Tilbage til modstandskampen på Bornholm

Bornholm er gået tilbage til de gamle dyder med modstandskamp på årets feltøvelse, hvor en fjende forsøgte at infiltrere øen, som Hjemmeværnet ved hjælp af opklaring og småstyrkers kamp skulle forhindre og slå tilbage.

// Tekst og foto: Jacob Kongsmar

Thomas og hans gruppe bevæger sig lydløst gennem et mindre skovområde på Bornholm. Deres uniformer blender ind blandt skovens egne skygger på denne solrige formiddag, hvor man ser de sidste snerester fra vinteren. Selvom de har følgeskab af en hel deling, har Thomas fokus på, hvordan hans egne soldater holder sig i skjul og bevæger sig tættere på målet.

Thomas og hans gruppe er på Landsdelsregion Østs feltøvelse, hvor alle distrikter har planlagt hver deres øvelsesscenarie. På Bornholm har de et særligt fokus.

”Vi har især fokus på småstyrkers kamp som et supplement til de traditionelle bevogtningsopgaver,” forklarer chef for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Ulrik Skytte.

Hybrid krigsførelse er det nye sort

Det Bornholmske Hjemmeværn har i dagene op til øvelsen fået efterretninger om, at en ukendt modstander forsøger at infiltrere øen. De lokale på øen har meldt, at soldater uden en specifik nationalitet befinder sig flere steder i Bornholms skove, hvor de har gjort store droner klar. Det er derfor op til Det Bornholmske Hjemmeværn at afklare, hvor de er, hvor mange de er, og hvad deres hensigter måtte være.

Øvelsesscenariet tager udgangspunkt i ”hybrid krigsførelse”, som er det nye sort og overordnet dækker over en strategi, hvor man blander forskellige magtmidler, og hvor man benytter sig af ”uklare og skjulte” afsendere for at skabe panik og usikkerhed.

”Hos os er modstanderne karakteriseret ved, at de er i en presset situation andre steder i Europa. Derfor sender de ”små grønne mænd” og droner ind på Bornholm, som deltagerne skal forholde sig til. Det betyder, at der er modstandere og sympatisører, som går rundt blandt lokalbefolkningen, og som vores soldater skal holde øje med. Øvelsen er en del af et samlet opmærksomhedsprojekt,” forklarer Ulrik Skytte.

På øvelsen kommer Thomas og resten af delingen tættere på en lysning i skoven. Her ser de fem soldater sidde ved et bål og et par patruljer længere ude i terrænet. De snakker et sprog, som ikke er lige til at genkende. Ved siden af dem står en stor grå drone. Den og soldaterne er målet. De må ikke lykkes med at infiltrere øen, så derfor skal der handles hurtigt i de små grupper.

Værnepligtige fra Marineeskadronen på Bornholm spillede fjende under øvelsen. Her bevogter de et af de 6 dronesites, de havde opsat i et skovområde på Bornholm.

Fremgangsmåde som under modstandskampen

Ifølge Thomas, som er gruppefører i Rønnekompagniet, minder det meget om modstandskampen under 2. verdenskrig.

”Vi er helt tilbage til tiden, hvor vores bedsteforældre kæmpede i modstandskampen. Det er den måde, man tænker de her småstyrkers kamp på. Det er den opgave, vi også har her. Nemlig at udføre sabotage og hente efterretninger,” siger Thomas.

Især krigen i Ukraine efter 24. februar 2022 har haft stor betydning for denne øvelse. På baggrund af den har Det Bornholmske Hjemmeværn ændret sin måde at tænke hjemmeværn på, og hvilke opgaver man står over for i fremtiden, forklarer Ulrik Skytte.

”Vi er i en særlig sårbar situation. Krisebevidstheden er vokset blandt befolkningen på Bornholm og derfor også hos os. Vi har vurderet, at det at bevogte vital infrastruktur er en vigtig opgave et stykke hen ad vejen, men ikke

hele vejen. Vi skal også kunne noget andet i forhold til eksempelvis at observere afvigelser fra normalbilledet og forhindre eventuelle skjulte fjenders infiltration,” forklarer han.

Lokalkendskab er afgørende

Ifølge Ulrik Skytte er Hjemmeværnets soldater netop de helt rigtige til den opgave. Fordi de er frivillige og lever på øen, har soldaterne mange fordele i at kæmpe i deres eget lokalmiljø.

”De ved, præcis hvad der sker i lokalområdet, hvilke ændringer der er, og de kan se, når der kommer en ny bil eller en ny person, som flytter ind i et hus ved siden af, og som de ikke har set før, eller som har en mærkelig dialekt. Der er ingen tvivl om, at lokalkendskabet skaber rammen for deres ageren,” fastslår Ulrik Skytte.

Netop lokalkendskabet bruger Thomas og hans gruppe til deres fordel. Han kender det perfekte sted til at snige sig ind på fjenden og derefter få etableret nogle gode skydestillinger. Alle grupperne i delingen har placeret sig rundt om modstanderne, som stadig ikke ved, hvad der venter dem om lidt. Pludselig gives der tegn til at åbne ild. Fjenderne bliver hurtigt nedkæmpet, og den patrulje, som de havde sat ud, flygter mod skoven. Men det lykkes Thomas og resten af delingen at indhente dem.

Gruppefører Thomas (til højre) sender sine soldater i den rigtige retning.

Starten på en rejse

Ifølge Thomas er den nye måde at arbejde på også noget, som han må hjem og arbejde videre med i sin gruppe. De er nemlig infanterister, som nu står over for en meget anderledes opgave, i forhold til hvad de har været vant til.

”Vi er jo en infanterienhed, som nu udfører patrulje- og opklaringsarbejde. Men det er ikke vores kernekompetence. Så er det også noget, vi skal træne fremadrettet? Det er der nogen, som skal kigge på,” mener Thomas.

Hjemmeværnets enheder brugte droner med termisk kamera som en del af deres opklaring. De skulle samtidig forholde sig til, at fjenden havde samme mulighed.

Fakta

Bornholmernes øvelse var en del af Landsdelsregion Østs feltøvelse, som varede fra 3. til 5. marts. Distrikterne stod selv for planlægningen og udførelsen af hver deres del af øvelsen.

På Bornholm deltog alle enheder, herunder hærkompagnier, eskadriller og marinere. 50 værnepligtige fra Marineeskadronen spillede fjender under øvelsen. Det gjorde de frivilligt i deres fritid. I alt deltog 170 personer på øvelsen på Bornholm.

Selvom øvelsen har bragt mange nye ting med sig, og det har krævet meget af de enkelte soldater at omstille sig til den nye virkelighed, er Ulrik Skytte meget tilfreds med, hvad han har set over weekenden.

”De går meget seriøst til opgaverne. Alle har været i godt humør, lidt hjulpet af godt vejr. De er interesserede i at lære nyt og i at løse en opgave, som er mere i retning af de militære kerneopgaver,” siger han.

Ifølge chefen er det heller ikke sidste gang, at fokus ligger på opmærksomhed og hybrid krigsførelse.

”Vi kommer til at stå på skuldrene af det her. Vi er kun i starten på en rejse, hvor vi vil udvikle vores opmærksomhedsprojekt og evnen til at kæmpe ud fra en bredere palet. Bevogtning er vigtigt. Men vi befinder os også i en potentiel situation, hvor vi skal kunne en lille smule mere,” forklarer Ulrik Skytte.

Thomas er også tilfreds med deres indsats, selvom mange af hans soldater er nye i Hjemmeværnet.

”Efter omstændighederne synes jeg, at det er gået utrolig godt. De har knoklet på, men er trætte. Det kan jeg godt forstå. For du er på hele tiden,” siger gruppeføreren, som efter øvelsen tog hjem for at få et velfortjent hvil. ■

Hvad er hybrid krigsførelse?

• Hybrid krigsførelse kan overordnet siges at dække over en strategi, hvor man blander forskellige magtmidler. Det kan være en konventionel militærindsats, ”informationskrig” og cyberkriminalitet.

• Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) definerer hybrid krigsførelse som brugen af militære og ikke-militære værktøjer i en integreret kampagne med det mål at opnå psykologiske og fysiske fordele.