Havmiljøvogteren – #05 – efteråret 2018

Havmiljøvogteren – EFTERÅRET 2018 – #05

Danske farvande på kryds og tværs Junior havmiljøvogter på havfaldsjagt

–

Side 2

Stig kan holde vejret i 22 min.

–

Side 8

Bornholms helte – Inspirerer andre havmiljøvogtere Side 12

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som havmiljøvogtere.

SEJLADS 1:

29 fods sejlbåd Navn: Fraggel Distance: 65 sømil

Ingen havfald i sigte!

I det første nummer af Havmiljøvogteren var vi ude at dykke med den dengang 10-årige Mikkel Tybjerg. Der er løbet meget vand gennem bælterne siden, og i dag er Mikkel en af mange aktive junior havmiljøvogtere. Han har brugt sommeren på at sejle på kryds og tværs af danske farvande på udkig efter havfald

2 – Havmiljøvogteren / #05 2018

SEJLADS 2:

SEJLADS 3:

Forskningsskibet R/V AURORA Distance: 80 sømil

47 fods sejlbåd Navn: On Top Distance: 360 sømil

Total distance 505 sømil (ca. 935 km)

Havmiljøvogteren / #05 2018 –

3

“Hvor langt skal man væk fra kysten, før der ikke er mere havfald at se?” Da Mikkel stillede det spørgsmål i april, var han ikke klar over, at det blev startskuddet til tre sejladser gennem dansk farvand. Men gode spørgsmål fortjener gode svar. Udstyret med kikkert, diverse vandprøvetagere, en portion nysgerrighed samt et ønske om, med egne observationer, at være med til at gøre en forskel, drog Mikkel på togt.

Langt de fleste har set havfald langs kysten, og heldigvis er vi mange, der giver en hånd med, når der skal ryddes op.

Men hvor kommer havfaldet fra? Er havet helt fyldt op med det? For at finde svar er man nødt til at bevæge sig ud på bølgen blå.

Tre sejlture, 505 sømil Mikkel deltog på tre vidt forskellige sejladser i løbet af sommeren. Den første fokuserede på Aarhus Bugt, den anden gik mod øst over Kattegat, og den tredje gik fra Sjælland mod nord gennem Kattegat og derefter tværs gennem Skagerrak.

Undervejs blev der holdt behørigt udkig og taget punktvise prøver af både overfladen og dybereliggende vandlag.

Der viste sig en tydelig tendens.

“Når vi var langt væk fra kysten, så jeg ikke et eneste stykke havfald på overfladen. Når vi var tættere på kysten, og særligt i nærheden af større byer eller badestrande med mange mennesker, var det anderledes. Her kunne vi bjærge plastikposer, is-indpakning, flamingo og lignende. På et tidspunkt kom der endda sejlende en badetøffel forbi, som jeg fangede med bådshagen. Tøflen havde et billede af Elsa fra filmen ‘Frost’ samt en masse farverige plastikkrystaller på. Den passede til min lillesøsters højre fod, så jeg gav den til hende. Nu vil hun gerne med ud at lede efter den, der passer til venstre,” fortæller Mikkel med et smil.

“Jeg havde frygtet at se en masse plastik flyde rundt herude, og jeg er glad for, at det ikke var sådan. Nordpå, gennem Kattegat, og på tværs af Skagerrak var vandet krystalklart.

Der var ikke et eneste stykke havfald i sigte. Vi var til gengæld omgivet af flotte havfugle som mallemukker og suler, vi så masser af marsvin og endda et blås fra en hval. Men jeg var ked af at se, hvor meget skidt der flyder ud fra byer, strande og havne. Jeg ville ønske, at alle mennesker ville lære at bruge en skraldespand.”

Det usynlige problem Den unge havmiljøvogter har ret i sin observation. En stor del af det affald, som ender i havet og dermed bliver til havfald, har sin oprindelse fra land. Mængden er størst omkring større byer, og efter en rekordvarm sommer i særdeleshed også ud for badestrande.

Havfald, som kan flyde, bliver taget i fralandsvind og ført over betragtelige afstande, indtil det rammer ny kyst. Havfald, som synker, bliver liggende på havbunden. Men ude af øje betyder ikke, at problemet er forsvundet. Når vinden vender, kommer store mængder havfald nemlig tilbage på kysten.

Vejret kan være barskt på havet, og med tiden bliver havfaldet nedbrudt i mindre og mindre dele. De største stykker,

4 – Havmiljøvogteren / #05 2018

makroplast, bliver gradvist nedbrudt til mikroplast (diameter fra 5 mm til 0,01 mm). Mikroplasten nedbrydes over tid yderligere til nanoplast (diameter under 0,0001 mm). Her er tale om så små plaststykker, at de ikke kan ses med det blotte øje.

Men selvom plaststykkerne er usynlige, er de stadig et stort problem, fordi de er så små, at de optages i fødekædernes laveste led, fx af muslinger, fiskelarver og krebsdyr. Når disse byttedyr bliver ædt af krebsdyr eller fisk, som bliver ædt af endnu større krebsdyr eller fisk, følger plastikken med, og ophobes gennem fødekæden. Til sidst ender problemet direkte tilbage på vores eget middagsbord.

Der bliver pt. forsket i, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser mikro- og nanoplast i fødevarer har, men konklusionerne er uklare. En ting er helt sikkert, og det er, at det ville være bedre at undgå plastforureningen helt.

Et usynligt problem er svært at bekæmpe, hvorimod et problem, der kan ses, er nemmere at håndtere. Derfor er vi glade for, at så mange havmiljøvogtere bruger havfaldsposerne og hjælper med til at placere havfaldet, hvor det hører til, og det er i skraldespanden. I samlet flok kan vi gøre en forskel, så lad os endelig fortsætte den gode indsats.

Foto: Casper Tybjerg

FAKTA: Plaststørrelser Makroplast: Alt plast som kan ses med det blotte øje

Mikroplast: Plastpartikler fra ca. 5 mm – 0,01 mm

Nanoplast: Plastpartikler mindre end 0,0001 mm

Havmiljøvogteren / #05 2018 –

5

Kontant afr Fonden til N Nivå Kajakklub var en af de heldige klubber, der i foråret løb afsted med tusind kroner sat på højkant af Spar Nord Fonden. Havfaldsdagen, hvor der blev samlet havfald i stride strømme, har betydet tilgang af endnu flere havmiljøvogtere

6 – Havmiljøvogteren / #05 2018

regning fra Spar Nord Nivå Kajakklub Bortkomne fodbolde, fiskebøjer, plastikposer og papkasser.

Nivå Kajakklub lagde sig i foråret i selen og samlede affald for at vise deres støtte til Havmiljøvogterkampagnen og modtog tusind kroner som kvittering for hjælpen. Formand Susanne Braucke fortæller: “Vi er en klub med 90 medlemmer, hvor folk hellere end gerne stiller op, når der er brug for hænder til alle mulige forskellige projekter. Det kan være alt fra maling af klubcontaineren til rengøring af lokaler og i dette tilfælde indsamling af havfald. Det var et af klubbens nye medlemmer, som havde spottet kampagnen, og så gav vi den et skud.”

Løft i flok for miljøet Spar Nord i Helsingør har haft kontakten til Nivå Kajakklub i forbindelse med kampagnen, hvor foreninger kan vinde tusind kroner, hvis de melder sig til at gøre en indsats for havmiljøet. Philip Darling, der er kundemedarbejder i erhvervsafdelingen, siger: “Vi har været rigtig glade for at være en del af havmiljøvogterkampagnen, der belyser det voksende problem med havaffald. Problemer i dette omfang kan ikke løses fra dag til dag, men kræver at man er villig til at gå det første skridt og derefter sætte den ene fod foran den anden. Det er altid godt at løse problemer i fælleskab, og derfor sætter vi

stor pris på, at Nivå Kajakklub har gjort en aktiv indsats for at vise deres støtte til kampagnen og til miljøet. Vi håber på at se endnu flere foreninger og kunder, der vil stå sammen med os og hjælpe med at bedre vores fælles havmiljø.”

Synlig sidegevinst En sideeffekt har været, at flere medlemmer af Nivå Kajakklub sidenhen har meldt sig som havmiljøvogtere. Susanne Braucke uddyber: “Vores havfaldsdag har helt klart vakt interessen for Havmiljøvogterkampagnen. En sidegevinst mere er, at vi sammen med Sletten og Rungsted kajakklubber prøver at få fælles havmiljøarrangementer op at stå.”

De tusind kroner til Nivå Kajakklub blev et supplement til årets sommerfest i klubben. Susanne slutter: “Tusind kroner gør måske ikke en nævneværdig forskel, hvis de blot hældes ned i klubbens pengekasse, så vi besluttede at bruge dem til at gøre sommerfesten endnu hyggeligere og dermed lade så mange som muligt få glæde af de penge, vi havde været fælles om at vinde.”

Det er nemt at gøre noget godt for havmiljøet, når man i forvejen befinder sig på vandet det meste af tiden.

Stop en pose i kajakken og saml det op, du møder på din vej i stedet for at lade det ligge.”

Susanne Braucke

Havmiljøvogteren / #05 2018 –

7

INTERVIEW: Stig Åvall Severinsen

Stig holder

vejret

Ud over at Stig Åvall Severinsen kan holde vejret under vand i 22 minutter og har fire verdensrekorder i fridykning, føler han en nær tilknytning til havet.

Han har vigtige budskaber på hjerte og sender i dette interview en varm tak til alle havmiljøvogtere

Hvornår og hvordan opdagede du, at du var glad for vand?

Allerede de første ni måneder i mors varme mave var skønne, så jeg tænkte, det var noget, jeg gerne ville fortsætte med.

Da jeg voksede op med en båd, som hele familien tog på langfart i, samt en stor swimmingpool i baghaven, mente mine forældre, det var bedst, at jeg lærte at svømme tidligt og føle mig helt tryg ved vand. Så jeg gik til babysvømning og elskede det.

Jeg opdagede, at jeg for alvor var vild med vand (og særligt at dykke), når jeg lavede konkurrence hjemme i poolen

8 – Havmiljøvogteren / #05 2018

sammen med min lillebror og min nabo. Legen i poolen gik ud på at smide gummidyr ud i vandet og samle så mange som muligt på kun én mundfuld luft. Det var simpelthen så sjovt. Da jeg vandt hver eneste gang, blev det naturligvis kun endnu sjovere!

Hvad husker du som den største oplevelse, du har haft under overfladen?

Som barn elskede jeg at springe ud fra båden og dykke efter muslinger og sten. Hver sommer var vi også flere uger i Sydeuropa, hvor min bror og jeg befandt os mere under end over vandoverfladen.

FAKTA: Fire af Stig Åvall Severinsens rekorder Dynamisk med finne: 225 meter Dynamish uden finne: 186 meter Statisk vejrholdning med ilt: 22 minutter Dyk under is med monofinne: 152,4 meter

En af mine største sportslige oplevelser var, da jeg satte min første officielle verdensrekord i fridykning. Det var i sommeren 2003, og jeg havde trænet helt afsindigt hårdt. Det var en glædesrus som et vulkanudbrud at bryde vandoverfladen og vide, at man havde nået en stor drøm.

Hvis jeg skulle vælge den største naturoplevelse, må det være at fridykke med spækhuggere i Nordnorge. Forestil dig at ligge mellem en hel familie med 16 tonstunge spækhuggere og bare være en flue på væggen dernede i deres hjem. Nogle gange ‘bumpede’ de lidt til mig, bare sådan for sjov – og helt sikkert for at skabe kontakt.

Du er født og opvokset i Danmark, men har rejst i store dele af verden og oplevet havets variation.

Er der noget, som gør danske farvande særlige sammenlignet med resten af verden?

Det specielle ved Danmark er den store variation, man kan opnå inden for ganske få kilometer. Man kan dykke på stenrev, lave strømdyk, samt dykke hele året og se, hvordan flora og fauna ændrer karakter. Da jeg er uddannet havbiolog, kender jeg også en del til havet og alle dets indbyggere, og der er faktisk rigtig meget at se – og vise andre – bare ved lige at stikke hovedet under vand.

Havmiljøvogteren / #05 2018 –

9

Havfald er et ord, vi har opfundet. Desværre ender alt for meget affald i danske farvande og bliver dermed til havfald. Hvad synes du om det?

Det skærer mig simpelthen i hjertet, når jeg ser havfald ude i naturen. Særligt fordi jeg ved, at meget af dette affald ikke forgår de næste mange hundrede år, så vores børn og børnebørn også vil blive påvirket af det.

Danmark er et land, som gør forholdsvis meget for miljøet, men stadig oplever jeg store ændringer i livet under overfladen.

Der var simpelthen mange flere fisk og aktivitet for 20 år siden.

Det kan skyldes mange ting, men forurening gør bestemt ikke tingene bedre.

Det gør mig oprigtig ked af det, når jeg oplever total mangel på respekt (eller forståelse) for naturen, fx når folk hensynsløst smider cigaretskodder, papir eller plastik fra sig. Hvis man ikke er dykker, kan man bare gå gennem en park eller forbi populære badestrande for at bevidne det svineri, mange efterlader sig.

Har du selv bevidnet større mængder havfald i dansk farvand?

Jeg har desværre set masser af gamle fiskenet og store stykker plastik. Men den værste forurening er jo den, man ikke ser.

Det er den kemiske forurening og mikroplastik, der er bittesmå stykker plastik, som flyder rundt i havet de næste 500 år, og som gradvist spises af både dyr og mennesker. Det starter i bunden af fødekæden hos de mindste dyr. Når de større dyr så jager, og vi mennesker i sidste ende spiser de største rovdyr, så får vi plastik og kemi ind i kroppen, da det er blevet ophobet i dyrenes fødekæde via en proces, som kaldes bioakkumulation. Det er helt katastrofalt. Flere steder anbefaler man allerede nu at begrænse måltider med fisk til et par gange om ugen. Det er yderst trist, og det er noget, vi må forholde os til.

Hvad betyder det for din oplevelse af maritim natur, der hvor den er upåvirket af forurening?

At opleve en uberørt hav, får mit hjerte til at synge. Når man mærker friskheden og livskraften i havet, er det ofte langt væk fra byer og havne. Så ser man dyre- og planteliv florere og mærker bedre, at man selv er i live.

Når du er på, i eller ved havet, hvad gør du så selv for at undgå at forurene?

Når jeg er ved eller i vandet, så sørger jeg altid for at have væske med i en aluminiumsflaske. Jeg er ikke nogen engel, og jeg kan også have en plastikflaske, men så sørger jeg

10 – Havmiljøvogteren / #05 2018

for, at den er bundet til min dykkerbøje eller ligger nede i min dykkertaske, så den ikke bliver til havfald.

En del af havmiljøvogterkampagnen er målrettet børn mellem 8-12 år. Har du nogen tips til forældre eller bedsteforældre, som ønsker at engagere deres børn til at værne om havmiljøet?

Havmiljøvogterkampagnen er bare genial. Særligt fordi det er så nemt at engagere sig, og fordi man sammen med mange andre løfter en tung opgave i fællesskab. Jeg har fx selv den smarte App på min telefon. Da de fleste børn mellem 8-12 år har en smartphone eller adgang til en tablet, synes jeg, at det med App’en er en sjov ting at lave sammen. Også for de ældre generationer, for så kan deres børn og børnebørn lære dem nyt om teknologiske moderne løsninger.

Afslutningsvist vil jeg give en stor varm tak til alle, som gør en indsats for at værne om havet. Når man gør noget på helt frivillig basis, kommer det fra hjertet, og den slags har jeg stor respekt for.

I Egense Sejlklub får medlemmerne både i pose og sæk Egense Sejlklub, som holder til lige der, hvor Limfjorden løber ud i Kattegat, har taget Havmiljøvogterkampagnen til sig. De røde havfaldsposer og sække er eftertragtede hos medlemmerne, der samler havfald som aldrig før Der er for længst taget hul på den fjerde kasse med havfaldsposer og sække på molen i Egense. Bettina Nielsen, sekretær i Egense Sejlklub, siger: “De røde poser og sække er eftertragtede. Mange har samlet affald gennem mange år, men nu er det blevet synligt, at vi er et fællesskab af både unge og gamle, der sammen gør en indsats for at holde havnen og vandet fri for havfald. Der er ingen tvivl om, at poserne har en stærk signalværdi, som folk gerne vil bakke op om. Og så er de blevet lige så naturlige at bruge som redningsvesten, når man stikker til søs.”

Populær “Vild-med-vand-havn” Egense Sejlklub er populær blandt børn og unge. Bettina Nielsen fortæller: “I 2018 fik vi i løbet af det første halvår 65 nye juniormedlemmer mellem 0 og 17 år. Jeg tror, at tilgangen skyldes vores skarpe profil som ‘Vild-med-vand-havn’, hvor vi har sat fokus på de tre emner: Sikkerhed, interessen for vandkanten og sidst, men ikke mindst, havmiljøet. Og netop havmiljøet understøttes på bedste vis af Havmiljøvogterkampagnen og de røde poser og sække. Hver gang vi har et arrangement for børn og de unge, benytter jeg lejligheden til at tale om havmiljø. De får de gode vaner ind tidligt i livet, og det tror vi på er vejen frem.”

Et af trækplastrene i den lille FLID-havn er de maritime børnearrangementer. I juni kunne børn og unge fx komme og høre om, hvad der ligger på bunden af havnen, og hvad man kan gøre, for at havet og naturen på land bliver renere og fri for affald og plastik.

Som ringe i vandet Masser af medlemmer og et varieret udbud af arrangementer i løbet af kalenderåret, som folk bakker op om. Bettina giver sit bud på klubbens og havnens massive succes: “Vi har en flok ildsjæle, der virkelig brænder for både havnen, klubben

og i særdeleshed for det rene havmiljø. Vi tør sætte fokus på de ting, der betyder noget, og når budskabet kommunikeres klart, så ved folk, hvad de kan forvente. Successen breder sig som ringe i vandet, snakken går, og folk vil gerne være med i fællesskabet om noget, der giver værdi.”

Der er de seneste år opstået en særlig kultur på havnen.

Bettina slutter: “Siden vi begyndte at tale så tydeligt om havmiljø, er der ingen børn eller voksne, der smider affald på vores havn, for hvis de gør, får de straks besked på, hvor skraldespanden står.”

FAKTA: > Egense Sejlklub afholder i 2018 16 arrangementer, – hvor der hver gang er et nyt tema på plakaten, herunder Havmiljøvogterkampagnen > Rundt om Egense Havn ligger der sommerhuse – og også en campingplads, hvorfor klubben har medlemmer fra hele landet samt Sverige, Norge og Grønland > Egense Sejlklub er også aktive i nærmiljøet her– under på de to lokale skoler, hvor der tales meget om havmiljø > Langs kysten ved Egense-Mou-Dokkedal kan – man “snuppe” en havfaldspose og samle affald bl.a. på den nye fem kilometer lange trampesti fra Mou Bro sejlklub til Egense Sejlklub > Er man nysgerrig eller ønsker information og ideer – til at synliggøre havmiljøvogterkampagnen, er man velkommen til at kontakte Egense Sejlklub på tlf. 98310057 eller mail: egense-sejlklub@live.dk

Havmiljøvogteren / #05 2018 –

11

Miljøpedellerne – Bornholms unge helte På Bornholm holder 10 engagerede miljøpedeller fanen højt og stranden ren Fra den lille og godt fyldte lastbil vifter havmiljøvogterfanen lystigt i vinden, mens Mike Christensen gasser lidt op og kører et par hundrede meter længere hen ad vejen. Her ved havnen, neden for Hammershus ruiner, er han og hans kolleger igang med endnu en tur med affaldsopsamleren.

“Det er en smuk arbejdsplads, men det er uhyggeligt, at jeg på under to minutter kan få samlet en hel pose, og at vi snildt får fyldt en sæk ved at gå bare 100 meter langs vandet,” siger Mike og hjælper sin kollega Tómas Ódinsson med at læsse en tung sæk op på ladet af vognen.

For det er ikke kun plastikflasker, juicekartoner og grillbakker, der skal samles op. Mike kan fortælle om havfald, der skal trækkes fri med bil og båd. For meget af havfaldet er ikke bare efterladenskaber fra strandbesøg, men kommer fra skibe i Østersøen. Det er typisk reb, fiskenet, hjul og dæk samt beholdere af enhver art.

Det giver så meget mening “Heldigvis er vi stædige, og der bliver bare samlet havfald hele året rundt,” fortæller de to miljøpedeller. Sammen med blandt andet Rebekka Jessen er de to kolleger en del af et nyt beskæftigelsesprojekt på Bornholm.

Der er i øjeblikket to teams med ti unge i hvert, der gør en kæmpe forskel på den bornholmske kyst. At deres indsats er værdsat fremgår blandt andet af, at projektet nu er blevet forlænget ind i 2019.

“Vores projekt er nok noget af det mest meningsfyldte, man kan lave, og det er da også det beskæftigelsesprojekt, der har den klart højeste mødeprocent,” fortæller Mike Christensen, som er faglig koordinator på projektet.

Folk takker os hver dag “Vi er også meget glade for samarbejdet med Forsvarets havmiljøvogterkampagne. Deres indsats og de flotte havfaldsposer er med til at synliggøre vores arbejde, og vi oplever hver dag både lokale og turister, som takker for vores indsats”.

“Mange nævner også, at de selv er havmiljøvogtere, og det understreger netop, at havfald ikke er et lokalt problem, men en vigtig opgave, der skal tages hånd om i hele Danmark,” slutter Mike Christensen og smider endnu en sæk op på ladvognen.

Mike Christensen

Miljøpedellerne gør en kæmpe forskel for havmiljøet

Tómas Ódinsson Rebekka Jessen

12 – Havmiljøvogteren / #05 2018

Forunderligt havmiljø:

Den europæiske hummer (Homarus gammarus) Den europæiske hummer lever på havbunden, hvor der er stenet bund og alger at gemme sig i. Den er at finde på lavt vand om sommeren, men søger ud på større dybder om vinteren. Den europæiske hummer lever langs de danske kyster særligt i Skagerrak, det nordlige Kattegat og i Limfjorden.

Hummeren tilhører Decapoda-ordenen. Decapoda betyder ‘tifødder’. Hummerens forreste fødder er omdannet til to store klosakse. En slank klosaks til at gribe og fastholde byttet og en stor og bred til at knuse med. Hummeren har to maver. Den første mave sidder lige bag øjnene, og indeholder ‘tænder’, der moser og findeler føden. Den næste mave opsuger næringsstofferne.

Foto: Casper Tybjerg

Når natten falder på, forlader hummeren sin hule og går på jagt efter især muslinger, snegle, søstjerner, småfisk eller ådsler.

Men de kan også finde på at tage mindre hummere, der netop har skiftet skallen, og som derfor er bløde og sårbare.

En såkaldt ‘smørhummer’.

Hummeren har ligesom andre krebsdyr et ydre skelet (exoskelet), som beskytter den og holder sammen på kroppen.

Hummeren vokser hele livet og bliver nødt til med jævne mellemrum at skifte sin ydre skal. Små hummere skifter skal flere gange om året, mens de ældre kun skifter skal hver eller hver anden sommer. Når den nye skal er dannet, begynder den gamle skal at blive svag langs ryggen. Ved at lade blodtrykket stige revner skallen langs den svækkede midterlinje, og hummeren kravler baglæns ud af sit eget skelet. De første dage er

den nye skal helt blød. Indtil skallen er hærdet, er hummeren derfor meget sårbar og holder sig skjult.

I en alder af syv-otte år bliver hummeren kønsmoden. Parringen finder sted efter et skalskifte. Hannen overfører sin sæd til en lomme på hunnens bug, hvor sæden opbevares vinteren over. Sommeren efter gyder og befrugter hunnen mellem 8.000-32.000 æg, og hunnen bærer herefter æggene på undersiden af halefødderne i endnu et år. Når æggene klækker, lever larverne pelagisk (fritsvømmende i vandsøjlen) den første måned, hvorefter de søger til bunden.

FAKTA: Finurlige fakta om hummeren > Vejer op til seks kg og bliver 70 cm lange – > Kan blive 50 år gamle – > Kommunikerer ved at tisse på hinanden – > Ser dårligt, men har i stedet veludviklet – smags- og lugtesans > Dufter byttet via følsomme hår på ben og følehorn – > Kan afstøde en klo eller et ben, hvis de er truet, – hvorefter det gror ud igen > Den røde farve opstår først, når hummeren koges –

Havmiljøvogteren / #05 2018 –

13

Kystredningstjenesten:

Hvide Sandes rigtige mænd Når en kutter har kørt noget grej fast i skruen, en sejlbåd er strandet eller en surfer ikke kan komme ind til land – så ringer telefonen hos kystredningstjenesten i Hvide Sande.

Her arbejder en flok modige mænd, som hver dag står på standby for at tage sig af alle uheld ude på vandet Lige til venstre for broen der går gennem Hvide Sande hen over den vandige forbindelse mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord ligger en grå, firkantet bygning. Over porten står der med store bogstaver: “SØVÆRNET – KYSTREDNINGSTJENESTEN”. Træskoene står pænt linet up neden for metaltrappen, der fører op til kontoret og personalerummet, hvor stationsleder Lorentz Lauridsen og hans medarbejder Per Jensen holder til. Der hersker en vis sirlighed i det miljø, der ellers er pænt mandigt.

Fiskere og frivillige

de tre af os er forhenværende fiskere, og den sidste har fisket gennem en del år. Vi får de uddannelser, som kystredningstjenesten udbyder sammen med sidemandsoplæring, der udgør en stor del af oplæringen.” Lorentz remser en række kurser op, herunder førstehjælp, som kræves for at være kystredder. ‘Medicinsk kistekursus’ er dét, der lyder mest aparte – og en anelse grotesk, men Lorentz forklarer, at de fleste fiskere har kurset, der består i at lære at sy, give ilt og hjertemassage osv., så man er i stand til at kunne behandle en fiskekutters besætning. Nogle har også skippereksamen. Lorentz henviser til redningsskibet, der ligger på den anden side af broen i retning af Vesterhavet.

“Ja, vi er fiskere!” Lorentz smågriner, da han svarer på spørgsmålet om, hvad man er uddannet til, når man arbejder her. Men svaret er ikke udelukkende sagt i sjov: “Vi er fire fastansatte, og

På kystredningsstationen i Hvide Sande er der foruden de fire fastansatte også syv frivillige vederlagslønnede folk, som

14 – Havmiljøvogteren / #05 2018

FAKTA:

kan tilkaldes efter behov. Alle er mænd mellem 25 og godt 60 år. Derudover er der tre i reserve, som står klar ved ferie og sygdom. Der er altid to fastansatte og tre frivillige på vagt, og uden for normal arbejdstid går tilkaldevagten på skift.

Det kan til tider være en udfordring at rekruttere frivillige redningsfolk. Per forklarer: “Vi mangler som sådan ikke folk i øjeblikket, da vi har en stabil gruppe, men søgningen er omvendt ikke voldsom stor. Der er en del, som synes, at jobbet lyder spændende, men de synes også, at de kan føle sig bundne af ikke at kunne forlade Hvide Sande i den uge, hvor de er på kald. Fritiden betyder meget for folk, plus at det kræver ekstra forståelse fra baglandet.”

> Der findes 21 kystredningsstationer i Danmark – > Hvide Sande dækker fra Blåvand Fyr til Vedersø – foruden Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord > Som frivillig får du en fast gage pr. måned samt – et beløb pr. time, du er tilkaldt > Tjenesten råder over tre både, hvoraf en er – ekstra hurtig, samt en bil der kan komme hurtigt frem på land

Barske løjer Kystredningsstationen i Hvide Sande dækker et område, der rækker fra Blåvand i syd til Vedersø godt hundrede kilometer længere mod nord. Det faktum kan give mange timer på havet for Lorentz og hans mænd: “Vi har været ude for at tilbringe op mod 48 timer til havs, men andre gange varer en aktion kun ganske få timer. Lorentz fortæller om de forholdsvis mange drukneulykker om sommeren: “Det er barskt! Det værste er, når der er tale om enten børn eller lokale. I Hvide Sande kender de fleste hinanden, og der kommer den slags ulykker tæt på. Vigtigt er det, at vi har alle muligheder for at få hjælp fra psykologer, når behovet opstår. Vi er også gode til at snakke med hinanden – i langt højere grad end for år tilbage, hvor tingene ikke blev italesat.”

Gør det for den gode sag Det er ikke for pengenes skyld, du skal være frivillig i kystredningstjenesten. Bliver du tilkaldt, går du med garanti ned i

løn den pågældende dag. Men hvorfor skal du så gøre det?

Lorentz slutter: “Det skal du, hvis du kan lide at sejle, men i særdeleshed hvis du gerne vil gøre en forskel for andre mennesker og være del af et stærkt fællesskab. Her opstår en særlig jargon blandet med sort humor, så det basker.”

Lorentz har været stationsleder siden 2000, så noget trækker altså alligevel, når der skal hjælpes til på havet.

Ny kampagnefilm til havmiljøvogter Havmiljøvogter har indgået et spændende samarbejde med festivalen Svendborg Graphic om at lave en ny, animeret kampagnefilm. Det bliver det danske Oscar nominerede studie, Nørlum, der kommer til at lave filmen. De har senest lavet tv-serien om Big Hero 6 for Disney.

Interesserer du dig for både havmiljø og animation, kan du komme og opleve filmen blive til. Nørlum kommer nemlig 10 dage til Svendborg, hvor de skal udvikle og tegne den nye film.

Døren står åben for alle, der gerne vil se, hvordan en instruktør og hans hold af animatorer arbejder. Alle er velkomne.

Billedet er fra Nørlums produktion “Toppen af verden”

Kampagnefilmen offentliggøres under Svendborg Graphic i uge 5 2019, hvorefter den bliver overdraget til havmiljøvogterkampagnen. Forhåbentlig vil den få endnu flere til at støtte det vigtige arbejde med at sikre Danmarks kyster.

ønsket at formidle de stærke kræfter i dansk animation. Det går op i en højere enhed, når det bliver til en film for en vigtig sag. Hold øje med festivalens Facebookside, hvor du kan få de endelige datoer på det åbne animationsværksted.

Festivalen Svendborg Graphic sætter fokus på visuelle fortællinger i spil, animation og tegneserier, og den har længe

Festivalen Svendborg Graphic på facebook: –> facebook.dk/svendborggraphic Havmiljøvogteren / #05 2018 –

15

VM i sejlsport Aarhus 2018: Havmiljøvogterkampagnen – kendt med de kendte Havmiljøvogterkampagnen og budskabet om, at vi har et fælles ansvar for havmiljøet, er nået vidt omkring. Det mærkede man under VM i sejlsport i Aarhus, hvor mange mennesker lagde vejen forbi standen på havnen – inklusiv protektor for VM i sejlsport Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Fra den 30. juli til den 12. august 2018 var Aarhus vært for VM i sejlsport – en af de største sportsbegivenheder i dansk historie med 1400 sejlere fra over 90 nationer. Et bredt udsnit af fartøjer piskede skum i havnebassinet, imens der inde på land var lagt op til både fest og fornuft i løbet af de knap to ugers maritime folkefest. Birgitte Søby Vagnholm er en af dem, der mærkede stemning helt tæt. Hun varetager al daglig drift omkring havmiljøvogterkampagnen, som var samarbejdspartner ved VM i sejlsport. Hun bød folk velkommen på havmiljøvogternes stand i Bæredygtighedsområdet midt på Aarhus havn.

Fra vands til lands Birgitte oplever, at der blandt danskerne er opstået et øget kendskab til og en stærk positiv opmærksomhed omkring havmiljøvogterkampagnen. Hun siger: “Vi har haft rigtig mange besøgende på vores stand, som kender havmiljøvogterne i forvejen. Enten har de set reklamen på tv, eller også har de lagt mærke til de røde poser rundt om ved de danske kyster.

Mange er deciderede kede af og forargede over, hvordan det står til med havmiljøet og især med de voldsomme mængder plastik i oceanerne. Det giver naturligvis anledning til en masse dialog. Men at havmiljøvogterkampagnen er ved at være så kendt – og ikke kun blandt sejlere eller andre, der færdes på vandet – er et stort plus for os og giver øget motivation til at løfte kampagnen op til det næste niveau.”

valgt at være frivillige havmiljøvogtere for Forsvaret. Vi stod klar, flankeret af besætningen fra Forsvarets patruljeskib ROTA, som på den måde bandt det militære og det civile smukt sammen.”

Kronprinsen var oprigtigt interesseret og spørgelysten. Birgitte siger: “Han blev også præsenteret for vores juniorkampagne, hvilket vist faldt i god jord. Vi var alle glade efter besøget, som blev afviklet i en afslappet og fornøjelig stemning, og vi var særligt glade for at have haft muligheden for at fortælle om en kampagne, som dagligt gør en forskel for vores havmiljø og kyststrækninger.”

Hvem tager skraldet?

De røde havfaldsposer er et afgørende element i havmiljøvogterkampagnen. De er praktiske, tiltrækker opmærksomhed og bruges i stor stil landet over. Men Birgitte påpeger afslutningsvist et problem, som hidtil ikke har været italesat: “Der er et stort behov for, at kommunerne får gjort noget ved skraldespandene. For det første skal der være mange flere skraldespande. For det andet skal der være tale om en spand, som fuglene ikke kan komme i. Og bliver skraldespandene så heller ikke tømt ofte nok, ligger der affald overalt. Det tiltrækker mågerne, som spreder skraldet alle vegne, hvorefter det lander i havet, og så kender I selv resten af historien.”

Frede kom forbi Ud over de mange danskere, der gerne ville i dialog med Birgitte og hendes stab, var der ekstra fornemt selskab, da Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik besøgte havmiljøvogterteltet. Birgitte fortæller: “Vi var naturligvis varslet om Kronprinsens besøg og imødeså det med glæde og forventning.

Det var en enestående mulighed for at fortælle H.K.H. om Forsvarets havmiljøvogterkampagnes historie, ideologi og fremtid – og at fortælle, hvorfor næsten 22.000 borgere indtil nu har

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Forsvarets havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm Tekster: Casper Tybjerg, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 25.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S