Havmiljøvogteren - #15 - efterår 2023

EFTERÅR 2023 #15

Med 1. Eskadre på fiskeriinspektion Side 2

Fra maskinmester-­ skole til officer på verdenshavene Side 10

Jeg er Havmiljøvogter alle de steder, jeg kommer i verden Side 13

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

Med 1. Eskadre på fiskeriinspektion Tekst: Casper Tybjerg

I regn og slud skal posten ud. Det samme skal fiskeriofficererne. Hvert år hjælper 1. Eskadres gæve, og ofte unge, besætnings­medlemmer, de færøske myndigheder med at overvåge, at lovgivningen bliver overholdt af erhvervs­fiskere. Inspektionerne foregår på åbent hav i den Færøske Fiskerizone (FFZ) og indimellem under forhold, som nok ville få postbuddet til at tænke sig om en ekstra gang.

Havmiljøvogteren har interviewet fiskeri­officer Dorte Fedder og været med hende på inspektion 120 sømil fra Færøerne.

Hvorfor udfører Søværnet fiskeriinspektion omkring Færøerne?

Søværnet udfører i samarbejde med færøske myndig­heder kontrol med fiskeriet ved Færøerne. Kontrollen er vigtig, fordi vi sikrer et bæredygtigt fiskeri, og at der ikke sker ulovligheder i det færøske farvand. Det er ikke kun færøske fiskeskibe, der arbejder i området. Mange andre nationer har ligeledes licens til en kvote, så det er i det færøske samfunds interesse, at der udføres fiskeriinspektion (FI).

Søværnets inspektionsskibe og inspektions­fartøjer samt de to færøske skibe Tjaldrid og Brimil er søgående enheder, som agerer myndighed og har rettighed til at håndhæve lovgivningen som stedfortræder for politiet.

Hvordan foregår en fiskeriinspektion?

Fiskeskibe er udstyret med en VMS (Vessel Monitor Systems), der jævnligt sender skibenes position, fart og kurs. På den måde kan vi følge med i fiskeskibenes bevægelser og sejle hen, hvor de befinder sig. Vi udvælger nogle skibe, som har været af sted i flere dage, så der er en last om bord og dermed noget at kontrollere. Den pågældende dag for FI tager vi kontakt til skibet over radio

2

og aftaler tidspunkt for at stige om bord. Hvornår vi border afhænger fx af, hvornår en trawler hiver sit trawl hjem, eller hvor i processen linefiskeren er.

Vi kan borde skibet med Søværnets RHIB (kraftig gummibåd, red.), der sejler FI-holdet hen til lodslejderen, men vi kan også borde skibet med HELO (helikopter, red.), hvor vi bliver hoistet (hejst, red.) ned på dækket af skibet.

Den første, der går om bord, er fiskeriofficeren. Dernæst 1-2 fiskeriassistenter.

Fiskeriofficeren tager kontakt til kaptajnen og befinder sig på broen med skipper, hvor licenser og andre dokumenter kontrolleres, mens de to skibsassistenter går ned i lasten og ser på forholdene. Fiskeriassistent­erne har også til opgave at opmåle fiskene som kontrol af, at der ikke er for mange ungfisk eller undermålere. Fiskeriofficeren og assistenterne opmåler sammen lasten og beregner, om den mængde fisk, der er angivet i registreringen, nu også stemmer overens med den reelle last. Undervejs i inspektionen udarbejdes en rapport, som gennemgås med skipper. Rapporten underskrives som sidste del af inspektionen, hvorefter FI-holdet går fra borde.

Fotos til denne artikel: Casper Tybjerg

Navn: Dorte Fedder.

Titel/grad: Fiskeriofficer, dæksofficer premierløjtnant (PL) Erfaring: Seks inspektioner

3

Hvad kigger man efter på en fiskeriinspektion?

Under en inspektion kigger vi efter, om de lovmæssige dokumenter er i orden og om bord. Det kan fx være fiskerilicenserne, farttilladelsen og bemandings­listerne. Vi har særligt fokus på den fangst, der hives hjem i forhold til, om der er undermålere, ungfisk og bifangst. Fiskeskibe har tilladelse og licens til at fange nogle bestemte fiskearter, mens alt andet betragtes som bifangst. For at kontrollere om der er for mange ungfisk, måler vi fiskene og ser på gennemsnittet. Vi undersøger også det udstyr, fiskerne anvender. Vi måler fx maske­størrelsen i et trawl og mellemrummene i de sorterings­riste, der er i nettene.

Hos en linefisker ser vi på bøjerne, at de overholder lovkravene om at være markeret med skibsnavn og havnekendingsnummer. Derudover ser vi på lasten og kontrollerer, at den last, der er registreret, stemmer overens med den fysiske last, samt at lasten er stuvet korrekt.

Hvis der er produktion om bord, undersøger vi også denne og sikrer, at alle metoder er lovlige, og at der er en klar frasortering af bifangst, som både opmåles og registreres.

4

Hvilke udfordringer er der forbundet med fiskeriinspektioner?

Fiskeskibene er til stede, hvor fiskene er, og dette er ofte 100-200 sømil fra kysten. Fiskerne er vant til at kunne klare sig i alt slags vejr, men en af udfordringerne kan være at borde skibet med RHIB, når der er høj sø. Om FI i dårligt vejr siger vi nogle gange: ”Det er døde fisk, så hvis det føles for usikkert, skal ingen på FI-holdet tøve med at sige fra.”

Sikkerheden skal altid være på plads, før vi border. Generelt er der ikke udfordringer med at udføre kontrollen, når først vi er om bord. Alle skippere og besætninger er venlige og byder os velkommen. Jeg tror, det er fordi, at det også er i deres interesse, at skibene, færøske såvel som andre nationers, jævnligt bliver kontrolleret. De fleste fiskere har orden i tingene og overholder lovens regler.

Hvordan bruges de informationer, der kommer ud af en fiskeriinspektion?

Under en inspektion udarbejder vi en rapport, som sendes videre ind til Vørn (den færøske myndighed, red.).

Rapporten registreres i en database, som myndig­heder kan tilgå ved næste inspektion. Data­basen bliver også brugt til at forberede inspektioner. Vi kan dermed på forhånd undersøge, om det skib, der er udvalgt til inspektion evt. tidligere har fået anmærkninger eller bøder.

Om bord på inspektionsskibet holder vi også debriefing, hvor bordingen og inspektionen gennem­gås, og hvor vi taler om udviklings- og fastholdelsespunkter.

Overholder erhvervsfiskerne reglerne?

Generelt har erhvervsfiskerne orden i sagerne. Meget af registreringen styres online, således at informationer opdateres med det samme. Det, jeg har set ude om bord er småting, som fx slidte lodslejdere, eller at markeringen med havnekendings­nummer og skibs­navn på deres udstyr er slidt af. Jeg har også bevid­net lidt større for­seelser, der kræver anmærk­ninger, som fx direkte udkast af bifangst uden registrering og for sen indberet­ning af fangst. Hvis skibene ikke over­holder forskrifterne, kan jeg lave en anmærkning i rapporten, hvor fejlene skrives ned. Jeg har ligeledes en samtale med skipperen omkring forholdene og beder ham få tingene bragt i orden inden næste inspektion.

” Det er døde fisk, så hvis det føles for usikkert, skal ingen på FI-holdet tøve med at sige fra” 5

Det næste inspektions­hold kan så konstatere, om fejlene er udbedret eller tage bestik af situationen. Har vi fundet en større fejl eller direkte ulovlighed, konfiskerer vi bevismaterialet og giver en udenretlig bøde.

Skipperen kan så vælge at gå i havn og få sagen undersøgt eller betale bøden og fortsætte fangst­rejsen.

Ofte vælger de at betale bøden, da et afbræk fra fangstrejsen kan koste dem dyrt.

Hvordan bliver man uddannet til at udføre fiskeriinspektioner?

I Søværnet skal man på kurset Fiskeriofficer. Det varer to uger. Den første uge er vi sammen med fiskeri­ assistenterne, hvor vi får en indsigt i hav­biologi, arts­bestemmelse og en masse viden om at foretage en kontrol. Vi er også på virksomheds­besøg, hvor vi besøger en trawlfisker, COSMOS TRAWL, og ser fiske­skibene losse deres fangst sent om aftenen, og vi kommer med på fiskeauktion morgenen efter.

Anden uge er kun for fiskeriofficerer. Den omhandler alt det lovstof, vi skal kunne. Udenad. Der er primært tale om den færøske og grønlandske fiskeri­lovgivning, men også de internationale regler, da mange andre nationer fisker i de grønlandske og færøske farvande.

6

Søværnets enheder under Arktisk Kommando har gennemført følgende antal fiskerikontroller i den Færøske Fiskerizone siden 2015.

De lave antal i 2020 og 2021 skyldes Covid-19. Antallet af kontroller er stødt stigende og forventes at ramme normalen allerede i år.

Kontrol 2023: 2022: 2021: 2020: 2019: 2018: 2017: 2016: 2015:

6 kontroller 15 kontroller 1 kontrol 3 kontroller 20 kontroller 31 kontroller 16 kontroller 57 kontroller 15 kontroller

7

Havmiljøet og Søværnets historie var i børnehøjde til The Ocean Race i Aarhus I starten af juni kunne man finde Havmiljøvogterne på Aarhus Havn, hvor vi var del af det store Ocean Race event, der løb af stablen hen over 11 dage. Skolen for Havfaldskaptajner så dagens lys og var en stor succes.

Det var et stort tilløbsstykke for offentlig­heden, da The Ocean Race besøgte Aarhus i juni. De spektaku­lære både lå til frit skue, og havnen summede af aktiviteter for børn og voksne. En del af eventet fandt sted på den såkaldte Sustainability Island, hvor en række aktører var inviteret til at holde workshops for skoleelever på alle hverdage. Her var Havmiljøvogterne til stede med Skolen for Havfaldskaptajner, der fik uddannet 200 skoleelever i alderen 7-10 i viden om havmiljøet og Søværnets historie.

Skolen for Havfaldskaptajner skal ud til flere Med den store succes fra The Ocean Race i bagagen er det vores håb, at Skolen for Havfaldskaptajner kan nå ud til endnu flere danske skolebørn. Derfor arbejder vi på at lave undervisningsmateriale, der kan bestilles af alle landets lærere til brug i både historie- og naturfagsundervisningen.

Tordenskjold og fru Søanemone var undervisere Skolebørnene blev modtaget af selveste Tordenskjold på havnen. Sammen med fru Søanemone ledte han kyndigt eleverne gennem tre udfordringer, de skulle klare, for til sidst at få titlen Havfaldskaptajn. Børnene skulle lægge et kæmpe puslepil, der viste nedslag i Søværnets historie, de skulle passere en forhindrings­bane fuld af havfald, og de skulle folde en origamibåd til en stor Havmiljø­vogterflåde.

Der blev gået til opgaverne med stor entusi­asme og begej­string, og vi kan rapportere, at alle børn gik hjem med et diplom i tasken. Tusind tak til vores dedikerede undervisere og frivillige.

Fregatten på besøg Til The Ocean Race sejlede vi en af Søværnets helt tunge stykker isenkram ind i havnen – fregatten Ivar Huitfeldt.

Publikum fik mulig­hed for at komme om bord og se, hvordan et moderne krigsskib ser ud og fungerer med skibets besætning som rundvisere.

Se filmen fra The Ocean Race på vores facebookside

8

Scan mig!

Øverst: Tordenskjold foran forhindringsbanen.

Nederst: Den store flåde af Havmiljøvogterskibe.

Fra maritime færdigheder til vigtige opgaver for NATO Marinehjemmeværnet har sin egen specialenhed, som løser vigtige opgaver for NATO-styrker, når de skal have materiel gennem Danmark. Et stort ansvar, der giver mening på både lokalt og nationalt plan.

Christoffer Jepsen er trods sin unge alder et garvet medlem af Marinehjemmeværnet. Den 27-årige IT-konsulent får sit 10-års tegn til næste år og kan fejre det i rollen som gruppefører i HVF 200 Maritime Force Protection.

hjemme­værnet stiller soldater og hurtigtgående gummi­ både til rådighed, og de kommer ofte på tværs af de fire special­enheder fra Frederikshavn, Randers, Korsør og København. Det giver et helt specielt sammenhold.

Trods det indforståede navn er Maritime Force Protections speciale enkelt. Det er nemlig enhedens ansvar at sørge for den maritime sikring og bevogtning af skibe fra allierede lande som fx USA og Storbritan­nien, når de anløber danske havne. Opgaven hedder Host Nation Support, og med Danmarks strategiske placering i Østersøen er det en tilbagevendende opgave, som skal løses med professionalisme og specifikke færdigheder. På frivillig basis, vel at mærke.

”Vi har gode kammerater i hele landet, som kender os og derfor har vores ryg. Vi har mulighed for at løse mange opgaver, og vi er ikke fastlåst til et bestemt område,” siger Christoffer Jepsen, som også ser en styrke i den lokale forankring:

”Det tiltaler mig meget, at vores færdigheder bliver sat i spil operativt. Der er ikke mange enheder med skarpe opgaver med så højt et tempo og så stort et ansvar,” siger Christoffer Jepsen.

Du behøver ikke sejlererfaring Maritime Force Protection er en special­enhed, men det er ikke ensbetydende med et hårdt optagelses­forløb, hvor kun få kommer gennem nåleøjet. Faktisk behøver du hverken sejlererfaring eller speedbådbevis for at komme om bord.

Marinehjemmeværnet er perfekt til opgaven Når NATO skal have materiel videre til specielt Baltikum i ly af de øgede spændinger mellem NATO og Rusland, er det vigtigt at kunne sikre og bevogte havneløbene i Esbjerg og Aarhus fra søsiden. Det er her, Marine­ hjemmeværnet støtter Forsvaret med opgaven, for kun Marine­hjemmeværnet råder over den kapacitet. Marine­

”Omvendt er vi så også eksperter i farvandet i vores lokalområde, hvor vi har en masse mindre opgaver som fx søredning og generel støtte til politiet.”

”Du behøver ikke sejlererfaring for at være med. Du skal bare have lysten og motiva­tionen, og så skal vi nok sørge for at klæde dig på til opgaven,” siger Christoffer Jepsen.

Christoffer Jepsen fører gummibåden i forbindelse med bevogtning af militært materiel på en tidligere opgave i Køge Havn.

9

Søværnet som karrierevej

Fra maskinmester­skole til officer på verdenshavene Da Michael Bugge Larsen under sin uddannelse til maskinmester stiftede bekendtskab med faget ledelse, blev han sulten efter mere. Han fik et praktik­ophold på et af Søværnets skibe og sejlede seks uger om bord på et inspektionsfartøj ved Grønland, og det overbeviste ham om, at en fremtid som maskinteknisk officer var en drøm, der skulle forfølges.

” Jeg tror mange maskin­mestre drømmer om at sejle, men de ved måske ikke, at vi har den her mulighed” Det er nu mere end fem år siden, turen gik til Grønland, og Michael er i dag ansat som vedligeholdelsesofficer på fregatten Niels Juel, hvor han har været i hele sin karriere med undtagelse fra et par udlån til missioner på andre skibe.

Sammen med sine 22 kolleger har han det generelle ansvar for skibet som platform, det vil sige alt der gør, at skibet kan komme fra A til B, og at resten af besætningen kan betjene systemer, sensorer og våben­systemer, så skibet kan udføre nødvendige opgaver. I en krigs­situation skifter han rolle og har ansvar for havariorganisa­tionen ombord. Den dækker over ca. 45 personer som beskæftiger sig med at bekæmpe ildebrande og vandind­trængning i hele skibet.

Michael er ikke i tvivl om, hvad der gør jobbet til det rigtige for ham: ”Det er kombinationen af teknisk forståelse og ledelse, jeg elsker. Og så er en fregat som den her noget af det mest teknisk avancerede i Danmark – det betyder,

10

at jeg bliver ved med at udvikle mig fagligt. Jeg tror mange maskinmestre drømmer om at sejle, men de ved måske ikke, at vi har den her mulighed.”

Oplevelser i hele verden Michael har allerede mange oplevelser med i ryg­sækken. ”De mest intense oplevelser får man, når man er på øvelse, og det hele snurrer, og vi skal sørge for, at alt spiller. Vi skal prioritere, hvad vi vil gøre, så vi kan holde os flydende og løse vores opgaver. Men livet til søs er fyldt med mange forskel­lige oplevelser. Sidste år sejlede vi fx ved Afrika i 40 graders varme og badede fra skibet, men det gav også stof til eftertanke, for vi sejlede gennem Adenbugten, hvor der er pirater, og vi måtte have ekstra forstærk­ning af sikkerhedsmæssige grunde.”

Det gamle mundheld ’Join the navy, see the world’ gælder også nu om dage for danske officerer i Søværnet. Michael har bl.a. været i Marokko, Oman, Holland, Skotland, England, Norge, Island, Færøerne, Sverige, Sydfrankrig, Kreta, Cypern, Letland, Spanien, Polen, Djibouti, Grønland og sejlet gennem Suez-kanalen og Finske Bugt. I september stævnede han ud igen – men pga. sin tavshedspligt, kan han ikke sige hvorhen. ”Når jeg fortæller tidligere studiekammerater om mine oplevelser, er der tit nogle, som er ærgerlige over, at de ikke selv søgte ind – men nu synes de, at det er for sent.

Der er også nogle, som har forkerte eller forældede forestillinger om, hvad Forsvaret er. De tror, at de skal tage imod ordrer. Det er interessant, for der er ikke nogen som dikterer min hverdag. Jeg bestemmer selv, hvordan opgaverne skal løses.”

Havet er alles ansvar Når man bruger det meste af sin tid på havet, bliver man knyttet til det, og Michael har da også fået en øget

Officer Michael Bugge Larsen

bevidsthed om havenes tilstand efter sine fem år til søs. ”Det gør noget ved en at se, hvordan havet lider i store dele af verden. Mange steder, vi kommer, flyder der affald. Vi er en del af SAR-beredskabet (Search And Rescue beredskabet), og hver gang vi sejler ud, skal vi også være klar til at assistere ved fx en miljøkatastrofe.

Det har jeg heldig­vis ikke prøvet endnu, men det er heller ikke katastro­ferne der fylder, når man sejler derude. Det er affaldet. Derfor er det et supervigtigt stykke arbejde, alle de frivillige Havmiljøvogtere gør – både til søs og på kysterne”.

Leder fra dag et i en traditionsrig organisation Michael mener, at Forsvaret giver nogle muligheder, som han ikke kunne få i det civile liv. ”Tiden på officersskolen gav mig en kæmpe personlig og faglig udvikling. Når man er færdig, er man leder fra dag et. Man kommer ud fra skolen og skal måske være leder for en, der har sejlet i 20 år. Rent fagligt er det vigtigste for mig, at ledelse er en væsentlig del af mit ansvar. Det er det ikke for civile maskinmestre. Det hænger sammen med, at der er

omkring 20 besætnings­medlemmer på civile skibe mod 100 på Søværnets skibe, så der er et langt større behov for ledelse. Når man er leder for andre mennesker, må man sætte sig ind i andre mennesker, og det gør noget ved én. Man udvikler empati.”

Dagligdagen i Søværnet har også vækket en historisk interesse i Michael: ”Søværnet er en 500 år gammel organisation fyldt med traditioner. Det betød ikke så meget for mig tidligere, men nu er jeg blevet mere historisk interesseret. Vi står på skuldrene af andre. Det kan vi bl.a. se i de artefakter (historiske genstande, red.), vi omgiver os med. Det er fascinerende at være en del af en lang tradition.”

11

Søværnet har et hav af muligheder Uanset om man har været værnepligtig eller ej, har man mulighed for at starte en karriere i Søværnet.

Konstabel i Søværnet

Læs mere om konstabeluddannelsen.

Grunduddannelsen for konstabler (menige) i Frederikshavn optager kandidater med mange forskellige baggrunde.

Grunduddannelsen tager mellem to og fire måneder afhængig af ens tidligere erfaring. Som marinekonstabel er der gode muligheder for at specialisere sig yderligere og/eller videreuddanne sig og stige i graderne og avancere mod sergent- eller officersniveauet afhængig af ens kompetencer og interesser. Man bliver del af et helt unikt fællesskab, hvor alle besætningsmedlemmer om bord har et konkret ansvar for, at enheden fungerer optimalt og ens hverdag veksler mellem sejlads, daglig tjeneste om bord og deltagelse i kurser.

Sergent i Søværnet

mig!

LæsScan mere om sergent­ uddannelsen.

Konstabler kan efter ca. to års tjeneste ansøge om at komme på Søværnets Sergentskole i Frederikshavn. Den grundlæggende sergentuddannelse tager ca. 14 uger og kvalificerer til at blive udnævnt til sergent og dermed nærmeste foresatte for konstabler. Sergenterne fungerer som daglige ledere og sørger for, at sektionens arbejdsopgaver gennemføres på tilfredsstillende vis og at sektionens træningsniveau altid er på et tilfredsstillende niveau. Dette sker i tæt samarbejde med officererne. Sergenter kan med videreuddannelse avancere inden for sergentgruppen eller søge om optagelse på Søværnets officersuddannelser.

Officer i Søværnet Hvis du allerede har en mellemlang uddannelse eller en anden uddannelse fra Forsvaret, kan du blive officer i Søværnet.

Officersuddannelsen er en lederuddannelse, der klæder dig på til at være leder i virkeligheden. mig!

LæsScan mere om Forsvarets officers­ uddannelser.

12

Anne Mette Bragh Frederiksen • 50 år • Mor til to teenagere • Bor i Aarhus C • Arbejder med salg som forretnings­ udvikler hos et ingeniørfirma • Har været Havmiljøvogter siden 2008

Hundene Maggie og Kaya er ofte med ved stranden

Mød en Havmiljøvogter

Jeg er Havmiljøvogter alle de steder, jeg kommer i verden Har havet altid været vigtigt for dig?

Min passion for havet og vand går tilbage til da jeg var barn. I 80’erne i folkeskolen blev jeg opmærksom på Greenpeace og deres aktioner, og jeg så en dokumentar, der hed ”Dråben i havet”. Jeg ønskede mig et medlem­ skab af Greenpeace i fødselsdagsgave og fik min far til at sætte et Greenpeace klistermærke på bilen. Min passion var vakt, og den har aldrig sluppet mig.

Hvad fik dig til at blive Havmiljøvogter?

I 2006 var jeg på rejse langs Australiens vestkyst, og der prøvede jeg for første gang at snorkle. Jeg havde aldrig set noget så fantastisk som det liv, jeg oplevede under havets overflade. Da jeg blev opmærksom på Havmiljø­ vogterne, meldte jeg mig ind, det var helt naturligt for mig.

Hvor er du mest aktiv som Havmiljøvogter?

Jeg har været aktiv i næsten hele verden! I hverdagen i Aarhus, men jeg kan sagtens finde på at køre til Vester­ havet og gå en lang tur for at samle sammen. Jeg har også for nylig været på La Réunion, som er et fransk oversøisk departement øst for Madagaskar for at deltage i World Cleanup Day.

Hvordan holder du motivationen oppe?

Jeg vil vise mine børn, hvor fantastisk naturen er, og hvor meget man selv kan gøre for at passe på den. Der er sket meget med havmiljøet, siden første gang jeg snorklede i Australien, og til jeg var i Egypten med mine børn for nylig.

Det er et tyveri, at mine børn ikke kommer til at opleve det, jeg har oplevet under vandet.

Hvad finder du typisk på stranden?

Man finder altid husholdningsskrald og masser af tovværk, men jeg finder også dunke fulde af mærkelige væsker og emballager med fx. russisk og kinesisk skrift på. Når jeg finder de store ting, ringer jeg altså til kommunen – det må de trods alt tage sig af.

Serien ”Mød en Havmiljøvogter” Vi sætter fokus på en af vores mere end 30.000 medlemmer i hvert magasin. Kender du en Havmiljø­ vogter, der fortjener lidt ekstra anerkendelse?

Så skriv til info@havmiljovogter.dk med dit forslag.

13

Foto: Casper Tybjerg

Finurlige fakta • Vingefang: 165-180 cm • Kan veje op til 3,2 kg • Kan dykke ned til 22 meters dybde • Lever i livslangt forhold med magen • Lægger kun et æg pr. sæson • Ægget udruger hannen og hunnen i fællesskab

Forunderligt havdyr

Sule (Morus bassanus) Tekst: Casper Tybjerg

Sulen er den største af Nordatlantens ynglende havfugle.

Den har en helt hvid fjerdragt med sorte vingespidser. Den kendes især på det gullige hoved med et kraftigt lige næb.

Sulens torpedoformede krop med tilspidset hoved og hale samt smalle spidse vinger gør den eminent til glide­flyvning og styrtdykning. Sulen styrtdykker fra 10-30 meters højde og dykker vha. vingerne endnu længere ned, og den kan dykke helt ned til 22 meter. Den fanger ofte byttet nedefra. Sulen kan forfølge bytte under vand i op til 20 sekunder. Føden består mest af fisk, især makrel og sild, men også blæksprutter og krebsdyr.

14

Sulen opholder sig mest på havet og kommer kun i land for at yngle. De største yngle-bestande findes i Stor­britannien, Irland og Canada, men de yngler også på Island, Færøerne og i Norge. Arten gik voldsomt tilbage i 1800-tallet, hvor der skete en systematisk indsamling af ungerne. En totalfredning af sulen gav igen arten en stor fremgang.

Sulebestandene blev dog sidste år hårdt ramt af fugleinfluenza og led store tab.

I Danmark kan den store elegante havfugl fortrinsvist observeres langs den jyske vestkyst i april-maj og igen i september-oktober. Især når der er kraftig vestenvind.

Find hen til havmiljøvogterhuen

Lav dit eget koralrev Trylledej Du skal bruge: 2 dl. hvedemel 1 dl. fint salt

1 dl. vand 1 spsk. olie

Bland alle ingredienser og ælt, indtil du får en blank, smidig dej.

Tilsæt mere vand eller olie, hvis dejen ikke er modellervoksagtig.

Hvis du vil have farve i din trylledej, kan du blande frugtfarve i den - eventuelt dele den i to-tre klumper og mikse hver sin farve i.

Lad dejen hvile en halv time ved stuetemperatur.

Nu kan du ælte din trylledej hurtigt sammen og lave koraller.

Du kan evt. lave et skelet af ståltråd først, som du former dejen omkring. Tænk på de mange forskellige former og strukturer, som koraller har, og lad dig inspirere. Du kan bruge værktøj som knive, gafler eller tandstikkere til at skabe de rigtige detaljer.

Bag dine koraller ved 100 grader (alm. ovn) i ca. fire timer.

Når dine skulpturer er helt afkølede, kan du male dem med akryl­ maling og give dem de levende, farverige detaljer, som rigtige koraller har.

Prøv at google "koralrev" og bliv inspireret af billederne. Send et billede af dine flotteste koraller til info@havmiljovogter.dk – så kan det være dit billede kommer på vores facebookside.

15

Foto: Casper Tybjerg. Åbent hav ud for Færøerne.

Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – Udgives af Advice A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Oplag: 30.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S