I august 2023 blev det offentliggjort, at Søværnet aktivt gik ind i eftersøgningen af et historisk skibsvrag i norsk søterritorium, orlogsskibet Maria. Maria var startskuddet til den dansk-norske marine, der er verdens ældste søværn, og skibsvraget gemmer på en spændende historisk fortælling om et Nordeuropa i drastisk forandring. Det er næsten 500 år siden, Maria sank i et af verdens mest stormomsuste områder. Havmiljøvogteren giver en unik indsigt i projektet efter samtaler med nogle af lederne bag eftersøgningen.
Den 31. oktober 1531 skete der et voldsomt skibsforlis ud for den norske kyst. To skibe gik ned med mus og mand på grund af en voldsom storm. I et område, hvor der ellers findes rigeligt med skibsforlis at vælge og vrage mellem, var dette forlis så dramatisk og betydningsfuldt, at mundtlige fortællinger har overlevet i lokal folklore gennem snart 500 år om, at det var skibe med stor betydning.
De to skibe, der gik tabt ved forliset nær den norske kyst, tilhørte Kong Christian 2., som var på vej nordover i forsøget på at genvinde sit tabte kongedømme. Der var tale om meget store skibe for datiden, og det ene var kongens store kanonskib Maria, som ifølge historiebøgerne fik en trist skæbne, da det blev solgt til en købmand fra Genova.
I forbindelse med forliset mistede kongen også sin krigskasse, der indeholdt ressourcerne til at aflønne en hær bestående af 7.000 lejesoldater. Soldaterne ville ikke kæmpe uden løn, og derfor slog kongens forsøg på at genvinde sin trone fejl. Hans mission var at bevare Kalmarunionen.
Forskningsgruppen Epoke
Under corona-pandemien, hvor landegrænser var spærret, og stort set alle blev sendt hjem fra skole og arbejde, satte en forskningsgruppe ved navn Epoke sig for at undersøge, hvad der egentlig skete i løbet af få, men dramatiske døgn i efteråret 1531.
Jagten på historiske spor har bragt forskningsgruppen på en rejse gennem forskellige landes rigsarkiver efter middelalderlige dokumenter, historiske breve og lokal folklore. Nu om dage er de fleste dokumenter heldigvis digitaliseret og kan findes via søgninger på internettet. Det, Epoke fandt i tæt samarbejde med eksperter i både Danmark, Norge og Holland, betyder, at der med stor sandsynlighed skal tilføjes et nyt kapitel til Nordeuropas historie. Maria blev nemlig ikke solgt til en købmand i Genova, men derimod udlånt som handelsskib en tidsbegrænset periode.
”Vi mener, at forliset, som ikke hidtil er beskrevet i historiebøgerne, sætter det endelige punktum for Kalmarunionen og dermed har indflydelse på, hvorfor det moderne Skandinavien og Rigsfællesskabet ser ud, som det gør i nutiden. Via grundige, akademiske undersøgelser har vi fundet Maria på papiret. Vi kan som de første dokumentere, at forliset skete samt hvor og hvorfor. At finde de fysiske rester af vragene efter snart 500 år er en udfordring af en helt anden liga. Ude i søgeområdet kommer hverken internet eller noget digitaliseret dokument os til hjælp. Der skal nok være en lille flig af både Indiana Jones og Jack Sparrow til stede hos projektlederne for at få denne vragjagt til at lykkes,” fortæller Håkon Reinertsen, norsk projektleder i Epoke.
At finde puslespilsbrikker i en sandkasse, hvor det stormer
I dag er denne del af havet og kysterne i det sydlige
Kontreadmiral Henrik Ryberg i dialog med kolleger fra Sjøforsvarets ledelse ombord på skonnerten Aida.
Norge fredet, fordi området udgør et vigtigt natur- og kulturlandskab. Det er en stor udfordring at søge efter så gammelt et vrag i så vanskeligt et område, og samtidig gøre det i respekt for både de love, som skal beskytte kulturarv, og de love som skal beskytte havmiljøet.
Uden overdrivelse kan man sige, at Epoke er udfordret. For det første ligger søgeområdet i et af de mest stormfulde steder i Norden. For det andet søges der på et stort areal (13 kvadratkilometer). For det tredje består havbunden til dels af flytbar masse, såsom sand, hvilket betyder, at bunden flytter på sig, hver gang der kommer en storm forbi. Og storme har der været mange af siden forliset skete i 1531.
”Der er ofte virkelig barsk vejr i området, og grundet det faktum, at der snart er gået 500 år siden forliset, kommer vi ikke til at finde intakte vrag. Man kan forklare vores udfordring ret simpelt. Vi skal lokalisere tusindvis af stumper til et vigtigt puslespil, som er fordelt usystematisk i en gigantisk sandkasse, under vand, i Nordens mest stormfulde område. På trods af udfordringen er ambitionsniveauet højt. Fordi forliset vedrører alle skandinavers kulturarv og dermed er i nationers interesse, mener vi, at stumperne skal findes, bjærges, dateres, konserveres og senere udstilles, så også fremtidige generationer kan lære, hvad der skete, da fundamentet til det moderne Skandinavien blev lagt,” fortæller Håkon Reinertsen.
Hvordan gør man så det? Der skal i hvert fald en god blanding af tålmodighed og moderne teknologi til. Der er
dog en ting, som skal på plads, før man overhovedet kan gå i gang. Ifølge norsk lovgivning tilhører vrag og alle dele heraf, som er mere end 100 år gamle, den norske stat. Det kræver derfor tilladelse fra øverste norske myndighed, inden man lovligt kan begynde at dybdekortlægge et havområde med henblik på at lokalisere gamle vrag eller dele heraf. Da Epoke opnåede søgetilladelsen, valgte forskningsgruppen i al fortrolighed at orientere udvalgte myndigheder i både Danmark og Norge om resultaterne af deres akademiske arbejde, den forestående eftersøgning samt udfordringerne i søgeområdet.
Søværnet og Sjøforsvaret deltager i fællesskab Orlogsskibet Maria og søsterskibet Engelen blev beordret bygget af Christian 2.’s far, Kong Hans. Det var de største skibe, som var bygget til dato i senmiddelalderen, og byggearbejdet varede derfor helt fra 1510 til 1517. Skibene var begyndelsen på verdens ældste søværn, den dansk-norske marine. Det er vigtigt at huske på, at Danmark og Norge var samlet i et på det tidspunkt. Af samme årsag fandt Epoke det logisk at orientere både det danske Søværn og det norske Sjøforsvaret. De to militære myndigheder blev enige om at indgå i jagten på det historiske vrag og dermed begyndelsen på deres egen historie i fællesskab.
”Et fund af Maria ville tilvejebringe muligheden for at udstille og fortælle historien om grundlæggelsen af verdens ældste Søværn til både nuværende og kommende generationer. Det synes vi naturligvis er interessant. Søværnet har desuden kapaciteter, som kan understøtte det arbejde, Epoke har iværksat og bidrage
Myndigheder fra to lande i tæt samarbejde. Frode Kvalø, maritim arkæolog og forsker hos Norsk Maritimt Museum, planlægger indsættelsen af militære enheder i tæt dialog med Andreas Johansen, orlogskaptajn i Søværnskommandoen.
Peter Hambro Mikkelsen, souschef på Moesgaard Museum. Peter er leder af afdelingen for Naturvidenskab og Konservering. Billedet stammer fra museet, som støtter Epoke med datering af vragdele.
til den konkrete eftersøgning af vragdele. Ved at prioritere indsættelse af disse kapaciteter kan vi bidrage til at fortælle historien om, hvordan det moderne Skandinavien og de nuværende kongeslægter er formet," fortæller Kontreadmiral Henrik Ryberg.
I august og september 2023 var Søværnet og Sjøforsvaret til stede i søgeområdet og indsatte forskellige, militære kapaciteter. Fra dansk side omfattede det Søværnets minerydningsenhed (MCMDNK), der anvendte avanceret sonar-udstyr og undervandsrobotter til at danne et overblik over, om der lå større eller mindre menneskeskabte objekter oven på havbunden. Herefter blev der indsat danske minedykkere, som identificerede interessante objekter visuelt, og som afsøgte udvalgte områder med metaldetektor.
Et inspektionsfartøj af THETIS-klassen lagde vejen forbi, og der blev holdt en smuk, ceremoniel markering for de mange søfolk, som mistede livet i forbindelse med forliset for snart 500 år siden. En ceremoni, hvor admiralitetet fra begge lande deltog. Undersøgelserne
” Der er ofte virkelig barsk vejr i området, og grundet det faktum, at der snart er gået 500 år siden forliset, kommer vi ikke til at finde intakte vrag.”
førte til vigtig, ny data, som skal anvendes i den videre eftersøgning. Desuden blev der udvekslet mange erfaringer de to lande imellem.
”Indsættelsen af vores kapaciteter i samarbejde med Sjøforsvaret forstærkede de gode relationer, som allerede eksisterer imellem det danske og norske forsvar. Desuden bidrog indsættelsen i det til tider meget vejrbarske søgeområde til at træne vores personel på en ny måde og til at anvende materiel i et andet miljø end sædvanligt,” afslutter Kontreadmiral Henrik Ryberg.
Marinarkæologi og havmiljø
Det kræver som nævnt tilladelse at dybdekortlægge norsk søterritorium med henblik på at lokalisere gamle vrag. Epoke har den nødvendige søgetilladelse, hvilket giver ret til at lokalisere og identificere interessante objekter, men dykkere fra Epoke eller samarbejdspartnere må hverken røre eller bjærge vragdele. Hvis et objekt skønnes at være interessant, er det kun marinarkæologiske dykkere, som har lov at bjærge med henblik på datering og konservering. Derfor kræver projektet løbende koordinering mellem norske myndigheder, Epoke og samarbejdspartnere.
En ekstra udfordring ved projektet er, at søgeområdet er beskyttet af norsk naturlovgivning. Der skal derfor tages hensyn til både fuglereservater og havmiljø, inden udgravning af vragdele kan komme på tale.
”Dele af kysten i søgeområdet er fredet for at bevare et unikt natur- og kulturlandskab med specielle strandtyper samt geologiske, botaniske, zoologiske og kulturhistoriske kvaliteter af meget høj beskyttelsesværdi. Derfor er der restriktioner på færdsel i området og forbud imod indgreb i kystzone og havbund. Det betyder, at Epoke er forpligtet til løbende at tilpasse, hvilke metoder der bruges, samt i enkelte dele af området, også hvornår på året der søges. Sonar-teknologi fra det danske Søværn og det norske Sjøforsvar gør det muligt at lokalisere genstande uden at forstyrre naturen, men når noget bliver opdaget nede under havbunden eller langs kystlinjen, er det nødvendigt at grave. På det tidspunkt skal Epoke sammen med norske kulturmindemyndigheder ansøge Statsforvalteren i Agder om tilladelse til at udgrave med den mest muligt skånsomme metode. Dog således at fund kan afdækkes. Statsforvalteren er allerede godt bekendt med eftersøgningen af Christian 2.’s flåde og klar til at behandle en sådan ansøgning,” fortæller Frode Kvalø, maritim arkæolog hos Norsk Maritimt Museum.
Hvis hvaler kunne tale
Lad os spole tiden kortvarigt tilbage til 1983. En lille gruppe dykkere i den lokale dykkerklub, Farsund Undervandsklubb, kender igennem de lokale fortællinger til historien om et dramatisk forlis og er på jagt efter vrag. Nogle af dykkerne har set vragdele stikke op af sandet, når storme af og til har flyttet på sandet, og de forsøger nu at lokalisere det. Det bliver over en årrække til mange spændende, men delvist forgæves dyk. Der bliver fundet vragdele, både større og mindre, men det
Epoke er en norsk forankret forskningsgruppe bestående af seks nordmænd og to danskere.
Epokes samarbejdspartnere Søværnet
Sjøforsvaret
Aarhus Universitet Universitetet i Agder
Vrije Universitet (Amsterdam)
Moesgaard Museum
Norsk Maritimt Museum
Kongsberg
Explorers Club (New York)
endegyldige bevis udebliver. Til sidst må dykkerne give op. Ikke fordi de har mistet troen på, at vraget ligger der, men fordi de må erkende, at de ikke har adgang til den rette teknologi. De beslutter sig for at sætte projektet på pause, arkivere deres viden og give bolden videre til næste generation, der kan gribe stafetten, når den rette teknologi bliver tilgængelig. Således gik fire årtier, indtil arbejdsgruppen Epoke opstod i 2019.
”Der er sket ufatteligt meget med teknologi de seneste 10 år. Vi har i dag adgang til flere forskellige former for teknologi, som på hver sin vis kan understøtte en historisk vragjagt som denne. I første omgang har to landes søværn i samarbejde kortlagt havbunden i hele søgeområdet med sonar-teknologi. Vi ved nu, hvor der ligger interessante spor oven på havbunden, og det er vigtige data for videre forskning,” fortæller Torben Vang, maringeolog, Aarhus Universitet.
Helt bogstaveligt skal projektet sandsynligvis et spadestik dybere for at komme i mål. Fordi det er meget sandsynligt, at tunge genstande af metal, som fx kanoner, er sunket et godt stykke ned under havbunden i løbet af de snart 500 år, der er gået siden forliset.
”Hvis vi skal lede efter metalgenstande nede under havbunden, kan vi anvende en slags metaldetektor kaldet et magnetometer. Teknologien er egentlig ikke ny, men det fine ved den er, at den er relativt billig at anvende. Den fungerer ved, at vi måler magnetfelter meget nøjagtigt. Med den teknologi kan vi lokalisere genstande af jern fra forliset, som fx kanonkugler eller blankvåben, selvom de nu om dage ligger placeret flere meter nede under havbunden. Vi vil endda være i stand til at lokalisere ganske små genstande af jern. Udfordringerne er, at vi ikke kan sige, ud fra målinger med magnetometer, om genstandene stammer fra forliset, og at vi ikke kan finde vragrester af hverken træ eller bronze,” supplerer Torben Vang.
Det er et problem at man ikke kan lokalisere vragrester af træ eller bronze. Ifølge historiske kilder var Maria bygget af egetræ og bevæbnet med op til 100 bronzekanoner, hvoraf adskillige stadig må ligge spredt rundt omkring i den gigantiske sandkasse, hvor forliset skete, og hvor eftersøgningen nu foregår.
”Skal vi finde genstande under havbunden, som består af andet end jern, findes der topmoderne, seismisk
teknologi, der kan vise os, hvordan lydens hastighed ændres gennem flere lag af havbund. Vi kan sende lyd ud, ligesom med et almindeligt ekkolod, som alle lystsejlere kender. Forskellen er, at lyden fra vores udstyr er så kraftig, at den reflekteres af objekter langt nede under havbunden. Vi optager den reflekterede lyd med specialdesignede hydrofoner, og vi har avanceret computerudstyr om bord, som tydeligt kan adskille fx sand eller ler fra træ og metal. Vi kan endda se og analysere små genstande i 3D. Udfordringen er, at denne teknologi kræver mange ressourcer at anvende. Af og til tænker jeg, det ville være dejligt, hvis bare hvaler kunne tale. Fra millioner års evolution har de udviklet alle de sanser, som vi mennesker forsøger at efterligne med moderne teknologi. Hvis blot vi kunne spørge hvalerne, vil jeg tro, at de kunne fortælle os nøjagtig, hvor vragdelene ligger,” afslutter Torben Vang.
Jagten på orlogsskibet Maria fortsætter i 2024. Udfordringer er der mange af, men ambitionsniveauet er højt. Havmiljøvogteren er i direkte kontakt med Epoke og vender tilbage, når der er nyt fra forskningsgruppen.
Projektet har den ære og det privilegie at være en af Explorers Clubs flagekspeditioner. Flagekspeditioner tildeles særlige projekter, som fremmer udforskning og videnskab i felten. Explorers Clubs flag har været vidt omkring og har bl.a. fulgt ekspeditioner på begge poler, på verdens højeste bjerge, i havets dyb og sågar til månen.
Mere information: www.epoke.org
Øresundsakvariet
Strandpromenaden 5
3000 Helsingør (tæt på Kronborg Slot)
Åbningstider
Hverdage: 10-16, weekender: 10-17
Rabat
Nye juniorhavmiljøvogtere modtager fra 1. april en fribillet til Øresundsakvariet i deres medlemspakke. Deres medfølgende familie får 15% i rabat ved besøget. Øvrige Havmiljøvogtere får også 15% rabat på indgangsbilletten.
Havmiljøvogternes nye samarbejdspartner er Øresundsakvariet i Helsingør, og selvom det ikke er Danmarks største akvarium, er her store ambitioner om at formidle Øresunds unikke havmiljø til børn og voksne.
Tæt på Øresund ved Nordhavnen i Helsingør ligger Øresundsakvariet, som er et saltvandsakvarium. Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet, og her får du indblik i den fantastiske verden, som udfolder sig på bunden af de danske have og fjorde med fokus på det spændende og farverige dyre- og planteliv, der er i Øresund og Kattegat. Øresund har nogle helt specielle strøm- og saltforhold, som giver et fjordliv ved overfladen og et rigtigt havliv ved bunden – og det giver et væld af fisk og havdyr, som man kan studere nærmere på akvariet. Vi er rigtig glade for at præsentere Øresundsakvariet som ny samarbejdspartner for Havmiljøvogterne. Akvariet deler vores passion for at passe på havmiljøet, og alle nye juniorer får nu glæde af en fribillet til også denne attraktion, ud over de billetter, de får til Kattegatcentret og Nordsøen Oceanarium.
Tre typer akvarier – også til nysgerrige pilfingre Øresundsakvariet er indrettet med tre forskellige typer akvarier, nemlig biotopakvarier, temaakvarier og rørebassiner, hvoraf der både er et til voksne og børn. Biotopakvarierne er rekonstruktioner af 15 forskellige bundlokaliteter eller biotoper i Øresund og Kattegat. Her bevæger man sig fra sandbund på det helt lave vand over ålegræs og stenrev ned til mudderbunden på 35 meters dybde og op igen over klippeskrænter og vrag til et udsnit af Helsingør Nordhavn på fire meters dybde. Temaakvarierne er mindre akvarier med smådyr, som
ofte bliver overset i de større akvarier, eller hvis adfærd er særlig interessant – bl.a. er der et helt nykonstrueret vandmandsakvarium. Endelig er der rørebassinerne, hvor man kan få fingre i f.eks. søanemoner, søpindsvin, krabber og forskellige fisk. Sammen med en voksen kan børn røre ved sømrokkernes næser eller rødhajens sjove hud. Guiderne på akvariet kan fortælle en masse om de forskellige havdyr i akvariet.
Vandlaboratorie med mulighed for fangst Om sommeren er der ekstra meget at komme efter på Øresundsakvariet. Her er der nemlig gang i Vandlaboratoriet, hvor du kan komme helt tæt på det unikke fiske- og dyreliv i Øresund og se deres fascinerende levesteder. Bassinet er oprettet med stenrev, tang-banker, ålegræs-marker og sandbund, så der er lidt til enhver fisk. Du kan blandt andet opleve krabber, snipper, fladfisk, havkarusser, tobis og mange andre spændende fisk. Du kan også fange fisk og krabber i Vandlaboratoriet!
Safariture på Øresund
Øresundsakvariet arrangerer også en lang række havsafariture på Øresund. Her kan du blandt andet komme helt tæt på Danmarks mindste hval, når marsvinesafari lægger fra land, eller du kan være heldig at se den store atlantiske tun springe, når der er tunsafari. Der er også sælsafari, og hvis du er vild med havfugle, så tag med på havfuglesafari i selskab med en erfaren ornitolog. Turene arrangeres i sommer- og efterårssæsonen og det står på akvariets website, når de kan bookes.
Nu kan du vinde en tunsafari for fire personer i sommeren/efteråret 2024. Løs junioropgaven herunder og send dit svar ind til info@havmiljovogter.dk – skriv TUNSAFARI i emnefeltet. Vi trækker lod blandt de indsendte svar d. 1. juni 2024.
OPGAVE 1
Find de 10 ord, vi har gemt, og send løsningen til info@havmiljovogter.dk Skriv TUNSAFARI i emnefeltet.
OPGAVE 2
Find havdyret! Tegn fra prik til prik og find det havdyr, der gemmer sig i vandet.
OPGAVE 3
Farv den flotte atlantiske tun, så den er klar til at springe rundt i Øresund igen.
• 62 år
• Bor i Blåvand i Vestjylland og passer to dispensere her
• Pensioneret folkeskolelærer
• Har været Havmiljøvogter siden 2020
”Bare kom i gang – man bliver del af et fantastisk fællesskab”
Hvordan blev du Havmiljøvogter?
Jeg blev Havmiljøvogter ved et tilfælde. De søgte nogen til at tage sig af den dispenser, vi har ved Fyret i Blåvand, og jeg tænkte, at det kan jeg da sagtens – jeg bor tæt på og går alligevel den vej forbi flere gange om ugen. Det blev en så stor succes, at vi nu også har en ved Hvidbjerg Strand, og jeg tror, jeg er en af de største forbrugere af havfaldsposer i hele landet. Dispenserne skal fyldes tit. Jeg har altid dyrket naturen meget og synes, der er så meget vi skal passe på. Som lærer har jeg talt meget med børnene om vores ansvar for naturen, og mine voksne børn driller mig altid med, at de har brugt deres barndoms somre på at samle skaller, sten og skrald på stranden. Men nu giver de det videre til deres børn.
Er der god lokal opbakning til arbejdet som Havmiljøvogter i Blåvand?
Der er en helt fantastisk lokal opbakning herude. Både fra dem, der bruger sommerhusene og fra lokalsamfundet generelt. Vi holder jævnligt skraldedage, som bliver arrangeret af Novasol, hvor vi mødes en 50-60 mennesker og virkelig kommer i bund på stranden. Jeg tror, vi har en af Danmarks reneste strande. De tyske turister, der lejer sommerhuse i området, er meget dedikerede til at hjælpe til. Der er altid mange af dem med på skraldeturene. Så giver de lokale butikker en is og en kop kaffe eller en sandwich, så vi løfter virkelig i flok. NyForm butikken har også været gode til at skabe synlighed omkring vores indsats.
Føler du, at du gør en forskel?
Det gør jeg helt sikkert. Man får så meget positiv respons, når man står og fylder en dispenser op med poser – folk kommer hen og vil gerne snakke, og de roser vores indsats. Jeg går også tit rundt med poser til dem, der sidder på stranden og spiser frokost og sådan noget, og så giver jeg dem et par poser, så de kan rydde op efter sig selv. Eller hvis nogen skal ned og lede efter rav, så får de lige en pose med. Det skaber ringe i vandet, for når stranden er pæn, så er de besøgende meget mere motiverede til at holde den sådan. Så mit råd til alle, der overvejer at blive Havmiljøvogtere er bare ”Kom i gang!” Man bliver del af et fantastisk fællesskab.
Som Havmiljøvogter er man ofte alene på stranden eller sammen med få familiemedlemmer eller venner. Vi vil gerne vise dig, at du er del af et stort fællesskab, og at du ikke er den eneste, der gør en indsats for Danmarks have og kyster. Derfor sætter vi fremover fokus på en af vores mere end 30.000 medlemmer i hvert magasin. Vi spiller alle for det samme hold.
Kender du en Havmiljøvogter, der fortjener lidt ekstra anerkendelse for sin indsats? Så skriv til info@havmiljovogter.dk med dit forslag.
Karin har sammen med NyForm butikken i Blåvand stået for en populær sommerevent. Karin Kristiansen, Havmiljøvogter og dispenserpasser i Blåvand.Kysten Klar er gratis og kan spilles på www.kystenklar.dk på din iPhone eller Android-telefon. Læs mere om spillet på Havmiljøvogternes hjemmeside: havmiljovogter.dk/kystenklar
Havmiljøvogterne lancerede i efteråret 2023 prototypen på et mobilspil, der skal gøre det sjovt at holde Danmarks kyster rene og hjælpe bedsteforældre til at give deres kærlighed til naturen videre til deres børnebørn. Kysten Klar er lavet med støtte fra Spar Nord Fonden og byder bl.a. på ”havfaldsbingo” – et spil, hvor man får point for at samle affald og mulighed for at tracke de strande, der har brug for hjælp.
Frisk luft og skraldeopsamling lyder måske ikke som de mest tiltrækkende børneaktiviteter, men det vil Havmiljøvogterne lave om på. Tanken bag spillet Kysten Klar er at få de danske børn ud til landets strande på samme måde, som mobilspillet Pokémon Go for et par år siden fik mange danske børn ud i naturen. Kysten Klar vil således gøre gåturen på stranden til et sjovt og lærerigt spil, hvor man samler affald og gør noget godt for naturen, så det bliver en fritidsaktivitet, familier kan bruge deres ferier eller weekender på.
Kysten Klar blev lanceret i efteråret som et pilotprojekt, der i løbet af 2024 skal blive en fast del af Havmiljøvogternes digitale tilbud. I løbet af efterårsferien oprettede 1000 brugere sig og tog ansvar for at rydde et stykke kyst op i selskab med børn eller børnebørn. Det er vi rigtig glade for.
Børn skal ud i naturen igen
Børn i dag har ikke det samme forhold til naturen som deres forældre og bedsteforældre. En rapport fra Danmarks Naturfredningsforening fra 2018 viser, at over halvdelen af den nuværende generation af bedsteforældre var ude i naturen hver dag i løbet af sommerhalvåret, da de var børn. I dag er det kun 29% af børn, der er udenfor hver dag, og generelt tilbringer børn
ikke engang halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde. Men en ny undersøgelse fra Danmark Naturfredningsforening i 2022 viser, at 60 % af 5-12-årige børn har stor interesse for naturen, og at mange har lyst til at tilbringe mere tid i naturen. Her er Kysten Klar en oplagt anledning for børnene til både at komme udenfor og samtidig en mulighed for bedsteforældre til at give deres naturerfaring og kærlighed for naturen videre til de næste generationer, som måske endnu har til gode at opdage alt det fantastiske, naturen rummer.
Sådan spiller du “Havfaldsbingo”
Når man går ind på Kysten Klar, inviteres spilleren med på en ekspedition på de kyststrækninger, hvor der er allermest brug for at blive ryddet op. Når ekspeditionen begynder, vises en bingoplade, hvor spillerne kan afkrydse de forskellige typer af affald, som man finder på turen. Når ekspeditionen er afsluttet, får man et bevis for sin deltagelse med samlemærker for det fundne affald, ruten og en pointscore. Der gives både point for de forskellige typer af affald, man har samlet, hvor meget man har samlet, og hvor langt man har gået. Derudover kan man også rapportere, om stranden stadig er beskidt, eller om den er blevet helt fri for havfald.
• I familie med søheste
• Kan blive op til 35 cm
• Hunnerne er størst
• Hannen ruger æggene ud i sin rugepose
Tangnålen er en finurlig lang og tynd fisk, som er i familie med søheste (nålefisk). Den er helt almindelig og let af finde langs de danske strandkanter. Tag på en snorkeltur og vær på udkik, for pludselig kan du måske spotte dens store, opmærksomme øjne.
Der findes tre arter af tangnåle i Danmark: den lille, den almindelige og den store tangnål. I stedet for skæl er kroppen beklædt af benplader, der gør den let kantet at se på. Vi kommer næppe til at se tangnåle stille op til OL i svømning, for de er kluntede i vandet og bevæger sig langsomt. Til gengæld er de imponerende godt kamufleret. I lodret position flyder fisken noget nært usynligt rundt mellem tang og ålegræs. Velskjult i vegetationen er fisken godt beskyttet imod rovdyr og kan samtidig tålmodigt vente på, at et lille byttedyr kommer tæt på. Fisken bruger sin tynde, rørformede snude som en pipette til pludselig at suge fiskelarver eller små krebsdyr ind. Haps!
Tangnålefamilien har en usædvanlig ynglebiologi, fordi det er hannen, der udruger æggene. Derfor er det hunnerne, der gør kur, mens hannerne nøje udvælger de bedste hunner, og her er det størrelse eller flotteste tværstriber, der tæller!
Når hunnen har lagt æg i hannens rugepose, vokser rugeposens slimhinder ud omkring æggene og fungerer som en livmoder, der forsyner fostrene med næring. Rugeposen kan indeholde 50-250 æg, og æggene stammer ofte fra flere forskellige hunner. Efter 4-5 uger klækker æggene, og de første dage holder hannen sig i nærheden, så ungerne kan søge beskyttelse i rugeposen, hvis der pludselig er fare på færde.
Forsidebilledet viser det
Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – Udgives af Advice A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne –Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Oplag: 30.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S