Havmiljøvogteren – #01 – efteråret 2016

Havmiljøvogteren – EFTERÅRET 2016 – #01

Under overfladen Tag en tur med ned i de danske farvande

–

Sig nej til havfald!

Havmiljøvogterne har været med til at halvere antallet af olieudslip på 10 år.

Nu er turen kommet til havfald!

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som havmiljøvogtere.

Øldåsen bærer tydelig præg af at have /ligget på bunden længe.

2 – Havmiljøvogteren #01 2016 Mikkel samler den op.

Efter kort tid er fangstnettet så fyldt med havaffald, at Mikkel ikke længere kan løfte det selv.

Er det en gople? Er det en fisk?

Nej, det er en plastikpose, der kommer flydende forbi.

Hvad gemmer sig under overfladen At få nøglen til en helt anden verden er de færreste børn forundt.

Ikke desto mindre gennemførte ti-årige Mikkel Tybjerg et kursus i februar måned, og han kan derfor kalde sig certificeret dykker.

Siden da har Mikkel gennemført talrige dyk i bl.a. Atlanterhavet og Nordsøen i selskab med sin far, Casper Tybjerg, der er professionel dykker, biolog og fotojournalist

I dag er en stor dag. Det er første gang, Mikkel skal dykke i sit hjemland Danmark. Vi har fyldt dykkerflaskerne med i alt 4.400 liter ren luft, hvilket giver os god tid under overfladen, og vi er draget til en idyllisk strand få kilometer syd for Aarhus.

Strandgæster kommer forbi og stiller interesseret spørgsmål.

Hvor længe kan I dykke? Hvor dybt kan I dykke? Er der noget at se dernede? Specielt sidstnævnte spørgsmål er fuldt ud forståeligt og retmæssigt stillet.

Svaret er, at der bestemt er noget at se dernede. Ellers ville vi ikke dykke. Indre danske farvande er fulde af fascinerende livsformer i en grad, der vil overraske de fleste. Man kan bare ikke vide det, før man har oplevet livet under overfladen ved selvsyn.

Mikkel fremviser stolt sin første eremitkrebs.

Mange er ikke klar over, at den slags lever i danske farvande.

Fotos: Casper Tybjerg

Den tavse verden Dagens dyk starter godt. Vi forlader overfladen, og fra første øjeblik kan vi se en helt anden verden. Den franske dykkerpioner Jacques-Yves Cousteau opfandt titlen ‘Den tavse verden’, og han havde til en vis grad ret.

Fisk, skaldyr og muslinger taler ikke sammen på samme måde som alle os, der lever på land. Under vand har vi dog ingen mulighed for at tale, så vi bruger indlærte håndtegn til at kommunikere. Men lyde er der mange af dernede.

Havmiljøvogteren / #01 2016 –

3

Fx kan vi høre lyden af vores egen udånding. De opstigende bobler bryder stilheden i den tavse verden. En lidt fjern lyd af piskende skruer fra cruisende speedbåde omkring Aarhus forplanter sig igennem vandet og helt ned til os.

Udsigten er uforglemmelig. Vandets klarhed afhænger af forskellige parametre som fx vind, temperatur og algeopblomstring. Sigtbarheden er langs danske kyster som regel bedst på dage, hvor der er fralandsvind, fordi det uklare overfladevand bliver skubbet ud og erstattes med koldt, klarere vand fra dybet. I dag er sigtbarheden noget nært så god, som den kan blive i Danmark, og hele undervandslandskabet åbner sig for vore øjne. Imponerende. Ganske enkelt.

Meterhøjt tang strækker sig op mod overfladens livgivende lys, småfisk patruljerer i stimer, og hundredvis af strandkrabber har travlt med dagens gøremål nede på bunden. Selvom vi ikke har svømmet langt væk fra stranden endnu, er det allerede som at besøge en anden planet.

Mikkel peger ivrigt på en rød-gullig søanemone. Den første han nogensinde har set. Rundt om ham flyder talrige gopler forbi i strømmen. Når man nærmer sig dem, kan man tydeligt se, hvordan de bryder solens lys i alle regnbuens farver. Så finder Mikkel sin første danske eremitkrebs. Stor begejstring kan spores i kropssproget, da han stolt fremviser fundet til undervandsfotografen.

En grim overraskelse

Havfald forgår ikke Selvom havfald over tid bliver rykket i mindre stykker, kan det tage flere hundrede og endog tusinder af år, inden det er forsvundet helt. Her er eksempler på nedbrydningstider for typisk havfald: Glas: 1.000.000 år Plastflasker: 500 år Plastikposer: 400 år Dåse: 500 år Metalkapsler: 100 år Cigaretskod: 5 år Tyggegummi: 5 år Kilde: Institut for Miljøvurdering

Brug skraldespanden Cigaretskodder og tyggegummi er de affaldstyper, der ses allermest af i naturen. Derudover er det plastflasker, plastikposer, papir, pap, cigaretpakker, dåser, glas og fastfoodemballage, der fylder op. Henkastet havfald sætter skår i naturoplevelsen, men værre endnu, så belaster det miljøet og er ofte skadeligt for dyrelivet. Kommer havfaldet i stedet i skraldespanden, hvor det hører til, kan det genbruges eller omsættes til varme og energi.

Hjælp naturen, dig selv og alle os andre. Brug skraldespanden. Det er nemt og endda gratis.

Pludselig vifter Mikkel med hånden efter opmærksomhed.

Han har fundet noget på bunden, som han vil vise. Det er en øldåse, som bærer tydeligt præg af at have ligget dernede længe. Han samler dåsen op og putter den i vores medbragte fangstnet.

Der går ikke lang tid, før et stykke gennemsigtigt plastik kommer flydende forbi. Dernæst en tom pose, som engang indeholdt 400 gram ‘CHORIZO GRILLER’ fra GØL. Fremstillet i Nordjylland. I øvrigt en ‘GRILL NYHED 2016’, kan vi læse, selvom vi befinder os under vandoverfladen. Den slags hører ikke til hernede. Selvom han ikke kan give udtryk for det med ord, er Mikkels frustration tydelig.

Kort derefter dukker de første, knuste glasflasker op på bunden. Havfaldet tager fokus fra det, vi egentlig havde håbet på at opleve, nemlig den fine natur i indre, danske farvande.

I stedet indsamler vi som havets gæster i fællesskab alt det havfald, vi kan slæbe. Desværre tager det ikke lang tid at fylde fangstnettet.

Der er grænser for, hvor meget havfald vi kan svømme rundt med, så vi afbryder dykket og søger op. Vi ville gerne være blevet under havoverfladen lidt længere, men vi aftaler i stedet for, at vi vender tilbage igen en anden dag. Dog med det spinkle håb, at der ikke flyder havfald i og over havet, fordi flere har placeret affaldet, hvor det hører til. I skraldespanden.

4 – Havmiljøvogteren / #01 2016

Havfaldet bliver efter dykket placeret netop, hvor det hører til.

I skraldespanden.

Forunderligt havmiljø:

Vandmanden – ad, ulækker eller wauw, flot?

Alle, der færdes ved eller på havet, er stødt på vandmanden, eller rettere øregoplen (Aurelia aurita). Nogle siger ‘ad, ulækker’.

Måske fordi de ikke synes om dyrets geleagtige krop. Andre siger ‘wauw’. Måske fordi de ved noget om dyrets fascinerende biologi Det er en oplevelse at se vandmanden under vand på nært hold. Med rytmiske bevægelser svæver den igennem vandet, og smukt ser det ud, når lyset brydes i de tynde fangsttråde.

De tydelige øreformede ringe på ryggen er vandmandens kønsorganer (gonader). Hunnens gonader med æg er rødlige, mens hannens gonader med sædceller er hvidlige.

Vandmændene har en forunderlig forplantning, som har gået i ring i de ca. 600 millioner år, vandmænd har eksisteret.

Hanner spreder sæd ud i vandet, som befrugter æggene i forbipasserende hunner. Efter befrugtningen ser man ofte hunner med brunlige mundarme, pga. de mange små brune og ovale larver, der er vandret fra maven og ud på armene.

Vandmanden lever af forskellige arter af bittesmå, fritsvømmende planktonorganismer. Når de små byttedyr kommer i kontakt med vandmandens fangsttråde, bliver de lammet og sidder fast. Herefter føres de langsomt af såkaldte mundarme hen til udvækster på vandmandens underside, hvor fordøjelsen sker. Mums!

Når larverne er store nok, river de sig løs og sætter sig fast på havbunden. Her forvandles larven til en såkaldt polyp med en slank stilk og en bægerformet krop med fangarme, der henover vinteren filtrerer vandet for føde. Om foråret sker endnu en forvandling, hvor kroppen bliver langstrakt med en række dybe indsnøringer, der efterhånden ligner en stak tallerkener. Hver enkelt ‘tallerken’ river sig løs og udvikler sig i løbet af foråret og sommeren til en ny stor vandmand.

Planktonorganismerne kan ikke ved egen kraft svømme mod havstrømmene. Ordet ‘plankton’ stammer fra det græske ord ‘planktos’, som frit oversat betyder ‘at drive om’. Vandmanden driver ligesom sine byttedyr rundt med de herskende havstrømme, men pga. af deres anseelige størrelse, kaldes de i naturvidenskabelige kredse for megaplankton. På nogle tider af året, oftest i sensommer og efterår, kan man opleve kæmpe store samlinger af vandmænd.

Læs mere via disse links: –> goo.gl/E5IQTD –> goo.gl/n3Hi2i

FAKTA:

Fotos: Casper Tybjerg

Forunderlige fakta > består af 98 procent vand – > kan blive op til 40 cm i diameter – > er blevet observeret på 120 meters dybde – > eksisterede længe før dinosaurerne blev til – > har hverken ben, hjerne eller hjerte, men til – gengæld fire maver

Havmiljøvogteren / 01.2016 –

5

INTERVIEW: Biolog Lasse Fast Jensen

Hav omtanke for havpattedyrene

Af og til kommer langt større hvaler på besøg, men det hænder, at noget går galt.

Hvorfor strander hvaler?

Kan man gøre noget for at forbedre havpattedyrenes vilkår i Danmark?

Vi har interviewet en ekspert i emnet, biolog Lasse Fast Jensen

6 – Havmiljøvogteren / 01.2016

Hvad går dit arbejde ud på?

I relation til hvaler koordinerer jeg indsatsen ved hvalstrandinger, indsamler relevante prøver og stiller dem til rådighed for videre forskning. I relation til sæler er jeg engageret i forvaltningen af danske sæler, især i Vadehavet, hvor jeg er formand for den trilaterale sælekspertgruppe (TSEG), og jeg arbejder sammen med dygtige kolleger i Tyskland og Holland.

Sammen yder vi faglig rådgivning omkring sælbestanden, og herunder optæller vi årligt bestanden i Vadehavet fra fly.

Hvorfor strander hvaler?

Det kan der være flere forskellige årsager til. I nogle tilfælde, som hos den finhval, der strandede i Vejle Fjord i juni 2010, var alderdom og aldersbetinget svækkelse formodentlig en faktor. Den hval viste sig at være måske helt op til 140 år gammel. Andre gange ligger der sygdom bag. Finhvalen, der strandede ved Blokhus i februar 2016, havde fx en virusinfektion i hjernen, der kan have forårsaget, at dyret strandede.

Navigationsproblemer kan også være årsagen. Ude i Nordatlanten trækker kaskelothannerne mellem yngleområder ved Ækvator og spisekamrene i de arktiske områder. Nogle gange hænder det dog, at de kommer for langt østpå og derved forvilder sig ind i Nordsøen, som er et fremmed miljø for de oceaniske kaskelotter.

Fotos: Bianca Unger & Abbo van Neer / ITAW. Lasse Fast Jensen / FIMUS

Hvaler og sæler stortrives i danske farvande, så længe forholdene er gode. Sælkolonier med flere hundrede individer nyder året rundt roen på fjerne sandbanker. Marsvin, verdens mindste hval, finder sin føde langs kysterne.

Den jyske vestkyst er svagt skrånende udad, og samtidig er tidevandsforskellen især i Vadehavsområdet stor. Kaskelotterne har formodentlig svært ved at orientere sig og navigere under disse forhold, og derfor hænder det, at de fanges på en sandbanke, hvor de strander.

marsvin. Aktuelt er der i øjeblikket øresvin i Lillebælt og Storebælt og almindelig delfin i Roskilde Fjord og Øresund. De større hvaler som finhval og pukkelhval ses af og til i danske farvande, men hvor og hvornår, de dukker op, er ganske uforudsigeligt. Der observeres generelt flest i sommerhalvåret.

Da de ofte færdes i flokke, kan adskillige kaskelotter strande på samme tid. Sidste vinter strandede i alt 30 kaskelotter langs nordsøkysterne i Danmark, Tyskland, Holland, England og Frankrig over en periode på blot seks uger.

Kan man gøre noget for at sikre bedre forhold for havpattedyr i Danmark?

Helt sikkert. Man skal især lade være med at smide affald i havet. Desuden bør man ikke forstyrre sæler på bankerne unødigt ved at sejle for tæt på.

Hvad skal man gøre, hvis man finder en strandet hval?

Hvis man finder en strandet hval, bør man straks kontakte enten Naturstyrelsen eller Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor jeg arbejder (se faktaboks for kontaktinformationer). Det er ikke farligt at nærme sig en strandet hval, men man skal lade være med at røre ved den, da der er en potentiel smitterisiko. Har man hund med, er det klogt at holde den på afstand og i snor.

Hvad er det første, du gør, når der kommer melding om en hvalstranding?

Det første, der gøres, er at skabe overblik. Hvilken art er der tale om? Er hvalen levende eller død? Hvad jeg derefter gør afhænger meget af forholdene, og hvor meldingen kommer fra.

Hvad er det typiske forløb efter en hvalstranding?

Når vi har skabt os et overblik, er det første der sker, at dyret bjærges. Her spiller Naturstyrelsen også en stor rolle.

Hvis der er tale om en større hvalart, som er egnet til obducering, kontaktes netværket af dyrlæger fra DTU Veterinærinstituttet, forskere og andre fagfolk fra bl.a.

Statens Naturhistoriske Museum. En dato for obduceringen vælges, og det er som regel den nærmest tilgængelige.

Samtidig skaffes maskiner til hjælp ved obducering, containere til bortkørsel af affald etc. Det er et stort logistik arbejde. Ligeledes afgøres det, hvorvidt skelettet skal gemmes, eller dyret skal destrueres. Alt sammen koordineres med kolleger fra bl.a. Naturstyrelsen.

Hvilke typer forurening er et problem for havpattedyr?

Plastik og andre menneskelige efterladenskaber udgør potentielt et problem for havpattedyr, men omfanget af affald i havpattedyr i danske farvande har vi ikke et fuldstændigt overblik over. I maven på hvaler finder vi af og til rester af affald, der kan skade dem. Vi har fx fundet bunden af en øldåse i maven på en strandet hvidnæse (delfin), ligesom der er fundet alt fra plastikrester, lange fiskegarn og sågar bilrester i maven på større hvaler. Sæler kan blive viklet ind i fiskegarn, der smides eller mistes under storm, hvilket sker relativt ofte.

Dåse i delfinmave.

Koordineringen af prøveudtagning og adgang til prøver kan ved sjældne og friske hvaler være omfattende. Det kan involvere både nationale og internationale eksperter fra forskellige videnskabelige grene, som biologer, veterinærer og sågar hjertelæger.

Plastik i hvalmave.

Fra strandingen og frem til at obduceringen er gennemført, er der ofte stor offentlig interesse, og der bruges derfor meget tid på at orientere diverse medier.

Under obduktionen formidler vi om forløbet til alle, der er mødt frem. Håndtering af menneskemængden kan i nogle tilfælde være en udfordring. Interessen er naturlig og forståelig, men sikkerheden er også vigtig, da det er store maskiner, der anvendes under arbejdet med hvalen. Samtidig er der en smitterisiko, hvilket betyder, at al fysisk kontakt med hvalen bør undgås fra publikum.

Er der altid hvaler i indre, danske farvande?

Der er altid marsvin i indre danske farvande, og de kan opleves mange steder. Lillebælt er et rigtigt godt sted at se

FAKTA: Telefonnumre til relevante myndigheder > Naturstyrelsen tlf. 72 54 30 00.

– > Fiskeri- og Søfartsmuseet tlf. 76 12 20 00.

– Uden for museets åbningstid oplyses på telefonsvarer nummeret til døgnvagten i tilfælde af henvendelse omkring strandede havpattedyr.

Havmiljøvogteren / #01 2016 –

7

Havmiljøvogternes indsats holder vand

8 – Havmiljøvogteren / 01.2016

Havets ambassadør...

Havmiljøvogternes tilstedeværelser er berettiget.

Den fælles indsats giver mere end god mening, hvilket blandt andet ses i statistikkerne over olieudslip gennem de seneste 10 år. Men der er fortsat nok at gøre Det er da fint nok at være medlem af Danmarks største sejlerklub, havmiljøvogter.dk. Så får man hvert år tilsendt en vimpel med posten sammen med lidt andet diverse og en pæn hilsen fra chefen for Operationsstaben. Men nytter det egentligt noget at sejle rundt nord for Anholt eller i det sydfynske øhav med en rød vimpel i masten, eller er det mest ens egen samvittighed, der får en tiltrængt saltvandsindsprøjtning?

Sådan kunne man godt tillade sig at spørge lidt kækt ud over åbent hav. Det korte svar er: “Jo, det nytter!” De efterhånden 17.000 havmiljøvogteres fælles indsats er langt mere end bare en krusning på vandoverfladen af småhumoristiske og letfordøjelige miljøtiltag, der virker for en stund. Havmiljøvogterne har gjort og gør fortsat en mærkbar forskel for det danske havmiljø.

Langt mindre olie hældes i havet Havmiljøvogternes historie rækker tilbage til 2006, hvor fokus var på at mindske antallet af olieobservationer og olieforureninger i de danske farvande. Og her er der sket ting og sager.

Siden de allerførste havmiljøvogtere hejste deres røde vimpel, står det skrevet sort på hvidt i statistikkerne, at antallet af olieudslip i de danske farvande ikke blot er reduceret, men rent faktisk halveret på de 10 år.

Havmiljøvogternes forebyggende indsats har sammen med ny teknologi haft væsentlig betydning for det markante fald.

Og hvordan det? Jo, med 17.000 opmærksomme havmiljøvogtere til vands er det ganske enkelt blevet voldsomt besværligt – grænsende til umuligt – at ‘komme til’ at dumpe olie eller andet havfald i havet uden at blive opdaget.

Samtlige omtrent 100.000 handelsskibe, der hvert år sejler ind og ud af Danmark bliver ved indsejling informeret om, at ‘de røde vimpler’ holder skarpt øje med dem, og at de vil blive indberettet til myndighederne, hvis de hælder olie i havet.

HAVFALD – et stigende problem Olieudslippene er således for nedadgående. Men desværre er olie ikke det eneste, som folk finder på at begave dyr, miljø og mennesker med, når de færdes på havet. Havfald og især plastikaffald er et tiltagende problem, og konsekvenserne er til at tage og føle på: Emballager, tomme flasker og plastikrester i et utal af varianter udgør en seriøs trussel for både fugle, fisk og havpattedyr, som risikerer at blive viklet ind i havfaldet eller spise sig syge.

Et andet aspekt er, at de fleste af os ikke ligefrem jubler ved synet af plastik og andet havfald, når det ligger og skvulper i vandkanten på vores søndagsgåtur ved stranden. Den slags forurening af miljøet fungerer som en boomerang; den rammer os selv hårdt i nakken i form af svært nedbrydelige plaststykker i de spisefisk, vi serverer for vores familie og venner ved middagsbordet. Husk på, at havet er en vigtig del af vores økosystem.

Alt det skidt, folk dumper i havet, kalder vi HAVFALD. HAVFALD er et nyt indsatsområde, idet vi gennem vores tilstedeværelse – ligesom med olien – har mulighed for at forebygge, at andre bruger havet som affaldsdepot. Udover den røde vimpel, tæller de røde HAVFALDSposer i kampen mod HAVFALD. Poserne får du tilsendt med posten sammen med det øvrige materiale, og de kan bruges, når du selv støder på HAVFALD eller til at dele ud, når du møder folk, som er på vej til at dumpe skrald i vores farvande. Stik dem én – altså en rulle HAVFALDSposer for at sende et stærkt signal om, at HAVFALD ikke er i orden, og at der bliver holdt skarpt øje med den slags svineri.

Hurtig hjælp til havs Det er dejligt, når en indsats gør en forskel. Det betyder, at vores indberetningsmetoder virker. Men vi vil gerne gøre jobbet som havmiljøvogter endnu nemmere for dig. Derfor har vi udviklet app’en ‘Stop olien’.

App’en kan hentes i App Store, Google Play eller Windows Phone Store. Herfra kan du anmelde olieforekomster hurtigt og nemt ved at klikke dig igennem anmeldelsen. App’en registrerer automatisk din position, og du kan samtidig vedhæfte fotos samt tilføje kommentarer. Vi vil hermed opfordre dig til at downloade og bruge ‘Stop olien’ app’en.

På den måde er du med til at få vores fælles indsats som havmiljøvogtere til at holde endnu mere vand i fremtiden.

Tak for hjælpen!

Brug app’en – hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

Havmiljøvogteren / #01 2016 –

9

Lyngby Radio – gammel vin på nye flasker

Hos Lyngby Radio, som i dag er en del af Værnsfælleskommandoen, er alt som det plejer. Og så alligevel. Lyngby Radios primære opgave er fortsat at fokusere på maritim nød-, il- og sikkerhedstjenesten for søfarende i de danske farvande.

Det nye er, at Lyngby Radio ikke længere varetager kommercielle opgaver. Det betyder, at man ikke længere kan bruge radioen til private samtaler, som fx at ringe til sin kammerat inde på land for at fortælle ham, at han skal stå klar på molen med smørrebrød og kolde øl kl.18. Det kan mobilen jo til gengæld fint bruges til.

4 65 –

Lyngby Radio hjælper til gengæld fortsat havmiljøvogterne, sådan at du som sejler bliver sat i forbindelse med den rette person, når du kalder radioen op for at indberette et olieudslip.

63 64 1 3

Lyngby Radio beskæftiger 22 personer, som alle sidder og overvåger VHF nødkanal 16. Ønsker du at give en melding til havmiljøvogterne, kan du kalde Lyngby Radio direkte på vores arbejdskanaler. Vi har gjort det endnu lettere for dig.

Kanalerne finder du lige her.

VHF-kanaler 2015 Lyngby Radio Tlf. +45 80604020

7 2

66 5

Når du har VHF-kanalerne, kan du hjælpe andre.

Når du har mobilen, kan du kun hjælpe dig selv.

63

Lyngby Radio DSC 002191000

1 4

3 5

–

65

–

7

62

18 7 61

–

10 – Havmiljøvogteren / #01 2016

2 – 64

1 4

–

NYHED: Foråret 2017

Bliv junior havmiljøvogter!

Fra foråret 2017 kan man som 8-12 årig blive junior havmiljøvogter og være med til at passe bedre på havmiljøet i de danske farvande Børn er i mange sammenhænge klogere end voksne. De har en kæmpe viden og er opflasket med, at vi har et fælles ansvar for at passe på miljøet. Det kan man som bekendt gøre på mange måder; smide tyggegummi i affaldspanden fremfor at spytte det ud på fortovet, lukke for vandet, imens man børster tænder, slukke for lyset på værelset osv. Børn har i en tidlig alder lært, at ressourcerne ikke er uendelige, og at miljøet har brug for en hjælpende hånd.

Når man melder sig som junior havmiljøvogter, får man en forårspakke med posten, som indeholder forskellige ting, der gør det både nemt og sjovt at være en af de yngste havmiljøvogtere i flokken. Så har du et barn eller et barnebarn, der kunne tænke sig at være junior havmiljøvogter sammen med dig, så hold øje med forårspakken og meld den yngre generation ind i fællesskabet.

Den viden vil vi hos havmiljøvogterne gerne bygge videre på.

Hvert år færdes masser af børn på eller ved havet sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Derfor giver det mere end almindelig god mening, at de som fremtidens voksne får mulighed for at være med til passe på vores havmiljø. Vi ved nemlig, at et tidligt engagement skaber grobund for en livslang indsats.

Havmiljøvogterne ønsker med andre ord at sikre næste generation af havets ambassadører. Det er sund fornuft og giver god mening for både dyr, miljø og mennesker.

Derfor åbner vi fra foråret 2017 op for muligheden for at blive junior havmiljøvogter.

–– Havmiljøvogteren Havmiljøvogteren / #01/ 2016 01.2016 1111

Billeder fra året der gik Tak for i år – og på gensyn til en ny spændende sæson 2017

HAVMILJØ Havets VOGTER ambassadør Se meget mere på: facebook.com/havmiljoevogter

Kolofon: Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Brandstifter A/S på vegne af Forsvarets havmiljøvogterkampagne.

Ansvarhavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Majbritt Mikkelsen, Casper Tybjerg, Henrik Christensen Foto: Casper Tybjerg med flere – Layout: Christina Skovby Nielsen, Søren Stabell – Oplag: 17.500 – Tryk: CS Grafisk A/S