Myndigheder samarbejder, hvis ulykken sker
Hvert år passerer cirka 60.000 større erhvervsfartøjer gennem dansk farvand. Enkelte er lastet med store mængder råolie. Heldigvis forekommer grundstødninger eller kollisioner sjældent, men hvis et olieudslip alligevel sker, er myndighederne klar til fælles indsats. Havmiljøvogteren har været med på en af de fire årlige øvelser, hvor myndighederne træner koordinering og kommunikation.
Rundt over politiets hurtigtgående fartøj svæver hundredvis af måger, og deres skrig lægger lydkulisse til dagens dramatiske begivenheder. Politiet er på vej ud til et grundstødt fragtskib i farvandet ud for Holbæk. Skibet lækker olie. Et fartøj går ikke på grund, hvis det sejler efter søvejsreglerne, og politiets opgave er at undersøge, om der er foregået noget kriminelt om bord. Der vil fx blive foretaget spirituskontrol af besætningen, imens andre myndigheder fokuserer på udfordringen med at få inddæmmet og opsamlet den lækkede olie.
Denne gang er det heldigvis kun en øvelse. Der imiteres et olielæk – og naturligvis hælder myndighederne ikke bevidst olie i havet. Til dagens øvelse anvendes i stedet flere hundrede liter popcorn til at imitere olie, fordi popcornene fordeler sig på vandoverfladen ligesom olie. Mågerne har fundet ud af, at popcorn smager fortræffeligt, og de nyder godt af den gratis buffet. Havde der været tale om lækket råolie, og ikke uskadelige popcorn, ville scenen være mere alvorlig.
”De bedste dage er, når vores proaktive tilgang til farvandsovervågning forhindrer en ulykke i at ske. Som fx når vi opdager, at et skib er på afveje, og vi får omdirigeret skibet, inden det går på grund med dertilhørende risiko for olieforurening. Men vi er sammen med andre myndigheder klar, hvis ulykken sker. Hvert år afholder vi fire store havmiljøøvelser, hvor Søværnets enheder
træner samarbejdet med andre myndigheder. Øvelserne er med til at højne samarbejdet mellem myndighederne. Heldigvis er olieudslip sjældne, så øvelserne er vigtige i forhold til det samlede beredskab. Netop fordi olieudslip er et område, vi heldigvis ikke arbejder med til daglig,” siger en talsperson fra Maritime Assistance Service (MAS).
Ikke langt derfra glider det store miljøskib Gunnar Thorson langsomt gennem vandet. Besætningen er travlt beskæftiget. Der skal måske snart udlægges flydespærringer for at inddæmme ”olien” på havoverfladen, og samarbejdet mellem enhederne fra Marinehjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og politiet bliver løbende koordineret.
”Til søs leder Søværnets On Scene Commander (OSC) indsatsen, og til lands koordineres den taktiske indsats fra kommandostadet (KST) tæt ved forureningen. Hvis uheldet er stort nok, vil der være behov for yderligere koordination af indsatsen. Det vil ske gennem den nationale krisestyringsorganisation, hvor den regionale indsats koordineres i den berørte lokale beredskabsstab, og den nationale indsats koordineres i den nationale operative stab. Desuden gennemføres der bilateral koordination mellem de forskellige myndigheder. Den fælles koordinering af indsatsen mod et olieudslip til søs er vigtig og krævende. Der indgår mange forskellige myndigheder, som har hvert deres ansvarsområde og
Politiets fartøj i nærheden af den grundstødte.
Mågerne tager for sig af den gratis buffet.
Evnen til at kunne imødegå olieudslip til søs er vigtig af flere årsager. De danske farvande er nogle af de mest befærdede i verden, og en oliekatastrofe kan:
• have stor, langvarig og negativ indflydelse på natur og havmiljø
• påvirke national og international sejlads i det berørte farvandsområde, indtil olien fjernes/forsvinder
• have store omkostninger for erhvervslivet i det berørte område, fx fiskeri, havne og turisme m.v.
målsætninger, m.v. Kendskabet til hinanden samt forståelsen og samarbejdet myndighederne imellem er nøglen til en god og effektiv indsats,” fortæller Hans Bruhn fra Beredskabsstyrelsen.
Der er konstant gang i radioen på broen af miljøskibet Gunnar Thorson, hvor den såkaldte OSC befinder sig. Denne person har det komplette overblik over, hvor forskellige kapaciteter er indsat, hvad de foretager sig lige nu, og hvordan ressourcerne skal prioriteres i forhold til kommende, nødvendige skridt. Hvis et større olieudslip skulle ske i dansk farvand, vil situationen være dynamisk og udvikle sig konstant. Derfor er overblik afgørende.
”Der kan være tale om komplekse, langvarige, ressourcekrævende indsatser, der gennemføres under udfordrende geografiske og meteorologiske vilkår. Opsamling af olie til søs kan være omfattende, og succes afhænger af forskellige faktorer. Først og fremmest er mængden af olie af stor betydning. Jo mere olie der er, jo længere tid vil det tage at opsamle. Det betyder, at olien har mere tid til at drive rundt. Strømmen og vinden har stor indf lydelse på, hvordan og hvor hurtigt olien flytter sig. Drømmescenariet er, at olien forbliver ude på havet samlet i en stor masse. Det er meget nemmere at opsamle olien fra havet end fra kysterne. Den danske geografi har derfor væsentlig betydning for de udfordringer, der er ved indsatsen til et olieuheld. Danmark har meget kyst, snævre farvande og mange naturområder, som er beskyttede. Havtemperaturen spiller ligeledes en stor rolle. Temperaturen er med til at ændre tykkelsen af olie, hvilket blandt andet påvirker, hvor højt olie ligger i vandsøjlen, og hvilket udstyr der kan bruges til at opsamle den. Derudover påvirker bølgerne, hvordan olien kan opsamles med lægtvandsfartøjer. Høje bølger besværliggør og farliggør olieopsamling til søs. Der kan derfor være situationer, hvor vejret gør, at det ikke er muligt at opsamle olie. Mængden af dagslys er ligeledes en
begrænsning for opsamlingen af olie. Det er meget svært at se, navigere efter og opsamle olie om natten. Sker uheldet om vinteren, kan indsatsen derfor være udfordret af mængden af dagslys. Alt i alt kan olie opsamling være ganske kompliceret, og indsatsen afhænger af faktorer som vejr, vind og havtemperatur, vi ikke kan kontrollere,” fortæller Hans Bruhn fra Beredskabsstyrelsen.
Søværnet har det overordnede ansvar i tilfælde af olieudslip i dansk farvand. Søværnets fartøjer er imidlertid begrænset af deres dybgang, hvis olie bevæger sig ind på lavvandede områder. Derfor kan Søværnet tilkalde assistance fra Beredskabsstyrelsens lægtvandskapacitet. Styrelsen har modtaget 18 mindre fartøjer, som kan sejle ind på lavt vand og inddæmme samt opsamle olie, der
To lægtvandsfartøjer fra Beredskabsstyrelsen i koordinering med patruljefartøjet P523 Najaden fra Søværnet.
” D er er et rigtig godt samarbejde mellem alle relevante myndigheder”
Miljøskibet Gunnar Thorsson glider langsomt gennem vandet i nærheden af Holbæk.
Hans Bruhn, Beredskabsstyrelsen.
nærmer sig kystzonen. Fartøjerne kan transporteres på trailer og dermed indsættes hvor end i Danmark, det skulle vise sig nødvendigt.
”Maritime Assistance Service (MAS) er ansvarlige for at modtage anmeldelse af olieforurening. Vi vurderer, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at bekæmpe forureningen, herunder indsættelse af enheder som miljøskibe og flyovervågning. MAS er også kontaktpunkt for evt. havarist og dennes forsikringsselskab og dokumenterer opgaven ift. senere refusionssag. En anmeldelse om olieforurening modtages af MAS, som derefter vurderer, hvad der skal indsættes alt afhængig af situationens karakter. Meldingen skal verificeres af enten skib eller fly/helikopter, hvorefter størrelsen af indsatsen planlægges. Oliefor ureningens drift beregnes, og skibe dirigeres til området. Såfremt olien driver mod land, kontaktes de ansvarlige myndigheder på land (politi, kommunalbestyrelsen, miljøvagt m.v.) for at give så tidlig varsel som muligt om evt. kommende olieforurening på kysten. Søværnet råder selv over fire miljøskibe med kapacitet til at samle olie op. Miljøskibene er udstyrede med flydespærringer til at inddæmme olie, og fra flydespærringen kan olien transporteres over i skibene med forskelligt udstyr som bælte og børsteskimmere eller grappes op. Hvilket udstyr der anvendes, afhænger bl.a. af oliens konsistens. Når olien er opsamlet, transporteres den til en modtagefacilitet i land, hvor den destrueres,” fortæller en talsperson fra MAS.
Øverst: Den såkaldte On Scene Commander (OSC) ombord på Gunnar Thorson holder overblikket. Venstre: Beredskabsstyrelsen og Søværnet støtter hinanden med en tung flydeafspærring på havnen i Holbæk efter dagens vellykkede øvelse.
Havmiljøøvelsen er vel gennemført for i dag. Nu er et fartøj af Diana-klassen på vej til Holbæk med nogle af de flydespærringer, som har været anvendt. Det er stort og tungt udstyr. Flydespærringer består af en relativt let oppustelig del, som flyder oven på vandet, og derunder en tung kæde, som skal holde flydespærringen i position, hvis der er bølger. Den faste besætning på patruljefartøjet Najaden har fået følgeskab af personel fra Beredskabsstyrelsen, som hjælper med at løfte det tunge, fysiske arbejde.
Hvis en oliekatastrofe skulle indtræffe i dansk farvand, er det betryggende at vide, at forskellige myndigheder både kan, vil og er i stand til at samarbejde om at begrænse skaden på vores fælles havmiljø.
”Der er et rigtig godt samarbejde mellem alle relevante myndigheder. Samarbejdet udvikles løbende, bl.a. gennem de årlige havmiljøøvelser, som hver gang bidrager til at styrke det gode samarbejde, der allerede er mellem myndighederne,” afslutter Hans Bruhn fra Beredskabsstyrelsen.
I forårsnummeret af Havmiljøvogteren vender vi tilbage med en reportage fra det daglige arbejde hos MAS (Maritime Assistance Service). Vi glæder os til at give Havmiljøvogtere et enestående indblik i, hvordan skibstrafikken i dansk farvand bliver overvåget og håndteret.
Du er ikke alene!
I Hirtshals mærker man omsorgen for Danmarks natur
På Naturmødet i Hirtshals samles 30.000 naturentusiaster, beslutningstagere og fagfolk hvert år i maj til tre dage fyldt med debatter, aktiviteter og oplevelser, der sætter fokus på naturen. Igen i år var Havmiljøvogterne med.
Det kan føles ensomt at gå rundt på stranden og samle affald op, selvom man møder anerkendende blikke fra forbipasserende. Men på Naturmødet er det tydeligt, at der er masser af kærlighed til den danske natur i omløb, og eventet er en oplagt mulighed for at deltage i samtalen om, hvordan vi bedst passer på den og samtidig møde andre, der deler ens passion. Naturmødet i Hirtshals er naturens eget folkemøde. I år var det fra den 23.-25. maj, og Havmiljøvogterne var med for at støtte op om arrangementet og vise flaget for vores indsats. Det kom der både gode samtaler og nye medlemmer ud af.
I snak med børn og voksne
På vores stand stod vi klar til at gå i dialog med de mange nysgerrige besøgende. Vi præsenterede den nyeste udgave af magasinet Havmiljøvogteren og delte klistermærker, havmiljøvogterhuer, bolsjer og quizbøger ud til børn. Om fredagen blev Naturmødet indtaget af 800 skoleelever, som vi stod klar til at quizze med for at lære dem om havdyr og havmiljøet. Lørdag var det et bredere publikum, der besøgte os – alt fra biologer og ingeniører til lokale havmiljøvogtere og familier på tur. Mange blev overraskede over at høre, at vi årligt samler op til 700 tons havfald fra de danske kyster.
Skal du med næste år?
Tak til arrangørerne af Naturmødet for at skabe en inspirerende event med masser af aktiviteter for store og små. Det var en fornøjelse at deltage og opleve den brede opbakning fra både besøgende, deltagende politikere og debattører. Vi ser allerede frem til næste år. Måske skal du også med? Vi ses i Hirtshals!
Fakta om Naturmødet
• Afholdes næste gang d. 22.-24. maj 2025
• Sted: Hirtshals
• 30.000 besøgende
• 500+ debatter, samtaler og aktiviteter
• 80 stande
• Gratis adgang for alle til alle aktiviteter, debatter og koncerter
Fotos: Hjørring Kommune.
Operation Varme Fødder
– sådan gik det!
På Havmiljøvogternes facebookside fulgte vi i løbet af maj måned kommandørkaptajn Jens Bach og professor Jørgen Bjerggaard på deres 14 dage lange støttevandring op langs den jyske vestkyst fra Blåvandshuk til Grenen. På bagkant af turen fortæller Jens Bach om oplevelserne undervejs.
Turen bød på rigtig mange gode oplevelser. Det, at vi havde tiden og muligheden for i gå-tempo at nyde og tage havet, kysten og naturen ind, og virkelig få det ind under huden, er en af de helt store oplevelser. Jeg tror ikke, at der gik en time, hvor vi ikke lige måtte udpege noget flot eller overraskende for hinanden. På store dele af turen havde vi stranden helt for os selv.
Delfin- og sælsafarien ved Thyborøn, samt turen gennem Nationalpark Thy skiller sig ud. Det var som om, at dyrene, vejret, turens hårdhed og de helt særlige varmelommer og dufte satte sig fast i bevidstheden. Når jeg lukker øjnene og tænker på det, er jeg stort set tilbage på ruten igen.
En anden ting som fortjener at blive fremhævet, er alle de søde og nysgerrige mennesker, vi mødte undervejs. Særligt den helt uventede invitation til formiddagskaffe i Kajs køkken ved Klim strand, hvor den stod på the/kaffe/brød og en overflod af historier.
På det personlige plan gav turen også mulighed for nogle gode, lange og helt uforstyrrede samtaler mellem Jørgen og mig, og vi kom til at lære hinanden at kende på et nyt niveau. Noget, som jeg ikke tror, ville have været mulig på en ’normal ferie’. Så skulle jeg pege på en enkelt ting,
er det udviklingen af vores venskab, som har været det bedste på turen. En anden ting, der står meget tydeligt, er den store opbakning, som vi fik til vores indsamling til velgørenhed. Det var ganske overvældende, og noget der i den grad motiverede os.
Afslutningsvist ønsker jeg at sende et skulderklap direkte til samtlige Havmiljøvogtere. Jeg var selv en purung officer i Søværnet, da det daværende Søværnets Operative Kommando oprettede kampagnen. Jeg har indset værdien af, at vi er mange, der holder øje med havet, som de fleste heldigvis sætter umådelig stor pris på. Det lokalkendskab, Havmiljøvogterne stiller med, er helt afgørende for, at myndighederne kan sætte ind i en fart, hvis der opstår forurening af den ene eller anden grund. Jeg har personligt kæmpe respekt for jeres indsats, og jeg håber, at I fortsat vil holde øje med havet, så alle kan nyde rene strande og gå barfodet på stranden. Uden at få tjære eller olie mellem tæerne.
Støttevandringen ’Operation Varme Fødder’ blev søsat af kommandørkaptajn Jens Bach, som er tidligere chef for Frømandskorpset og nu Skibschef hos 1. Eskadre og Jørgen Bjerggaard, der er professor i kirurgisk behandling af blærekræft ved Aarhus Universitet. De brænder begge to for at gøre en forskel inden for hvert deres felt. Målet med vandreturen var at rejse penge til hhv. Veteranskytterne (en forening for fysisk og psykisk sårede soldater samt deres pårørende) og Blærekræftforeningen.
• A ntal dage: 14
• A ntal km: 402,69 km
• A ntal vabler: Jørgen: 1; Jens: 2
• A ntal medvandrere: 8 + hele Tranhøjskolen
• Doneret beløb til velgørenhed: 94.408 DKK
Jørgen Bjerggaard og Jens Bach ved Blåvandshuk Fyr.
Blåvandshuk
Foto: Gitte Bjerggaard Kall.
Søby Vagnholm og Frederikke Plovgaard Voetmann, der til daglig står for Havmiljø vogterindsatsen, var stolte over at modtage prisen på vegne af 30.000 danske Havmiljøvogtere ved ceremonien på Tenerife.
Havmiljøvogterne vinder
europæisk pris i stærkt internationalt felt
I juni fik alle I 30.000 frivillige Havmiljøvogtere en fornem anerkendelse, da vi sammen vandt EU’s Greening Award ved en stor ceremoni i Spanien. Prisen uddeles af det samlede europæiske kystvagtfællesskab og gives til et projekt, der engagerer og motiverer offentligheden inden for bæredygtighedsområdet.
Anerkendelse til den stille indsats
Admiral Henrik Ryberg er som bekendt øverste ansvarlige for Havmiljøvogterne, og også han glæder sig meget over prisen. ”Havmiljøvogtere er mennesker, der gør en forskel for det store fællesskab, hver gang de går på
” D et er en enestående anerkendelse af de 30.000 frivillige”
Admiral Henrik Ryberg, Øverste ansvarlige for Havmiljøvogterne.
stranden eller er på havet og efterlader det renere, end da de kom. De går ofte alene eller i små grupper, og de gør ikke den gode gerning for at få ros – de gør det, fordi de gerne vil passe på den natur, vi deler. Så EU’s Greening Award er en enestående og fuldt fortjent anerkendelse af de 30.000 frivillige, der ellers godt kan leve lidt i det skjulte,” siger han.
Internationalt fokus
Med The Greening Award får Havmiljøvogterne nu fokus fra hele EU og kan tjene som model for lignende indsatser i andre lande. De tre europæiske agenturer, der står bag prisen, udgør nogle af hovedaktørerne i den såkaldte Green Deal, der er en pakke med politiske initiativer, der skal bane vejen for EU's grønne omstilling. Prisen har til formål at hylde dem, der har taget miljø- og klimaudfordringerne op og gør en daglig indsats – og i år hylder den jer.
Stort tillykke til alle jer frivillige og tusind tak for indsatsen!
Birgitte
Der er lang tid til jul, men efterårsferien er faktisk det perfekte tidspunkt at gå i gang med de hjemmelavede julegaver til dine bedsteforældre, tanter, onkler og resten af familien. Herunder er der et par ideer til små kreative projekter, som kan gøre en i din familie glad – eller bare pynte på dit eget værelse.
Stensmykker
Gå på stranden, og led efter sten med hul i. De kan blive til flotte smykker eller dekorationer, der kan hænge på væggen. Du kan sætte en snor eller en kæde gennem hullet og eventuelt male stenen med stenmaling.
Flotte skattekister til hemmeligheder
På stranden kan du helt sikkert også finde muslingeskaller, som nemt kan limes på tændstiksæsker eller andre små papæsker med en limpistol. Så har du et flot gemmested til dine mindste yndlingsting. Du kan også male skallerne med klar lim og drysse dem med glimmer for en ekstra flot effekt.
Collager og tryk
Efterårsblade, strandsand, muslingeskaller, lim, karton og maling kan bruges til mange flotte projekter. Du kan male på de store efterårsblade og lave aftryk af dem på karton, eller du kan lave collager med sand, skaller, små strandsten og blade. Måske kan du lave en undervandsverden med fisk lavet af blade? Eller hvad med en bladugle med øjne af muslingeskaller, der sover i et træ? Til sidst kan du dekorere din collage med tusch og sætte den i en billedramme. Så er den klar til at blive lagt under juletræet.
Find fem forskelle
De to billeder er næsten ens, men der er fem forskelle på dem. Kan du finde dem?
Gør billederne færdige
Kan du tegne de billeder færdige, som kun er halvt i mål?
Fire fastansatte og otte frivillige
passer Hvide Sandes Redningsstation hver dag hele året.
Kystredningsstationen er en del af Hvide Sandes DNA
Før man ankommer til Hvide Sande, har man længe befundet sig i det karakteristiske flade, vestjyske landskab, hvor himmel og jord mødes i en lang ubrudt horisontlinje. Ved Ringkøbing Fjord skiftes land ud med vand, og vejen fører ud på den smalle landtange, hvor Hvide Sande har balanceret mellem Vesterhav og fjord, siden byen voksede frem i starten af 1930’erne.
Byens tilknytning til vandet har først og fremmest været bundet til fiskeri, men fiskekutterne er i dag suppleret af surfere, SUP-boardere og badegæster, der fra forår til efterår gør brug af den dobbelte kystbys mange muligheder for aktiviteter på vandet. Det giver arbejde til Hvide Sandes kystredningsstation, hvor fire fastansatte, otte frivillige og tre reservefrivillige hver dag hele døgnet sikrer, at fiskere, surfere og badegæster kan få hjælp, hvis uheldet er ude.
Hvad er kystredningstjenesten?
Kystredningstjenesten er en civil enhed under Søværnet, der er mere end 150 år gammel. Der findes 21 redningsstationer langs Danmarks kyst. Tjenestens opgave er at udføre søredninger, som koordineres af JRCC – Joint Rescue Coordination Center – der holder til i Karup.
Her modtages alle alarmer, og herfra kan der sendes helikoptere, hvis en såkaldt SAR (en ”Search And Rescue” opgave) ikke kan løses med redningsbåde alene.
En erfaren leder med et dedikeret hold
Frits Pedersen er leder af Hvide Sandes kystredningsstation og har det daglige overblik over de lidt mere end 100 søredninger, der foretages hvert år. Han begyndte at fiske som 16-17-årig og har derfor det nødvendige skipperbevis, der kvalificerer ham til jobbet som bådfører på stationen, som han varetager sammen med de andre fastansatte.
De to frivillige Phillip Gade Nielsen og Daniel Sano Mirecki på vagt og i færd med at klargøre tovværk.
”Min far var redningsmand i 40 år, og redningsstationen er en helt integreret del af byens DNA, så jeg har fået jobbet ind med modermælken”, siger han. ”Det er os der er den, når nogen er i nød til søs, og det er et stort ansvar. Jeg tager aktivt del i redningsarbejdet, især hvis det involverer den store redningsbåd, for den er det ikke alle, der må sejle. Men ellers er jeg ofte den, der sidder på stationen og samler oplysninger ind fra JRCC og andre, som jeg kan give videre”, siger Frits. ”Når alarmen går, skal den første båd være i vandet inden for 15 minutter, og det betyder, at hele mandskabet skal være i bådene i løbet af 7-8 minutter. Altså fra de bliver ringet op og måske ligger i deres seng eller står oppe i Brugsen. Det kræver en tæt knyttet gruppe, hvor alle ved, hvad de skal”.
Frivillighed, der gør en forskel
Daniel Sano Mirecki og Jakob Gjerluff Ager er frivillige på redningsstationen og en del af stedets unge generation. De er begge passionerede surfere, der er flyttet til Hvide Sande, så de kan dyrke deres glæde ved havet hver dag. ”Det giver nogle helt særlige oplevelser at være frivillig på en redningsstation”, siger Daniel. ”Man er en del af et stærkt lokalt fællesskab, og man gør jo en reel forskel for de mennesker, man hjælper”. Jakob supplerer: ”Det er et frivilligt arbejde, hvor man virkelig får lov at prøve sine grænser af, og hvor der er meget action, når der er brug for os. Og så er det spændende at få lov til at se, hvordan de erfarne folk på stationen arbejder – vi har meget travlt med at suge til os”. De frivillige har alle taget kystredningstjenestens basisuddannelse, som bl.a. består af bjærgningsøvelser, navigation og førstehjælp.
Hvem skal overtage roret?
Hvide Sandes kystredningsstation er lykkedes med at rekruttere unge frivillige ved ”bare at gå ned og banke
på hos dem”, som Frits siger. Men det er straks mere vanskeligt at få nok folk, der har skipperbevis og kan varetage rollen som bådfører. ”Nedgangen i fiskeri har en afsmittende effekt på rekrutteringen til kystredningsstationerne”, fortæller Frits. ”For 30 år siden var der måske 300 kuttere i Hvide Sande, nu er der 20-30 stykker. Da jeg fik skipperpapirer i 1984, var der 15 om året der fik det. I år er der to i Hvide Sande, der har fået skipperpapirer, og det er et særsyn – der plejer kun at være nul eller en. Så der bliver færre og færre folk at vælge imellem til den del, der handler om sejlads”.
Der er cirka 200 redningsmænd i Kystredningstjenesten, der går på havet uanset forholdene for at hjælpe dem, der er i nød. Hvis du bor i nærheden af en redningsstation og gerne vil være frivillig, så henvend dig til lederen af stationen.
Den hurtige redningsbåd, FRB15 – Alusafe 1070.
Mød en Havmiljøvogter
Mehmet Meric
• 36 år
• Bor i Storkøbenhavn
• A rbejder til daglig i et boligselskab og er aktiv i lokalråd og skolebestyrelse på sin søns skole, samt basketballtræner og bestyrelsesmedlem i sønnens klub
• Har været Havmiljøvogter siden 2021
Mehmet og hans søn samler affald ved Charlottenlund Fort.
Se mere til Mehmet i filmen her
Vi har alle sammen et ansvar – jeg tager mit med glæde
Hvordan blev du Havmiljøvogter?
Min yngste søn og jeg har altid elsket at bruge tid ved stranden. Da han var tre år gammel, begyndte vi at udforske forskellige strande på Sjælland, og vi bemærkede hurtigt, hvor meget plastik og andet affald der lå og flød. Det blev en naturlig del af vores strandture at rydde op, for det er vigtigt for mig at lære ham, at alle kan gøre en forskel. For lidt over to år siden opdagede jeg Havmiljøvogterne via sociale medier og meldte både mig selv og min søn ind som frivillige. Nu har vi altid vores skraldetang og havfaldsposer med på tur, så vi kan gøre en forskel, uanset hvor vi er.
Har du haft nogle særlige oplevelser som havmiljøvogter?
Ja, flere gange. Når vi er ude og samle affald, bliver vi ofte mødt af positive kommentarer fra folk, der anerkender vores indsats. Engang, da vi havde min søns klasse med til en strandoprydning, satte vi en stand op med flag, og mange børn og forældre kom hen og spurgte, hvad vi lavede. Det var en fantastisk måde at sprede budskabet om miljøbeskyttelse.
Hvordan ser du fremtiden for havmiljøvogtere?
Jeg tror, det er vigtigt at fange de unges interesse, og sociale medier spiller en stor rolle her. Ved at involvere skoler og børn kan vi skabe en kultur, hvor det at tage ansvar for miljøet bliver en naturlig del af deres opvækst. Hver lille indsats tæller, og sammen kan vi skabe en stor forandring. Og det er jo ikke kun for miljøets skyld, men også for de kommende generationer.
Serien ”Mød en Havmiljøvogter”
Som Havmiljøvogter er man ofte alene på stranden eller sammen med få familiemedlemmer eller venner. Vi vil gerne vise dig, at du er del af et stort fællesskab, og at du ikke er den eneste, der gør en indsats for Danmarks have og kyster. Derfor sætter vi fremover fokus på en af vores mere end 30.000 medlemmer i hvert magasin. Vi spiller alle for det samme hold.
Kender du en Havmiljøvogter, der fortjener lidt ekstra anerkendelse for sin indsats? Så skriv til info@havmiljovogter.dk med dit forslag.
Forunderligt havdyr
Sandorm (Arenicola marina)
Man ser dem sjældent, men hvis man snorkler ud for stranden, kan man observere deres afføring som spaghettiformede bunker af sand, der ligger oven på sandbunden. Spotter man sandspaghettien, betyder det, at der lever sandorm tæt på.
Ca. 10-20 cm nede i sandet ligger sandormen beskyttet fra rovdyr i en buet gang. Med den ene ende suger sandormen sand ind. Sandet tager en tur igennem fordøjelsessystemet, hvor organisk materiale og små organismer filtreres fra. Sand kan ingen havdyr leve af.
Til sidst strækker sandormen derfor dens smalle bagende op og fordeler diskret det ufordøjelige sand deroppe på havbunden. Tænk at gå på toilet med hovedet nedad og begravet i sand!
Manøvren er bestemt ikke uden risiko for sandormen. Det siges, at vi mennesker ikke bør stikke næsen for
langt frem. Hvis man er en sandorm, gælder det i stedet om at holde enden intakt. De er en sand lækkerbisken for bl.a. vadefugle og fladfisk. Ikke sjældent får sandormen derfor bidt sin rumpe af, imens den udfører et uskyldigt, undersøisk toiletbesøg. Heldigvis kan sandorme gendanne den bagerste del af kroppen i løbet af få dage. Studier har vist, at sandorme i visse havområder mister bagdelen mellem to og fire gange om måneden.
Sandorme lever, som navnet angiver, i sand og er udbredte langs kysten over hele Europa og i Arktis. Ofte bor sandorme tæt sammen. Der kan leve op til cirka 40 sandorme pr. kvadratmeter. De er vigtige undervandsingeniører, idet de vender rundt i havbunden. Samtidig ventilerer de vand igennem deres gang og hen over deres udvendige gæller. Det betyder, at iltniveauet øges, hvilket har stor betydning for andre organismer i og oven på havbunden.
Finurlige fakta
• Bagenden kan gendannes, hvis den bliver bidt af
• Kan blive op til 20 cm lang
• Sandorme har ingen øjne
• Trækker vejret gennem gæller som sidder uden på kroppen
• Farven kan variere mellem lys pink, rød, grøn, brun og sort
Foto: Jakob Gjerluff Ager.
Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – Udgives af Advice A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Oplag: 30.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S