Havmiljøvogteren – #02 – foråret 2017

Havmiljøvogteren – FORÅRET 2017 – #02

Inden for hos Joint Operations Centre De overvåger havmiljøet, reducerer risikoen for forurening og varetager redningsoperationer hver eneste gang, nogen kommer i nød

–

Naturvidenskabelig forskning til søs Aurora er Danmarks flydende forskningsplatform

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som havmiljøvogtere.

INTERVIEW: Orlogskaptajn, Frank Erland Jensen

Havets Politi og Redningstjeneste De overvåger havmiljøet og reducerer risikoen for forurening.

De varetager redningsoperationer hver eneste gang, nogen kommer i nød. De sikrer dansk suverænitet. Vi har interviewet Orlogskaptajn, Frank Erland Jensen, chef for Joint Operations Centre, som gerne deler sin erfaring med havmiljøvogterne

Hvilke myndighedsopgaver ligger hos jer?

Vores maritime myndighedsopgave er en konstant overvågning af dansk farvand og håndhævelse af suverænitet i de danske farvande. Vi holder øje med, hvem der sejler gennem danske farvande og sørger for, at samtlige love og regler bliver overholdt.

Derudover fungerer vi som redningscentral (JRCC – Joint Rescue Coordination Centre) og har det koordinerende ansvar ved redning til søs samt fra luftfartøjer. Det kaldes ‘joint’, fordi indsatsen både er maritim og fra luften. Hvis eftersøgning eller redning foregår på landjorden, er det politiets ansvar, men også her assisterer vi naturligvis ved behov.

Vi har også en myndighedsopgave, der kaldes ‘maritim assistance service’. Ethvert skib kan kontakte os, og vi kan som regel svare på de spørgsmål, der måtte være. Ellers ved vi nøjagtig, hvilke relevante myndigheder vi skal viderestille til.

Vi kalder det ‘single stop shopping’.

Under maritim assistance service er havmiljøet en del af opgaven.

Vi har ansvaret for at gribe ind, hvis vi kan se, at der er forurening i de danske farvande eller risiko for, at forurening kan opstå.

Vi opstiller krav til fartøjer, hvis de eksempelvis går på grund eller kolliderer, så uheldet har mindst mulig indflydelse på havmiljøet. I sådanne tilfælde, uanset hvor det er henne, er det normal procedure, at fartøjerne tilbageholdes med baggrund i lov om havmiljøet og lov om skibes sikkerhed.

2 – Havmiljøvogteren / #02 2017

Tilbageholdelsen gælder, indtil situationen er undersøgt tilstrækkeligt, og vi sammen med Søfartsstyrelsen er tilfredse med undersøgelsen. Først når vi vurderer, at det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at sejle videre, giver vi grønt lys.

Hvordan vil du kendetegne ‘en god arbejdsdag’?

Det kommer meget an på, hvilken vinkel man betragter det fra.

En god arbejdsdag er som regel, når vi har haft en større søredningsoperation, og vi har været med til at redde liv. Eller når vi har haft en miljøopgave, hvor vi har forhindret potentiel forurening.

Omvendt er det aldrig nogensinde en god dag for dem, der kommer i nød til søs. Med den vinkel plejer vi at sige, at en god dag i operationscentret er en dag, hvor der ingenting sker. Hvor der er helt stille. For så er der ikke nogen, der er kommet til skade. På den anden

side kan vi godt lide at arbejde med det, vi kan som professionelle, og der er bestemt en vigtig årsag til, at vi er her. Døgnet rundt. Alle årets dage.

Hvad sker der, når alarmen går?

Vi får som regel det, vi kalder en førsteanmeldelse, når en person ringer 112 eller direkte ind til os på tlf. 89 43 30 99.

Så taler vagthavende officer stille og roligt med anmelderen og finder ud af, hvad der er galt. I løbet af de første sekunder har vagthavende allerede en god fornemmelse af, om der er en sag. Hvis der er tale om en søredning, vil han som regel kaste et blik over på sin sidemand, som er vagthavende officer fra Flyvevåbnet. Med en enkelt håndbevægelse kan han signalere, at vi skal have en redningshelikopter i luften, og at besætningen godt kan begynde at gøre sig klar.

Herefter får vagthavende officer så mange oplysninger som overhovedet muligt om situationen. Hvis det eksempelvis handler om en person i vandet, vi skal ud at lede efter, så er der rigtig mange ting, vi gerne vil vide. Eftersøgningen startes altid med det samme, som regel på et noget tyndt grundlag.

Men sekunder kan være livsvigtige, så vi agerer på de oplysninger vi har tilgængelige. Herefter er der et stykke detektivarbejde, hvor vi samler alle informationer fra anmelderen og andre der kan have oplysninger til sagen – eksempelvis sidste havn, pårørende, politiet etc.

af begge dele. Noget af det første vi klarlægger er, hvilke enheder vi har i nærheden, men udfordringen kan være, at vi ikke altid kan få en sikker position på, hvor nødstedte befinder sig.

Så bliver enhederne aktiveret. Vi sender som udgangspunkt alt, hvad der er relevant, ud i det pågældende område. Vi kan altid trække kapaciteter hjem igen, hvis vi kan se, at der ikke er behov for dem alle. Det hele foregår meget hurtigt, for specielt hvis der er personer i koldt vand, øges overlevelseschancen betydeligt, jo hurtigere, vi kan være fremme. I sådanne situationer er redningshelikopteren et fantastisk værktøj.

Hvor alvorligt skal det være, før det er ok at slå alarm?

Hvis man ringer og siger, at man er i nød eller har observeret nogen, der er i nød, så er det alvorligt. Det stiller vi ikke spørgsmålstegn ved. Vi sætter ind uanset. Man skal ikke være i tvivl, hvis man sidder ude i sin sejlbåd og føler, at man er i en nødsituation. Ring ind, så støtter vi og reagerer med det samme.

Dernæst vurderer vi oplysningerne. Hvis anmelder selv er en del af nødsituationen og er stresset, kan det godt hænde, at nogle af de givne oplysninger ikke er helt korrekte. Det er vores ansvar at validere informationerne, for vi skal være forsigtige med at handle på upræcise informationer.

Dog kan det eksempelvis blive en gråzone, hvis en anmelder står på stranden og ser en surfer ligge langt ude, som virker udmattet. Så vil vi indledningsvis få så mange detaljer som muligt om, hvad der bliver observeret. Hvordan ser surfbrættet ud? Er der en eller flere personer i vandet? Hvilken farve har sejlet? Hvor langt ude ligger vedkommende? Hvad er strandnummeret? Osv. Sideløbende vil vi kontakte politiet eller det lokale beredskab, som kan køre ned på stedet og tale direkte med anmelderen. Vi beder anmelderen om at blive på stranden og holde øje med, hvad der foregår. Nogle gange sker der det uheldige, at anmelder mister nødstedte af syne. Så står vi i en situation, hvor vi må lave en eftersøgning på en, der formentlig, men kun måske, er i nød.

Andre kolleger i O-rummet begynder at klargøre de kapaciteter, vi skal have ud. Det kan være en eller flere redningshelikoptere, men det kan også være sejlende enheder eller en kombination

Vi opererer med et begreb der hedder ‘Probability of Detection’, der bl.a. afhænger af, hvilke kapaciteter vi har indsat, hvor mange gange vi har været området igennem, og hvor langt Havmiljøvogteren / #02 2017 –

3

der er mellem vores søgespor. Vi har endvidere nogle tabeller, der viser hvor lang tid man kan overleve i vand med en vis temperatur, afhængig af påklædning mv. På et tidspunkt har vi dækket området så godt og der er gået så lang tid, at vi må sige stop og tage beslutningen om, at der ikke ligger nogen på overfladen. I hvert fald ikke længere. Sådan en situation er ubehagelig. Man får altid en dårlig fornemmelse i maven, inden man lukker sådan en sag, for tænk nu hvis der faktisk var en nødstedt person derude.

Hvor mange nødopkald får I på et år?

Vi har et sted mellem 350-450 redningsoperationer om året.

Hvis man regner lidt på de tal, svarer det til ca. halvanden redningsoperation i døgnet. Men så simpelt er det ikke. For det første gælder tallene udelukkende rene redningsoperationer.

Tallene indeholder ikke fartøjsassistancer, hvor vi vurderer, at en indsats fra vores side kan forhindre en situation, som kunne udvikle sig kritisk, fx hvis nogle mangler benzin, er gået på grund eller skal slæbes til havn i hårdt vejr. For det andet er redningsoperationerne sæsonbetingede. I perioden uden for lystsejlernes sæson er det sjældent, at vi har en egentlig søredningsoperation. Men om sommeren kan vi have meget travlt. Nogle weekender har vi op til 30 nødopkald, og her kan jeg godt afsløre, at der sker ting og sager i operationscenteret.

Kan du fortælle om en ekstra spændende arbejdsdag?

Jeg var nede i O-rummet den dag, hvor en dansk F16-pilot måtte skyde sig ud af sit fly over Vesterhavet. Den slags sker heldigvis sjældent. Men det var en spændende oplevelse, fordi jeg kunne følge det hele på nært hold. Jeg overværede kommunikationen med piloten, der sad i flyet og skulle tage vigtige beslutninger. Jeg fulgte med i, hvad der samtidig foregik hos os, som skulle forberede søredningen, samt hvad der foregik hos Air Control Wing, som styrer det, der foregår i luften. Rent personligt blev jeg imponeret over den ro, der var i pilotens stemme, situationen taget i betragtning, lige indtil han skød sig ud af flyet. Der var ingen panik at spore, og det hænger naturligvis sammen med den måde, han er blevet trænet på. Lykkeligvis gik alt efter planen, og piloten slap med

mindre knubs. Jeg blev stolt over at opleve, hvor gnidningsfrit og professionelt samarbejdet fungerer.

Er I i kontakt med Flåden i hele verden – og hvordan fungerer det i praksis?

Vi har mulighed for at kommunikere med danske flådeenheder i hele verden. Det foregår normalt via satellit, men vi kan også nå dem via HF-radio. De store enheder, vi sender ud, har effektive satellitforbindelser, så vi kan kommunikere uanset, hvor de befinder sig. Det kører både via internettet samt krypterede, netværksbaserede løsninger.

Er det korrekt, at I sidder nede under jorden og arbejder?

Det er korrekt. Den operative del af vores arbejde foregår i en bunker, der ligger under jorden umiddelbart syd for Aarhus C. Jeg vil gætte på, at vi sidder 3-4 meter nede. Ovenpå er der skov. Bunkeren stikker en smule op og danner en forhøjning, hvor der er plantet græs. Kontorarbejdspladserne er placeret på overfladen i den såkaldte ‘skovhytte’.

Rent organisatorisk er vi pt. placeret på tre forskellige lokaliteter.

I Aarhus, i Kongens Lyngby (Lyngby Radio) samt Flyvestation Karup. Medarbejderne fra Kongens Lyngby flytter til Aarhus april 2017, og vi flytter alle til Flyvestation Karup i slutningen af 2017.

Lige nu er vi 121 medarbejdere. I den fremtidige organisation bliver vi 108 medarbejdere, da enkelte stillinger nedlægges ved flytningen.

FAKTA: Vigtige telefonnumre i tilfælde af nød –> Alarmcentralen 112 –> JOC tlf. 89 43 30 99 –> Lyngby Radio kanal 16

O-rummet er placeret under jorden. Herfra koordineres alle indsatser. Døgnet rundt.

Alle årets dage.

4 – Havmiljøvogteren / #02 2017

Forunderligt havmiljø:

Lunde (Fratercula arctica) Lunden, eller i folkemunde kaldet søpapegøjen, er især kendt fra Island, Færøerne og Norge, men med lidt held kan man også opleve den farverige fugl i vort eget farvand Den kompakte ca. 30 cm lange fugl har et stort hoved og orange ben. I sommerens yngledragt er den meget let genkendelig pga. det store, trekantede og farvestrålende næb.

Det tager flere år, før det imponerende næb er udviklet til den maksimale størrelse. Fuglens korte vinger svirrer hurtigt for at holde den tunge krop i luften.

I syv til otte måneder om året opholder lunden sig ude på åbent hav fra den nordlige del af Atlanten og sydpå mod Middelhavet. En mindre del af bestanden opholder sig i Nordsøen og Kattegat. Lunden er et relativt sjældent syn i Danmark. De fleste observationer bliver gjort langs den jyske vest- og østkyst samt nordkysten af Sjælland. Forbitrækkende fugle opleves hovedsageligt i perioden marts-maj og igen i september-november.

Når ynglesæsonnen starter, samles lunderne i store kolonier på fuglefjelde i Nordatlanten. De største bestande findes på Island, langs Norges kyst, på De Britiske Øer, Færøerne, Svalbard og langs østkysten af Canada, mens der forekommer mindre bestande på Grønland, ved Murmanskkysten og i Bretagne og Normandiet. Lunden bygger reder i sprækker eller små huler i fuglefjeldet, hvor hunner lægger et æg (sjældent to) i maj-juni. Både hunnen og hannen ruger, og når ægget er klækket, fodrer de den nye unge i ca. 40 dage.

starter, dypper den hovedet under vandspejlet og spejder efter byttedyr. Lunden er en lidt kluntet flyver, men til gengæld en fremragende dykker.

Lunder er således observeret helt ned til 60 meters dybde!

Ligesom pingvinerne kan de med hjælp af vingerne skabe fremdrift under vandet. På kort tid fyldes næbbet med småfisk. Modhagere inde i næbbet gør det muligt at stakke fiskene på tværs og dermed fange op til ti fisk ad gangen.

Det er en kæmpe fordel, når man lever af små fisk, og fødeområderne til tider ligger langt fra kolonien.

FAKTA: Forunderlige fakta > Vingefang: 47-63 cm – > Vingeslag pr. minut: ca. 400 – > Maks. fart i luft: 90 km/t – > Vægt: 320-550 g – > Maks. levealder: 41 år – > Kuldstørrelse: 1 unge pr. år – > Danner par for livet – > Kan dykke ned til 60 meter under havoverfladen –

Lunden lever overvejende af mindre fisk som brisling, tobis og sild og i mindre grad krebsdyr. Inden undervandsjagten Havmiljøvogteren / #02 2017 –

5

AURORA:

Danmarks flydende forskningsplatform FAKTA: Dimensioner og kapacitet Cruise hastighed: ca. 8 knob Max hastighed: ca. 11 knob Længde: 28 m Bredde: 8.5 m Dybgang: 2.75 m Areal af agterdæk: 75 m2 Areal af vådlab: 24 m2 Areal af tørlab: 16 m2 Areal af messe/undervisningsrum: 30 m2

Motorer og maskineri

Sedimentprøver. Avancerede seismiske undersøgelser.

Strømforhold. Fiskebestande. Mikroorganismer. Realtime-3Dkort over havbunden. Planktonanalyser. Salt- og iltindhold.

Analyser af atmosfærens sammensætning og meget, meget andet. Der er nærmest ingen grænser for, hvilke opgaver forskningsskibet Aurora kan udføre. Skibet er spækket med højteknologisk udstyr og desuden designet, så det hurtigt kan tilpasses specifikke behov.

Aurora ejes af Aarhus Universitet, men er hele Danmarks forskningsskib. Studerende og forskere fra alle landets universiteter kan således anvende den flydende forskningsplatform. Også virksomheder kan chartre skibet til undersøgelser, hvilket fx sker, når havbunden lovmæssigt skal undersøges til mindste detalje inden etablering af havvindmølleparker eller ved udlægning af undersøiske kabler. Aurora anvendes også internationalt.

Alene i 2016 var der forskere fra hele 29 lande med om bord.

Fleksibel indretning Auroras fornemste opgave er at gøre det muligt for enhver forskergruppe, eller grupper af studerende, at indsamle relevant data fra havet. Da grupperne har meget forskellige mål, og anvender vidt forskelligt udstyr, er skibet indrettet, så det hurtigt kan tilpasses de enkelte gruppers behov.

Foto: Aarhus Universitet

Hovedmaskiner: 2 stk Scania DI13 368 kW Generator: Scania 368 kW Generator: SISU 60 kW Bowthruster: 150 kW 2 propeller og asynkrone ror EMRI DP0 Dynamisk positionering

På afstand ligner forskningsskibet Aurora en mellemstor fiskekutter, men når man træder om bord, finder man hurtigt ud af, at det blålige skind bedrager

6 – Havmiljøvogteren / #02 2017

Aurora er hjemmehørende i Aarhus Havn, men gennemfører togter hele vejen fra Østersøen til Nordsøen.

3D-undervandsbillede af et skibsvrag i Aarhus Bugt.

De høje søjler omkring vraget er fiskestimer.

Udstyret er så avanceret, at man ville kunne se og dermed genfinde en mobiltelefon på havets bund, hvis et besætningsmedlem skulle være uheldig at tabe den overbord.

Fotos: Casper Tybjerg

Der er et ‘vådlab’, hvor alt det våde eller svinende arbejde foregår, fx når der skal hentes sedimentprøver op fra havets bund. Der er et ‘tørlab’, hvor det tørre arbejde foregår, fx mikroskopering eller analyser med fintfølende instrumenter.

Det åbne agterdæk er indrettet med kraner, så der kan medbringes og søsættes tungt udstyr. Broen rummer en masse højteknologisk udstyr, der bl.a. sikrer, at skibet kan navigeres med millimeterpræcision, holdes over en bestemt position og samtidig give et yderst detaljeret live-billede af både vandsøjlen og havbunden. Alt sammen er uundværlige redskaber, når forskere skal indhente data, som er afgørende for deres videre arbejde med at finde svar på nogle af havets gåder.

For at muliggøre hverdagen om bord er skibet indrettet med et stort møde/undervisningslokale, et køkken og kahytter, så indtil fjorten personer ad gangen kan leve komfortabelt sammen på togter, der grundet afstanden mellem interessepunkter på havet, ofte varer mange døgn.

Aurora giver studerende og forskere mulighed for at indsamle afgørende data. Her en gruppe studerende som afprøver ny teknologi på en ROV (Remote Operated Vehicle).

Udfordringer til søs Det er ingen enkel sag at drage på havet for at hente data i videnskabelig kvalitet, og det er kostbart at drive et moderne forskningsfartøj. Derfor er effektiv forberedelse nødvendig, ligesom det er afgørende, at hverdagen om bord glider problemfrit. Af samme årsag har Aurora en fast, erfaren besætning, som har både en naturvidenskabelig og sømandsmæssig baggrund og derfor kender til de udfordringer, som opstår i forbindelse med togterne.

Sikkerhed har første prioritet. Ingen kommer med på togt uden først at have fået en grundig gennemgang af sikkerhedsreglerne. Da der ofte arbejdes med tungt udstyr på dækket, indeholder sikkerhedsbriefingen ud over information om korrekt brug af redningsveste, placering af overlevelsesdragter og samlingssteder i tilfælde af alarm mm., også information om korrekt brug af hovedbeskyttelse. Mange fagligheder skal mødes på et sted, når forskning skal udføres sikkert på havet.

Særligt når arbejdet foregår i høj sø, er det ikke usædvanligt, at fintfølende, naturvidenskabelige måleinstrumenter driller.

Der er stor forskel på kontrollerede forhold i laboratorier og forholdene på havet. For at imødekomme den udfordring bliver der stillet krav til alle grupper, uanset om det gælder biologer, geologer eller ingeniører, om at de i forvejen skal have gennemtestet deres udstyr til mindste detalje.

Banebrydende forskning Aurora er efterhånden en gennemprøvet platform, som fungerer nøjagtig efter hensigten. Året rundt bliver afgørende, naturvidenskabelige data hentet i hele fartsområdet, som ud over indre danske farvande bl.a. dækker Østersøen, den svenske og norske kystlinje samt Nordsøen.

Det tager tid at hente videnskabelig data, men det tager endnu længere tid at analysere resultaterne. Derfor går der ofte måneder eller år, før forskerne er sikre og dermed kan publicere deres resultater.

For nylig publicerede det naturvidenskabelige magasin ‘Nature’ fx en artikel, hvor en forskergruppe endegyldigt kunne give et mere nuanceret indblik i oprindelsen af al komplekst liv, inkl. hvaler, palmer, fugle, flagermus og mennesker. Det lykkedes pga. grundige DNA-analyser af en ny bakteriegruppe, nu internationalt kendt som ‘Asgård-arkebakterier’, hentet fra Aurora, to meter nede i sedimentet under Aarhus Bugt.

Aurora, Danmarks flydende forskningsplatform, fortsætter sit vigtige arbejde. Kalenderen for resten af 2017 er allerede godt fyldt op. Nye togter er planlagt i bl.a. Østersøen, Skagerrak og Nordsøen. Spørgsmålene er mange, svarene er få.

Kun fremtiden kan vise, hvad forskerne finder ud af.

Havmiljøvogteren / #02 2017 –

7

g a d e l o k s En t e v a h å p

Fotos: Casper Tybjerg

I Havmiljøvogteren #01 kunne du læse om den ti-årige dykker, Mikkel Tybjerg, der fik en kedelig overraskelse, da han for første gang skulle dykke i dansk farvand.

Oplevelsen blev i høj grad skæmmet af havfald som dåser, plastikposer og flydende grillbakker. Inden længe havde Mikkel samlet så meget havfald, at han ikke kunne bære det selv.

Inden afgang hejser Mikkel Havmiljøvogter-vimplen i selskab med kaptajnen.

FAKTA: A543 Ertholm – tekniske data –> Længde: 28,90 meter –> Bredde: 6,40 meter –> Dybgang: 1,80 meter –> Fart: 11 knob –> Rækkevidde: 1.000 sømil –> Besætning: 5 (fast) / 4 (kadet)

8 – Havmiljøvogteren / #02 2017

En stolt dreng lærer om navigation sammen med Søværnets kadetter.

Den unge dykker blev imponeret over mængden af grej ombord.

Det fik hans far, biolog og fotojournalist Casper Tybjerg, til at rette henvendelse til Søværnet. Anmodningen var den simple, om det kunne lade sig gøre at få Mikkel med på et af vores skolefartøjer, så han kunne lære om, hvordan Søværnet arbejder med at bevare rene, danske farvande.

Det er ikke hver dag, vi har civile med på havet, og det er bestemt ikke hver dag, at civile får lov at dykke fra vores fartøjer. Men ideen var god, og den fælles sag er vigtig.

Efter en del telefonopkald, og en større bunke papirarbejde, var tilladelsen på plads.

Skoleskibet A543 Ertholm En tidlig hverdagsmorgen blev Mikkel afhentet på Aarhus Havn og inviteret om bord på skoleskibet A543 Ertholm. Han går til daglig i 5.B på Beder Skole, men da lærerne hørte, hvad det drejede sig om, var det ikke noget problem at få fri.

Spændingen og forventningens glæde var tydelig i Mikkels øjne, da hele den uniformerede besætning bød ham velkommen.

Når man er om bord på et skoleskib, deltager alle i at løse diverse opgaver ved fælles hjælp og efter bedste evne.

Mikkels første opgave blev at hejse Havmiljøvogter-vimplen sammen med kaptajnen. Efter en rundtur og en sikkerhedsbriefing blev dykkerudstyret surret fast på dækket. Imens den faste besætning gjorde klar til at kaste fortøjningerne,

var Mikkel på broen, hvor han i selskab med kadetterne, Søværnets egne elever, hjalp med at kigge på søkort og planlægge dagens sejlads.

Bilbatterier på havbunden Inden længe befandt skoleskibet sig et godt stykke nord for Aarhus Havn, og det var tid til at gøre klar til dykning. A543 Ertholm har en RIB (gummibåd) på agterdækket, og dykningen skulle foregå fra den.

Uden mad og drikke, dur helten ikke. Så inden dykningen måtte Mikkel en tur i kabyssen for at hjælpe med at lave frokost og dække bord til hele besætningen. Det var en sjov og interessant opgave, da det foregik under udveksling af røverhistorier med skibets kok.

Efter en velnærende frokost var A543 Ertholm fremme ved den aftalte position, og dykningen kunne begynde. Gummibåden blev søsat vha. en kraftig kran, og ti minutter efter forlod Mikkel overfladen i selskab med sin far som dykkermakker. Fyrre minutter senere kom de tilbage til overfladen, og en meget ivrig Mikkel kunne bl.a. fortælle, at de havde fundet en jolle, som var blevet sænket med en ballast af sten og bilbatterier.

Det var en dag langt fra pensum i 5.B på Beder Skole, men ikke desto mindre en lærerig en af slagsen.

To verdener mødtes i forbindelse med Mikkels besøg på A543 Ertholm.

Mikkel i Søværnets RIB. Han sender dykkernes håndsignal for, at alt er ok.

Mikkel ‘om bord’ i en sunken jolle, som han selv lokaliserede under dykket. Til alles forbløffelse var den blevet sænket med en ballast af sten og bilbatterier.

Sidstnævnte hører ikke til i havet, bl.a. fordi bilbatterier indeholder syre og tungmetaller.

Havmiljøvogteren / #02 2017 –

9

INTERVIEW: Charlotte Frost Nielsen

“Havfaldsfitness”

– godt for krop, sjæl og

Indsamling af havfald er blevet en yndet fritidsbeskæftigelse for Charlotte Frost Nielsen, der bor i Thisted kun få hundrede meter fra Limfjorden. Gennem flere år har hun brugt dét at fjerne havfald fra stranden som terapi for krop og sjæl

Shampooflasker, drivtømmer, plastik, fodtøj og fiskekasser.

Der er ikke grænser for, hvor meget forskelligt havfald den 49-årige dagplejemor, Charlotte Frost Nielsen, møder på strandene tæt ved hjembyen, Thisted: “Jeg har fundet alt fra popcorn til fyldte remouladebøtter og ben fra Barbiedukker,” fortæller den entusiastiske naturelsker, som har samlet havfald længe før Havmiljøvogterne overhovedet begyndte at beskæftige sig med problemet.

Tømning af den mentale skraldespand “Det hele begyndte, da min mand for år tilbage blev alvorligt syg, og jeg fik brug for et sted at koble fra,” siger Charlotte og forklarer: “Stranden blev hurtigt mit frirum, hvor jeg kunne få vind i hovedet og slippe alle mine tanker fri. Og der lå det jo og flød – affaldet. Jeg kan ikke forklare det nærmere, men en dag samlede jeg det første stykke plastik op, og derfra tog det fart. Det var en lavpraktisk, fysisk aktivitet, som jeg kunne mærke, at min krop havde brug for. Et par gange om ugen tog jeg til stranden og slæbte og asede og masede med alt fra tov til kasser og poser og fik på den måde afløb for mine frustrationer. Når jeg kom hjem, var kroppen brugt og hjernen tømt, hvilket var præcis, hvad jeg havde brug for i den periode.

På den måde blev stranden til mit sted.”

Affaldssortering på stedet I dag er Charlottes mand rask, men Charlotte har stadig Havfaldsfitness ved Limfjorden som en fast ingrediens i hverdagen: “Der er nærmest gået sport i at samle affald. Jeg er på stranden med jævne mellemrum, og hver gang er der nok at gøre – desværre, kan man sige. På en times tid kan jeg samle op mod otte poser affald plus det løse, som jeg transporterer hjem, hvor det sorteres og køres på genbrugspladsen,” fortæller Charlotte, der endda kan finde på at dele sin træning ind i temaer: “Folk griner lidt af mig, når jeg fortæller, at jeg i perioder laver temature, hvor jeg f.eks. én dag samler sko og en anden dag plastik. Jeg kan alligevel ikke slæbe det hele på én gang, og især om vinteren skyller der rigtig meget affald ind på stranden, som gør en sortering på stedet nødvendig – eller i hvert fald smart.”

10 – Havmiljøvogteren / #02 2017

Rene strande er lækre strand. Et stykke ved Limfjorden er rent for en stund.

strand

Flere om formålet Charlottes særlige interesse for at holde strandene fri for havfald har smittet af på hendes omgivelser: “Efterhånden er det hele min familie, som kommer på stranden, ligesom at mine dagplejebørn også er blevet gode til at spotte affald på veje og stier, hvor vi færdes,” siger hun og tilføjer: “I det hele taget er der flere gode tiltag i området, blandt andet ‘Ren Strand’, som er et arrangement, hvor vi én gang årligt gør stranden ren, ligesom at vi har haft temauger med børnene, hvor vi samler affald og anvender det til kreative formål.”

Charlotte er via Facebook efterhånden blevet Thys halvkendte “posedame”, som håber på, at hendes indsats ved Limfjordens bredder kan få flere til at stikke en pose i lommen og give en hånd med: “Måske andre kan blive inspireret til at hjælpe til.

Det seneste jeg har hørt om, er en løbeklub på Sjælland, som afholder ‘skraldeløb’ for at holde deres område rent.

Det er jo genialt!”

Du kan følge Charlottes havfaldsture på: –> facebook.dk/havmiljoevogter

Fotokonkurrence med fokus på havfald Mange forestiller sig, at plastikforurening primært er noget, der foregår langt fra Danmark, men det er desværre ikke tilfældet. For at gøre opmærksom på plastikproblemerne i vores egen baghave udskriver organisationen Plastic Change en storstilet fotokonkurrence, der løber af stablen fra maj-oktober 2017.

De bedste fotografier inden for fire kategorier udvælges af en kompetent jury bestående af tidligere miljøminister Ida Auken, stifter af Plastic Change Henrik Beha Pedersen og fotograf Casper Tybjerg. Der er flotte pengepræmier på spil, og vinderbillederne bliver udstillet på Den Blå Planet.

Læs mere om fotokonkurrencen her: –> plasticchange.dk/vores-loesninger/ skoenheden-og-udyret-en-fotokonkurrence/

Havmiljøvogteren / #02 2017 –

11

Har du en junior havmiljøvogter i familien?

De kommende generationer fortjener rent vand. Derfor kan man som 8-12 årig nu blive junior havmiljøvogter og i fælleskab med andre børn være med til at passe på havmiljøet i de danske farvande.

Et tidligt engagement skaber fundamentet for en livslang indsats. Derfor har vi brug for din hjælp til at finde næste generation af havets ambassadører.

Har du et barn eller et barnebarn, der skal være den næste juniorhavmiljøvogter i flokken, kan du med få tryk tilmelde ham eller hende på –> havmiljøvogter.dk Resten går helt af sig selv.

Når næste generation melder sig som junior havmiljøvogter, får de tilsendt en velkomstpakke med posten. Pakken indeholder forskellige ting, der gør det både nemt og sjovt at være med til at gøre danske farvande til rene farvande.

På forhånd tak for din hjælp!

gode grunde til at bruge app’en!

Hvis du ikke allerede har downloadet havmiljøvogter app’en, er der tre gode grunde til at gøre det nu:

1: Med app’en ved hånden kan du hurtigt og nemt anmelde olieudslip fra din position, vedhæfte fotos og kommentarer.

2: Du kan med et enkelt tryk bestille flere af de røde havfaldsposer, som du kan have liggende i båden eller i bilen, så du har dem lige ved hånden, når du støder på havfald til vands eller lands.

3: Vi ved, at hurtig hjælp er den bedste hjælp. Derfor er app’en et genialt værktøj både for dig og os.

OBS: Når du downloader app’en, bliver du bedt om at indtaste forskellige oplysninger.

Oplysningerne er nødvendige for at vi kan modtage billeder, SMS’er og en så nøjagtig position som muligt, hvis du melder olieudslip.

Oplysningerne vil naturligvis ikke blive brugt i andre sammenhænge end havmiljøvogter.dk

Hent app’en til iPhone, Android og Windows Phone via –> stopolienapp.dk

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Forsvarets havmiljøvogterkampagne.

Ansvarhavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Majbritt Mikkelsen, Casper Tybjerg, Henrik Christensen Foto: Casper Tybjerg med flere – Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 17.500 – Tryk: CS Grafisk A/S