Drift BlueTec-udstødningsrensesystem
M47_00-0035-01
Tryk tankdækslet (2) ned, til låsen går i indgreb.
BlueTec-udstødningsrensesystem BlueTec-udstødningsrensesystemet består hovedsageligt af tank, katalysator og AdBlue-doseringssystem. Det styres og overvåges elektronisk. I kraft af tilsætningen af AdBlue og katalysatoren, der er integreret i lyddæmperen, omdannes skadelige stoffer i udstødningsgassen til miljøvenlige stoffer. BlueTec-udstødningsrensesystemet skal for at fungere korrekt være forsynet med et reduktionsmiddel (AdBlue). Påfyldning af AdBlue er ikke en del af servicearbejdet, men skal foretages af driftspersonalet med jævne mellemrum under driften. Påfyldning og drift med AdBlue er nødvendig for at overholde emissionskravene og er dermed en del af bussens typegodkendelse. Hvis bussen er i drift uden AdBlue, bliver typegodkendelsen ugyldig. Den lovmæssige konsekvens er, at bussen ikke mere må køre på offentlig vej. Drift uden AdBlue kan i nogle lande være strafbart eller en lovovertrædelse. Også økonomiske fordele, ved anskaffelsen eller under brugen af bussen som f.eks.
nedsat afgift og/eller vejskat, kan blive ugyldige med tilbagevirkende kraft. Det kan være tilfælde både i det land, hvor bussen er indregistreret, og i et andet land, hvor bussen benyttes. Fare! Det er nødvendigt at lade sikkerhedsrelevant arbejde og arbejde på sikkerhedsrelevante systemer udføre af et kvalificeret autoriseret værksted.
Fare! Lad altid et kvalificeret værksted med nødvendig fagkundskab og værktøjer udføre service-arbejder.
Bemærk: AdBlue fryser ved en temperatur på ca. -11 °C. Bussen er fra fabrikken udstyret med et AdBlue-forvarmningssystem. Bussen kan således bruges også om vinteren ved temperaturer under -11 °C.
CITARO (Euro 4/5/EEV)/07.2010 DK
45