En ny form for farvandsovervågning
Søværnet har over de seneste år integreret droner både i luften, på havoverfladen og under vandet, som kan bidrage til overvågningen af de danske farvande. I takt med at teknologien udvikler sig, bliver farvandsovervågningen mere effektiv. Droner giver mulighed for brug af forskellige avancerede sensorer, og det bidrager, sammen med alle Søværnets skibe, Marinehjemmeværnet, Flyvevåbnet, radarsystemer mv., til en bredere og mere detaljeret viden om aktiviteter i de danske farvande – og havmiljøet udgør en del af den samlede agenda.
Danmark er omgivet af hav, og effektiv farvandsovervågning er afgørende for at passe på vores 8.750 kilometer lange kystlinje, territorialfarvandet og den betydelige eksklusive økonomiske zone (se faktaboks). Staten har pligt til at håndhæve sin suverænitet over disse områder. Dette indebærer ikke kun at beskytte landets grænser mod ulovlig indtrængen, men også at sikre overholdelse af love og regler inden for fiskeri, havmiljøbeskyttelse og skibsfartssikkerhed – og håndtering af potentiel smugling og sabotage eller forsøg herpå.
Traditionelt har denne opgave primært ligget hos Søværnet, suppleret af Fiskerikontrollen og andre myndigheder. Med den teknologiske udvikling, særligt inden for droneområdet, åbner der sig nye muligheder for at optimere og effektivisere.
Droner repræsenterer en revolution inden for farvandsovervågning. De kan operere under forhold, der ville være farlige eller omkostningstunge for bemandede fartøjer og fly, og de kan udstyres med en række sensorer, herunder optiske kameraer, termiske kameraer, radar og AISmodtagere (Automatic Identification System). Droner kan være både flyvende og sejlende, og hos de sejlende skelner man mellem ubemandede overfladefartøjer (USV'er) og ubemandede undervandsfartøjer (UUV'er).
Før droneteknologierne blev tilgængelige, foregik farvandsovervågning primært med skibe og bemandede
fly. Men disse metoder er ofte dyrere og risikofyldte, og det er vanskeligt at dække de samme områder i længere tid ad gangen. Det gør det svært at opdage fx miljøovertrædelser, da det mere eller mindre kræver konstant overvågning.
Farvandsovervågning under havoverfladen kan til dels foretages med en sonar fra et skib på overfladen, men fra overfladen er det ikke muligt at se mindre objekter, der ligger på havbunden eller tæt på undersøisk infrastruktur. Derfor har det åbnet nye muligheder, at man nu kan bruge droner med sonar, der kommer tættere på havbunden.
Nye tider, nye metoder
Tre af de mest avancerede systemer i brug i dag er overfladedronen Saildrone, den flyvende Camcopter S-100
Territorialfarvand og eksklusiv økonomisk zone
Uden for en kyststats territorialfarvand (op til 12 sømil fra kysten) kan staten oprette en eksklusiv økonomisk zone (op til 200 sømil fra kysten), som giver eneret på udnyttelse af havets, havbundens og undergrundens ressourcer.
Saildronen kan bl.a. lave miljøobservationer og måle luftog vandkvalitet – og til forskel fra et bemandet skib kan en Saildrone sejle i op til tre måneder uden at komme i havn.
Fordele ved brug af droner
Omkostningseffektivitet: Droner er generelt billigere i drift end traditionelle skibe og fly, hvilket kan frigøre ressourcer eller bidrage til, at der kan indsættes flere relevante sensorer.
Øget dækningsområde: De kan dække store områder hurtigt og effektivt, hvilket er en fordel i et vidtstrakt maritimt område.
Forbedret vurdering af situationer: Med avancerede sensorer kan droner give detaljerede realtidsdata, der forbedrer myndighedernes vurderingsgrundlag og reaktionsevne.
Reduceret risiko for personale: Ved at sende droner ind i farlige områder eller under vanskelige vejrforhold mindskes risikoen for det involverede personel.
Specialiserede opgaver: Droner kan udføre specifikke opgaver som inspektion af havvindmølleparker, overvågning af oliespild eller opsporing af ulovligt fiskeri med høj præcision. 3
En LAUV drone kan sammenlignes med en miniubåd. Helt uden besætning sejler dronen rundt under havoverfladen i et foruddefineret mønster og indsamler data. Til sidst vender den tilbage til en bestemt position, hvorfra den opsamles.
og undervandsdronen LAUV. Dronerne supplerer hinanden godt og er med til at revolutionere den maritime overvågning af skibstrafik, undersøisk infrastruktur og bidrage til havmiljøovervågning.
Sammenlignet med bemandede skibe og fly giver Saildrone og Camcopter S-100 mulighed for kontinuerlig, ubemandet overvågning i områder, der før sjældnere blev overvåget. Saildrone kan sejle i flere måneder uanset vejrforhold, hvorimod et skib har behov for jævnligt at komme i havn og nemt påvirkes af dårligt vejr. Dronerne er billigere i drift, og i Saildrones tilfælde udleder den ikke CO2, da den fremdrives af vind- og solenergi. Både Saildrone og Camcopter S-100 kan udstyres med avancerede sensorer, som sender data i realtid til operatører på land, og med kunstig intelligens bistår operatørerne med at erkende unormal adfærd.
Undervandsdronen LAUV anvender sonar og kameraer til at lave inspektion af kabler, rør og anden infrastruktur på havbunden. En opgave som det er svært eller umuligt at løse fra skibe på overfladen.
Det helt store billede
Ved at kombinere luft- og havbaserede droner kan man få et fuldstændigt billede af, hvad der foregår både i og over havet. Camcopter S-100 dækker hurtigt store områder fra luften, mens Saildrone observerer og indsamler data ved vandoverfladen, fx om temperatur, strømforhold og skibstrafik. Når LAUV indsættes under havoverfladen i udvalgte områder, sikrer man en flerdimensionel tilgang, som forbedrer både overvågning,
redning og miljøbeskyttelse. Specielt Saildrone og Camcopter S-100 er meget velegnede til at afsløre miljøsyndere. Saildrone kan måle luft- og vandkvalitet, identificere olieudslip og observere skibe, der dumper affald ulovligt. Camcopter S-100 har infrarøde og optiske kameraer, som kan identificere oliefilm på havoverfladen eller dokumentere forurening fra skibe. I Norge har man fx brugt Camcopter S-100 til netop dette formål. LAUV kan identificere skader eller mulig sabotage på undersøisk infrastruktur og i nogle tilfælde være med til at forebygge forurening.
Mennesker stadig i centrum
De nye og topmoderne droner kan styres fra skib eller fra land af specialuddannet personel, typisk ingeniører og operatører med militær eller teknisk baggrund. Det kræver uddannelse i fjernstyring, dataanalyse og vedligehold af udstyret. Sammenlignet med bemandet patruljering kræver det færre folk, men folk med høj teknisk kunnen. Camcopter S-100 styres kontinuerligt af en operatør fra land. Saildrone er i høj grad autonom og sejler selvstændigt i et foruddefineret område. Trods den høje grad af autonomi og evne til at undvige andre skibe overvåges dronen kontinuerligt af en operatør. LAUV forudprogrammeres til en specifik mission og udsættes typisk fra et skib. Når missionen er afsluttet, kommer LAUV til et foruddefineret område og kan opsamles, hvorefter den indsamlede data analyseres.
Statens pligt til at håndhæve suverænitet er uændret, men metoderne udvikler sig. Integrationen af droneteknologi i farvandsovervågningen er ikke et spørgsmål om,
hvorvidt det sker, men hvordan og hvornår. En samlet strategi, der kombinerer traditionelle overvågningsmetoder med avancerede droneløsninger, vil styrke Danmarks evne til at opretholde sikkerhed og orden i sine farvande. Det handler om at udnytte teknologiens potentiale til at beskytte Danmarks maritime interesser effektivt og ansvarligt. Dette vil ikke kun komme staten til gode, men også de mange aktører, der er afhængige af sikre og velforvaltede danske farvande lige fra fiskerne til rederierne, og de der arbejder med offshore-energi. En effektiv farvandsovervågning gavner også havmiljøet ved at miljøovertrædelse, olieudslip eller anden forurening afværges eller registreres hurtigt, så den fornødne hjælp kan indsættes.
Havmiljøberedskabet er klar døgnet rundt i tilfælde af, at der skulle ske et olieudslip.
Fakta om dronerne
CAMCOPTER
Model: S-100
Type: Flyvende drone, Vertical Takeoff and Landing
Længde: Cirka 3 meter
Højde: Cirka 1 meter
Vægt: 200 kg
Udholdenhed: Cirka 6 timer
Fremdrivning: Brændstofmotor (jet fuel)
Sensorer: Bl.a. kamera og radar
SAILDRONE
Model: Voyager
Type: Overfladedrone
Længde: 10 meter
Højde: 7 meter
Vægt: 3000 kg
Udholdenhed: Op til 3 måneder
Fremdrivning: Solenergi, vindenergi, dieselmotor
Her ses enheder fra Søværnet sammen med både et erhvervsfartøj og en lystsejler. Der bliver holdt behørigt udkig.
Sensorer: Bl.a. kamera, radar, AIS og sonarsystemer
LAUV
Model: Oceanscan Light Autonomous
Underwater Vehicle
Type: Undervandsdrone
Længde: 115-230 cm (afhængig af konfiguration)
Skrogdiameter: 15 cm
Vægt: 15-35 kg (afhængig af konfiguration)
Udholdenhed: Cirka 8 timer
Fremdrivning: Batterier
Sensorer: Bl.a. sonar og kamera
Camcopterdronen vejer 200 kilo og kan holde sig i luften i seks timer. Den har både kameraer og radar.
Er du dus med havets fugle?
De svæver over kysterne, dykker efter fisk og lever det meste af deres liv til havs. Havfuglene er nogle af de mest fascinerende og specialiserede dyr i det danske havmiljø – og et kig op i luften kan afsløre mere om havets tilstand, end man skulle tro.
Nogle arter lever hele livet på det åbne hav og kommer kun på land for at yngle. De er bygget til lange træk, barskt vejr og et liv i konstant bevægelse. Nogle dykker som torpedoer, andre kan ligge ubevægeligt og vente på den rette bølge. Deres adfærd og tilstedeværelse fortæller os ikke bare noget om dem – men også om, hvordan havet har det.
Her er seks karakteristiske havfugle, du med lidt held kan observere fra danske kyster.
1. Sule – elegant styrtdykker
Med sin hvide fjerdragt, gullige hoved, kulsorte vingespidser og lange næb er sulen en af Danmarks mest iøjnefaldende havfugle – og også den største. Den har en kropslængde på knap en meter og et imponerende vingefang på op til 192 cm. Når den fra 30-40 meters højde styrtdykker lodret ned i havet for at jage sit bytte, ligger vingerne helt tæt ind til den slanke krop. Den kan nå ned på 22 meters dybde og jage sit bytte i op til 20 sekunder under vandet. Sulen ses mest i efterår, vinter og forår langs den jyske vestkyst.
2. Skarv – undervandsjægeren
Skarven har været en del af det danske dyreliv i mindst 7.000 år og kan ses i det meste af landet. Skarven
2. Skarv
3. Sølvmåge
1. Sule
Foto: Leif Bolding
Foto: Kasper Nyberg
Foto: Kasper Nyberg
svømmedykker, når den jager. Dens fjerdragt er gennemtrængelig for vand, hvilket hjælper ved at mindske opdriften i vandet – til gengæld må den bagefter tørre vingerne ved at sidde på fx en pæl med udbredte vinger. I gamle dage kaldtes de ’ålekrager’, da de især lever af fisk som ål, ålekvabbe, torsk og sild. De voksne fugle har helt sort fjerdragt, hvor der dog i yngletiden ses en hvid lårplet og et hvidt parti omkring ansigtet, mens de unge fugle har lys bug.
3. Sølvmåge – havnens opportunist
Sølvmågen er en af de mest udbredte mågearter i Danmark. Den havde gyldne tider i perioden efter 1950, fordi der dengang var åbne lossepladser og let tilgængelige affaldsprodukter fra industrifiskeriet og landbruget. Den er nemlig altædende og trives både i naturen og tæt på mennesker. Med sin sølvgrå ryg, det gule næb og karakteristiske kald er den et fast element i det danske kystbillede – og en fugleart, der siger noget om, hvor meget affald der er tilgængeligt ved de danske kyster.
4. Alk – lille og lynhurtig
Alken ligner en miniature-pingvin, men er fuldt flyvedygtig. Den er bygget til at dykke efter småfisk og ses i danske farvande især i efteråret. Den er sort og hvid med et kraftigt næb og kompakt kropsbygning – en fascinerende fugl, der kombinerer fart og præcision under vandet.
5. Lomvie – klippehopperen fra nord
Lomvien yngler på stejle klippehylder langt mod nord og lægger kun ét pæreformet æg pr. sæson direkte på klippehylden. Når ungen er tre uger og endnu ikke flyvedygtig, laver den et dramatisk hop ud fra de høje klipper og ned mod havet. Fedtet på dens mave gør, at den lander nogenlunde blødt, og hvis alt går vel, forenes den med sin far i vandet. Hannen tager sig nu af ungen, indtil den kan klare sig selv. De er fremragende dykkere og søger føde helt nede på 200 meters dybde, hvilket er dybere end nogen anden flyvende fugl. I Danmark ses lomvien især fra juli til februar og er let at kende på sin sorte og hvide fjerdragt og kraftige bygning.
Tag med på havfuglesafari!
Hvis du vil opleve havfuglene tæt på, arrangerer Øresundsakvariet seks havfuglesafarier i oktober, og der er stadig billetter! Turene starter i Helsingør, og der er lokale fugleeksperter om bord.
Dato og tid: 11., 18. og 25. oktober 2025, kl. 10–12 og 13–15
Sted: Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør
Læs mere og book din billet her: www.oresundsakvariet.ku.dk/ oplevelser/safari/havfuglesafari/
6. Edderfugl – havets muslingeæder
Edderfuglen er en af Danmarks mest talrige havfugle og et fast indslag i vinterens fugleliv langs kysterne. Omkring 30% af den nordvesteuropæiske bestand overvintrer i de danske farvande. De er relativt lette at spotte, når de i tætte flokke flyver lavt over havoverfladen. Hannen er iøjnefaldende med sort-hvid fjerdragt, mens hunnen er brunmønstret og mere kamufleret. De dykker ned til havbunden efter både muslinger, snegle og krebsdyr – men blåmuslinger er livretten. Edderfuglen er en såkaldt indikatorart. Det betyder, at dens trivsel og antal kan give forskerne vigtige fingerpeg om havmiljøets tilstand – fx hvis der mangler føde, er forurening i området eller havbunden er blevet forstyrret.
4. Alk
5. Lomvie
6. Edderfugl
Foto: Jens Lind
Foto: Pixabay
Foto: Jan Hjort Christensen
Iltsvind
– når havet mister pusten
Hvis man på sin tur langs stranden ser døde fisk i vandkanten eller kan lugte ’rådne æg’, så er den mest sandsynlige forklaring, at der er iltsvind i havet. De seneste år er det desværre blevet lidt en selvfølge, at når sommeren går på hæld, begynder nyhederne at rumme beretninger om iltsvind. Det sker typisk i sensommeren og efteråret, hvor høje temperaturer og store mængder næringssalte skaber gunstige betingelser for algevækst. I 2024 blev mere end 11.000 km² af danske farvande ramt af alvorligt iltsvind.
Næringssalte i overflod
Iltsvind er et meget tydeligt tegn på, at havets økosystemer har det dårligt. Iltsvind optræder hovedsageligt, fordi der er for mange næringssalte i vandet.
Næringssaltene stammer fra landbrug og spildevand, og de er i mange årtier strømmet ud i vores havmiljø i enorme mængder. Næringssaltene har været med til at bringe havets økosystemer ud af balance, så vi i dag har langt færre fisk og en markant lavere biodiversitet end for blot få generationer siden.
Kigger man ned under havoverfladen, er iltsvind resultatet af mange forskellige processer. Næringssaltene medfører, at især mikroskopisk planteplankton, også kaldet alger, kan vokse meget og hurtigt. Det kan komme til udtryk ved, at vandet er grønligt, og at der måske endda kan ligge plamager af alger på havoverfladen.
Når algerne dør og synker til bunds, bliver de og andet biologisk materiale nedbrudt af bakterier. Processen opbruger den ilt, der er i vandet. Hvis mængden af biologisk materiale på havbunden er stor, kan forrådnelsesprocessen medføre, at al ilten i vandet bliver opbrugt. Når koncentrationen af ilt i havvandet falder, begynder fisk og andre dyr at flygte, hvis de kan. Men de dyr, som ikke kan flygte, eller som bliver fanget i iltsvindsramte vandmasser, bliver kvalt og dør.
Kortlægning af iltsvind
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, udsender hvert år fire iltsvindsrapporter, som giver offentligheden et indblik i de aktuelle iltforhold i dansk farvand. Miljømyndighederne bruger mange ressourcer på at undersøge og kortlægge iltsvindets udbredelse. Det foregår vha. en række fartøjer, såvel små både som store
Forskningsskibet AURORA er et flydende laboratorium, som benyttes af mange forskere, når der indsamles ny data på og i havet.
miljøskibe, som sejler rundt i de danske farvande og måler saltholdighed, temperatur og ilt i vandsøjlen. Der tages samtidig vandprøver til undersøgelse af næringssalte og alger. Fra juli til november, hvor risikoen for iltsvind er størst, foretages disse undersøgelser ca. hver anden uge på mellem 100 og 140 stationer i både åbent hav, kystnære områder og fjorde. Observationerne bruges til at lave kort over udbredelsen af iltsvind ved havbunden.
Forskning på havet kræver ofte meget og tungt udstyr.
Målestation 6.-25. sept. 2024
Kraftigt iltsvind (0-2 mg/l)
Moderat iltsvind (2-4mg/l) Lavt iltindhold 4-6 mg/l)
Øvrige iltforhold (≥ 6 mg/l)
Eksklusiv økonomisk zone
Udbredelse af iltsvind i de danske farvande i perioden 6.-25. september 2024. Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der i samarbejde med DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) står for kortlægningen af iltsvind. Målingerne publiceres løbende på DCE.AU.dk
Kortlægningen af iltsvind har stået på siden 1980'erne, hvor man første gang opdagede, at havmiljøet var begyndt at få det rigtigt dårligt. Siden da er der sket en nedgang i udledningen af næringssalte til havet. I de åbne havområder, som fx Kattegat, er iltsvindet i nogen grad aftaget. Til gengæld ser det ud til, at de indre dele af de danske farvande ikke har fået det bedre endnu. Det skyldes bl.a. strømforholdene, stigende temperaturer og ophobning af næringssalte på bunden af fjordene.
Den lagdelte vandsøjle Forskningen i iltsvind har fokus på en række dybe bassiner i det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, hvor iltsvindet år efter år er meget kraftigt. Det har vist sig, at ikke bare havbunden, men også en stor del af vandsøjlen bliver ramt af iltsvind. Det hænger sammen med strømningsforholdene i de danske farvande, hvor saltvand fra Nordsøen mødes med brakvand fra Østersøen. Saltet gør vandet tungere, og selvom forskellen i massefylde typisk kun er omkring 1%, er det nok til, at der opstår en lagdeling i vandsøjlen, og at vandmasserne blandes meget langsomt. Når der sker indstrømning af saltholdig vand fra Kattegat, fyldes de dybe dele af det sydlige Lillebælt og Det sydfynske Øhav af det lidt tungere vand, mens det mindre saltholdige og lettere Østersø-vand lægger sig ovenpå. Denne lagdeling i de dybe bassiner kan opretholdes i lange perioder, og i den tid er bundvandet afskåret fra tilførsel af ilt fra atmosfæren. Da forbruget af ilt ved havbunden er stort, kan der i løbet af kort tid indtræffe iltsvind. Iltsvindet i de dybe bassiner varer ved, indtil der igen sker en indstrømning af friske, saltholdige vandmasser fra Kattegat. Når først iltsvindet er indtruffet, sker der imidlertid en frigivelse af de næringssalte, som er ophobet i havbunden. Dette medfører desværre en forøgelse af algevæksten og dermed også øget risiko for yderligere iltsvind.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Morten Holtegaard Nielsen, selvstændig havforsker og rådgiver, Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Torben Vang, maringeolog og kaptajn på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora.
Stort eventyr i et lille land
Danske farvande blev rammen for et uforglemmeligt eventyr, da Anders Grud Hauser vendte hjem fra Nordøstgrønland.
De danske farvande rummer smukke landskaber og et havmiljø, der er vigtigt og værd at passe godt på. Men vi må erkende, at naturen er endnu større, vildere og mere uberørt i andre dele af verden. Havmiljøvogteren har været heldig at få et interview med Anders Grud Hauser om, hvordan det føles at komme hjem til Danmark efter 26 måneder i Slædepatruljen Sirius, og hvilke eventyr de danske kyststrækninger gemmer på.
Den store kontrast
”Uendelige vidder, dybe fjorde, krystalklar luft og rungende stilhed. Sådan kan det Nordøstgrønland, der i 26 måneder ved Slædepatruljen Sirius var mit hjem og levested, beskrives. Et fantastisk sted hvis storhed og rå natur overvælder en fra første øjeblik. Når man på slæderejse i månedsvis er på patrulje gennem det vidtstrakte frosne landskab med ens makker, 13 hunde og naturens dyr som eneste selskab, oplever man det fantastiske ved det simple liv som nomade. Dag efter dag at bevæge sig frem gennem sneen i det tempo, som naturen, hundene og ens egen formåen tillader,” indleder Anders Grud Hauser.
Siriusfolk oplever forståeligt nok en stor kontrast ved hjemkomsten til Danmark. Sanserne kører på højtryk. Stilhed bliver pludselig en svært tilgængelig ressource, luften er fuld af fremmede partikler, og overalt har folk travlt med deres eget liv og måske med at brokke sig over køen i Netto, eller at bussen er forsinket.
”Jeg vidste heldigvis, at nye eventyr snart stod for døren. Under min sidste slæderejse ved Sirius, spurgte min kæreste Anna en dag over satellittelefonen, om vi skulle tage et år ud af kalenderen for at tage på eventyr sammen. Stående midt i mit livs store eventyr skulle der
ikke meget overtalelse til, og i hver vores ende af Rigsfællesskabet tog vi hul på planlægningen. Lige siden vi første gang var på kajaktur sammen i Roskilde Fjord, har vi talt om, at det kunne være spændende at ro Danmark rundt i kajak, og hurtigt besluttede vi, at netop det eventyr skulle kickstarte vores år, der under titlen ’Langt Ude – Et år på Eventyr’ også rummede en to måneders cykeltur gennem Europa, en tre måneders skiekspedition på Svalbard og en vandretur gennem det nordlige Finland,” fortæller Anders Grud Hauser.
Eventyr er godt for krop og sjæl
Nok er Danmark et lille land, men vi har en enormt lang kystlinje sammenlignet med landets totale areal. Faktisk en af de længste i verden.
”Vi drømte om at opleve så meget af Danmark som muligt - både den smukke natur langs kysterne, og de mennesker, der bor ved den. Vi ønskede et stort eventyr i vores eget lille land, og det må man sige, at vi fik!
Den 5. juli bar vi vores kajakker over diget ved Vidåslusen i Vadehavet og satte af sted kl. 03.20 om morgenen for at udnytte det lille vejrvindue, naturen havde tildelt os, samt det udadgående tidevand. I pandelampernes skær fandt vi vej ud over det mørke hav og
kunne navigere efter fyrtårnene i horisonten. Pludselig stod solen op og badede himlen og havet i ildrøde farver, imens strømmen trak os udad med større og større fart, og lige der og i et under af natur tog vi hul på vores otte ugers lange eventyr rundt om Danmark,” fortæller Anders Grud Hauser.
”De næste uger fortsatte vi op langs Jyllands barske vestkyst, der bød på enorme dønninger, kraftige brændinger og flere dage på land i ly af vejret og vindens rasen. Det store, utæmmede hav mindede mig om de kraftige efterårsstorme i Nordøstgrønland. Ligesom deroppe var det sært bekræftende at være vidne til en natur så stor og kraftig, og at det i den grad er naturen, der bestemmer over os mennesker. Ikke omvendt. Med et stort smil på læben rundede vi Skagen og satte kursen sydover og rundt om Djursland for at krydse fra Sletterhage Fyr til Samsø i et virvar af færger, sejlbåde og fragtskibe. Vi fortsatte til Fynshoveds smukke skrænter og følte os uendeligt små, da vi roede under Storebæltsbroens enorme pyloner på vores vej til Sjælland,” fortæller Anders Grud Hauser.
Spor for livet
Jo mere man er på havet og oplever alt det vidunderlige der, desto bedre mulighed har man for at forstå, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på danske farvande. Vi har dem kun til låns, og mange kan helt sikkert nikke genkendende til ønsket om at videregive dansk farvand til næste generation i god stand.
”Efter fire dages vejrfast (red.: forhindret i at rejse videre pga. dårligt vejr) nord for Korsør kunne vi fortsætte rundt om alle Vestsjællands smukke næs og odder, og pludselig en dag fik vi Kronborg om styrbord og kunne cruise ned gennem Øresund i aftensolen. Fra København gik det videre over Køge Bugt til Stevns og Møns fantastiske klinter, hvis hvide vægge rejste sig som klippesider fra havet, og som igen sendte mine tanker på langfart til Nordøstgrønland.
Pludselig en dag rundede vi Gedser Odde og satte derfra kursen mod vest. Efter et smut ind gennem det sydfynske øhav, bevægede vi os ind i Flensborg Fjord og rundede 52 dages eventyr og 1531 padlede kilometer af ved traditionen tro at placere hænderne på grænsesten nummer et. Et øjeblik, der foruden selve eventyret,
Anders Grud Hauser og kæresten Anna afslutter 52 dages kajaktur ved grænsesten nummer et i Flensborg Fjord.
1531 padlede kilometer gav mange flotte naturoplevelser langs den danske kyst.
Anders Grud Hauser, tidligere Patruljefører ved Slædepatruljen Sirius.
afsluttede flere måneders planlægning og træning,” fortæller Anders Grud Hauser.
”Det store eventyr i dette lille land har i den grad sat sine spor i os. Undervejs oplevede vi helt fantastiske naturfænomener som delfiner, der sprang foran os, sæler der nysgerrigt hilste på, og utallige vejrskift der farvede havet i alle tænkelige nuancer. Vi har mødt en utrolig gæstfrihed og et særligt nærvær langs landets kyster, og vi har genopdaget havet som Danmarks sidste ødemark. Derude kan man finde en stilhed så stor som på et grønlandsk fjeld, den særlige ro, der kommer af at føle sig uendeligt lille og friheden til at bevæge sig, hvorhen man vil. Desværre kan vi ikke tage det for givet. Flere steder oplevede vi lokale fortælle om mindre liv i farvandene, på vestkysten blev vi advaret om giftstoffer i havskummet og i de indre farvande så vi med egne øjne konsekvenserne af vores forbrug og forurening. Noget der i den grad giver stof til eftertanke. Havet omgiver os til alle sider og fylder os med natur, oplevelser og tiltrængt ro midt i et travlt, moderne samfund. Vi er simpelthen nødt til at passe på denne naturens gave!” afslutter Anders Grud Hauser.
Mød en Havmiljøvogter
Da stranden blomstrede med plastik
For den 10-årige Junior Havmiljøvogter Linnea udviklede en helt almindelig havfaldstur på stranden sig til en skattejagt efter plastikblomster. Denne gang røg havfaldet dog ikke bare i skraldespanden, men fik i stedet en chance til. Resultatet blev en ferielejlighed med jungletema, og alt imens lejligheden over et par dage groede til i plastikplanter, var der lidt mindre plastik tilbage på stranden. Dette er Linneas egen fortælling.
Vi var på ferie med min farmor i Gl. Skagen, og min mor og jeg ville ned på stranden for at gå en lille tur. Vi havde taget havfaldsposer med, så vi kunne samle skrald og plastik fra stranden. Vi var ikke engang kommet helt ned til vandet, da der pludselig stak en lille plastikplante op af noget sand. Vi tog den op og rystede alt sandet af. Den var meget sød, så vi tog den med videre. Her dukkede der endnu flere plastikplanter op, og vi begyndte at samle dem i havmiljøvogterposerne.
Vi fandt flere forskellige typer af plastikplanter. Det var sjovt at gå på jagt efter nye plastikplante-arter, og det var helt vildt fedt, da vi pludselig fandt en sød blomsterkrans, der lå halvt begravet i sand. Til sidst stod vi med en hel pose med små plastikplanter, syv kranse og en måtte af planter. Der var så meget, at vi blev nødt til at opfinde måder at holde dem på. En krans kom på hovedet, og resten på pinde vi fandt. Vi kæmpede os tilbage til farmors lejlighed med vores fantastiske fund, mens vi talte om, hvad sjov vi kunne få ud af planterne, og hvor godt det var, at alt det plastik blev fjernet fra stranden. Så rensede vi plastikplanterne for sand med en bruser.
Dagen efter gik vi en tur mere. Vi fyldte hele to poser med plastikblomster og ti blomsterkranse og også en flettet blomsterkurv til at hænge i loftet. Jeg kunne lige se for mig, hvor flot den ville blive hjemme på mit eget værelse – pyntet med nogle af de hængeplanter, vi havde fundet. Vi var virkelig trætte, da vi endelig kom
Af Linnea Tybjerg, 10 år
Linnea på stranden med sit blomstrende plastikfund.
Linnea Tybjerg
• Linnea bor tæt på Aarhus med sin mor og far, storebror og storesøster, som alle er Havmiljøvogtere. Hun blev Havmiljøvogter, fordi hun gerne vil passe på naturen og dyrene.
• Hun hygger sig med at samle havfald sammen med familien. Linnea har også sammen med sin mor arrangeret en Havmiljøvogtertur for klassen, hvor de samlede havfald på stranden.
• Linnea samler mest havfald ved Vesterhavet, når hun besøger sin mormor og morfar eller er på ferie med sin farmor.
Ferielejligheden i Gl. Skagen blev hurtigt en hel jungle.
Tilmeld en junior
• Det er vigtigt, at vi tager vores børn og børnebørn i hånden og viser dem, hvordan man gør en indsats for at passe på miljø, dyr og mennesker. Ved at tilmelde dit barn eller barnebarn som Junior Havmiljøvogter er du med til at give stafetten videre til næste generation
• Nye Junior Havmiljøvogtere kan tilmeldes her: www.havmiljovogter.dk/ bliv-junior-havmiljoevogter/
tilbage til farmors lejlighed. Da alle planter var vasket og tørret, begyndte vi at lave sjove ting ud af dem, fx ranker af planter og små evighedsbuketter, som vi pyntede lejligheden med. Efterhånden hang der planter og blomsterkranse på alle søm, knager, ledninger og lamper. Jeg pyntede også en af kransene med sten og muslinger til min farfar, som ligger på kirkegården.
Da ferien var ovre, pakkede vi det hele i min farmors lille bil, og så flyttede jungletemaet hjem på mit værelse. Nu minder planterne mig om stranden hver dag, og det føles dejligt at have været med til at rydde op og passe på naturen.
Serien ”Mød en Havmiljøvogter”
Som Havmiljøvogter er man ofte alene på stranden eller sammen med få familiemedlemmer eller venner. Vi vil gerne vise dig, at du er del af et stort fællesskab, og at du ikke er den eneste, der gør en indsats for Danmarks have og kyster. Derfor sætter vi fremover fokus på en af vores mere end 30.000 medlemmer i hvert magasin. Vi spiller alle for det samme hold.
Kender du en Havmiljøvogter, der fortjener lidt ekstra anerkendelse for sin indsats? Så skriv til info@havmiljovogter.dk med dit forslag.
Planteskatten renses under bruseren.
Efterårssjov for børn
Farvelæg den frække
sølvmåge
Sølvmågen spiser alt, hvad den kan finde, og den kan endda finde på at stjæle dine lækre pommes fritter lige ud af hånden på dig om sommeren! Kan du give den frække fugl de rigtige farver? Den er sølvgrå på ryggen og oversiden af vingerne – vingespidserne er sorte med hvide pletter. Næbbet er gult med en rød plet på undernæbbet, øjnene er gule, og den har lyserøde ben.
Hjælp edderfuglen med at fange muslingen
Edderfuglen elsker muslinger, så kan du hjælpe fuglen igennem den kringlede labyrint, så den kan få sin frokost?
Forunderligt havdyr
Amerikansk ribbegople
(Mnemiopsis leidyi)
Det ligner nærmest noget fra det ydre rum, når den gennemsigtige, amerikanske ribbegople svæver forbi i vandsøjlen. Lys i alle regnbuens farver glimter fra ribbernes små fimrehår. De små hår bryder sollyset, og afhængig af vinklen reflekteres lyset i forskellige farver.
Den amerikanske ribbegople bliver 12-15 cm lang og 5-6 cm bred. Otte ribber løber som tværstillede blade hele vejen ned langs siden, og deres bevægelser giver fremdrift i vandet. Når den svømmer, vender munden fremad, så den kan fange bytte med de to mundlapper. Den lever af zooplankton, fiskeæg og -larver.
Den amerikanske ribbegople kommer oprindeligt fra den amerikanske østkyst, men den har spredt sig til dansk farvand med ballastvand fra store skibe. Arten, som medier har tildelt navnet dræbergoplen, er en invasiv art, som hurtigt spreder sig i danske farvande. Sammenlignet med vores hjemmehørende vandmand bliver amerikansk ribbegople hurtigere kønsmoden, lægger flere æg og er dermed en stærk konkurrent. Arten kan ved høje forekomster påvirke fødekæden og balancen i økosystemet. Den kan æde så meget zooplankton, at planteplankton får en kraftig opblomstring, da der nu er færre smådyr til at spise af algerne. Algeopblomstring øger risikoen for iltsvind.
Finurlige fakta:
• Amerikansk ribbegople er hermafrodit, dvs. at hvert individ både er han- og hunkøn.
• Kønsmoden allerede efter et par uger.
• Kan producere op til 12.000 æg på kun ti døgn.
• Har fimrehår, der bryder og reflekterer sollys.
• Blev for første gang registreret i dansk farvand omkring 2005.
Invasiv art
En invasiv art er en plante- eller dyreart, der har spredt sig til et nyt geografisk område, hvor arten har en negativ påvirkning på økosystemet og de hjemmehørende arter. Invasive arter kan udgøre store problemer. Eksempelvis dukkede amerikansk ribbegople op i Sortehavet i 1980’erne, hvor den eksploderede i antal pga. gode forhold, masser af føde og mangel på naturlige fjender. Det resulterede i et sammenbrud af bl.a.
Sortehavets ansjos- og brislingebestande. De talrige ribbegopler havde ikke bare ædt fiskenes føde (zooplankton-organismerne), men også gjort indhug på fiskebestandene ved direkte at æde fiskenes æg og nyklækkede larver.
Ballastvandskonventionen
De store skibes ballastvand udgør en risiko for at sprede marine organismer til nye økosystemer. Derfor er der i dag krav om, at skibene skal behandle deres ballastvand, så eventuelle skadelige organismer er fjernet, inden ballastvand tømmes ud i havet.
Foto: Anders Garm,
Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687
Udgives af Advice A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne
Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Oplag: 30.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S