Havmiljøvogteren – #03 – efteråret 2017

Havmiljøvogteren – EFTERÅRET 2017 – #03

Ildsjæle fra Fanø Ren Strand Fanø udstiller havfald

–

Eksplosivt havfald Kun i Havmiljøvogteren: Kom med Søværnets minedykkere på arbejde

–

Kitesurfer og meteorolog Ønsker en holdningsændring

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som havmiljøvogtere.

Hvad lægger du på “Den blå hylde”?

Hvis mængderne af havfald på de danske strande skal reduceres, bør synderne forstå konsekvensen af at dumpe affald i havet.

Hos Ren Strand Fanø er man ikke bange for at tale direkte til de personer eller erhverv, der uden omtanke lægger skidt og skrammel på ‘den blå hylde’.

Klumper af paraffin skovlet op fra bunden af supertankere og smidt over bord, store halvfulde dunke med sort, fed spildolie, dunke brugt til fosforsyre skåret op og anvendt som bøjer, fiskekasser, fjernsyn, oliefiltre, spraydåser, lysstofrør og enorme mængder tovværk bevidst bundet solidt sammen, så de i det mindste ikke gik i skruen på den båd, de er kastet ud fra. For slet ikke at tale om bunker af Dolly Rope, der dag efter dag skyller op og lægger sig i forvitrede klumper på stranden.

Ude af øje…

Det er ikke uden grund, at Peter Brinch Michélsen og hans familie, der står bag Ren Strand Fanø, kalder deres udstilling med havfald for “Wall of Shame”. Samlingen af affald, som findes i Sønderho på Fanøs sydspids, hvor familien bor, vidner om, at begrebet ’ude af øje, ude af sind’ lever i bedste velgående. “Jeg har ikke ord for, hvor uforståeligt det er, at mennesker dag efter dag hælder så mange miljøskadelige efterladenskaber i havet. Jeg ved ikke, om de tror, at tingene forsvinder sporløst ved at blive lagt på ‘den blå hylde’, men det gør de altså ikke. Det lander alt sammen på strandene og i maverne på dyrene,” siger Peter Brinch Michélsen, der siden februar 2017 ved hjælp af turisterne har kørt mere end 8 ton havfald væk fra Fanøs 16 kilometer lange vestvendte strand.

Konceptet er enkelt; Peter og hans familie, som består af hans kone Liza og døtrene Signe og Mille, deler havfaldsposer ud til øens lokale og turister, der samler havfaldet i poserne, som familien henter og kører væk. Noget køres på genbrugsstationen, imens andet finder vej til Wall of Shame – det lille museum på familiens matrikel, hvor man kan få syn for sagen, hvis man skulle være i tvivl om, hvordan det står til med svineriet i Vesterhavet.

Synderne skal konfronteres Ved siden af to fuldtidsjobs bruger Peter og Liza adskillige timer på stranden i deres bil med traileren efter. Oftest er de

2 – Havmiljøvogteren / #03 2017

på stranden flere gange dagligt, idet der for hver time dukker nye fyldte havfaldsposer op foruden alt det andet affald, der er så stort, at det ikke kan være i poserne, men skal løftes direkte op i traileren. Dertil kommer utallige timers research for at finde ud af, hvor især nogle af alle de farlige kemikalier kommer fra. Peter fortæller: “Der går detektivarbejde i at spore, hvilke skibe kemikalierne er dumpet fra. I nogle tilfælde står skibsnavnet skrevet på dunken, og så bliver jeg ved, indtil jeg finder en mailadresse, hvor jeg kan skrive til personen sammen med et billede af hans egen dunk. Kan vi få folk gjort opmærksomme på, at deres tankeløse handlinger har konsekvenser for mennesker, dyr og miljø, så er det indsatsen værd. Vi, her på Fanø, kan ikke redde verden, men vi er nødt til at starte et sted, og det gør vi ved at synliggøre problemet og turde konfrontere de ansvarlige.”

Mere oplysning til fiskerne Peter har sporet skibe fra flere europæiske lande, der sejler gennem Nordsøen, hvor de hælder affald i havet. Men det er ikke kun udenlandske skibe, som er problemet. “Vi kan ikke komme udenom, at vores fiskere herhjemme også bærer en stor del af ansvaret for, at strandene ser ud, som de gør. Det gælder blandt andet olie, gummihandsker og især fiskekasser, der hver eneste dag skyller op på stranden, og som vi i mange tilfælde kan spore, hvor kommer fra. Derudover er der blandt andet Dolly Rope, som er et kæmpe problem, idet fuglene bliver viklet ind i det, det forvitres og bliver spredt som mikroplast. Man kan snart ikke gå nogle steder uden at støde på det,” siger Peter og understreger: “Det handler om en ændring af kulturen og vanerne i et ældgammelt erhverv. Men det er klart, at vi ikke bliver populære ved at italesætte det

På Facebook kan du læse mere og følge familien bag Ren Strand Fanø.

Hver dag finder nyt havfald vej til Wall of Shame, som er Ren Strand Fanøs affaldsmuseum i udkanten af Sønderho.

offentligt, men alternativet er værre – at der ikke gøres noget ved problemet. Men der forskes heldigvis i at finde en afløser for netop Dolly Rope bl.a. sammen med hollandske fiskere.”

Peter og familien har efterhånden samlet så mange fiskekasser, at de har planer om at få dem bearbejdet til andre produkter af plastik. “Vi arbejder på sagen sammen med en bekendt, der er specialiseret i at bearbejde forskellige materialer, men der er ingen tvivl om, at det ville være allerbedst med øget pant på fiskekasserne, sådan at de i første omgang slet ikke blev smidt i havet i stedet for nu, hvor de er besværlige at opbevare på fiskerbådene og derfor ryger overbord, når de går i stykker.”

Et projekt for fremtiden For familien på Fanø er der gået sport i at holde stranden ren.

Så snart chancen byder sig, er de at finde i vandkanten, hvor de bliver genkendt af både lokale og turister som ‘dem med havfaldsposerne’. Peter og Liza brænder så meget for miljøet og deres projekt, at de drømmer om en skønne dag at kunne lave en forretning ud af idéen. Peter slutter: “Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne finde ressourcer til at udvikle og udbrede konceptet, som vi tror, sagtens kunne fungere mange

andre steder i Danmark – og Europa for den sags skyld. Én ting er at holde strandene fri for affald, noget andet er den opgave, der ligger i oplysning og synliggørelse af problemet.

De to ting vil vi gerne gøre en indsats for i fremtiden.”

Men indtil videre er det Peter, Liza, Signe, Mille – bakket op af hunden Tulle, som tålmodigt følger med sin familie på stranden, når traileren endnu engang skal læsses med havfaldsposer og andet affald, som de stærke vestenvinde dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned blæser op på stranden ude fra ‘Den blå hylde’.

FAKTA: > Ren Strand Fanø er et 100% frivilligt og ustøttet – projekt på initiativ af Peter og familien > I uge 42 afholdes der Landdistrikternes Uge, hvor – det lille museum vil være åben for alle interesserede > Ren Strand Fanø har i løbet af 2017 være i tv, – radio samt lokale og landsdækkende aviser > Havfaldsposerne på Fanø er naturligvis leveret – af Forsvarets havmiljøvogterkampagnen

Havmiljøvogteren / #03 2017 –

3

Eksplosivt havfald Mændene i Søværnets Minørtjeneste er seje at se på, og de har det helt rigtige udstyr.

Vigtigere endnu er de dybt professionelle, og de ryster ikke på hånden. Deres fornemmeste opgave er at holde indre danske farvande sikre at færdes i.

Havmiljøvogteren har fået en eksklusiv mulighed for at kigge bag panelerne hos Søværnets Minørtjeneste, der er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre. Det er en arbejdsplads, der under normale omstændigheder er gemt godt væk fra både offentlighedens og mediernes søgelys.

Mange af os nyder godt af de indre danske farvande, bl.a. lystsejlere, sportsdykkere, surfere, fiskere osv. Vi ved, at det er værd at passe på havet, så også fremtidige generationer kan nyde det. Vi er klar over, at der er problemer med plastik og anden forurening derude.

“Sprængstof kan overleve meget længe i saltvand. Vi kan finde miner fra Anden Verdenskrig, og sprængstoffet kan stadig være fuldt funktionsdygtigt selv efter 70 år i saltvand. Effekten er måske nedsat med omkring 10%, men det handler om eksplosiver, der med stor grundighed blev lavet til at være og virke effektivt i vand for at gøre maksimal skade på fjenden.

Derfor er vores funktion meget vigtig.”

Lokaliser og bortskaf

Men der er sikkert mange af os, der ikke ved, at havet stadig gemmer på ammunition og sprængstoffer helt tilbage fra Første Verdenskrig. Heldigvis behøver vi heller ikke at tænke over det, for bortskaffelse af sprængstoffer i havet er Minørtjenestens opgave.

Det ligger derude, sprængstoffet, og det tager tid at rydde op. Nogle områder er allerede kendt og afmærket på søkortet. Men det hænder også, at sprængstof dukker op uventede steder. Det er primært engelske bundminer, tyske forankrede miner, tyske bundminer, torpedoer, men det kan også være moderne missiler, håndgranater, artillerigranater og håndvåbenammunition. Når det sker, rykker Søværnets Minørtjeneste hurtigt ud.

Allan, 43 år, blev ansat i 2011 som minedykker i Søværnets Minørtjeneste, og han fortæller på baggrund af sine syv års erfaring med maritim minerydning:

“Bortskaffelsen foregår på forskellige måder afhængigt af våbentypen. Sikkerheden kommer altid i første række, og hvis vi tager udgangspunkt i en bundmine, er den typisk

4 – Havmiljøvogteren / #03 2017

Fotos: Casper Tybjerg / Søværnets Minørtjeneste

Allan er minedykker i Søværnets Minørtjeneste. Hans opgave er bl.a. at lokalisere, dokumentere og bortskaffe eksplosivt havfald, så alle kan færdes sikkert i dansk farvand.

designet til at læse et fartøjs magnetiske signatur. Når signaturen bliver høj nok, sprænger minen. Heldigvis kræver målingen, at minen har et funktionsdygtigt batteri, og efter 70 år på havbunden er de gamle miner ganske enkelt løbet tør. Det betyder, at oversejling ikke længere er farlig,” beroliger Allan.

Ingen grund til bekymring

“Men hvis der stadig sidder en detonator og en hovedladning, kan minen potentielt sprænge ved hårde stød eller slag, og derfor skal de naturligvis bortskaffes. Det gør vi ved at lokalisere minen og evaluere dens farlighed, samt området den ligger i.

Om nødvendigt transporterer vi minen til en anden og mere sikker lokalitet, inden vi foretager en kontrolleret sprængning.”

“Det synes jeg ikke, at der er. Med sund fornuft kommer man langt. Hvis man falder over noget, man tror kan være sprængstof, så hold fingrene fra det og kontakt politiet på telefon 114. Tag evt. et billede med mobiltelefonen og send det til anviste person. Marker stedet, så fagfolk senere kan finde hurtigt frem til objektet. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt. Vi kører gerne ud til noget, der så bare kan vise sig at være en rusten støddæmper fra en Ford T. Det vigtigste er, at ingen kommer til skade. Det er vores vigtigste opgave,” siger Allan.

Havmiljøet Selvom sikkerhed er Søværnets Minørtjenestes primære fokus, er havmiljøet også en del af agendaen. For at undgå at skade havpattedyr som sæler eller marsvin ved hovedsprængningen, bruges der tid og ressourcer på at udsende støj i vandet med et interval på ca. 15, 10 og 5 minutter inden en sprængning. Forskning har vist, at havpattedyr reagerer på støj og søger aktivt væk fra lydene.

Med denne nye viden kan det være logisk at sidde med en lidt usikker mavefornemmelse af sikkerheden til søs. Derfor spørger Havmiljøvogteren en ekstra gang, om der er grund til bekymring, når man færdes på, ved eller i dansk farvand.

“Jeg er enormt glad for mit arbejde i Søværnets Minørtjeneste, men må indrømme, at det efter nogle år herinde ikke længere er mig, der går ud og køber knaldperler til nytårsaften,” slutter Allan med et glimt i øjet.

Ud over sikkerheden er der også en helt anden årsag til, at sprængstoffer i havet skal bortskaffes.

“De fleste af sprængstofferne består i et eller andet omfang af kemikalier, der kan være skadelige for miljøet eller endda kræftfremkaldende. Så det er ikke sundt at have den slags liggende derude. Det, vi oftest gør, er at vi dykker ned og placerer en sprængladning meget tæt på minen, og vi laver det, man i vores fagsprog kalder en sympati-detonation.

Dvs. at man sprænger en lille mængde sprængstof så tæt på noget andet sprængstof, at det gamle sprængstof sprænger med. Efter sprængningen kan der være små mængder affaldsstoffer som syre, base, arsenik eller lignende tilbage, men det er så små mængder, at det sagtens kan forsvares. Særligt hvis man samtidig holder sikkerhedsvinklen i betragtning,” fortæller Allan.

FAKTA: Forsvundne mennesker Søværnets Minørtjeneste har også et tæt samarbejde med politiet omkring forsvundne mennesker. Derfor er minedykkere flere gange årligt ude at gennemføre eftersøgningsopgaver i havet, åer, moser, havne og lignende – også i forbindelse med sager, der har offentlighedens fulde opmærksomhed. Søværnets Minørtjeneste var eksempelvis for nylig involveret i eftersøgningen af den svenske journalist, Kim Wall.

Havmiljøvogteren / #03 2017 –

5

INTERVIEW: Thomas Alsbirk

Når vinden vender Havmiljøvogteren har interviewet Thomas Alsbirk, der ud over at være uddannet meteorolog også er en af Danmarks fremmeste kitesurfere. Han forklarer blandt andet, hvordan det kan være, at havfald blæser op på kysten, når vinden vender.

FAKTA: Thomas Alsbirk –> Alder: 38 år –> Uddannelse: Meteorolog –> Job: Vestas Wind Systems A/S –> Passion: Kitesurfing –> Privat: Gift og far til fire

6 – Havmiljøvogteren / #03 2017

Fotos: Thomas Alsbirk

Thomas Alsbirk er en af landets fremmeste kitesurfere. Han er også uddannet meteorolog og stolt far til fire.

Hvornår begyndte du at kitesurfe, og hvorfra fik du interessen?

Første gang, jeg prøvede at kitesurfe, var omkring 1999 på et ombygget surfboard og med en drage på håndtag, der var beregnet til at køre i buggy på land. Det gav mig et par hundrede meter uden den store kontrol og derefter en svømmetur hjem igen med en vand- og tangfyldt drage. Min surfinteresse startede dog fra jeg i 11-12 års alderen skiftede diverse sejljoller ud med windsurfudstyr, og det var på samme måde helt naturligt for mig at prøve kitesurfing, da denne nye vandsport så dagens lys omkring årtusindeskiftet.

Hvad er det bedste ved at kitesurfe?

Kitesurfing giver en helt unik måde at opleve naturen og elementerne på, som er svær at beskrive. De største oplevelser, jeg har haft med kitesurfing, er at surfe i perfekte, gigantiske oceanbølger, som har krydset et af oceanerne efter en rasende storm, for herefter at ordne sig og organisere sig. Store og ensartede bølger sparer nemlig energi ved at krydse oceanerne sammen, hvorfor de grupperer sig i “bølgesæt”. Jo længere bølgerne har rejst, desto længere bliver deres periode og afstanden imellem bølgerne, samtidig med at farten øges.

Det giver nogle meget stærke kræfter, som bryder på en helt anden måde, end bølger eksempelvis gør herhjemme. Perfekte bølger er et af de smukkeste naturfænomener, jeg har oplevet.

Hvor meget tid om året bruger du på eller ved havet?

Jeg er så privilegeret, at jeg altid har boet tæt ved havet. Jeg finder en eller anden ubeskrivelig ro ved lige at slå et smut omkring vandet, så det er nok højest et par dage om ugen, jeg ikke har en eller anden form for kontakt med havet. Det gør ikke så meget, om det er i sejlbåd, en surftur, en tur med hunden i strandkanten eller en ro-tur. Men jeg bliver rastløs, når jeg ikke har regelmæssig kontakt med havet.

Hvad betyder din viden som meteorolog, når du skal planlægge kitesurfing?

Jeg arbejder som meteorolog for vindmølleproducenten Vestas Wind Systems A/S, så det at holde øje med vind og vejr er en del af mit daglige arbejde. Det betyder for det meste også, at jeg er rimelig godt orienteret om vejret og kan vælge de bedste surfdage, når ugen skal planlægges.

Hvad betyder vind og havstrømme for kitesurfing?

Selv om man kan kitesurfe de fleste dage året rundt herhjemme, betyder vindforholdene alt for, om det bliver godt at surfe, og hvor man tager hen for at surfe. Kitesurfing er

uhensigtsmæssigt eller direkte farligt i fralandsvind, så det er helt afgørende at vide, hvilken retning vinden kommer fra, inden man tager på surftur. I Danmark nyder vi godt af de varme havstrømme som bl.a. Vestenvindsbæltet, og det der kaldes den thermohaline cirkulation, der trækker lunt vand med sig op mod nord til vores breddegrader. Det betyder, at Danmark har et langt mildere klima og langt varmere vand året rundt end vores placering på kloden egentlig lægger op til.

Er det altid sikkert at kitesurfe?

Kitesurfing er en utrolig sikker sport, hvis man tager sine forbehold, respekterer havet og tænker sig om. Udstyret er igennem de sidste 15 år blevet meget sikkert at benytte, og der er gode surfskoler, som giver folk en sikker introduktion til sporten. Der kan selvfølgelig opstå farlige situationer, og en sjælden gang imellem sker der grimme uheld. Disse uheld sker næsten altid, når der er ustadigt vejr med byger, og det involverer ofte folk, der ikke har den tilstrækkelige respekt eller forståelse for elementerne. Men det er et generelt træk inden for al sejlsport. Når det så er sagt, så tror jeg ikke, at kitesurfing er farligere end at spille golf.

Hvad gør man, hvis noget går galt?

Det kommer meget an på, hvad det er, der går galt. I hovedreglen er man altid ude mindst to ad gangen, og det er vigtigt, at man holder øje med hinanden. Kitesurfing udøves oftest helt tæt på kysten og evt. på lavt vand, så selv hvis uheldet er ude, og grejet går i stykker, eller hvis man mister det, kan man ofte svømme til land på kort tid.

I den situation er det vigtigt at give myndighederne besked, så de ved, at der driver surfgrej rundt uden en nødstedt person, og at de ikke behøver igangsætte en eftersøgning.

Hvis uheldet for alvor er ude, og nogen driver til søs, så er det bedste, man kan gøre at ringe til Alarmcentralen (tlf. 112) med det samme og blive ved med at give dem de informationer, der er brug for, indtil personen er genfundet.

Ser du ofte havfald langs kysten eller på havet, når du surfer i Danmark?

Jeg synes heldigvis endnu ikke, at det er så slemt med affald i havet omkring Danmark. I hvert fald ikke alle steder. Men der er helt klart mere affald i vandet nu, end der var for 10 år siden, og visse kyststrækninger lider meget under alt det affald, der flyder ind med vinden og strømmen.

Havmiljøvogteren / #03 2017 –

7

Når man ser en plastikpose ligge lige under overfladen og flyde rundt, er det meget svært ikke at ærgre sig. Heldigvis har de fleste kitesurfere en god kultur med at samle affald op fra strandene og havet, også selvom det ikke er deres eget. Flere af de store opsamlinger af plastikaffald og lignende, der arrangeres på eksempelvis Vestkysten, er sat i gang og organiseret af surfere. Jeg tænker, at det er, fordi vi virkelig kan se, hvordan dette affald ødelægger vores havmiljø samt oplevelsen af ren natur.

Kan du, som meteorolog, fortælle lidt om, hvordan vind og strøm flytter på havfald?

Dele af det havfald, man støder på, har lokal oprindelse.

Man ser desværre stadig ofte lystsejlere kaste en dåse over bord, eller folk der sidder på kajen og smider plastikaffald fra fast food og lignende i havet. Det er utroligt tankeløst, for vi ved, at al det plastik, der ender i havet, med tiden ender som mikroplast, som skader hele fødekæden og ultimativt set kan ende i vores egne maver og skade vores helbred.

Store dele af det plastik, der findes i indre, danske farvande, stammer dog fra udlandet, hvor havet igennem årtier er blevet brugt som en gratis losseplads. Imens havfaldet herfra langsomt nedbrydes til bl.a. mikroplast, føres det samtidigt rundt af havstrømmene. Noget af det fordeler sig, imens andet bliver fanget i en af de fem store oceangyre og bliver kværnet i mindre og mindre stykker med tiden. Så havstrømmene spiller ufrivilligt en stor rolle i den globale havforurening.

Jeg har stået på en nordøstvendt strand på Kap Verde og iagttaget hajer søge føde langs brændingszonen. Det var en meget smuk oplevelse, som dog også var utrolig trist. Hele denne ellers flotte og barske kyststrækning ligger vendt, så strøm og vind fra den nordatlantiske oceangyre rammer direkte ind, og det betyder, at der hver dag lander tonsvis af plastikaffald fra fjerne egne netop her. Stranden ligner mere en losseplads, end den subtropiske sandstrand fjernt fra civilisationen, som den egentlig er.

Det er desværre en umulig opgave for de lokale at rydde op i samme tempo, som affaldet lander. Det virker meget urimeligt at se de små fiskersamfund blive ramt hårdt af andre landes ikke eksisterende affaldspolitik. Det viser med al tydelighed, at havfaldsproblemet skal løses og reguleres på internationalt niveau – og at der skal gøres noget ved problemets kilde. Det er ikke nok at løse problemerne lokalt, da vi jo alle deles om verdenshavene.

Er der steder langs den danske kyst, hvor havfald i særlig grad bliver hobet op over tid pga. vind og/eller havstrømme?

Der er ingen tvivl om, at den jyske vestkyst er særligt eksponeret for havfald. Hvert år rammer tusindvis af ton havfald vores flotte kystlinje. Selvom der sættes mange ressourcer ind for at fjerne havfaldet, er det umuligt at gå en tur på stranden uden at se bælter af affald, gamle fiskegarn, plastikflasker og lignende. Jeg synes, at det er meget trist.

Har du ideer til, hvordan vi undgår, at affald ender i havet og bliver til havfald?

For at komme affaldsproblemet til livs skal der en holdningsændring til. Desværre ser vi det gå den gale vej. Affalds-

8 – Havmiljøvogteren / #03 2017

bjergene efter eksempelvis Roskilde Festival og andre store events, vidner om, hvor syg vores “brug og smid væk”-kultur er blevet. Samtidig er brugen af plastikemballage øget drastisk.

Jeg ser ikke andre løsninger på problemet, end at vi får udfaset vores brug af plastik som emballage. Samtidig håber jeg, at der vil blive sat en masse midler af til forskning i effektiv oprydning af havene. Det er et spørgsmål om politisk prioritering. Der er ingen, der kan lide plastik og andet affald i vores have, men det er desværre, som om folk ikke føler et individuelt ansvar. Derfor skal der skarp lovgivning og regulering til at løse problemet.

Hvad betyder adgang til frie, danske kyster og rent dansk farvand for folk i dag?

Det betyder alt, at vi lever i et land, hvor alle har ret til adgang til vores strande og kyster. Friheden betyder også, at vi har et fælles ansvar. Det er helt klart mit indtryk, at dem der bruger vores kyster og farvande mest også er dem, der tager det største ansvar på sig. For vi kan alle se med egne øjne, hvor galt det er ved at gå. Når jeg har været ude at rejse i verden og set plastikfyldte strande, ødelagte koralrev eller sagesløse dyr med plastik i maven, resulterer det i en følelse af, at jeg bliver nødt til at handle og selv tage affære. Det er aldrig for sent at ændre kurs, men jo før desto bedre.

Thomas Alsbirk bliver ligesom mange andre træt af det, når han finder havfald i Danmark. Han mener, at det burde være muligt at holde danske farvande fri for affald. Det kræver en holdningsændring, og at flere vil arbejde sammen om at løfte opgaven i fællesskab.

Forunderligt havmiljø:

Danske sæler Bestanden af sæler i de danske farvande har været i fremgang i de sidste 40 år, hvor sælerne har været totalfredet.

Af verdens 36 sælarter er to hjemmehørende i Danmark. Den spættede sæl, som er vores mest almindelige sælart, og den væsentlig større gråsæl, som er Danmarks største rovdyr.

Sælernes liv og biologi udspiller sig i og omkring havet. De bruger en stor del af tiden i vandet på vandring eller på jagt efter fisk, blæksprutter og krebsdyr.

Uforstyrrede sandbanker eller stenrev, som jævnligt oversvømmes, udgør deres hvile- og ynglepladser. Den måde at leve på gør sælerne særligt udsatte for olieforurening og havaffald.

Hurtigt voksende unger Sælerne får en unge om året. I dieperioden tager hunnen stort set ikke føde til sig, men tærer på det spæklag, der er opbygget i løbet af året. Den mælk, som ungerne indtager, kan have en fedtprocent på mere end 50 procent! Derfor er ungerne i stand til at fordoble eller tredoble deres kropsvægt i løbet af de første uger.

Gråsælens unge kommer til verden i vinterhalvåret – og uden et isolerende spæklag. I stedet har ungen en langhåret hvid fosterpels, kaldet lanugopels, som dog mister sin isolerende effekt, hvis den bliver våd. Derfor bliver gråsælungen på land de første ca. tre uger og opbygger spæklaget, imens pelsen gradvist fældes.

Gråsælen er vendt tilbage til den danske natur.

Den kan kendes på dens karakteristiske kegleformede hovedform og på kropsstørrelsen.

FAKTA: Gråsæl (Halichoerus grypus) > Længde: Op til 250 cm – > Vægt: Op til 300 kg – > Nyfødte unger vejer op til 20 kg – > Unger fødes med lanugopels – > Kan blive 45 år –

Den spættede sæl føder på en ynglebanke ved lavvande, og når højvandet kommer ind, skal ungen være i stand til at følge med sin mor i vandet. Derfor har de allerede inden fødslen opbygget et isolerende spæklag, der udgør 11-14 procent af deres kropsvægt.

FAKTA: Spættet sæl (Phoca vitulina) > Længde: Op til 150 cm – > Vægt: Op til 130 kg – > Nyfødte unger vejer ca. 10 kg – > Kan dykke i 20-30 minutter – > Kan blive 30 år –

Fotos: Casper Tybjerg

Den spættede sæl kan efterhånden opleves mange steder i landet, hvilende på en sandbanke eller sten, eller når den nysgerrig stikker hovedet op af vandet for at se nærmere på havets gæster.

Havmiljøvogteren / #03 2017 –

9

Adidas går forrest med tøjkollektion lavet af plastik fra havet Fokus på genanvendelse af plastikaffald er stigende, og nye innovative tiltag ser dagens lys verden over. Et af tiltagene er Adidas’ kollektion af tøj og sko lavet på plastikaffald fra verdenshavene. Målet er at forene sport, design og bæredygtighed og er et samarbejde med miljøorganisationen Parley for the Ocean.

Løbesko, t-shirts, badedragter og fodboldtrøjer. Listen er lang over lækkert gear, som er designet til aktivitet og samtidig tager ansvar for havmiljøet. Det hele startede med løbeskoen, men nu er Parley konceptet udvidet betragteligt, og kollektionen forhandles både i butikker og på Adidas’ egen webshop.

Hvad vil vi have? Fisk eller plastik?

Kollektionen fra Adidas er en afleder af det faktum, vi alle kender til; det flyder med plastik i verdenshavene. En rapport fra World Economic Forum fortæller, at hvis vi ikke stopper med at hælde affald i havet, vil der om føje årtier være mere plastik i verdenshavene, end der vil være fisk. Årsagen til de dystre realiteter skal findes i, at der er mangel på genbrug af plastik på vores klode, idet næsten en tredjedel af al emballage lavet af plastik ryger udenom indsamlingssystemerne og ender i naturen, herunder i havet. En anden rapport “The New Plastics Economy” sår dog håb om, at plastikforureningen kan stoppes gennem udvikling af nye teknologier og genanvendelse af plastikken.

Sammen om at redde verdenshavene I ønsket om at sætte en stopper for plastiksuppen og de problemer, den afføder med bl.a. mikroplast til skade for både dyr og mennesker, kommer Parleys of the Ocean ind i billedet.

Miljøorganisationen har som mål at sætte fokus på forureningen af verdenshavene og samarbejder med forskere, designere og kunstnere om skabelsen af projekter, der kan gøre en aktiv forskel for vores havmiljø. Grundlæggeren af Parley for the

Ocean, Cyrill Gutsch siger i en artikel til csr.dk: “Ingen kan redde verdenshavene alene. Hver enkelt af os kan spille en rolle i løsningen, men det er op til de kreative industrier og producenter, som fx Adidas, at forny de konventionelle materialer, produkter og forretningsmodeller. Med de nye løbesko demonstrerer vi, hvad der er muligt. Derfor er det mere end blot et par sko – det er en invitation til at tilslutte sig vores bevægelse.”

Oceaner af muligheder for genbrug Løbeskoene, der er blot én af frugterne af samarbejdet mellem Parley of the Ocean og Adidas, havnede på hylderne første gang i maj 2017. Skoene kaldes UltraBoost Uncaged Parley og er lavet af 95% genbrugsplast samlet op af Parley i kystområderne omkring Maldiverne. Genbrugt polyester udgør de sidste 5%. Til ét par af de masseproducerede sko går der 11 plastikflasker, og målet for 2017 er 1 million plastikproducerede sko. Fodboldverdenen har også taget genbruget til sig. I klubberne Bayern München og i Real Madrid sparker man til bolden iført fodboldtrøjer lavet af genbrugt plastik fra oceanerne. Her er trøjerne uden logo, og printet er vandbaseret for at markere bæredygtigheden. Hvad bliver mon det næste?

I Danmark har Danmarks Naturfredningsforening sammen med Plastindustrien lanceret initiativet “Forum for cirkulær plastemballage”, som skal sikre cirkulær tænkning i retning af at designe plastik til at komme retur og blive til nye produkter.

FAKTA: Læs mere om kollektionen og dens baggrunden på adidas.dk/parley

Plastikaffald –> Kun ca. 14% af al plastikaffald indsamles til genbrug, hvorimod papir er oppe på 58% –> Plastikemballage i original form kan overleve i vand i flere hundrede år, mens mikroplastik kan overleve endnu længere.

–> Otte millioner ton plastik bliver dumpet i havet i disse år. Det svarer til, at en skraldevogn tømmer sin last ud i havet hvert minut.

(Artikel: “Så meget forurener plastik i havene”, dr.dk, 20. januar 2016)

10 – Havmiljøvogteren / #03 2017

Ser du noge der smider havn fald

Spar Nord går ind i kampen for havmiljøet

– så stik dem en ...

Spar Nords lokale banker deler havfaldsposer ud, hverver medlemmer og præmierer havmiljøvogtere Til foråret sætter Spar Nord og Spar Nord Fonden fokus på havmiljøet, og gør det muligt for voksne og børn at melde sig som havmiljøvogtere i bankens mange filialer. Samtidig vil der være en række konkurrencer på Facebook og aktiviteter i filialerne. Det spændende tiltag er kommet i stand takket være en donation fra Spar Nord Fonden til havmiljøvogterkampagnen.

En fæll e – for ha s indsats vm der ny iljøet – tter!

Færdes du på eller ved havet, så bliv havmiljøvogter for Forsvaret.

Vi gider ikke havfald i dans k farvand. Meld dig ind på facebook eller havmiljøvogte r.dk og få en spænden de velkomstpak ke

Havmiljøvogterkampagnen gennemføres af Værnsfælle s Forsvarskommando. Her (JOC) under Operation sstaben ansvaret for blandt har Joint Operations Centre andet farvandsovervågning , sikkerhed og havmiljø.

Ha bruvet h din g forar hjæ lp

Olieuds lip og dør, affa og hjælper kystern ld ødelæg e svin es til. ger havmilj nu ogs Forsva ret Et sto øet, i hav å blikket med at så nen melde rt antal hav fisk og og på mod “ha fug strande vfald” olieobserva miljøvogte le – affa De 17. n. ld dum tioner og re er ma 000 vim rett pet i pler havet, er nge, besvæ der hold , som hav rligt miljøvo er i og gterne omkrin for andre et vågent at udle føre øje. g de danske de olie I fælless r, viser Det at vi kab eller farvand ska efterlad gør vi at alle l vi fortsæ e. det e havfald med havmiljøvo tte med. til Der gte affaldss at signaler re vil gå for håb forrest er vi, panden e, at frem havfald hør og væ re for i nature er til i n.

Bliv

HAV

Flem ming Gen eralm Lentfer ajor Che f for Ope i Vær nsfæ rationsst lles Fors abe vars n kom man do

– I Spar Nord elsker vi ildsjæle, fordi de gør en forskel i hverdagen. Vi synes derfor, at det er vigtigt at støtte de mange tusinde havmiljøvogtere, der frivilligt gør en indsats for at holde vores farvande fri for både olie og “havfald”, fortæller kommunikationschef Elisabeth Rosenbeck Viksnins, fra Spar Nord Fonden.

Miljørigtige præmier på Facebook Der bliver således mulighed for at hente diverse materialer – og ikke mindst havfaldsposer – i alle Spar Nords 51 lokale banker. Interesserede kan tilmelde både sig selv og børnene havmiljøvogterordningen og deltage i konkurrencer på Facebook om miljørigtige præmier, som skal hentes i den lokale Spar Nord.

Kampagnen for bedre havmiljø vil også bliver krydret med foredrag af havbiolog og fotograf Casper Tybjerg, der tager publikum med på en fængslende rejse fra havets bund og hele vejen op på stranden. Foredraget stiller med fantastiske billeder og spændende fortællinger skarpt på konsekvenserne af havfald og olieforurening.

Opfordring til havets mange foreninger Spar Nords indsats for at hjælpe kampagnen med at hverve flere havmiljøvogtere stopper ikke i filialerne. I 2018 vil sejlklubber, havkajaksejlere, dykkere og mange andre sportsfolk, der bruger havet i deres fritid, også komme til at høre mere fra Spar Nord og havmiljøvogterkampagnen.

Derfor vil 1.000 danske foreninger i foråret modtage en opfordring fra deres lokale Spar Nord filial til at deltage i havmiljøvogterkampagnen og få medlemmerne til at gøre en indsats for et renere havmiljø.

MILJØ VOGTER

Bli mil vBlhivav jøv og ter !

Vil du vore være havms fælle med til at s iljø Sam pass vogt havm me iljø er positiv n med , så e på nu 17.000 bliv danske forskel andre for

farvand at min havmilj dske e. dum øvogtere Vi glæ pning gør du der os af olie sejlerk en til at og hav lub, er velk og hus byde dig fald velkom i k: Alle havmilj omne – me der bare øet. de vil færdes n i Danma på være rks stø Din ind med eller om rste krin til at passe g vandet –> Me sats er på ld dig lille, me til på n effekte n er havmil jøvogt stor! er.d k

De td nog er be ty et gør er deder sam t vi me n

De

kom ge men ne de fort ratio ne je

Havmiljøvo gterkampagne n gennemfø (JOC) unde res af Værn r Operatio nsstaben sfælles Fors ansvaret for varskomm ando blandt ande t farvandso . Her har Joint Oper vervågning, ations Cent re sikkerhed og havmiljø.

r ner Det kræ rent Vi tror ver en vand fælles ment på, at et indsat tidligt skaber s. en livs fundam engage lang Derfor entet indsat for 8 og kan bør s som. nmelle 12 havmilj år nu m bliv et bar øvogtere. e junior n, der Har med, du vil væ er på hav der tilm re eld miljøv ing ogter.d k

Meld dig her!

Meld dig her !

Havm iljøvo Her gterkamp har Joint agne Ope n gennemfø for blanrations Cent res af Værn dt ande re t farva (JOC) unde sfælles Fors ndso vervå r Operatio varskomm gnin ando g, sikkensstaben . ansv rhed og havm aret iljø.

Kontante præmier Sammen med en plakat til ophængning i klublokalerne, og muligheden for at melde sig som havmiljøvogtere, er der helt kontante præmier til foreningerne for initiativer til gavn for kampagnen.

– Ud over at glæde os over de mange foreninger, som forhåbentlig vil hjælpe os med at hjælpe havmiljøet, sætter vi også gang i lokale konkurrencer, som udløser lokal kontant støtte til vinderne fra Spar Nord. Vi glæder os så meget til samarbejdet med Forsvarets havmiljøvogterkampagne, der er til glæde for havmiljøet, foreninger i Danmark og alle os, som holder af vores danske farvande. Og måske kan denne danske model give inspiration til andre lande, slutter Elisabeth Rosenbeck Viksnins.

Havmiljøvogterkampagnen gør sit indtog i Spar Nords lokale banker i forbindelse med sæsonstart 2018, og foreningerne vil ligeledes modtage henvendelsen i løbet af foråret, så også 2018 kan blive et år med rekordmange nye havmiljøvogtere i alle aldre.

Til sæsonstart kan du hente havfaldsposer i din lokale Spar Nord bank.

Havmiljøvogteren / #03 2017 –

11

Kom med i klubben og få fingrene i søstærke sager!

Masser af børn er allerede blevet medlem af junior havmiljøvogterklubben. Det er fantastisk med den store interesse for at passe på vores fælles havmiljø. Men der er naturligvis plads til endnu flere friske junior havmiljøvogtere.

Så derfor, har du et barn eller barnebarn mellem 8 og 12 år, som endnu ikke er medlem, er de også velkommen i klubben.

Når de bliver meldt ind, modtager de denne fine velkomstpakke med: –> Velkomstbrev fra Generalmajor Kenneth Pedersen –> Quizbogen om søde, sjove, klamme og cool havdyr “Hvad ved voksne om livet i havet?”

–> Flotte klistermærker med nej tak til havfald –> Et junior havmiljøvogter badge lige til at sætte på jakken –> Havfaldsposer, så de straks kan komme i gang med at samle havfald Hos Havmiljøvogterne ved vi, at et tidligt engagement skaber grobund for en livslang indsats. Derfor byder vi hellere end gerne endnu flere junior havmiljøvogtere velkommen i klubben.

Billeder fra året der gik Se meget mere på: facebook.com/havmiljoevogter

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Forsvarets havmiljøvogterkampagne.

Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Majbritt Mikkelsen, Casper Tybjerg, Henrik Christensen Foto: Casper Tybjerg med flere – Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 22.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S