøvet – og det var bare fedt,“ siger Sylvester Krogh Banke, der stolt fortæller alle, han kender, at han nu er frivillig mariner.

Fakta om Flotille 244 Svendborg × Den sydfynske flotilles aktive styrke bestod før Åbent Hav-arrangementet i af 40 frivillige.

× Arrangementet tilførte flotillen ni nye frivillige og samtaler med yderligere tre interesserede.

× Flotillen står midlertidigt på et skærpet beredskab.

Deres fartøj MHV 810 Luna ligger for tiden i havn på Langeland, fordi flotillen har fået flere opgaver i

Derudover har de været på adskillige uddannelsessejladser, og nogle har også sejlet med

Storebælt.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 39

REKRUTTERING DER VIRKER

Bidt af livet til søs Også Rune Jørgensen er blevet bidt af livet til søs i Marinehjemmeværnet. Han er meget glad for at være en del af holdet, selv om han slet ikke kendte til Marinehjemmeværnet i forvejen.

er styr på tingene. Det gør mig tryg,“ siger Mio Orth.

„Jeg kendte kun Hjemmeværnet fra de parkeringsvagter i gule veste, man ser ved forskellige arrangementer,“ fortæller Rune Jørgensen, der nærmest stråler af begejstring, når han fortæller om sin nye fritid i uniform, som han slet ikke kan få nok af. Han har allerede mange drømme for de fremtidige funktioner, som han vil forfølge.

„Hjemmeværnet giver en anden mening nu med mere alvor. Vi skal løse flere militære opgaver som under den kolde krig og eksempelvis holde øje med russiske skibe. Men det giver også en ekstra spænding,“ mener Mio Orth.

Hvis der igen skal være Åbent Hav på Fyn, står han klar til at være ambassadør og forklare nye interesserede om værdien af Marinehjemmeværnet.

Utrolig stor seriøsitet Mio Orth, der godt kendte til Marinehjemmeværnet i forvejen, fremhæver især den utrolige seriøsitet, hun har oplevet i flotillen. „Jeg har virkelig kunnet mærke, at de garvede i flotillen har styr på, hvordan man skal gebærde sig på et fartøj. Men det er også super vigtigt, og jeg kan godt lide et system, hvor der

Hun har som andre også noteret sig, at den sikkerhedspolitiske situation efter Åbent Hav sidste år er blevet mere tilspidset.

Både Rune Jørgensen, Mio Orth og Sylvester Krogh Banke er rørende enige om, at det har været en kæmpe styrke, at de nye startede sammen i en større gruppe. Rune Jørgensen og Mio Orth fulgtes også ad på grunduddannelsen. „Det er dejligt at være så mange nye, for vi kan spejle os i hinanden, og det giver et virkelig godt sammenhold,“ lyder det samstemmende fra de nye gaster, som på kort tid har udviklet et engageret og nært forhold til det at være en del af Danmarks Frivillige Styrke.

For deres mentor, rekrutteringsspecialisten Dorte Lauritzen, er der ingen tvivl om, at Hjemmeværnets målrettede rekrutteringsstrategi har vist sig at være effektiv – også selv om der har været nogle børnesygdomme undervejs såsom nogle stramme tids- og køreplaner. „Tidligere fik vi nye folk ind sådan drypvis, og ingen havde rigtig ansvaret for dem. Det mistede vi medlemmer på. Nu har vi besluttet, at det er min opgave at stå for onboardingen af de nye. Så jeg er kæmpe fan af konceptet, som har øget tilgangen hos os og gjort os mere robuste. Det er tiltrængt,“ siger Dorte Lauritzen tilfreds. ✗

Rekrutteringsspecialist Dorte Lauritzen er stor fan af Hjemmeværnets nye målrettede rekrutteringskoncept, som har løftet indtaget af nye frivillige betydeligt.

40 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

REKRUTTERING DER VIRKER

Tæt på de nye gaster

Mio Orth 46 år

Sylvester Krogh Banke 45 år

Rune Jørgensen 38 år

Mio Orth kendte i forvejen til Marinehjemmeværnet, da hun meldte sig til Åbent Hav i Svendborg. Her fik hun blandt andet lov til at sejle med i en gummibåd, og det tiltalte hende.

I første omgang var det muligheden for at lære at sejle, som fik Sylvester Krogh Banke til at bide på krogen og søge ind i flotillen sidste år.

Rune Jørgensen tog med til Åbent Hav på opfordring fra Mio Orth, som nu også er en del af flotillen. Han har sejlet og fisket meget i farvandet omkring Sydfyn, men kendte ellers ikke meget til Hjemmeværnet.

Mio Orth er meget glad for den store rummelighed, åbenhed og imødekommenhed, som hun har oplevet i flotillen, hvor hun virkelig føler sig hjemme. Og så kan hun godt lide, at der er styr på tingene i Marinehjemmeværnet. Hun ser frem til sommeren, hvor der bliver endnu bedre muligheder for at komme ud på vandet.

Mio Orth starter på uddannelsen til kommunikationsgast til sommer.

Hun er også interesseret i at blive gummibådsfører. Desuden tiltaler det hende at blive sundheds- og træningsvejleder og let maskingeværskytte.

Men han har ikke fortrudt sit nye liv som frivillig, selv om alt på skibet for en landkrabbe som Sylvester Krogh Banke har været nyt. Nu er han så småt begyndt at få nogle opgaver, som han gennem grunduddannelse og dæksgastuddannelse er blevet klædt på til. Han har også været med på en opgave, hvor flotillen overvågede et russisk fartøj i Storebælt. Det var en kæmpe oplevelse, og han er stolt over at gøre en forskel i uniform.

På sigt vil Sylvester Krogh Banke gerne uddanne sig til navigatør.

Især har det været en kæmpe oplevelse for Rune Jørgensen at komme ud på sejladser med overnatning om bord. Det er næsten som at være en del af en familie, mener han, og han ser frem til alle sejladserne. Han har også været med ude på en SURVEX, hvor flotillen pludselig fik en SAR og skulle hjælpe en nødstedt og forkommen mand om bord på deres fartøj.

Rune Jørgensen er tændt på at uddanne sig til kommunikationsgast og gummibådsfører.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 41

SÅDAN MELDER DU OM MISTÆNKELIGE DRONER Flyvende droner spiller en stadig større rolle militært. Ikke kun på slagmarken, men også som muligt redskab til at rekognoscere og spionere i Danmark. Lær mere om droner og om, hvordan du melder mistænkelige hændelser med droner videre til rette myndighed.

MELD OM MISTÆNKELIGE DRONER

Hvad gør du, hvis du oplever en mistænkelig hændelse med en flyvende drone? Så skal du melde den til rette myndighed.

Det kan være, at du ser en drone flyve omkring ved et militært område eller ved kritisk infrastruktur som lufthavne, havne, kraft- og vandværker eller lignende.

Hvis hændelsen virker mistænkelig, så meld det til Forsvarets Operationscenter og til politiet.

VÆR OPMÆRKSOM

Som soldater i Hjemmeværnet bidrager vi hele tiden til sikkerhed og tryghed i Danmark. × Vi er opmærksomme på hverdagen omkring os, også når vi ikke er i uniform. × Vi kender vores lokalområde og lægger mærke til, hvis der sker små eller store ændringer i forhold til, hvordan ting plejer at være. × Vores meldinger kan være en vigtig brik til, at myndighederne kan reagere hurtigt og hensigtsmæssigt.

TEKST: THOMAS TIM JENSEN ✗ ILLUSTRATIOER: RASMUS MEISLER

DRONER

TRIN FOR TRIN:

FRA OBSERVATION TIL MELDING AF DRONER

Brug din sunde fornuft og erfaring med meldinger, når du rapporterer en dronehændelse. Følg disse enkle trin, så er du godt på vej.

2 1

DOKUMENTÉR

Tag fotos eller optag video af dronen og hændelsen, hvis det er muligt.

MELD TIL RETTE MYNDIGHED

OBSERVÉR

× Notér detaljer om tid og sted for, hvor du observerer dronen eller dronerne og deres type, flyvemønster og eventuel fjernpilot (Hvornår, Hvad, Hvor).

Hvis du oplever en mistænkelig hændelse med droner, som kan true militær sikkerhed, skal du melde det, både til Forsvarets Operationscenter (JOC) og til politiet, som begge er bemandet alle dage døgnet rundt. telefon · 72 81 23 00

× Hvor stor er dronen, hvor mange rotorer eller propeller har den, og er der særlige kendetegn?

mail · FKO-KTP-JOC@fiin.dk Hvis dronehændelsen kun berører civil sikkerhed, skal du kun melde det til politiet på

× Giv også detaljer om hele situationens forløb (Hvorledes).

44 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

telefon 114.

DRONER

3

MELD KORREKT

4

UNDGÅ KONFRONTATION

5

FØLG OP

Brug principperne fra meldingsblanketten, og afgiv din melding med det samme per e-mail og/eller telefon.

Forsøg ikke at forstyrre dronen eller at konfrontere fjernpiloten fysisk.

Hjælp myndighederne med yderligere information, hvis de beder om det.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 45

DRONER

KEND DIN DRONE Flyvende droner kan være civile eller militære, de kan være fra meget små droner beregnet til kortdistanceovervågning til meget store taktiske eller strategiske droner. Droner kan have kortere eller længere operationstid. De kan bruges til forskellige formål, som oftest rekognoscering og overvågning samt fremførelse af våben.

På engelsk kaldes flyvende droner ofte Unmanned Aerial Systems (UAS) eller lignende. Det er vigtigt at huske, at en drone ikke kun er selve den flyvende enhed med rotorer eller propeller. En drone omfatter hele systemet af påmonterede sensorer (for eksempel kameraer), elektronik og signalmidler, fjernpilot samt regler og praktik for brug af dronen.

LÆR MERE

× På trafikstyrelsen.dk kan du læse om flyvezoner og forbudszoner og om kravene til uddannelse til fjernpilot (A1/A3 og A2). × Læs og øv dig i at bruge Hjemmeværnets meldebog (HVS 1001-001-24, maj 2016). × Tag eller gentag Opmærksomhedsuddannelse 8210, som er et kursus, du kan tage online på MinUddannelse via hjv.dk.

TYPISKE SCENARIER FOR DRONEHÆNDELSER I de følgende situationer skal du være særligt opmærksom, når du observerer droner.

BEGIVENHEDER

FLYVEFORBUDSZONER

MILITÆRE ANLÆG M.M.

Mistænkelig droneaktivitet ved militære eller offentlige arrangementer. Droner, der flyver her, har muligvis tilladelse til det, muligvis ikke.

På trafikstyrelsen.dk kan du se et kort over flyveforbudszoner. Her må der ikke flyve droner.

Droner, der flyver tæt på eller ind over kaserner, depoter, midlertidigt militært område, øvelsesområder, kritisk infrastruktur eller ved kongelige boliger.

46 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

DRONER

BRUG ALDRIG PRIVATE DRONER I TJENESTEN

Du må aldrig bruge din egen eller andres private droner i forbindelse med din tjeneste i Hjemmeværnet.

Dette gælder altid og uden undtagelse. Her er hvorfor:

Din drone kan risikere at optage og videresende fotos, video eller andre elektroniske signaler, som ikke må deles med fremmede magter.

Din drone kan komme til at forårsage en ulykke, som skader personer eller ejendom.

Hjemmeværnet er selvforsikrende og dækker ikke skader sket på eller med private droner.

Din egen adfærd som fjernpilot risikerer at skabe usikkerhed omkring din aktivitet.

Du kan kompromittere militær eller civil sikkerhed.

Du kan risikere at forstyrre danske myndigheders operationer.

DRONER

DRONETEST: STYRKET OVERVÅGNING UNDER VANDET To forskellige typer af undervandsdroner er i gang med at blive testet i et pilotprojekt i Marinehjemmeværnet. Håbet er, at dronerne i fremtiden kan bruges til Marinehjemmeværnets løsning af en række opgaver for Søværnet og Forsvaret.

TEKST ✗ FOTO: FRIDA KRUSE LIND

HVAD GEMMER SIG PÅ HAVBUNDEN? Sidder der noget mistænkeligt på kajen eller undersiden af et skib? Det er spørgsmål, som undervandsdroner kan være med til at besvare.

Marinehjemmeværnet har siden sommeren 2024 været i gang med et pilotprojekt, der skal være med til at klarlægge, hvordan undervandsdroner kan bidrage til Marinehjemmeværnets opgaveløsning.

I pilotprojektet har frivillige fra Marinehjemmeværnet været ude at teste to typer af undervandsdroner, der på forskellig vis giver mulighed for at undersøge, hvad der foregår under havoverfladen. Hvis pilotprojektet går vel, kan de komme til at spille en vigtig rolle, når Marinehjemmeværnet skal løse forskellige opgaver for Søværnet og Forsvaret.

Undersøgelser af havneområder To forskellige typer af undervandsdroner testes i pilotprojektet: den fjernstyrede Sentinus ROV (Remotely Operated Vehicle), hvis kameraer kan bruges til at foretage undervandsinspektioner, og den 2,2 meter lange

48 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

LAUV (Light Autonomous Underwater Vehicle), der ved hjælp af side-scan sonar kan afsøge havbunden.

Sentinus-dronen kan blandt andet bruges til Host Nation Support-opgaver, hvor allierede skibe skal sikkert til og fra danske havne.

Dronen kan her bruges til at undersøge, om der sidder noget på eksempelvis en kaj eller skibsskrog, som kan være til fare for skibene. „Det er groft sagt et fjernstyret kamera til undervandsbrug. Ved hjælp af dens kameraer kan du kigge på noget under vandet og dermed danne et billede af den struktur, den ser her,“ fortæller Martin S., der er orlogskaptajn i Marinehjemmeværnet.

Til Host Nation Support-opgaver kan en drone som Sentinus bruges til at supplere det arbejde, Søværnets minerydningsenhed foretager sig. Den gør det nemlig muligt at afsøge eksempelvis et kajområde, inden dykkerne ankommer, og dermed kan den på forhånd bidrage til at afgøre, hvad der er væsentligt

KORT NYT

For at blive fortrolige med den nye teknologi træner de frivillige fra Marinehjemmeværnet jævnligt forskellige steder i landet. Sentinus-dronen er her i gang med at blive testet.

for dykkerne at undersøge nærmere, fortæller orlogskaptajnen. „Det ville kunne spare en masse tid for dykkerne, for så kan minerydderne fokusere deres indsats på nogle bestemte hotspots, i stedet for at de skal undersøge hele området,“ siger Martin S. Undersøgelser af havbunden Den anden type drone, LAUV, er beregnet til at afsøge eller afmåle større områder af havbunden. Med sin side-scan sonar, der fungerer ved hjælp af lydbølger, kan dronen scanne havbunden og derigennem være med til at danne et billede af, hvad der befinder sig på dybet af vandet.

Også den kan være et effektivt redskab til Host Nation Support-opgaver, hvor allierede fartøjer skal i havn i Danmark. LAUV-dronen kan nemlig her undersøge de ruter, som skibe skal sejle ind til danske havne, inden de anløber. At de frivillige fra Marinehjemmeværnet ved hjælp

af undervandsdroner nemmere kan danne sig et billede af, hvad der foregår under vand, er bestemt positivt, lyder det fra Louis Andersen, der er en af de frivillige marinere, der har været med til at teste LAUV-dronen. „Normalvis ved vi ikke så meget om, hvad der foregår under vandet. Men det kan vi finde ud af nu. Det er jo meget rart at vide, hvad der ligger på havbunden,“ siger han.

Styrker løsningen af militære opgaver Begge typer af undervandsdroner, der testes i pilotprojektet, kan være med til at styrke Marinehjemmeværnets evne til at støtte vigtige militære opgaver for Søværnet, vores allierede og generelt sikkerheden til søs. Derfor giver det god mening, hvis undervandsdroner som disse i fremtiden kan være en fast del af Marinehjemmeværnets kapaciteter, lyder det fra orlogskaptajn Martin S. „Vi er jo Søværnets primære samarbejdspartnere, og vi har en

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 49

DRONER

masse frivillige medlemmer, som kan løfte relevante opgaver. Håndteringen af droner er noget, vi kan støtte Søværnet direkte med, og det er en kapacitet, som er efterspurgt, så det giver mening at kunne supplere Søværnet på dette område,“ siger han.

Samtidig giver undervandsdronerne gode muligheder for at kunne løse opgaver rundtom i hele landet, da de nemt kan transporteres til de områder, hvor der er behov for dem.

Undervandsdroner i en helt anden kaliber Pilotprojektet er affødt af forsvarsforliget 2018-23, der afsatte penge til en modernisering af Hjemmeværnets materiel, så løsningen af sikrings- og bevogtningsopgaver kunne styrkes.

Håndteringen af droner er noget, vi kan støtte LAUV og Sentinus er dog ikke de første Søværnet direkte med, og det er en kapacitet, undervandsdroner, der prøves kræfter med i Marinehjemmeværnet. Tidligere pilotprojekter som er efterspurgt, så det giver mening at kunne har også testet brugen af undervandsdroner, men det har ikke været i samme skala som nu. supplere Søværnet på dette område. „Vi har tidligere haft projekter med undervandsdroner, som ikke har været fundet brugbare til det, de skulle. Men med de her undervandsdroner er vi oppe i en helt anden liga, både prismæssigt og kapacitetsmæssigt,“ udtaler Martin S. At få mulighed for at være med til at teste en kapacitet af den kaliber, som dronerne er i, vækker begejstring hos de marinere, der har været en del af pilotprojektet. „Det er sjovt og spændende at være med til. Nu har jeg sejlet i gummibåd til Host Nation Support før, og det er fedt nu at få et stykke værktøj, som i den grad styrker vores indsats,“ fortæller Louis Andersen.

Kræver træning Indtil nu har frivillige fra Marinehjemmeværnets flotille i Frederikshavn, Hundested og Helsingør og Marinehjemmeværnets specialenhed Maritime Force Protection (MFP) taget del i pilotprojektet. De frivillige har været på kurser og træner jævnligt forskellige steder i landet for at blive fortrolige med den nye teknologi.

50 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Martin S, orlogskaptajn

„Det er ikke bare at trykke på en knap. Der er nogle ting, der skal forberedes, afklares og ordnes, inden man søsætter og opererer dem.

Man skal øve det nogle gange for at opnå den erfaring, der skal til,“ fortæller Martin S. Træningen med LAUV-dronen er foregået i tæt samspil med Søværnets minerydningsenhed, kaldet MCM Danmark. De har været med på sidelinjen og givet stor mulighed for erfaringsudveksling, og det er noget, Louis Andersen er særligt begejstret for. „Det har været sjovt og spændende. Samarbejdet med MCM Danmark har været helt fantastisk, for det har givet nogle kontakter og muligheder,“ fortæller han.

Fine resultater Pilotprojektet, der nu har stået på i omtrent otte måneder, har foreløbig givet fine resultater, fortæller Martin S.

DRONER

SENTINUS ROV Den gule og sorte LAUV-drone ligner næsten en torpedo. Den kan meget effektivt scanne større områder af havbunden.

(REMOTELY OPERATED VEHICLE) STYRES MED CONTROLLER/JOYSTICK

16 KG VÆGT

1M

LÆNGDE

8

KAMERAER

„Overordnet set går det rigtig godt, selvom der selvfølgelig har været nogle udfordringer, og der stadig er en masse ubekendte. Især med testen af LAUV-dronen er vi kommet langt. Vi har fået en masse erfaringer, og de frivillige er blevet dygtige til at håndtere dronen. De har formået at få billeder op, der har samme kvalitet som dem, Søværnet får,“ siger han.

Pilotprojektet forventes afsluttet ved udgangen af 2025, men inden da er forhåbningen, at Marinehjemmeværnet så småt kan begynde at byde ind med konkrete opgaver for Søværnet, og at endnu flere frivillige bliver uddannet i at håndtere undervandsdroner. ✗

LAUV

(LIGHT AUTONOMOUS UNDERWATER VEHICLE)

40 KG 2,2 M VÆGT

LÆNGDE

TIL AFSØGNING AF HAVBUND VED HJÆLP AF SIDECAN-SONAR

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 51

KORT BLÅ NEGL NYT

52 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

KORT BLÅ NEGL NYT

Søvnløse nætter, mudrede støvler og forsvar i en ny virkelighed Den benhårde patruljeøvelse Blå Negl har i mange år været en af Hjemmeværnets mest udfordrende og prestigefyldte øvelser, men i år var der en særlig alvor bag de mudrede støvler og søvnløse nætter.

Med en skærpet sikkerhedspolitisk situation i Europa og øget fokus på territorialforsvar var øvelsen mere aktuel end nogensinde.

nationalt forsvar, men om at styrke samarbejdet med vores allierede. I en tid, hvor truslerne mod Europas stabilitet rykker tættere på, er forberedelse og fælles indsats vigtigere end nogensinde.

TEKST: NADJA WESTERGAARD

Efter halvandet døgn med fysisk og mentalt pres var det for tredje år i træk et litauisk seksmandshold, der kunne kalde sig vindere. ✗

✗

FOTO: HJV FOTO

Samarbejde, overlevelse og evnen til at operere uset i fjendtligt terræn blev sat på prøve som aldrig før.

Deltagerne skulle navigere gennem udfordrende landskaber, undgå at blive opdaget og løse taktiske opgaver – præcis som de ville gøre i en virkelig krisesituation.

I år deltog 885 soldater fra 11 nationer, herunder Danmark, Portugal, Frankrig, Polen, Letland, Litauen, Finland, Sverige, Schweiz, Tyskland og USA. Den brede internationale deltagelse var med til at understrege, at øvelsen ikke kun handler om

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 53

FARTØJSMESTER

Længere tid på værftet og manglen på reservedele er nogle af de udfordringer, der gør det sværere at leve op til Marinehjemmeværnets ønsker om operativt virke og beredskab til søs.

Slidte fartøjer giver store udfordringer NÅR FRIVILLIGE fra Marinehjemmeværnet

med kort varsel tørner ud på vandet for at overvåge og bevogte danske interesser til søs eller for at redde liv, hvis andre skibe er i nød, så er de godt uddannet til deres opgaver.

Men de fartøjer, de sejler med, er ikke altid lige så effektive til opgaveløsningen, som de frivillige er. Nogle af Marinehjemmeværnets fartøjer er nemlig så slidte, at det stiller flere og flere krav til vedligeholdelse og service – og ikke mindst besætningens tålmodighed.

Et øjebliksbillede, som fartøjsmester Martin Rasmussen fra Hjemmeværnsflotille 242 Østfyn nikker genkendende til. „Det er jo også et emne, vi taler om indbyrdes, når vi FARM’ere mødes,“ fortæller han.

En fartøjsmester, eller FARM’er, som det i daglig tale hedder, er ham eller hende, der har styr på alt om bord på skibet. Lige fra den mindste skrue i værktøjskassen til motorer og gummibådskran.

Martin Rasmussen har været FARM’er i mange år og medlem af Marinehjemmeværnet endnu længere. Han har derfor fulgt fartøjerne en stor del af deres levetid, og som sine kolleger må han konstatere, at der er tale om ældre, slidt og veludtjent materiel.

54 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Slidte fartøjer Vi møder Martin Rasmussen på fartøjet MHV 805 Gemini på en solskinsdag på Slipshavn.

Her lyser Gemini smukt lysegrå med sine bløde kurver vuggende blidt langs kajkanten og mod de jernblå bølgeskvulp.

Men kommer man tættere på, kan man godt se slitagen. Ude som inde, selvom besætning og FARM’er gør deres for at passe vel på skibet. „På dækket finder man skader, hvor vi kan se, at der er tæringer. Derfor bliver der foretaget tykkelsesmålinger af stålet på hele skibsskroget, når vi har hovedsyn, for skroget skulle jo nødig få en læk,“ forklarer Martin Rasmussen.

Især problemer med 800-klassen Marinehjemmeværnet råder over to forskellige hovedtyper fartøjer: en 800-klasse og en 900-klasse. Særligt fartøjer i 800-klassen volder problemer, fortæller Troels Ipsen, chef for Kapacitetscenter Marinehjemmeværnsfartøjer hos Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse (FMI). „Generelt kan jeg sige, at fartøjer i 900-klassen er fuldt ud funktions- og levedygtige i en årrække endnu, mens en række af fartøjerne i 800-klassen er til udskiftning i forhold til levedygtighed, materiel, driftsøkonomi med videre,“ fortæller Troels Ipsen.

TEKST: HELLE KOLDING ✗

FOTOS: TORBEN GLYUM

FARTØJSMESTER

„Jeg passer bare mit job, men det er ikke blevet nemmere gennem årene,“ siger Martin Rasmussen. Han er fartøjsmester for MHV 805 Gemini, som rundede de 30 år sidste år.

Marinehjemmeværnet fik de første fartøjer af 800-klassen tilbage i starten af halvfemserne.

MHV 805 Gemini, som vi sammen med Martin Rasmussen besøger, er fra 1994.

FARTØJER Marinehjemmeværnet har 30 grå fartøjer, der er placeret i havne over hele Danmark, fra Bornholm i Øst til Esbjerg i Vest.

Længere tid på værft Kigger man på oversigten over Marinehjemmeværnets fartøjers værftsophold de senere år, er der en klar tendens. Skibene er længere tid på værft, og det kommer ikke bag på Martin Rasmussen. „Skibene er jo alle af ældre dato, og de bliver altså også godt brugt. De er simpelthen slidte,“ konstaterer han.

Fartøjerne sendes normalt til eftersyn på værft en gang om året. Det er de blevet hele deres levetid. Varigheden af disse værftsophold var oprindeligt et årssyn på to uger, et bundsyn på tre uger og et hovedsyn på fire uger. Men i

Der findes tre typer fartøjer: × 800-klassen, bygget fra 1992 til 2001 × 900-klassen, bygget fra 2003 til 2011 × MHV-851, som er en enkelt ombygget 800-klasse, der er længere end de øvrige fartøjer i 800-klassen Skibene har navne fra astronomiens verden, som Andromeda og Jupiter, efter danske øer, som Enø og Lyø, og navne inspireret af modstandsbevægelsen, som Patrioten og BOPA.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 55

FARTØJSMESTER

FARM’eren holder fartøjet operativt og klar til opgaverne. Det gælder ikke mindst maskinerne og al elektronikken om bord.

2023-24 har der været en del længerevarende overskridelser af varigheden af en del af fartøjernes ophold på værftet, fortæller Troels Ipsen. „Det skyldes til dels større stålreparationer på en række af fartøjerne,“ siger han.

Samtidig servicerer værfterne også andre kunder i form af Søværnets enheder og Kystredningstjenestens fartøjer samt civile kunder, hvilket påvirker værfternes ressourcer og faciliteter, fortæller Troels Ipsen yderligere.

Mangel på reservedele En anden og væsentlig udfordring er, at det til tider kan være vanskeligt at finde reservedele til de gamle skibe fra 800-klassen. „Der er en række materielsystemer på fartøjerne, hvortil visse reservedele er udgået af produktion og ikke længere kan fremskaffes, ligesom leveringstiden for mange reservedele generelt er stigende,“ fortæller Troels Ipsen.

Mangel på reservedele er også noget, Martin Rasmussen har bidt mærke i. „Mange af de reservedele, vi har brug for, er udgået af produktion. Nogle gange kan man godt finde en brugbar erstatning, men andre gange er man nødt til at prøve sig frem, og det er ikke altid lige godt,“ siger han.

FMI gør dog en ihærdig indsats for at løse problemerne, understreger Troels Ipsen. Blandt andet genbruger FMI reservedele andre steder fra og opkøber restpartier af reservedele, forklarer han.

For de nye, vi får ind, er det afgørende, at der er fartøjer at træne i. Du får ikke nogen til at gå til fodbold, hvis der ikke er nogen bold.

Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet

56 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

Udtjente skibe vækker bekymring Marinehjemmeværnet råder over 30 fartøjer.

Men på grund af de mange og lange besøg på værftet og lange ventetider på reservedele er der ofte flere skibe, der ikke er i stand til at indgå i operative opgaver. Faktisk skønner Troels Ipsen, at der nok nærmere „er 22-24 skibe til rådighed på et givent tidspunkt“.

Det giver anledning til bekymring. Og det er ikke kun blandt fartøjsmestrene. „Det nedsætter den tid, fartøjerne kan bruge på opera-

FARTØJSMESTER

Marinehjemmeværnet fik de første fartøjer af 800-klassen tilbage i starten af halvfemserne. MHV 805 Gemini er fra 1994.

tivt virke. Og det er i den grad væsentligt i den tid, vi lever i, hvor vi medvirker særdeles aktivt til en skærpet overvågning til søs. Det udfordrer naturligvis en frivillig organisation som vores, der har brug for fartøjer, som marinerne kan øve og operere fra. Det kan sammenlignes med et fodboldhold, der hverken råder over mål eller bold,“ udtaler kommandør Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet.

HVAD ER EN FARM’ER Fartøjsmesteren (FARM) har som sin ypperste opgave at holde flotillens fartøj operativt, så det er sikkert og

Det kan i sidste ende have konsekvenser for både de nuværende frivillige marineres tilknytning til Marinehjemmeværnet og muligheden for at tiltrække nye frivillige, når fartøjer ikke altid er til rådighed som følge af deres tilstand, pointerer Henrik Holck Rasmussen. „For de nye, vi får ind, er det afgørende, at der er fartøjer at træne i. Du får ikke nogen til at gå til fodbold, hvis der ikke er nogen bold,“ fortæller Henrik Holck Rasmussen.

Spændte på den fremtidige flåde Både fartøjsmester Martin Rasmussen og resten af Marinehjemmeværnet er spændte på, hvad der venter forude. Ikke mindst nu, hvor Forsvaret tilføres flere midler – forventeligt også til en fremtidig flåde. Marinehjemmeværnet har i den forbindelse givet input til udskiftning af flåden i form af operative brugerkrav, der afspejler den opgave, som Søværnet sætter os til. Jeg har stor tiltro til, at vi herved kan komme til at stå med en fremtidssikret, indsatsparat flåde, men i sidste ende er det en politisk beslutning,“ udtaler Henrik Holck Rasmussen.

klar til opgaverne. Det betyder, at der skal være styr på drift af maskiner, elektronik og alt løsøre om bord. Det er en FARM’ers ansvar, at tingene findes og er brugbare.

× På et almindeligt marinehjemmeværnsfartøj er der cirka 2.000 løsdele, der hører under FARM’erens ansvarsområde.

× Ved fejl og mangler er det FARM’eren, der indberetter til myndigheden og bistår ved anskaffelser eller krav om reparation.

× Alle flotiller har en FARM’er, og de fleste også en FARM’er-assistent.

SÅDAN BLIVER DU FARM’ER For at blive fartøjsmester skal du igennem nogle års uddannelse og erfaring, og fagområdet kræver kendskab til Excel og Word på brugerniveau.

På Gemini på Slipshavn er der i hvert fald ingen tvivl om, at en udskiftning af fartøjer vil være en fordel. Martin Rasmussen håber i hvert fald på, at nye fartøjer i fremtiden kan være med til at gøre hans arbejde som fartøjsmester lettere. „Jeg passer bare mit job, men det er ikke blevet nemmere gennem årene,“ slutter han med et smil og et venligt nik mod det fartøj, der er hans fritidsplatform, og hvor han og kollegerne i flotillen bruger rigtig mange timer hvert eneste år. ✗

× Den lovpligtige uddannelse/LPU × Uddannelse som motorpasser og sejladserfaring som motorpasser i 70 timer

× To hjv.dk-kurser × Uddannelse som fartøjsmester

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 57

NYT MATERIEL TIL MOTOV

Nye køretøjer på vej til den motoriserede overvågning Hjemmeværnets motoriserede overvågning står til at få nye køretøjer, der skal erstatte de efterhånden nedslidte Mercedes GD’er.

TEKST: KEVIN SIGVARTSEN ✗ ILLUSTRATIONER: HJK

EFTER EN LÆNGERE udbuds- og udvælgel-

sesproces er der nu fundet en leverandør af den motoriserede overvågnings (MOTOV) nye køretøjer. Valget er faldet på en Mercedesvariant, der vil blive leveret af Ejner Hessel.

I løbet af foråret og sommeren 2025 vil der være en række designmøder, hvor frivillige og fastansatte sammen med leverandøren kigger på, hvordan køretøjerne indrettes, så de bedst muligt understøtter MOTOV’s opgaveløsning.

Den valgte model har været testet intensivt igennem 2024 for at sikre, at komfort, arbejdsmiljø og terrængående egenskaber har været på tilpas højt niveau.

Et lukket køretøj med ringmount Modsat MOTOV’s tidligere åbne køretøjer bliver de nye lukkede, men med et tagmonteret ringmount. Med denne løsning vil det være muligt at besvare ild mere præcist end tidligere samt foretage observationer fra køretøjet.

Nogle af køretøjerne vil blive monteret med spil, og der arbejdes desuden på en løsning med tagbagagebærer, der vil gøre det muligt at medtage mere udstyr.

Det forventes, at de første køretøjer leveres i løbet af 2026 eller 2027. ✗

58 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

NYT MATERIEL TIL MOTOV

Illustrationerne viser ikke det endelige design. Den endelige placering af ringmount og andet udstyr fastlægges under de kommende designmøder.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 59

NATO-AKTIVITET

Frivillige deltager i NATO-opgave TEKST: FRIDA KRUSE LIND ✗

FOTO: ARKIV

Marinehjemmeværnets frivillige har flere gange deltaget i NATO-aktiviteten Baltic Sentry, der har til formål at overvåge og beskytte undersøisk kritisk infrastruktur mod sabotage.

DET VAR IKKE en helt normal sejlads, fartøjsfø-

rer Per Pedersen blev kaldt ud til, da telefonen ringede i februar måned. Per Pedersen og resten af besætningen fra fartøjet MHV 810 Luna, der normalt holder til i Svendborg, blev nemlig sendt ud på farvandsovervågning som en del af NATO-aktiviteten Baltic Sentry. „Det er jo det, vi træner i det daglige. Det er det, vi er med i Marinehjemmeværnet for, så jeg gjorde mig hurtigt nogle overvejelser om, hvordan vi bedst muligt kunne få gennemført den her sejlads,“ fortæller Per Pedersen.

Efter at Marinehjemmeværnet i januar blev en del af Baltic Sentry, har de frivillige marinere været en del af et nyt beredskab, hvor de er på varsel til at blive kaldt ud på overvågningsopgaver for Søværnet. Det var en sådan opgave, Per Pedersen og resten af besætningen fra Luna i februar måned deltog i.

Her fik de til opgave at holde øje med et fragtskib, som Søværnskommandoen havde særlig interesse i, under dets passage i dansk farvand.

Det er blot en ud af flere gange, hvor frivillige fra Marinehjemmeværnet har måttet trække i uniformerne for at bidrage til NATO-aktiviteten.

Skærpet farvandsovervågning NATO-aktiviteten Baltic Sentry har til formål at overvåge og beskytte kritisk undersøisk infrastruktur gennem øget tilstedeværelse af militære kapaciteter. Aktiviteten er iværksat som et resultat af flere skader på kritisk undersøisk infrastruktur i Østersøen. Marinehjemmeværnet bidrager til den skærpede farvandsovervågning på flere måder. Ud over det øgede beredskab,

60 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

hvor frivillige har meldt sig til at kunne sejle ud for at løse specifikke overvågningsopgaver, er alle planlagte farvandsovervågninger i Marinehjemmeværnet, de såkaldte SURVEX, dedikeret til Baltic Sentry. „At vi indgår i den her NATO-aktivitet underbygger kun den skærpede sømilitære udvikling, Marinehjemmeværnet befinder sig i. Med Søværnet som vores fremmeste samarbejdspartner er det selvfølgelig noget, vi bidrager med, og jeg er umådelig stolt over de frivillige marineres bidrag på den front,“ lyder det fra kommandør Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet.

På farvandsovervågningerne skal de frivillige marinere observere, om der er skibe, der afviger fra normalbilledet, og om der er tegn på ulovlig aktivitet eller sabotage af undersøisk kritisk infrastruktur. Det skal være med til at give Søværnet, Forsvaret og NATO et styrket billede af situationen i Østersøen og Kattegat.

Kreative løsninger lokalt i flotillerne NATO-aktiviteten har medført flere nye tiltag hos Marinehjemmeværnets forskellige flotiller. Hos besætningen på MHV 810 Luna har man haft stor fokus på planlægning for på bedst mulig vis at kunne indgå i det nye beredskab. „Allerede da vi meldte os til det her, satte vi os ned i flotillen og talte om, hvordan vi griber det her bedst an. For hvad

NATO-AKTIVITET

gør vi for eksempel med proviant på længere ture? Hvis vi for eksempel skal af sted klokken to om natten, er det jo svært at handle ind,“ fortæller Per Pedersen.

Robuste vagtplaner har samtidig været nødvendige for at have en besætning klar til at hoppe om bord på Luna, hvis behovet skulle opstå. Heldigvis har opbakningen været stor blandt de frivillige, lyder det fra Per Pedersen.

En lidt større udfordring måtte også løses for på bedst mulig vis at kunne indgå i NATO-aktiviteten: nemlig Lunas placering. Flotillen holder normalt til i Svendborg, hvorfra det er vanskeligt hurtigt at komme ud til det primære operationsområde. Løsningen blev at flytte skibet til Langeland.

Andre steder i landet er der indgået samarbejder flere flotiller imellem for at sikre, at man altid kan stille med en besætning, når der er behov for Marinehjemmeværnets støtte. „Det er meget flot, hvordan de frivillige marinere rundtomkring i landet er gået til opgaven og har løst den. Det viser virkelig, at vi står sammen, når opgaverne kræver det,“ udtaler Henrik Holck Rasmussen.

Det er meget flot, hvordan de frivillige marinere rundtomkring i landet er gået til opgaven og har løst den.

Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet

sen yderst tilfreds med besætningens indsats – på trods af at turen bød på søvnmangel. „Umiddelbart gik det fint. Vi løste opgaven og slap fragtskibet der, hvor vi skulle, da det sejlede ind i tysk territorialfarvand. Og så kunne vi vende tilbage til Langeland og gøre os klar til en tur mere,“ siger Per Pedersen.

Hvis der i fremtiden skulle komme flere opgaver som disse, er Per Pedersen da også klar til at hoppe om bord på Luna endnu en gang. „Jeg meldte mig ind Marinehjemmeværnet i sin tid for at gøre en forskel og bidrage til vores alle sammens sikkerhed – om det så er civilt eller militært. Og det vil jeg blive ved med. Jeg synes, det er en vigtig opgave at have, og det gør en forskel for mig at være med i det her,“ siger han. ✗

Klar på endnu flere opgaver Hjemvendt fra opgaven i februar er Per Peder-

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 61

OVERLEVELSE

Få styr på åndedrættet.

Så tankerne.

Overlev.

TEKST: LÆRKE WEENSGAARD ✗ ILLUSTRATIONER: RASMUS MEISLER

OVERLEVELSE

På International Winter Training Course bliver soldater fra Flyver- og Hærhjemmeværnet kastet ud i uvante iskolde omgivelser i Finland. Målet er at lære at overleve, når temperaturen får geværerne til at fryse til, og isen bryder sammen under deres ski.

ET PAR HALVHJERTEDE jokes kryber

gennem mørket, der omfavner en frossen sø. De danske hjemmeværnssoldater, der står ude på isen, forstår ikke ordene. De er dog ikke i tvivl om meningen: En af deres NATO-kollegaer forsøger at udskyde sin egen tur ned i det mørke vand ved at skubbe sin makker foran sig i den kø, der er ved at tage form.

Soldaterne kan ikke se ret meget af det kolde gys, som snart venter dem. Kun skæret fra fakler afslører tre gabende huller i isen, hvor en af deres finske instruktører lige nu foreviser, hvordan de skal komme af med rygsækken og bruge skistavene til at trække sig op af vandet.

En af dem, der følger med i forevisningen, er 34-årige Mathias Grøning fra Hjemmeværnseskadrille 223. Det

er ikke første gang, han i hjemmeværnssammenhænge bliver smidt i isvand. Alligevel basker historier om folk, der er gledet ind under isen, rundt i baghovedet. Bekymringen får dog ikke tid til at udvikle sig yderligere. Som perler på en snor glider soldaterne ind i køen, klar til at tage skridtet ud i selvtillidstesten, hvor de skal bevise, at de har lært at styre den indre panik, der opstår, når kroppen vil gøre alt for at blive varm igen.

Turen ned i den frosne sø er et led i undervisningen på kurset, kaldet International Winter Training Course, hos det finske forsvar. Kurset foregår i Sysmä i Finland og har til formål at give kursisterne militære færdigheder i koldt miljø. Kursisterne bliver udfordret både på deres evner

inden for overlevelsestræning og på deres fysik. Netop udfordringer er det, der har lokket Mathias Grøning ud i de finske vinterskove: „Jeg vil gerne udfordre mig selv og få nogle kompetencer ud over det sædvanlige, som jeg kan undervise i hjemme i min egen eskadrille, men samtidig også bruge, hvis situationen opstår, og vi skal ud og hjælpe NATO-samarbejdspartnere.“ Sammen med frivillige kollegaer fra både Flyver- og Hærhjemmeværnet udgør de det danske bidrag til kurset, hvor der også er soldater fra Tjekkiet, Tyskland, Estland, USA og Schweiz.

Ild og bevægelse på ski Før soldaterne overhovedet kommer i nærheden af det frosne vand, skal

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 63

OVERLEVELSE

de først lære de helt basale overlevelsesfærdigheder i et koldt miljø: Hvordan skaffer de læ, vand og ild i et sneklædt landskab i tocifrede minusgrader? „Det er meget tydeligt, at finnerne er vokset op med, at man altid har noget med sig, der kan starte ild.

Herhjemme har vi ikke lige en pose tørrede træstumper på os, som vi kan brænde af,“ fortæller Mathias Grøning.

Det kolde miljø betyder også, at kursisterne skal tage forbehold, som de ikke er vant til under mindre kolde himmelstrøg. De er eksempelvis blevet anbefalet ikke at vaske deres ansigt i sæbe forud for kurset.

Sæben fjerner det naturlige fedt i ansigtet, og uden det har de øget risiko for forfrysninger.

For Mathias Grøning er kulden i sig selv ikke en udfordring, da han i forskellige sammenhænge tidligere har arbejdet i koldt miljø i adskillige minusgrader. I sin hjemmeværnstjeneste er han delingsfører for Security Force-soldater i Flyverhjemmeværnet, så soldaterhåndværk sidder også på rygraden. Når det altså ikke foregår med to meter lange, glatte plastikbrætter under støvlerne.

Ski er nemlig det foretrukne transportmiddel selv for soldater i det sneklædte landskab, og skiundervisning er derfor også en helt essentiel del af kurset. For Mathias Grøning strækker hans forudgående skierfaring sig til tre dage for omtrent 10 år siden – og han er langtfra den eneste skinovice på kurset. Så kursisterne starter ud med blot at lære at gå på skiene. Så bliver tempoet sat

op, de får rygsække på og til sidst også deres geværer med. „Dernæst lærer vi at reagere over for en modstander på kort afstand på ski. Det er ild og bevægelse, ligesom vi kender det derhjemmefra – man har bare store, lange ski på i stedet for støvler.“ Modsat i de danske temperaturer skal kursisterne være opmærksomme på, at geværernes piber ikke bliver fyldt med sne, når de rejser sig fra en stilling, eller at geværet slet og ret ikke fryser til, mens de bevæger sig gennem terrænet. „Man er hyperopmærksom på sit gevær og på terrænet hele tiden, da det ændrer sig kontant. Pludselig går det stejlt ned ad bakke, så møder man et hegn eller en skov, og så dukker der en sø op.“

Dernæst lærer vi at reagere over for en modstander på Nede i vandet starter han med sit Netop søerne dukker hyppigt op i Finland. Landet kaldes også for de kort afstand på ski. Det er åndedræt. Trækker vejret kontrolleret. Jeg skal nok komme op, jeg tusind søers land og har mere end skal bare have styr på kroppen først, 80.000 af slagsen. At falde igennem ild og bevægelse, ligesom han til sin hjerne. Så hakker det frosne vandspejl på en sø med vi kender det derhjemme- messer han skistavene i iskanten, sparker ski på er derfor ikke blot en selvtilmed benene og trækker lidstest for kursisterne, men også en fra – man har bare store, kontrolleret sig op af vandet. reel fare, som de skal kunne klare sig igennem. lange ski på i stedet Foran ham og de øvrige soldater venter 100 meters løb i strømpesokPrimal panik for støvler.

OVERLEVELSE

I faklernes skær ved kanten af hullet i isen skubber Mathias Grøning tankerne om ulykker under isen væk. Tømmer hovedet. Og hopper i. Han ryger under vandet med hele kroppen, og kulden får alt i hans krop til at skrige på at komme op igen. Bekymringerne om at blive suget ind under isen hvæsser pludselig insisterende i hans tanker.

Så da han får fat i kanten af isen, begynder han instinktivt at sparke med benene. Kroppen vil op. Væk.

Men den instinktive reaktion har den modsatte effekt: Han begynder at glide ind under isen.

Det er netop den primale panik, som kursisterne skal lære at tøjle. Tricket er at genvinde kontrol over sig selv skridt for skridt: „Få først ro på hjertet og kroppen. Erkend så, at det her ikke er en særlig smart situation.

Arbejd dig så metodisk op af vandet,“ forklarer Mathias Grøning.

ker og gennemblødt tøj hen over isen, før de må begynde at tage deres våde tøj af. Til sidst skal de selv genskabe varmen i deres frosne krop ved at løbe videre. For de får ikke noget foræret i de her omgivelser. Ikke at de behøver det længere.

De tager hjem med færdighederne til at klare sig i det kolde miljø. ✗

KURSER OG UDDANNELSE

Vi tager dig med bag facaden og fortæller, hvordan Hjemmeværnsskolen planlægger kurser.

Sådan planlægger Hjemmeværnsskolen sine kurser TEKST: HASNA EGGERS ✗ FOTOS: JONAS VANDALL DET ER ALFA og omega, at Hjemmeværnsskolen udbyder kurser, som matcher det operative behov. Før i tiden har skolen planlagt sin kursusproduktion ved at forhøre sig hos de operative myndigheder, men nu har skolen valgt også at dykke ned i statistikkerne på området.

ikke, at Hjemmeværnsskolen ikke stadigvæk er i dialog med myndighederne. Derimod betyder det, når dialogen finder sted, at Hjemmeværnsskolen nu kan præsentere et mere gennemanalyseret udkast til, hvordan næste år kursusproduktion kan se ud.

„Når vi ser på tallene, er det vores vurdering, at vi kan få mere målrettet uddannelse ud af de samme ressourcer ved at strukturere kursusudbuddet lidt anderledes, end vi tidligere har gjort,“ fortæller skolens stabschef, oberstløjtnant Kent Mikkelsen.

Den nye udvælgelsesmetode betyder

Under dialogen, som foregår i form af en rundrejse hver januar, kan myndighederne melde lokale forhold ind, som udvælgelsesmetoden ikke viser.

Det kan for eksempel være et varsel om Tour de France, som vil kræve flere kurser inden for trafikregulering. „Indtil videre har myndigheder-

66 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

ne givet os god respons på den nye tilgang. Det er nemmere at forholde sig til, at vi for eksempel har fundet frem til et uddannelsesbehov på 80 gruppeførere, frem for at overskue 300 kurser i en kalender,“ afslutter stabschefen.

Er der begrænsede pladser på nogle kurser, er det myndighedernes rolle at prioritere, hvilke ansøgere der er vigtigst at få gennem uddannelsen.

Herefter fordeler Hjemmeværnsskolen pladserne ligeligt mellem myndighederne. ✗

KURSER OG UDDANNELSE

Sådan finder man kursusbehovet

1

UDDANNELSESBEHOV Man søger i DeMars for at undersøge hvor mange der mangler uddannelse til at bestride den funktion, de sidder i.

2

INTERESSE Man ser hvad folk har søgt på af kurser de seneste tre år, for at se hvad der er interesse for.

3

BEVÆGGRUND Dernæst dykker man ned i hvorfor folk

Tilmeldingsfristen til Sommerkursus 2025 nærmer sig I uge 27 åbner Hjemmeværnsskolen i Nymindegab igen portene op for Sommerkursus.

Du skal tilmelde dig via ansøgningsblanketten, som du finder under Hjemmeværnsskolen på hjv.dk. Tilmeldingsfristen er 5. maj 2025.

har søgt de enkelte kurser. Er det, fordi uddannelsen er et krav for den funktion, som de sidder i? Er det, fordi de er på vej til en funktion, hvor uddannelsen er et krav? Eller har de søgt uddannelsen, fordi den er nice to have?

4

FREMTIDIGE BEHOV Det næste trin er et kig i krystalkuglen.

Hvad siger fremtiden? Kommer der for eksempel flere kursister grundet en stor

Sommerkursus afholdes i år fra 27. juni til 4. juli og er en unik mulighed for dig, der ønsker at kombinere dit hjemmeværnsliv med en familiesommerferie og/ eller gerne vil uddanne dig i både et nationalt og internationalt miljø med soldater fra hele Danmark og fra mange forskellige lande rundt om i verden.

tilgang af nye frivillige, så vil det blandt andet kræve flere førere og andre ressourcer at gennemføre den lovpligtige uddannelse.

5

BOPÆL

Igen i år kan du finde en bred vifte af både dansk- og engelsksprogede kurser inden for ledelse, undervisning, logistik, kommunikation med mere.

Et vigtigt element for Hjemmeværnsskolen er, at uddannelsen bliver gennemført det sted i landet, hvor det er mest hensigtsmæssigt for kursisterne. Derfor tager skolen et kig på hvor potentielle

Du kan læse mere om de specifikke kurser i kataloget, som ligger samme sted som ansøgningsblanketten på hjv.dk. ✗

kursister er bosat. Hvis en overvægt af for eksempel er bosat på Sjælland, giver det mest mening at oprette uddannelsen der.

6

FLASKEHALSE Her undersøger man, om der er flaskehalse. For eksempel manglende forudsætningsskabende kurser, manglende fjernundervisning eller steder at gennemføre uddannelserne.

DEN ENDELIGE KURSUSPRODUKTION De seks trin giver en samlet indikation af, hvilke kurser vi skal udbyde det næste år.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 67

KURSER OG UDDANNELSE

SECFOR-uddannelsen bliver ensrettet på tværs af alle enheder.

68 ✗ HJEMMEVÆRNET APRIL 2025

KURSER OG UDDANNELSE

TEKST ✗ FOTO: BENEDICTE RAMFJORD

Ny struktur i SECFORuddannelsen skal sikre ensartethed Flyverhjemmeværnet indfører ny struktur i uddannelsen til Security Force for at sikre en ensartet læring og bedre koordination på tværs af eskadrillerne. Et initiativ startet af de frivillige selv.

I ET JOINT VENTURE mellem Flyverhjemmeværnets frivillige Security Force-soldater og fastansatte stab er strukturen for uddannelsen til Security Force (SECFOR) blevet nytænkt.

Ønsket om omstruktureringen kom fra de frivillige soldater, og med Flyverhjemmeværnets SECFOR-sagsbehandler, major Jimmy Helsinghoff, i spidsen blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af frivillige og den faste stab til at udarbejde en ny plan for, hvordan uddannelsen skal udarte sig. Arbejdet stod på hele sidste år, og den nye struktur blev indfaset i foråret.

Skruet sammen på ny måde Der er ikke ændret i læringsplanen for SECFOR-uddannelsen, men derimod i måden, uddannelsesforløbet er skruet sammen på.

Tidligere foregik en stor del af uddannelsen lokalt hos Flyverhjemmeværnets eskadriller.

Afsættet for arbejdsgruppens opgave var et ønske om at sikre en ensartet undervisning på tværs af alle eskadriller.

De nye uddannelsesforløb er nu opdelt i fire weekendmoduler, der afholdes centralt.

Det femte og sidste modul foregår lokalt i eskadrillerne.

Opstart i foråret Det første modul på det nye uddannelsesforløb har fokus på QRF og defensive opgaver og blev afholdt allerede i marts på Flyvestation Tirstrup. Modul to, der i højere grad handler om de offensive metoder, afvikles i efteråret.

Der vil desuden være mulighed for at gentage modul et og to på Flyverhjemmeværnets årlige Summer Camp i sommerferien næste år, hvor også modul tre og fire afvikles efter samme format.

Formålet er at sikre et godt flow og give både nye SECFOR-soldater og dem, der ikke havde mulighed for at deltage, chancen for at følge med. Tiltagene vil fungere som en kontinuerlig gentagelse af de grundlæggende færdigheder, som er nødvendige for en effektiv træning på tværs af alle enheder i SECFOR. ✗

„For mig var det vigtigste, at det var de frivillige, der tog fat og ville omstrukturere det,“ siger major Jimmy Helsinghoff.

HJEMMEVÆRNET APRIL 2025 ✗ 69