Tema: Vinkler på skuldrene baner vej for nye oplevelser

Flyverhjemmeværnet satte i foråret fokus på stregbefalingsmandens vigtige rolle. For når sergentvinklerne først kommer på skuldrene, kan det bane vejen for mange nye oplevelser og erfaringer som frivillig soldat.

// Af Lærke Weensgaard / Foto: Lars Horn og Lærke Weensgaard

Befalingsmanden er rygraden i det danske flyvevåben. Sådan lyder det i Flyvevåbnets beskrivelse af værdierne for deres befalingsmænd, og den samme tankegang går igen i Flyverhjemmeværnet.

”Mens officererne primært arbejder på det strategiske niveau, arbejder stregbefalingsmændene på det taktiske niveau,” forklarer myndighedsbefalingsmanden i

Flyverhjemmeværnet, chefsergent Kent Gantriis, og fortsætter:

”Så det er stregbefalingsmændene, der står for at omsætte de strategiske planer til taktisk udførelse.”

Og netop dét gør befalingsmændene til essentielle spillere, når Hjemmeværnet skal løse et stadigt stigende antal opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret.

”Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at styrke befalingsmandsniveauet,” siger Kent Gantriis.

Med myndighedsbefalingsmanden i spidsen er Flyverhjemmeværnet derfor begyndt at afholde befalingsmandssamlinger i en ny form, hvoraf det seneste foregik i slutningen af marts i Aalborg. Samlingerne er primært målrettet stregbefalingsmænd og har fokus på at give dem ny viden om førervirke med hjem og samtidig give dem mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden.

Vigtigt med løbende udvikling

”Vi skal klæde vores stregbefalingsmænd på, inden de tager deres befalingsmandsuddannelse på Hjemmeværnsskolen, men det er også vigtigt at følge op, når de er kommet hjem igen,” siger Kent Gantriis.

Han sammenligner det med at tage kørekort: Selvom du har været på køreskole, er der mange ting, du først lærer bagefter.

”Vi skal fastholde de førere, vi har, og udvikle både dem og de kommende førere ved, at de føler en stolthed over at være stregbefalingsmand.”

Virket som stregbefalingsmand kan være et nyt kapitel efter at have været menig. Det kan også være vejen ind til et fastansat job i Forsvaret eller en trædesten ind i virket som frivillig chef i hjemmeværnsregi. ■

Mød tre soldater, som har brugt deres vinkler på forskellige måder

Trækker på frivillig erfaring på jobbet

Emil Houmøller, 21 år, sergent og gruppefører for en Security Force-gruppe i Hjemmeværnseskadrille 240 Odense.

Emil Houmøllers førererfaring har ført til, at han nu har fået fast job i Flyvevåbnet

”Jeg startede som næstkommanderende i en bevogtningsgruppe og har de seneste to år været fører for en Security Force-gruppe. Min førererfaring fra Flyverhjemmeværnet har resulteret i, at jeg er blevet fastansat i Flyvevåbnet som gruppefører for de værnepligtige.”

”Næsten al min fører- og instruktørerfaring kommer fra Hjemmeværnet, hvor alle jo er frivillige, så jeg oplever selv, at jeg har en lidt anden måde at føre på end nogle af de andre nye gruppeførere. Jeg kan godt lide at lægge meget ansvar ud på enkeltmand, og selvom de er værnepligtige og endnu ikke har så meget erfaring, er det stadig muligt.”

”Selvom jeg på mit arbejde sidder som flyverkonstabel, har jeg stadig tre års erfaring, hvor jeg har været fører. Så jeg er en af de mere erfarne flyverkonstabler, og min erfaring som både soldat og instruktør fra Hjemmeværnet kan jeg bringe videre til de værnepligtige.”

Uddannelser og aktiviteter skal give mening

Alen Klepic, 37 år, korporal og gruppefører for to bevogtningsgrupper i Hjemmeværnseskadrille 260 Vendsyssel

Alen Klepic lægger stor vægt på at tilrettelægge uddannelser og aktiviteter, som motiverer hans soldater.

”Efter ni år som menig i Hjemmeværnet begyndte jeg at tænke, at jeg gerne ville have vinkler på skuldrene. For et år siden fik jeg så muligheden for at blive gruppefører.”

”I mit virke har jeg stort fokus på at planlægge uddannelse, som mine folk ser frem til at deltage i. Jeg sparrer meget med en af eskadrillens skydelærere, og sammen fokuserer vi på at arrangere uddannelsesaftner og weekendaktiviteter med relevant fagligt indhold. Vi ved jo fra os selv, at man ikke har lyst til at bruge tid på aktiviteter, hvor der ikke er noget på dagsordenen, og man bare ender med at sidde og snakke. Der er en grund til, at vores folk har meldt sig ind i Hjemmeværnet, og det er ikke kun for at være sociale – så kunne de jo lige så godt have gået til bingo i stedet.”

”Planlægningen af uddannelse er tidskrævende. At forberede en uddannelsesdag er jo ikke bare at skrive et par linjer på hjv.dk. Inden man har set sig om, har man brugt 10 timer på at planlægge en dag, der tager fire timer. Men det er tiden værd: I mine grupper har jeg oplevet knap en fordobling i antallet af soldater, som fast møder op til vores aktiviteter, efter at vi konsekvent har sat større fokus på struktur og indhold i vores aktiviteter.”

Fedt at gøre en forskel

Kasper Lorenzen, 40 år, premierløjtnant og eskadrillechef for Hjemmeværnseskadrille 242 Sydfyn

”Når du får vinkler på, er det vigtigt, at du også er en god rollemodel,” siger eskadrillechef Kasper Lorenzen.

”Jeg gik fra at være gruppefører til at være eskadrillechef og har derfor været sergent i en eskadrillechefstilling indtil sommer sidste år, hvor jeg blev udnævnt til løjtnant.”

”Oprindeligt ville jeg faktisk slet ikke have været befalingsmand, men så manglede der en gruppefører. Det endte med at blive mig, og så måtte jeg i gang med befalingsmandsuddannelsen. Jeg har altid syntes, at det er fedt at kunne gøre en forskel. Inden jeg fik vinkler på, var jeg med til at gøre en forskel ved at løse en opgave, men som befalingsmand blev det i stedet ved at forme andre. Når man får vinkler på, synes jeg, det er vigtigt at huske, at man ikke længere kun repræsenterer sig selv. I stedet repræsenterer man hele befalingsmandsgruppen og er en rollemodel.”

”Et halvt år efter at jeg var blevet færdiguddannet sergent, ringede chefen for Flyverhjemmeværnet og spurgte, om jeg ville være eskadrillechef. Jeg er gammel hærmand, så når obersten kan ens telefonnummer, så klapper man hælene sammen og siger: ”Javel, chef”. Derfor har jeg fortsat min befalingsmandsuddannelse, som jeg snart er nået til vejs ende i. I uddannelsen bliver man presset til at se rigtig meget indad og lærer derved meget om sig selv, og hvordan man er som menneske. Det starter allerede på sergentuddannelsen, så jeg kan kun anbefale, at man tager kurserne.”