Havmiljøvogteren – #08 – foråret 2020

Havmiljøvogteren – FORÅRET 2020 – #08

Nye posedispensere Antallet af udleveringssteder stiger

–

Side 3

Junior Havmiljøvogter i Caribien Mød bådens 12 årige ‘miljøminister’

–

Side 6

MARLINS Danske forskere kortlægger netop nu mængden af havfald Side 8

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

Foto: Casper Tybjerg

Forunderligt havmiljø:

Tangreje

(Palaemon elegans) Vores kyster er hjem for mange smukke og finurlige havorganismer. Et godt eksempel er den farverige og halvgennemsigtige tangreje, der med sine gulbrune tværstriber og blå og gule ben er et ekstra kig værdig. Tangrejens mønster og gennemsigtige skjold gør, at den er godt kamufleret, hvilket yder effektiv beskyttelse mod glubske rovdyr.

Rejerne overvintrer på dybere vand, men hvert forår søger de ind til de lavvandede kysters stensætninger og i tangbevoksninger. I løbet af foråret gyder hunnerne en masse små æg,

som hun bærer i en rugepose under kroppen. Når æggene klækker, driver de små rejelarver de næste uger af sted som plankton med havstrømmen. Undervejs gennemgår de forskellige larvestadier og skalskifter, hvorefter de til slut søger mod bunden og vandrer i skjul i vegetationen på lavere vand.

Tangrejerne er ikke kræsne, men æder stort set alt, der kommer forbi, som fx mikroskopisk plankton, alger, smådyr, ådsler eller selv andre krebsdyr. Når en reje lige har skiftet skal, er den blød og sårbar, og så skal den passe på, at den ikke bliver til føde for en af sine artsfæller.

FAKTA: –> Hunnerne er større end hannerne.

–> Tangrejer kan blive op til seks cm – og flere år gamle.

–> Rejerne har en særlig teknik, hvis de bliver forstyrret eller jaget af rovdyr. De spjætter kraftigt med halen og flygter i hastige ryk – baglæns.

–> De er mest aktive om natten og holder sig mere skjult om dagen.

–> Vandets temperatur er afgørende for, hvor hurtigt larverne udvikler sig.

–> Tangrejen er en lækker delikatesse – også for mennesker.

2 – Havmiljøvogteren / #08 2020

Udstyret med et fangstnet og en gennemsigtig balje kan man i forårs- og sommermånederne let fange rejer og nyde synet af dem på helt tæt hold. Fyld baljen med havvand og læg mærke til, hvordan rejerne bevæger sig rundt. Slip rejerne løs igen inden vandet bliver for varmt. De kan sagtens gå i baljen et par timer eller tre.

Nu skal du selv hente poser på et af de 340 udleveringssteder – eller bestille nye i app’en, i en mail eller på facebook Havmiljøvogterkampagnen har stor succes med vores havfaldsposer og -sække, som flittigt bliver benyttet af engagerede Havmiljøvogtere. Faktisk bruger aktive havfaldssamlere langt mere end to ruller pr. sæson. Det er vi glade for, og der er flere, hvor de kommer fra, men desværre er det meget dyrt at sende dem ud med posten.

Selvhenter Vi håber derfor, at du selv vil hente havfaldsposer på et af de mange uddelingssteder, som du kan se på oversigten inde på nettet. Der er i øjeblikket 340 steder, hvor du kan hente, og der kommer stadigt flere til – og som du kan læse på de følgende sider, vil der også fremover blive opsat dispensere på flere strande. Endelig skal du være opmærksom på, at særligt havnene har forskellige åbningstider. Så kig efter en ‘Her kan du hente havfaldsposer’-plakat med åbningstider ved kontoret.

Kig efter plakaten når du skal hente havfaldsposer og -sække.

Ingen poser i kuverten Ved at undlade at sende poser ud automatisk til dig og de andre 25.000 Havmiljøvogtere, har vi mulighed for at spare portopenge, fordi sæsonpakkerne bliver mere håndterlige og vejer mindre. De penge vil vi så bruge til andre aktiviteter, hvor vi kan komme ud og omdele havfaldsposer til glæde for havmiljøet.

Hvis nu …

Forhåbentlig har du forståelse for denne prioritering og så skal det da også understreges, at du fortsat kan bestille poser leveret med posten ved at bruge app’en eller skrive en besked med navn og adresse på vores facebookside.

Ligeledes kan du naturligvis fortsat sende os en email med din bestilling fra vores website, havmiljøvogter.dk

Find adressen på dit nærmeste udleveringssted på havmiljøvogter.dk/udlevering

Her kan du hente

HAVMILJØ VOGTER

HAVFALDS

POSER

& SÆKKE iljøvogter.dk

Hvis du vil vide mere: havm

erson:

Åbningstider og evt kontaktp

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

3

Foto: Casper Tybjerg

4 – Havmiljøvogteren / #08 2020

Ti helt nye

dispensere til havfaldsposer NY FORM har samlet 128.000 kroner ind til fordel for havmiljøet I det meste af 2019 har alle kunder, der sagde “nej tak” til en plastikpose i de 29 NY FORM butikker, doneret to kroner til Havmiljøvogterkampagnen. Det kommer der helt konkrete resultater ud af i 2020, for hovedparten af det indsamlede beløb bliver brugt til at sætte posedispensere op på de danske strande.

God oplevelse “Vi synes, det er en dejlig konkret måde at gøre en forskel på for havmiljøet,” siger Anita Christiansen fra NY FORM, der har stået for samarbejdet. Hun understreger, at det har været en god oplevelse at se, hvor positivt kunderne har taget mod initiativet.

“Vores butikker ligger tæt ved havet, og det er tydeligt, at alle gerne vil hjælpe med at passe på havmiljøet. Jeg er sikker på, at der blandt vores kunder allerede er mange Havmiljøvogtere og folk, der gerne napper en pose og giver en hånd med,” fortæller Anita Christiansen.

Monteres på skilte med strandnumre De mange nye dispensere kommer op i løbet af foråret og sommeren 2020 og vil fortrinsvis blive monteret på skilte med

strandnumre og tæt på affaldsbeholdere eller containere, så strandgæsterne nemt kan komme af med det opsamlede havfald.

Alle dispensere bliver desuden registreret på oversigtskortet over de steder, hvor der udleveres havfaldsposer. Så kan Havmiljøvogtere og andre få et overblik over de steder, der kan hentes en rulle med havfaldsposer eller trækkes en enkelt eller to til turen.

Testen er gået godt Allerede i 2019 blev der sat to dispensere op i henholdvis Grenaa og Skagen. Det blev gjort som en test – og det faldt positivt ud. Poserne bliver brugt flittigt, og lige så vigtigt: Dispenserne kan klare det barske vejr ved kysten.

Hvor skal de placeres?

“Nu skal vi have sat nogle flere dispensere i produktion, og så skal vi have fundet ud af, hvor de skal placeres og have en aftale på plads med kommunerne. Når vi kender placeringen, skal vi have fundet nogle lokale Havmiljøvogtere, som vil stå for at fylde dem op og holde øje med dem,” slutter Birgitte Vagnholm, der er ansvarlig for Søværnets Havmiljøvogterkampagne.

De helt store smil var fremme, da NY FORM og Havmiljøvogterkampagnen underskrev aftalen om sponsoratet af dispensere.

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

5

INTERVIEW: Nora Neigaard

Dansk Junior Havmiljøvogter har taget de gode vaner med over Atlanten I det caribiske øhav sejler den danske Junior Havmiljøvogter Nora rundt sammen med sin familie. Hun er bådens ‘miljøminister’, som konstant er på stikkerne for at passe på havmiljøet med forskellige tiltag. Vi har kastet et par havmiljøspørgsmål om bord til Nora.

6 – Havmiljøvogteren / #08 2020

‘Johanne Louises miljøregler’. Sådan lyder overskriften på det skilt, Nora har hængt op, så det er synligt for alle i kabyssen på træskibet, Johanne Louise, der på andet år sejler rundt i Caribien med en dansk familie bestående af mor, far og tre børn. Den mellemste, Nora på 12, er Junior Havmiljøvogter og interesserer sig for miljøet både på land og til vands. Derhjemme samler hun affald i lokalområdet, og på båden er det især plastik og rengøringsmidler, der har hendes opmærksomhed: “Jeg interesserer mig for, hvad vi køber, hvor meget vi bruger af det, og hvordan vi kommer af med det igen.”

Hvordan er din interesse for miljøet og havmiljøet opstået?

“Jeg har interesseret mig for miljøet og havmiljøet gennem de senere år, og så er det blevet mere og mere. Måske er interessen kommet, fordi vi hører så meget om alle verdens miljøproblemer i fjernsynet og på nettet.”

Hvorfor er miljøet vigtigt for dig?

“Naturen er ikke en skraldespand, og tingene forsvinder jo ikke ud i ingenting, fordi vi enten kaster det i havet eller smider det et tilfældigt sted, hvor ingen ser det. Og så kan jeg godt blive bekymret for vores jordklode i fremtiden, hvis vi fortsætter med at svine naturen og verdenshavene til. Hvordan bliver det så for de næste børn at vokse op?”

Hvor meget betyder det for dig, at andre end dig selv tager ansvar?

“Meget. Hvis en stor del af jordens befolkning sammen gør noget ved miljøet, så kan det gøre en stor forskel. Hvis vi kun er nogle få, der gør noget, så sker der slet ikke nok, tror jeg.”

Hvilke ting er vigtige at gøre på båden for at passe godt på havmiljøet?

“Vi har lavet miljøregler, som vi følger. Det handler selvfølgelig om ikke at smide affald som plastik, dåser, papir og andet i vandet – eller i naturen, når vi er på land. Det er kun organisk affald, vi smider over bord. Vi køber heller ikke engangsplastik og bruger så lidt rengøringsmiddel og toiletpapir som muligt.

Der er tit mange mennesker om bord på båden, og der skal gøres rent hver dag for at undgå bakterier blandt besætningen, men samtidig skal vi kun bruge den mængde rengøringsmiddel, der er nødvendig.”

Er der forskel på din indsats i Caribien og hjemme i Danmark?

“Nej, egentlig ikke. Derhjemme handler det måske bare om flere ting ud over det, vi gør her på båden. Jeg køber genbrugstøj i stedet for nyt, og så samler jeg affald i landsbyen, hvor vi bor, næsten hver uge.”

Oplever du forskel på, hvor meget miljøet optager mennesker i Caribien i forhold til i Danmark?

“Folk herovre køber ikke meget nyt tøj, men de smider til gengæld en del skrald i vandet. For nogle måneder siden brugte vi alle sammen en formiddag på at dykke ned og samle affald op fra bunden af en bugt og fyldte syv havfaldsposer med plastik, dåser, reb og alt muligt andet, som enten var drevet ind i bugten eller kastet i vandet. Herude ser vandet flot ud på overfladen, men nogle steder ligger der rigtig meget affald på bunden af bugterne. I Danmark virker tingene til at være omvendte. Vi køber masser af nyt tøj, men er nok blevet mere opmærksomme på ikke at kaste affald alle vegne, selvom jeg er sikker på, at det kan blive meget bedre.”

Kan du smitte andre med din interesse for miljøet?

“Måske. Det håber jeg. Jeg tror, at det er vigtigt, at voksne og især børn begynder at forstå, hvorfor det er vigtigt at passe på miljøet. De skal forstå, at vi ikke kan tillade os at være ligeglade, og hvis vi er mange, der står sammen og gør en indsats, så kan vi forhåbentligt ændre på tingene.”

Hvordan vil du fortsætte med at gøre en forskel for miljøet, når du kommer hjem?

“Jeg vil blive ved med at fortælle om det og om, hvorfor det er vigtigt. Jeg vil også holde ‘ren dag’, hvor der samles skrald fra naturen. Og så er jeg også Junior Havmiljøvogter og sejler i min fritid på fjorden i Kolding.”

Nora kommer hjem til Danmark om kort tid. I juli 2020 sejler Johanne Louise atter ind i danske farvande, hvor den ‘normale’ hverdag med skole, madpakker og fritidsinteresser indfinder sig. Men indtil da fortsætter hun i stillingen som ‘miljøminister’, der tager ansvar for, at den sejlende husholdning, som består af familie og gaster, tager mest muligt hensyn til havmiljøet derovre, hvor vandtemperaturerne er et par grader højere end herhjemme i de danske farvande.

FAKTA: > Johanne Louise er et 50 fods træskib, der siden – sommeren 2018 har sejlet med omtrent 80 gaster ombord > Hver dag fyldes der en 20 liters affaldspose om – bord foruden det organiske affald, som smides i vandet > Der er 1.871 Junior Havmiljøvogtere i Danmark –

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

7

Tusindvis af små stykker havfald ankommer hvert år fra mere end 650 stationer til laboratoriet i Lyngby.

Her bliver hvert stykke havfald nøje målt, vejet og katalogiseret af projektmedarbejder Heidi Andreasen.

MARLINS-projektet vil med tiden gøre os klogere på, hvor meget havfald, der findes derude, og hvordan det bevæger sig rundt med havstrømmene.

INTERVIEW: Bastian Huwer

MARLINS

– et dansk forskningsprojekt med fokus på havfald Netop nu bliver tusindvis af små stykker havfald med stor nøjagtighed målt, vejet og katalogiseret på et videnskabeligt laboratorie i Lyngby.

Formålet er at danne et samlet billede af, hvor meget havfald der flyder rundt i Kattegat, Skagerak og hele Nordsøen.

Et smart computerprogram, udviklet hos DTU Aqua, kan hurtigt afgøre adskillige stykkers havfalds overfladeareal på én gang. Det er vigtigt i forhold til ny viden om, hvor meget havfald der flyder rundt i vandsøjlen, og hvordan havstrømmene flytter rundt på det.

8 – Havmiljøvogteren / #08 2020

Mere end 25.000 danske Havmiljøvogtere løfter i fællesskab en stor opgave og er med til at gøre en forskel. Stor tak for jeres indsats! Mange Havmiljøvogtere kender den frustrerende følelse, man kan blive ramt af, når man har ryddet en strækning langs kysten den ene dag, blot for at komme tilbage en anden dag og opdage, at der er fyldt med havfald igen. Det er vigtigt ikke at give op, for med en fælles indsats gør vi en forskel. Hvis problemet med havfald skal stoppes helt, er ny viden dog nødvendig. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor havfaldet kommer fra. Ellers kan vi blive ved at rydde op.

Den gode nyhed er, at der netop nu er et ambitiøst forskningsprojekt i gang ved navn MARLINS, hvor flere forskellige lande omkring Nordsøen hjælper hinanden. Projektet fokuserer på udbredelsen af havfald i den frie vandsøjle, og formålet er at finde ud af, hvor meget der er, hvilke typer der er og ikke mindst, hvordan havfaldet bevæger sig rundt med havstrømmene.

Det er ingen nem opgave, men med en videnskabelig tilgang til udfordringen, bliver ny og essentiel viden inden længe bragt på banen. Konklusionerne er endnu ikke klar, men Havmiljøvogteren har interviewet Bastian Huwer, Ph.D. hos Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) og projektleder på MARLINS. Hvorfor er MARLINS-projektet vigtigt?

Mon ikke flertallet hurtigt kan blive enige om, at plastik og andet affald ikke hører hjemme i havet. De fleste oplysninger om affald i havet er indtil videre baseret på strandundersøgelser samt undersøgelser på havets overflade eller på havbunden, hvorimod der ikke findes særlig mange oplysninger om affald i vandsøjlen. I og med at prøverne i MARLINS-projektet er taget i vandsøjlen, vil projektet hjælpe med at udfylde dette hul i vores viden om affald i havet ved at tilvejebringe ny, væsentlig og kvantitativ information om fordelingen og mængden af forskellige typer affald i vandsøjlen.

Hvordan fungerer prøvetagningen rent praktisk?

Affaldsanalyserne er en sidegevinst af årlige sildelarve-togter, hvis hovedformål er at levere en tidlig indikation af, hvordan sildebestanden kommer til at udvikle sig de kommende år.

Sildelarveundersøgelserne foretages hvert år i januar/februar på de internationalt koordinerede IBTS-togter, som stort set alle lande omkring Nordsøen bidrager til. IBTS står for ‘International Bottom Trawl Survey’.

Sildelarverne bliver fisket med et såkaldt MIK-net. Det består af en metalring, der er to meter i diameter, med et 13 meter langt, finmasket net bag. Nettet trækkes med en fart af tre knob i et V-formet træk fra overfladen, ned til fem meter over havbunden og op igen. Udover sildelarverne, larver af andre fiskearter og forskellige andre planktonorganismer, som fx gopler, søstjernelarver, orme, rejer og andre krebsdyr, findes der desværre også en del plastik og andet affald i prøverne.

Affaldet bliver sorteret fra prøverne og taget med i land, hvorefter det bliver grundigt analyseret på laboratoriet hos DTU Aqua.

Hvordan foregår registreringen af de mange stykker havfald?

I laboratoriet bliver hvert eneste affaldsstykke først tildelt en kategori, fx plastikfolie, plastikstykke, syntetisk reb eller ‘monofilament’, dvs. en enkelt, tynd plastiktråd. Derefter bliver størrelsen af hvert enkelt stykke målt. Kategorier som reb og plasttråde bliver nemmest længdemålt med en almindelig lineal, mens kategorier som plastikfolie og plastikstykker først bliver fotograferet på en scanner, og bagefter bliver billederne analyseret vha. en speciel designet billedanalysesoftware, som er udviklet hos DTU Aqua. Denne software gør det muligt at automatisere målinger af objekternes areal og omkreds.

Udover objekternes størrelse bliver også deres tykkelse målt med en mikrometerskrue, og deres vægt bliver ligeledes registreret.

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

9

Endvidere bliver affaldsstykkernes overordnede form, farve og eventuelt anden information som fx printede labels eller lignende registreret, hvilket kan give en indikation af hvilke kilder, affaldet stammer fra. Til sidst bliver der taget noter om eventuel begroning med biofilm, som fx alger, der kan give en indikation af, hvor længe affaldet har været i havet.

Alle disse oplysninger giver i sidste ende mulighed for at estimere, hvor meget affald af de forskellige kategorier, der flyder rundt i Nordsøen. Til dette formål er MIK-nettet også udstyret med et såkaldt ‘flowmeter’. Det er en lille ‘propeldims’, der tæller, hvor meget vand der bliver filtreret, hvilket giver mulighed for at regne ud, hvor meget affald der findes pr. kubikmeter havvand eller pr. kvadratmeter havoverflade.

Kan I kortlægge kilderne til affaldet?

Hvis ja, hvilke metoder bruger I til det?

Vi har fundet nogle affaldsstykker, hvor det er helt tydeligt, hvor de stammer fra, fx sugerør eller små plastikkugler, der bliver brugt som råmateriale i plastindustrien. I mange tilfælde er det dog ikke muligt at udpege specifikke kilder for affaldet, da det ofte drejer sig om forholdsvis små stykker, som er knækket fra eller revet af større objekter.

Ud fra affaldsstykkernes kategori og farve kan man dog spekulere over potentielle kilder, fx er der en vis sandsynlighed for, at småstykker af grøn plastikreb stammer fra skibstrafik eller fiskeriredskaber, og vi har fundet op til flere helt flade, grønne plastikstrimler, der minder meget om kunstgræsset på min egen søns fodboldbane. I nogle få tilfælde er vi også så heldige, at der er print, som kan hjælpe med at identificere kilderne, fx hvis der står et varemærke på indpakningsfolier.

Der er dog en type plastikaffald, som samtidig er en af de hyppigste i prøverne, hvor vi er rimelig sikre på kilden. Det er stykker af enkelte plasttråde, ca. 0.3-0.5 mm i diameter, som ofte er orange, blå eller sorte. Disse stammer med stor sandsynlighed fra såkaldte ‘Dolly Ropes’, der er en slags slidmåtter, som hovedsageligt bliver brugt i bomtrawlsfiskeriet for at beskytte trawlet og især trawlposen mod slitage fra havbunden.

Enten kan de optage det i kroppen, eller også kan de blive viklet ind i det.

Mange af de plastikstykker, vi finder i prøverne langt fra kysten, er allerede forholdsvis små, og det er muligt, at de bliver findelt til endnu mindre stykker over tid og i sidste ende bliver til mikroplastik, som kan optages i fødekæden. Hvorvidt dette har en konsekvens, er der mange diskussioner om, men der mangler stadig en del grundlæggende forskning om emnet for at kunne vurdere mulige negative effekter af mikroplastik.

Udover de miljømæssige konsekvenser kan det også blive problematisk med hensyn til turismen langs kysterne. Tænk engang hvis der med tiden lander så meget plastikaffald på de smukke, vestjyske sandstrande, at turisterne ikke har lyst til at være der længere.

Har du en kommentar til de godt 25.000 frivillige Havmiljøvogtere, der hver dag hjælper med at fjerne plastikaffald fra de danske kyster?

Jeg synes, det er en fantastisk indsats, og jeg mener bestemt, at det gør en forskel at fjerne alt det plastik og andet affald, der desværre allerede er havnet i havmiljøet. Men endnu bedre ville det selvfølgelig være at forebygge, og så vidt muligt lukke ned for kilderne, for at undgå at affaldet overhovedet ender i havet.

Bastian Huwer ved siden af det store MIK-net.

Har I allerede nu et bud på, hvorfor der kan findes mere havfald langs den jyske vestkyst og i Skagerrak end længere ude på havet eller ved den britiske kystlinje?

Vores umiddelbare formodning er, at affaldet samler sig ved kysterne i den sydlige del af Nordsøen, og derefter fragtes mod nord af havstrømmene. Især af Jyllandsstrømmen der løber langs den jyske vestkyst. I sidste fase af MARLINSprojektet, det vil sige fra nu og indtil slutningen af 2020, gennemfører vi en række såkaldte ’driftmodeller’, dvs. computer simulationer som fodres med data om vindforhold, havstrømme osv. Vi forventer, at det vil give os et mere detaljeret billede af transporten af affald i området.

Hvilke konsekvenser kan det have for havmiljøet, at der flyder relativt meget plastikaffald rundt?

Det er svært at vurdere, men generelt synes jeg, at plastik bare ikke hører hjemme i naturen. Overordnet set kan man sige, at havdyr kan påvirkes på to måder af plastikaffald.

10 – Havmiljøvogteren / #08 2020

MARLINS-projektet er en sidegevinst af årlige sildelarvetogter, hvor flere lande arbejder sammen om at vurdere udviklingspotentialet af Nordsøens sildebestand.

Oversigtskortet viser placeringen af de 655 stationer, hvor der blev fisket efter sildelarver og havfald i 2017. Det samlede antal stationer i hele projektperioden forventes at være ca. 3.000.

Det danske forskningsskib ‘Dana’.

FAKTA: Projektet ved navn MARLINS (MARine LItter in the water column of the North Sea) har til formål at tilvejebringe ny viden om udbredelsen, mængden og typerne af havfald i vandsøjlen i dansk farvand og Nordsøen.

Projektet gennemføres af DTU Aqua og er finansieret af VELUX FONDEN.

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

11

I Klitmøller går det rent ind at være udleveringssted for havfaldsposer Der er brug for udleveringssteder, hvor folk kan hente havfaldsposer og sække til gåturen på stranden.

I Klitmøller i Thy har Surfklubben NASA meldt sig under fanerne som udleveringssted og håber, at det kan smitte af på andre byer langs vestkysten

Vision for en nær fremtid, hvor bølgerne langs danske kyster forhåbentlig igen kan skulvpe frit. Frem og tilbage.

Uden at medbringe havfald hverken den ene eller anden vej.

12 – Havmiljøvogteren / #08 2020

For enden af Ørhagevej, tæt ved vandkanten, ligger den lokale surfklub, North Atlantic Surf Association, i daglig tale kaldet NASA. Ved døren står der to kasser med poser – og et banner er på vej – så det bliver synligt for de forbipasserende, at her kan man hente poser og sække, hvis man vil give en hånd med for at holde stranden i Klitmøller fri for havfald.

En af Danmarks reneste strande Anna Katrine Krogsgaard Stjarna, der er ansat til at holde øje med klubhuset, siger: “Det er oplagt, at der er kommet et udleveringssted for havfaldsposer her i Klitmøller. Mange af de lokale går ture på stranden og er flinke til at samle havfald.

Sådan har det været gennem flere år med det resultat, at vi har én af de reneste strande i Danmark. Thisted Kommune bidrager også til at holde strandene rene, ved at man kan tage klare affaldssække med fra en af genbrugsstationerne.

Så kan man spørge, om det ikke er ligegyldigt, om vi er udleveringssted, når folk i forvejen gør en indsats? Det mener jeg ikke. Med de røde havfaldsposer er vi med til at sende et signal om, at vi er en del af noget større, som vil havmiljøet det bedste.”

Uden for byskiltet er der langt til de nærmeste havfaldsposeudleveringssteder, som er: Thisted (18 km inde i landet), Blokhus (92 km mod nord) og Søndervig (141 km mod syd).

Havfald samles i fællesskab NASA selv er også proaktive i forhold til at holde stranden ren. Anna fortæller: “Vi afholder forskellige arrangementer, herunder surfstævner, med indlagt strandrensning. Andre gange holder vi deciderede strandrensninger, hvor vi mødes, spiser et rundstykke, drikker en kop kaffe og går på stranden, hvor vi samler havfald i fællesskab. Nogle gange laver vi forskellige figurer og skulpturer af det havfald, vi finder, som kan være alt fra aluminiumsdåser og plastikflasker til fiskeforfang, malerpensler, sko, balloner og oliedunke. Opbakningen til strandrensningerne er stor, da her findes en fælles forståelse for, at en beskidt strand ikke hører til i Klitmøller.”

Anna er født og opvokset i Klitmøller og kan konstatere, at behovet for en indsats varer ved: ”Der er kommet betydeligt mere affald på stranden gennem tiden, så det giver god mening at lære blandt andet vores børn, at det er en naturlig ting at tage affald med fra stranden, når man forlader den.

Når det bliver naturligt, så forsvinder også berøringsangsten og for de ældre generationers vedkommende det pinlige islæt ved at samle affald.”

HF-Cold Hawaii, som er en af de lokale uddannelser, samler også ofte havfald på stranden og i vandet, når de er af sted på surftur, tilføjer Anna.

Hvad kræver det at være udleveringssted?

Ifølge Anna er det nemt og ukompliceret at være udleveringssted for havfaldsposer: “Der er brug for et sted, hvor der kan stå to papkasser. Det kan være hos købmanden, ved bageren, i kiosken eller et lignende sted. Derfra kræver det blot at sige det højt – altså kommunikation omkring tiltaget. Når kasserne er tømt, skriver man en mail til Havmiljøvogterkampagnen, og så er der straks nye poser og sække på vej. Kort sagt er der ikke noget bøvl forbundet med at være udleveringssted, og jeg ville ønske, at mange flere kom med i fællesskabet. Det kunne fx være Thorsminde, Harboøre, Thyborøn, Hanstholm, Stenbjerg og andre oplagte steder langs kysten. Så mangler vi bare, at kommunerne også bakker op og sørger for flere skraldespande, så det bliver endnu nemmere at komme af med de fyldte poser igen.”

Anna Katrine Krogsgaard Stjarna brygger på ideen om en ‘udleverings-stafet’, hvor hun vil give stafetten videre til surfshoppen i Vorupør, hvorefter de kan give den videre til et sted længere nede ad kysten: “Det kunne være alletiders, hvis vi kunne få sat gang i en bølge af nye steder, hvor der kan hentes poser og sække,” slutter hun.

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

13

Projektet omfatter 31 lokaliteter, som er udvalgt, så de bedst muligt dækker den danske kystgeografi og saltgradienten fra Vesterhavet til Bornholm, hvor vandet har lavt saltindhold pga. Østersøens ferskvandspåvirkning.

14 – Havmiljøvogteren / #08 2020

Kyst Sekvens Kortlægning af kysternes biodiversitet Netop nu er en gruppe forskere på Aarhus Universitet i færd med at kortlægge, hvilke havorganismer der lever rundt langs danske kyster. Projektet ledes fra Aarhus Universitet af lektor Philip Francis Thomsen og er et samarbejde med andre universiteter. Forskerne gennemgår vandprøver fra 31 lokaliteter fordelt over hele landet. Der er ikke en eneste levende organisme at se i prøverne. I stedet leder forskerne efter mikroskopiske DNA-stykker, så det er noget af et stykke detektivarbejde.

Alle organismer afsætter DNA-spor Projektet ved navn ‘Kyst Sekvens’ sætter fokus på alt levende i kystzonen. Lige fra bakterier og tang til større organismer som krebsdyr, søstjerner, fisk og pattedyr. Traditionelt er artsmålinger blevet udført ved visuelle registreringer, dvs. at forskere registrerer de arter, man enten kan se eller fange. Metoden, der anvendes nu, er forholdsvis ny. Man gør brug af genetisk registrering ud fra DNA-spor. Alle organismer afsætter DNA-spor til havmiljøet omkring dem, og ved at analysere disse, er det muligt at spore, hvilke organismer der har været på lokaliteten.

Hvordan fungerer det?

Ph.D.-studerende Sune Agersnap er daglig koordinator på projektet. Han forklarer, hvordan metoden fungerer.

“Havet er en suppe af bittesmå DNA-stykker, der opkoncentreres, når vi filtrerer vandet ved prøvetagningen. Prøverne lægges på is med det samme for at undgå, at DNA’et bliver nedbrudt. I laboratoriet oprenses DNA’et og tilsættes såkaldte ‘primere’, en slags detektiv-molekyler. Gennem en særlig opformerings-reaktion kopieres de genkendte DNA-sekvenser mange gange. Herefter kan DNA’ets genetiske kode aflæses og matches med genetiske databaser. Metoden er meget

nøjagtig, og vi kan spore virkelig små mængder DNA, hvilket gør det muligt at påvise tilstedeværelsen af selv sjældne arter.”

Mangler viden om havet Vi har et bedre kendskab til udbredelsen af biodiversitet på land sammenlignet med havet. Derfor er mere viden nødvendig.

“Udover fisk og større dyr, så ved vi meget lidt om, hvad der lever langs de danske kyster, og hvordan biodiversiteten ændrer sig over tid. Resultaterne fra projektet skal give ny viden og gøre os klogere på, hvad vi har lige uden for vores dør. Det er vigtigt at få bedre kendskab til biodiversiteten, og få kendskab til alle de organismer og arter som er tilstede i vores kystnære havmiljø, så vi bedre kan forstå, hvordan fx temperaturændringer vil påvirke biodiversiteten,” fortæller Sune Agersnap.

“Udover en udvidet liste over arter i kystnære områder, ønsker vi at få en bedre forståelse af de faktorer, der bestemmer udbredelsen af biodiversitet i Danmark. Hvor lever arterne?

Hvorfor lever de der, og hvilke faktorer styrer udbredelsen?

Vi ved allerede, at salinitet (saltholdighed) er en vigtig faktor for udbredelsen, men vi forventer at få nogle flere nuancer af viden. Resultaterne kan bruges til at skabe bedre forhold for biodiversitet i forbindelse med lovgivning og forvaltningen af det danske havmiljø.

Desuden håber vi, at resultaterne kan bruges til at informere og skabe fascination hos danskerne om alle de fantastiske organismer, som lever i indre, danske farvande.”

Projektet er finansieret af VELUX FONDEN.

Stensætning

Sandbund

Ålegræs

For at undersøge forskellige habitaters betydning for mængden af arter, tages der ved hver lokalitet prøver fra tre habitattyper: Stensætning, sandbund og ålegræs.

Ved hver habitattype tages tre vand- og sedimentprøver.

For hver prøve bliver DNA oprenset og kopieret mange gange. Herefter er det muligt (gennem DNA-sekventering) at aflæse DNA’ets genetiske kode. Ved at sammenholde det med genetiske databaser over beskrevne arter, kan man afgøre, hvilke arter DNA’et stammer fra.

Havmiljøvogteren / #08 2020 –

15

Havmiljøvogterkampagnen sparer miljøet for meget Havmiljøvogterkampagnens tryksager er 100% bæredygtige.

Det betyder, at papiret er svanemærket, produceret klimaneutralt og kommer fra ansvarlige skovbrug (FSC-mærket).

Tillige er tryksagerne produceret på et ‘Cradle to Cradle’certificeret trykkeri.

mindre, og at ressourcerne udnyttes bedre. Ved at bruge en Cradle to Cradle-certificeret leverandør har Havmiljøvogterkampagnen således sparet miljøet for 1,9 tons af skadelige affaldsstoffer (slagger).

Du kan med andre ord læse Havmiljøvogteren med ren samvittighed.

Verdens skrappeste miljøcertificering Cradle to Cradle er sjælden i trykkeribranchen, da der på verdensplan kun er tre certificerede trykkerier. Mærket er meget mere end genanvendelse af materialer. Det omfatter også materialesundhed, brug af vedvarende energi og styring af CO2 samt forvaltning af vandressourcer og social ansvarlighed.

Genanvendes fem til otte gange Der indgår således ikke nogen skadelige kemikalier og tungmetaller i produktionen. Ligeledes foreskriver Cradle to Cradlecertificeringen, at genanvendelse sker på højest mulige værdiniveau. Det vil sige, at papir og karton genanvendes så mange gange som muligt. Der findes i Danmark et velorganiseret retursystem, så naturlige træfibre genanvendes fem til otte gange, inden de brændes.

750 tons slagger Ved at undgå kemikalier i tryksager, kan papir genanvendes bedre og flere gange, hvilket betyder, at der forbrændes

Et miljørigtigt diplom er et synligt bevis på Havmiljøvogterkampagnens fokus på bæredygtighed.

Et par ord om poser Vi får med mellemrum henvendelser om brug af plastposer til indsamling af havfald. Det ville naturligvis være dejligt, hvis alt havfald blev sorteret, og hvem ved om det ikke kommer til at ske engang?

Indtil da er vi taknemmelige for alt, der samles ind og fjernes fra hav og strande. Til det brug er poserne det bedste valg, da de både kan tåle vand og bære byrden. Endvidere fremlagde Miljøstyrelsen i 2018 en rapport foretaget af DTU Miljø,

der undersøgte miljøpåvirkningen af forskellige typer bæreposer. Undersøgelsen konkluderede, at plastposen var det bedste valg.

Havfaldsposerne er i øvrigt fremstillet i materialet LDPE (Low Density Polyethylen), der kan energiudnyttes og omdannes til energi på forbrændingsanlæg. Endelig er plastposer i naturen heldigvis et sjældent problem i Danmark – og også derfor en god løsning, når der skal indsamles havfald.

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Søværnskommandoens Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm Tekster: Casper Tybjerg, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 40.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S