Havmiljøvogteren - #11 - efteråret 2021

Havmiljøvogteren – EFTERÅRET 2021 – #11

Tysk stamgæst skænker dispensere

–

Side 2

Havfaldshunden Bella samler plastik

–

Side 8

Livet vender tilbage på genskabte stenrev Side 12

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

Patrik Sigwart både taler og skriver et flot dansk og abonnerer på Nordjyske Stiftstidende for at lære sproget endnu bedre.

Tysk turist donerer 24.000 kroner til to dispensere i Hirtshals 40-årige Patrik Sigwart besøger hvert år Danmark og har nu af egen lomme skænket Havmiljøvogterne og Hirtshals by en gave, der vil betyde 10 tons mindre havfald om året

En tysk turist – eller rettere stamgæst i Hirtshals – har nu tømt hele sparebøssen for at støtte det frivillige arbejde med at fjerne plastik og andet havfald fra de danske strande.

Det er den 40-årige Patrik Sigwart fra Bad Vibel i den tyske delstat, Hessen, der har skænket ikke mindre end 24.000 kroner til Havmiljøvogterkampagnen, og pengene er øremærket til indkøb og opstilling af to dispensere med havfaldsposer i Hirtshals.

Patrik Sigwart, der til daglig arbejder som IT-konsulent for et internationalt lægemiddelfirma, har siden barnsben som en fast tradition været på en årlig ferie i Danmark, og beslutningen om donationen bygger på to forhold: dels en kærlighed gennem mange år til byen Hirtshals ved den jyske vestkyst og dels en beundring af de 28.000 Havmiljøvogteres frivillige indsats for at holde de danske strande rene for havfald.

“Jeg elsker at blive gennemtævet af en efterårsstorm” “Jeg har altid elsket mine mange ferier i Danmark. Først som barn sammen med mine forældre og senere på egen hånd som voksen. Men mit første besøg i Hirtshals var dog helt specielt. Jeg følte mig straks hjemme. Menneskene, byen, lyset, havnen, fyret, stranden og de lækre friskfangede fisk.

Og så elsker jeg at blive ‘gennemtævet’ af en efterårsstorm på Vendsyssels kyst. Hver gang jeg er her, vil jeg ikke rejse tilbage,” fortæller Patrik Sigwart.

“I 2018 blev jeg første gang opmærksom på Havmiljøvogterkampagnen. Selvfølgelig vidste jeg, at affald i naturen og især

2 – Havmiljøvogteren / #11 2021

plastaffaldet er et stort problem, men denne kampagne yder en ekstraordinær og meget inspirerende indsats for at løse problemet, og jeg meldte mig straks som Havmiljøvogter. Det fødte ideen om, hvordan jeg kunne gøre mere for kampagnen end ‘blot’ at fylde poser, når jeg er på ferie. Dispenserne er en fremragende ide, fordi de giver alle mennesker – lokale borgere og turister – mulighed for simpelthen at tage en pose med på stranden og fylde den op. Hver enkelt fyldt pose er lig med en masse mindre affald i de danske farvande,” pointerer Patrik Sigwart, der i øvrigt både taler og skriver et flot dansk og abonnerer på Nordjyske Stiftstidende for at lære sproget endnu bedre.

Der er opstillet dispensere mange steder langs de danske strande, men indtil i sommer ikke i Hirtshals. Det ville Patrik Sigwart lave om på. Han besluttede i første omgang at donere byen og Havmiljøvogterne en enkelt dispenser til en værdi af 12.000 kroner. Dette beløb voksede imidlertid til 24.000 kroner, fordi han sidste år ikke kunne komme til Hirtshals på grund af corona-restriktionerne. De sparede penge fra denne aflyste ferie blev ‘konverteret’ til dispenser nummer to.

Indvielsen blev markeret med en festlig event De to nye dispensere i Hirtshals blev taget i brug den 30. juni, og indvielsen blev markeret på behørig vis med en festlig event på Krage Strand lige ud for Hotel Fyrklit. Højdepunktet var naturligvis en hilsen via en online-forbindelse fra Patrik Sigwart: “28.000 frivillige Havmiljøvogtere og andre gode mennesker samlede sidste år mere end 500 tons plastik og andet lignende

Efter talerne blev scenen overtaget af omkring 50 lokale skoleelever, der tog den nye dispenser i brug og straks gik i gang med at samle havfald på stranden.

Ved indvielsen i Hirtshals var der velkomst af Birgitte Søby Vagnholm, ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen, og taler ved orlogskaptajn Per Ring Henriksen, Søværnet og Havmiljøvogterkampagnen, samt Laila Zielke (billedet), der er turistchef for Turisme Hirtshals og byrådsmedlem (S) i Hjørring Kommune.

affald fra de danske strande. Det gør en kæmpe forskel for havmiljøet, og jeg er lidt stolt over at have bidraget med et par poser. Jeg vil gerne takke Havmiljøvogterkampagnen,og især Birgitte Søby Vagnholm, for, at selv en vanvittig tysker kan deltage aktivt i dette projekt,” sagde Patrik Sigwart med et smil på læben og kom med endnu en ros: “Jeg vil også takke Hjørring Kommune og Hirtshals Havn for deres støtte og hurtige sagsbehandling i denne sag. Jeg har hørt, at de selv efter danske standarder arbejdede hurtigt. Og da jeg er søn af to tyske embedsmænd, ville jeg aldrig have troet, at sagen kunne behandles på mindre end et år – eller to,” sluttede Patrik Sigwart.

med gratis havfaldsposer i sig selv skaber så meget mere frivillig aktivitet, at der på årsbasis bliver indsamlet godt fem tons ekstra havfald. Poserne bliver med andre ord brugt så flittigt, at stranden i nærheden af dispenseren bliver fem tons havfald renere.

Fra hver dispenser blev der i undersøgelserne i gennemsnit taget otte til ni poser om dagen, og da folkene bag forsøget vurderer, at omkring 80 procent af poserne bliver leveret fyldte tilbage med i gennemsnit to kg havfald, så betyder det, at der hver dag bliver opsamlet omkring 15 kg ekstra havfald.

På årsbasis løber det op i omkring fem tons for hver dispenser.

I Hirtshals bliver det til 10 tons, da byens to badestrande nu har hver sin dispenser.

Ved eventen var der også velkomst af Birgitte Søby Vagnholm, ansvarlig for Havmiljøvogterkampagnen, og taler ved orlogskaptajn Per Ring Henriksen, Søværnet og Havmiljøvogterkampagnen, samt Laila Zielke, der er turistchef for Turisme Hirtshals og byrådsmedlem (S) i Hjørring Kommune.

Efter talerne blev scenen overtaget af omkring 50 lokale skoleelever, der tog den nye dispenser i brug og straks gik i gang med at samle havfald på stranden.

Vil betyde 10 tons mindre havfald om året Havmiljøvogterkampagnens dispensere er specialdesignede stålskabe med gratis havfaldsposer, og effekten af en enkelt dispenser er tidligere blevet undersøgt og dokumenteret flere steder i landet. Resultaterne viser, at opstilling af blot en enkelt dispenser Havmiljøvogteren / #11 2021 –

3

Det hele ligger i detaljen Tristan Stedman er født i Australien.

Han voksede op på New Zealand, hvor han tilbragte sin barndom med at udforske Fiordland National Park.

Som teenager tjente han sin hyre om bord på store ekspeditionsfartøjer, der sejlede på kryds og tværs gennem det antarktiske hav. Mange danskere vil nok mene, at det lyder som en drømmetilværelse. Alligevel har Tristan valgt at bosætte sig i Danmark med sin familie. Havmiljøvogteren har spurgt hvorfor

Fotos: Casper Tybjerg

“Før jeg kom til Danmark, begik jeg ligesom mange andre den store fejl at placere hele Skandinavien i en boks. Nu har jeg lært, hvor stor forskel der er på landene. Det kan da godt være, at Danmark ikke har høje bjerge, gletsjere, store floder osv., men Danmark har vildt meget andet at byde på.

Det første indtryk fik jeg, da jeg ankom til Aarhus for snart 10 år siden, og så de mange sejlbåde på Aarhus Bugt. Der er hyggelige lystbådehavne i det meste af landet. Der er øer, som bare venter på at blive udforsket. Alle generationer nyder at sejle. Havet er spundet ind i danskernes DNA, og da jeg opdagede det, gik det op for mig, at jeg sagtens kunne blive lykkelig her,” fortæller Tristan.

Sammen med sin danske hustru Katrine, der er uddannet læge, har Tristan en datter og en lille søn. Familien har naturligvis også en sejlbåd, og de seneste år har de sejlet danske farvande tynde. Det har givet Tristan et rigtigt godt indtryk af den danske natur fra vandsiden.

4 – Havmiljøvogteren / #11 2021

Tristian Stedman stornyder de rene, danske farvande med familien.

Han er sejler af hjertet og ønsker derfor naturligvis at introducere næste generation til de store oplevelser, man kan få til søs.

“Ved nærmere eftersyn har det virkelig overrasket mig, hvor meget vild og endda tilgængelig natur, der er i Danmark, som internationalt er kendt for at være et landbrugsland. Flere steder i Danmark kan man opleve at have kilometerlange sandstrande nærmest for sig selv. Fuglelivet til søs matcher til fulde de ornotologiske oplevelser, man kan få, hvor jeg kommer fra. Hver gang, vi sejler, møder vi enten sæler, marsvin eller begge dele. Vi fisker til vands og samler svampe til lands.

Den danske natur er et gavmildt spisekammer med nogle af de bedste, friske råvarer, man overhovedet kan forestille sig.

Og så elsker jeg simpelthen at kaste anker ud for en af de talrige danske øer sammen med familien, hvor vi nyder synet af månen, der hæver sig majestætisk fra horisonten, inden børnene skal puttes.”

Nogle vil måske synes, det lyder utroværdigt, at en eventyrer som Tristan frivilligt vil forlade en af de mest populære rejsedestinationer i verden, der har en natur så storslået og dramatisk, at filmproduktionsselskaber gladelig rejser halvvejs rundt om kloden for at producere netop der. For så at slå rødder og finde lykken i den danske natur. Ikke desto mindre mener Tristan det alvorligt. Han har netop opnået dansk statsborgerskab, købt hus på landet syd for Aarhus og har allerede planer for fremtiden.

“Jeg tror, at en af hemmelighederne bag store naturoplevelser er at kunne sætte pris på summen af små oplevelser. Det ligger dybt i mig fra min tid som dykkerinstruktør på Great Barrier Reef. Af en eller anden årsag findes der dykkere, som

kun bliver helt tilfredse, hvis de ser en haj eller en havskildpadde, og det synes jeg er forkert. Andre kan sætte kolossal pris på synet af en lille, farverig fisk eller en finurlig nøgensnegl på vandring. Jeg glæder mig til at vise mine børn alle de små mirakler, der trives rundt omkring i det danske havmiljø.”

Som både sejler og dykker har Tristan længe kendt til Havmiljøvogterkampagnen. Derfor er det naturligvis også nærliggende at spørge den berejste sejler til, hvordan han ser mængden af havfald i Danmark relativt til andre lande.

“I visse andre lande flyder der klart mere affald rundt i naturen, end der gør i Danmark, men Danmark er heller ikke duksen i klassen. Særligt langs vestkysten har jeg set bjerge af havfald efter flere dage med pålandsvind. Jeg kan blive så harm, når jeg ser, hvordan nogen tankeløst smider emballage, cigaretskodder o.l. fra sig i naturen. Vi har alle muligheder for at vide bedre. Der er ikke andet at gøre end at rydde op efter dem, som endnu ikke har lært at anvende en skraldespand.

Flere gange har jeg mødt folk, som ikke kan se meningen i at rydde op, for hvad nytter det at fjerne et enkelt stykke affald, når der alligevel ligger tusindvis andre steder? Den tankegang er jeg uenig i. Hvert eneste stykke menneskeskabt affald, vi fjerner og placerer i en skraldespand, er væk fra havmiljøet for bestandig. Jeg synes, det er mega sejt, at så mange danskere frivilligt står sammen om at værne om havmiljøet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi til sammen gør en stor forskel. Det hele ligger i detaljen,” slutter Tristan.

Havmiljøvogteren / #11 2021 –

5

INTERVIEW: Birgitte Søby Vagnholm

Fra havfald til et rigere liv Birgitte Søby Vagnholm fra Havmiljøvogterkampagnen fortæller om, hvordan indsamling af havfald kan blive en berigelse for den enkelte, for miljøet og for hele samfundet – og om hvilken glæde det er dagligt at arbejde sammen med mere end 28.000 glade, positive og engagerede ildsjæle i alle aldre over hele landet

Indsamling af havfald kan ved første øjekast virke som en lidt sur pligt. Det går jo ud på at samle op, hvad andre har smidt.

Men denne lille gode gerning rummer meget mere end det.

Den kan blive kimen til en udvikling og en proces, der vil berige tilværelsen for den enkelte og åbne nye perspektiver for havmiljøet og for samfundet.

Det kan Birgitte Søby Vagnholm skrive under på. Hun har siden starten i 2006 været ansvarlig for Søværnets Havmiljøvogterkampagne og har om nogen oplevet, hvordan kampagnen og det frivillige arbejde har sat sit præg på ikke bare de enkelte havmiljøvogtere, men også på danskerne generelt og på hele samfundsudviklingen.

“Det at indsamle havfald giver den enkelte en ægte oplevelse af, at det er muligt at yde en indsats og gøre en forskel.

Det er ikke bare snak, teori og hensigtserklæringer,” fortæller Birgitte Søby Vagnholm.

“Der er så mange gevinster og perspektiver ved at indsamle havfald. Man får motion og frisk luft og forbedrer herved sit helbred. Man får smukke naturoplevelser og mærker årstiderne på egen krop. Man kan finde sjove ting med spændende historier. Man kan involvere hele familien på tværs af generationer og få uforglemmelige fælles oplevelser. Man glemmer smartphonen for et øjeblik. Man yder en aktiv indsats for at forskønne det danske havmiljø. Man fremmer dyrevelfærden ved at forhindre, at dyrene spiser havfaldet. Man sparer masser af penge for kommunen til strandrensning. Man fremmer turismen i Danmark. Og man glæder utallige mennesker ved at give dem oplevelsen af flotte og rene strande,” fortæller Birgitte Søby Vagnholm.

Fra lystsejlere til alle på strandene Birgitte Søby Vagnholms ansvar for Havmiljøvogterkampagnen startede i 2006 med, at hendes chef hos Søværnets Operative Kommando (SOK) i Aarhus spurgte, om hun kunne tænke sig at føre en ide ud i livet, som SOK’s daværende øverste chef, kontreadmiral Nils Wang, havde fået. Ideen gik ud på at få lystsejlere i de danske farvande til at holde øje med og forebygge olieforurening.

6 – Havmiljøvogteren / #11 2021

Kampagnen hed i starten ‘Stop olien’, og der meldte sig straks 4.000 lystsejlere under fanerne. For Birgitte Søby Vagnholm var det i begyndelsen blot en deltidsopgave, men kampagnens succes betød hurtigt, at det kom til at fylde hele arbejdstiden.

vi også sået et frø for fremtiden. De holdninger, som de unge får, vil de ofte bevare hele livet og give videre til deres børn,” fortæller Birgitte Søby Vagnholm.

Næste skridt var at udtænke en større og bredere indsats for miljøet i og omkring havet. Nu skulle det ikke blot være lystsejlerne, men i princippet alle borgere, der skulle involveres, og det skulle ikke kun handle om olieudslip i havene, men også om havfaldet på strandene. Især skulle der satses på de unge med aktiviteter for skoler og ved at oprette en juniorklub for de otte til 13-årige.

For Birgitte Søby Vagnholm er det dog ikke kun glæden ved det daglige samspil med de 28.000 ildsjæle, der giver jobbet mening og perspektiv. Mindst lige så afgørende er det at se og opleve, hvordan kampagnen har båret frugt og sat et umiskendeligt præg på de danske strande og skabt markante holdningsændringer hos danskerne.

Birgitte Søby Vagnholm er den eneste ansatte i Søværnet, der i dag er beskæftiget med Havmiljøvogterkampagnen.

Store dele af det praktiske arbejde er derfor uddelegeret til et reklamebureau, der ud over at assistere med branding og markedsføring også fungerer som sekretariat for kampagnen.

Hver uge kommer der 20 nye Havmiljøvogtere til “Vi er nu helt oppe på over 28.000 personer, der frivilligt har meldt sig som Havmiljøvogtere, og hver uge kommer der omkring 20 nye til. Udmeldninger sker yderst sjældent, kun ved dødsfald eller af praktiske årsager som salg af båd eller flytning, og det fortæller meget om, hvor god en sag vi har, hvor stærkt et budskab vi har; og hvor levedygtig en kampagne vi har,” pointerer Birgitte Søby Vagnholm.

“Jeg kommer meget rundt i hele landet og møder Havmiljøvogterne lige fra de helt unge og til de lidt ældre. Overalt møder jeg udelukkende glade, taknemmelige, positive og engagerede ildsjæle, og der er ingen brok. Det er virkelig på alle måder en kæmpe fornøjelse at arbejde med Havmiljøvogterne, og sådan har det været i alle årene.”

“Det hænger naturligvis sammen med, at alle har meldt sig frivilligt, og at vi har en god sag og et handlingsorienteret budskab. Eksempelvis oplever de unge mennesker hurtigt, at det ikke er undervisning som i skolen, men at de også kan bidrage aktivt, og at selv en lille indsats betyder noget og giver synlige resultater. De glæder sig over at være med i et fællesskab, og det ligger dybt i kampagnens sjæl at samle generationer omkring en fælles opgave. På denne måde får

Kampagnen har virkelig ændret danskernes holdning

“Du ser og oplever forskellene tydeligt, når du betragter en dansk strand i dag og sammenligner med den samme strand for 20-30 år siden. Strandene er blevet meget, meget renere.

Tidligere flød det med havfald overalt, og man risikerede at få olie på fødderne som strandgæst. Nu er situationen en helt anden, og man skal ofte op i klitterne for at lede efter havfald.

Rene strande er i dag mere reglen end undtagelsen, selv om der naturligvis stadig er arbejde at gøre, og vi endnu ikke er i mål,” vurderer Birgitte Søby Vagnholm.

“For godt 20 år siden var det helt normalt, at lystsejlerne, fiskerne og andre sejlende smed alt over bord og regnede med, at havet slettede alle spor. I dag samler de det i en affaldspose og afleverer det i en skraldespand eller en affaldscontainer, når de kommer i land. Folk, der går ture på stranden, smider ikke længere affaldet fra sig. De går i stedet med en havfaldspose eller en anden pose i hånden, og som den naturligste ting i verden samler de alt det havfald op, som de får øje på.”

“Det er en fantastisk holdningsændring, der er sket. Skiftet er lige så markant som danskernes ændrede holdning til det at ryge indendørs.”

“Nu er det selvfølgelig ikke kun Havmiljøvogtere, der samler havfald op på strandene. Det gør stort set alle danskere i dag samt mange af vore turister. Og det er ikke kun Havmiljøvogterkampagnen, der har skabt den markante holdningsændring. Mange andre organisationer og foreninger har også bidraget til denne udvikling. Men Havmiljøvogterkampagnen er den første og største fællesindsats til bekæmpelse af havfald, og vi kan alle være meget stolte over den indsats, som vi hidtil har ydet,” slutter Birgitte Søby Vagnholm.

Havmiljøvogteren / #11 2021 –

7

Bella er en hund efter havfald

8 – Havmiljøvogteren / #11 2021

Bella er otte år gammel og en blanding af en dansk/svensk gårdhund og en Jack Russell Terrier.

Puk Hyllested Hansen og Bella.

Et stærkt team, når der skal indsamles havfald.

Hunden Bella elsker at indsamle plastik og andet løst affald, og hun kan snuse sig frem til en masse havfald, som mennesker ikke kan få øje på Indsamling af havfald på stranden er en social aktivitet, der kan samle hele familien – unge som gamle. Og hunden kan naturligvis også komme med. Den er jo trods alt menneskets bedste ven og betragtes ofte som en del af familien.

I Næstved går hunden Bella rundt og samler alt muligt affald op i naturen. Bella elsker det, og hun elsker også at få en masse ros, hver gang affaldet er afleveret ved en skraldespand.

Bella er otte år gammel og en blanding af en dansk/svensk gårdhund og en Jack Russell Terrier. Men derfor føler hun sig alligevel ikke for fin til at rydde op efter menneskene.

“Hver gang vi går en tur, snupper hun lidt affald med til skraldespanden. Det kan være cigaretpakker, plastikflasker, McDonalds-emballager og alt muligt andet,” fortæller Puk Hyllested Hansen, der er den stolte og lykkelige ejer af Bella.

“Bella kunne slet ikke lade være med at hjælpe” “Det startede med, at jeg selv begyndte at samle skrald op på en sommerferie, fordi jeg havde haft tid til at filosofere lidt over, hvad hvert enkelt individ kan gøre for at gøre verden til et lidt bedre sted for alle. Vi kan alle gøre en forskel – stor som lille. Da jeg kom hjem igen, kunne jeg straks mærke, at Bella var helt med på ideen. Hun kunne slet ikke lade være med at hjælpe til,” fortæller Puk Hyllested Hansen.

Alle hunde har en naturlig nysgerrighed. De snuser til alt og vil gerne sætte tænderne i det. Derfor ligger der også en stor fare i, at de kan samle ting op, der er både ulækre og farlige.

“Bella skulle i starten lige lære, hvilke slags affald hun kunne samle op, og hvilke hun skulle lade ligge. Derfor sagde jeg: ‘Det er skrald’ til hende, hver gang affaldet var OK at samle op. Og så roste jeg hende voldsomt for at have fundet det.

Herefter bar hun det med enorm stolthed helt hen til skraldespanden.”

“Hvis jeg ikke sagde ‘Det er skrald,’ så lærte hun hurtigt, at hun bare skulle lade det ligge og lade mig om at fjerne det.

Det gælder eksempelvis gamle ulækre madpakker og brugte corona-mundbind,” fortæller Puk Hyllested Hansen.

Mange perspektiver i at involvere hunden Der er mange perspektiver i at involvere hunden i indsamlingen af havfald på stranden. For det første er det synligt for alle, at hunden elsker at kunne hjælpe, og det er altid skønt og rørende at se en stolt og glad hund. For det andet er hunden jo en del af familien, og hundens engagement vil være med til at gøre indsamlingen af havfald til en større og bedre oplevelse for alle. Og sidst, men ikke mindst, kan hunden vise sig at være langt bedre til at finde havfald end mennesker.

“Især når jeg går ture langs stranden, har jeg ofte oplevet, at Bella er langt bedre til at finde havfald, end jeg er,” fortæller Puk Hyllested Hansen.

“Bella finder jo tingene ved at bruge næsen og lugtesansen, og derfor kan hun også opsnuse og opgrave alt det havfald, der lige er dækket af et tyndt lag sand, og som vi mennesker derfor aldrig ville kunne få øje på,” slutter Puk Hyllested Hansen.

Havmiljøvogteren / #11 2021 –

9

Kan du knække gåderne?

1

2

Hov hov, gåder, ja tak!

– Mon du er en KlogeMåge lige som mig...

Hvilken slags sten vil du aldrig finde i havet?

Vask mig, og jeg bliver beskidt. Undlad at vaske mig, og jeg forbliver ren.

Hvad er jeg?

Heiiii sønnike. Hvad er det modsatte af modermælk?... Farvand

=D 13

12

10 7

Snakker marsvin sammen?

Marsvin er Danmarks eneste hval. Selvom der lever cirka 100.000 af dem i dansk farvand, ved man ikke ret meget om deres sociale liv.

Forskere har dog konkluderet, at de kommunikerer med højfrekvente klik-lyde. Da marsvin ikke bruger ord, ligesom vi mennesker, er der ingen som ved med sikkerhed, hvad de siger til hinanden.

Kan DU knække koden?

=D

16 17

=H

34

18

19 20

33

4

21 32

=I

3 31

2 1

30

28

=D

22 23 26

27

=D

=J

= E=S

==YK =D=H

=H

= L= E = I

==HI

=E

=D

=I

=H

=E

=J

=I

=H

=K

=J

=I

=L

= K = E= E

=J =L

=K

=J

=S

=L =H =H

=K =S

=L

=K

=Y

= S = I= I

=D =L =Y

=S

=L

= Y = J= J

=S =E

=Y

=S

= K= Kder kaldte = Y på= mig?

H

=Y

= L= L

10 – Havmiljøvogteren / #11 2021

=J

=K

=L

4 =I

24

25

=E

=H

= S= H = J

= J = D= D = Y= I = K

Hallå. Var der nogen

Svar: 1: Vandet – 2: Tørre sten 3: Hej – 4: Dyk – 5: Sild

3

= E= D

15

9 35

5

=E

=D

8

6

14

=E

11

= S= S

=I =J

5

Forunderligt havmiljø:

Søpunge (Ascidiacea)

Hele vejen fra Nordsøen til Østersøen omkring Bornholm kan man finde små, oprette organismer ved navn søpunge. De kan variere meget i størrelse, farve og form, men fælles for dem alle er, at de lever ved at filtrere deres føde fra havvandet

Foto: Casper Tybjerg

Søpungen har to åbninger i kroppen. Den ene kaldes mundåbningen og den anden udstrømningsåbningen. Havvand suges ind gennem mundåbningen, hvorefter fødepartikler som fx plankton filtreres fra i den såkaldte gællesæk. Bagefter pumpes vandet retur til havet gennem udstrømningsåbningen.

Man kan dermed sige, at søpungen i princippet fungerer på samme måde som en støvsuger. Bortset fra at søpungen får både livsnødvendig ilt og føde i forbindelse med filtreringsprocessen.

Søpunge har brug for noget at sidde fast på. Derfor findes de oftest på stenrev, skaller, moler og tang. Gerne steder med rigelig skygge og næringsrigt vand. Nogle søpunge lever alene, imens andre lever i kolonier med op til flere hundrede individer.

Alle søpunge er hermafroditter, dvs. han og hun på samme tid. Deres larver er planktoniske og svømmer ved hjælp af en muskuløs hale rundt i de frie vandmasser, indtil de finder et godt sted at slå sig ned.

FAKTA: Finurlige fakta: > De mindste søpunge måles i få millimeter og – de største bliver op til 15 cm. > De har et organ (gællesækken), som skaffer – dem føde og ilt samtidig. > I Asien er søpunge en gastronomisk delikatesse.

–

Havmiljøvogteren / #11 2021 –

11

INTERVIEW: Jon C. Svendsen

Stenrev

øger biodiversiteten

Fotos: Casper Tybjerg

Man hører ofte erhvervs- og lystfiskere sige, at der ikke er lige så mange fisk som i gamle dage. Der kan være flere forskellige forklaringer på, hvorfor fisk forsvinder fra bestemte områder. Netop nu er en gruppe forskere i gang med et projekt, der skal undersøge betydningen af stenrev for både biodiversitet og forekomsten af større fiskearter som fx torsk. Havmiljøvogteren har interviewet Jon C. Svendsen, seniorforsker og Ph.D hos DTU Aqua

Studierne ved Sønderborg er finansieret af Velux Fonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

12 – Havmiljøvogteren / #11 2021

Hvor mange stenrev findes der i Danmark nu i forhold til for 100 år siden? Hvor er de gamle, naturlige stenrev blevet af?

Der er stadig stenrev mange steder, og en betydelig andel er blevet kortlagt. Den seneste opgørelse viser, at der er fjernet omkring 55 kvadratkilometer stenrev efter 1900. Arealet svarer til størrelsen på Fanø. Stenrevene blev fjernet af stenfiskere, der leverede sten til moler, broer, kystbeskyttelse m.m.

Stenfiskeri blev forbudt i 2009, men stoppede reelt i 1999.

På hvilke måder kan stenrev bidrage til at øge biodiversiteten?

Stenrev har en fysisk struktur, der er meget mere kompleks sammenlignet med den bare sandbund. Stenrev tilbyder forskellige former for levesteder, fordi der er stor variation i strømhastighed, lysniveau, dækningsgrad med vegetation, forhøjning over havbunden m.m. Der opstår ofte tangskove på stenrev, og tang er oftest dybt afhængig af stenrevets hårde overflader for at vokse. Tang bidrager til stenrevs biodiversitet. Der lever op imod 100.000 smådyr pr. kvadratmeter i en tangskov. Derfor kan der være meget liv ved stenrev, og de mange smådyr giver fødegrundlag for lidt større organismer som småfisk. Småfiskene bliver spist af lidt større fisk, og i danske farvande ender vi til sidst ved store torsk og små hvaler som marsvin. Mange af disse forhold bidrager til øget biodiversitet. Undersøgelser i danske farvande har vist, at der ofte kommer flere torsk og marsvin, når man har udlagt stenrev. Det samme gælder fiskearter som havkarusse og toplettet kutling. Ved Bredgrund i Sønderborg Bugt fandt forskere fra DTU Aqua, at der lokalt var omkring 100 gange flere torsk i områderne, hvor der var blevet udlagt stenrev. Fiskene var til stede ved stenrevene allerede et halvt år efter, at stenrevene var blevet udlagt. Det viser, at torskene hurtigt indvandrer og bruger udlagte stenrev som levesteder.

Hvilke praktiske udfordringer er der i forbindelse med at udlægge stenrev?

Det er kompliceret at udlægge stenrev. Man skal først have styr på finansieringen. Udlægning af stenrev handler ofte om at indkøbe store sten, bl.a. fra tunnelbyggeri i Norge, og stenene skal derfor transporteres til Danmark og udlægges fra store fartøjer. Man skal også have tilladelse fra myndighederne, hvilket kan tage mange måneder. I en del områder skal man ligeledes udføre arkæologiske undersøgelser af havbunden, så man er sikker på, at man ikke placerer de nye stenrev oven på områder med arkæologisk interesse fx bopladser fra

stenalderen. Dernæst skal man hyre en entreprenør, der kan udlægge stenrevene, og de udlagte stenrev skal opmåles og indrapporteres til myndighederne, så søkort kan opdateres.

Et stenrev er ikke bare et stenrev. Sten kan have forskellige størrelser. Revet kan ligge på forskellige dybder og dække forskellige arealer. Hvordan finder man ud af, hvordan et stenrev skal designes for at fungere optimalt?

Der er mange forskellige forhold, der skal tages med i betragtningen. Bl.a. kræves det ofte fra myndighedernes side, at der skal være en given fri vanddybde over stenrevene, så skibe kan passere uhindret. Det betyder, at det kan være umuligt at få tilladelse til at bygge høje stenrev, der når op i nærheden af vandoverfladen. Så der er begrænsninger i stenrevenes design, selv om et givent design (fx et højt stenrev) måske ville give det bedste resultat. I Sønderborg Bugt undersøger vi to forskellige design: spredte sten og samlede sten. Vi undersøger begge områder og sammenligner med kontrolområder uden stenrev. Der blev brugt samme stenmængde til de spredte sten og de samlede sten. Vi lavede undersøgelser med undervandskameraer, inden revene blev etableret, et halvt år efter de var blevet etableret samt tre et halvt år efter.

Indtil videre tyder resultaterne på, at de spredte sten giver de bedste resultater, men vi er ikke færdige med analyserne endnu. Der burde laves flere analyser af forskellige revdesigns. Vi ved fx ikke, om høje stenrev er bedre end brede stenrev. Det er indkøb og transport af stenene, der er den største udgift forbundet med etablering af stenrev, så det er vigtigt, at stenrevene anlægges på den bedste måde, når de er ankommet til Danmark. Selve udlægningen af stenrevene er en mindre udgift sammenlignet med indkøb og transport af sten.

I forsker på genskabte stenrev, dvs. rev som mennesker har placeret bevidst. Hvordan bliver stenrev skabt naturligt, og er der nogen sammenhæng mellem, hvordan naturlige stenrev skabes, og hvordan I gør?

Stenrev i Danmark er hovedsageligt dannet via istiden, hvor ismasserne transporterede betydelige mængder af sten, eller stenene er dukket op senere via erosion af kyster og havbund.

Stenrevenes placeringer er derfor ofte tilfældige. Vi prøver til dels at efterligne de naturlige stenrev, der er fjernet af stenfiskeri, bl.a. ved at udlægge stenrev i områder, hvor vi ved, at stenfiskeri fandt sted. Vi kan ikke dokumentere præcist, hvordan stenene lå, inden stenfiskere fjernede stenene fra havbunden. Derfor kan vi ikke genetablere den oprindelige Havmiljøvogteren / #11 2021 –

13

På genskabte stenrev ved Bredgrund i Sønderborg Bugt fandt forskere fra DTU Aqua ud af, at der lokalt var omkring 100 gange flere torsk ved stenrevet end i de omkringliggende områder.

form på de nye udlagte stenrev. Vi sammenligner derfor stenrev med forskellige udformninger, fx spredte sten og samlede sten, hvor en identisk stenmængde anvendes til de to forskellige designs. Derved identificerer vi det optimale design af stenrev, der fremmer forekomster af fisk og marin biodiversitet på den bedst mulige måde.

Kan du sige noget om, hvor hurtigt et nyt stenrev bliver indtaget af forskellige organismer? Hvordan ser det fx ud efter en uge, en måned og et år?

Det kan gå hurtigt i hvert fald for visse arter. Det afhænger måske af årstiden. Torsk koloniserede nye stenrev ved Sønderborg på mindre end et halvt år. Fisk som havkarusse dukkede også hurtigt op. Egentlige tangskove kan derimod tage længere tid. I løbet af den første sommer sås typisk lidt vegetation på et udlagt stenrev, men det er først efter nogle år, at man kan finde en mere varig tangskov. På udlagte stenrev ved Læsø viste dykkerundersøgelser udført af Aarhus Universitet, at tangskoven på stenrevet først kunne sammenlignes med naturlige, nærliggende stenrev efter cirka 10 år.

Det er kostbart at udlægge stenrev. Hvis du fik et magisk kreditkort, som ikke kunne løbe tør for penge, i hvilke områder af dansk farvand ville du så udlægge stenrev først? Og hvor store skulle de være?

Jeg synes, alle danskere skal have glæde af at opleve livet på stenrev, så jeg ville anlægge nogle stenrev i alle farvande. Jeg ville bygge stenrevene høje nogle steder, så vanddybden på

14 – Havmiljøvogteren / #11 2021

toppen ville være nogle få meter. På den måde kan livet på revene opleves direkte fra havoverfladen. Jeg ville derfor svinge det magiske kreditkort igen og købe en masse våddragter og snorkler og invitere på guidede snorkelture. Jeg ville også investere i nogle både, der kan sejle folk ud til revene, og noget fiskegrej, så rigtig mange kan få maksimal glæde af revene. Men naturen skal også have lov til at være i fred nogle steder, så jeg ville etablere en stribe stenrev, hvor der ikke er adgang for mennesker. Her ville naturen udvikle sig uforstyrret, og fisk, hvaler m.m. ville kunne udvandre fra områderne og kolonisere nye områder, hvor der måske er bedre plads, og hvor mennesker så alligevel kan opleve dem. Jeg tror, vi opnår en bedre balance i havet på den måde.

Mere end 28.000 danskere hjælper frivilligt Søværnet med at holde øje med olieforurening og med at rense den danske kystlinje for tonsvis af havfald.

Har du afslutningsvis en kommentar til Havmiljøvogterne om deres indsats?

Havmiljøvogterne fortjener stående applaus. Jeg er ufattelig glad for, at jeg kan gå en tur langs mange danske strande uden at finde affald. Sammenlignet med mange steder ude i verden ser man meget lidt affald langs de danske strande.

Det er ikke en tilfældighed. Det skyldes en massiv, frivillig indsats fra især Havmiljøvogterne ikke kun ved at fjerne affaldet, men også ved at stimulere folks naturopfattelse og sørge for, at folk ikke efterlader affald i naturen.

Gør som mange andre – put vores Havmiljøvogter app i lommen Måske kender du allerede vores Havmiljøvogter app. Appen er superenkel at navigere rundt i, og med den hjælper du både os med at blive endnu grønnere og bidrager selv til at passe på vores fælles havmiljø.

I appen finder du relevant information og nyttige artikler.

Det er også her, du kan: –> Hjælpe med at synliggøre den mængde havfald, du samler. Hver gang du har fyldt en eller flere havfaldsposer, åbner du appen og registrerer din ‘fangst’. Hvis du samler havfald i sække, omregner appen selv til poser. En halvfyldt sæk giver tre fyldte poser.

–> Finde nærmeste udleveringssted, vise dit elektroniske Havmiljøvogterkort, som ligger i appen, så kan du få udleveret havfaldsposer og -sække.

–> Bestille havfaldsposer og evt. øvrige materialer, du mangler.

–> Læse artikler relateret til havmiljøet og kampagnen.

Vi vil alle sammen gerne være bare lidt grønnere. Derfor vil vi gerne opfordre dig til også at hente appen, som hedder ‘Havmiljøvogter’ og er for alle Havmiljøvogtere over 13 år. Du finder den i App Store og i Google Play, hvor du henter dine andre apps.

Tak til en ildsjæl Peter Michelsen – en af Danmarks fremmeste Havmiljøvogtere og ildsjæle i kampen mod havfald – er gået bort i en alder af kun 48 år. Med et utrætteligt engagement stod Peter i spidsen for foreningen Ren Strand Fanø, hvor han lagde et kolossalt arbejde og blev et forbillede for utallige Havmilijøvogtere i alle aldre.

Hans mål var at gøre Fanø Strand til en af de reneste kyststrækninger i verden, og dagligt så beboere og gæster på øen hans vogn med anhænger køre rundt og samle havfaldsposer op langs kysten. Hans indsats stoppede langt fra der.

Skoleelever blev inviteret på besøg, han oprettede sin egen udstilling med havfald og var jævnligt i medierne, hvor han utrætteligt talte naturens sag.

I hverdagen omfattede hans store arbejde en mere aktivistisk indsats i kampen mod havfald. Når opskyllet havfald

var forsynet med adresser, producent eller andre mærkater blev synderne opsporet og modtog en klar besked fra Peter Michelsen om, at deres havfald var uønsket.

Havmiljøvogterkampagnen har haft den store glæde at arbejde sammen med Peter Michelsen siden han entusiastisk kastede sig over opgaven og kan takke ham og hans mange flittige hjælpere for tusindvis af fyldte havfaldsposer og -sække. Ligesom det var en fornøjelse at se de rød/hvide vimpler og flag vaje fra hans køretøj, når han på daglig basis kørte sin rute.

Vi er derfor også taknemmelige for, at hans arbejde fortsætter takket være foreningen Ren Strand Fanø, ligesom der om kort tid kommer endnu en havfaldsposedispenser til Fanø, således at endnu flere har nemt ved at give en hånd med i den kamp, der betød så meget for Peter.

Havmiljøvogteren / #11 2021 –

15

Tak for 18 nye dispensere til havfaldsposer Havmiljøvogterkampagnen har modtaget endnu en kæmpe donation til gavn for havmiljøet fra NY FORM og deres generøse kunder En af Danmarks førende sportskæder NY FORM har doneret to kr til nye dispensere hver gang en kunde i butikken sagde nej tak til en pose. Og heldigvis har kædens 31 butikker haft fuld gang i forretningen. Faktisk har de samlet ind til 18 nye dispensere, som i disse dage bliver sat op rundt omkring i Danmark, hvor der er behov for dem, og det er stadig mange steder.

24 opsat og flere på vej I samarbejde med NYFORM og de lokale myndigheder er der blevet sat dispensere op på en lang række strande, og der er flere på vej. På kortet kan du se, hvor samtlige 24 dispensere står i dag, og der er flere på vej i efteråret.

Dermed har NYFORM og deres kunder bidraget til, at der bliver samlet mange hundrede ton havfald hvert år, en fantastisk indsats og gave til havmiljøet, der gør, at vi formentligt runder 30 dispensere, inden året er omme.

Også tak til Havmiljøvogterne Samtlige dispensere bliver vedligeholdt af lokale Havmiljøvogtere, som holder øje med, at de altid er fyldt, så ingen behøver gå forgæves efter poser, når det er tid til en tur på stranden. Så også en stor tak til dem, og ikke mindst alle der gør brug af poserne.

Kender du et godt sted?

I løbet af efteråret og foråret vil du på Havmiljøvogterkampagnens Facebookside kunne komme med forslag til, hvor du synes, der skal stilles dispensere op, hvis du også selv vil være med til at fylde dem. Desværre kan vi langt fra opfylde alle ønsker, så i første omgang bliver det de steder, hvor der er størst behov.

Derfor vil vi gerne have din hjælp til at komme med forslag, og så vil vi samtidig kigge på indsamlingsresultaterne fra vores app, der tegner et fint billede af de steder i Danmark, hvor der er størst behov for dispensere. Så hvis du ikke allerede har downloadet ‘Havmiljøvogter’ til din telefon, så skynd dig at gøre det.

Her kan du se, hvor dispenserne er placeret, og der er flere på vej takket været NYFORM og deres kunders donation.

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Casper Tybjerg, Sven Karlsen, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 30.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S