Hjemmeværnet Særnummer 2024 Strategi

SÆRNUMMER · JANUAR 2024

Ny strategisk retning

14

Sådan styrker Hjemmeværnet sit brand

Indhold

08

Hjemmeværnets brand har været udfordret stort set lige så længe, som organisationen har eksisteret.

Her er en eksperts råd til, hvordan vi kommer problematikken til livs.

Da 160 svarede på kaldet fra Lillebælt Henover efteråret er en ny type kampagne blevet afprøvet i Marinehjemmmeværnet – med stor succes.

16

Ny podcast om Hjemmeværnets støtte til Forsvaret og samfundet En ny podcastserie om Hjemmeværnet sætter fokus på det væld af opgaver, der løses både inden for og uden for landets grænser.

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 2

04

Ny rekrutterings­strategi skal sikre flere aktive soldater Hjemmeværnet har brug for flere aktive soldater. Det er kerneopgaven i den nye kommunikations- og rekrutteringsstrategi, der skal lede Hjemmeværnet ind i fremtiden.

STRATEGISK BRANDING

18

Ny fælles kampagne skal styrke båndet til danskerne En ny koncernfælles kampagne er på vej. Den skal hjælpe danskerne med at forstå Forsvaret og opgaverne bedre – og dermed brande organisationen som en god, alsidig arbejdsplads.

20

En god start som soldat i Hjemmeværnet skaber fastholdelse Hvordan nye soldater bliver taget imod, når de møder Hjemmeværnet, kan være altafgørende for, hvordan deres fremtid i organisationen ser ud.

3 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

NY REKRUTTERINGS­ STRATEGI SKAL SIKRE FLERE AKTIVE SOLDATER En ny strategi for rekruttering og kommunikation skal styrke fortællingen om Hjemmeværnet og skabe bedre vilkår for rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater.

Frem mod 2030 er der fokus på at øge antallet af aktive soldater i Hjemmeværnet. Hjemmeværnskommandoen har derfor udarbejdet en ny strategi for kommunikation og rekruttering. Strategien udstikker retningen for hele Hjemmeværnet – ikke kun for rekruttering og kommunikation, men også alle øvrige aktiviteter, der udgør et hjemmeværnsliv.

Det er derfor en strategi, som hele Hjemmeværnet skal arbejde efter.

Strategien skal også hjælpe os til at arbejde mere fokuseret for at opnå de fælles mål.

Hvorfor rekrutterings- og kommunikationsstrategien for Hjemmeværnet:

// AF THILDE LEJRE

• Skaber en rød tråd gennem alle aktiviteter på tværs af organisationen.

• Angiver en klar ansvars- og rollefordeling mellem niveauerne, herunder det frivillige niveau.

• Understøtter en fleksibel og trinvis opbygning af Hjemmeværnets aktive styrke i flere faser frem mod 2030.

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 4

SKABER DET VÆRDI FOR DEN FRIVILLIGE SOLDAT?

ØGER DET KENDSKABET TIL HJEMMEVÆRNET?

STRATEGISK BRANDING

Pejlemærker: For at arbejde fokuseret hen imod den ønskede vækst i aktivstyrken tager strategien afsæt i følgende to pejlemærker:

1. Øger det kendskabet til Hjemmeværnet?

2. Skaber det værdi for den frivillige soldat?

Den kommunikation, der ikke passer under de to pejlemærker, skal fravælges.

→ 5 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

Overordnede mål for strategien: Aktivstyrken skal minimum udgøre 17.500 soldater i 2030.

En fjerdedel af de bekræftede tilmeldinger fra vistillerop.dk skal være fra ansøgere, der har aftjent værnepligt inden for de seneste fem år.

Minimum 75 % af de aktive frivillige skal svare ja til, at de oplever at få den nødvendige information for at kunne udføre hvervet som frivillig soldat.

Andelen af danskere, der svarer, at de føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, skal stige fra 50 % til 70 %.

For at opnå målene i strategien og sikre en vækst i antallet af aktive soldater i Hjemmeværnet har vi fastsat seks spor, vi skal arbejde efter. De seks spor indeholder en række fokuspunkter og projekter, som løbende implementeres, justeres og evalueres. Sporene skal sikre sammenhæng i opgaveløsninger og fremdrift i udviklingen frem mod flere aktive soldater i Hjemmeværnet.

De 6 spor i strategien

1

Brand – styrke fortællingen om Hjemmeværnet

Muligheden for at rekruttere flere frivillige soldater til Hjemmeværnet afhænger af, at flere ved, hvad Hjemmeværnet er, og hvilke opgaver vi løser.

Vi skal derfor have styrket fortællingen om Hjemmeværnet, før vi kan rekruttere.

Det skal ske gennem en offensiv og aktiv PR-indsats, som indeholder både presseaktiviteter, imagekampagner og en aktiv indsats på sociale medier.

Disse indsatser kan I være med til at støtte op om lokalt i 2024.

Hovedpunkterne i spor 1 er, at vi skal: •

• •

Være en aktiv og synlig spiller, når Hjemmeværnet er en del af mediebilledet eller den offentlig debat.

Styrke danskernes viden om, hvilke opgaver Hjemmeværnet løser.

Styrke den militære profil og tilknytningen til det øvrige forsvar og vores vigtigste samarbejdspartnere.

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 6

2

Frivillige rekrutterer frivillige

Rekrutteringen af nye frivillige soldater sker primært ude ved de frivillige og ikke kun gennem betalte kampagner. Potentielle nye frivillige soldater skal kunne identificere sig med at være i Hjemmeværnet, og derfor skal vores frivillige soldater i højere grad end i dag bruges som en ressource og et billede på det hjemmeværn, de er en del af, når nye frivillige soldater skal rekrutteres.

3

Digital udvikling

Hjemmeværnet skal følge med tiden også digitalt, da de digitale platforme er vores ansigt og fortælling udadtil, men også et værktøj, vores frivillige soldater er afhængige af.

Vi skal være med på de digitale løsninger, som resten af Forsvarsministeriets koncern bruger på både eksterne og interne platforme.

4

Målrettet rekruttering

Vi skal i højere grad tilbyde Hjemmeværnet målrettet til specifikke målgrupper og med udgangspunkt i specialiserede funktioner eller enheder. Derfor skal den brede rekruttering suppleres med målrettet rekruttering. Desuden skal vi styrke nye frivilliges rejse ind i Hjemmeværnet, så de oplever at blive hjulpet godt ind i Hjemmeværnet – både

5

Positiv brugeroplevelse

Vores frivillige soldater skal have en positiv oplevelse af at være i Hjemmeværnet, fra de møder Hjemmeværnet første gang, til de siger farvel til Hjemmeværnet og udfylder deres skema for afgang. Hvis der er fokus på oplevelsen, kan vi fastholde den enkelte frivillige soldat længere tid i Hjemmeværnet. Det vil vi blandt andet gøre gennem aktiviteter målrettet den enkelte, en styrket intern kommunikation, mulighed for at være frivillig i alle faser af livet, og ved at alle frivillige skal placeres i enheder, der modsvarer deres interesser.

6

Data og indsigt

Vores indsigter skal understøttes med fakta.

Det betyder, at vi regelmæssigt skal gennemføre undersøgelser og målinger for at blive bedre til rekruttering, fastholdelse og kommunikation. Vi skal måle tilfredsheden blandt vores frivillige, hvorfor man stopper i Hjemmeværnet, og hvad der skal til, for at udvalgte målgrupper melder sig ind.

Vi skal have mere viden om frivillighedens vilkår generelt i Danmark gennem samarbejder med

7 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

Derfor vil vi skabe et ambassadørkorps blandt de frivillige soldater og styrke de funktioner, der har en vigtig rolle i rekruttering.

Hovedpunkter i spor 2 er, at vi skal: • •

Styrke de frivillige soldaters rekrutteringskompetencer.

Bruge employee advocacy som et rekrutteringsværktøj.

Hovedpunkter i spor 3 er, at vi vil: • • •

Koncernfælles løsninger frem for isolerede løsninger.

Målrette til den enkelte.

Tidssvarende platforme.

digitalt og fysisk – blandt andet med den rette information på det rette tidspunkt.

Hovedpunkter i spor 4 er, at vi vil: • • •

Udvikle målrettede rekrutteringskampagner.

Optimere den digitale rejse ind i Hjemmeværnet.

Teste nye måder at gennemføre kampagner på.

Hovedpunkter i spor 5 er, at vi skal: • • •

Styrke ansøgerens og det nye medlems oplevelse af ansøgnings- og optagelsesprocessen.

Styrke sammenhængskraften og vidensniveauet internt i organisationen.

Styrke forståelsen af livet som frivillig i Hjemmeværnet i den frivilliges miljø.

øvrige frivillige organisationer. Desuden skal vi have opdateret vores viden om, hvordan danskerne opfatter Hjemmeværnet, og hvilket kendskab de har til os.

Hovedpunkter i spor 6 er, at vi vil sikre: • • •

Implementering af målgruppe- og afgangsundersøgelse.

Hjemmeværnslivet fra start til slut.

Understøttende data om for eksempel viden om HJV og tilfredshed blandt frivillige soldater.

DA 160 SVAREDE PÅ

KALDET FRA

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 8

82 havde booket plads til en tur i delingens båd hen over lørdag og søndag.

Stadig flere skarpe indsættelser kalder på flere frivillige.

Derfor har Hjemmeværnsflotille 125 Syd – Maritime Force Protection i Fredericia søsat en målrettet rekruttering.

Ankerpunktet var en åbent hus-weekend under navnet ”Lillebælt kalder”, hvor 160 engagerede gæster fik en forsmag på fritidslivet i en hurtig gummibåd.

LILLEBÆLT

9 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

→

// AF FRANK RASMUSSEN / FOTO: KEVIN SIGVARTSEN

Jesper Salling, delingsfører i HVF 125 Syd – Maritime Force Protection

Solen brændte for første gang i ugevis hul i skyerne på en råkold lørdag i november, da Hjemmeværnsflotille 125 Syd – Maritime Force Protection (MFP) åbnede teltdugen for nysgerrige borgere fra Fredericia og omegn. ”Folk her er dybt interesserede og har forberedt sig på, hvad de kommer ind til.

Det er mega positivt. Det gør vores indsats meget nemmere. Vi skal fokusere meget mindre på at forklare, hvad MFP er. De er allerede varmet op, og så skal vi bare sweet­ talke dem til at blive medlemmer,” siger Jesper Salling med et lunt smil.

Han er delingsfører i delingen, som hører under MFP-flotillen i Randers, og har sammen med sin enhed i månedsvis varmet op til netop denne weekend. Her skal det vise sig, om droner, feltrationer, våben og et par hurtige både kan trække folk af huse.

Ud af de 270 tilmeldte er 160 dukket op over de to dage. En af dem er 23-årige Kasper Møllested fra Vejen. ”Jeg er kommet her i dag for at høre mere om at komme ind i militærets verden som civil. Den måde, de har gjort det på, er meget oplysende, og det har i hvert fald

Folk her er dybt interesserede og har forberedt sig på, hvad de kommer ind til.

Det er mega positivt. Det gør vores indsats meget nemmere.

Vi skal fokusere meget mindre på at forklare, hvad MFP er.

Jesper Salling, delingsfører

trukket mig ind. Jeg synes, det er en god oplevelse, og jeg har allerede søgt om at komme til samtale.”

Skræddersyet pilotprojekt Flere skarpe indsættelser i regi af Host Nation Support har længe kaldt på flere frivillige til at løfte ansvaret i landets fire MFP-flotiller. Derfor er delingen med udsigt til Lillebælt fokuspunktet for et nøje tilrettelagt rekrutteringsforløb med start i efteråret og endt uddannelse til sommer.

Pilotprojektet, som omfatter en målrettet kampagne på sociale medier og i bybilledet, en fokuseret åbent hus-weekend, hurtig sagsbehandling af ansøgninger og et fast track-uddannelsesforløb, tegner stregerne til en umiddelbar succes i

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 10

Fredericias Gammel Havn. Det er dog ikke tilfældigt, at flotillen i Randers og delingen i Fredericia er udpeget til pilotprojektet, som strækker sig over trekvart års intensiv indsats. ”Dette projekt kræver, at man har en organisation bag sig, som er villig til at være med til at løfte det. Vi har orienteringssamtaler allerede fra i morgen og tre dage frem. Vi er tre-fire stykker i flotillen, der har uddannelsen til at køre disse samtaler. Det er jo et kæmpe projekt, og det er ikke noget, man bare går ud og gør. Det kræver, at man har en enhed, der er gearet til det,” siger Jesper Salling, som har været en del af Hjemmeværnet i 13 år.

MFP-delingen i Fredericia løser ud over Host Nation Support også lokale opgaver i og omkring Lillebælt.

Ikke længere gråmalede fiskekuttere En anden, som har været med i Hjemmeværnet i årtier, er 46-årige Kristoffer Eriksen fra Skærbæk. Han har været passivt medlem i de fleste af årene, men

Det flotte vejr og den hurtige båd gjorde gæsterne svært tilfredse med oplevelsen.

11 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

→

Fra gaden til MFP-soldat på rekordtid • September-november 2023: Reklamekampagne i Fredericia og omegn • 18.-19. november 2023: Åbent hus i Fredericia Gammel Havn • 20.-23. november 2023: Orienteringssamtaler • Primo december 2023: Distriktsudvalg godkender (ikke) • Medio december 2023: Iklædning af nye medlemmer • 11. januar – 30. juni 2024: Fast track-uddannelse.

den massive kampagne i Fredericia og omegn har vakt en gammel kærlighed til en skarp fritid til live. ”Jeg kan huske Marinehjemmeværnet, fra dengang jeg var ung, og det var gråmalede fiskekuttere. Nu kan jeg så se, at de har fået lidt større både og er blevet til lidt mere.

Og det hjælper på min interesse, at det er reelle forsvarsopgaver og ikke bare civile støtteopgaver. Især når man hører om det der med amerikanske skibe, der er på vej videre. Det er jo den virkelige verden, det er vores virkelige allierede, der skal ind og ud af vores farvande.”

En af naboerne til et dansk farvand er 40-årige Karen Brage, som bor lige ned til Lillebælt. Hun har tilmeldt sig arrangementet sammen med sin mand, da de begge længe har snakket om at melde sig ind i Hjemmeværnet.

”Jeg har set det på Facebook, og jeg syntes, det lød fedt. Jeg har lige taget speedbådscertifikat og har ingen båd. Jeg havde ikke hørt om MFP før, men vi bor lige ned til Lillebælt, så det føles bare perfekt. Det lyder megaspændende.”

Weekenden på den gamle havn er kun starten Én ting er at markedsføre, planlægge og udføre et arrangement som ”Lillebælt kalder” i Fredericia. Det har kastet over 64 orienteringssamtaler og dernæst 38 ansøgninger af sig. Det giver en umiskendelig indikation på, at der ligger et stort efterfølgende arbejde i at iklæde og uddanne nye medlemmer på rekordtid.

Det er Jesper Salling og holdet bag ham udmærket klar over, men det kan ikke tage pusten fra dem i den weekend, hvor de har

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 12

Jeg har lige taget speedbådscertifikat og har ingen båd. Jeg havde ikke hørt om MFP før, men vi bor lige ned til Lillebælt, så det føles bare perfekt. Det lyder megaspændende.

Karen Brage, Skærbæk

Jeg synes, det er en god oplevelse, og jeg har allerede søgt om at komme til samtale.

Jeg kan huske Marinehjemmeværnet, fra dengang jeg var ung, og det var gråmalede fiskekuttere.

Kristoffer Eriksen, Skærbæk

Kasper Møllested, Vejen

bestræbt sig på at gøre sig allermest attraktive over for de engagerede gæster. ”Jeg synes, det har været en kæmpe succes. Vi startede med 270 tilmeldte, og efter arrangementet her i weekenden vil jeg gætte på, at vi i hvert fald har set halvdelen af dem,” siger Jesper Salling midt på sidstedagen.

Et ikke helt skævt gæt fra delingsføreren, skal det vise sig. Den endelige

13 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

optælling viser, at knap 60 procent af de tilmeldte har lagt vejen forbi HVF 125 Syd – Maritime Force Protections telt i weekenden.

Hverken kulde om lørdagen eller sjaskvådt vejr om søndagen var altså en stopklods for at prøvesmage feltrationer, høre om Host Nation Support eller få blæst hoved og krop godt igennem i speedbåden med Lillebæltsbroen som kulisse. ■

Der er masser af stærke fortællinger, som kan forbedre Hjemmeværnets omdømme i den brede befolkning – og du kan hjælpe! Brandingekspert Rune Dalgaard forklarer hvordan.

// AF SØREN FREDERIKSSEN, CONTENT MEDIA

Sådan styrker Hjemmeværnet sit brand Hvis du læser ordet ”brand” i en sætning og tænker ”ildebrand”, er det helt okay.

Det gør de fleste. Men hvis der i stedet står ”omdømme”, bliver det pludselig nemmere at afkode.

Virksomheder og organisationer har et brand – et omdømme – ja, selv personer kan have et brand. Bare tænk på den daværende direktør for FCK Flemming Østergaard, der blev kendt som ”Don Ø”.

Brands kan være gode eller dårlige og stærke eller svage. For eksempel ligger LEGO i top år efter år i analyser af brands, fordi folk forbinder virksomheden med leg og dermed noget positivt. ”De fleste organisationer har en opfattelse af, hvordan de er. Men når man taler om branding, handler det især om, hvordan man gerne vil opleves af andre end sig selv,” forklarer Rune Dalgaard.

Han er partner og strategisk direktør i Advice, som er det kommunikationsbureau, der hjælper Hjemmeværnet med at styrke sit brand. Det handler om, at et stærkt brand kan hjælpe Hjemmeværnet med at tiltrække og fastholde nye hjemmeværnssoldater, fordi folk ser Hjemmeværnet som noget, man gerne vil være en del af.

Folk kender ikke Hjemmeværnet Ifølge Rune Dalgaard starter sådan en proces med, at man som organisation finder ud af, hvem man er, og hvad man bidrager

med. Og når man så er parat til at fortælle omverdenen det, er der tre ting, som er vigtige: ”For det første skal det være sandt. Man må gerne fremstille sig selv i det bedst mulige lys, men det nytter ikke at sige, at man er den bedste, hvis man kun er middelgod. For det andet skal det vække genklang. Det skal føles relevant og meningsfuldt for dem, man fortæller det til. Og for det tredje skal det gerne være unikt – eller i det mindste noget, som ikke alle kan sige,” forklarer Rune Dalgaard og kobler kriterierne til Hjemmeværnets brand: ”Man kan sige, at Hjemmeværnet efter Murens fald i 1989 mistede noget af sin relevans i omverdenens øjne, fordi Vesten ikke længere følte sig truet. Samtidig begyndte Hjemmeværnet at påtage sig flere civile opgaver – for eksempel trafikregulering ved markeder og festivaler – for stadig at vise samfundsnytte. Det har bare ikke haft samme storhed over fortællingen som at kunne sige, at man passer på Danmark og er et ekstra batteri i samfundet, som stiller op, når det gælder. Dén fortælling er ikke forsvundet, men den har mistet noget kraft,” siger Rune Dalgaard og fortsætter: ”Undersøgelser viser, at de fleste ved meget lidt om Hjemmeværnet. For eksempel at der er tre værn, og hvilke konkrete opgaver de har. Og så bliver folks opfattelse nemt overladt til, at nogle har HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 14

set en ”gul vest”, som pustede sig lidt op i trafikken, eller en kikset video på Facebook fra en skydeøvelse.”

Masser at slå på Heldigvis er der masser af både sande, relevante og meningsfulde fortællinger, som kan styrke Hjemmeværnets brand i den brede befolkning. ”Tag for eksempel Marinehjemmeværnets eftersøgning og redning, hvor de frivillige soldater nogle gange rykker ud og redder liv med en responstid på bare en halv time. Hvem kan ikke have respekt for det?

Og alle de bevogtningsopgaver, man løfter for Forsvaret. Hjemmeværnet løser både militære og civile opgaver, som de fleste anerkender, når det går op for dem, hvad de egentlig laver. Hjemmeværnet tilbyder også mange spændende uddannelser og støtter Forsvaret på mange måder – på en måde er Hjemmeværnet en ekstra frivillig styrke i vores samfund. Når verden, som den gør lige nu, bliver mere usikker, bliver Hjemmeværnets relevans større og tydeligere for os andre. Pludselig skal de frivillige soldater måske bevogte kritisk infrastruktur som kraftværker eller bidrage til at holde lidt øje med kablerne på havbunden – eller noget helt tredje i en tilspidset situation,” siger Rune Dalgaard og understreger: ”Folk skal opleve, at de bidrager med noget vigtigt og tjener et større formål ved at blive hjemmeværnssoldat. Og det er der et godt grundlag for at fortælle dem.” ■

Sådan kan du hjælpe med brandingen Ifølge Rune Dalgaard spiller hver eneste hjemmeværnssoldat en vigtig rolle i brandingen af Hjemmeværnet. ”De kan noget, som ingen 20-30-sekunders film kan: den personlige samtale. Den samtale, du for eksempel har med nogle kammerater over en øl, hvor du fortæller om den øvelse eller indsættelse, du lige har været på. Det handler ikke om at pushe et budskab og overtale nogen til noget, men om at fortælle åbent og ærligt om, hvad du laver i Hjemmeværnet, så andre måske får lyst til at prøve det. På den måde er du den bedste ambassadør for Hjemmeværnet,” siger Rune Dalgaard og tilføjer, at man selvfølgelig også kan hjælpe ved at dele kompagniets eller flotillens opslag på sociale medier.

Hjemmeværnet løser både militære og civile opgaver, som de fleste anerkender, når det går op for dem, hvad de egentlig laver.

Rune Dalgaard

Hver eneste hjemmeværnssoldat spiller en vigtig rolle i brandingen af Hjemmeværnet. ”Det handler om åbent og ærligt at fortælle, hvad du laver, så andre får lyst til at prøve Hjemmeværnet,” siger Rune Dalgaard, der er partner og strategisk direktør i Advice. Foto: Advice

15 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

Ny podcast om Hjemmeværnets støtte til Forsvaret og samfundet

// AF CHARLOTTE BONDE

I en spritny podcastserie kan du lytte dig ind i Hjemmeværnets verden og blive endnu klogere på vores mangfoldige opgaver.

Et kvindelig bliver fundet ved stranden. En lokal pige bliver meldt savnet en sen aften. Nu er det op til politiet og dets teknikere at arbejde hurtigt for at sikre alle spor, samtidig med at hverdagen fortsætter for resten af samfundet.

Det lyder måske som indledningen til en krimiroman, men faktisk er det scener fra Hjemmeværnets nye podcastserie.

Podcastmediet er gennem de senere år blevet utrolig populært blandt danskerne – faktisk lytter omkring en fjerdedel af den danske befolkning til podcast hver uge.

Særligt hitter podcasten blandt unge – her er det hele 47 procent, som lytter til podcast på ugentlig basis.

Derfor er det helt oplagt, at Hjemmeværnet er til stede på lyd for at nå ud til befolkningen.

Med udgangspunkt i budskaber og temaer fra Hjemmeværnets nye rekrutterings- og kommunikationsstrategi er pilotprojektet “En skarp

fritid” klar til at træde ind i dine øregange for at kaste lys over de utallige opgaver, frivillige soldater er med til at løse, og serien udforsker Hjemmeværnets afgørende rolle i samfundet.

Historier fra det virkelige liv Hver episode introducerer virkelige situationer og beretninger fra Hjemmeværnets soldater, der deler deres perspektiver og oplevelser. Gennem dybtgående interview med frivillige, der har stået midt i begivenhederne, får du mulighed for at opleve opgaverne på nærmeste hold.

Men podcasten stopper ikke her. Fagpersoner og eksperter, der besidder en dyb forståelse af emnet, giver en komplet forståelse for opgaven, Hjemmeværnets rolle og samspillet med Forsvaret og samfundet.

Du kan finde podcasten på vistillerop.dk eller på din foretrukne podcastplatform og begynde at lytte med det samme. ■ HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 16

Læs mere om de seks afsnit: 1. EN SKARP FRITID: GERNINGSSTEDET En lokal pige bliver meldt savnet en sen aften. Et kvindelig bliver fundet ved stranden. Nu er det op til politiet og dets teknikere at arbejde hurtigt for at sikre alle spor, samtidig med at hverdagen fortsætter for resten af samfundet. Og det er her, Hjemmeværnet kommer ind i billedet. For at belyse mysteriet fra flere vinkler har vi en ekspert med: politikommissæren fra Østjyllands Politi, som har dyb indsigt i samfundets beredskab.

2. EN SKARP FRITID: UDEN FOR LANDETS GRÆNSER Mens krigen i Afghanistan raser, bliver der behov for ekstra mandskab. Hjemmeværnets frivillige soldater, heriblandt Niels, får derfor mulighed for gennem et krævende forløb at træne sig op til at blive udsendt som en del af ISAF-styrken. En dag åbner maskingeværskytten i Niels’ helikopter ild, og det bliver hurtigt klart for ham, at det ikke er sikkert, at han kommer levende derfra. For at give os perspektiver fra forsvarsverdenens inderste kamre har vi inviteret lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til at belyse, hvordan Hjemmeværnet integrerer sig i internationale missioner

3. EN SKARP FRITID: FARVANDSOVERVÅGNING Ved sydspidsen af Langeland oplever flotillechefen Søren og hans besætning på fartøjet 811 Apollo, hvordan russiske fartøjer afviger fra den fastlagte rute. Det bliver starten på nogle lange minutter, mens de langsomt sejler tættere på russerne for at lade dem vide, at de skal komme tilbage på ret kurs. For at kaste lys på den komplekse sikkerhedssituation i området har vi inviteret orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen fra Københavns Universitet, der giver en ekspertvurdering af de politiske og sikkerhedsmæssige aspekter ved Hjemmeværnets opgaver i det kolde hav.

4. EN SKARP FRITID: DANMARKS SIKKERHED FRA LUFTEN Sidst på eftermiddagen den 3. juli 2022 udbryder der skyderi i shoppingcentret Fields. På politiets forespørgsel letter den ene af Flyverhjemmeværnets fly for at være med til at skabe et overblik over situationen fra luften, mens hele Danmark holder vejret og venter på nyt.

For at belyse samarbejdet mellem Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet har vi besøgt chefen for det Nationale Luftoperationscenter, som giver os indsigt i, hvordan de to enheder arbejder sammen i tæt koordination.

5. EN SKARP FRITID: KATASTROFEN Luften er tyk af krudtrøg, og ilden æder sig gennem byen, mens det civile beredskab, soldaten Hans og andre frivillige hjemmeværnssoldater kæmper mod uret for at redde lokalbefolkningen i Seest. Klokken 17.45 lyder tre øredøvende eksplosioner, som får jorden til at ryste, og som sender fragmenter flere hundrede meter ud i luften. Ud over de to caseberetninger har vi inviteret en nøgleekspert til mikrofonen – distriktschefen for Hjemmeværnet i Østjylland. Hun belyser Hjemmeværnets kommandostruktur og dennes betydning for opgaveløsningen.

6. EN SKARP FRITID: VÆRTSNATIONSSTØTTE Hjemmeværnets frivillige patruljesoldater er i dagene op til en værtsnationsstøtteoperation indsat på Køge Havn, hvor de får øje på to personer og et barn i gammeldags tøj. Soldaterne lægger mærke til, at forældre har travlt med at tage billeder med avanceret kameraudstyr ind mod havneområdet, hvor amerikanske styrker snart landsættes. For at forstå Hjemmeværnets rolle i en større sammenhæng har vi igen inviteret Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, som bidrager med historiske perspektiver og indsigt i, hvordan Hjemmeværnet har spillet en central rolle i både vores nationale og internationale sikkerhedshistorie.

17 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

NY FÆLLES KAMPAGNE // AF THILDE LEJRE

skal styrke båndet til danskerne

Forsvaret skal vokse markant over de kommende år for at kunne løse fremtidens opgaver. Væksten kræver, at danskerne lærer Forsvaret og opgaverne bedre at kende, så de kan se Forsvaret som den spændende og alsidige arbejdsplads, det er.

”Det, vi passer på, er det hele værd.” Sådan lyder overskriften for den kommende koncernfælles kampagne, som skal styrke Forsvarets rolle som den vigtige samfundsinstitution, der værner om værdier som frihed, tryghed og tillid. Kampagnen skal tydeliggøre, at de værdier, vores frie samfund er bygget på, er værd at passe på.

Kampagnen kommer til at ligge i tråd med den imagekampagne, som vi i Hjemmeværnet sætter i gang til foråret for at styrke danskernes kendskab til Hjemmeværnet. Derfor vil der i 2024 både køre en kampagne, hvor Hjemmeværnet indgår som en del af det samlede danske forsvar, og en kampagne, der går i dybden med Hjemmeværnet og vores opgaver. Begge dele taler ned i forståelsen af, at Hjemmeværnet passer på Danmark.

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 18

Den koncernfælles kampagne kommer rundt om de mange forskellige ansatte, der findes i Forsvaret, med den del af kampagnen, der kaldes ”Ansigt til Ansigt”.

Det er den brede danske befolkning, der er målgruppen for den koncernfælles kampagne, som ønsker at skabe en kobling mellem Forsvaret og danskerne. Undersøgelserne bag kampagnen viser nemlig, at denne kobling ikke er særlig stærk. Langt de fleste danskere mener, at det er vigtigt med et stærkt forsvar, men de føler ikke, at det har noget med dem at gøre. Det er noget, andre tager sig af. Kampagnen når ud til cirka 2,3 millioner danskere i alderen 18-55 år i den periode på 8 uger, hvor den kører.

Hovedelementet i kampagnen er en film, der vises på tv, i biografer og i kortere versioner på sociale medier.

Herudover kører kampagnen på digitale skærme i bybilledet, på togstationer, i metroen og i storcentre. Der er desuden udarbejdet en hjemmeside for kampagnen, ligesom der sendes 19 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

mails ud til de danskere, der tilmelder sig nyhedsbrevet på hjemmesiden.

Ansigt til ansigt med personerne bag forsvaret I den anden del af kampagnen, ”Ansigt til Ansigt”, viser kampagnen Forsvaret gennem de mange forskellige ansatte. Her er der størst fokus på de stillinger, som ikke er den klassiske soldat. Denne vinkel skal tjene til at bryde med fordommene om, at Forsvaret primært består af krudt og kugler.

Generelt er der blandt danskerne stor opbakning til Forsvaret, men en række barrierer for at se sig selv som en del af det. Danskerne ser primært Forsvaret gennem en militær linse, hvor krudt og kugler, våben, soldater og udsendelse i krig og den grønne uniform er dominerende. Forsvaret

opfattes som lukket, gammeldags, hierarkisk og mandsdomineret, viser undersøgelserne bag kampagnen, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse har udarbejdet med input fra alle værn og styrelser under Forsvarsministeriet.

Mød Forsvaret Ansigt til Ansigt har til formål at invitere danskerne indenfor og give et kvalificeret kendskab til Forsvaret. Gennem korte film med ansatte i Forsvaret udfordrer vi en række forestillinger og forsøger at nedbryde nogle af de barrierer, som er medvirkende til, at størstedelen af danskerne ikke finder Forsvaret attraktivt som potentiel arbejdsplads eller har os på radaren, når de søger nyt job eller skal vælge uddannelse.

Kampagnen bliver støttet op af journalist og forfatter Thomas Skov, som mange kender fra medierne, og som har en Instagramprofil med knap 155.000 følgere.

Han besøger og interviewer de medvirkende, som fortæller om deres spændende opgaver og oplevelser, man som ansat i Forsvaret kan få.

Hjemmeværnet vil også blive portrætteret i kampagnen – både som en del af den overordnede film og i ”Ansigt til Ansigt”, hvor en ansat eller en frivillig vil blive brugt som case – dog først i anden runde med cases. ■

En god start som soldat i Hjemmeværnet skaber fastholdelse Det er vigtigt, at underafdelingen kan sætte sig ind i den kommende hjemmeværnssoldats ønsker og behov især i den første tid, og helt frem til at den nye hjemmeværnssoldat er færdiguddannet. Underafdelingen skal støtte den kommende hjemmeværnssoldat i vedkommendes vej ind i Hjemmeværnet.

// AF JOAN SCHACK

Vistillerop.dk Den første kontakt:

I ventetiden:

• • •

•

Hurtig opfølgning per telefon.

Informationsaften.

Orienteringssamtale.

•

Start fastholdelsen med løbende kontakt.

Invitation til aktiviteter og uddannelsesaftener i underafdelingen.

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 20

Tidligere værnepligtige

Mentor

Skal ikke gennemføre Lovpligtig grunduddannelse.

Der skal hurtigt udpeges en mentor, der har en stærk militær profil, for at matche den tidligere værnepligtiges viden om både Forsvaret og opgaverne.

Krav til en mentor: • Har lyst til at være mentor.

• Har en vis erfaring fra Hjemmeværnet.

• Skal kende til den lovpligtige uddannelse.

• Er en person, som ansøgeren/det nye medlem kan spejle sig i.

Nyt medlem

Når kontrakten er underskrevet: • • •

Velkomst i underafdelingen.

Udpeg mentor.

Uddannelsesplan.

→ 21 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024

Fastholdelse af hjemmeværnssoldaten Det er vigtigt, at underafdelingen har fokus på det nye medlem og fortsætter med løbende forventningsafklaring. Alle hjemmeværnssoldater skal have indflydelse på egen tjeneste, og ønsker skal, i den udstrækning det er muligt, imødekommes.

Kontrakt Den første tid: • • • •

Iklædning.

Mentorordning.

Tilknytning til en gruppe.

Uddannelsesplan.

Lovpligtig uddannelse: • •

•

Hurtigt i gang med HGU Intro, HGU. Geværskytte-, dæksgast- eller MFPuddannelse og Guardex/Survex/ havnebevogtning.

Mest mulig deltagelse i uddannelsesaftener.

HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024 22

Fastholdelse og udvikling

Efter Lovpligtig uddannelse: • •

Genbesøg uddannelsesplanen.

Lyt til hjemmeværnssoldatens ønsker, og fremlæg de muligheder, der er.

Udarbejd eventuelt en karriereplan for den nye soldats fremtid i Hjemmeværnet.

•

23 HJEMMEVÆRNET

|

JANUAR 2024