Havmiljøvogteren - #10 - foråret 2021

Havmiljøvogteren – FORÅRET 2021 – #10

Tæt på Danmarks største rovdyr

–

Side 2

Portræt af en affaldsnørd på Fyn

–

Side 6

Minerydning med respekt for havmiljøet Side 8

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

Foto: Casper Tybjerg

2 – Havmiljøvogteren / #10 2021

INTERVIEW: Jonas Teilmann

Sæler

En flot naturoplevelse eller en trussel for fiskeriet?

Der findes to forskellige sælarter i dansk farvand. Gråsælen, som er Danmarks største rovdyr. Og den noget mindre spættede sæl. Sælbestandene er vokset støt, siden de blev fredet for to generationer siden. Naturelskere synes, at sæler er en fascinerende del af det danske havmiljø, men langt fra alle fiskere er enige.

Der opstår nemlig konflikter, når sælerne æder de samme fisk, som fiskerne gerne vil fange. Er sælerne egentlig en trussel mod fiskeriet? Vi har interviewet seniorforsker og Ph.D Jonas Teilmann, der til daglig arbejder med at forske i danske sæler og deres adfærd.

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

3

Hvordan arbejder du med sæler?

Jeg forsker i sælernes biologi, og hvordan de påvirkes af menneskelige aktiviteter, og så laver jeg også rådgivning for Miljøstyrelsen, fx når der opstår problemer med sælerne, når de æder de fisk, der sidder i fiskernes garn. Når vi skal få ny viden om sælerne, tæller vi dem fx fra fly eller drone. Det er den måde, vi finder ud af, hvor mange der er, hvor de ligger på land, og hvordan de påvirkes af forstyrrelser. Vi fanger også sæler for at tage prøver til genetik, undersøge deres sundhedstilstand og sætter forskellige elektroniske instrumenter på dem. Instrumenterne kan enten sende sælens position via satellit, måle hvor dybt de dykker, og hvor de fanger deres føde, eller optage hvad de ‘siger’, og om der er skibe eller andre støjkilder i nærheden. I nogle projekter skal vi vide, hvordan sælerne reagerer på en præcis lydkilde, og så finder vi en sæl, der er mærket og afspiller lyden tilbage til den for at se, hvordan den reagerer. Endelig har vi sat undervandskameraer på sælerne for at se, hvad de æder og dokumentere deres adfærd, og hvordan de reagerer over for andre sæler.

Fotos: Casper Tybjerg

Hvordan går det med sælbestanden i dansk farvand nu sammenlignet med tidligere?

I Danmark findes der to sælarter, spættet sæl og gråsæl.

Spættet sæl er den mest almindelige, men sådan har det ikke altid været. Når man ser i køkkenmøddinger, der er flere hundrede år gamle, var det mest gråsæler, der levede dengang.

Gråsælen har været helt udryddet i Danmark, men i de sidste cirka 20 år er der kommet flere på besøg. I 2019 talte vi 1.300 gråsæler på danske lokaliteter. Der fødes nu cirka ti gråsælunger om året i Danmark. Det betyder, at de fleste gråsæler er på besøg i kortere eller længere tid, men tager tilbage hvor de kom fra, i den centrale Østersø eller den sydlige Nordsø, når de skal yngle. De spættede sæler var også næsten udryddet pga. jagt, da de blev fredet i 1977. Samtidig udlagde man sælreservater, så antallet af spættede sæler i Danmark steg fra cirka 2.000 individer i 1977 til nu cirka 14.000. Hverken bestanden af gråsæler eller spættede sæler er vokset de sidste fem år, så måske er vi nået til det maksimale antal, der er plads til i de danske farvande. Vi ved ikke, hvad der begrænser antallet af sæler, men vi ved, at mange fiskebestande har det

4 – Havmiljøvogteren / #10 2021

Sæler trives i dansk farvand. Der er væsentlig størrelsesforskel på gråsælen og den spættede sæl. Det kan fx tydeligt ses på billedet, hvor en stor gråsæl angriber en langt mindre spættet sæl.

dårligt, at vi har alt for meget iltsvind, og at sælerne ofte forstyrres på deres liggepladser. I de senere år er der også givet flere tilladelser til, at fiskere kan få lov at skyde sæler, der ses tæt ved deres fiskeredskaber. Så det er i høj grad mennesker, der i de sidste århundreder, og stadig, på den ene eller anden måde styrer, hvor mange sæler der lever i Danmark.

I Havmiljøkampagnen kalder vi alle menneskelige efterladenskaber (fx plast, fiskegarn, glas, metal, cigaretskodder o.l.) for havfald. Oplever du, at havfald kan skabe problemer for sæler i dansk farvand?

Det er rigtigt, at der smides meget affald i havene. Vi ser specielt meget affald på vestkysten, hvor strøm og vind presser affald fra skibe op på stranden. Her ser vi også jævnligt sæler med snore eller fiskegarn omkring halsen, der har boret sig ind i huden, så de lider en langsom død, hvis ikke de får hjælp. Jeg har også set en sæl, der havde viklet sig ind i en af de blå bæreposer fra Ikea. Det viser tydeligt, at hvis vi vil passe på dyrene i naturen, må vi ikke smide noget som helst affald i havet. Og fiskerne er nødt til at tage deres gamle, udtjente garn med i land.

Vil du beskrive en god dag på arbejde?

En rigtig god dag kunne være at sejle ud på Limfjorden i stille vejr og sol og se sælerne ligge på de lave sandbanker. Når vi nærmer os med to både, bliver sælerne urolige, men ikke alle forsvinder, før vi har omringet dem med et kraftigt garn og trukket dem op på land. De kæmper for at komme fri i starten, men falder til ro, mens vi limer en lille sender fast til pelsen oven på hovedet. At se sælen svømme væk og vide, at vi i de næste måneder kan følge alt, hvad den laver, hjemme fra computeren, er en fantastisk åbenbaring. Og for øvrigt den eneste måde, vi kan få et godt indblik i, hvad det kræver at være sæl ude på havet.

Det er ikke alle, der er lige imponerede over sælernes tilstedeværelse. Fx mener en del lyst- og erhvervsfiskere, at sæler har en betydelig, negativ konsekvens for fiskebestandene i dansk farvand.

Har du en holdning til den problematik?

Sælerne spiser fisk, og fiskerne vil gerne fange de samme fisk,

så konflikten er klar. Samtidig har vi skadet vores have i en sådan grad, at der nu er langt færre fisk til både fiskerne og sælerne. Det øger konflikten, og samtidig hævder fiskerne, at fiskene i havet er deres. Sælernes problem er, at de er store, og hver især spiser to til fire kg fisk om dagen afhængig af deres størrelse. Når de fanger de store fisk, kommer de til overfladen for at trække vejret og vise deres fangst frem. Det er ikke nogen god strategi over for en lystfisker, der med det samme ser rødt. Her er det meget nemt at forstå, at den fisk, der sidder i sælens gab, lige så godt kunne sidde på lystfiskerens krog. Garnfiskerne har også visse steder problemer med, at sælerne svømmer langs garnet og spiser de fisk, der sidder fast i garnet. Når fiskeren hiver sit garn op og ser de sørgelige rester, bliver sælen hans værste fjende. Så afhængig af om man skal leve af fiskeri eller er ude og nyde naturen, kan man se konflikten fra to meget forskellige synsvinkler.

Jeg mener personligt, at der skal være plads til begge dele, og at sæljagt ikke er en løsning, der vil give flere fisk til fiskerne.

Den eneste varige løsning er at få vendt den dårlige udvikling, så vi får flere store fisk tilbage i havet. Overfiskeri, iltsvind og opfiskning af næsten alle større stenrev har gjort tilværelsen svær for mange fiskearter, og så længe de problemer fortsætter, vil fiskeren tro, at det er sælernes skyld, at der ikke længere er så mange fisk i havet.

Har du en kommentar til de godt og vel 28.000 danskere, der frivilligt hjælper Søværnet med at holde udkig efter olieforurening samt at rydde havfald langs hele den danske kystlinje?

Jeg synes, det er fantastisk, at så mange er engagerede i at beskytte vores have. Danmark er defineret af smukke kyster og uendelige havkig, men vi har et problem under overfladen.

Det er kun få, der har mulighed for at dykke ned og se efter ved selvsyn, og vi har alle svært ved at overskue, hvordan det går på havets bund. Men det vigtigste er at vise, at vi gerne vil gøre en fælles indsats og dermed vise politikerne, at havet ikke længere er en losseplads, men et sted, der trænger til hjælp.

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

5

INTERVIEW: Camilla Utten

Havfald skab Havmiljøvogterne, De Grønne Piloter, Hotel Sinatur, Storebælts Venner og andre frivillige foreninger har fundet fælles fodslag i kampen mod affald i naturen og i særdeleshed ved vandet. En af de samlende kræfter er ‘affaldsnørden’ Camilla Uttenthal fra Hesselager

“Dyt Dyt, ska’ vi byt? En pose skrald fra stranden for en hjemmelavet smoothie”. Idérigdommen er stor, når lokale ildsjæle vil engagere andre mennesker i at holde naturen ren.

En af aktørerne er Camilla Uttenthal, der udover at lægge en stor mængde frivillige timer i affald driver virksomheden ECO Change, som også har skrald øverst på agendaen.

Affaldsnørd med stort A “Jeg er vokset op ved vandet, tæt på Gilleleje, hvor stranden og havnen var en stor legeplads, og som barn fulgte jeg med i tv-reportagerne om Greenpeace, hvor vi i fjernsynet så skibe, der dumpede olietønder i havet, og de konsekvenser det havde for livet i havet. Det gav mig en stor interesse for naturen og ikke mindst et ønske om at passe på den. Jeg har arbejdet i Nyborg Forsyning i godt otte år, været Havmiljøvogter i mere end tre år og er med i De Grønne Piloter, som er en frivillig forening i Nyborg, der arbejder for at fremme den grønne omstilling i hverdagen hos byens borgere og virksomheder.

Så jo – genbrug, affald og især havfald fylder meget i mit liv,” fortæller Camilla Uttenthal, der nu bor tæt ved Lundeborg på Fyn og mindes, at de ting der i barndommens land skyllede

6 – Havmiljøvogteren / #10 2021

nthal

ber fællesskaber på Fyn ind på stranden i højere grad kunne anvendes til kreativ leg: “Dengang kaldte det lidt en følelse frem af Robinson Crusoe, og tingene kunne ofte inddrages i legen. I dag ser jeg det nok mere som affald og i større mængder, hvilket på mange måder er lidt trist. Derfor har jeg altid en rød havfaldspose eller sæk med i lommen, når jeg går tur på stranden.”

Poser klar til brug Netop de røde havfaldsposer er blevet lettere tilgængelige på denne del af Fyn. I Lundeborg er der sat en dispenser op på stranden, og hos den lokale købmand kan man låne en affaldssnapper til at samle affaldet op med. Ligeledes har Lundeborg Borgerforening fået affaldssnappere til indsamling af affald. I Nyborg står dispenseren ved Hotel Sinatur, tæt ved stranden og parkeringspladsen, hvor mange mennesker parkerer bilen for at gå en tur ved vandet. Her kan du også låne en affaldssnapper, og ved Hotel Sinatur kan du om sommeren bytte din pose med skrald til en hjemmelavet smoothie, som du kan nyde som tak for indsatsen.

“Dispenseren ved Hotel Sinatur bliver brugt flittigt, og da hotellet i forvejen arbejder rigtig meget med bæredygtighed, passer Havmiljøvogterkampagnen supergodt ind netop her,” lyder det fra Camilla, der i samarbejde med bl.a. hotellet har taget initiativ til fælles affaldsdage og andre events, hvor mennesker mødes for at holde området fri for havfald.

Eventet ‘World CleanUp Day’ i september er fx en af årets større begivenheder, hvor Camilla og de andre ildsjæle forventer masser af aktivitet på stranden.

Interessen for naturen smitter Camillas to børn er også blevet smittet med lysten til at gøre en positiv forskel for naturen: “Begge mine døtre er opdraget med, at man ikke smider affald i naturen, og at man sorterer sit affald og har respekt for jordens ressourcer. Jeg tror på,

at den tidlige påvirkning af vores børn hænger fast gennem hele livet, og at vi som forældre har en vigtig opgave i at turde gå forrest med det gode eksempel. Min ældste datter er nu ansat som konstabel i Søværnet, hvor hun kommer til at tilbringe rigtig meget tid på havet, og min yngste datter pusler med tanken om at blive tømrer, hvor de naturlige materialer bliver brugt, genbrugt og genanvendt i moderne byggerier.”

Camilla selv blev inspireret til at tilmelde sig Havmiljøvogterkampagnen gennem en veninde, der var begyndt at samle havfald på sine gåture.

Affaldssortering Ved siden af sit faste job hos Nyborg Forsyning, har hun startet virksomheden ECO Change, der bl.a. tilbyder arrangører gratis affaldssortering til store koncerter og events, senest ved musikeventet ‘5700 Summer’ – en musikfestival med intime koncerter i Svendborgs baggårde og haver. Hun er også i gang med at opsætte gratis talende skraldespande i kommunerne, hvor annoncører har mulighed for at brande sig på spandene med audio annoncer og outdoor-bannere.

Planen er at udbrede konceptet med reklamefinansieret affaldssortering til hele Danmark.

“Indsamling af affald giver et super godt fællesskab, hvor man kan gå og snakke og mødes med nye mennesker. Men man bliver også ked af mængden af affald og den negative konsekvens det har for miljøet. Derfor kunne det være fedt, hvis vi kunne nyde naturen og omgivelserne i stedet for at gå med øjnene rettet mod vandkanten for at indsamle skrald og skodder. Jeg håber, at vi som Havmiljøvogtere bliver arbejdsløse med tiden, men lige nu og her, skal vi gøre det nemt og sjovt at være med. Jo flere dispensere vi sætter op på strandene, jo nemmere bliver det for alle at snuppe en pose og deltage i fællesskabet, og jo større fokus får vi på at holde vores fælles natur ren.”

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

7

INTERVIEW: Daniel Hansen

Havmiljø og gamle miner

Fotos: Casper Tybjerg / dronefoto Mikkel Aarup Tybjerg

Der ligger stadig miner fra Anden Verdenskrig i dansk farvand.

Søværnets minerydningsenhed har til ansvar at gennemsøge stræder til og fra havne. Et spændende arbejde som bestemt ikke er uden risici. Minerydderne tager altid hensyn til havmiljøet, inden der træffes beslutning om at bortsprænge miner. Havmiljøvogteren har interviewet premierløjtnant Daniel Hansen, taktikofficer hos MCM Danmark

8 – Havmiljøvogteren / #10 2021

Med en kombination af højteknologi og godt sømandsskab undersøger MCM Danmark havbunden for miner og sikrer ufarlig passage gennem dansk farvand.

Hvad er jeres primære opgave, og hvorfor er den vigtig?

Vores primære opgave er at imødegå minetrusler og sikre Danmarks interesser under havoverfladen. Hvis man ser på et kort over Danmark, og tænker tilbage til tidligere regionale uroligheder, kan man hurtigt danne sig en ide om, hvorfor området er interessant. Opgaven er vigtig for at sikre områder, hvor eventuelle allierede forventer at kunne passere sikkert.

Det har selvfølgelig også betydning for civil skibstrafik. Vores opgave er kort sagt vigtig for at sikre, at ingen kommer til skade grundet miner under havoverfladen.

Ligger der stadig miner fra Anden Verdenskrig i danske farvande? Kan du sige noget om, hvordan de er fordelt rent geografisk?

Ja, der ligger stadig miner fra dengang. Både briterne og tyskerne placerede miner i danske farvande under Anden Verdenskrig. Minerne blev designet til at lukke af for fjender og afskrække dem. Der skulle bruges en del miner for effektivt at lukke et så forholdsvist stort geografisk område som Danmark. Hensigten var at lukke stræder samt til- og afgangsmuligheder fra større danske havne.

Hvilke udfordringer er der forbundet med at finde, identificere og bortskaffe miner?

Der er forskellige udfordringer. Til at starte med kræver vores udstyr en stabil sø. Hvis bølgerne er for høje, vil det i første instans ikke være muligt at identificere mulige objekter på havbunden. Dernæst kan strøm og tidsfaktor gøre, at miner bliver tilsandede eller over længere tid begroede. En anden udfordring er andre interesseområder på havbunden og i vandsøjlen. Det er eksempelvis en del vanskeligere at sprænge en mine, som bliver fundet nær et undersøisk kabel eller tæt på naturområder med fx ynglende sæler.

Hvilke miljømæssige konsekvenser har minerne potentielt?

Kan de indeholde kemikalier eller lignende, som kunne udrette skade på havmiljøet, hvis de slap ud?

Den generelle opbygning af en mine indeholder som regel en skal af metal, en mængde sprængstof, og dernæst et batteri til at strømføre de elektroniske sensorer. Det er altså nogle materialer, som bestemt ikke hører hjemme på havbunden.

Dele som batterier og elektronik er fx noget, vi i hverdagen også ville bortskaffe ved at placere på dem på rette sted.

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

9

Hvad gør I, hvis I finder miner, der ligger i naturbeskyttelseszoner?

I tilfælde af at vi finder miner i naturbeskyttelseszoner, vil minernes trussel blive vurderet. Sammenholdt med risikoen for naturen, træffes der beslutning om, hvorvidt minen skal bortsprænges på stedet, eller om den først skal flyttes. Flytningen sker ved hjælp af en såkaldt hæveballon, som udføres af vores dykkere, der flytter minen til et egnet sprængningsområde. Der er altid en risiko forbundet med at sprænge miner under vandet, hvorfor det ikke kan undgås, at havpattedyr kan befinde sig i pågældende område. Dette forsøger vi så vidt muligt at undgå.

Hvad gør I for at undgå, at havpattedyr kommer til skade, når miner bortsprænges?

For at sikre at havpattedyrene i området ikke kommer til skade, er der forskellige tiltag, som vi gør brug af. De kan deles op i en planlægningsfase og en udførselsfase. Planlægningsfasen indebærer at undersøge det område, hvor vi påtænker at udføre operationer. Med operationer er det både at bruge sonar og muligvis bortsprænge. Begge dele kan have indvirkning på havpattedyr, hvorfor undersøgelsen finder sted. Rent praktisk foregår det således, at vi sammenholder området med den pågældende periode, for at kunne identificere eventuelle pattedyr og deres parringssæsoner. Er det forventeligt, at der i sådanne sæsoner vil være større aktivitet, vil der ikke blive planlagt at udføre operationer. Disse områder kaldes Natura 2000 områder, som kan ses på miljøministeriets hjemmeside.

Når det er blevet undersøgt, og der er søgt tilladelse til at arbejde i disse områder, kan operationen udføres. I tilfælde af at en mine identificeres i området, og den besluttes

10 – Havmiljøvogteren / #10 2021

bortsprængt, undersøges området først visuelt for eventuelt dyreliv. Derefter affyres tre kraftige undervandslydsignaler for at skræmme havpattedyr væk. Dette gøres hhv. 15, ti og fem minutter før sprængning af selve minen.

Hvordan vil du beskrive en rigtig god dag på arbejde?

En god dag på arbejdet starter som regel med en brovagt, hvor man får lov til at overvære solopgangen. Herefter skal der laves MCM operation. Vi skal have en masse data i disken og have fundet ud af, hvad vi tror, der ligger dernede.

Der går tit væddemål i, om der er tale om en kummefryser, en motorblok eller en mine.

Hvis det viser sig at være en mine, bliver de fleste om bord spændte. De, som har været med til en sprængning, ved, at der er stor forskel på, hvordan det opleves. Alle om bord har hørt om ‘dengang’, eller hvor ‘stort et brag det gav’.

Forhåbentlig slutter dagen forløsende af med en minesprængning. Endnu en trussel er fjernet fra havbunden. Til sidst om aftenen vil vi smide anker i en bugt, hvor vi får set solnedgangen, og er vejret til det, bliver der givet tilladelse til baderulle. Den perfekte dag er med andre ord fyldt med god havudsigt, meningsfuldt arbejde, kammeratskab, historier og hygge.

FAKTA: Link til Miljøstyrelsen Natura 2000 områder: –> https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000

Forunderligt havmiljø:

Eremitkrebs

(Pagurus bernhardus) Langs de danske kyster kan man i sommermånederne møde almindelig eremitkrebs, som er den mest udbredte art i Europa.

I vintermånederne søger eremitkrebsen på dybere vand, helt ned til 140 meter, hvor temperaturen er mere konstant Forfra ligner eremitkrebsen en krabbe med sine klosakse, men dens bagkrop er helt blød og uden en ydre beskyttende skal. Som beskyttelse anbringer den derfor bagkroppen i et tomt sneglehus. Den udskifter sneglehusene efterhånden, som den vokser, og i tilfælde af fare kan den kravle helt ind i skallen og lukke åbningen med sin store klosaks.

Eremitkrebsens klosakse er uens. Den højre er størst og benyttes til kamp og til at lukke sneglehusets åbning. Den venstre og lille klosaks bruges til at håndtere føde. Udover klosaksene har eremitkrebsen to par gangben og to par små lemmer, der holder skallen fast. Forrest sidder et par mundlemmer, der kan filtrere bundmaterialet, som eremitkrebsen skovler ind i munden. De er ikke kræsne, og de æder alt fra ådsler, halvrådne plantematerialer til små bundlevende dyr.

At skulle skifte hus eller parre sig er en risikabel affære for en eremitkrebs. Begge dele kræver, at den forlader sit hus.

Derved risikerer den både at blive ædt af rovdyr og miste sit hus til en rival, eller måske endda til den mage den har udset sig. Efter parringen opbevarer hunnerne æggene inde i huset, indtil de klækker. De små larver, der ligner rejer, lever frit i vandsøjlen. Først efter to måneder, ved det sjette skalskifte, får eremitkrebsen sin bløde og let snoede bagkrop, hvorefter den straks finder sig et passende sneglehus.

Eremitkrebsen lever ofte i symbiose med polypdyr, som vokser oven på huset og langsomt kitter åbningen større og udskyder tidspunktet, hvor sneglehuset må forlades på grund af pladsmangel. Polypdyret får til gengæld let adgang til mad, som den filtrerer fra vandet, når eremitkrebsen æder.

FAKTA:

Foto: Casper Tybjerg

Finurlige fakta: > Almindelig eremitkrebs bliver op til 10 cm.

– > Bagkrop er højredrejet og passer perfekt ind i et – tomt sneglehus. > De med de bedste og største huse har også de – længste penisser.

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

11

Havfalds-idéen spirer nu også i skovbunden og i vejkanten ‘Tak for ingenting’ er en ny landsdækkende kampagne, som tre ministerier går sammen om for at forebygge svineri i naturen Visionen for Havmiljøvogterkampagnen har hele tiden været klar: At sikre et rent havmiljø uden havfald.

Nu har ideen og de gode intentioner også bredt sig til skovbunden og til vejkanten.

Transportministeriet, Miljøministeriet og Forsvarsministeriet har nemlig søsat en landsdækkende kampagne med titlen ‘Tak for ingenting’, der skal sikre renere vejkanter, en renere skovbund og et renere havmiljø. Under kampagnens paraply vil der blive lanceret de tre målrettede indsatser med de sloganer: ‘Tak for ingenting i vejkanten’, ‘Tak for ingenting i skovbunden’ og ‘Tak for ingenting i vandkanten’.

Kampagnen skal få danskerne til at holde op med at smide plastik og andet affald i naturen, og kampagnens titler starter med et ‘Tak’ for at værdsætte og påskønne alle dem, der ikke smider affald og herved hjælper med at skåne naturen, redde dyrene og spare samfundet for en masse penge.

Stor ros til Havmiljøvogterne Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler om kampagnen: “Vi bakker helhjertet op om en renere natur og har i mange år sat handling bag ordene. Siden 2006 har Søværnets Havmiljøvogterkampagne med hjælp fra tusindvis af frivillige danskere fjernet enorme mængder af plastik og andet affald fra vores kyster og fra havene. Men den største hjælp vil være, hvis affaldet ikke endte i naturen i første omgang.

Derfor siger vi nu også ‘Tak for ingenting’.”

Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet er primus motor på den praktiske udførelse af kampagnen, og Søværnskommandoen supplerer og bakker op med erfaringer, sparring, benyttelse af platforme og naturligvis hele Havmiljøvogterkampagnen.

Skilte med ‘Tak for ingenting i vejkanten’ er allerede sat op langs vejene og på rastepladser, og i løbet af 2021 følges op med ‘Tak for ingenting i skovbunden’ og ‘Tak for ingenting i vandkanten’ på de relevante steder.

12 – Havmiljøvogteren / #10 2021

Fra ildsjæle til steppebrande Nye workshops vil skabe lokale netværk af ildsjæle og klæde dem på til i fællesskab at arrangere events, der kan give kampagnen større synlighed og sætte endnu mere gang i den frivillige indsamling af havfald

To ildsjæle – en tanke Der kan opstå masser af ny energi og synergi, når en af kampagnens ildsjæle møder en ligesindet kollega fra lokalområdet. Denne nye energi vil herefter brede sig som en steppebrand i området, hvis ildsjælene arrangerer lokale events, der kan give kampagnen større synlighed og sætte endnu mere gang i den frivillige indsamling af havfald på strandene.

Dette er den røde tråd i en ny række af workshops, som Havmiljøvogterkampagnen nu sætter i søen. Ideen er at styrke de mange lokale ildsjæle ved at lade dem møde andre med de samme holdninger fra området og herved skabe et fællesskab og et netværk. På workshoppen vil de også blive klædt på til at kunne planlægge og arrangere forskellige former for events og begivenheder, der kan fremme kampagnens formål.

Programmet vil ud over en kort præsentation af Havmiljøvogterkampagnen først og fremmest sætte fokus på at give ildsjælene de rigtige værktøjer til at kunne få alt omkring en lokal event til at lykkes. Det handler om alt lige fra planlægning, team-dannelse, markedsføring, gennemførelse, brugen af eventboxen og kontakt til samarbejdspartnere.

De forskellige workshops arrangeres i samarbejde med NYFORM, Spar Nord Fonden og udleveringsstederne i lokalområdet, og alle deltagerne kan forvente, at det bliver meget sjovt, meget aktivt og meget engagerende.

Hvor og hvornår de forskellige workshops finder sted, vil løbende blive offentliggjort på Facebook.

De nye workshops vil have en varighed på et par timer, og alle er velkomne. Det er naturligvis gratis at deltage.

OBS:

slinier Gældende retning følges 9 i forhold til Covid-1 lte workshops nøje, og de enke t, forudsat vil kun blive afhold t og at det er forsvarlig e. fornuftigt for all

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

13

Tyra Øst har i 35 år bl.a. været hjem for omkring 100 medarbejdere ude på Nordsøen og skal nu tømmes for alt inventar og ophugges ned til mindste møtrik.

‘Størst’ i havfaldsopsamling:

To x Eiffeltårnet sejlet til M.A.R.S Tyra-feltets største boreplatform, der vejer næsten det dobbelte af Eiffeltårnet, er med skib fragtet til Frederikshavn, hvor den skal ophugges og genopbygges.

Hele 95 procent af alle materialerne vil blive genanvendt.

Arbejdet skal udføres af M.A.R.S, der er verdens første specialbyggede genanvendelsesværft

14 – Havmiljøvogteren / #10 2021

Verdens største konstruktionsskib ‘Pioneering Spirit’ står for nedtagningen på Tyra-feltet, hvor platformene bliver løftet af i et enkelt løft og derefter afleveret i et stykke i Frederikshavn.

Havfald består normalt af plastikflasker og andre tilsvarende småting. Men det kan også være en gigantisk stålkonstruktion på 14.000 tons.

Nu er det jo ikke størrelsen, det kommer an på. Det afgørende er, at det ikke ligger og flyder i det danske havmiljø efter brug.

225 kilometer vest for Esbjerg ude i Nordsøen ligger Tyra-feltet, der er Danmarks største naturgasfelt. Produktionen herfra stoppede midlertidigt i 2019, fordi de efterhånden 35 år gamle boreplatforme var nedslidte og ikke længere levede op til sikkerhedskravene.

95 procent genanvendes Lader man så de gamle platforme blive stående ude i havet som skrækeksempler på havfald i den helt store skala? Nej, de bliver i stedet nænsomt sejlet til Frederikshavn, hvor de skal ophugges og genopbygges i et imponerende forløb, hvor 95 procent af alle materialerne bliver genanvendt.

Første fase er allerede veloverstået og drejede sig om hovedplatformen Tyra Øst, der er en integreret beboelses- og boreplatform med en samlet vægt på 14.000 tons. Det er næsten det dobbelte af vægten på Eiffeltårnet. Tyra Øst er blevet transporteret helt til Frederikshavn ved hjælp af skibet ‘Pioneering Spirit’, der med en længde på næsten en halv kilometer og en bredde på 124 meter er verdens største konstruktionsskib. ‘Pioneering Spirit’ løftede hele Tyra Øst i et enkelt løft og afleverede den i et stykke på havnen i Frederikshavn. Platformen ankom præcis, som den var ude på Nordsøen. Det vil sige, at alt indvendigt så ud, som da sidste mand gik fra borde.

På havnen i Frederikshavn skal Tyra Øst ophugges, genopbygges og moderniseres, og hele dette arbejde udføres af Modern American Recycling Services (M.A.R.S), hvis nye danske afdeling er verdens første specialbyggede genanvendelsesværft.

På et 290.000 kvadratmeter stort ‘recycling’-område er alt indrettet med henblik på at kunne nedbryde skrottede skibe og boreplatforme på en miljørigtig og bæredygtig måde, hvor næsten alle materialerne genanvendes.

Skibet ‘Pioneering Spirit’ er alt for stort til at gå ind i den nordjyske havn.

Derfor blev Tyraplatformen flyttet over på en pram, hvorefter prammen flyttede platformen ind i havnebassinet og hen til M.A.R.S’ kaj.

Projektet afsluttes i 2022 Efter Tyra Øst kommer turen til de øvrige Tyra-platforme. Hele det store Tyra-genopbygningsprojekt vil med tiden omfatte nedtagning af platforme svarende til vægten af syv Eiffeltårne.

Projektet afsluttes i 2022 og skal sikre fortsat produktion af naturgas mindst 25 år ud i fremtiden. Det nye Tyra-felt vil nå en topproduktion svarende til 60.000 tønder per dag efter år 2022, hvilket dækker naturgasforbruget i 1,5 millioner danske husstande.

Bag arbejdet står franske Total, som i 2017 opkøbte Maersk Oil og nu ejer feltet sammen med Noreco og Nordsøfonden.

FAKTA: Flere ‘store’ facts > Firmaet Allseas ejer skibet ‘Pioneering Spirit’ – og har hovedkontrakten på nedtagningen og genanvendelsen af de to hovedplatforme – Tyra Øst og Tyra Vest – og det er under den kontakt, at M.A.R.S er engageret. > Tyra er Danmarks største naturgasfelt og er – center for forarbejdning og eksport af mere end 90 procent af den danske naturgasproduktion. > Frederikshavn Havn har udvidet havneområdet – for at skabe plads til M.A.R.S’ aktiviteter med et 290.000 kvadratmeter stort ekstra areal. Hele recycling-området er fuldt belagt med en specialmembran og har et rensningsanlæg med to 2.500 kubikmeter store opsamlingstanke. > M.A.R.S forventer at genindvinde 200.000 tons – forarbejdet stål om året. > Genopbygningen af Tyra-feltet omfatter tre hoved– elementer: Nedtagning samt genanvendelse af de gamle Tyra-platforme, genbrug og 13-meters forlængelse af benene til platformene, samt helt nye proces- og beboelsesplatforme.

Havmiljøvogteren / #10 2021 –

15

Har du husket at putte vores nye app ‘Havmiljøvogter’ i lommen?

De fleste vil gerne være lidt grønnere og bidrage til at passe på vores fælles havmiljø. Sådan er det også for Havmiljøvogterkampagnen, som gennem årene har haft kikkerten rettet mod at mindske brugen af papir og andre materialer og i stedet gøre kampagnen mere digital.

Appen hedder ‘Havmiljøvogter’ og er for alle Havmiljøvogtere over 13 år. Du finder den i App Store og i Google Play. Appen rummer bl.a. alle de nødvendige informationer, du har brug for i din egenskab af Havmiljøvogter.

Måske kender du allerede vores Havmiljøvogter app. Appen findes nu i en fornyet version, som har fået nyt udseende og er blevet langt mere brugervenlig. Samtidig har vi puttet mere information og indhold over i appen, som du finder og downloader via App Store og Google Play.

Med den nye, nyttige app på din smartphone hjælper du os med at blive endnu grønnere. Appen er nem at finde rundt i og giver dig hurtig adgang til at: –> Hjælpe med at synliggøre den mængde havfald, som Havmiljøvogtere hver dag fjerner fra strande og kyster –> Nemt bestille de materialer du mangler –> Finde nærmeste udleveringssted, vise dit elektroniske Havmiljøvogterkort, som ligger i appen, så kan du få udleveret havfaldsposer og -sække –> Læse artikler relateret til havmiljøet og kampagnen

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Casper Tybjerg, Sven Karlsen, Majbritt Mikkelsen, Henrik Christensen – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 35.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S