Altid et vågent øje
At ’vogte’ over havet kan have forskellige betydninger afhængigt af hvilket fokus, man anlægger. Havmiljøvogteres primære fokus er, at dansk farvand skal være rent farvand. I en bunker på den jyske hede er fokus et andet, og så alligevel ikke helt. Her arbejder kompetente mennesker døgnet rundt, året rundt, med konkret at vogte over hele det danske søterritorium. Vi inviterer på en eksklusiv tur indenfor bag tunge ståldøre - hos det Nationale Maritime Operationscenter (NMOC).
Travlhed til søs
I sidste nummer af Havmiljøvogteren kunne I læse om, hvordan myndighederne samarbejder i tilfælde af olieforurening. Heldigvis gjaldt det bare en øvelse, da myndighederne trådte sammen i Holbæk. Det er til enhver tid smartere at forhindre ulykker end at rydde op efter dem.
Dansk farvand er et af de mest trafikerede i verden. For at undgå skibskollisioner eller grundstødninger er både Østersøen, Bælterne og Kattegat indrettet med ruter og tydelige trafikregler. Lidt ligesom vi kender dem fra trafikken på land. Der er også ensretninger, kryds, sving, skiltning og P-pladser på havet. Så længe fartøjerne følger søvejsreglerne, glider trafikken. Men der bliver holdt skarpt øje, for hvis noget uventet pludselig sker, gælder det om at sætte hurtigt og effektivt ind.
”Vi har 100.000 årlige passager af større erhvervsfartøjer gennem dansk farvand, og 3-400.000 fartøjer at holde øje med, når lystsejlerne og fiskerifartøjerne tælles med. Det er ret mange at holde styr på. For vores vedkommende gælder det om at vide, hvad normalbilledet er, så
Det Nationale Maritime Operationscenter (NMOC) emmer af koncentration. Døgnet rundt samarbejdes på tværs af fagligheder for at holde et vågent øje med de danske farvande - og der sættes øjeblikkeligt ind, hvis nogen kommer i nød.
Flyvevåbnet har altid personel på vagt i NMOC'en, der med kort varsel kan indsætte redningshelikoptere, når der opstår akutte problemer til havs.
Et aktuelt øjebliksbillede over trafikken i dansk farvand, som hvert år gennemkrydses af 3-400.000 fartøjer.
Klaus Thing Rasmussen fortæller om miljøovervågning af de danske
farvande fra fly, og hvordan det sker i tæt samarbejde med vores nabolande.
NMOC består af:
• Lyngby Radio
• Farvandsovervågning
• Joint Rescue and Coordination Centre (JRCC)
• Maritime Assistance Service (MAS)
• Service Administration Centre (SAC)
Tillige er der i NMOC en meteorolog fra DMI, som støtter opgaveløsningen.
vi hurtigt kan identificere, hvis et eller andet falder uden for. Farvandsovervågningen går grundlæggende ud på, at vi skal håndhæve dansk suverænitet, og for at gøre det, skal vi døgnet rundt have styr på, hvad der foregår overalt i danske farvande,” forklarer Orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen, chef for NMOC.
De mange skærme på væggene hos NMOC giver et løbende overblik over aktuel aktivitet i dansk farvand. Det er noget, som kræver konstant input af store mængder data. Informationerne kommer fra flere forskellige kilder, fx fartøjernes egne AIS-systemer (som står for Automatic Identification System, og som bl.a. angiver fartøjets position, kurs og fart), satellitter, overvågningskameraer, radiokommunikation, kystradarstationer, Søværnets egne enheder samt flyovervågning og droner. Der samarbejdes på tværs af fagligheder i det store lokale, hvor en civil meteorolog fra DMI fx støtter militært personel fra Flyvevåbnet og Søværnet med nyeste vejrdata.
Kort vej fra alarm til handling
Når man overvejer antallet af fartøjer, der passerer gennem dansk farvand, er det egentlig tankevækkende, at der sjældent sker alvorlige hændelser. En af årsagerne er, at systemet fungerer. De fleste døgnvagter forløber stille og roligt hos NMOC, men særligt i sommerhalvåret, hvor der er mange lystsejlere og turister på eller ved havet, kan der pludselig blive forrygende travlt i bunkeren.
”Der kan være forskellige årsager til, at alarmen går hos os. Det kan fx skyldes nødstedte lystsejlere, en surfer som driver til havs, et besætningsmedlem der meldes savnet eller et ildebefindende ombord på et erhvervsfartøj. Det kan også skyldes et erhvervsfartøj, som bevæger sig uden for planlagt rute eller på anden vis opfører sig uventet. Heldigvis får vi sjældent meldinger om olieforurening til søs, men den slags observationer går også via os. Uanset årsag til alarmen, har vi nøjagtige procedurer for, hvad der skal ske. Jeg kan betrygge Havmiljøvogterne med, at vi har et godt overblik over aktiviteten i dansk farvand, og at vi holder det døgnet rundt. Da vi er den eneste statslige myndighed, som kan observere og operere til søs, støtter vi jævnligt andre myndigheder. Det gør arbejdet superinteressant, da vi
” Vi har 100.000 årlige passager af større erhvervsfartøjer gennem dansk farvand, og 3-400.000 fartøjer at holde øje med, når lystsejlerne og fiskerifartøjerne tælles med."
Orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen, chef for NMOC
Søværnet hævder suverænitet over danske farvande og holder godt øje med alle bevægelser. På billedet ses fregatten Esbern Snare og lystsejlere samt en skonnert.
Med 100.000 passager af større erhvervsfartøjer gennem dansk farvand er der rigeligt at holde øje med.
NMOC er døgnbemandet. Alle årets dage samarbejder kompetente fagfolk om at holde overblik over al aktivitet i dansk farvand.
Redningshelikoptere fra Eskadrille 722 er i beredskab døgnet rundt, alle årets dage, og bliver bl.a. sat ind når nogen kommer i havsnød.
assisterer både Politiet, Toldstyrelsen og andre med den del af deres opgaver, som foregår til søs,” fortæller Klaus Thing Rasmussen.
I akutte situationer har NMOC mulighed for at trække på flere forskellige kapaciteter. Der kan på meget kort tid, dag og nat, sættes redningshelikoptere i luften. De er i konstant beredskab på SAR-vagterne (Search And Rescue) i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde, og de kan både eftersøge savnede personer samt bringe nødstedte søfolk til land. Der er en læge i helikopterbesætningen, så behandlingen af tilskadekomne starter allerede på vej til hospitalet.
Som ansvarlig for større hændelser til søs kan NMOC også trække på Søværnets enheder, Politiet, Kystredningstjenesten, Beredskabsstyrelsen, Marinehjemmeværnet samt de kommunale beredskaber. Civile aktører kan kaldes til assistance lokalt, hvis behovet er der.
Tak til Havmiljøvogterne
I samme operationscenter ligger MAS’en (Maritime Assistance Service), som er Danmarks maritime kontaktpunkt for skibsfarten i og omkring danske farvande, og hvor bl.a. miljøovervågningen foregår. Døgnet rundt sidder her en civil skibsfører med to militære assistenter. Ved at kombinere kompetencer fra både civile og militære fag opnås en stærk tværfaglighed, der ofte er afgørende, når problemer til søs skal løses hurtigt og effektivt. En af skærmene hos MAS viser flyveplanen for danske havmiljøflyvninger. To gange om ugen overflyves danske farvande nemlig af fly med højteknologisk udstyr, som kan registrere fx olieudslip. Det sker i samarbejde med Sverige og Tyskland, og deres flyvninger kan også ses på skærmen. Andre skærme viser satellitbilleder fra European Maritime Safety Agency (EMSA) med analyser af, om der er noget, som skal kigges nærmere på. Skibsføreren fortæller, hvordan de også støtter andre
myndigheder, fx hvis Udenrigsministeriet har behov for at udsende meddelelser til alle danske fartøjer i verden, eller et fartøj oplever piratangreb i udenlandsk farvand. Midt i samtalen kommer der pludselig en tak til jer Havmiljøvogtere. Det er nemlig også hos MAS, at jeres meldinger bliver modtaget.
”Vi er meget glade for Havmiljøvogternes indsats. Jo flere øjne, der er på danske farvande, desto hurtigere kan myndigheder sætte ind, når noget ikke er, som det bør være. Der skal lyde en tak herfra for indsatsen og en opfordring til, at Havmiljøvogterne bliver ved at holde godt øje. Et vigtigt ønske fra os som myndighed: Hvis du som Havmiljøvogter melder en observation ind, er der bestemte informationer, som er særdeles brugbare for os (se faktaboks herunder). Disse informationer må man meget gerne have klar, hvis man fx melder observation af olie,” fortæller den civile skibsfører.
Vigtige informationer
Ved indberetning af olieforurening er følgende informationer vigtige:
• Nøjagtig position
• Tidspunkt
• Kort beskrivelse
• Udbredelse
• Duft
Medsend meget gerne fotodokumentation. Hvis du er på kysten og er i tvivl om nøjagtig position, så referer gerne til nærmeste adresse eller redningsnummer.
Observationen indberettes via Havmiljøvogter App’en under ’Indberet olie’. Herfra suser beskeden direkte videre til MAS’en.
Jinnie på stranden.
Mød en Havmiljøvogter
Jinnie Friis Evald
• Bor på Kær Halvø i Sønderjylland. Kær Halvø er en halvø på Als og har Jylland mod vest
• Uddannet ergoterapeut og automatikfagtekniker
• Sidder i bestyrelsen i Kær Halvø Landsbylaug og er snorkelinstruktør
• Har været Havmiljøvogter siden 2019
Kort over dispensere, som Jinnie har samlet ind til.
Ballebro strand Als Sønderborg
Købingsmark strand
Lønsemaj strand
Sandvig strand Naldmose strand
Sønderbys strand
Jinnie er en frivillig ud over det sædvanlige
Fire års indsamlingsarbejde resulterede i seks dispensere i Sønderjylland
Hvordan blev du Havmiljøvogter?
Jeg blev motiveret igennem mit arbejde i landsbylauget, hvor vi bl.a. afholder en årlig naturrengøringsdag på Kær Halvø. Men der bliver ofte kun samlet affald ved landevejene og i byerne, og jeg synes strandene manglede opmærksomhed. Derudover ser jeg en masse affald som snorkelinstruktør – vi er tit nødt til at starte med at samle det sammen, inden vi kan bruge stranden og gå i vandet. Så i foråret 2019 blev jeg Havmiljøvogter og startede i den forbindelse et stort strandrengøringsprojekt i Sønderborg Kommune.
Men du er jo en Havmiljøvogter lidt ud over det sædvanlige. Du har samlet ind til seks dispensere og fundet frivillige til at fylde dem op. Hvordan kom det i stand?
Det startede også i 2019, men lykkedes først endeligt sidste år. Jeg har fundraiset gennem landsbysamarbejdet og søgt financiering hos Sol og Strand Sønderborg, hos kommunen og tilmed fået nogle EU-landdistriktsmidler. Jeg er meget glad for at projektet er i mål, og jeg er sikker på, at de seks dispensere langs kommunens 251 km kystlinje kommer til at give et markant renere strandmiljø. Jeg håber, at det frister strandgæsterne fra ind- og udland til at give en hånd med og holde strandene rene.
Hvordan ser du, at dit frivillige arbejde gør en forskel? På flere måder. Vi oplever, at vi igennem dykkerklubbens snorkeldykkerture med børn og unge i havet omkring Als har præget dem til at gøre deres forældre opmærksomme på nødvendigheden af at samle affald ind, når de alligevel er på familieture. Jeg mener helt klart, at Havmiljøvogterne er med til at ændre holdningen til affald i havet og reducere mængden af affald, der smides over bord fra bådene. Og så giver det en stor personlig tilfredsstillelse at være med til at værne om vores alle sammens havmiljø.
Serien ”Mød en Havmiljøvogter”
Som Havmiljøvogter er man ofte alene på stranden eller sammen med få familiemedlemmer eller venner. Vi vil gerne vise dig, at du er del af et stort fællesskab, og at du ikke er den eneste, der gør en indsats for Danmarks have og kyster. Derfor sætter vi i hvert magasin fokus på en af vores mere end 30.000 medlemmer.
Kender du en Havmiljøvogter, der fortjener lidt ekstra anerkendelse for sin indsats? Så skriv til info@havmiljovogter.dk med dit forslag.
Et smukt stykke kystlinje ved Thy udgør Jettes arbejdsplads
Strandfoged, arkivbestyrer og Havmiljøvogter
Jette Andersen har styr på hver meter af sin kystlinje i Thy
Når man træder ud af bilen bagved det gamle missionshus i Vangsaa efter at have kørt gennem Nationalpark Thys overvældende skønhed i et kvarters tid, er det første, der rammer en den rene luft. Her dufter ufortyndet af ilt, lyng, hav og marehalm, og man forstår med det samme, hvordan et helt liv kan folde sig ud på denne lille plet. Hvorfor skulle man dog tage andre steder hen?
Vi er her for at besøge Jette Andersen, som gennem 20 år har været strandfoged på det stykke af kysten, der ligger fra Vangsaa vest for Thisted og tre kilometer sydpå. Hendes mand, Ole, er strandfoged på de tre
” V i har både fundet køleskabe, computerskærme og neonrør i vores tid som strandfogeder.”
Strandfoged Jette Andersen
kilometer strand der ligger mod nord, og sammen har de ansvaret for, at deres lille del af Vestkysten er ren og ryddelig og at strandgods bliver fjernet og indrapporteret.
“Det er et job, man skal tage, fordi man elsker naturen og ikke kan lade være med at tage på stranden hver dag,” siger Jette. “I gamle dage var det et meget attraktivt job, da skibene ikke havde så godt styr på deres gods, som de har nu. Dengang kunne der drive store partier tømmer i land og endda tønder med rom. Det var så strandfogedens pligt at holde en årlig auktion af tingene og man fik en del af overskuddet selv. I dag er det længe siden, vi har afholdt auktion, og det er Havmiljøvogteropgaver, der fylder mest, når vi fjerner fiskekasser, plastikdunke og den slags. Men turene på stranden er en indgroet del af vores liv, og vi kunne ikke forestille os det anderledes”.
Fra tønder med rom til hårde hvidevarer
Jette er let til bens. Hun er oppe fra stolen mange gange og forlader det veldækkede kaffebord for at finde
er på stranden hver
der er altid noget at rydde op
dokumenter, artefakter, billeder og finurlige fund fra stranden. Udover at være strandfoged er hun nemlig også stifter og bestyrer af Vangsaa Arkiv, som består af et stort kontor, hvor hun samler dokumentation for alt, der er sket i hendes hjørne af Vestkysten siden slutningen af 1800-tallet. Hun har renskrevet og digitaliseret alle optegnelser over strandinger siden 1678 og kan blandt andet se, at Oles far engang hjalp en strandfoged med at få en stor tønde rom bjærget op fra stranden.
Hun viser også sine strandfogedskilte fra Thisted politikreds. Strandfogeder ansættes af politiet, og ofte bliver stillingerne kun ledige, når en strandfoged flytter eller går bort. ”Der er sket meget med jobbet på et par generationer,” fortæller Jette. ”Tilbage i 1980’erne var olie fx et meget stort problem på strandene heroppe – det er slet ikke så udtalt mere. De strammere miljøkrav gør, at skibene ikke lukker olie ud på samme måde som tidligere. Men de bruger stadig den ’blå hylde’ til at komme af med alt muligt, de ikke skal bruge. Vi har både fundet køleskabe, computerskærme og neonrør i vores tid som strandfogeder.” Ud over at fjerne vraggods fra stranden, skal strandfogeden også indrapportere, hvis der ligger døde dyr af en vis størrelse – fx sæler.
En frivillig ildsjæl
Det er ikke frivilligt arbejde at være strandfoged – men næsten. Med en månedsløn på cirka 1100 kroner før skat og et krav om, at man selv skal kunne køre vraggods væk og opbevare det, giver jobbet kun mening, hvis man elsker sit lokalområde og gerne vil bidrage positivt til det. Og det vil Jette. Udover at være strandfoged er hun også Havmiljøvogter og dispenserpasser, og derudover er hun frivillig i Nationalpark Thy, hvor hun er ansvarlig for at holde en del af stisystemet rent og pænt. ”Jeg har elsket det her sted, siden jeg flyttede hertil for 43 år siden, og jeg synes, det er meget meningsfuldt at bidrage på alle de måder jeg kan,” afslutter hun.
Fakta om strandfogeder
• Danmark har i alt 125 strandfogeder, der er ansat af politiet til at føre tilsyn med kyststrækningen fra Esbjerg op over Skagen og ned til Frederikshavn og på Bornholm
• Deres primære opgave er at holde tilsyn med stranden og bjærge strandingsgods der har værdi, f. eks tømmer, tøj, surfbrætter og andet vraggods. Derudover skal de rapportere hvis der er hærværk på skilte, olieforurening eller døde dyr på stranden –det er typisk sæler
• Hver strandfoged er ansvarlig for et bestemt stykke strand – et såkaldt strandlen. De er mellem to og 15 kilometer lange
• Strandfogeder skal selv eje et køretøj, der kan køre på stranden, så man kan tage det gods med hjem, man finder, og de skal have et sted at opmagasinere det
• Der er ingen faste arbejdstider, men man skal komme på stranden hver anden dag
• Lønnen er cirka 1100 kroner om måneden
Der er helt styr på detaljerne i Vangsaa Arkiv, hvor Jette arkiverer alt af historisk interesse
Jette Andersen er officielt ansat af Thisted politikreds
Jette
dag, og
Gråsælhunnen Tulle fra Kattegatcentret er 12 år gammel og får snart for første gang selskab af en gråsælhan.
Historisk: Gråsælhan ankommer til Kattegatcentret
Når gråsælhannen Nino flytter ind til påsken 2025, bliver Kattegatcentret det eneste akvarium i Danmark, hvor besøgende kan opleve både en gråsælhan og et gråsælpar på nært hold.
Til påsken 2025 skriver Kattegatcentret dansk akvariehistorie. En imponerende gråsælhan på over 170 kg flytter ind og bliver dermed den eneste gråsælhan, der kan opleves på nært hold i et dansk akvarium. Men den 14 år gamle han baner også vejen for Danmarks eneste gråsælpar, som besøgende kan opleve i tæt samspil. Kattegatcentret er nemlig allerede hjem for gråsælhunnen Tulle, men introduktionen af Nino løfter oplevelsen til nye højder.
"Vi stod overfor et naturligt skift i vores sælflok, og samtidig fik vi muligheden for at få en gråsælhan. Gråsæler er ikke kun Danmarks største rovdyr, de er også utroligt spændende dyr, og vi ønskede at prøve at holde en han og en hun sammen. Så da vi fik tilbuddet om at modtage en gråsælhan fra Fjord & Bælt, sagde vi ja tak," fortæller Mia Rasmussen, dyrepasser og ansvarlig for pasning af sælerne i Kattegatcentret.
En rejse for Nino og Tulle
Med ankomsten af Nino starter Kattegatcentret et nyt kapitel i arbejdet med gråsæler. Mia Rasmussen glæder sig til at lære den selvsikre og veltrænede han bedre at kende.
"Vi har allerede besøgt Nino flere gange og talt meget med hans nuværende dyrepassere. Mit indtryk er, at han har en fantastisk personlighed – han er selvsikker, godmodig og meget veltrænet, så det bliver spændende at se, hvordan han vil indtage sine nye omgivelser," fortæller Mia Rasmussen.
Nino er ikke den eneste, der står over for en omstilling. Også den 12 år gamle gråsælhun Tulle, der hidtil har været eneste gråsæl i det 1100 m2 store udendørs naturanlæg, skal for første gang vænne sig til at dele sit hjem med en gråsælhan.
Gråsælhannen Nino, der er 14 år gammel og vejer over 170 kg, flytter ind i Kattegatcentret til påsken 2025.
"Jeg forventer, at Nino bliver lidt nervøs i starten, når han ser sit nye hjem, der er så tæt på gråsælers naturlige omgivelser, som muligt. Men vi gør alt for at sikre en skånsom introduktion, og jeg håber, at Tulle vil tage godt imod ham og give ham en varm velkomst. Det bliver virkelig spændende at se, hvordan de reagerer på hinanden," fortæller Mia Rasmussen.
Håb om en gråsælunge
Kattegatcentrets ambitioner stopper ikke med at være det eneste sted i Danmark med et gråsælpar. Der er også håb for fremtidig avl.
"Vi har ikke planer om at bruge Nino til avl lige med det samme, men vi vil ikke udelukke muligheden for, at der om nogle år måske vil komme en gråsælunge hos os. Avl kræver nøje planlægning og grundige overvejelser," forklarer Mia Rasmussen.
Uanset hvad, vil de besøgende få en helt særlig oplevelse. Med Nino og Tulle får centrets gæster nemlig en helt unik chance for at se et gråsælpar i samspil.
"Vi håber, at vores gæster bliver lige så betagede af gråsæler, som vi er. De er nogle fantastiske dyr, der fortjener både respekt og beundring," fortæller Mia Rasmussen.
Gråsælhannen Nino forventes at flytte ind i starten af april, og besøgende vil kunne opleve ham og Tulle sammen fra påsken 2025.
Fakta om gråsæler
• I Danmark lever der to arter af sæler: spættede sæler og gråsæler
• Gråsælen er Danmarks største rovdyr. Hannerne kan blive over to meter lange og veje op til 300 kg
• En gråsæl æder 2-3 kg mad om dagen. Den lever primært af fisk
• Gråsælen kan dykke til 300 meters dybde for at jage og kan holde vejret i 20 minutter
• I de første 2-3 uger af en sælunges liv er pelsen ikke vandtæt, og ungen må derfor holde sig på land. Ser du en sælunge i naturen, er det vigtigt, at du holder mindst 300 meters afstand. Hvis du går tættere på, risikerer du at forstyrre den eller forhindre moderen i at nærme sig sin unge. Hvis sælungen er ilde tilredt, har sygdomstegn eller er alvorligt skadet, skal man ringe til Dyrenes vagtcentral på 1812 eller til Naturstyrelsen
• Gråsælen har i mange år været næsten udryddet i Danmark, men bestanden er steget markant de seneste 15 år
Husk din rabat!
Som Havmiljøvogter får du 15% rabat på entrebilletten til Kattegatcentret. Brug koden Havmiljø2025, hvis du køber billet online, eller vis dit medlemskort i billetlugen.
Sorthummeren vokser langsomt, og der går 6-8 år, før den er kønsmoden.
Sorthummere skal have nyt liv
i Nordsøen
Nordsøen Oceanarium står i spidsen for et ambitiøst naturgenoprettelsesprojekt, der skal genskabe bestanden af sorthummer på de nordvestjyske stenrev i Nordsøen.
Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er mere end blot Nordeuropas største akvarium med over 8.000 fisk og havdyr. Bag kulissen foregår der hver dag et stort stykke arbejde med at hjælpe og blive klogere på havmiljøet.
Et af de projekter, der for alvor har taget fart de seneste år, handler om at øge bestanden af sorthummere i Nordsøen. Tidligere tiders overfiskeri har sat bestanden under pres, og hos Nordsøen Oceanarium arbejder fagfolk målrettet på at få bestanden til at vokse. Det sker igennem deres hummeropdræt, hvor de i eget opdrætsanlæg passer små sorthummere fra de udklækkes, indtil de efter 2-3 måneder er store nok til at blive sat ud på stenrevene langs kysten.
Nordsøen Oceanarium har stået i spidsen for projektet siden 2018, og i 2020 blev de første unge hummere udsat i Nordsøen. Siden er mere end 20.000 sorthummere sat
ud på stenrevene langs den nordvestjyske kyst. En af nøglepersonerne i projektet er Michelle Schubert. Siden foråret 2024 har hun været ansat som opdrætsspecialist, hvor hun er ansvarlig for den daglige drift af opdrætsanlægget. ”At bidrage til naturgenoprettelse er en vigtig del af vores arbejde på Nordsøen Oceanarium. Det er fedt at vide, at man er med til at gøre en forskel, og det føler jeg virkelig, at jeg er med til igennem vores hummeropdræt,” siger Michelle Schubert.
Dedikeret arbejde bærer frugt
At opdrætte hummere er ikke så let, som det måske lyder. De små hummerlarver er skrøbelige og æder ovenikøbet deres søskende, hvis de kan komme til det. Derfor er den store udfordring for Michelle og kollegerne at få flere hummerlarver til at overleve de første måneder. Og siden Michelles ansættelse er der allerede sket store fremskridt. Hendes dedikerede arbejde med grundig
rengøring, fodring og pasning af hummerne har gjort, at flere unge hummere overlever, indtil de er klar til at leve naturligt i Nordsøen.
”Jeg bruger mange timer og lægger meget hårdt arbejde i det. De helt små detaljer kan gøre en stor forskel, og derfor handler det om at være grundig og systematisk. Det seneste år har vi opnået store fremskridt, og vi arbejder hele tiden på at blive endnu bedre,” siger Michelle.
Alene i 2024 har Nordsøen Oceanarium udsat mere end 10.000 små hummere, og det er forhåbentlig kun begyndelsen, påpeger Michelle. ”Vi har store ambitioner med vores hummerprojekt, og vi har mange idéer til, hvordan vi kan blive endnu bedre i fremtiden. Det arbejde ser jeg meget frem til, og jeg tror og håber, at vores arbejde er med til at sikre, at bestanden af sorthummere i Nordsøen går lysere tider i møde,” afslutter Michelle.
Når hummerlarverne bliver udklækket af æggene, flyttes de over i larvetankene, hvor de bor i 16-20 dage, før de flytter over i hver deres etværelses lejlighed.
Fakta om Nordsøen Oceanarium
• Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er Nordeuropas største akvarium
• Stedet har eksisteret siden 1984 – de første mange år under navnet Nordsømuseet
• Over 8.000 fisk og andre havdyr lever i de mere end 75 akvarier – både ude og inde
• Det største akvarie er den store Oceanarietank, der indeholder hele 4,5 mio. liter vand. Her lever klumpfisk, hajer og stimefisk side om side og danner rammen om vigtig formidling om Nordsøens dyr
Husk din rabat!
Som Havmiljøvogter får du 15% rabat på entrebilletten til Nordsøen Oceanarium. Scan QR koden og kom direkte ind på din billetside. Du kan også bruge koden Havmiljøvogter2025, hvis du køber billet online eller vise dit medlemskort i billetlugen.
Michelle Schubert og to kollegaer klargør båden før endnu en hummerudsætning.
Forårssjov for børn
Kan du løse gåden, og finde den lækkerbisken ordene gemmer på?
Så er det quiz-tid!
Sæt dig godt til rette og gæt med på de her fakta om havet.
1. Den atlantiske tun er tilbage i dansk farvand, i hvert fald i sommerhalvåret. Den kommer helt fra Middelhavet og er en af verdens hurtigste fisk. Hvor hurtig kan den svømme?
A. 40 km/t
B. 70 km/t
C. 90 km/t
3. Hvor mange arter af hajer og rokker lever i danske farvande?
A. 2 arter
B. 18 arter
C. 24 arter
2. Hvor mange liter havvand flyder typisk gennem Lillebælt hvert sekund?
A. 3000 liter
B. 3 millioner liter
C. 30 millioner liter
4. Hvor lang er den længste hornfisk (Belone belone), som nogensinde er målt?
A. 93 centimeter
B. 112 centimeter
C. 134 centimeter
5. Havvand er tungere end ferskvand, fordi det indeholder opløst salt i varierende mængder. Hvor meget tungere er en liter vand fra Vesterhavet end en liter ferskvand? En liter ferskvand vejer 1 kg.
A. Dobbelt så tungt – så en liter havvand vejer 2 kg
B. 30 procent tungere – så en liter havvand vejer 1,3 kg
C. 3 procent tungere – så en liter havvand vejer 1,03 kg
Laksesildens lysorganer sidder som perler på en snor hele vejen langs bugen og på undersiden af hovedet.
Forunderligt havdyr
Laksesild (Maurolicus muelleri)
I de dybeste dele af dansk farvand lever organismer, som få kender til. Laksesilden er i bogstavelig forstand et lysende eksempel. Der er hverken tale om en laks, en sild eller en kombination af de to ellers velkendte fiskearter. Den op til 8 cm lange sølvglinsende laksesild ligner ved første øjekast en hundestejle, men den har noget langs bugen og på undersiden af hovedet, som afslører, at den er en ægte dybhavsfisk: lysorganer!
Arten, der i nogle kredse kendes som Müllers laksesild, lever på 300-400 meters dybde i Skagerrak. Det er så dybt, at kun meget lidt lys fra solen nogensinde trænger derned. Laksesildens lysorganer udsender et svagt, blåviolet lys, som slører fiskens silhuet imod det begrænsede lys fra overfladen. Naturens egen ’stealth-teknologi’ reducerer risikoen for angreb fra rovfisk endnu længere nede i mørket.
Forskere ved, at laksesild, især i forårsnætterne, foretager døgnvandringer op gennem vandsøjlen. At laksesild af og til strander på kysterne omkring Skagen, giver derfor god mening, men det er stadig et mysterium, hvorfor enkelte laksesild også er fundet langs kysterne på det nordlige Sjælland. Måske er laksesild mere udbredte i dansk farvand, end vi endnu er klar over?
Hvis du er på stranden i påskeferien så hold godt øje. Måske er du heldig at finde en opskyllet laksesild? I så fald hører forskerne meget gerne om observationen.
Tips til din egen forskningsekspedition i påskeferien:
Bidrag til naturvidenskabelige data om laksesild i Danmark ved at dokumentere og indrapportere fund.
• Søg om aftenen, når det er blevet helt mørkt
• A nvend en ravlygte da laksesildens lysorganer aktiveres af UV-lys
• Evt. fund bedes indrapporteret via www. arter.dk
Foto: Jakob Gjerluff Ager
Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – Udgives af Advice A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Oplag: 30.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S