Havmiljøvogteren - #13 - efterår 2022

Himmel og hav i hårfin balance

Når emnet er klimaforandringer, hører man ofte, at vi skal kompensere ved at flyve mindre, spise flere grøntsager og plante nye skove. Det er alt sammen gode ideer, men hvad nu hvis havet har en lige så vigtig, eller større, betydning end landjorden? Havmiljøvogteren har interviewet en ekspert i balancen mellem hav og klima, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.

Du stammer fra USA, arbejder som professor på Københavns Universitet og har opnået mange flotte resultater i din forskningskarriere. Hvad har drevet dig? Kærlighed fik mig til at forlade USA og flytte til Danmark, men forskningsmæssigt er det nysgerrighed, fascination og ydmyghed, som har drevet mig. Naturen har haft næsten fire milliarder år til at udvikle sig, men vi mennesker agerer, som om naturen er primitiv, og at vi på en eller anden måde er hævet over den. Det er SÅ forkert.

INTERVIEW: Katherine Richardson

Foto: Casper

&

–

Forskning på havet kræver megen planlægning og kan være både tidskrævende og kostbar. Hvad er det bedste og det værste ved at være på togt?

Jeg elsker at sejle og arbejde på havet. Det bedste er uden tvivl den ’arbejdstilstand’, man overgår til på forskningstogter. Man kommer tættere på sine kolleger ved at stå skulder ved skulder med dem 24/7 i al slags vejr. Man hjælper hinanden med alt (og dækker for hinanden, når søsyge melder sig). Man taler sammen og lærer kollegerne at kende som mennesker på en anden måde, end når man bare mødes på et kontor. Man bliver heller ikke distraheret af hverdagens gøremål, som fx butikkernes og institutionernes åbningstider, madlavning, rengøring m.m. På et skib er der andre, der sørger for, at ens umiddelbare behov er dækket. Derfor har man den luksus at kunne fokusere hundrede procent på arbejdet. I mit tilfælde dataindsamling.

Det værste er sværere at forklare. Selvfølgelig er der en masse besvær – ikke mindst, at der skal skaffes penge! Men det er grundvilkåret, som på en måde bidrager til det dybe fokus, man kan tillade sig, når man endelig kommer om bord. Det lyder mærkeligt, men i de senere år synes jeg, det værste er blevet adgangen til internettet. Det er selvfølgelig dejligt at kunne komme i kontakt med familien, når man er væk hjemmefra i længere perioder, men efterhånden forventer omverdenen, at man deltager i ’vigtige’ møder, og svarer på ’vigtige’ e-mails, selvom man befinder sig midt på Nordatlanten. Det gør, at man ender med at leve i to verdener, og den mulighed for fokus, som er det bedste ved at deltage i togter, bliver delvist fortyndet.

Der er enorme udfordringer i havmiljøet, fx plastforurening, overfiskeri, udvidelse af industrihavne o.l. Kan enkelte lande håndtere udfordringerne alene eller er internationalt samarbejde nødvendigt?

Havet dækker 71 procent af jordkloden. Det siger derfor sig selv, at der skal være et internationalt samarbejde for at beskytte havet effektivt. Udfordringen med ’delt ansvar’ er, at de enkelte lande ofte ender med at udvise intet eller kun begrænset ansvar ift. havets udfordringer. Det kan vi se et udmærket eksempel på herhjemme. EU har en målsætning om, at 10 procent af hav arealet, der medregnes som værende under EU-jurisdiktion (retsområde), skal være strengt beskyttet. Alligevel var forslaget i Regeringens første udspil til en plan for anvendelse af Danmarks havareal, at kun 4,6 procent skulle være strengt beskyttet. EU’s målsætning er jo et gennemsnit, og så regnede Danmark med, at andre lande ville tage større ansvar. Heldigvis var der så store protester til det første udspil, at man er gået tilbage til tegnebrættet, og vi kan håbe, at Danmark viser sig villig til at påtage sig et større ansvar ift. havets beskyttelse.

En endnu større udfordring er, at det kun er en meget lille del af Jordens havområder, der dækkes af national jurisdiktion. Det efterlader hovedparten af verdenshavene som en slags lovløst klondike! Intet land ønsker at bruge ressourcer på at patruljere det åbne hav. Selv hvis man gjorde, er det svært at føre sager, når en forbrydelse finder sted i et område, der ikke tilhører et specifikt land.

Det kan tage lang tid fra et forskningsprojekt starter, indtil konklusionerne foreligger. Har du lyst til at fortælle om et eller flere resultater, som overraskede dig?

Jeg er heldigvis blevet overrasket mange gange. Første gang var under mit Ph.D-projekt. Alle ved, at planter har brug for lys. Min arbejdshypotese var, at en bestemt gruppe planteplankton (furealger) ville leve af organisk materiale opløst i havvand, når de befandt sig ved lave lysinten siteter, fordi der ikke var lys nok til at drive fotosyntesen.

Senere har man fundet ud af, at hypotesen var god nok, men det viste mine resultater slet ikke!

I stedet viste de nærmest det modsatte, nemlig at der er mange arter, der kan klare sig vha. fotosyntese selv ved uhyre lave lysintensiteter og endda rigtig længe. Surprise! Sidenhen har vi konkluderet, at der er talrige arter, som ikke bryder sig om at være tæt ved overfladen, hvor lysniveauet ellers er højt.

Et af dine store interesseområder er havets betydning for klimaet og vice versa. Vil du forklare, hvorfor netop dette samspil er så relevant?

Når havet opvarmes pga. klimaforandringerne, forventer man ikke, at det kan optage og lagre lige så meget CO 2 fra atmosfæren, som det kunne før. Det skyldes dels det forhold, at varmt vand ikke kan optage lige så megen CO 2 som koldt vand. Dette fænomen fra fysikkens verden kan man udmærket selv afprøve derhjemme i køkkenet med to identiske flasker sodavand. En varm og en kold. Knap kapslerne af samtidig. I hvilken flaske kommer der flest bobler?

Og dels skyldes det biologiske forhold. Temperaturstigninger kan nemlig reducere havets planteproduktion og dermed den mængde af biologisk materiale, der dannes (primær produk tionen). Ligeledes kan klimaforandringer forårsage ændringer i hele økosystemer,

herunder plankton-økosystemer, som kan have betydning for, hvorvidt optaget af CO 2 forbliver ved havets overflade eller kommer dybt ned i havet, hvor det kan lagres.

Dertil kommer, at bakterier er mere aktive i varmt end i koldt vand. Øget bakterieaktivitet i havets overfladelag vil betyde, at en større andel af det biologiske materiale, der dannes tæt ved havets overflade, også vil nedbrydes i overfladelaget i stedet for at synke til bunds.

Den CO 2, der dannes, når biologisk materiale nedbrydes tæt ved havets overflade, kan igen afgives til atmosfæren, fordi gasserne i havets overflade og i atmosfæren altid vil søge at komme i balance med hinanden. Havet vil derfor aldrig kunne opbevare eller lagre ekstra CO 2 i overfladelaget.

Når biologisk materiale derimod synker til bunds og nedbrydes i de dybe vandlag, som ikke er i kontakt med atmosfæren, kan den CO 2, der produceres ved nedbrydning, ikke afgives til atmosfæren. Når nedbrydning af biologisk materiale finder sted i havets bundlag, betyder det, at den CO 2, der afgives via nedbrydnings processen, kan forblive i havet. At der synker en stor mængde biologisk materiale til bunds, er derfor en meget vigtig proces i det globale kulstofkredsløb og af stor betydning for klimaet.

Man mener, at ændringerne i den mængde bio logisk materiale, der sank fra overfladen til havets dybe lag i historiens løb, var en af årsagerne til de dramatiske klimaændringer, der fandt sted mellem is- og ikke istider.

Derfor er det vigtigt, at vi som samfund i vores bestræbelser på at begrænse de menneske skabte klimaforandringer også holder øje med, at vores påvirkninger af havet ikke væsentligt ændrer dets evne til at optage og lagre CO 2 Hvis det skulle ske, vil vores forsøg på at begrænse de klimaforandringer, vi selv forårsager, være nødt til at indbefatte nogle helt andre og mere voldsomme tiltag, end vi i dag forestiller os.

Lige nu, hvor CO 2 -koncentrationen i atmosfæren er stigende, vil havets overfladelag helt automatisk optage mere CO 2 fra atmosfæren. Men når CO 2 koncentrationen i atmosfæren stabiliseres eller endda reduceres, må vi forvente, at CO 2 vil flytte sig fra havet og tilbage til atmosfæren! Vi ved meget lidt om, hvornår og hvordan den proces vil foregå.

Et varmere hav forventes at give anledning til, at store områder i det åbne hav vil opleve iltmangel, og at vi, som følge af klimaforandringerne, kan forvente at se sådanne områder i Stillehavet allerede inden for de næste 20 år. Vi ved fra ilt svindshændelser i de indre danske farvande, at mange organismer ikke er i stand til at overleve, når iltniveauet falder under en vis koncentration.

Så iltfattige områder vil formentlig være stort set uden liv. De meget hurtige temperaturstigninger, der registreres i havet i disse år, er allerede en udfordring for mange af havets dyr og planter.

Organismer, der kan bevæge sig, er i gang med at flytte sig til nye, køligere omgivelser, men der er også mange organismer, der ikke kan bevæge sig.

Ville det være en overdrivelse at sige, at man hjælper med at passe på klimaet (reducere klimaforandringer), når man passer godt på havet?

Det er et svært spørgsmål, for den bedste måde vi kan passe på havet er ved at reducere klimaforandringer. Men naturen i havet er også vigtig for, hvordan havet fungerer i Jordens økosystem. Naturen i havet er under pres – ikke kun fra mennesker, men også fra klimaforandringer.

Det betyder, at vi er nødt til at tænke klima forandringer ind, når vi anvender havet. Men det er klart, at jo mindre vi påvirker naturen i havet med plastik, anden forurening og overfiskeri, jo bedre vil naturen kunne klare klimaforandringer og derved opretholde havets funktioner i Jordens økosystem.

Har du afslutningsvis en kommentar til de mere end 29.000 danske havmiljøvogtere, som frivilligt hjælper Søværnet med at beskytte dansk farvand?

Det er dejligt at høre, at der er 29.000 danskere, som prioriterer havmiljøet! Det vidste jeg ikke før nu. Der er få lande i verden, der har så meget forskelligt havmiljø at byde på som Danmark. Hvis man tager hele Rigsfællesskabet i betragt ning, strækker vores ansvarsområde sig fra Østersøen, som i virkeligheden nærmest er en saltvands-indsø, til det dybe og salte Arktiske hav! Alligevel får jeg ikke rigtig indtrykket af, at danskerne generelt er særlig optagede af havets natur eller miljøtilstand. Jeg ville ønske, at flere vidste, at Havmiljøvogterne findes, og især nu, hvor mange betragter havet som ’the new frontier’. Selvfølgelig skal vi bruge og nyde havet, men vi bør også lære af de fejl, vi har lavet i anvendelsen af landjorden! Vi er nødt til at passe på naturen og miljøet i havet – ikke kun for havets skyld, men bestemt også for vores egen.

Vikingens dans med bølger

Seksdobbelt

Casper Steinfath er vokset op i Klitmøller. For mange danskere ligger byen placeret som en lille prik i et fjernt hjørne på danmarkskortet. Næsten øverst og cirka længst til venstre. De, som selv har besøgt Klitmøller under en storm fra nordvest, har nok hurtigt lært, at naturen er betydeligt stærkere end mennesket. Selvom Casper har udrettet store ting, og bl.a. er det første menneske i verden, som har krydset Skagerrak på et surfbræt, handler hans mål om meget mere end ekstremsport. Han har lært at danse med bølger, og han mener, at havet er en gave fra og til alle generationer.

Foto: Esben Zøllner Olesen / Red Bull Media House

Stiv kuling hamrer ind på kysten fra nordvest. Fygesand og saltet havskum suser vandret tværs over stranden, men bliver abrupt stoppet af marehalmen, som har rodfæste i de lodrette klitter. En skikkelse nærmer sig i horisonten. Det er en mand iført våddragt med et SUP board under armen. Mandens blik er stålsat, imens han skuer eftertænksomt ud over havet. Selvom det er koldt, og der er høje bølger, gør han klar til endnu en dans på bølgerne. I internationale surferkredse kaldes Casper Steinfath ’The Viking’. Det er der gode grunde til.

”Når jeg tager ud på havet på mit surfbræt, føler jeg en underlig form for frihed. Mine tanker fjernes fra en masse abstrakte bekymringer i mit liv. På land. I stedet fokuserer jeg på alt det, der sker rundt om mig. Lige nu. På vandet. Nogle gange skal jeg være hundrede procent fokuseret på at fange eller undgå bølger, hvilket kræver, at jeg er til stede i nuet og blokerer alt andet ude. Deraf kommer følelsen af frihed, fortæller Casper Steinfath.

Andre gange, for eksempel da jeg padlede Danmark rundt, havde jeg meget tid alene, hvor jeg bare ’cruisede’. Her kunne jeg lade tankerne løbe frit, og jeg kom ubevidst til at reflektere over mit liv, hvordan jeg gerne vil leve det i fremtiden, og hvilke værdier der egentlig betyder mest. Jeg elsker tiden alene ude på havet. Det er

meditativt, og jeg kommer ofte tilbage ind på land med et nyt syn på livet – og en helt ny appetit på selvsamme.”

Kaldet til havet De fleste Havmiljøvogtere ved, at Danmark er en søfartsnation. Vores forfædre har til alle tider levet tæt på og omgivet af hav. De formåede at udnytte havet til både fiskeri, fornøjelse og transport. Ganske som vi gør nu om dage. Mange danskere føler stadig et nærmest magisk kald fra havet, hvilket bl.a. afspejler sig i, at boliger med havudsigt generelt koster en hel del mere end boliger uden. Men Casper Steinfath vil ikke nøjes med at se passivt ud på havet.

”Jeg tror, at den her tilknytning til havet er noget, som ligger dybt begravet inde i os danskere. Vi har en sult for eventyr, og det er lige nøjagtig den sult, som kan føre os ud i en fantastisk og uendelig dans med havet. Hvis vi giver los. Vi har ikke bjerge i Danmark, men havet kan kompen sere for de manglende højdemeter og give os muligheden for at udfordre os selv ved at drage på eventyr. Hvor dette kald til havet oprindelig stammer fra, kan jeg kun gætte på. Men kigger man tilbage i historiebøgerne, så er vi jo en nation, som gennem tiden altid har været glade for havet. Vikinger, fiskere og handlende søfolk. Havet er medfødt i vores kulturelle DNA, og heldigvis er der ikke noget sted i Danmark, som

Foto: Esben Zøllner Olesen / Red Bull Media House

Foto: Esben Zøllner Olesen / Red Bull Media House

er meget mere end en times kørsel væk fra den nærmeste kyst.”

Hvis man har en far, der fisker efter havørreder, en bedstefar, der er lystsejler eller en mor, som vil være med til at fange krabber, bliver man sandsynligvis introduceret til glæden ved at opholde sig på eller ved havet allerede fra en tidlig alder. Men stort set alle danskere føler sig tiltrukket af havet. Det ses tydeligt hver gang, der er hedebølge. Og under pandemien var det nærmest umuligt at skaffe bådplads i de mange danske lystbådehavne.

Opvæksten ved Vesterhavet

Casper Steinfath er en af de heldige, der voksede op i vandkanten og nærmest kunne svømme, før han kunne gå.

”Det har absolut ikke været nogen kedelig opvækst herude ved det vilde Vesterhav. At vokse op på kanten af kongeriget i Klitmøller, hvor bølger og strand udkæmper en evig kamp, gav mig muligheden for allerede i en tidlig alder at stifte bekendtskab med voldsomme natur kræfter. På den ene side lærte jeg fra garvede erhvervsfiskere, at havet og dets voldsomme energi kunne være farligt og føre til skade eller ligefrem død, men på den anden side lærte jeg på min egen krop, hvordan havets energi også kunne være magisk og livsberigende. Havet kan både være en arbejdsplads, som skal tages seriøst, men i de senere år har surfsporten som

helhed vist, at havet også kan være den ultima tive legeplads. I dag kan jeg næsten ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke leger i bølgerne og med vinden derude på havet.”

Krydsede Skagerrak på surfbræt

De færreste kan kalde sig seksdobbelt verdens mester i SUP. Casper Steinfath kan i øvrigt berette, at han er det første menneske i verden, som har krydset Skagerrak på et surfbræt. Helt alene. Naturligvis kræver det noget at gennem føre sådanne bedrifter, men der er ikke nødven digvis langt mellem den slags og de udfordringer, som alle kan komme ud for i hverdagslivet.

”Alle mennesker vil en dag stå foran udfordrende situationer og krævende bedrifter i livet. Det kan være noget så almindeligt som en vigtig eksamen, en afgørende jobsamtale eller en meget person lig tale til et bryllup, hvor man føler sig overvældet forinden. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg elsker at opsøge den slags situationer, siger Casper Steinfath og indvier os i, hvordan man gennemfører store udfordringer.

Den samlede bedrift vil ofte føles overvældende, men jeg prøver altid at bryde den ned i mindre stykker for at gøre den mere spiselig. Et godt eksempel er, da jeg padlede 1.450 kilometer rundt om Danmark på SUP. Til en start fokuse rede jeg kun på et døgn ad gangen. Det var, hvad jeg kunne overskue. Nogle døgn viste sig imidlertid at være ekstra hårde, og der skar jeg

Foto: Frederik Clement / Red Bull Media House

synes personligt, at havet er den største gave, vi mennesker har”

simpelthen delmålene ned i endnu mindre stykker. For eksempel at padle rundt om den næste pynt, jeg kunne se langs kysten. En lille sejr hver gang man når et mål. Det motiverer. Der er ikke nogen facitliste på alle ting i livet, men dybest set prøver jeg at gå udfordringer i møde med en tro på, at det hele nok skal lykkes samlet set. Skulle det ske, at jeg fejler, er det okay. Så længe jeg lærer af min fejl.”

Havfald er en udfordring

Pointen med at dele store distancer op i mindre bidder, er sikkert noget mange Havmiljøvogtere kender til. Det kan føles frustrerende at samle havfald langs flere kilometer af en given kyst strækning kun for at opdage, at stranden er fyldt igen næste gang en storm har været forbi. Det er vigtigt at huske på, at ingen er alene om at løfte opgaven. Også Casper Steinfath kender problemet.

”Jeg tror desværre, at alle os, som deler en stærk passion for havet i den ene eller anden form er stødt ind i menneskeskabt forurening. Plastik og andet affald løber jeg ofte ind i, når jeg begiver mig ud på vandet både herhjemme i Danmark, men også rundt om i verden. Det er selvfølgelig trist med affald, men jeg prøver at gøre, hvad jeg kan, når jeg alligevel går til eller fra stranden. Typisk opsamler jeg det, jeg ser flyde rundt på overfalden, og på stranden bærer jeg altid surfbrættet under den ene arm, imens jeg med min ledige hånd prøver jeg at tage alt det affald med, jeg kan. Som mor altid siger: ”Gå aldrig tomhændet,” smiler Casper Steinfath.

Fælles for alle os surfere og SUP’ere er, at vi elsker vores legeplads på havet og selvfølgelig vil vi gøre alt, hvad vi kan for at passe på den. Jeg fornemmer, at dette er en værdi, som flere og flere i vandsportsmiljøet har taget til sig. Til konkurrencer hjælper vi ofte med at lave lokale strandrensninger, og mange professionelle

atleter arbejder med velgørende organisationer, som søger at løse problematikkerne, siger Casper Steinfath og har hermed givet en god ide videre.

”Jeg synes personligt, at havet er den største gave, vi mennesker har. Det er derfor i alles interesse at holde havet fri fra forurening og affald, så både vi mennesker og havets utallige organismer kan fortsætte vores eventyr og liv derude. Også om 10, 30 og 100 år.”

Gode råd til nybegyndere Afslutningsvis beder vi den seksdobbelte verdensmester om gode råd til børn og unge, som har lyst til at begynde dansen med bølgerne og prøve kræfter med den enorme energi, som ligger latent i havet.

”Det eneste jeg kan sige er: Prøv det! Det er svært at forklare lige nøjagtigt hvorfor, men det er skideskægt at lege med bølger, vand og vind. Der er aldrig to dage, som er helt ens, og det er nok derfor jeg personligt elsker miljøet derude. Hver dag på vandet er altid et nyt eventyr! Mit bedste råd er at prøve vandsport sammen med nogle folk, som er dygtige og kan hjælpe dig godt i gang og lære at forstå, hvordan det hele fungerer. Det kan være surfklubber eller surf skoler. Legen er vigtig. Hvis der er en ting, jeg har lært i min tid som professionel surfer og eventyrer, så er det, at legen altid har været afgørende for mig. Jeg startede ikke med at surfe for at blive professionel eller verdensmester. For mig handlede det om at hænge ud med venner og nyde jagten på bølger sammen. Det har ført til alle mulige nye venskaber og oplevelser, som jeg er taknemmelig for at have. I dag kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden havet! Det eneste, jeg også bliver nødt til at advare om er, at vand sport er utroligt vanedannende. Livet på land bliver aldrig det samme bagefter. Nyd dansen med bølgerne alle sammen og pas godt på hinanden,” slutter Casper Steinfath.

Find fem fejl

Kan du spotte de fem forskelle ved krabbens feriebillede?

Sjov med skrald

Gør dit havfald til et kunstværk, så bliver din strandoprydning den rene leg!

Sådan gør du

• Tag nogle af dine strandfund med hjem og vask dem rene for sand og snavs.

• Tør dem godt.

• Brug en limpistol til at bygge skøre havfalds-fantasidyr.

Tip:

Kapsler er gode som øjne, og dåser og papbægre kan males og bruges som kroppe.

Måske har du også noget legetøj, der er gået i stykker, som du kan bruge til din figur?

Farvelæg

Giv de søde Havmiljøvogter-rejer lidt farve på skallen!

Skattejagt

Kan du finde ind til perlen i muslingeskallen, som en rigtig skattejæger? Begynd jagten ved START.

Fjæsing

Alene artsnavnet på latin kan let virke skræm mende. ’Draco’ betyder drage. Myter om farlig heden af fjæsingers gift i rygpiggene kan virke endnu mere skræmmende.

I sommerhalvåret ligger fjæsinger nedgravet i sandbund nær kysten. Fiskens eneste forsvar imod kæmper fra oven er tre pigge lige bag hovedet. Deres største fjender er store fladfisk som pighvar. Set fra fjæsingens perspektiv, fungerer de tre pigge derfor perfekt.

En sjælden gang imellem kommer en uheldig strandgæst til at træde på en fjæsing. Stikket fra rygpiggene kan for nogle være særdeles smertefuldt med hævninger til følge, imens

(Trachinus draco)

andre stort set ikke oplever smerte af betydning. Der findes ingen bekræftede tilfælde af dødsfald pga. stik fra fjæsinger i Danmark. Fjæsingen er hverken ond eller farlig og skal ikke afholde strandgæster fra at springe i bølgen blå.

Desuden er fjæsingen nataktiv. Den bliver normalt mellem 20-30 centimeter lang, og den ligger ofte begravet i sandet, så kun hovedet stikker op. Den har store øjne og et fremragende syn. Positionen i sandbunden giver fjæsingen en strategisk fordel. Hvis en hestereje eller et andet uforsigtigt byttedyr, som fx fiskeyngel, kommer forbi midt om natten, kræver det en minimal indsats for fjæsingen at sluge byttet i en mundfuld.

Finurlige fakta

Skulle man være uheldig at træde på en fjæsing og opleve smerter og hævelse omkring stikket, kan det anbefales at holde foden i varmt vand (40-45 grader) i en times tid. Såfremt det ikke bliver bedre, tag da kontakt til egen læge eller ring til Giftlinjen på tlf. 82121212.

Foto: Casper Tybjerg

Kattegatcentret myldrer med fisk! Mere end 200 forskellige dyrearter fra hele verden bor her i et hav af akvarier. Her er fisk med fjollede navne som klovnfisk, kirurgfisk, mandarinfisk, konæserokker og guitarfisk. Og her er farlige fisk som den giftige dragefisk, de elektriske ål, pindsvine fisken og verdens giftigste fisk, stenfisken.

Kattegatcentret er især kendt for sine mange hajer og i det store akvarium kan du hilse på akvariets allerstørste fisk, nemlig sandtigerhajen, og du kan vinke til store nursehajer, sort- og hvidtippede revhajer, revlehajer, bambushajer og en skægget wobbegonghaj.

Og så skal du selvfølgelig møde pingvinerne! Kattegatcentret har netop åbnet et pingvinanlæg i to etager, hvor du både kan komme tæt på verdens hurtigste pingvin og som noget helt særligt stå i samme rum som subantarktiske pingviner – det kan man kun i syv andre anlæg i verden.

Kattegatcentret på næsen af Jylland er flere gange blevet kåret som Nordens Bedste Akvarium, og de glæder sig til at byde dig velkommen.

I Hirtshals ligger Nordeuropas største akvarium – Nordsøen Oceanarium. Her kan du opleve alt det liv, der er under havoverfladen i Nordsøen, lige fra elegante hajer til legesyge sæler og stimevis af havdyr.

Det største akvarium rummer hele 4,5 mio. liter vand, og i alt er der 81 forskellige arter af dyr, du kan kigge på. Du kan også røre ved fiskene i rørebassinet og se stimefiskene, klumpfiskene, hajerne og alle de andre fisk blive fodret af en dykker.

Udenfor er der er en sjov legeplads og dejlige grønne områder, og man kan komme helt tæt på, når de nysgerrige sæler bliver fodret i det store udendørs sælarium. Glæd jer til en dag fuld af oplevelser på toppen af Danmark!

Hos Nordsøen Oceanarium får unge Havmiljøvogtere 15% familierabat til medfølgende familie.

Foto:

Zøllner

Red Bull Media House