Havmiljøvogteren – #06 – foråret 2019

Havmiljøvogteren – FORÅRET 2019 – #06

Spøgelsesnet Hjælp med at kortlægge et af havets uhyggeligste problemer

–

Side 2

Havfaldsvæsener Kreativ inspiration til alle Junior Havmiljøvogterne

–

Side 8

Et hav af oplevelser Nyt samarbejde med Den Blå Planet Side 12

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

2 – Havmiljøvogteren / #06 2019

INTERVIEW: Thomas Kirk Sørensen / WWF

Spøgelsesnet

– en dyster udfordring Usynlige problemer gemmer sig på havets bund. Navnet siger det hele. ‘Spøgelsesnet’. Uhyggen spreder sig. Spøgelsesnet er fiskeudstyr, for eksempel garn, ruser eller tejner, som er glemt eller tabt i havet. Problemet er, at et spøgelsesnet kan blive ved med at fiske i adskillige år efter, det blev forladt.

Det udgør samtidig en potentiel stor kilde til plastforurening.

Fagfolk er klar over, at problemet findes, men ingen har endnu det fulde overblik over omfanget Når sportsdykkere opdager spøgelsesnet, venter et grimt syn.

Nettet kan indeholde tusindvis af døde og halvdøde fisk.Lugten tiltrækker rovdyr, som selv risikerer at ende i dødsfælden.

Sådan kan det fortsætte i årevis, fordi spøgelsesnet er lavet af svært nedbrydelige plastikmaterialer, som ikke forgår let.

Tusindvis af organismer mister hvert år livet uden årsag. Derfor er spøgelsesnet et alvorligt problem, som der nu skal gøres noget ved. I den forbindelse har vi interviewet Thomas Kirk Sørensen, Programleder for WWF Danmarks arbejde med havbeskyttelse, som netop nu arbejder på et projekt, der skal hjælpe med at kortlægge problemets omfang i danske farvande.

Har du selv set spøgelsesnet? Hvis ja, hvordan så det ud?

Jeg har set mange spøgelsesnet. Det har primært været redskaber, som er skyllet op langs de danske kyster, men WWF har også haft en ekspedition ude til vrag i Kattegat, hvor vi fandt meget store mængder tabte fiskeredskaber viklet ind i vragene. I alle tilfælde er der tale om både garn- og trawlredskaber. Det er veldokumenteret, at tabte redskaber ofte fortsat fanger fisk, og at både levende og rådne fisk samt skeletter ofte observeres i de net, som står udspilet. I andre tilfælde kan der også være rester af andre døde dyr, for eksempel fugle og havpattedyr, der er viklet ind i dem. Gamle, sammenkrøllede spøgelsesnet kan være farlige for krabber og hummere, som vikles ind i dem og sidder urokkelig fast.

Er der områder, som er særligt udsatte mht. spøgelsesnet?

Tab af redskaber pga. uheld er ikke ualmindeligt. Det er bestemt ikke vores opfattelse, at fiskere smider redskaber over bord eller efterlader dem med vilje på havbunden. Men i det samme øjeblik et redskab mistes til havs, bliver det til et spøgelsesnet. Der er flere faktorer, som højner risikoen for tab af fiskeredskaber. Spøgelsesnet ses oftest på rev, vrag og

andre større genstande, der rager op fra havbunden. Særligt vrag er hotspots for spøgelsesnet, hvilket sandsynligvis skyldes to ting: vrag er samlingssted for mange af de fiskearter, som fiskerne vil fange, og når redskaber mistes på vrag, hænger de endegyldigt fast. Det er uheldigt, fordi de mange fisk på vragene ikke kun tiltrækker fiskere. De tiltrækker også havpattedyr som for eksempel sæler og marsvin. Vi har set et eksempel fra den svenske del af Østersøen, hvor mange sæler var druknet i et spøgelsesnet på siden af et vrag.

Hvor længe kan spøgelsesnet ligge i havet, inden de ikke længere udgør et problem?

Selve fiskeredskabet, inkl. tovværket, er lavet af plast og kan i princippet henligge i havet flere hundrede år. Forskning har vist, at tovværk tabt i havet konstant ‘drysser’ mikroplastfibre til det omkringliggende miljø, men vi ved endnu ikke meget om, hvordan de monofile (enkelttrådede) fiskegarn nedbrydes til mikroplast.

Hvor længe redskaberne udgør en risiko for fisk og andet dyreliv varierer efter lokale forhold. Fanges redskabet på et større rev, eller især et vrag, kan det forblive udstrakt og derved bevare en del af sin fiskeevne i meget lang tid. Derimod vil et fiskegarn stående på en jævn havbund med strøm ganske hurtigt blive sammenrullet og dermed mindre farligt for fisk og havpattedyr.

Hvad er den primære kilde til spøgelsesnet?

Det er fiskere, der er den primære kilde til spøgelsesnet. Det vil sige trawlere, garnfiskere og fritidsfiskere, som anvender ruser, garn og tejner. Et fiskeredskab bliver til et spøgelsesnet i samme øjeblik, det mistes og bliver herreløst. Når det sker, er der gode argumenter for at få det indsamlet igen hurtigst Havmiljøvogteren / #06 2019 –

3

muligt: dels fordi det udgør en risiko for livet i havet, dels fordi det er plastforurening og sidst, men ikke mindst, fordi det udgør en unødvendig sikkerhedsmæssig risiko for bl.a. fritidssejlere og sportsdykkere.

Hvad skal man gøre, hvis man mister fiskeredskaber i havet?

Fiskeren skal forsøge at bjerge redskabet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal fiskeren ifølge lovgivningen indberette tabet til myndighederne inden 24 timer. Fiskeren får ikke en bøde for at miste et redskab. Derimod kan fiskeren få en bøde, hvis et redskab senere findes, som ikke blev indberettet. I praksis sker det desværre sjældent, fordi der ikke er mærkning på selve trawlet eller garnet, som kan føre myndighederne tilbage til ejeren. Kun på baggrund af indberetninger kan man få overblik over omfanget af spøgelsesnet i danske farvande både i antal og udbredelse.

Hvorfor ønsker I at kortlægge, hvor mange spøgelsesnet der findes i indre danske farvande?

På trods af at det i mange år har været lovpligtigt at indberette tab af fiskeredskaber, er der tankevækkende få indberetninger hos myndighederne. Fiskere og fiskerimyndigheder har ganske enkelt været for dårlige til at få sat dette i system. Derfor ved vi stort set intet om problemets omfang herhjemme. Vi ved dog, at det er et problem i vores nabolande, og vi har ingen grund til at tro, at det ikke er et problem herhjemme også. Derfor forsøger vi at kortlægge så mange forekomster som muligt. Et sådan overblik gør det muligt at sætte ind i særligt risikofyldte områder med for eksempel oprensningstogter, hvor man som regel oprenser vrag ved hjælp af

4 – Havmiljøvogteren / #06 2019

dykkere eller på havbunden med forskellige former for ‘strygere’, for eksempel en pullert med modhagere, der stryges hen over bunden. Norge er det land, hvor det har fungeret bedst med indberetninger fra fiskere om tab af redskaber. Her har man gennem oprensningstogter indsamlet mere end 20.000 tabte fiskeredskaber siden 1983. Samtidig ønsker vi med projektet at kaste lys på den manglende lovpligtige indberetning og opfordre til at prioritere udviklingen af nye løsninger.

Hvad kan man gøre for at forhindre, at fiskeredskaber ender i havet?

De fleste dygtige fiskere gør alt, hvad de kan, for ikke at miste deres redskaber. Men der vil altid ske tab pga. uheld. Derfor skal fokus især rettes imod at øge incitamentet til at bjerge redskaberne og/eller indberette tab til myndighederne, så de ved, hvor der bør sættes ind med enten regulering eller oprensning. Det kan ske på flere måder: –> Oplysning om lovgivningen og hvorfor det er yderst vigtigt at forhindre spøgelsesnet, så vi alle får et sikkert, rent og levende hav med masser af fisk.

–> Pant på ruser, tejner, garn og trawl vil øge incitamentet til at fiske mere forsigtigt, og når uheldet er ude, til at bjerge samtlige tabte redskaber.

–> Mærkning af fiskeredskaber ville være effektivt, for eksempel en slags ID-tag eller nummerplade på SELVE redskabet, og ikke kun overfladebøjen. Så kan myndighederne få mulighed for at spore genfundne spøgelsesnet tilbage til ejeren. Herved kan der ifølge gældende lovgivning tildeles bøder til fiskere, som ikke har indberettet tab af fiskeredskaber.

Kan Havmiljøvogterne bidrage til jeres arbejde?

Havmiljøvogtere er per definition Danmarks øjne ved vores kyster og i havområder. Så Havmiljøvogtere kan i høj grad bidrage ved at indtaste alle fund af tabte fiskeredskaber, gerne med fotos, i vores spøgelsesnetkort på WWF’s hjemmeside, hvilket lige nu er den mest komplette oversigt, der findes i Danmark. Vi sætter stor pris på alle oplysninger om spøgelsesnet langs vores kyster, på havbunden eller i havoverfladen!

FAKTA: WWF’s hjemmeside om spøgelsesnet Her kan alle indtaste position og uploade billeder af fundne spøgelsesnet. > wwf.dk/tema/spogelsesnet –

Finder man fiskeredskaber i kystzonen, som kan slæbes eller løftes, opfordrer vi alle til at slæbe dem væk fra tidevandszonen, så de ikke skyller til havs igen ved næste højvande.

Er der tale om mindre dele af redskaber, for eksempel bøjer eller tovrester, kan vi kun opfordre til, at man benytter sig af havfaldsposerne til at samle det op og bære havfaldet så langt væk fra vores natur som overhovedet muligt. Det vil sige placere det, hvor det hører til, nemlig i skraldespanden.

Sportsdykkere opfordrer vi derimod til at fare med lempe.

Undgå at komme tæt på spøgelsesnet og forsøg ikke at rydde dem af vejen. Det kan være forbundet med drukneulykker, hvis man bliver viklet ind i dem. Indberet i stedet fundet på vores hjemmeside og overlad oprensningen til fagfolk, som har erfaring med at fjerne fiskeredskaber under vand.

Fotos: Casper Tybjerg og William Hemberg / WWF

Spøgelsesnet har usynlige, men uhyggelige konsekvenser.

Også i det danske havmiljø.

Derfor mener WWF, at der skal gøres noget ved sagen.

Thomas Kirk Sørensen er leder for et kortlægningsprojekt, og han inviterer alle Havmiljøvogtere til at deltage.

Havmiljøvogteren / #06 2019 –

5

INTERVIEW: Lene Westermann Støve

Havfald

i øst og vest Det er ikke kun på Danmarks vestkyst, hvor vinden tager hårdt fat, at havfaldet lægger sig i store bunker på stranden. I Norddjurs kommune og området omkring Grenaa er havfald også et stigende problem. Lene Westermann Støve, der går under kælenavnet “Havheksen”, er én af dem, der samler havfald og samtidig tør adressere problemet

Fotos: Lene Westermann Støve (privat)

Lene har altid elsket naturen og nyder sine gåture på stranden. At samle havfald giver en god følelse af at gøre en forskel, men Lene ville naturligvis helst være havfaldet foruden.

6 – Havmiljøvogteren / #06 2019

“Plastikposer, vatpinde, sugerør, engangskrus, hygiejnebind, lightere, kuglepenne, gummihandsker, klude, reb, aluminiumsdåser, skruelåg, balloner, patronhylstre. Du finder alt muligt affald på stranden og i vandkanten, hvor især plastik er den helt store synder.” Sådan siger Lene Westermann Støve, der elsker naturen og går tur med sin hund de fleste af ugens dage på den jyske østkyst, hvor hun udover at få motion og frisk luft samler mange poser havfald og over tid har spottet et tydeligt mønster.

Udover patronhylstrene er fiskeliner og spøgelsesnet, der flyder frit rundt i vandet, et massivt problem. Spøgelsesnet er afskårne fiskenet, som får lov at drive rundt til fare for dyrene, og som enten ender i vandkanten eller opløses til mikroplast.

“Vi kunne nå rigtigt langt, hvis de, som færdes dagligt omkring vandet enten i arbejdsøjemed eller i fritiden, ville tage deres efterladenskaber med hjem i det omfang, det kan lade sig gøre,” slutter Havheksen fra Østjylland, før hun stikker to røde poser i lommen og begiver sig ud på endnu en havfaldstur.

Når luften går af ballonen

“Jeg finder masser af balloner på stranden, hvor afsenderne jo ofte står skrevet med store bogstaver. Typisk stammer ballonerne fra de mange events, der afholdes rundt omkring.

2017, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad, var for eksempel ikke et specielt havmiljøvenligt år, hvad ballonaffald angår. Der var virkelig meget ballonaffald. Selvom ballonerne er fremstillet af naturgummi, ændrer det ikke ved, at de opløses og bliver til mikroplast,” fortæller Lene, der ikke oplever kommunerne som specielt lydhøre overfor problemet: “Det er som om, at det, der ryger op i luften, også forsvinder ud af bevidstheden, men ballonerne ender altså i vandet, når festen er forbi.”

Husk at elske naturen hele vejen hjem Et andet stort problem er de efterladenskaber, som mange naturelskere ikke tager med sig hjem, når de færdes på land eller til vands: “Jeg finder et utal af patronhylstre, som stammer fra jægerne, når de går på havjagt. Patronhylstrene er lavet af plastik og bliver efterladt i bunkevis – og det til trods for at for eksempel Land & Fritid kører en kampagne, hvor der for hvert returneret patronhylster doneres 10 øre til Jægernes Naturfond. Meldingen fra Land & Fritid er, at stort set ingen jægere returnerer patronhylstrene,” fortæller Lene, der undrer sig over, at man som jæger ikke har større respekt for naturen.

Du kan følge Lene havfaldsture på: –> facebook.dk søg på Ren strand med Havheksen

Havheksens råd til et renere havmiljø: > Meget havfald ville kunne undgås, hvis affalds– spandene var større, havde låg på og blev tømt hyppigere. Affaldet spredes, når enten blæsten eller dyrene flytter det rundt. > Indfør et mærkningssystem – et slags DNA af – fiskenet/grej, så ejermanden kan stilles til ansvar.

Det er lovpligtigt at indberette tabt grej, men mange gør det ikke. Måske årsagen kunne være ulovligt fiskeri? > Indfør strengere regler for skibes udtømning/ – dumpning af for eksempel olie og affald, nationalt som internationalt. Paraffinforurening er et stort problem i Østersøen, hvor paraffinen havner på stranden.

Havmiljøvogteren / #06 2019 –

7

FAKTA: Gode råd til produktion af havfaldsvæsener: –> Voksdug eller aviser på bordet, hvilket gør oprydningen meget lettere bagefter –> Masser af indsamlet havfald i forskellige størrelser, farver og former –> En god saks til at klippe for eksempel fiskegarnshår –> En sprittusch til at tegne ansigter –> En tube klar hobbylim

Lav fantasifulde havfaldsvæsener

8 – Havmiljøvogteren / #06 2019

Fotos: Casper Tybjerg

Alle læsere af dette magasin kan hurtigt blive enige om, at havfald er noget skidt, som ikke hører til hverken på kysten eller i havet.

Det hører til i skraldespanden. Men med en kreativ tilgang bliver havfaldet forvandlet til byggesten, der kan resultere i fantastiske havfaldsvæsner. Junior Havmiljøvogteren Laura og hendes familie tog på stranden for at samle havfald. Turen udviklede sig til en munter eftermiddag med saks, tusch og lim Det er en kølig dag ved Vesterhavet. 8-årige Laura har sammen med sin lillesøster, storebror, forældre og bedsteforældre klædt sig godt på for at modstå den friske havbrise, der suser ind fra vest. Mågerne er på vingerne og hilser med højlydte skrig, da vi løber ned igennem klitterne. Havluften føles forfriskende i lungerne.

Familien opdager ved et hurtigt kig langs den kilometerlange strand, at der er noget, som stikker i øjnene. Havfald. Det ligger der, så langt øjet rækker, i alle mulige størrelser, former og farver. Noget er mere synligt end andet, men en ting er sikkert. Der er nok af det.

Nyttige havfaldsposer Der har været godt gang i vinden de sidste par dage, og resultatet er tydeligt. Havet har i pålandsvinden hostet store mængder plastikflasker, plastiklåg, fiskeredskaber, sko, metaldåser, børster og andet havfald op på stranden. Det er et trist syn midt i den storslåede, rå natur, som burde være fri for den slags.

Laura er en kreativ sjæl, som elsker natur og dyr, og synet af alt havfaldet gør hende trist og frustreret. Hun hiver resolut

en havfaldspose op af lommen, imens hun står og kigger lidt modløst ud over mængderne af havfald. Man kan tydeligt se på ansigtsudtrykket, at hun grubler over, hvor store mængder havfald posen kan rumme. Men Laura er fast besluttet på at gøre en forskel ligesom alle andre Havmiljøvogtere.

Familien ignorerer havfaldet for en stund, imens der holdes konkurrence om, hvem der kan kaste sten længst ud i havet.

Laura er gået for sig selv med sin havfaldspose i hånden.

Pludselig lyser hun op og kalder på os andre. Hun har fundet et gammelt cykelsæde, et stort rødt plastiklåg og en sut, som hun har sat sammen. Hun spørger ivrigt, om vi kan se, at det er et ‘baby-cykel-dyr’. Det kan vi naturligvis sagtens, og vi er hurtigt med på ideen om at lave havfaldsvæsener.

Fantasien bliver sat fri, og vi ser pludselig helt nye muligheder i havfaldet. Ivrigt går vi alle i gang med at fylde vores havfaldsposer med farverige byggesten. Nu gælder det om at finde havfald i så mange forskellige størrelser, former og farver som muligt. Der går sport i at finde forskellige ting, der kan bruges til kroppe, hoveder, hår, hatte og andre accessoires.

Havmiljøvogteren / #06 2019 –

9

Kreativ proces med havfald Da poserne er fyldt til bristepunktet, og vi har ladet os inspirere til havfaldsvæsener, vender vi snuden hjemad. På vejen køber vi en tube lim og en sprittusch. Hjemme bliver et bord ryddet, og tre generationer er lynhurtigt grebet af den kreative proces.

Selv farfar er opslugt. Han bygger rumraketter af plastiktuber, imens pigerne fokuserer mere på menneskelignende havfaldsvæsener, og storebror laver havdyr.

En gammel termokande udgør en glimrende krop, en gammel børste bliver til et overskæg, fiskegarn bliver til hår, imens plastiklåg bliver til øjne og knapper. Der er ingen facitliste, og kun fantasien sætter grænser. Efterhånden som havfaldsvæsenerne tager form, dukker deres personlighed frem. Derfor giver vi dem navne, som for eksempel Flash, Cola-Karen og Termo-Thais.

Et hav af oplevelser venter de 8-14 årige Hvis du selv er Havmiljøvogter, kan du tilmelde dine børn eller børnebørn Havmiljøvogter Juniorkampagnen. Den eneste betingelse er, at de kan modtage post på din adresse, så vi kan sende materialer til jer i én kuvert og spare på portoen.

Pludselig er hele eftermiddagen gået, og resultatet er en række sjove og fantasifulde skabninger. Vi tager Termo-Thais og de andre rødder med ned på stranden for at lege med dem. Vi har haft en herlig dag. Først i frisk luft på stranden og efterfølgende med den kreative modellering omkring bordet derhjemme.

Der er allerede mere end 1.000 børn og unge, der har modtaget en sjov quizbog, klistermærker og et sejt stofmærke til at sy på tøjet. Det får nye juniorer også, og i år er der endda en ekstra overraskelse: En fribillet til Nordeuropas største akvarium, Den Blå Planet, som sendes til både nuværende og nye juniorer.

Havfaldsvæsenerne var den dag, på deres egen underholdende vis, med til at sætte fokus på plastforureningen og samtidig få fjernet en stor bunke havfald fra stranden. Afslutningsvis blev de fantasifulde skabninger udstillet på børnenes skole, inden de til sidst endte, hvor al havfald hører til. Nemlig i skraldespanden.

Ligeledes får juniorerne deres helt eget kort, så de kan hente havfaldsposer og -sække. Oven i købet er der en lille konkurrence om en lækker og nyttig gave – så der er al mulig grund til at melde næste generation ind nu. Og måske er den vigtigste, at Havmiljøvogterkampagnen er en god lejlighed til at tale om vigtigheden af at passe på Havets ambassadører – 2019 – vores natur og miljø.

Udstil havfaldsvæsener og spred budskabet om havfald

Havets ambassadører

1) Vis os dine sjoveste, smukkeste, farligste eller mest mystiske havfaldsvæsener på Havmiljøvogterens Facebookside. Vi glæder os til at se, hvilke væsener I mødte på netop jeres strandtur!

2) Lav en udstilling af havfaldsvæsener, for eksempel i din SFO eller på det lokale bibliotek. Du kan også starte en konkurrence med klassekammeraterne om, hvem der kan lave det væsen, der ligner et ægte havdyr mest.

Husk på at hvert havfaldsvæsen bidrager til, at plastik og andet svært nedbrydeligt affald bliver fjernet fra naturen. Aktiviteten kan foregå på alle årstider, og kan give sjove havfaldsindsamlingsture for hele familien. Især efter en god omgang pålandsvind kan man finde mange byggeklodser på stranden.

Husk at havfaldsvæsenerne ikke skal tilbage på stranden, når projektet er slut. I stedet skal delene i skraldespande, så de kan sorteres til genanvendelse eller forvandles til elektricitet og varme.

10 – Havmiljøvogteren / #06 2019

Er du selv Havmiljøvogter, så meld junior til på hjemmesiden –> havmiljøvogter.dk

Foto: Per Ring Henriksen (privat)

Ny ansvarlig chef for Havmiljøvogterkampagnen i 2019 Orlogskaptajn Per Ring Henriksen er udnævnt til chef for Nationalt Maritimt Operationscenter ved Søværnskommandoen og er dermed også ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen.

Men han var faktisk med fra starten.

Tilbage i 2004 blev ubådsvåbnet i Danmark nedlagt, og chefen for ubådene Sælen og Kronborg dykkede ud. Per Ring Henriksen gik i land og kom til det daværende SOK som stabsofficer.

– Det var samtidig med, at Havmiljøvogterkampagnen blev sat i søen, så jeg var skam mere end bekendt med kampagnen, da jeg startede som chef for NMOC her i starten af 2019, fortæller chefen.

En kæmpe forskel – Og jeg skal da også love for, at der er sket noget siden 2006. Vi startede ud med 6.000 opmærksomme sejlere, der også hjalp med at melde olieudslip, og nu har vi 22.000 engagerede Havmiljøvogtere, der i den grad tager ansvar.

– Der bliver stadig holdt øje med oliesvineri, men der er så sandelig også kommet fokus på alt det havfald, der finder vej til vores

Foto: Fra artikel i Berlingske 31.05.03 “Operation på dybt vand”

Ubådschef dukker op i ny rolle:

farvande, kyster og strande. Og Havmiljøvogterne nøjes ikke med at italesætte problemet. De gør noget ved det. Hver dag samler frivillige havfald på strandene – og det gør en kæmpe forskel for miljøet og gør det meget mere indbydende at bruge vandet og sandet i Danmark, understreger Per Ring Henriksen.

Bliv ved – det nytter – Som chef ved jeg, hvor vigtigt det er med tillid og gensidig respekt. Og det er præcis, hvad jeg oplever i “Havmiljøvogterkorpset”. Det er et agilt, fasttømret team, der kender sin opgave og går til den med krum hals. Vigtige kvaliteter som både jeg og vores øverste chef, kontreadmiral Torben Mikkelsen værdsætter.

– Herfra skal der derfor lyde et “tak for indsatsen” med ønsket om, at alle også vil være med i det nye år. For vi gider ikke havfald i dansk farvand, og vi vil også fremad understøtte den store indsats, som vores 22.000 Havmiljøvogtere gør til lands og til vands, slutter Orlogskaptajn Per Ring Henriksen.

Kan vi hjælpe med at hjælpe?

I Havmiljøvogterkampagnens hovedkvarter får vi tit henvendelser fra foreninger med tilknytning til havmiljøet i forbindelse med arrangementer, møder og events. Her hjælper vi gerne med at sende relevante materialer, som for eksempel poser og sække samt brochurer, tilmeldingskuponer og bladet “Havmiljøvogteren”, som du nu sidder med.

Ligeledes har vi fået et fint Havmiljøvogtertelt af Spar Nord Fonden, som vi også kan låne ud, hvis vi ikke selv deltager til arrangementer eller har en anden aktivitet samtidigt. Så tøv ikke med at sende os en mail på havmiljoevogter@mil.dk eller send en besked til os på Facebook. Vi har dog en vigtig bøn til alle aktive for-

eninger: Skriv endelig i god tid, da det tager lidt tid at ekspedere og sende materialer, ligesom det giver os mulighed for eventuelt at booke teltet til jer.

FAKTA: Allerede nu har Havmiljøvogterkampagnen deltaget i flere arrangementer og messer i 2019 og mere end 20 foreninger har modtaget materialer til deres klubaktiviteter – tak for det, vi er glade for at hjælpe med at hjælpe.

Havmiljøvogteren / #06 2019 –

11

En særlig hilsen:

Den Blå Planet inviterer Junior Havmiljøvogterne på en oplevelse under vandet

Alle nuværende Junior Havmiljøvogtere, og alle der tilmelder sig i denne sæson, får en fribillet til Den Blå Planet, Nordeuropas største akvarium – helt kvit og frit!

Den Blå Planet er mere end Danmarks Akvarium. Det er en enestående rejse ned i oceanet med hajer og rokker, havskildpadder og moræner samt alle koralrevets festlige og farverige fisk.

Det er et fantastisk besøg i tropiske søer og floder med elektriske ål og piratfisk samt et spændende kig ned i de nordlige søer, åer og farvande med ulveål, barske gedder og havtasker.

I år er der særligt fokus på koralrevet, som huser nogle af verdens mest utrolige skabninger. Og heldigvis har Den Blå Planet udover en interaktiv og meget levende udstilling masser af gode bud på, hvordan vi alle kan gøre en indsats for at give de blegnende koraller deres smukke farver igen.

Et nyt samarbejde – Den Blå Planet er ligesom Havmiljøvogterkampagnen optaget af at lære nye generationer at passe på vores natur og gøre en aktiv indsats for at beskytte den. Det er derfor også oplagt at etablere et samarbejde om havmiljøet med Den Blå Planet, siger Birgitte Vagnholm, der til daglig er ansvarlig for Forsvarets Havmiljøvogterkampagne.

– Vi er meget taknemmelige for den gavmilde donation af 1.300 fribilletter og glade for at kunne fortælle, at Den Blå Planet også er blevet officielt udleveringssted for Havmiljøvogterkampagnen. Besøgende Havmiljøvogtere i alle aldre kan således hente havfaldsposer og -sække på Den Blå Planet, blot de fremviser deres Havmiljøvogterkort, fortæller Birgitte Vagnholm.

Havets stemme Lars Skou Olsen, der er kurator og ansvarlig for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet, fortæller, at akvariet glæder sig til at byde endnu flere unge velkommen under vandet.

12 – Havmiljøvogteren / #06 2019

– Den Blå Planet er havets stemme og en aktiv naturambassadør. Vores mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for havets forunderlige liv. Det er derfor helt oplagt, at vi støtter den gode sag, som Havmiljøvogterkampagnen er. Jo tidligere børn bliver bevidste om naturbevarelse, des bedre, siger Lars Skou Olsen.

De gør noget!

Der er masser af miljøbevidste børn, og Havmiljøvogterkampagnen har da også vakt stor interesse blandt unge, der flittigt henter poser på de mange udleveringssteder og aktivt går ud og samler havfald på strandene. Sammen med hinanden eller sammen med familien.

– De gør en kæmpeforskel og er med til at påvirke andre unge til at tænke sig om og lade være med at smide skrald i havet eller på strandene. Og de som samler smider ikke, men inspirerer deres omgivelser, slutter Birgitte Vagnholm.

FAKTA: Junior Havmiljøvogterkampagnen henvender sig til børn og børnebørn af Havmiljøvogtere, og de 8-14 årige skal derfor have et familiemedlem, der er Havmiljøvogter, som de kan modtage post hos.

Tilmelding af både unge og voksne kan ske på –> havmiljøvogter.dk

Fotos: Den Blå Planet

Havmiljøvogteren / #06 2019 –

13

NY alarm-app til søens folk

Sejlere kan snart slå alarm og opgive deres position med et enkelt tryk på mobiltelefonen. Alarmen går så direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), der står for at sætte redningsaktioner i gang Den nye app er udviklet af Sejlsikkert og bliver tilgængelig i App Store og Google Play i løbet af foråret. App’en kan bedst beskrives som en maritim udgave af 1-1-2 app’en, hvor man hurtigt kan få fat i en ambulance i nødsituationer til lands.

Sten Emborg, der er specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd fortæller: – Der findes allerede nødkaldsudstyr til både, som afgiver positionen, men disse er dyre – og jeg vil tro at 90% af sejlere i lette både i dag bruger deres mobil som livline.

Klar i løbet af foråret Sejlsikkert Alarm er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden og kan downloades i løbet af foråret, så kig efter den, der hvor du henter apps og læs i øvrigt mere på det postkort, der er vedlagt sæsonpakken fra Havmiljøvogterkampagnen.

– Vi håber og forventer at rigtig mange sejlere downloader app’en, som er et vigtigt supplement til de øvrige sikkerhedsforanstaltninger om bord på bådene, slutter Sten Emborg.

Kan redde liv Sejlsikkert Alarmen er gratis og kan redde liv på vandet, da sejlere i problemer ofte er usikre på deres position og det er afgørende, at JRCC har præcise informationer for at kunne sætte redningsaktionen i gang på det rette sted.

– Udover at slå alarm, kan app’en også bruges til at tracke bådens rute, og sejlere kan indtaste deres sejlrute og forventede ankomst. På det oplyste ankomsttidspunkt modtager sejleren en SMS fra en kontaktperson på land efter eget valg, og sejleren skal så bekræfte, at båden er i havn eller forsinket. Hvis det ikke bliver bekræftet, at sejleren er i god behold, alarmeres JRCC automatisk, forklarer Sten Emborg.

14 – Havmiljøvogteren / #06 2019

FAKTA: Den nye app er en alarm app og skal ikke forveksles med Stop Olien app, som kan bruges til at få nye havfaldsposer og melde olieudslip til Søværnskommandoen.

Hvis du ikke allerede har den, kan den også hentes i App Store og Google Play.

Forunderligt havmiljø:

Dødningehånd

– den danske koral (Alcyonium digitatum) De fleste forestiller sig, at man skal rejse mod varmere egne for at opleve koraller, men det er ikke tilfældet. Der lever nemlig også koraller i Danmark! Dødningehånd er en dansk koral, som er almindelig udbredt. Finder man en dødningehånd opskyllet på stranden, kan man, i den bruskagtige koralvæg, skimte de mange små huller, hvor polypdyrene har siddet.

Dødningehåndens hvide, gule eller orange kolonier har smalle udposninger, som kan minde om opsvulmede fingre. Deraf kommer det gamle og lidt makabre navn ‘Dødningehånd’.

Dødningehånd danner ikke rev ligesom mange tropiske arter af koraller. Den er en såkaldt blødkoral, og den trives bedst i koldt vand. De bløde koraller har brug for at fæstne sig på hårdt underlag, for eksempel sten, skaller, vrag eller pæle.

Sidst på året stopper koraldyrene med at æde og trækker sig i stedet ind i korallen for at producere æg og sæd. Befrugtningen sker ude i vandet, når korallerne gyder i løbet af december og januar. Efter en uges tid klækker de små larver og starter søgningen efter et fast underlag, hvor larverne kan fæstne sig og starte forvandlingen til polypdyr. En ny koloni er startet.

FAKTA: Finurlige fakta om dødningehånd > De små polypdyr trækker sig lynhurtigt ind – i korallen, hvis de bliver skræmte. > Kan blive 20-25 cm høje med ‘fingre’, – der er ca. 3 cm tykke. > Den eneste koralart i danske farvande.

– > Lever i 20 til 50 år.

–

Foto: Casper Tybjerg

Egentlig er korallen en koloni af utallige små dyr, der lever sammen. Hvert lille polypdyr er forsynet med otte fjerformede tentakler, der stikker ud overalt på koloniens overflade. Tentaklerne bruges til at filtrere fødeemner ud af vandet. På tentaklerne sidder en masse små bevægelige fimrehår (også kaldet cilier), der ved hjælp af rytmiske sammentrækninger skaber en vandstrøm ned i polyppen. Herved bliver polyppen forsynet med både ilt og føde i form af små dyre- og planteplankton-partikler. Dødningehånd trives bedst på steder med

kraftig vandgennemstrømning. Kolonien er ikke afhængig af lys, og den findes derfor på dybder helt ned til 50 m.

Havmiljøvogteren / #06 2019 –

15

Velvillig bistand fra Henrik Sørensen og Palle Ove Nielsen fra Norddjurs Kommune sikrer, at Lene Westermann Støve nu kan bidrage endnu mere til Havmiljøvogterkampagnen.

Den første havfaldsposedispenser Som en test er der nu opsat en dispenser med havfaldsposer i Norddjurs Kommune Det var en stolt Havheks – som Lene Westermann Støve kalder sig selv – der kunne fylde de første havfaldsposer i den nye dispenser, som er placeret ved nedgangen til den flotte strand ved Polderrev i Norddjurs Kommune.

Lene har nu et lager af helt specielle havfaldsposer og nøglen til dispenseren, så alle får mulighed for at tage en pose med på turen, når de benytter den populære strand. Den har nummer F315 og ligger perfekt med parkeringsplads og en dejlig badebro, der gør den til et populært udflugtsmål ved Grenaa.

Særlige poser

To tilfredse Havmiljøvogtere, Lene Westermann Støve og Henrik Holst Christensen ved strandnummer F315. De venter spændt på at se, om havfaldsposerne i fremtiden bliver brugt lige så flittigt.

Sådan foregår det Opstillingen i Norddjurs Kommune er en test, som er kommet i stand takket være et samarbejde mellem Havmiljøvogterkampagnen og Norddjurs Kommune. Fokus ligger på at teste dispenserens evne til at modstå vind og vejr.

– Af samme årsag bliver der ligeledes opsat en dispenser ved Vesterhavet, hvor vejret er hårdest. Salt, sand og blæst er nogle barske legekammerater. Men vi glæder os til at se masser af poser ved affaldscontainere og opsamlingssteder på strandene, fortæller Henrik Holst Christensen.

Fremtiden Lene Westermann Støve håber, at hun får travlt med at fylde dispenseren op.

Havfaldsposerne adskiller sig fra de for Havmiljøvogterne så velkendte poser ved at være uden snor. Til gengæld har de fire snipper, der kan bindes sammen. Det er sket for at forhindre, at nogen bare trækker en hel rulle og lader den flagre rundt på stranden.

– Det er meningsfyldt arbejde, og jeg håber, jeg får travlt.

Heldigvis er det lige på min hundelufterute, så det bliver nemt at holde øje. Poserne er til for at blive brugt – og det er dejligt for os alle sammen, siger hun med et stort smil, mens hun låser dispenseren.

Henrik Holst Christensen, der har været med til at udvikle den nye dispenser, forklarer: “De traditionelle poser er sværere at skille ad end de nye, og det skal være nemt at tage en pose med. Derfor hænger poserne sammen med hinanden i en lillebitte perforering, så alle nemt kan trække én, når de går forbi.”

Ambitionen med “projekt posedispenser” er at få havfaldsposer på de danske strande helt på linje med de “hundeposer”, der ofte ses på offentlige arealer. Den store forskel er dog, at havfaldsposerne altid skal være i nærheden af affaldscontainere eller skraldespande.

– Samtidig har vi lavet en pose i let genbrugeligt materiale og med snipper frem for hanke. Det sidste skyldes, at der er en afgift på poser med hank, og at vi gerne ville have en pose med lidt ekstra plads, fortæller han.

I hele testperioden arbejder Havmiljøvogterkampagnen derfor sammen med Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO). Tanken er at få et samarbejde med kystkommunerne om opsætning af dispensere samt affaldsindsamling på strandene, der er et kommunalt anliggende.

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Forsvarets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm Tekster: Casper Tybjerg, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 41.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S