Havmiljøvogteren – #04 – foråret 2018

Havmiljøvogteren – FORÅRET 2018 – #04

F16 passer på havmiljøet Tag med en jagerpilot på miljøovervågning

–

Side 14

Olie i farvandet På øvelse med GUNNAR SEIDENFADEN

–

Side 2

Havmiljøvogter: Løkken er en tur med havfaldsposen...

Side 5

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som havmiljøvogtere.

INTERVIEW: Øivind Bach

Fire danske miljøskibe på konstant vagt 24 timer i døgnet. Syv dage om ugen. 365 dage om året.

Fire miljøskibe ligger på konstant vagt og er klar til at rykke ud i tilfælde af olieforurening. Heldigvis er der langt mellem akutte opgaver, men for at vedligeholde et effektivt beredskab er jævnlig træning nødvendig.

Havmiljøvogteren har interviewet Øivind Bach, chef for miljøskibet GUNNAR SEIDENFADEN (GUNS) TEKST+FOTO: CASPER TYBJERG

2 – Havmiljøvogteren / #04 2018

Olieforurening er en alvorlig sag, så ved øvelser anvendes store mængder popcorn i stedet for rigtig olie. Popcorn flyder nemlig oven på havvand ligesom olie. Hvis det mod forventning ikke lykkes at inddæmme popcornene, udgør ‘forureningen’ ingen risiko for havmiljøet.

Hvad ser du som jeres fornemmeste opgave?

Søværnet råder over fire miljøskibe, som er i beredskab til at imødegå olieforurening. Vi er i stand til at inddæmme og opsamle store mængder olie på havoverfladen, inden der opstår en miljøkatastrofe. Man kan sammenligne vores fartøj med en brandbil på en brandstation. Vi ligger i konstant beredskab og rykker ud, når ulykken sker. Forskellen er, at vi arbejder på havet, hvor der er parametre som for eksempel strøm, vind og bølgehøjde, der skal tages i betragtning. For vores vedkommende har vi omkring 120 sejldage om året, og der er en særdeles god grund til, at vi er her.

Hvilke situationer bliver I kaldt ud til?

Det kan handle om flere forskellige scenarier. Det handler generelt om olieforurening, men kilderne kan være meget forskellige. Sidst var der en olieforurening i Aabenraa Fjord, som skyldtes en lækage fra en tank på land, hvor fra tusindvis af liter dieselolie flød ud i fjorden. En anden kilde kunne være, hvis et fragtskib grundstøder eller kolliderer med et andet fartøj. Selvom der ikke umiddelbart er olie i vandet, sendes der alligevel et miljøskib til positionen, så vi er klar, hvis der opstår problemer i forbindelse med flot bringning af skibet.

FAKTA: Erfarne miljøskibe Byggeår for de fire danske miljøskibe: MARIE MILJØ = 1979 METTE MILJØ = 1979 GUNNAR THORSON = 1981 GUNNAR SEIDENFADEN = 1981

Øivind Bach har mange års erfaring som chef for miljøskibet GUNNAR SEIDENFADEN.

Hvor mange udkald får I om året?

Operationen bliver styret af JOC’en (Joint Operation Center).

Der sidder MAS’en (Maritime Assistance Service). Det er dem, der koordinerer indsatsen på havmiljøområdet. Ved hjælp af effektiv trafikregulering af indre, danske farvande sørger de for, at der ikke sker ulykker som for eksempel grundstødninger eller påsejlinger. Hvis uheldet alligevel er ude, er det dem, der alarmerer og sender os af sted.

Det er meget forskelligt fra år til år, hvor mange gange vi bliver sendt ud. Egentlig håber vi jo, at der ikke er brug for os, men samtidig er vi klar, når det pludselig bliver aktuelt. I 2017 var der både situationer, hvor der blev observeret olie i havoverfladen og andre situationer, hvor grundstødninger påkrævede, at vi var til stede og overvågede situationen.

Afhængig af situationen sendes mellem et til fire miljøskibe. Hvis det er en grundstøder, hvor der ikke er umiddelbar fare, så sendes normalt kun et enkelt miljøskib. Hvis det er en større situation, som for eksempel februar måned sidste år, hvor et containerskib snittede en grund oppe ved Fyns Hoved og fik revet hul i skroget, så sender man alt det, man har, dvs. alle fire miljøskibe.

Hvordan opstår olieforurening?

Tidligere skyldtes det primært olie, som bevidst var blevet ledt ud fra skibe i forbindelse med tankrensninger. Det er ulovligt, og heldigvis ser vi det kun sjældent. Sikkert på grund af den overvågning der sker i dag via både satellit, flyovervågning, kystradarstationer og kystudkigsstationer, via skibstrafikken og selvfølgelig også via de mange havmiljøvogtere, som vi er meget glade for hjælper med at holde et vågent øje. Olieforureninger i dag sker primært pga. havarier. En grundstødning eller kollision mellem to skibe, eller som jeg nævnte tidligere, en stor lagertank inde på land, som af en eller anden årsag springer læk.

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

3

Hvis uheldet skulle være ude, råder miljøskibet GUNNAR SEIDENFADEN over effektivt udstyr til at inddæmme og bjærge store mængder olie.

Hvor stort et område dækker I? A560 GUNNAR THORSON og A562 METTE MILJØ hører hjemme i Frederikshavn. A561 GUNNAR SEIDENFADEN og A563 MARIE MILJØ hører hjemme i Korsør. Herfra opererer vi i hele det danske farvand. Men vi har også internationale samarbejder, bl.a. i det baltiske område. Derfor kan vi også indsættes i Østersøen. Vi er desuden med i et samarbejde, som dækker Vadehavet, og hvor vi sammen med andre myndigheder fra Tyskland og Holland deles om at varetage det farvandsafsnit.

Hvordan er proceduren om bord, når alarmen går?

Det første der sker er, at vi sætter bedste fart mod positionen.

I det tidsrum der går, fra vi får opkaldet, til vi når frem, laver vi en plan for, hvordan vi bedst kan gribe ind.

Hvis der er olie i vandet, er der flere skibe fra både Søværnet og Hjemmeværnet, som vi kan trække ind i operationen. Når vi ved, hvor mange skibe vi har til rådighed, begynder vi at lægge en plan for, hvilke skibe der skal trække spærringer ud til at inddæmme olien, og hvilke skibe der skal være med til at samle olien op.

Vind-, vejr- og strømforhold overvejes nøje undervejs til positionen. Vi modtager løbende data fra MAS’en. Spørgsmål, som for eksempel ‘i hvilken retning driver olien’, og ‘hvor vil olien befinde sig om tre timer’, kan være afgørende for at kunne yde en effektiv indsats. Når vi er fremme ved olieforureningen, begynder vi at arbejde med alle de midler, informationer og enheder, som er til rådighed.

Hvor meget olie kan I samle op?

De store skibe, A560 GUNNAR THORSON og A561 GUNNAR SEIDENFADEN, har en tankkapacitet på 300 kubikmeter hver. De mindre skibe, A562 METTE MILJØ og A563 MARIE MILJØ, har 60 kubikmeter hver. Når vi har fået olien bjærget, skal vi enten have et tankskib ud, som olien kan pumpes over i, eller også skal vi ind til nærliggende havn og få olien fra borde i tankbiler eller andre fartøjer.

Efter en større operation kan skibene være helt sølet til i olie. Derfor skal de på et værft, som er godkendt til at foretage afrensning

4 – Havmiljøvogteren / #04 2018

af olie, så den afvaskede olie håndteres korrekt. Sagt med andre ord gør vi alt, hvad der er muligt, for at olien ikke ender i havet.

Hvad er en rigtig god dag på arbejde for dig?

En god dag er, når der ikke er olieforurening. Det kan også være, når vi har haft en udbytterig træning med vores samarbejdspartnere. Kommunikationen med andre skibe, evt. fra andre nationer, dvs. den måde de gør det på, og den måde vi gør det på, er noget, som skal trænes. Når kommunikation og forskellige metoder lykkes og går op i en højere enhed, så er det en rigtig god dag på havet.

Kender du til Havmiljøvogter-kampagnen?

Jeg har kendt til og fulgt kampagnen, siden den startede. Jeg synes, at den er et vigtigt bidrag til, at vi i fællesskab varetager havmiljøet. Tallene viser, at kampagnen har haft en effekt. Jeg synes desuden, det er fint, at kampagnen også inddrager generelt havfald. Det er ikke kun olie, der potentielt forurener havet, så det er meget fint, at der bliver taget hånd om det hele.

FAKTA: Hvor skal man ringe hen, hvis man ser olieforurening?

Direkte til JOC’en (på tlf 89 43 30 99). Alle havmiljøvogtere har en direkte linje til JOC’en. Alternativt kan man ringe til politiet, som videresender til JOC’en.

Giv herefter alle de informationer, som bliver efterspurgt.

Hvordan er strøm og vind i området? Hvordan ser olien ud, hvordan dufter den, og hvordan opfører den sig på vandet? Det er det, og intet andet, man skal gøre. Og man skal holde sig ude af olieforureningen.

HUSK: Du kan også bruge app’en Stop olien – hent den i App Store eller på Google Play

Når blæsten er frisk, fyldes havfaldsposerne hurtigt.

Hverdagens helte:

Det skal ikke være flovt, men fedt at samle havfald Når Marian Dufke, hendes mand Flemming og deres børnebørn samler havfald i Løkken, ved de godt, at de ikke redder hele verden. Men hvorfor gider de så bruge deres kostbare weekender på at traske op og ned ad stranden for at fylde den ene havfaldspose efter den anden?

Fiskekasser, gummihandsker, vatpinde, cigaretskodder, banderoler fra sodavandsflasker, tovværk og ballonsnore.

Ifølge Marian og Flemming er listen lang over ucharmerende efterladenskaber på stranden i Løkken, hvor familien tilbringer weekenderne i sommerhuset. Marian var den, der startede med at samle havfald på gåturene ved stranden, men efterhånden er der gået sport i skidtet for hele familien. Flemming fortæller: “Jeg vil gerne gå i raskt tempo, men det er lidt bøvlet, når den ene skal samle havfald. Derfor sprang jeg også med på bølgen. Derudover har vi tre børnebørn, som virkelig giver den gas, når de er her. Siden foråret 2017 har vi samlet tæt på 500 kilo havfald. Det redder ikke hele verden, men vi skal som bekendt starte et sted.”

Snak med børnene Udover at havfaldsturene giver motion og masser af frisk luft ser Marian og Flemming stor værdi i den dialog, de får med børnebørnene på 11, 12 og 12 år, når de samler havfald.

“Vi får en masse gode snakke om natur, miljø, forurening og hvilken betydning det har for mennesker og dyr, at vi gør

en fælles indsats,” siger Marian, der selv er vokset op i en familie med et stort hjerte for genbrug og miljø: “Får man miljøbevidstheden ind med modermælken, holder den ofte på lang sigt. Derfor mener jeg, at vi som voksne skal gå forrest og være det gode eksempel. Børn har ofte en kæmpe viden, vi som voksne kan bygge videre på. Og så føles det godt at være sammen om en god sag.”

Fra flovt til fedt For Flemming er der også stolthed inde i billedet: “Jeg synes, at det er dejligt at være del af et nyttigt fællesskab, som Havmiljøvogterkampagnen er. Det er en god sag, ja nærmest en bevægelse, som har et enormt potentiale. De røde havfaldsposer har en vigtig signalværdi, som kan øge synligheden men måske også fjerne nogle menneskers flovhed over at være ‘typen, der samler affald’. For Marian betyder det ikke noget, men personligt vil jeg helst bruge de røde poser.

Poserne kan også være med til, at man kommer i dialog med de mennesker, man møder på sin tur. Vi oplever flere, der siger ‘Godt gået!’ osv. Det næste oplagte skridt er, at disse mennesker selv går i gang med at samle havfald. Det er dér, vi skal hen. Faktum er jo, at vi alle har et ansvar, idet havfald kommer både fra folk på havet og folk på land. Jeg tror for eksempel, at det er de færreste fiskere, som smider bleer overbord. Dem finder vi nemlig også på stranden. Pilen peger alting indad.”

Havfald findes i alle størrelser fra fiskekasser og fjernsyn til ballonsnore og slikkepinde.

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

5

Havmiljøvogterne – røde udenpå men grønne indeni Hos havmiljøvogterne står det højt på dagsordenen, at vi selv er så miljøvenlige som overhovedet muligt. Det giver god mening at være grønne, men vi vil gerne være endnu grønnere. Vi giver dig her et indblik i, hvilke tiltag vi har gang i, og hvad du kan glæde dig til i fremtiden

Fra Danmark til Europa Vi er meget stolte af at indgå som det gode eksempel i et casekatalog, som et enigt Folketing har sendt til EU-Kommissionen med ønsker til den kommende europæiske plastikstrategi. Ønsket fra dansk side er et ambitiøst og stærkt europæisk grundlag for at løse fremtidens plastudfordringer. Havmiljøvogterkampagnen er beskrevet som en succesfuld dansk kampagne, hvor det er lykkedes at engagere offentligheden – jer – som vigtige aktører i forhold til at øge opmærksomheden omkring vores fælles udfordring med olieudslip og havfald. Alle havmiljøvogtere skal i den forbindelse have stor tak for indsatsen.

Havfaldsposer af plastik – hva’ behar?

Det har et stykke tid været kendt, at plastikposer i praksis er bedre for miljøet og klimaet end andre alternativer som for eksempel papirsposer, som under fremstillingen kræver store mængder vand og kemikalier og deraf skaber store mængder spildevand og affald. En papirspose tåler ikke nedbør eller andre væsker og kan derfor sjældent genbruges i modsætning til plastikposer. Det er i internationale undersøgelser bevist, at plastikposer samlet set påvirker miljøet mindre end papirsposer.Hos havmiljøvogterne har vi derfor ikke noget imod plastik, men vi har inderligt noget imod plastik, som uden tanke smides i naturen. Vores røde havfaldsposer er fremstillet af

LDPE-plast, som udover at være et stærkt materiale har den særlige egen-skab, at det ved forbrænding går i forbindelse med luftens ilt og udvikler vand og kuldioxid. Samtidig udvindes der ved forbrændingen energi til varme og el, som ellers fremstilles af kul, olie eller gas. En pose giver strøm til en 60W pære i en time. Plastposer bliver derfor først et problem, når de havner i naturen, og det gør havfaldsposerne heldigvis ikke.

Havmiljøvogterkort af sten Som havmiljøvogter får du et havmiljøvogterkort produceret i stenpapir, som er et bæredygtigt alternativ til det træpapir – eller de plastikkort – vi kender. Stenpapir er lavet af knust kalksten, uden brug af vand og er ligesom vores øvrige tryksager Cradle-to-Cradle certificeret. Det er en helhedsorienteret miljøcertificering, som sikrer, at et produkt ikke forurener, ikke tærer på jordens ressourcer og indgår i naturens eget kredsløb.

(Læs mere på klspureprint.dk/baeredygtighed/cradle-to-cradle).

Du vil opleve papiret som stærkt og vandtæt, men blødt og behageligt at røre ved. Materialet egner sig derfor rigtig godt som havmiljøvogterkort.

Grøn gave og miljøvenlig konkurrence Gaven, som i år går ud til alle havmiljøvogtere, er en Sprout blyant, som er verdens første bæredygtige blyant, der kan plantes efter brug. Blyanten er koblet sammen med vores konkurrence, hvor du kan vinde lækre genbrugstasker og penalhuse fra GRÜNBAG. Begge er produceret af ydermateriale og andre komponenter fra VIKINGs redningsflåder.

Derudover er der brugt overskud af presenninger og genanvendt ophængsreb fra bannere.

NYT: Fra pose til sæk Vi ved, at havfaldsposernes størrelse kan være en udfordring, idet meget havfald fylder en del. Derfor er vi i gang med udvikling af havfaldssække produceret i genbrugsplast.

Sækkene vil være tilgængelige på 231 FLID havne og i Spar Nord banker.

PS: Bladet du sidder med (med mindre du læser det online) er naturligvis også produceret 100% miljøneutralt. Det kaldes “Pure Print” og kan faktisk spises. Det smager bare ikke særlig godt, så vi anbefaler, at du lader være.

6 – Havmiljøvogteren / #04 2018

NYT: Hent selv dine poser Havmiljøvogterkampagnen har sørget for, at det nu bliver meget nemmere at få fingrene i de populære havfaldsposer og havfaldssække. Ved at gøre dem langt mere tilgængelige sparer vi både porto, tid og transport til gavn for miljøet.

Havfaldsposerne distribueres gennem 48 af Spar Nords banker landet over samt i 231 FLID havne.

Du kan se her, hvor du kan hente sække og din næste rulle havfaldsposer. Du kan også finde stedet tættest på dig ved at følge linket her: –> h avmiljøvogter.dk/udlevering

= Spar Nord banker = FLID havne

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

7

INTERVIEW: Kaptajn Jørgen Thau

Kaptajnen har ordet

Jørgen Thau er en af Mærsk Lines mest erfarne kaptajner. Han sejler hvert år to gange rundt om jorden i nogle af verdens største containerskibe.

Kaptajn Jørgen Thau har markante meninger om havmiljø og forurening. Havmiljøvogteren har interviewet ham, for med en lang og flot karriere i bagagen er det bestemt værd at lytte efter, hvad kaptajnen siger TEKST+FOTO: CASPER TYBJERG

FAKTA: Jørgen Thau Jørgen Thau underskrev sin første kontrakt som styrmandsaspirant i 1965. Han blev ansat som styrmand i 1972 og udnævnt til kaptajn (skibsfører) i 1982.

8 – Havmiljøvogteren / #04 2018

Mærsk Line har strenge retningslinjer for affaldshåndtering ombord.

Derfor bliver affald ikke til havfald fra verdens største containerskibe.

Hvor mange sømil har du sejlet?

Desværre har jeg ikke ført logbog, men kan berette, at jeg årligt sejler en distance svarende til to gange rundt om jorden.

Jeg har sejlet hele mit voksne liv med en enkelt afbrydelse fra 1988 til 2001, hvor jeg var i land for at arbejde som havariinspektør og som simulatorinstruktør. Undervejs har jeg besøgt mere end hundrede forskellige lande. Som styrmand sejlede jeg med supply- og tankskibe, og derefter som kaptajn med tankskibe og siden 2001 med containerskibe.

Hvad er din mest fornemme opgave som kaptajn?

Jeg finder det naturligt og vigtigt at efterleve Mærsk Lines kerneværdier, der blandt andet omhandler rettidig omhu som en af de vigtige hjørnestene. Rettidig omhu omfatter sikker og omhyggelig transport af det gods (containere), der konstant flyttes mellem forskellige destinationer. Det omfatter nær kontakt med organisationen på land, samt at organisationen ombord med en besætning, der typisk tæller omkring 20-25 personer, er velfungerende både med hensyn til sikkerhed, tryghed og socialt velbefindende.

Havfald er et ord, som vi har opfundet i Havmiljøvogterkampagnen. Har du observeret samlinger af havfald på nogle af dine ture?

Under sejlads på verdenshavene observeres ofte affald af forskellig karakter. Især plastikaffald forekommer at være ganske synlig, især i kystnære områder, hvilket for mig indikerer, at en væsentlig del af det affald, der findes til søs, har sin oprindelse fra land. Dumpet eller skyllet i havet på forskellig vis.

Tidligere observeredes ofte olierester i store mængder på havoverfladen. Det var tilladt at udlede olierester efter givne retningslinjer, men alligevel ganske store mængder. Dengang havde man givetvis den opfattelse, at olien, fordi det principielt er et naturprodukt, ikke ville skade havmiljøet. Den opfattelse har heldigvis ændret sig, hvilket også reflekteres gennem lovgivning, og problemet har de seneste år været stærkt aftagende. Især i særligt beskyttede områder, så som Østersøen, Nordsøen og Middelhavet og andre udvalgte områder, hvor udledning nu er helt forbudt.

På land er det nemt at undgå, at affald ender i havet.

Man kan enten tage sit affald med hjem eller placere det i en skraldespand. Hvad gør man ombord på et stort containerskib for at sikre, at affald ikke ender i havet og dermed bliver til havfald?

I Mærsk Line har man gjort det nemt at forholde sig til affaldsproblematikken, idet vi har retningslinjer, der forbyder os at kaste nogen former for affald, med undtagelse af madaffald, overbord. Der er en velreguleret affalds-managementplan for det enkelte skib. Det vil i praksis sige, at alt affald opsamles og sorteres ombord i henhold til skrevne regler. Plastik, metal, batterier og organiske materialer med mere indsamles adskilt.

Olierester opsamles ligeledes.

Hvordan kommer I af med affald?

Al affald, der genereres ombord, landsættes baseret på kategorier fastsat af IMO (International Maritime Organisation, det såkaldte regelsæt Annex V).

Hos Mærsk Line har man, baseret på indrapporteringer, inddelt de havne, der anløbes i tre forskellige kategorier: rød – gul – grøn.

Alt efter hvor velegnede man anser modtagefaciliteterne for at være. Grøn er den mest velegnede.

Inddelingen skal ses i forhold til den videre behandling af det genererede affald på landsiden samt prissætning. Generelt er det forbundet med en, ofte beskeden, udgift at landsætte affald.

På den rute, jeg besejler, landsættes olieaffald og almindeligt affald ofte samtidigt i kinesisk havn, hvor rederiets skibe honoreres for at landsætte olieaffald, samtidig med at øvrigt affald modtages på fornuftige vilkår. Som et lille kuriosum kan nævnes, at man i kinesiske havne ikke modtager træaffald, der ikke har kinesisk oprindelse pga. risiko for import at skadelige biller. Den type affald må således landsættes i et andet lands havn, der ikke har samme restriktion.

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

9

Ifølge Annex V er det tilladt at kaste visse typer affald overbord, når man er tilstrækkelig langt fra land. Hvad er din holdning til den regel?

Jeg kan primært sige, at jeg ikke oplever problemer med vores egne regler på området, som er mere restriktive end Annex V, så jeg ser det som at jo mindre affald, der udledes ukontrolleret, desto bedre. Derfor vil det sikkert være optimalt, om al affald, der kan have en miljøskadelig effekt, landsættes til kvalificeret viderebehandling eller destruktion. Kan det gøres til en fornuftig pris, vil det være attraktivt for alle skibe at landsætte alt deres affald. Landsætning kan i et vist omfang kontrolleres, men det er nok naivt at forestille sig total kontrol, hvorfor et godt frivilligt system må være at foretrække.

Hvad synes du, man skal gøre for at passe så godt som muligt på havmiljøet i Danmark såvel som internationalt?

Som forholdene er i dag med internationalt gældende konventioner, burde det være muligt at beskytte havmiljøet på fornuftig vis. Kunne man gøre det gratis, eller indregne omkostninger til affaldsbehandling i skibenes generelle afgifter for havneanløb, ville det i sig selv være et fornuftigt incitament til at landsætte affald frem for at smide det overbord. Med hensyn til risiko for eventuel olieforurening i forbindelse med eller som følge af kollisioner eller grundstødninger er det simpel matematik, at sandsynligheden for at en navigationsfejl får alvorlige følger er stigende. Det hænger sammen med den kraftige vækst i den internationale handelsflåde gennem de seneste årtier. Flåden er i dag på mere end 30.000 skibe, og jeg oplever tydeligt den øgede trafik, når jeg sammenligner med min tidlige karriere. Det er en tendens, der skærper kravene for alle navigatører, og sætter et internationalt fokus på vigtigheden af at navigatøruddannelser verden over hele tiden arbejder med at øge den faglige kvalitet.

I visse storbyer opleves i stigende grad problemer med luftforurening, der primært tilskrives bilismen. Udledning af forurening fra skibe får efter min mening ikke den opmærksomhed, den fortjener. Måske fordi den ikke nødvendigvis er umiddelbart synlig. Der er dog tiltag i retning af en reduktion af svovludledning i regulerede farvandsområder så som Nordeuropa, Nordamerika og visse kinesiske områder. Ud fra devisen om at det globalt set er muligt at reducere udledning af skadelige stoffer, kan man kun håbe på, at viljen internationalt set også bliver en realitet inden for overskuelig tid.

Fra og med 2020 træder nye og strammere maritimt globale svovlregler i kraft. De nye regler bakker Mærsk Line op om.

Der arbejdes på udvikling af kontrolfunktioner, for eksempel en “sniffe” målestation under midten af Storebæltsbroen, der skal tilvejebringe en metode til effektiv håndhævelse af lovgivningen, både for at sikre lige konkurrencevilkår i shippingindustrien, og for at de sundhedsmæssige og miljømæssige effekter ikke udebliver.

FAKTA: Verdens største containerskibe Mærsk Line har nogle af verdens største containerskibe, den såkaldte Triple E klasse.

–> Kapacitet: –> Længde: –> Dybgang: –> Bredde: –> Højde: –> Topfart: –> Egenvægt:

18.270 TEU 400 meter 14,5 meter 59 meter 73 meter 25 knob 165.000 ton

(1 TEU = 1 tyvefodscontainer)

10 – Havmiljøvogteren / #04 2018

Ren Strand Fanø – hvad er der sket siden sidst?

Sidste gang i havmiljøvogtermagasinet kunne du læse om Ren Strand Fanø, hvor Peter og hans familie gør en kæmpe indsats for at holde de vestvendte strande fri for havfald.

Siden da er der sket en masse, for som Peters kone Liza siger; “Vi sidder ikke bare på bænken og lapper stjernerne i os. Vi er i fuld gang med søgning af midler og en masse andre ting.”

Liza er også glad for det nære samarbejde med havmiljøvogterkampagnen: “Havmiljøvogterkampagnen er en utrolig stærk rygstøtte for Ren Strand Fanø. Der er altid god sparring og dialog, og kampagnens brand løfter vores arbejde op

på en større klinge og forpligter os samtidig til at gøre vores arbejde så godt som muligt. Havfaldsposerne er grundstenen i den positive formidling og vores indgangsvinkel til de folk, vi møder. Uden dem var vi aldrig kommet så langt. Havmiljøvogterkampagnen betyder med andre ord alt for vores succes.”

Ingen kan vist være i tvivl om, at her er tale om ildsjæle af klasse, som for alvor gør en forskel for os alle sammen.

Herfra skal der lyde en kæmpe tak til hele familien bag Ren Strand Fanø.

ptember 2017: se en sid et sk er ad hv , af it sn ud Her er et >

>

> > > > >

>

>

>

radio- og tvspots, ale løsninger” blev der lavet både I forbindelse med DR-KV17 og “Lok som stadig kører ks Radios Aftenshowet i anledning af Danmar Ren Strand Fanø har været i DR1’s kampagne “Lokale Løsninger” JyskeVestkysten m.fl.

BT Søndag, Politiken, Information, Ren Strand Fanø har været i Dr.dk, er budskabet nået ud til over 300.000 M ed en video på BT’s hjemmeside g og kontakten holdes vedlige Folketingspolitikere har været på besø blev vist på landsdækkende tv TV-Syd har lavet flere indslag, som og indlæg om ten har alle lavet flere programmer TV-Fanø, Fanø Ugeblad og Fanø Pos Ren Strand Fanø sidste 10 finalister ud tastiske Frivillige’ og var blandt de Ren Strand Fanø har deltaget i ‘Fan 8 andre af 310. Blev nummer 2 sammen med Strand Fanø. Andre jerg har lavet projektopgave om Ren Elever fra Rubners Gymnasium i Esb eriale fra Ren Strand Fanø native produkter med støtte og mat gymnasieelever er ved at udvikle alter gik derfor i kødet på te lysstofrør på Fanø’s strande og R en Strand Fanø finder mange intak til at komme på besøg en invitation fra Mærsk Olie & Gas aktørerne i Nordsøen. Det medførte tyske MACROPLASTICS ngelse af dette er samarbejdet med på hovedkontoret i Esbjerg. I forlæ gennem Nordsøen skal der forskes i havfaldets ruter og Mærsk Olie & Gas udvidet. Nu samles op, går r. Hver gang en ballon med logo på Jagten på ballonsynderne fortsætte e alen ø de balloner hvert år på Fan jagten ind. Der strander flere tusin i industrien lse af gamle fiskekasser til genbrug Der arbejdes stadig på genanvende r som NationalparkVadehavetPartne Ren Strand Fanø er blevet optaget fra losseplads til lille ‘museum’ er blevet forfremmet avfaldsborgen, Ren Strand Fanøs H Havfaldsborgen kommer der infotavler og skilte til formidlingscenter. I løbet af foråret Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg Ren Strand Fanø samarbejder med nskabelige studier omkring indsamling af havdyr til vide men folk fra mange lande r flittigt besøgt, ikke kun af danskere Ren Strand Fanøs facebookside blive , hvilket er vigtigt for at en realitet. Medlemstallet stiger støt en Strand Fanø Støtteforening er R fonde og virksomheder. teforeningen søges midler fra bl.a. holde skruen i vandet. Gennem støt alle ved hvad det går ud på står havfaldsposer på stranden, og Det er blevet almindeligt, at der nu

>

> > >

>

> >

>

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

11

Gå i banken og hæv miljøet!

Spar Nord er gået med ind i kampen for et bedre havmiljø.

Er du allerede havmiljøvogter, kan du gå i banken og melde nye medlemmer ind, deltage i konkurrencer og meget mere I forbindelse med sæsonstart 2018 gør havmiljøvogterkampagnen sit indtog i 48 lokale Spar Nord banker. Spar Nord og Spar Nord Fonden har valgt at sætte fokus på vores fælles havmiljø gennem en række spændende tiltag, som du kan få glæde af allerede nu.

Kommunikationschef i Spar Nord Fonden Elisabeth Rosenbeck Viksnins begrunder indsatsen med, at Spar Nord Fonden har en særlig forkærlighed for ildsjæle, der gør en forskel i hverdagen. De ildsjæle er alle jer havmiljøvogtere, som hele året rundt giver en hånd med i kampen mod olie og havfald.

produceret af ydermateriale og andre komponenter fra VIKING’s redningsflåder. Derudover er der brugt overskud af presenninger og genanvendt ophængsreb fra bannere. Og de er så seje.

Kontanter til foreninger Spar Nord donerer 1.000 kr. til en række foreninger som er tilknyttet havet. De behøver blot komme ind i banken og melde sig klar til at hjælpe med miljøet. Når foreningen har løst tre små opgaver, giver Spar Nord Fonden som tak 1.000 kr., som kan hjælpe med at styrke foreningens eget arbejde.

Bliv havmiljøvogter i banken og vind lækkert genbrug

Endelig har Spar Nord bankerne mulighed for at invitere deres kunder til en aften i spændende selskab med Casper Tybjerg.

Han hører til blandt den absolutte elite inden for fotografering både over og under vandet. Til arrangementet tager han sine tilhørere med på en uforglemmelig tur ud på havet, ned under overfladen og tilbage igen.

Følg med i din lokale Spar Nord.

Når du som havmiljøvogter går i banken og tilmelder et barn eller en voksen som havmiljøvogter, deltager den nye havmiljøvogter i konkurrencen om at vinde lækre præmier. Spar Nord har sat penalhuse og genbrugstasker fra GRÜNBAG på højkant til henholdsvis børn og voksne. Taskerne og penalhusene er

PS: Husk at du som havmiljøvogter altid kan hente flere havfaldsposer i din lokale Spar Nord.

Bare husk dit havmiljøvogterkort.

“Vi er spændte på at komme rigtigt i gang og glæder os til at tage imod børn og voksne rundt om i de lokale banker. Der er masser af spændende ting i støbeskeen,” fortæller Elisabeth.

12 – Havmiljøvogteren / #04 2018

Forunderligt havmiljø:

Fladfisk flytter øjet En fladfisk med begge øjne på samme side kan se besynderlig ud.

Der er dog en god grund til, at fladfisk ser ud, netop som de gør Fladfisk starter deres liv akkurat ligesom andre fisk, dvs. som små symmetriske larver, der svømmer rundt og søger føde i vandsøjlen. Pludselig begynder en forunderlig forandring.

Larverne gennemgår en såkaldt metamorfose, hvor skelettet gradvist bliver mere og mere asymmetrisk, imens nerver flyttes, og hovedet vrides. Til sidst ændrer munden udseende samtidig med, at det ene øje langsomt vandrer om på den modsatte side af kroppen!

Når fladfisken er færdigudviklet, ligger den fladt på siden, og den har opnået en kropsform, som er optimeret til livet på eller tæt ved havbunden. Svømmeblæren, der gav fiskelarven opdrift, er væk. Resten af livet stortrives fladfisken på havbunden, hvor den både er velkamufleret og effektivt kan finde føde.

Den side af kroppen, hvor øjnene nu sidder, er pigmenteret, så fladfisken kan kamuflere sig ved at antage nogenlunde samme farve som havbunden. De to øjne stikker op som bevægelige periskoper. Det giver et fremragende udsyn, som bl.a. skal bruges til at holde øje med potentielle fjender fra oven. Blindsiden, dvs. den side af kroppen, der ikke længere har øjne, vender mod bunden og er helt flad og uden pigment.

FAKTA: Fladfisk på tallerkenen Fladfisk er en yndet spisefisk og fanges hovedsageligt med garn og trawl. At fladfisk er populære på danske middagstallerkener, ses tydeligt ud fra, hvor mange ton fladfisk der årligt bliver landet i danske havne.

Herunder ses de nyeste, tilgængelige målinger fra 2016.

Helleflynder: 124 ton Ising: 1.320 ton Pighvar: 694 ton Rødspætte: 27.000 ton Rødtunge: 1.448 ton Skrubbe: 968 ton Skærising: 1.383 ton Slethvar: 289 ton Tunge: 692 ton Anden fladfisk: 551 ton I alt = 34.469 ton fladfisk Kilde: Tabel 3.1 (s. 111), Fiskeristatistisk Årbog 2016.

Udgivet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet dec. 2017.

Foto: Casper Tybjerg

Det er forskelligt hos arter af fladfisk, om øjet vandrer mod højre (højrevendte, for eksempel helleflynder, tunge og rødspætte) eller venstre side (venstrevendte, for eksempel slethvar og pighvar). Føden består for de mindre fladfiskearter hovedsageligt af små orme, krebsdyr og muslinger. De større arter, som helleflynder og pighvar, æder også andre fisk.

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

13

Luftens skarpe øje Havmiljøvogteren har været med på en meget speciel flyvetur i høj fart rundt langs de danske kyster. Langt fra alle er klar over, at F16 fly overvåger havmiljøet i de indre, danske farvande og dermed indgår i miljøberedskabet TEKST+FOTO: CASPER TYBJERG

Solen skinner fra en skyfri himmel over Flyvestation Skrydstrup.

Det er varmt som i et drivhus at sidde i det smalle F16-cockpit, iført både det godkendte undertøj, de godkendte støvler og handsker, den godkendte flyverdragt samt G-dragten, redningsvesten og hjelmen. Men kun indtil den særdeles potente jetmotor spinder op.

Hele flyets stel tager et hop, da motoren begynder at suge luft ind. Airconditionen går i gang. Kølig luft strømmer op mellem knæene, og sjovt nok larmer det mere end selve jetmotoren, når man sidder i cockpittet. Inden længe er cockpittet kølet ned til en behagelig temperatur. Tjeklister bliver gennemgået efter rutine. Alle relevante instrumenter er til rådighed inden for hændernes og føddernes rækkevidde, idet bevægelsesmulighederne er begrænsede, fordi man er spændt gevaldig godt fast i sit sæde.

Det er de færreste forundt at flyve F16. Vigtigere endnu er det de færreste, som er klar over, at F16-fly deltager i overvågning af havmiljøet i indre, danske farvande. Døgnet rundt, året rundt står afvisningsberedskabet (AVB) på standby hos Fighter Wing Skrydstrup. Hvis alarmen går, er mindst to F16-fly i luften inden for ti minutter. En distance svarende til afstanden mellem Skagen og Gedser kan derefter uden problemer tilbagelægges på 15 minutter.

Det store overblik I dag går turen i det tosædede fly med halenummer ET-198 op langs den jyske vestkyst. Derefter sydpå langs østkysten og videre omkring øerne. I forsædet sidder MET, der med 3.600 flyvetimer i logbogen er en af landets mest erfarne jagerpiloter.

“Hvis jeg havde fløjet lige ud hele tiden, ville jeg til dato have tilbagelagt to-en-halv-million kilometer. Det svarer til at flyve rundt om jorden 60 gange. Hvis ikke tyngdekraften havde haft så godt et tag i mig, kunne jeg også have taget turen til månen og tilbage igen tre gange.”

På dagens rutineflyvetur er der god tid til at tale. Al kommunikation foregår gennem et headset, som er placeret inde i hjelmen. Adspurgt om opgaverne vedrørende havmiljø, bliver det hurtigt tydeligt, at MET har en del på hjerte.

14 – Havmiljøvogteren / #04 2018

“Jeg har i privat regi oplevet havfald flere gange, og det er noget, der gør mig trist. Det er sørgeligt, at folk generelt ikke er mere bevidste om at passe på vores skrøbelige planet.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at alle bliver gjort bevidste om at passe på den. I et oplyst samfund som det danske er der ingen undskyldning for at svine i naturen. Fra cockpittet i en F16 skal ting have en vis størrelse, før vi kan se det, så havfald er kort fortalt ikke noget, vi lægger mærke til. Men jeg har desværre været vidne til olie, som drev rundt på havoverfladen. Vores fordel er, at vi kan være over et område forholdsvis hurtigt. Oven fra er det som regel nemmere at danne sig et overblik over tingenes tilstand. Vi kan hurtigt give vores observationer videre til de myndigheder, som er indsat i forbindelse med en miljøkatastrofe,” fortæller den erfarne jagerpilot.

For at understrege sin pointe sætter MET farten op til 480 knob, hvorefter han foretager en næsten lodret stigning på 6.000 fod i løbet af sekunder. Flyets enorme kraftoverskud mærkes tydeligt på kroppen. Fra den nye højde er der en fantastisk panoramaudsigt fra cockpittet.

“Desuden kan vi på vores fly påmontere en ‘Targeting Pod’.

Den indeholder en TV sensor og en IR sensor og begge dele har en anseelig zoomkapacitet. Det betyder, at vi kan “se” og dokumentere i detaljer, hvad der foregår nede på havoverfladen døgnet rundt og fra forholdsvis stor højde.”

Efter godt to timers flyvning rundt langs størstedelen af de danske kyster, vender vi tilbage til Flyvestation Skrydstrup.

I mellemtiden er Havmiljøvogterens udsendte blevet klogere på, hvad et F16-fly er i stand til, både med hensyn til rækkevidde, fart og kapaciteter. MET lander flyet med rolig hånd, imens han afslutter: “Havmiljøvogterne kan trygt stole på, at vi til enhver tid er klar til at bidrage med et vågent øje fra oven.”

Det avancerede kameraudstyr (Targeting Pod) er en aflang genstand med kuppelformet hoved, som fastspændes under flyet.

Det er nemt at holde overblik fra cockpittet i et F16-fly, men det bedste er, at man kan være fremme stort set overalt i landet på kort tid.

MET, en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter, ønsker ligesom mange andre at værne om det danske havmiljø. Fighter Wing Skrydstrup er til enhver tid klar til at bidrage med et skarpt øje fra oven.

Havmiljøvogteren / #04 2018 –

15

! j ø Oh

Skal du og dit barn eller barnebarn ikke også med på bølgen?

Er du, dine børn eller børnebørn endnu ikke tilmeldt havmiljøvogterkampagnen, så er det bare med at få det gjort. Havmiljøet har brug for jer. Masser af børn og voksne er allerede med, men der er plads til mange flere, som vil være med til at passe på vores farvande og kyster.

Både som voksen og som junior havmiljøvogter kan man være med til at gøre en vigtig forskel her og nu, men det allervigtigste er, at børns gode vaner ofte varer ved resten af livet.

Der er med andre ord ingen grund til at vente med at melde den næste junior havmiljøvogter ind i klubben.

Enhver ny junior havmiljøvogter får fingrene i søstærke sager i form af en fin velkomstpakke med: –> Velkomstbrev –> Den superseje quizbog “Hvad ved voksne om livet i havet?”, der handler om søde, sjove, klamme og cool havdyr –> Flotte klistermærker med nej tak til havfald –> Et junior havmiljøvogter badge lige til at sætte på jakken –> Havfaldsposer, så de straks kan komme i gang med at samle havfald Vi står klar til at tage godt imod både voksne og børn!

Den eneste betingelse for at børn kan meldes ind er, at de kan modtage post på din adresse. Du kan melde dig og/ eller dine junior havmiljøvogtere ind via vores hjemmeside havmiljøvogter.dk, på Facebook eller i en af Spar Nords 48 banker over hele landet.

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Forsvarets havmiljøvogterkampagne.

Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Casper Tybjerg, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen Foto: Casper Tybjerg med flere – Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 32.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S