Havmiljøvogteren - #09 - efteråret 2020

Havmiljøvogteren – EFTERÅRET 2020 – #09

Junior Havmiljøvogtere

Stævner ud på eventyr i danske farvande

–

Side 4

Vilde Vidunderlige Danmark Havmiljøvogterens egen fotograf bidrog med unikke optagelser

–

Side 8

Undgå fysisk post – uden at gå glip af noget Se bagsiden

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

Dispensere med havfaldsposer virker

– og der kommer flere lover NYFORM Der står nu 13 posedispensere ved forskellige danske strande, og de bliver flittigt brugt af både Havmiljøvogtere og andre, som går tur på stranden

Her står de 13 dispensere.

På havmiljøvogter.dk er der et oversigtskort, der viser, hvor der er placeret dispensere med havfaldsposer, kortet opdateres løbende.

Sidste år sponserede NYFORM 10 dispensere til havfaldsposer ved at donere to kr. hver gang en kunde sagde nej til en plastikposer i butikkerne.

Resultatet blev 10 nye dispensere, som siden er blevet brugt rigtig meget og løbende bliver fyldt op af engagerede Havmiljøvogtere.

“Vores egen test på to dispensere i foråret viste, at der gennemsnitligt blev brugt otte-ni poser om dagen, som resulterede i mellem et og to kg havfald pr pose. Så det bliver til en hel del i løbet af et år, og sparer naturen for meget” fortæller Birgitte Vagnholm fra Havmiljøvogterkampagnen, som sammen med forskellige kommunale kræfter og NYFORMs medarbejdere har stået for opsætningen.

Danske Rederier hjælper til Havmiljøvogterkampagnens gode samarbejdspartner Danske Rederier har denne sommer bidraget med en dispenser, der snart vil komme op ved Svendborg havn. Danske Rederier gør desuden en meget aktiv indsats for at informere erhvervssejlere fra hele verden om, at dansk farvand skal være rent farvand.

Godt nyt fra NYFORM Der bliver stadig samlet penge til Havmiljøvogterkampagnen i NYFORM butikkerne, og begejstringen er stor hos både personale og kunder, kan Birgitte Vagnholm bekræfte efter et besøg i butikken på Nordsøvej i Søndervig.

“Der kommer endnu flere dispensere op næste år takket være NYFORM, og vi glæder os allerede til at få dem sat op.

Hvor mange det bliver, ved vi først sidst på året. Men det er et fantastisk initiativ NYFORM har taget,” smiler Birgitte Vagnholm, der glæder sig til fornyet travlhed med opsætning til foråret.

Som en lille bonusinfo fortæller Birgitte Vagnholm, at tyske turister også er flinke til at bidrage med opsamling af havfald og engagerer sig rigtig meget i, at de danske strande er rene og pæne. Så havfaldskampagnen er faktisk også en god turistreklame.

2 – Havmiljøvogteren / #09 2020

Birgitte Vagnholm fra Søværnet inspicerer med stor tilfredshed dispenseren i Søndervig, som blev sat op i foråret.

Tyske turister:

Rene strande er som solskin for feriehumøret Undersøgelser af udenlandske turisters tilfredshed med Danmark som feriemål viser, at kategorien ‘flotte strande’ er den absolutte topscorer, og at tilfredsheden med de danske strande er stigende.

Tyske turister sætter meget stor pris på rene strande og ren natur Når du som Havmiljøvogter opsamler havfald, skaber du ikke blot rene strande. Du bygger også en gylden fremtid for turismen i Danmark.

TCI har lavet disse målinger siden 2015, og tallene viser, at de udenlandske turisters tilfredshed med de danske strande er inde i en positiv udvikling.

Flotte rene strande ventes at blive en af de allervigtigste parametre, når udenlandske turister i fremtiden vælger feriemål, og samtidig vil coronakrisen og klimakrisen få flere og flere til at fravælge de fjerne destinationer. I dette nye turisme-univers står Danmark tilsyneladende med et sandt trumfkort på hånden.

Da strandene stort set har været de samme de seneste fem år, må det være nærliggende at antage, at turisternes stigende tilfredshed kan skyldes det store frivillige arbejde med at fjerne havfald og skabe rene strande.

Rene strande betyder meget i opfattelsen af Danmark som turistland VisitDanmark har udgivet en ny rapport om dansk turismes udvikling og konkurrenceevne, og den viser, at de udenlandske turister giver høje karakterer til de danske strande – og at karaktererne stiger år for år.

Rapporten bygger blandt andet på en international tilfredshedsmåling af Travelsat Competitive Index (TCI), der viser, at de udenlandske turister i Danmark i 2019 giver kategorien ‘flotte strande’ 286 points. Alt over 250 points er elite-score og betegnes som exceptionel oplevelse. Ingen andre danske parametre når helt op på dette niveau. På de næste pladser følger ‘oplevelse af sikkerhed’ og ‘forlystelses- og temaparker’.

Stigende tilfredshed med de danske strande

Vil betale ekstra for feriebolig ved garanteret ren strand En tidligere undersøgelse, som organisationen ‘Hold Danmark Rent’ har foretaget blandt tyske turister, kan underbygge dette.

Undersøgelsen konkluderede nemlig, at henkastet affald er næsten lige så ødelæggende for tyskernes feriehumør i Danmark som dårligt vejr. Havfald er den næstvigtigste af de faktorer, der kan ødelægge ferie-humøret. Det er kun overgået af ‘dårligt vejr’, som indtager førstepladsen.

Hele 95 procent af de adspurgte tyske turister betragter rene strande og ren natur som havende en høj eller meget høj vigtighed, når de vælger feriedestination, og 90 procent mener, at der generelt er pænt på de danske strande. Hele 35 procent vil gerne betale endnu mere for ferieboligen, hvis den ligger ved en garanteret ren strand.

Den samlede undersøgelse bygger på i alt 5.277 interviews med europæiske turister, hvoraf de 568 har været på ferie i Danmark og har svaret på spørgsmålene om de danske forhold.

Havmiljøvogteren / #09 2020 –

3

Junior Havmiljøvogtere på ekspedition i Danmark f: Skrevet a Nova og Linnea

Laura,

Tunø Samsø ole Natursk

To familier drager på fælles Havmiljøvogter-ekspedition.

En familie sejler ud fra Norsminde syd for Aarhus, og en familie sejler ud fra Holbæk. De sætter hinanden stævne i farvandet omkring Samsø og Tunø. De tre Junior Havmiljøvogtere, Laura, Nova og Linnea, fortæller her om deres mange oplevelser og opdagelser undervejs

Langørven Ha

Foto: Casper Tybjerg // Dronefoto: Mikkel Aarup Tybjerg

Samsø

4 – Havmiljøvogteren / #09 2020

Kyholm

Bosserne

Laura Linnea Nova

Langøre Havn på Samsø er første mødepunkt, og vi piger har glædet os meget til de kommende dages hygge og fælles oplevelser på havet. Det er lidt blæsende, da vi når frem, og endnu mere vind er ifølge vejrudsigten på vej, så kaptajnerne tager en hurtig beslutning om, at vi straks skal kaste fortøjningerne og sejle ud for at kigge efter sæler.

os, da vi stryger forbi med sejlene sat. Men de fleste sæler bliver liggende på land og varmer sig i eftermiddagssolen. Der er både gråsæler og spættede sæler. Gråsælerne, som er Danmarks største rovdyr, er imponerende store ved siden af de spættede sæler. Det er vildt fedt og fascinerende at være så tæt på de mange store og flotte rovdyr.

Vi sejler med god fart gennem Stavns Fjord med mange ubeboede øer. Overalt ser vi masser af måger, skarv og edderfugle, og pludselig ser vi også et par marsvin. Vi jubler over synet af de smukke havpattedyr, der stille kruser igennem vandet for så at dykke ned i dybet. De er sikkert på jagt efter nogle af de mange småfisk, der lever i området.

Stormvejr og vikingefår

Mens vi sejler forbi alle de små øer, fortæller de voksne historier. Øen Kyholm havde under Englandskrigen 27 store kanoner, og øen har i to perioder fungeret som karantæne ø, hvor søfolk blev sat af, hvis der var sygdom om bord. Første gang var i starten af 1700-tallet, da pesten hærgede i Europa, og anden gang i midten af 1800-tallet under koleraepidemien.

Vi spejder med kikkerterne for at se, om der stadig skulle være mennesker på øen, men vi ser kun får og havfugle.

Heldigvis bliver ingen af os sat af, selvom Danmark atter er en del af en pandemi. Det er coronatider, skolerne er lukkede, og dermed har vi en god undskyldning for at stikke til søs og lære nyt på havets skole!

Bjarne inviterer os til at fodre de får, som sammen med deres lam går og græsser på engene og skrænterne omkring naturskolen. Fårene kommer springende, da de hører, at vi rasler med foderspanden. De små søde lam er lidt sky, men kommer hele tiden tættere og tættere på. Bjarne fortæller, at det er Gutefår. De bliver også kaldet vikingefår, da vikingerne brugte deres uld til at lave sejl til vikingebåde. Det specielle ved Gutefårenes uld er, at den ikke suger vand, når den bliver våd, hvilket er en kæmpe fordel i forhold til sejl.

Vi nærmer os Bosserne, hvor vi håber at se sæler. Vi gætter på, hvor mange vi mon får at se, og holder ivrigt øje i kikkerterne, da vi kommer tættere på. Ude i horisonten kan vi nu begynde at skelne en række buttede kroppe på sandet. Da vi kommer tættere på, får vi os en stor overraskelse. Lige der på den lille sandbanke, ligger der omkring 150-200 sæler. Nogle få af dem smutter i havet og holder nysgerrigt øje med

Som meldt skifter vejret om, og der står en kraftig blæst over Samsø, som holder os i havn nogle dage. Mellem regnbygerne går vi en tur ind til Samsø Naturskole tæt på Langøre Havn. Ved naturskolen møder vi Bjarne Manstrup, den lokale naturvejleder, og han er super hyggelig.

Det trækker op til et ordentlig regnskyl, og Bjarne inviterer os ind i naturskolens klasseværelse. Knapt er vi gået indenfor, før regn og hagl styrter ned. Indenfor i tørvejr får vi en spændende fortælling om naturskolens sten og udstoppede fugle. Især en af fuglene fanger vores opmærksomhed, og Bjarne tager den ned fra udstillingen, så vi kan holde den. Det er en rødhalset lomvig, der ligger fladt på maven. Tætviklet omkring halsen sidder nogle kraftige plastikringe fra en sixpack. Plastikken har formentlig gjort, at fuglen ikke har kunnet sluge fisk, så den til sidst er sultet ihjel. Vi får en god snak om, hvor vigtigt det er, at man ikke efterlader plastik eller andet affald i naturen.

Havmiljøvogteren / #09 2020 –

5

Bjarne spørger, om vi kommer igen ugen efter, og hjælper ham med at tømme en rejeruse. Det vil vi gerne. Vi siger farvel og tak og på gensyn, og en begyndende sult trækker os tilbage til havnen og bådens velforsynede kabys.

Danske koraller Stormen har lagt sig, og kursen er sat mod Aarhus, hvor vi skal sætte et par besætningsmedlemmer af. Halvvejs over Aarhus Bugt lader kaptajnen båden drive lige så stille hen over en dyb sandskråning, og fiskestængerne bliver fundet frem. Der fiskes efter fladfisk, og bådens sidste lakridspibe er sat på højkant til den, der fanger den største. Det bliver til en lillebitte fladfisk, som hurtigt sættes ud igen.

Men pludselig er der noget tungere på snøren. Det viser sig at være en sten med en flot orange koral på. Fangsten kommer i en spand med havvand, så vi kan nærstudere den.

De voksne fortæller os, at det er en dødningehånd, som er en blødkoral, der lever i koldt vand. Så vi har faktisk koraller i Danmark. Det er sejt! Vi ser, at mange andre smådyr har taget bolig på denne sten fra sandbankens dyb. Der er bl.a. en brødkrummesvamp, et par søstjerner, en slangestjerne og en børsteorm. Vi har en bog om havets dyr og planter, som vi slår op i og finder navne på de organismer, vi ikke kender eller er helt sikre på.

På den videre overfart sætter vi os for at synge alle de piratsange og sange om havet, som vi kan komme i tanke om.

Det er sjovt og hyggeligt at sidde og synge sammen, mens vi kigger ud over havet. Vi skal overnatte i Aarhus, og straks vi er fremme, finder vi vores fiskenet frem, og ser hvad vi kan fange omkring stenmolen.

Pludselig er der gevinst! Med nettet fanger vi en kæmpe ål.

Vores begejstrede hyl kalder de voksne til, men inden de når frem, har ålen ålet sig ud af spanden og ned mellem de store sten. Ved fælles hjælp får vi den tilbage i spanden. Det er super svært at holde den, når den vrider kroppen. Efter at vi har beundret ålen, bliver den forsigtigt sat ud, der hvor vi fangede den, og vi vinker til den, mens den lægger sig til rette under noget tang.

Langørven Ha

6 – Havmiljøvogteren / #09 2020

Waders og hjemmelavet strandmad Vi har glædet os til at komme tilbage til Samsø Naturskole og være med til at tømme rejerusen. Vikingefårene tager brægende imod os, da vi ankommer, og inde i indhegningen bliver madspanden hurtigt tømt af de ivrige vikingefår. Bjarne åbner en garageport, og her hænger der flere rækker af waders. Vi prøver os frem til de rigtige størrelser og drager spændte af sted mod stranden med en cykelvogn fyldt med fiskegrej.

På vej ud til rejerusen fortæller Bjarne, at der altid har boet folk i området pga. af de mange naturressourcer. Pludselig bøjer han sig ned og siger: “Se her!” Så rejser han sig op igen med en meget speciel sten. Han fortæller, at det er en flintekniv fra Stenalderen. Altså en cirka 6.000 år gammel kniv og endda en rigtig fin en af slagsen! Vi forestiller os, hvordan der for tusindvis af år siden løb halvnøgne børn rundt i vandkanten her, hvor vi lige nu går i vores moderne waders.

Vi starter med at fiske rejer med store rejenet. De er lidt svære at håndtere, men det er sjovt, og vi får da fanget en del. Bagefter vader vi ud til rusen. Det er en sjov følelse, da vi kommer ud på lidt dybere vand, fordi vandet trykker vores waders tæt ind til benene. Ved fælles hjælp tømmer vi rusen ned i en balje og går så tilbage til stranden for at undersøge vores fangst. Vi har fanget både hesterejer, fjordrejer og pungrejer. Bjarne lærer os at se forskel på rejerne. Hesterejerne er sandfarvede og lidt flade med øjne tæt ind til hovedet.

Fjordrejerne har en krum krop, og øjne der sidder på stilke.

Pungrejerne er små og helt tynde og har en pung på maven.

Udover rejer har vi med rusen fanget bittesmå fladfisk, krabber, en tangnål, trepiggede hundestejler, kutlinger og rigtig mange vandmænd. Vi tager de største fjordrejer fra og putter dem i en skål sammen med små stykker frisk tang. Bjarne tryller et gasblus frem fra grejvognen og sætter vand over. Rejerne og tangen har næsten samme gulligbrune farve, men da det bliver hældt ned i det kogende vand, sker der noget magisk. På et splitsekund bliver tangen lysende grøn, og rejerne får en flot lyserød farve.

Værsgo’. Så er der serveret herlig strandmad. Det er sjovt at pille de små rejer, og de smager godt – synes nogle af os i hvert fald! Det er en fed følelse selv at have fanget og tilberedt sin mad. På vej tilbage til naturskolen samler vi spiselige strandurter, som vi vil bruge i aftensmadens salat.

Rumstationer og sværmende børsteorme Efter nogle herlige timer med fiskeri i det lave vand omkring naturskolen påmønstrer vi sejlskibet Fraggel og sejler ud mod Tunø, hvor ekspeditionens andet sejlskib, OnTop, allerede har ankret op i bugten uden for havnen. De voksne har sat gang i aftensmaden, så da vi lægger til på siden af OnTop, dufter det allerede herligt. Vinden lægger sig helt, og vi spiser aftensmad i solnedgangen. Menuen står på bøf, søde kartofler, hjemmelavede hvidløgsbrød og desuden de friskplukkede strandurter fra Samsø. Efter en forfriskende svømmetur fra båden, sidder vi på dækket og rister skumfiduser over gasblus.

Det er en magisk aften, og de voksne siger, at vi skal holde øje med noget særligt på nattehimlen. Vi spejder op, og pludselig ser vi et kraftigt lys stryge hen over stjernehimlen.

Det er solens refleksioner i Den Internationale Rumstation. Dagen har budt på et stort spænd af oplevelser fra vikingetidsfund til rumstationen, der lysende farer hen over hovederne på os. Vi kunne ikke tænke os et bedre sted at være end lige her. To familier side om side på togt efter nye opdagelser.

Det er med en god og træt følelse i kroppen, vi kravler til køjs. Vi tre piger har indtaget stævnen på OnTop, hvor vi i flere dage har sovet sammen.

Men knap er vi faldet i søvn, før de voksne kalder os på dæk igen. Der sker noget særligt i havet denne stille nat. Overalt omkring os sværmer tusindvis af børsteorme. De har forladt bunden for at komme op og formere sig ved at sprede æg og sæd ud i vandet. De bølger af sted igennem vandet på kryds og tværs.

Det er fantastisk at være så tæt på naturen og sammen opdage nye fascinerende ting om livet i havet og verden omkring os. Der er masser af spændende liv i det danske havmiljø, så vi aftaler, at vi altid vil være med til at passe godt på det.

Samsø ole Natursk

Havmiljøvogteren / #09 2020 –

7

Vilde Vidunderlige Danmark Er du en af de mange hundredtusinde, der så med, da DR serien ‘Vilde Vidunderlige Danmark’ viste os fem hjemlige naturtyper i hidtil uset billedkvalitet? Det giver god mening, hvis du kan svare ja, for det er en imponerende dokumentar om den danske natur Seerne fik lejlighed til at følge med på en fascinerende naturrejse hele vejen fra den dybe skov, via hav og kyst til det åbne land, søer og vandløb og ind i byernes natur. Et af formålene med serien var at vise, at man ikke behøver rejse til fjerne regnskove eller høje bjerge for at opleve vild natur. Vi har den selv. Lige i vores egen baghave.

Havmiljøvogter bidrog med sjældne optagelser

Foto: Casper Tybjerg

Det er ingen enkel sag at producere naturserier af høj kvalitet.

Der skal specialister fra mange forskellige faggrupper, god planlægning og masser af tid og tålmodighed til. Alle naturtyper afhænger af hinanden. Man kan således ikke direkte adskille natur på land fra natur i havet, men Havmiljøvogterkampagnen fokuserer, som I alle ved, på havet.

Det er imidlertid ikke alle, der ved, at Havmiljøvogterkampagnens egen fotograf, Casper Tybjerg, blandt mange andre dygtige fagfolk bidrog med unikke optagelser til DR’s naturserie. Mere specifikt lykkedes det Casper

8 – Havmiljøvogteren / #09 2020

at filme noget så sjældent som gråsælers parring. Hvordan det kunne lade sig gøre, forklarer han her.

“Det er ikke nemt at komme tæt på sæler. De er som udgangspunkt meget sky, og når de er på land, ligger de som regel i kolonier. Hvis der er 100 sæler i en koloni, er der 200 øjne, som holder skarpt udkig. For at komplicere situationen yderligere, ligger kolonierne ofte på sandbanker, der er flade som pandekager, og hvor der derfor ikke er noget at skjule sig bag. Var formålet at fotografere ræve i en skov, ville man altid kunne bygge et godt skjul bag fx en væltet træstamme, men den går ikke på sandbankerne i Vadehavet.

Sammen med en god kollega, der også er biolog, udviklede jeg flere forskellige metoder, som gjorde det muligt at komme så tæt på sælerne, at jeg både kunne fotografere og filme

uden at forstyrre dem. Og den del er vigtig. Hvis sælerne er klar over, at der er mennesker tæt på, begynder de straks at opføre sig anderledes. På de fleste af de optagelser, jeg lavede, var sælerne ikke på noget tidspunkt klar over min tilstedeværelse.

Eksempelvis kan jeg fortælle, at jeg på et tidspunkt gravede mig ned under en død sæl og befandt mig der i mere end et døgn, imens jeg dokumenterede resten af kolonien og sælernes naturlige adfærd. Der lugtede mildt sagt ikke særlig godt på mit improviserede ‘sæl-hotelværelse’, men til gengæld kunne de levende sæler heller ikke fange færten af mig. Spørger man min kone, vil hun sikkert fortælle, at jeg heller ikke duftede særligt hyggeligt, da jeg kom hjem fra arbejde. Skidt med det. Tøj og hår kan vaskes. Jeg havde et stort smil på læberne under bruseren, for der kom mange flotte billeder i kassen.

Opholdet under den døde sæl er det mest ekstreme eksempel. Ellers anvendte jeg en god blanding af sløringsnet og tøj, der faldt i med baggrunden, samt en meget stor portion tålmodighed. Det kræver måske, at man er af en lidt speciel støbning, når man kan nyde at ligge mutters alene med sit kameraudstyr omgivet af rovdyr og uden mulighed for at kunne sige en lyd. Endda langt fra civilisationen. Men det lønner sig. For eksempel glemmer jeg aldrig en tidlig morgen, hvor en sælunge åbenbart havde vænnet sig til min tilstedeværelse. Det blæste en del, så ungen kom krybende og lagde sig i læ helt op ad mit højre ben. Der puttede den sig, og efter kort tid begyndte den at prutte og bøvse ganske gevaldigt, hvorefter den faldt i en dyb og tryg søvn. Jeg er helt enig med holdet bag Vilde Vidunderlige Danmark. Vi har en vidunderlig natur lige i vores egen baghave. Det er bare at tage ud at opleve den.”

FAKTA: Tag en tur mere Alle fem afsnit fra ‘Vilde Vidunderlige Danmark’ kan stadig streames via DR TV’s hjemmeside: > https://www.dr.dk/drtv/serie/ – vilde-vidunderlige-danmark_155688 Caspers unikke optagelser af gråsælernes parring kan opleves – eller genopleves – i slutningen af 2. afsnit ved navn ‘Hav og kyst’.

Glæd dig ti l næste num mer

Til foråret 2021 ve nder vi tilbage til sælerne s verden, når seniorforsker Jona s Teilmann fra Aarhus Universi tet fortæller nyt om grås æler og deres rolle i de t danske havmiljø.

Havmiljøvogteren / #09 2020 –

9

Lettere at skabe en festlig event på stranden Ny speciel eventbox er lige præcis den praktiske hjælp, der skal til for effektivt at sætte fokus på havmiljøet og for at gøre havfaldsindsamlingen til en festlig oplevelse

Flere Havmiljøvogtere har udtrykt ønske om praktisk hjælp på lokalt plan til at sætte fokus på havfaldsindsamling. Andre har efterspurgt værktøjer til at gøre indsamlingen til en indholdsrig og sjov udflugt.

Havmiljøvogterkampagnen kan nu opfylde begge disse ønsker med en ny speciel eventbox, som indeholder alle de ting og praktiske oplysninger, der skal til for at sikre, at en lokal aktivitet får den maksimale opmærksomhed, at en gruppe kan få indsamlet så meget havfald som muligt samtidig med, at alle får en god oplevelse samt en festlig dag ud af det.

Altså store gevinster for såvel miljøet som fællesskabet.

Eventboxen leveres i en meget hårdfør forsendelseskasse og indeholder bl.a. ruller med havfaldsposer og -sække, en guide med gode råd til at skabe en god event, konkurrence med havmiljørigtige præmier, farverige beach-flag, specielle huer til arrangørerne, et A4-ark med ofte stillede spørgsmål, informative plakater og forskellige hvervefoldere samt magasinet Havmiljøvogteren. Indholdet kan finjusteres til den konkrete begivenhed, så det kommer til at fungere helt optimalt.

Den nye eventbox kan lånes gratis ved henvendelse til Havmiljøvogterkampagnen.

–> Se mere på havmiljøvogter.dk/eventbox

10 – Havmiljøvogteren / #09 2020

Forunderligt havmiljø:

Søhare

(Aplysia punctata) Danske farvande er hjemsted for skabninger, kun få kender, og endnu færre har set med egne øjne. Den finurlige snegl ved navn ‘søharen’ er et godt eksempel. Der findes ni forskellige slægter af søharer i verden. De fleste er tropiske eller subtropiske, men arten Aplysia punctata lever i dansk farvand.

FAKTA: > Søharen har en tynd hornagtig skal, som – beskytter dens indre organer. > Når den svømmer, ser det ud, som om den – svæver. > Navnet ‘søhare’ kommer af formen på føle– hornene, der ligner ørerne på en hare. > Den har store nerveceller med en stor diameter – og bliver derfor brugt i nerveforskning.

Foto: Casper Tybjerg

Søharen findes primært langs Kattegats kyster, hvor den lever af stenrevenes algevegetation. Med dens raspetunge, også kaldet radula, kan den på et enkelt døgn æde en mængde alger svarende til 2/3 af dens egen kropsvægt. På tungen, der fungerer ligesom en høvl, har søharen en masse små, knivspidse ‘tænder’, der effektivt rasper algerne af underlaget.

Den danske art kan blive op til 20 centimeter, men nogle af de tropiske arter kan blive endnu større og veje flere kilo.

Søharens farve varierer. Den får farve efter pigmenterne af de alger, den æder, hvilket er smart. Det betyder, at den er svær at få øje på for de rovdyr, der ellers kunne tænke sig en hurtig lækkerbisken i form af en snegl uden hus.

Søharen er hermafrodit. Den er han og hun på samme tid.

Pga. kønsåbningernes placering kan to søharer ikke befrugte hinanden, men det har de fundet en løsning på. Hvis de kobler sig sammen i en række, bliver den nederste befrugtet af sneglen ovenpå, som befrugtes af den næste snegl osv.

Efter parringen lægges æggene på vegetationen. De ligner lange, lyserøde snore. Herefter dør de voksne søharer. Når æggene klækker, lever de fritsvømmende larver først i de frie vandmasser, hvorefter de synker ned og begynder at æde (fouragere) på ganske lavt vand. I vinterperioden trækker de ud på dybere vand, men om foråret vender de tilbage til det lave vand for at finde nye mager og gentage parringen.

Havmiljøvogteren / #09 2020 –

11

Ne db ryd nin gp ga .U V-l ys fra so len

Makroplast bliver gradvist til mikroplast:

Makroplast

g erin ent gm fra og ing ydn dbr Ne Den makroplast, som alle Havmiljøvogtere kender fra kysten, bliver gradvist nedbrudt til mindre og mindre stykker pga. sollys samt en række mekaniske og biologiske faktorer.

Når først den er blevet til mikroplast, er den umulig at fjerne fra havmiljøet.

Derfor er det ekstra vigtigt at fjerne makroplast, imens problemet er synligt.

12 – Havmiljøvogteren / #09 2020

Mekanisk nedbrydning

Mikroplast

Biologisk nedbrydning

INTERVIEW: Torkel Gissel Nielsen

Mikroplast.

Er havets usynlige problem stort eller lille?

Selvom de fleste har hørt om mikroplast, er det de færreste, der har set det. Mikroplast er et menneskeskabt miljøproblem, og partiklerne er så små, at de ikke altid er synlige med det blotte øje. Alligevel har mange en holdning til problematikken, og en del er bekymrede.

Måske for bekymrede. Der er flere forskellige kilder til mikroplast, men på trods af, at det bestemt ikke hører til i naturen, er eksperter uenige om, hvor stort et problem, det reelt udgør i havets fødekæder.

Havmiljøvogteren har interviewet Torkel Gissel Nielsen, Professor på Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU AQUA

Hvad er de primære kilder til mikroplast i dansk farvand?

Der findes en række kilder. Den primære mikroplast er den, der kommer direkte fra husholdningen, dvs. alle de produkter vi anvender dagligt som fx tandpasta, skrubbecreme og skurepulver. Desuden er der en problematik med bildæk. Jeg ved ikke, hvor mange hundrede ton, der bliver slidt af på vejene hvert år, men det er mange. De mikroplastpartikler, som er et resultat heraf, skylles af regnvandet ned i kloakkerne, og en stor del af det går formodentlig direkte gennem rensningsanlæggene ud i havet.

forskningsskib Dana, hvor ambitionen er at lave et øjebliksbillede af, hvordan mikroplasten er fordelt i havmiljøet, og hvordan fordelingen hænger sammen med de fysiske og kemiske forhold, vi har i danske havområder.

Selvom der ikke er nogen, der har overblikket endnu, ved vi dog allerede, at der generelt er meget mikroplast tæt ved land, det vil sige tæt på rensningsanlæg og havne. Altså steder med megen menneskelig aktivitet.

Så er der den sekundære mikroplast kilde, vi alle kender, når vi fx finder plastikflasker, plastikposer og alle mulige andre plastikprodukter langs kysten. Pga. salt, temperatursvingninger, vind, bølger og UV-lys fra solen bliver de store plaststykker, som vi kalder makroplast, med tiden brækket i mindre og mindre dele. To bliver til fire, fire bliver til otte, otte bliver til seksten osv. Der foregår både en fysisk og en kemisk nedbrydning af makroplast, der til sidst bliver til mikroplast. Og det vil sige plastpartikler med en diameter på 5 mm eller derunder.

Hvilke konsekvenser har mikroplast i havmiljøet?

Da jeg startede med at arbejde med plastik, lå fokus primært på dyr, der blev viklet ind i eller havde ædt makroplast. Langt størstedelen af mikroplasten er så småt, at man ikke kan se det med det blotte øje, og det er den del, vi arbejder med.

Det vi ved indtil videre er, at der er mikroplast over det hele.

Der kommer hele tiden rapporter om, at nu er der fundet mikroplast ved Antarktis, nu er der fundet mikroplast på bunden af Marianergraven, nu der er fundet mikroplast nord for Grønland osv.

Har I overblik over fordelingen af mikroplast i dansk farvand?

Problemet med mikroplast er, at det er vanskeligt at registrere.

Der er stadig ingen, der har det fulde overblik over, hvordan det er fordelt i dansk farvand, men der arbejdes på sagen. I oktober måned gennemfører vi et togt med Danmarks største

Vi har som de første fundet mikroplast med en diameter på få tusindedele millimeter ud for Vestgrønland. Der kan vi måle, at koncentrationerne er cirka en mikroplastpartikel pr. 10 liter havvand. Sagt på en anden måde er mængden af mikroplast enormt lille i forhold til mængden af havvand. Hvis du er en planktonorganisme, der svømmer rundt med åben mund og Havmiljøvogteren / #09 2020 –

13

bare æder det, du tilfældigvis støder på, går der derfor lang tid, før du evt. æder mikroplast.

Hvad sker der, hvis mikroplastpartikler alligevel bliver ædt?

Man skal huske på, at de fleste planktonorganismer lever i et miljø, hvor der naturligt allerede er masser af andre partikler end føde i vandet. For eksempel sandpartikler. Dem skider de bare ud.

Man kunne også sammenligne med os selv. Når vi graver nye kartofler op i haven vil der, uanset hvor meget man renser dem, altid sidde nogle få sandkorn tilbage. Dem skider vi også ud. Vi optager ikke sandpartiklerne, men de passerer direkte gennem vores fordøjelsessystem og kommer ud i den anden ende.

Det er præcis det, mange er så bekymrede for med hensyn til mikroplast. At den flytter sig fra tarmen og ind i kropsvævet. Man har snakket og snakket, og bekymringen er der bestemt, men ingen har nogensinde påvist, mikroplast bliver optaget gennem tarmvæggen og opkoncentreret i kropsvævet.

Når en planktonorganisme æder en mikroplastpartikel ryger den direkte gennem fordøjelsessystemet sammen med sandpartiklerne og bliver skidt ud igen, hvorefter den synker til bunds. Så bliver der en lidt højere koncentration af mikroplast ved havbunden, hvor bunddyrene æder planktonorganismernes lorte. Men på bunden sker det samme. Mikroplasten bliver skidt ud igen. Mikroplast passerer gennem dyrene, men den bliver ikke opkoncentreret i fødekæderne.

Torkel Gissel Nielsen forsker bl.a. i problematikken med mikroplast i havets fødekæder.

som har fundet det modsatte resultat, når de brugte samme metode til at undersøge effekten på fiskeyngel.

Du har ved et forskningsprojekt fodret vandlopper med en blanding af mikroplast og råolie. Hvad var formålet med det?

En af de andre bekymringer, som er reel nok, er om mikroplastpartikler kan fungere som en slags ‘omvendte vitaminpiller’. Vi ved, at fx råolie og forskellige giftstoffer, der ikke kan opløses i vand, binder sig ganske effektivt til plastpartikler.

Derfor har vi undersøgt, hvad der sker, hvis man fodrer vandlopper enten udelukkende med råolie eller en kombination af råolie og mikroplast.

Det, vi kan påvise, er at nogle af de små organismer faktisk optager mindre råolie i kroppen, hvis de bliver fodret med en kombination af råolie og mikroplastpartikler. Men der er ingen tvivl om, at hvis fx en hval sluger en stor plastikpose, der er sovset ind i olie, så vil hvalen optage olien i kroppen.

Der er knap 27.000 danske Havmiljøvogtere, som frivilligt hjælper med at rydde op langs kysterne. Sidste år fjernede de tilsammen næsten 400 ton makroplast samt anden affald. Gør det en forskel mht. fremtidige mængder af mikroplast i det danske havmiljø?

Jeg synes, at Havmiljøvogterkampagnen er en rigtig god ide.

Det er meget vigtigt at få det makroplast, der allerede ligger i naturen, hen hvor det hører til. Det vil sige i skraldespanden eller helt optimalt afleveret til genbrug. For det første er det grimt, når det ligger og flyder derude langs kysterne, og for det andet bliver det nedbrudt. Myten om, at plastprodukter tager flere hundrede år om at blive nedbrudt, er ikke korrekt.

Det går meget hurtigere, og til sidst bliver det til mikroplast, som er umuligt at fjerne igen. Når makroplast fjernes, betyder det øjeblikkeligt, at større dyr ikke risikerer at blive viklet ind i det eller kommer til at æde det. Og på den længere skala, at det ikke bliver til mikroplast. Derfor er det en fantastisk indsats, de danske Havmiljøvogtere gør. Jeg synes, det er forbilledligt, at de frivilligt hjælper til med at holde vores havmiljø rent.

Resultaterne er netop blevet publiceret, og de viser, at hvis vi fodrer en vandloppe med mikroplastpartikler og dråber af råolie, og sammenligner den med en vandloppe, der kun får råolie, så optager førstnævnte mindst olie i kroppen. Det vil sige, at råolien formodentlig binder så kraftigt til mikroplastpartiklerne, at den bliver skidt med ud igen, hvorimod den vandloppe, der kun har ædt olie, optager olien i kroppen.

Desværre er det ikke helt så simpelt. Der er andre forskere,

Selvom vi endnu ikke er sikre på, om mikroplast er skadeligt, så er det helt sikkert ikke noget, der hører hjemme i hverken havet eller naturen generelt. Plastik er menneskeskabte polymerer, som det er lykkedes os at sprede ud i alle hjørner af vores miljø på blot 40-50 år. Ud fra et forsigtighedsprincip, eller i hvert fald et æstetisk princip, må det ligge på vores skuldre at rydde op efter os selv. Derfor giver jeg hermed et stort skulderklap til samtlige danske Havmiljøvogtere.

I vores kultur, når vi spiser fisk, så spiser vi primært fileter. Så vi får ikke engang den mikroplast, der er i fiskenes tarme, ind i vores fordøjelsessystem. Det er noget andet, når vi spiser muslinger eller østers, hvor hele banditten inkl. fordøjelsessystemet ryger i svælget. Muslinger og østers filtrerer store mængder vand og kan bl.a. derfor indeholde mikroplast. Men det samme sker igen. Vi optager den del af muslingen, vi kan fordøje, og resten skider vi ud igen dagen efter.

14 – Havmiljøvogteren / #09 2020

Havfaldsindsamling på skoleskemaet Havmiljøvogterkampagnen ønsker at engagere alle landets skoleelever og tilbyder derfor inspirationsmateriale og praktiske værktøjer til de skoleklasser, der gerne vil lære mere om havmiljøet og om, hvordan vi kan holde strandene fri for havfald Havfaldsindsamling kan nu komme på skoleskemaet for eleverne i den danske folkeskole.

Havmiljøvogterkampagnen har nemlig udviklet et handlingsorienteret inspirationsmateriale, der tilbydes alle de skoleklasser, som måtte ønske at lære mere om havmiljøet og om strandrensning.

Materialet er specielt målrettet fjerde til sjette klasse og sigter både mod undervisning i klasselokalet og på en aktiv indsats på stranden. Klassesættet indeholder bl.a. ruller med havfaldsposer og -sække, quiz-bøger med spørgsmål om havdyr, powerpoint med oplæg om havfald og vores natur og kyster, en guide til afholdelse af strandrensning, forskellige numre af magasinet Havmiljøvogteren samt en række forslag til aktiviteter og opgaver.

Når klassen har gennemført en dag med at rense stranden, kan læreren melde tilbage, hvor mange kilo havfald, der blev indsamlet. Herefter laver Havmiljøvogterkampagnen et diplom med klassens navn samt vægten på det indsamlede havfald.

Diplomet bliver sat i en flot ramme og sendt til klassen.

Det er naturligvis helt frivilligt for lærerne, om de vil benytte tilbudet. Interesserede klasselærere kan henvende sig til Havmiljøvogterkampagnen, som herefter vil levere et komplet klassesæt.

Havmiljøvogteren / #09 2020 –

15

Ny mulighed for alle Havmiljøvogtere:

Undgå fysisk post

– uden at gå glip af noget!

I takt med at miljøbevidstheden heldigvis vokser blandt danskerne, er der også flere Havmiljøvogtere, som af miljømæssige hensyn har udtrykt ønske om at undgå fysisk post fra kampagnen.

Det ønske er kampagnen naturligvis lydhør overfor. For det er altid positivt at minimere miljømæssige omkostninger ved distributionen. Især når det samtidig kan give besparelser på portoen og være med til at skabe endnu bedre dialog.

Nye Havmiljøvogtere og Junior Havmiljøvogtere Nye Havmiljøvogtere, der tilmelder sig kampagnen, vil fortsat modtage en velkomstpakke, og det samme gælder naturligvis nye Juniorer. Allerede tilmeldte Havmiljøvogtere skal dog være opmærksomme på, at hvis de har tilmeldt Junior Havmiljøvogtere, så vil Juniorerne også automatisk overgå til elektronisk post fra og med foråret 2021.

Nye muligheder

Selv om alle de trykte materialer, du modtager, er produceret hundrede procent miljøneutralt, er der ingen tvivl om, at de elektroniske medier åbner en lang række muligheder, som ikke eksisterede, da kampagnen så dagens lys i 2006.

Tilmeldingen til digital post er en begyndelse. Fra kampagnens side er vi i fuld gang med at udvikle en ny og forbedret app og flere elektroniske muligheder for at styrke kampagnen og dialogen med alle, der vil gøre en indsats for havmiljøet.

Sådan gør du

Der er fortsat mange som foretrækker fysisk post, og de bliver naturligvis ikke svigtet. Det vigtigste er, at alle der ønsker det, kan skifte til elektronisk post på havmiljøvogter.dk/ bestemselv – uden at gå glip af noget.

Hvis du er Havmiljøvogter og allerede nu er klar til at gå ‘elektronisk’, behøver du blot at gå ind på Havmiljøvogternes hjemmeside og afmelde fysisk post. Skulle du så mangle en vimpel eller andre materialer, har du stadig mulighed for at bestille dette. Dit nuværende Havmiljøvogterkort gælder, indtil vi har et nyt elektronisk kort på plads, og du kan fortsat bestille havfaldsposer, det trykte magasin eller hente begge dele på et af de 365 udleveringssteder rundt om i Danmark.

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Søværnet Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Casper Tybjerg, Sven Karlsen, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 27.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S