Havmiljøvogteren – #07 – efteråret 2019

Havmiljøvogteren – EFTERÅRET 2019 – #07

Pingere redder marsvin Forskere fokuserer på at reducere bifangst

–

Side 2

Spar Nord Fonden sætter alle sejl til Tall Ship Race i Aalborg og Aarhus

–

Side 6

MarinePlastic Ny viden om plastikforurening Side 10

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

Pingere redder marsvin

Foto: Lotte Kindt-Larsen (privat)

Pingere gøres klar til en tur på havet.

Lotte Kindt-Larsen forsker i metoder til at reducere bifangst af marsvin.

FAKTA: Fakta om marsvinet –> Latinsk navn Phocaena phocaena –> En af verdens mindste hvaler –> Maks. kropslængde: 1,4-1,8 meter –> Maks. kropsvægt: 55-65 kg –> Kan dykke til 200 meters dybde –> Kan blive cirka 25 år gammel

2 – Havmiljøvogteren / #07 2019

De fleste, som færdes ved eller på havet med vågne øjne, har set dem. På dage med fralandsvind kan man spotte dem fra strandkanten. Pludselig brydes havoverfladen af en eller flere små, sorte trekantede rygfinner. Kun et øjeblik, og så er de væk igen. Marsvinet (Phocaena phocaena) har netop lagt vejen forbi. Befinder man sig tæt nok på, kan man endda høre dyrets blåst, som er det vandsprøjt, der kommer, når de ånder ud efter at have været neddykket. Det vil alle lystsejlere og kajakpadlere, som har haft fornøjelsen af nært følgeskab, kunne bevidne. Marsvin er pattedyr, ganske som mennesker, der har brug for at trække vejret.

En lynhurtig dykker Selvom chancen for at møde marsvin er større i nogle områder end andre, kan man møde dem næsten overalt i dansk farvand. De færdes jævnligt langs kysten og gennem bælterne, men er sjældnere omkring Bornholm, den sydlige del af Øresund samt dele af Limfjorden.

De er dygtige svømmere, som kan skyde en imponerende fart gennem vandet. Marsvin er fredsommelige dyr, der holder sig væk fra forstyrrelser som fx støj fra bådskruer o.l., men de er samtidig nysgerrige og opsøger gerne sejlbåde eller havkajakker.

De er rovdyr, som er i stand til at dykke dybt og finde deres bytte i totalt mørke, da de navigerer ved at ekkolokalisere ligesom flagermus. Forskere har med sporingsudstyr dokumenteret, at marsvinet er i stand til at dykke til mere end 200 meters dybde, hvilket betyder, at de også kan holde vejret ganske længe.

Eneste hval der yngler i Danmark Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i indre, danske farvande. Parringen finder sted i juli til august, og kælvningen sker omtrent 11 måneder senere. Herefter dier kalven hos moderen. Mælken er meget fedtholdig (40%) og er dermed

ren brændstof til kalven, som i løbet af blot et halvt år fordobler sin kropslængde og -vægt. Samtidig vokser 22-28 tænder langsomt frem i hver kæbehalvdel, og når de er på plads, er kalven klar til at søge egen føde.

Marsvin færdes ofte i flokke af to til fem, men de er ikke deciderede flokdyr ligesom visse arter af delfiner. De kan også finde på at strejfe alene. Men hvis der er rigelig med føde i området, kan man opleve flokke, som tæller væsentlig flere end fem medlemmer.

Marsvinet er en lille hval, faktisk en af verdens mindste. Dyrets ringe kropsstørrelse og relativt tynde spæklag betyder, at det hurtigt mister kropsvarme til havvandet. For at opretholde varmen bliver marsvinet nødt til at skaffe sig masser af energi.

Det betyder, at marsvin bliver nødt til at æde ofte. Ikke nødvendigvis særlig meget af gangen, men ofte. De er utrolige effektive jægere, som kan fange op til ti småfisk pr. minut. Af samme årsag observeres de fleste marsvin i områder, hvor der er adgang til masser af føde som fx stimer af sild, makreller eller tobis.

Udfordringer med bifangst Marsvinet, som er fredet, trives i danske farvande. Der kan imidlertid opstå udfordringer, når marsvinet forfølger store fiskestimer.

Det hænder desværre, at marsvinenes jagt kommer i konflikt med erhvervsfiskeriets opgaver. Konsekvensen er, at der hvert år fanges et antal marsvin utilsigtet i forskellige typer fiskegarn. Da marsvinet uden tvivl er den mest betydningsfulde danske hval, er det nødvendigt at overvåge bestanden samt at gøre, hvad der gøres kan, for at reducere bifangst.

Havmiljøvogteren har interviewet Lotte Kindt-Larsen, der arbejder som forsker ved DTU Aqua, og som er en af landets førende eksperter i problematikken.

Pingere monteret på garnet udsender lyde, der generer marsvin. Derfor søger marsvinene væk. Selvom støjen generer dem, er det trods alt bedre end druknedøden.

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

3

INTERVIEW: Lotte Kindt-Larsen Hvad fokuserer din primære forskning på?

På DTU Aqua arbejder vi primært med marsvin i forhold til fiskeriet. Det vil sige, at vi har fokus på de problemer, der er mellem marsvin og garnfiskeri. Vi er på mange måder rigtig glade for garnfiskeriet, da det er skånsomt mod havbunden.

Men der er et problem i nogle af garnfiskerierne, da marsvin kan blive fanget i fiskernes net, hvor de drukner. Vi arbejder derfor med at monitere, dvs. overvåge systematisk, mængden af bifangsterne af marsvin i garnfiskeriet, og vi forsker i løsninger til, hvordan man undgår at fange marsvin.

Hvilke metoder findes der for at undgå, at marsvin ender som bifangst?

Det er desværre ikke nogen nem opgave at undgå bifangst af marsvin. Den eneste løsning, der findes i dag er akustiske alarmer, såkaldte pingere. De udspiller nogle lyde, som er designet til at være specielt irriterende for marsvin. Og fordi marsvin ikke bryder sig om støj, skræmmer pingerne dem væk fra fiskernes net. Alternativt kan fiskere lære at anvende andre redskaber, som ikke kan fange marsvin, som fx snurrevod eller fisketejner. Vi arbejder dog på at opfinde teknologiske tiltag, der kan løse problemet, så vi kan beholde et naturskånsomt garnfiskeri med minimal påvirkning af marsvin.

Hvor i dansk farvand er problemet med bifangst størst/mindst?

Problemerne er faktisk størst, der hvor man fanger mindst.

Det vil sige i de områder, hvor populationen af marsvin er lille.

Her kan det være et stort problem, hvis man utilsigtet fanger nogle af de få marsvin, der er tilbage, som fx i Østersøen. I andre danske farvandsområder, som fx Kattegat, Skagerrak og Nordsøen er der langt flere marsvin, så her er det et mindre problem for populationen, hvis man utilsigtet kommer til

at fange et marsvin, for populationen skal nok genoprette sig.

Men det er selvfølgeligt altid et etisk problem, når et marsvin drukner i garn.

Er problemet med bifangst reduceret i forhold til tidligere?

Vi arbejder med at bestemme antallet af bifangne marsvin, men det er ikke en let opgave, da det kræver rigtig meget data om bifangstrater fra de forskellige fiskerier, fordi antallet af marsvin, der fanges, ikke er ens. Garnfiskeriet er dog gået meget tilbage de seneste år. I runde tal er det nede på ca.

1/3 af, hvad det var for 10 år siden. På EU plan er bifangsten af marsvin i Kattegat og indre danske farvande blevet beregnet til mellem 110-219 årligt og i Nordsøen mellem 1.235-1.990 totalt for alle lande i 2015. Ellers eksisterer der kun gamle tal fra Nordsøen, som ikke er retvisende længere.

Hvordan er en god arbejdsdag på havet?

En typisk dag på havet starter oftest meget tidligt. Vi mødes på båden og sejler i de mørke morgentimer ud til positionen.

Først når vi er på fiskepladsen, begynder det at lysne. Det er meget forskelligt, hvad vi skal, men fx kan vi teste, hvor godt de akustiske alarmer fungerer. Når vi gør det, sættes 50 procent af fiskerens garn med akustiske alarmer og 50 procent uden. Når garnene røgtes, kan vi se, hvor mange marsvin der er i henholdsvis garn med og uden alarmer.

En rigtig god dag er, når vejret er med os, udstyret fungerer, og vi får relevant data med hjem. Ofte kan det være svært at arbejde med sart, teknisk udstyr, når der er høj søgang.

Men når det hele går op i en højere enhed, kan alle om bord blive helt euforiske. Der bliver nemlig arbejdet hårdt for at få kabalen til at gå op.

FAKTA:

Marsvinet er beskyttet under bilag II og IV i EU’s habitatdirektiv, som Danmark er underlagt. Desuden er marsvin beskyttet i EU’s rådsforordning 812/2004, der omhandler særlige forholdsregler, som skal tages i fiskeriet for at undgå utilsigtede fangster af hvaler. Det betyder, at Danmark og resten af EU er forpligtiget til at beskytte marsvinet i hele dets udbredelsesområde.

4 – Havmiljøvogteren / #07 2019

Foto: Jeppe Dalgaard Balle

Beskyttelse af marsvinet

Godt nyt fra Grenaa og Skagen:

Vi har rundet de 2.000 fyldte havfaldsposer

I foråret opsatte Havmiljøvogterkampagnen to flotte dispensere med havfaldsposer i Grenaa og på Skagen. Opsætningen er et eksperiment, der skal vise, om der er efterspørgsel på poser fra strandgæsterne, og om det fungerer med den form for distribution. Foreløbigt er resultaterne mere end tilfredsstillende.

“Det fungerer fint med dispenseren og poserne, som er nemme at komme til. Folk vil gerne hjælpe, og det ser ud til, at dispenserne kan holde til det barske vejr ved Vesterhavet.

Nu skal vi lige hen over vinteren, så ser vi,” fortæller Anette, der har ansvaret for at fylde dispenseren op med nye forsyninger af havfaldsposer.

Lene Westermann Støve, der passer dispenseren i Grenaa, kan berette om et godt forbrug af poser og en ren og flot strand ved Polderrev i Grenaa:

Samarbejde med kystkommuner

“Vi har rundet de 1.000 havfaldsposer, og vores dispenser fungerer fint. Selv kommer jeg her tit med hunden på mine faste ture, og det er tydeligt, at vores strandgæster har taget godt imod initiativet,” fortæller hun, mens der bliver låst op og hængt nye poser i dispenseren.

Folk vil gerne hjælpe

Tanken med dispenserne er at foreslå de kystnære kommuner et samarbejde, hvor Havmiljøvogtere sørger for poser samt opfyldning og vedligehold. Kommunerne skal så investere i dispenseren og naturligvis sikre affaldscontainere og tømning, hvilket i forvejen er en kommunal opgave.

Fra Havmiljøvogterkampagnen håber vi at kunne fortælle mere om et sådant samarbejde i forårets nummer af Havmiljøvogteren.

Fra Skagen er der også gode nyheder fra Anette Brunshøj, der ligeledes kan berette, at de første 1.000 havfaldsposer har været i brug på Nordstrand.

Anette Brunshøj forklarer systemet til interesserede strandgæster.

Lene Westermann Støve fylder havfaldsdispenseren i Grenaa.

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

5

Her sætt sejl til for Spar Nord Fonden har i høj grad været med til at aktivere søsportens mange klubber og foreninger i den gode sag

Direktør Steffen Nørgaard har sat kurs mod et bedre havmiljø.

Spar Nord Fonden bakker stærkt op – både økonomisk og indsatsmæssigt – om flere maritime events, bl.a.

The Tall Ships Races i flere danske byer. I år i Aalborg og i Aarhus.

6 – Havmiljøvogteren / #07 2019

ter de alle or havmiljøet …

Siden 2017 har Spar Nord Fonden været aktivt engageret i Havmiljøvogterkampagnen. Fonden har støttet arbejdet med at nå ud til bestående Havmiljøvogtere og inviteret alle søsportens foreninger til at give en hånd med til gavn for havmiljøet.

Og det er med stor succes, kan fondsdirektøren, Steffen Nørgaard, tilføje, mens han med sikker hånd holder roret støt på det gode skib Shabab Oman II til The Tall Ship Races i Aarhus. Her blev Havmiljøvogterteltet flittigt besøgt, og der blev uddelt både hvervefoldere og havfaldsposer til de mange interesserede.

Hjælper med at hjælpe “Vi vil hjælpe med at hjælpe, og her er en god hands-on kampagne, hvor den enkelte ildsjæl kan gøre en indsats, samtidig med at vi kan støtte konkrete aktiviteter til arrange-

menter som fx The Tall Ship Races og Naturmødet. Naturligvis deltager vi selv aktivt og engagerer Spar Nords banker i distributionen af havfaldsposer,” fortæller Steffen Nørgaard, der bliver suppleret af afdelingsdirektør Steen Kahr Rasmussen.

Han har taget turen til Aarhus fra Silkeborg i anledning af The Tall Ship Races: “I bankerne har vi belønnet foreninger for at samle affald og uddelt mange havfaldsposer til ildsjæle i alle aldre. De kommer ind i banken med deres Havmiljøvogterkort, inden turen går til stranden.”

The Tall Ship Races Til The Tall Ship Races i både Aalborg og Aarhus var Spar Nord Fonden og Havmiljøvogterkampagnen på pletten bl.a. med et flot telt, der bar det glade budskab: “Tag og fyld en havfaldspose.” Og resultatet udeblev ikke.

“Vi fik skam masser af nye Havmiljøvogtere, og mødte en masse af de bestående vogtere der var så flinke at komme hen og hilse på,” fortæller Birgitte Vagnholm, der er ansvarlig for afviklingen af kampagnen og på dagen fik hjælp af sin kollega Jørgen Nedergaard.

“Det er sådanne aktiviteter, der giver en masse til de enkelte Havmiljøvogtere og til os, der er så heldige at møde dem. Og så er det rart at få sat ansigt på nogle af de mange søfolk og strandvandrere, som vi skriver sammen med bl.a. på Facebook,” siger Jørgen Nedergaard.

For Birgitte Vagnholm har foråret og sommeren budt på mange arrangementer, og hun glæder sig over, at flere Havmiljøvogtere er begyndt at lave arrangementer og fælles ture sammen.

“Det er noget af det, vi rigtig gerne vil være behjælpelige med, og kan vi ikke selv være der, så er vi altid klar med poser, brochurer og andre materialer. Folk behøver bare at kontakte os på havmiljoevogter@mil.dk eller skrive en besked på Facebook.

Afdelingsdirektør i Spar Nord Steen Kahr Rasmussen fra Silkeborg er glad for, at Havmiljøvogterkampagnen også giver bankerne mulighed for at hjælpe havmiljøet.

Birgitte Vagnholm og Jørgen Nedergaard fra Havmiljøvogterkampagnen har stor glæde af at møde de mange nye og gamle Havmiljøvogtere til forskellige arrangementer over hele landet.

Vores eneste bøn til alle ildsjælene er dog, at de henvender sig i god tid. For det tager altså lidt tid at få sendt materialer ud til de mange arrangementer.”

Efter The Tall Ship Races drog Birgitte og Jørgen i øvrigt til “Mød Forsvaret” i København, hvor det danske forsvar præsenterede alle grene af Forsvaret, herunder Søværnet og naturligvis også Havmiljøvogterkampagnen.

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

7

Når fiskekasser fortæller historier

FAKTA: –> Hvert år skyller 1.000 ton plastik op på de danske vestkyster –> Strandet arrangerer én månedlig strandrensning med skoler, gymnasier eller frivillige, hvor der ryddes op på en af de lokale strande –> Det kræver 100 liter vand og 2 kilo olie at producere 1 kilo ny plastik, hvorimod genanvendelse kun kræver 4 liter vand og ingen olie, samt at CO2 udledningen halveres fra 5 til 2,5 kilo.

Kilder: Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) og PlasticsEurope

8 – Havmiljøvogteren / #07 2019

Store plancher med flotte fotos, der fortæller den velkendte historie om plastik i verdenshavene, sofagrupper i europaller og lækker økokaffe på maskinen. Drejer du ind på tanken i Nr. Vorupør i Thy, hvor virksomheden ‘Strandet’ ligger i et tidligere autoværksted som nabo til tanken, kan du ved første øjekast få indtrykket af et hygge-foretagende, hvor man kan købe sig aflad gennem et mobilcover eller en nøglering lavet af gamle fiskekasser samlet op på de lokale strande.

Men ved et nærmere kig er der tale om en virksomhed, som er sat i verden for på sigt at stå på egne ben gennem oplysning og konsulentydelser for virksomheder, kommuner m.v. Julie Müller, Strandets indehaver, fortæller: “Vores vision er at gøre plastikkens påvirkning af naturen synlig og yderligere sætte spotlys på produktionen af plastik, som kræver enorme mængder ressourcer. Plastik er blindt blevet brugt til alt muligt uden tanke på håndteringen, når det er forbrugt. Det vil vi gerne hjælpe til med at ændre på.”

Produkter viser vej til viden Foruden konsulentydelser forvandler Strandet havplast fra fiskekasser til mobilcovers og nøgleringe i mange farver. Siden åbningen i påsken 2019 er efterspørgslen på forskellige produkter steget: “Vi har erfaret, at formidling af viden fungerer godt gennem et produkt. Et produkt er en simpel måde at give et budskab på. Vi har fx senest lavet et parti medaljer til sportseventet ‘Race for Oceans’. Det har aldrig været meningen, at genanvendelse af havplast i form af fiskekasser skulle være en væsentlig indtægtskilde for os. Derfor er den store efterspørgsel kommet som lidt af en overraskelse,” siger Julie, der understreger, at havplast defineres ved plastik, som er fjernet fra havet – ikke indleveret plastik, der potentielt kunne ende i havet.

Hvem smider hvad?

Hos Strandet bruges der også tid på logging: “Vi interesserer os for, hvad vi finder, hvor vi finder det og på hvilke tider

af året. Det er fint med de mange forskellige indsamlingskampagner rundt om i landet, men hvis vi ikke ved, hvor affaldet oprindeligt stammer fra, har vi ikke muligheden for at målrette formidlingen mod dem, der sviner mest,” siger Julie og nævner fiskeindustrien og off-shore som emner, hvor hun vurderer, at der er plads til forbedring. “Ja, og så er der hele plastikindustrien. Balloner og plastikvatpinde skyller op på strandene i kolossale mængder. Et enkelt forbud ville kunne fjerne kæmpe problemer, i stedet for at fokus primært er på oplysning til forbrugerne,” siger hun.

Kort proces og plastik PopUps Strandets metode til genanvendelse af havplast skiller sig ud ved at være en ultrakort, cirkulær proces. Plastikken samles op på den lokale strand, transporteres de få hundrede meter til Strandet, hvor det varmes op og smeltes om til funktionelle produkter, som sælges på stedet. Maskinerne er simple og flytbare, hvilket Julie ser muligheder i: “Vi kunne sagtens se en idé i at lave Strandet PopUps andre steder langs vestkysten, hvor det lokale havplast laves om til produkter, som kendetegner det pågældende område som fx fladfisk i Hvide Sande osv. Hele øvelsen går ud på at sikre minimal transport af plastikken, så processen bliver så kort som mulig.”

Julie er særdeles bevidst om, at hun og Strandet ikke kan redde hele verden: “Det er ikke vores nøgleringe og mobilcovers, der kommer til at tømme verdenshavene for plastik, og man kan ikke løse problemerne med plastik i verdenshavene ved kun at rydde op. Det er derfor afgørende at anerkende, hvor stort et ansvar især industrien har for både at reducere produktionen, designe bedre produkter og ikke mindst at begynde at genanvende langt mere plastik.”

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

9

INTERVIEW: Jakob Strand

MarinePlastic

– nyt, dansk center for forskning i maritim plastforurening Bølgerne skvulper rytmisk i brændingen. Det fugtige sands knirken under vandrestøvlerne akkompagneres af mågernes fjerne skrig. Efterårssolen spejler sig i havet, og den friske pålandsvind køler ansigtet på en Havmiljøvogter, som netop har fyldt endnu en havfaldspose.

Havmiljøvogteren stopper et øjeblik for at nyde solens spejling og den rene havluft i lungerne, men vender herefter atter blikket hen langs kysten. Der ligger stadig havfald, så langt øjet rækker.

Fotos: Casper Tybjerg

Selvom vi sammen gør en stor forskel, kender de fleste Havmiljøvogtere situationen, følelsen og ikke mindst de spørgsmål, som opstår ud af ren logik: – Hvor kommer Havfaldet fra?

– Hvor meget ligger der stadig gemt derude?

– Hvilke konsekvenser har plastforurening for havmiljøet?

10 – Havmiljøvogteren / #07 2019

Gode svar tager tid Store spørgsmål kræver gode svar, og før gode svar kan gives, er viden nødvendig. Et nyt, dansk forskningscenter ved navn MarinePlastic skal de næste fire år søge svar på ovenstående og mange andre, relevante spørgsmål. Blandt andet ved at analysere samfundets brug af plast, affaldshåndtering på land, nedbrydningsfaktorer og deres tidshorisont samt mængden af mikroplast, dets optag i og effekt på marine organismer.

Havmiljøvogteren har interviewet Jakob Strand fra Aarhus Universitet, Seniorforsker i miljøbiologi og kemi med fokus på kilder, distribution og sammensætning af makro- og mikroplastik i danske og grønlandske havområder.

Hvad er MarinePlastics hovedformål?

Vores hovedformål er at tilvejebringe et bedre vidensgrundlag til at beskrive typer, kilder, forekomst og konsekvenser af den udbredte forurening med forskellige plastikmaterialer i havmiljøet. Det er et vigtigt stykke arbejde, der ligger foran os, ganske enkelt fordi der stadig mangler viden på området.

Udover selve forskningen har MarinePlastic også en agenda ift. at bringe den tilegnede viden til anvendelse.

Hvorfra kom ideen?

Ideen til at etablere centret tog sit udgangspunkt i de aktive forskningsmiljøer, der er på en række danske forskningsinstitutioner. Vi var udmærket klar over, at samarbejdet og vidensudvekslingen i en fælles centerstruktur ville være en hidtil uset styrke. Både de forskningsmæssige og samfundsmæssige udfordringer ved plastikforureningen i havene har nemlig mange facetter, og derfor er det nødvendigt med en tværfaglig indsats.

MarinePlastic, som er finansieret af en 4-årig bevilling fra VELUX fondene, bliver ledet af Aalborg Universitet, men både Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Nationalmuseet og Aarhus Universitet er involveret i centrets opbygning og aktiviteter.

Hvilke specifikke emner vil I starte med at fokusere på?

Centret er nystartet. På Aarhus Universitet har vi lagt ud med at videreudvikle vores analysemetoder til bedre og hurtigere at kunne identificere hvilke forskellige polymermaterialer, der forekommer i de mindste størrelsesfraktioner af plastik, samt hvilke typer af plastmaterialer der dominerer i de større stykker, som findes skyllet op rundt omkring på kysterne.

Hvordan foregår dataindsamlingen rent praktisk?

Til efteråret foretager vi prøveindsamling i henholdsvis Mariager Fjord, Isefjord og Roskilde Fjord. Disse fjorde er udvalgt for at være repræsentative kystnære områder, hvor plastikforureningen formodes at komme fra forskellige kilder omkring fjordene. Her vil vores undersøgelser især fokusere på forekomsten og sammensætningen af plastik i vandet, i bundprøver og på kysterne. Derudover har vi til næste år planlagt et større forskningstogt i åbne danske farvande fra Skagerrak til Østersøen med forskningsskibet Dana, som vi, med støtte fra Dansk Center for Havforskning, har fået adgang til. I forbindelse med dette togt har vi fokus på koblingen mellem det plastik, der forekommer i forskellige dele af vandsøjlen, og det, der er deponeret i havbunden, samt hvordan organismer i de marine fødekæder kan være eksponeret. Ellers foregår dataindsamlingen i høj grad på laboratorieniveau.

Kan du løfte sløret for en eller flere af jeres hypoteser?

Centret er involveret i mange forskellige undersøgelser, som hver især tager udgangspunkt i deres specifikke hypotese.

Videreudvikling og optimering af de målemetoder, vi anvender til at måle mængder og sammensætning af de mindste størrelsesfraktioner, er nødvendigt for bedre at forstå, hvad skæbnen og påvirkningerne af plastik er i havmiljøet. ‘Plastik’ er egentlig en betegnelse for mange forskellige materialetyper, som har en række forskellige fysiske og kemiske egenskaber.

Derfor bliver vi nødt til at tilgå problemstillingen omkring plastik i havmiljøet fra et mere nuanceret udgangspunkt, der tager alle de specifikke materialekategorier i betragtning.

Gode ting tager tid. Ganske ligesom gode spørgsmål tager tid at give svar på, når man skal være helt sikker. Havmiljøvogteren vender tilbage med nyt fra MarinePlastic, når relevante forskningsresultater er tilgængelige.

FAKTA: Tværfagligt samarbejde MarinePlastic er et tværfagligt center for banebrydende forskning i forurening med plastik i havmiljøet, og samler danske forskere på tværs af forskningsinstitutioner og forskningsområder. Centret består af forskere fra hhv. Aalborg, Aarhus og Roskilde Universitet samt DTU og Nationalmuseet. > Læs mere på marineplastic.dk –

Foto: Jakob Strand (privat)

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

11

NY FORM

ryster posen med ‘Nej tak-kampagne’ til fordel for havet Nu kan du hjælpe havet i NY FORM Hent din miljøvenlig havfaldspose her i butikken og fyld den næste gang, du er på stranden HVIS DU SIGER NEJ TAK TIL POSEN donerer NY FORM 2 kr. pr. sparet købspose til opsætning af dispen indsere med havfaldsposer på danske strande!

Bliv havmiljøvogter og gør dansk farvand til rent farvand!

Meld dig til på – > havmiljøvogter.dk

Du kan hente nye havfaldsposer her i butikken!

Havmiljøvogterkampagnen gennemføres af Søværnskommandoen. Her har National Maritime Operation Center (NMOC) ansvaret for blandt andet farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø.

12 – Havmiljøvogteren / #07 2019

I NY FORM butikkerne er det blevet et hit at gå ud ad døren med favnen fuld af varer fremfor at bære dem ud i plastikposer. Årsagen er en kampagne, der handler om at minimere forbruget af plastikposer til gavn for havmiljøet

“Hver gang en kunde siger nej tak til en plastikpose, donerer NY FORM 2 kr. til opsætning af dispensere med røde havfaldsposer fra Søværnskommandoens Havmiljøvogterkampagne på de danske strande. Det er ren logik,” fortæller Kurt E. Nielsen, indehaver af 29 NY FORM butikker og fem Outlets, som sælger sports- og fritidstøj. Alle butikker ligger placeret ved vandet. “Jeg kan godt lide at gøre tingene simple, og med et samlet forbrug på 450.000 plastikposer årligt og en udgift på op imod 900.000 kr. var dette et oplagt sted at sætte ind.”

om, at jeg mistede den reklameværdi der ligger i, at vores kunder går rundt med poser med NY FORM logoet på. Men den tanke har jeg efterhånden sluppet. Nu ligger værdien i stedet i den opmærksomhed, det giver, at kunderne går rundt med favnen fuld af varer, hvilket giver anledning til gode snakke og skaber en anden form for synlighed.”

Glad for Havmiljøvogterkampagnen “Vi er glade for samarbejdet med Havmiljøvogterkampagnen, da det giver mening at få budskabet bredt ud over hele Danmark,” siger Kurt E. Nielsen.

Han og NY FORM forventer at kunne bidrage med et solidt beløb til flere dispensere med havfaldsposer rundt om ved de danske kyster og opfordrer andre butiksejere til også at tænke anderledes: “Der er masser at gøre. Vi kan ikke redde verden, men vi kan gøre en forskel, der både har effekt og bidrager til oplysning. Det vigtige er dog ikke at sætte sig selv op på en piedestal, for så kan man hurtigt blive skudt ned.”

Rene strande er en god forretning Plastikprojektet startede på Fanø, hvor NY FORM i 2018 donerede 10.000 kr. til ‘Ren Strand Fanø’, hvor Peter Michelsen og hans familie arbejder målrettet på at holde øens strande fri for havfald: “Vi var imponerede over deres indsats og ville gerne støtte op om ‘Ren Strand Fanø’, da det også skaber værdi for os andre forretningsdrivende, at stranden er ren og pæn,” siger Kurt og fortsætter: “I år tog vi så næste skridt og startede en kampagne, der gik på, at hver gang en kunde i NY FORM på Fanø takkede nej til en pose, så donerede vi 2 kr. til projektet.”

Derfra var ideen skabt: “Rygtet spredte sig hurtigt, kunderne ville rigtig gerne hjælpe, og efterhånden siger de selv, når de står ved kassen, at de gerne vil donere 2 kr., hvorefter de går ud af butikken med varerne i hænderne og læsser dem direkte ind i bilen.”

Ringe i vandet og nye ideer Det er med udgangspunkt i erfaringerne fra Fanø, samarbejdet mellem NY FORM og Søværnskommandoens Havmiljøvogterkampagne er startet. Flere og flere siger nej tak til poser, og istedet doneres 2 kr. til opsætning af Havmiljøvogterkampagnens posedispensere langs de danske kyster. Et projekt som forhåbentlig breder sig til rigtig mange kystkommuner i 2020 (se mere på side fem). Der var dog én hurdle, Kurt lige skulle over: “Det tog lidt tid at vænne mig til tanken = Spar Nord banker

= FLID havne

= Øvrige

Alle 29 NY FORM butikker er også udleveringssteder for havfaldsposer og -sække, der er nu ialt 333 udleveringssteder. > havmiljøvogter.dk/udlevering –

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

13

INTERVIEW: Havmiljøvogtere Agnete Haarder og Aksel Hein Larsen

Plastikpionerer stadig på pletten Det er 13 år siden Havmiljøvogterkampagnen så dagens lys, og de første vogtere meldte sig under fanerne. Vi har fanget to af dem, Agnete og Aksel, til en snak om tiden, der er gået og om deres motivation for fortsat at gøre en aktiv indsats for vores fælles havmiljø ved at samle havfald Viden gør ting sjovere

Flag skaber dialog

Medlemsnummer 24 tilhører Agnete Haarder, der bor ved Lillebælt på Vestfyn. Hun har helt fra starten været med til at holde strandene på Vestfyn fri for havfald og fortæller: “Det var en kajakveninde, der tippede mig om kampagnen. Det var oplagt at sige ja, da jeg tit kommer ved havet for at gå ture, sejle i kajak og bade både om sommeren og om vinteren.

Jeg har altid været optaget af, at vores fælles omgivelser holdes rene på alle måder og samler typisk havfald, både når jeg går og cykler.”

Aksel Hein Larsen med nummer 42 er også en af de første Havmiljøvogtere. Som medlem af Marinehjemmeværnet og fritidssejler var det et naturligt valg at blive Havmiljøvogter.

Aksels 12-årige barnebarn, Nomi, er også kommet med.

“Familien har sommerhus tæt ved havet, så det var oplagt, at hun blev Junior Havmiljøvogter. Når vi er sammen, tager vi en tur til stranden, samler havfald og får en god snak om de ting, vi finder,” fortæller han.

Agnetes entusiasme omkring natur og miljø har smittet af på hendes børn, som nu er 18 og 22 år: “Gennem hele deres barndom har min mand og jeg taget vores børn med på masser af ture ud i naturen og ved havet både for at lære nyt og for at samle havfald. Det har været vigtigt for os at give dem værdier og viden med hjemmefra. De har i dag begge stærke interesser inden for biologi og friluftsliv. Det er for mig et bevis på, at ting bare bliver sjovere, når man ved noget om dem.

Hermed en opfordring til andre voksne om at tage deres børn med ud i naturen og snakke om de ting, man møder.”

For den 75-årige Havmiljøvogter fra Haslev på Sjælland er der stor stolthed forbundet med at være del af fællesskabet omkring et renere havmiljø: “Jeg har Havmiljøvogterflaget siddende i bagruden af bilen, og standeren med flag er monteret på campingvognen, når vi er af sted med den. Flagene giver tit anledning til, at folk kommer og spørger eller gerne vil snakke. Så griber jeg chancen og fortæller om den værdi, der for mig er forbundet med at gøre en forskel for havmiljøet.

Hvem ved, forhåbentligt kan jeg være med til at inspirere andre til at løfte blikket og have større opmærksomhed på affald både til lands og til vands.”

14 – Havmiljøvogteren / #07 2019

Fotos: Aksel Hein Larsen (privat)

Foto: Agnete Haarder (privat)

Til spørgsmålet om hvorvidt der fra start til i dag er forskel på, hvad Aksel ser og finder i havet er svaret: “I begyndelsen oplevede vi en del mindre olieudslip. Dem, synes jeg, der er blevet færre af. Det virker som om, folk har skærpet deres opmærksomhed og ikke bare ser igennem fingre med, at der ‘kun’ er tale om et mindre udslip.”

Foto: Casper Tybjerg

Forunderligt havmiljø:

Nøgensnegle – havets juveler De fleste forbinder farverige havorganismer med varmere egne.

Men det er sjovt nok, når havvandet er koldest, at nogle af Danmarks mest farverige organismer dukker op. De er ikke særlig store. Selvom de er mest udbredte i tropiske farvande, er der indtil videre registeret mere end 50 arter i Danmark, og flere kommer sikkert til. For som mange sportsdykkere er klar over, skal man se virkelig godt efter for at spotte dem.

Kært barn har mange navne. Nøgensnegle (Nudibranchia) har fået kælenavne som fx ‘havets blomster’, ‘havets orkideer’ og ‘havets juveler’. Alt sammen på grund af deres fascinerende variation af former og farver. Nøgensneglene bærer ikke sneglehus. Deres latinske navn kommer af, at deres gæller (branchia) er placeret som nøgne (nudi), ubeskyttede gevækster på bagkroppen.

Nøgensneglenes palette af farver får de gennem den føde, de indtager. Farverne giver dem effektiv beskyttelse i form af camouflage, der får dem til at se så giftige ud, at rovdyr afholder sig fra at æde dem. Nogle arter kan endda indtage gift fra deres byttedyr og udskille giften igen som et effektivt forsvar mod lumske rovdyr. På toppen af hovedet har de to følsomme tentakler, som de bruger til at lugte sig frem til deres bytte.

Nøgensnegle har en speciel formeringsstrategi, idet de er såkaldt ‘simultane hermafroditter.’ Det betyder, at de på samme tid er hanner og hunner, og at begge individer dermed krydsbefrugtes under parringen.

Hvis man er dykker, og gerne vil opleve danske nøgensnegle, er vinterhalvåret og særligt de tidlige forårsmåneder den bedste sæson.

FAKTA: > Er på samme tid han og hun – > Opsamler gift som forsvar mod rovdyr – > Bliver kun op til et år gammel – > Lettest at finde i koldt vand – > Størrelse: Fra få mm til ca. fem cm –

Havmiljøvogteren / #07 2019 –

15

Chefen for Søværnskommandoen melder klar til kamp mod havfaldet Kontreadmiral Torben Mikkelsen glæder sig over, at 24.000 Havmiljøvogtere gør en stor og vigtig indsats for havmiljøet “Havmiljøvogterkampagnen er den første og største kampagne med fokus på at holde de danske farvande fri for affald. Og her taler vi ikke bare plastik, men også alle mulige andre former for havfald. Lige fra cigaretskodder og engangsgriller til øldåser og gamle olietønder. For det hele er med til at forurene og ødelægge miljøet,” understreger Torben Mikkelsen.

Vi kan alle gøre noget “Vi hører alle om alverdens problemer, men står oftest lidt magtesløse og tænker, hvad kan jeg gøre ved det? Det er lige præcis her, at kampagnen er god. For alle kan gøre en synlig forskel på stranden og på havet. Det er der altså 24.000 børn og voksne, som allerede er i gang med. Tilmed kan det ses, især på strandene, når folk gør en ‘hands-on’ indsats. Det er noget, vi skal værdsætte,” siger kontreadmiralen.

Fra Torben Mikkelsen selv skorter det heller ikke på begejstringen, hvilket en vimpel fra Havmiljøvogterkampagnen på hans PC afslører, og nye ideer til udvikling af kampagnen ligger ham meget på sinde.

Udover at være chef for Søværnskommandoen, står han i spidsen for Havmiljøvogterkampagnen, og det er en opgave, han gerne prioriterer i hverdagen.

Nye initiativer til foråret

Kontreadmiralen står gerne på mål for kampagnen.

Havmiljøvogterkampagnens udfordring er, som i så mange andre sammenhænge, økonomien, men her har indsatsen fået en stor håndsrækning fra Spar Nord Fonden i de seneste år.

“Der er stadig masser af nye opgaver at tage fat på. Jeg er fx sikker på, at vi kan få et stærkt samarbejde med søspejderne, og det ville også være dejligt at få fat i skolerne med noget relevant materiale. Endelig er der alle dem, der ejer eller lejer et sommerhus ved kysten. De går jo mange ture, og vi skal sørge for, at de også får en havfaldspose med på turen.”

“Spar Nord Fonden og Den Blå Planet har gjort det muligt for os at gøre lidt ekstra for vores Havmiljøvogtere. Det er vi meget glade og taknemmelige for, da Havmiljøvogterne virkelig har fortjent et skulderklap,” slutter kontreadmiral Torben Mikkelsen. Han glæder sig til at introducere flere nye initiativer til foråret, hvor der atter kommer fuld gang i kampagnen.

Begejstringen for kampagnen ses også på Søværnschefens computer.

Skolematerialer står højt på ønskelisten hos Torben Mikkelsen.

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Søværnskommandoens Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm Tekster: Casper Tybjerg, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 25.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S