Idræt Kultur Fritid nr. 261

Page 7

OV ERENS KOMST

»Vi skal et trin ned ad konflikttrappen,« som Mona Striib formulerede det. Udsagnet vandt genklang i debatten: Der skal i det hele taget være en bedre dialog mellem ansatte og arbejdsgivere imellem forhandlingsperioderne, og de offentligt ansatte skal påtage sig et ansvar for at videreudvikle den offentlige sektor – ikke mindst i lyset af det markante udgiftspres, som den demografiske udvikling kommer til at føre med sig. Det skal afspejle sig i overenskomstkrav med perspektiver. Grundlæggende var der enighed om, at Forhandlingsfællesskabet – et fællesskab af i alt 51 organisationer med mere end 560.000 medlemmer – fungerer. Ifølge Mona Striib må organisationerne komme hinanden endnu tættere og ifølge formanden for HK Kommunal Bodil Otto arbejde mere med færre, centrale fælleskrav: Hvad er fælles gods? Hvad må man klare selv?

Den danske model Et tema, som paneldeltagerne gentagent vendte tilbage til, var den danske models fortsatte duelighed. Den danske model

bygger som bekendt på, at arbejdsmarkedets parter aftaler sig frem til en række grundvilkår, herunder løn og arbejdstid. Modellen indebærer, at politikerne grundlæggende blander sig udenom under forhandlingerne. Der er både på det private og det offentlige arbejdsmarked enighed om, at den danske model har været afgørende for landets stigende velfærd. Men hvornår er noget politik, henholdsvis overenskomstanliggender? »Hvis vi først appellerer til politikerne én gang, så har vi lukket dem ind i forhandlingslokalet,« fastslog Lars Qvistgaard fra Akademikerne. Den danske model kan på den anden side lægge en hindring i vejen for nytænkning, fordi det kan være svært at gennemføre større ændringer af overenskomstvilkårene, uden at det bliver politisk. Og dermed vil også kommende overenskomstresultater blive til ”vedligeholdelsesforlig”, som FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier under Københavns Universitet – betegnede udkommet af forhandlingerne i 2018. n

Hvis vi først appellerer til politikerne én gang, så har vi lukket dem ind i forhandlingslokalet. – Lars Qvistgaard, Akademikerne

#261

IDRÆT · KULTUR · FRITID

7


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.