Kirkeblad marts 2023 - Nummer 1

Page 1

Herning og Gjellerup Valgmenigheder

To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

NUMMER 1

MARTS 2023

ÅRGANG

P · REDEHGINEMGLAV
30.
H ERNING OG GJELLERU
·
Ann Lukesh: Jesus changes water to wine.

Brylluppet i Kana

De fire evangelier er ganske særegne skrifter; de udgør deres egen genre. De er ikke romaner, ikke historiske beretninger, ikke juridiske dokumenter; de er hverken poesi eller drama og heller ikke moralske fortællinger som f.eks. et eventyr kan være det. Evangelierne indeholder det hele på én gang. At de udgør deres egen genre, er der sandsynligvis en grund til, nemlig at de fortæller en ganske særlig historie, som ikke kan rummes inden for de kendte genrer. En ny måtte opfindes; eller den opfandt sig selv, idet begivenheden, at Gud blev menneske, at Messias nu var kommet, skulle fortælles til de næste generationer. Denne begivenhed var altså så særegen, at den måtte udmønte sig i den helt ny genre, som blev kaldt et evangelium, og som heller ikke siden har kunnet eftergøres. Som litteratur betragtet er evangelierne enestående.

Johannesevangeliet er abstrakt, mystisk og uhyre konkret

Blandt evangelierne er Johannesevangeliet det mest særegne. Mattæus, Markus og Lukas overlapper hinan-

den, og Mattæus og Lukas citerer Markus, som er det ældste. De har kort sagt en del stof fælles. Johannesevangeliet er skrevet senere og i et andet miljø og blandt mennesker, som var begyndt at reflektere over dybden og de omfattende konsekvenser af, at Gud var blevet menneske. Johannesevangeliet er skrevet i sin egen toneart, som er abstrakt og mystisk på én gang. Abstrakt fordi det har filosofiske anslag. Tænk blot på indledningen, hvor Guds skabende ord både er Gud og er hos Gud. Hvad vil det sige, vil tænkningen spørge? Mystisk fordi billedbrugen er omfattende og samtidig en påstand om, at billederne udtrykker en højere virkelighed, som evangeliet så giver adgang til f.eks., at Jesus er det sande vintræ.

Samtidig med det abstrakte og det mystiske er Johannesevangeliet imidlertid også uhyre konkret. Vi får en hel del detaljer at vide, f.eks. at der var meget græs et sted, hvor Jesus gør et under. Hvorfor skal vi vide det? Og ved brylluppet i Kana skal vi åbenbart vide, at der er optræk til en konflikt

Prædiken over Johs. 2,1-11.
2

mellem Jesus og hans moder, at vandkarrene er af sten og hvor store de er, endelig at nogle af tjenerne ved, hvem der har gjort vandet til vin, men ikke skafferen. Hvorfor skal vi vide det?

verden ikke kun er, hvad den giver sig ud for; den umiddelbare sansning har en plads, man kan stole på, hvad man ser og hører med egne øjne og øren. At vi ikke kan få filosofi, mystik og sansning til at passe sammen skyldes så, at vi endnu ikke er færdige med at udfolde konsekvenserne af Jesu Kristi historie.

Det skal vi, fordi Johannesevangeliet vil fortælle, at Jesu Kristi historie omfatter alt. Alt hvad der findes og vil kunne findes i den skabte verden, får vi adgang til gennem hans historie. Filosofien har en plads i denne historie, den kan lære os at forstå; mystikken har en plads, den kan lære os, at ➤

Virkelighed eller billede?

Samtidig med, at brylluppet i Kana er et billede på Jesu forvandlende kraft, er det således også en konkret begi-

3
Bartolomé Esteban Murillo: The Marriage Feast at Cana.

færre forhåbninger til, at fornuften eller filosofien kan forklare alt. Vi har åbnet for, at verden svæver i et mysterium, og at fornuften har sine klare begrænsninger. Det betyder ikke, at vi igen uden videre tror på, at Jesus faktisk forvandlede vand til vin. Det kan man godt, hvis man altså gør det, men man behøver ikke at gøre det.

Det kræver en forklaring.

venhed. Sådan som Johannes beskriver det, foregik det. Det var en virkelig begivenhed i historien, som blev verdenshistorie, ifølge Johannes.

For os i den moderne verden har det åbnet for en lang diskussion om underets status, og den sejrende tolkning blev, at forvandlingen fra vand til vin ikke var en konkret begivenhed, men et billede på Jesu forvandlende kraft. Denne tolkning måtte imidlertid se bort fra Johannesevangeliets insisteren på konkretion, at vandet faktisk blev til vin. Man måtte så at sige springe de konkrete detaljer i Johannesevangeliet over.

I vores nutid udgør underne ikke på samme måde et problem. Vi har langt

Lad os sige, at vi alle uproblematisk tror på, at Jesus faktisk forvandlede vand til vin. Hvad betyder det så for os i dag? Kan nogen gøre det efter? Nej! Kan vi efterligne det, som en af de næstekærlige gerninger, Jesus kræver af os? Nej! Kan vi gøre rede for, hvorfor det er vigtigt, at vandet faktisk blev forvandlet til vin, hvis det var en engangsbegivenhed for mange år siden. Det er svært. Den er et tegn på Jesu skabende kraft, men i så fald et tegn med stadigt svindende styrke. Hvor er den kraft i dag og med hvilken betydning?

Lad os dernæst sige, at vi uproblematisk tror på, at brylluppet i Kana kun er et billede på Jesu forvandlende kraft. Kan vi så omsætte dette billede til konkret virkelighed og sige: Se, hvad dette billede betyder i dag?

Måske, men ikke fremfor så mange andre billeder. Hvis billedet kun er et billede, hvorfor så lige dette billede? Hvorfor har det en særlig autoritet?

4
Hanna Varghese: The Wedding at Cana.

Alt findes i Jesu Kristi historie Vores pointe (eller altså forklaring) er, at det ikke betyder noget for os, om der er tale om en konkret begivenhed, eller om vi kun kan forbinde os med begivenheden som et billede. Og Johannesevangeliet giver os lov til det, idet det som sagt hævder, at alt rummes i evangeliets historie om Jesus Kristus som Guds søn, og at vi jo endnu ikke hverken forstår alt eller kan udfolde alt i denne historie og slet ikke samtidigt. Alt fortidigt, nuværende og tilkommende er til stede i Jesu Kristi liv og historien om ham, men slet, slet ikke fuldt udfoldet endnu; opløsningen af alverdens modsætninger og paradokser ligger endnu skjult i hans historie og dens virkninger. Det betyder, at vores forståelse af verden, af vores egen tilværelse eller vores opfattelse af Kristus ikke går op som et regnestykke og giver os et klart, blankpudset resultat. Vores opfattelse af Kristus er derimod en vej at gå, som også Johannes selv lader Jesus sige i det berømte dictum længere fremme i evangeliet: “Jeg er vejen, sandheden og livet.”

Det betyder, at vi skal lade brylluppet i Kana stå, som det står, og tro hvad vi kan tro om det. Rækker troen til alene en billedlig forståelse, så er det i orden. Rækker den til en bogstavelig forståelse, som kan leve side om side med den moderne fornuft, så er det i orden. Begge dele er i orden, fordi vi som kristne mennesker lever i de

ufærdige, uafsluttede konsekvenser af Kristi historie. Den bogstavelige forståelse af underet i Kana blev i løbet af den moderne oplysning afløst af en billedlig forståelse. Men hvad står til at afløse den billedlige forståelse, eller hvilken slags konkretion, dvs. hvilken fortsat historie vil der komme ud af forvandlingen af vand til vin i Kana? Vi ved det ikke.

Jesu forvandlende kraft

Hvad vi kan forlade os på, og lad os da kalde det en del af vores tro på Jesu forvandlende kraft, er at hans forvandlende kraft netop findes og virker i historien, den store såvel som den lille, og at vi bidrager til forvandlingen ved ikke at træde ud af histori- ➤

5
Juan de Flandes: The Marriage Feast at Cana.

ens kilder eller fornægte dem. Vi tror på, at de stadig virker, at ånden fra dem gør deres gerning i blandt os, uden at vi kan gennemskue hvordan.

En af kilderne er altså brylluppet i Kana, en af de tydelige endda og med stor virkning i vores historie siden dengang. Det viser, at dette bryllup rummer – bemærk, at vi taler i nutid – mere end vi kan fortolke det til at være. Vores opgave er at fortolke, for at forstå så meget som vi kan, for det er nu engang et af vore vigtigste anliggender at forstå vores egen tid og os selv i den. Hertil hører ikke mindst fortolkning af de steder og begivenheder, der ikke lader os i fred, de udtryk

og billeder, vi må vende tilbage til, for at kunne vende tilbage til os selv. Brylluppet i Kana er et af disse steder.

Lad os da vende tilbage – igen og igen indtil dette bryllup er udtømt også for den anden og bedre vin, som Jesus skabte. Hvad er da udkommet? For der er et udkomme. Johannes skriver, at Jesus åbenbarede “sin herlighed, og han disciple troede på ham.” Herlighed og tro er udkommet også for os, som i tillid og herlighedsfuldt skal udfolde konsekvenserne af Jesu Kristi historie i vores tid og så forståeligt, som vi nu kan. Hvordan? Det er op til os selv, og det er netop her et kristent menneskes frihed begynder. Amen

6
Louis Kahan: Wedding at Cana.

Tale ved altergangen

Som brylluppet i Kana var og er en manifestation af skaberkraften i Jesu Kristi historie, er nadveren det også og nu som en handling, vi fortsætter i vores egen tid.

Det gør vi, fordi vi har erfaret, at vi har brug for hjælp til at se skabelsens

Døde i 2022

Herning:

Jens Buur Rasmussen

Tove Søby

Else Overgaard

Alex Pedersen

Gjellerup:

Mogens Lund

Anna Overgaard

Anna K. Hovgaard

Inger Rasmussen

herlighed og til at leve i tillid og tilgivelse.

Nadveren giver os denne hjælp som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så vi hver dag kan få hjælp.

Amen

Døbte i 2022:

Herning:

Kamilla Kvols Hvidbjerg

Ellen Kvols Hvidbjerg

Axel Kvols Hvidbjerg

Isabel Johanne Lyhne Overgaard

Gjellerup:

Ida Ricketts Lodahl

Agnes Sig Straarup

Sigrid Liva Bonnén Nielsen

Vielser i 2022:

Gjellerup:

Sven Joensen og Anne M. P. Joensen

Ukendt kunstner: Water into wedding wine.

7

Konfirmander i Hammerum

Palmesøndag den 2. april 2023:

Kl. 9.00:

1. Caroline Dam Ajstrup

2. Helena Dal Andersen

3. Mille Marie Havmøller Baunsgaard

4. Katja Birk Hansen

5. Marcus Dahl Hansen

6. Tobias Hansen

7. Alberte Anike Bjerg Johansen

8. Kristian Meldgaard Kaag

9. Sofie Merrild Kirkegaard

10. Mikkel Klostergaard

Kl. 11.00:

11. Silje West Kaxe Lindhøj

12. Sara Marie Lysholt Linnebjerg

13. Iben Ingemann Mortensen

14. Stinne Bjørn Nielsen

15. Frida Zeeberg Pedersen

16. Frida Toft Skoubo

17. Gustav Clausager Schultze

18. Mille Thygesen

19. Agnes Maagaard Tommerup

20. August Brozat Ørndrup

Konfirmander i Herning 1. s. e. påske den 16. april:

Kl. 10.00:

1. Simon Lehrmann Andersen

2. Jens Vestergaard Albertsen

3. Caroline Brinch Bredahl

4. Carl Peter Rømer Brix

5. Gustav Wessel Christensen

6. Liva Maria Fonnesbæk

7. Marius Hyldgaard Jespersen

Indskrivning

8. Olivia Brøndum Kastbjerg

9. Johannes Jacobi Kattenhøj

10. Bertram Seidelin Langhoff

11. Noah Muntwiler

12. Christian Emil Vincents Nielsen

13. Vilde Skov Osnes

14. Sylvester Thor Stoltenberg

af konfirmander 2023-24

Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe til præsten: 9712 0652, maile: praest@h-g-valgmenighed.dk eller skrive til: Nørre Allé 21, og melde sig til.

Jeg har et konfirmandhold på Herning Friskole og Hammerum Friskole, hvor

jeg træffer aftale med skolerne vedrørende indskrivning og undervisning.

Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til præsten.

8
Jonas Jochumsen (og Morten Kvist)

Om støv, sprogets erfaringer og levende sten

Af JonAs JochuMsen, nyvAlgt KAndidAt til præsteeMbedet i herning og gJellerup vAlgMenigheder.

Kære medlemmer af Herning og Gjellerup Valgmenigheder!

Det er mig en stor glæde, at jeg hermed kan præsentere mig som menighedernes nye, fælles præst.

Til min prøveprædiken og dertilhørende foredrag på Hammerum Efterskole den 18. januar var det inspirerende at erfare den enestående stemning, der efter mine begreber er så karakteristisk for grundtvigske valgmenigheder. Set fra mit synspunkt foregik denne aften i den helt rette ånd, tydeligt kendetegnet ved munterhed og skarp lydhørhed. Til min store fornøjelse faldt jeg i venskabelig snak med flere af jer. Tiden tillod dog ikke, at jeg kunne nå at præsentere mig ordentligt. Derfor kan jeg passende introducere min person i nærværende kirkeblad.

Grundtvig-koldske impulser fra Haslev

Jeg er 27 år gammel og kommer fra stationsbyen Haslev, der ligger i grænselandet mellem Syd- og Midt-

sjælland. Det har min dialekt muligvis allerede afsløret.

Taget Haslevs historie i betragtning kan jeg ikke andet end at trække på smilebåndet. Det er påfaldende pudsigt, at dette indremissionske arnested er fødebyen til jeres nye grundtvigske valgmenighedspræst. Dog ligger der næppe mere i det end tilfældighedens ironi. Som 22-årig købmand ankom min far til byen for at drive forretning. Her mødte han min mor. Familiens forretning forløb godt under datidens forhold, hvorfor min mor varetog rollen som travl, hjemmegående husmor. Det nød jeg og mine to søskende godt af. Siden hen har begge mine forældre uddannet sig til skolelærere og er blevet plejeforældre for et spædt tvillingepar.

Ligeså er det påfaldende, at jeg skulle ende med at blive så bogligt interesseret, som jeg er i dag. Det griner vi meget over i min familie. For intet tydede på det i min barndom. Min skolegang havde jeg på Druestrup ➤

9

Friskole, en grundtvig-koldsk landsbyskole, der dyrkede faglighed, salmesang og boglig dannelse i høj stil. Som barn var jeg dog ingen læsehest, men skulle mod min vilje tvinges til daglig frilæsning. Som ganske ung troede jeg, at min fremtid lå i at blive arvtager til familiens købmandsforretning. Godt nok har sproget, håndskriften og de grammatiske discipliner altid forekommet mig umiddelbart tiltalende, men det tog lang tid, før jeg selvstændigt lærte at gå på opdagelse i litteraturen. Heller ikke de teologiske studier lå mit barnesind nært. Som barn ville jeg hellere klatre i træer, spille tennis og træne skakåbninger.

Ophvirvlet støv og sprogets

erfaringer

Det er ikke forkert at sige, at jeg dengang, hvad de boglige studier angik, var umoden og doven. Set i bagklogskabens uendeligt klare lys finder jeg det dog mere rigtigt at sige, at jeg ikke havde gjort mig den fornødne erfaring, der skulle til, før jeg fandt mig selv. Det tager tid at blive sig selv. Det lærte jeg på Midtsjællands Efterskole.

Mine barndomsinteresser vil jeg ikke være foruden, for de vidner om de af datidens erfaringer, der også i nutiden har noget

væsentligt at meddele. Modet til at klatre i træer er lige så stort i dag som dengang. Og I kan bestemt regne med at finde mig stakåndet på de herningensiske tennisbaner, helt tildækket af rødt grus og ophvirvlet støv.

Erfaringer vækker bevidstheden som en ånd, der puster liv i støvet. Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte N.F.S. Grundtvig digter om støvet, der af Gud skal rejses og blive levende. Overalt i hans salmeteologi støder man på støvets billede. Det er en metaforik, jeg som teolog holder meget af. Ifølge Grundtvig kræver det en form for åndelighed, en udtalt

10

begejstring (ty. “Geist”, ånd), hvis man ad erfaringens vej skal finde sig selv. Støvet skal rejses, men det magter ikke selv et fuldføre denne opgave. Støvet kan ikke realisere sig selv.

Således forholder det sig også med litteraturen og kunsten, hvad jeg ikke vidste dengang, da min mor lærte mig vigtigheden af at læse. Litteraturen skal sige mennesket noget, før man kan blive ét med den. Ellers er det bare døde bogstaver. Man må føle sig nært beslægtet med litteraturen, nå frem til erfaringen, at det ikke er en selv, der gennem sine møjsommelige studier udlægger litteraturens visdom og opbyggelige fortællinger, men tværtimod litteraturen, der udlægger det liv, man lever. Det er litteraturen, legen og sproget, der puster liv i støvet.

Kimen til sådanne erfaringer blev lagt i mit tredje og sidste skoleår på Haslev Gymnasium. Vi taler stadig om det i min familie, for på mange måder opstod disse erfaringer ud af det blå. Pludselig sad jeg på mit kælderværelse og læste Platon og Kierkegaard.

Musikken, litteraturen og kunsten var nu noget, jeg kunne se mig selv i. Gymnasietidens formative år satte sine tydelige spor. Pludselig befandt jeg mig i den grundstemning, jeg senere ville tage med mig på det teologiske fakultet i København.

magtpåliggende at være i nær kontakt med udenlandsk teologi. Foruden mine studier i København har jeg læst filosofi og teologi på universiteterne i Heidelberg, Bern og Zürich. Mine udlandsophold forbinder jeg med lysten til at se mig selv i nye, lokale omgivelser. I udlandet gik jeg på opdagelse i sproget, navnlig i det tyske sprog, men ligeledes i teologiens mangefacetterede genrer og discipliner.

Jeg betragter det som min opgave, sådan som det også hedder i folkekirkens præsteløfte, at jeg fortsat beflitter mig på at dygtiggøre mig som teolog. Som teolog bliver man hyppigt anklaget for at være en akademisk kustode. Men hvad betyder dette ord, andet end at man er en støvets vogter? Iveren efter at holde mig opdateret i det teologiske landskab uden for landets grænser vil jeg tage med mig til Nørre Allé.

Levende sten og oversættelseskunsten

Som teologistuderende var det mig

Mine udlandsophold afstedkom en fortrolighed med det kirkelige sprog. Ja, navnlig indsigten, at det kirkelige sprog aldrig er skrevet i sten, kom i stand. Kirkens sten er bygget af levende sten, som Grundtvig skriver. Det vil sige, kirkens ritualer tager form efter sproget. De er levende, fordi menneskerne lever. Ritualerne skal således oversættes og vinde indpas i sproget. Sprogvariationer såvel som sproglige tvetydigheder i kirken gjorde mig i udlandet bevidst om det talte ords sammenknyttende kraft i de lutherske sakramenter. ➤

11

Der er et sprogligt overskud at finde i kirken, i ritualerne. Herfra vælder en uudtømmelig kilde, der kalder på at blive skænket.

En af de roller, som præsteembedet tilskikker mig, er, at jeg som præst skal varetage funktionen som menighedernes oversætter. Jeg skal pege på kildens væld og prædike, at et nyt menneske bliver formet ud af støvet, når vandet skylder hen over det. Den pastorale oversættelsesopgave kommer således til udtryk i den konkrete menighedsdannelse. Oversættelsens kunst vil jeg ikke forsøge at mestre, for det er en kunst, man som teolog aldrig bliver færdig med. Jeg tror ikke, at man i sit virke som præst er bedre stillet i fortolkningens kunst end andre. Jeg abonnerer ikke på tanken om en opbygget, gejstlig habitus. I stedet tror jeg, at der er værdi i at få øjnene op for de steder i ritualerne, hvor det ikke er præstens ord, der udlægger ritualernes indhold, men derimod ritualernes form og ydre ord, der udlægger menighederne som støvet, der er elsket af Gud.

Fra Haslev til Herning og

Hammerum

Tanken om at skulle slå rod i Herning og Hammerum giver mig samme

mængde sommerfugle i maven, som de gange, jeg flyttede til Tyskland og Schweiz. Samtidig er det med en ny form for seriøsitet og nøgternhed, at jeg trækker vestpå til Midtjylland. I studiekammeret er man sig selv

nærmest, men at danne menighed betyder, at man er noget for og sammen med andre. Her skal der bygges fællesskab med levende sten i form af salmesang, trosbekendelse og nadver.

Stillingen som valgmenighedspræst er mit første embede. Ikke alene jeg, men også I, menighedens medlemmer, går derfor en helt ny tid i møde. For mig er det en ledende tanke, at jeg ikke alene skal lære menighederne at kende, når jeg inden længe skifter den københavnske betonjungle ud med den midtjyske grus. Jeg skal også lære af menighederne, af jer. I har noget at lære fra jer, og jeg skal tage ved lære af den tradition, samhørighed og levende vekselvirkning, der kendetegner netop jeres menigheder. Hos jer hviler der et sprog, der som støvet skal vækkes og blive levende for mig. Og det anser jeg for et privilegium. Det er mig en ære at blive valgt som præsten fra jeres midte.

I princippet kan enhver blive valgt som præst til jeres valgmenigheder. Lægmanden er formelt set en lige så god ansøger som selv den mest lærde teolog. Det forhold fordrer en ansvarsbevidsthed fra min side og er værd at værne om, vil jeg mene. Jeg er sikker på, at det vil danne grobund for et nært samarbejde mellem mig, bestyrelserne og menighedens medlemmer.

Gennem flere år har mine nærmeste venner ihærdigt forsøgt at få mig til at indse brugsværdien af et kørekort.

12

Havde jeg dog bare taget dette råd til mig. Ud over min nært forestående bispeeksamen har jeg endnu en sidste eksamen, jeg helst gerne skulle bestå, nemlig en køreprøve. Med et forhåbentligt snart nyerhvervet kørekort i hånden ser jeg frem til at kunne bevæge mig problemfrit i det herningensiske opland. Så snart jeg flytter ind i præsteboligen på Nørre Allé, glæder jeg mig til at blive en del af jeres dagligdag. Jeg håber, I er lige så nysgerrige, som jeg er, og at I vil føle jer frie til at banke på min dør og invitere jer selv på kaffe eller the.

Det fordrer professionalisme og omhu at blive præst. Morten Kvist har velvilligt stillet sig til rådighed for mig og vil i den kommende tid indføre mig grundigt i valgmenighedernes præste-

Ny præst

Efter lang tids søgen er det lykkes at finde en værdig aftager til Morten Kvists embede som præst for vore to valgmenigheder. Det er Jonas Jochumsen, der er nyuddannet teolog fra Københavns Universitet med afstikkere til Tyskland og Schweiz og med afgangsbevis fra Pastoralseminariet i København.

embede. Til bestyrelserne og Morten Kvist skal der lyde en stor tak. Man siger, at ’tak’ er et fattigt ord. I denne sammenhæng kommer ordsproget virkelig til sin ret, må man sige. Jeg er blevet mødt af lunerige mennesker og grundtvigsk ildhu i Herning og Hammerum. Min person og faglighed er der blevet udvist en enorm tiltro. Når alt har bundfældet sig en smule, kan jeg forhåbentlig finde et bedre ord. Jeg betragter det som givet, at jeg i øjeblikket ikke kan udtrykke min taknemmelighed bedre på skrift.

Jeg ser frem til at lære jer at kende og at blive en del af jeres lokalmiljøer i Herning og Hammerum.

Mange forventningsfulde hilsner Jonas

Ordination af vores nye valgmenighedspræst i Viborg Domkirke

fredag, den 24. marts kl.18.30

Vi tilbyder medlemmerne buskørsel til Viborg Domkirke: Afgang fra Hammerum Fri- og Efterskole kl. 17.00

Afgang fra Herning Friskole kl. 17.15

Tilmelding senest 14.marts til Karin Brammer:

Vi glæder os meget til samarbejdet med Jonas, og kan med glæde og

lettelse skitsere følgende plan: Morten Dybro og Karen Marie Holm

kbr@hg-valgmenighed.dk

➤ 13

Afskedsgudstjeneste med Morten Kvist

I anledning af at vores afholdte og

dygtige præst, Morten Kvist efter 25 år, fratræder som valgmenighedspræst for Herning og Gjellerup

Valgmenigheder, afholder vi afskedsgudstjeneste søndag den 23. april.

Efter gudstjenesten kl. 10.30 i Herning valgmenighedskirke kører vi til Hammerum Fri-Efterskole, hvor vi vil holde en reception.

Vi har lagt os i selen for at give Morten

Kvist en god afsked efter de mange

Kalender:

Grundet præsteskiftet bliver der ingen fyraftensang i dette forår.

Ordinære generalforsamlinger

Gjellerup Valgmenighed

onsdag den 15. marts kl. 19.00.

Herning Valgmenighed

onsdag den 22. marts kl. 19.00.

Tirsdag den 2. maj kl. 19.00

Forårskoncert med Kølkær Koret

i Herning Valgmenighedskirke

Korleder Beata Tobijanska

Pianist Bodil Lisby.

Koret vil synge en buket forårssange med melodier der spænder over Carl

Nielsen, Benny Andersen, Alberte

Winding, John Høybye, Hans Anker

Jørgensen, m. m. samt Beethovens

smukke Ode til Glæden.

fantastiske år i vore to valgmenigheder. Og vi håber at se rigtig mange af jer.

Indsættelse af vores nye valgmenighedspræst ved provst Brian Kryger Iversen i vore to kirker, søndag, den 7. maj kl. 9.00 i Herning Valgmenighedskirke og kl. 10.30 i Gjellerup Valgmenighedskirke.

Efterfølgende er der et traktement på Hammerum Fri-Efterskole.

Bestyrelserne i Herning- og Gjellerup Valgmenigheder

Der vil også blive lejlighed til at synge med på to forårssange. Alle er velkomne til en dejlig aften med musik og sang.

Forårsudflugt

Grundet præsteskiftet er denne udflugt udsat til efteråret og arrangeres af Jonas Jochumsen.

Lørdag og søndag den 20. og 21. maj i Norddjurslands

Valgmenighed

Årsmøde i Foreningen af grundtvigske valg- og

frimenigheder

Programmet for dagen findes på www. friegrundtvigske.dk . Husk der er samlet tilmelding fra hver menighed senest den 23. april.

14

Valgmenighedernes personkreds

Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen),

54,

Herning Valgmenigheds bestyrelse Morten

Ansatte

Forretningsfører:

Brammer

2023 5210

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen

Højgårdvej 2C, Tjørring 4026 0818 kbr@h-g-valgmenighed.dk

Telefontid: Mandag-onsdag-fredag kl. 9.00-12.00

Organist:

Elena Zubakina, Møllehøj 8, 2 6027 7591

Kirkesangere:

Priscilla Rudratheesan

Laura Nurmisto

Nadia Liv Alstrup

Frida C. Schultze

Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):

Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv. 5137 8114

Hammerum: Graver og kirketjener Karen Marie Holm 6016 8414

På kirkegården: Hjælp ved GA Service, Ørnhøj

Redaktionen

Morten Kvist (ansvarshv.) praest@h-g-valgmenighed.dk

Karen Marie Holm karenmarie@holm.mail.dk

Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com

Morten Dybro mortendybro@mac.com

Tak til Lilian Kjær

Det er med tristhed, vi har måttet tage afsked vores venlige og dygtige graver og kirketjener Lilian Kjær.

Med stor tak ønskes hun alt det bedste fremover af Gjellerup Valgmenighed.

Karen Marie Holm

præst Morten Kvist, Nørre Alle 21 9712 0652
Valgmenighedernes
Dybro (formand) Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand) Herning 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer) Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær) Herning 6095 4609 Vibeke Lundbo Herning 3060 3940
bestyrelsen) Snejbjerg 2027 2413
Kristian Thalund (kirkeværge, uden for
Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271
Anette Kristensen (næstformand), Toften 11, Hammerum 4031 7851 Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293 Lene Bækgaard Andersen, (pause), Hesselbjergvej 6, Hammerum 5095 4950 Ursula Witt Aadahl, (sekretær) Rugmarken 9, Hammerum 2186 8642
Anni
Klokkehøj
Gjellerup
Karin
15

Gudstjenester

Herning Gjellerup

12. marts kl. 10.30

Fælles m . Herning

19. marts kl. 9.00 kl. 10.30

26. marts Ingen Ingen

2. april Ingen Konfirmationer kl. 9.00 og kl. 11

Påske:

Skærtorsdag kl. 10.30

Fælles m. Herning

Langfredag Fælles. Hammerum kl. 10.30

Påskedag kl. 10.30 kl. 9.00

2. påskedag Ingen Ingen

16. april kl. 10.00 Konfirmation Ingen

23. april kl. 10.30 Ingen med efterfølgende reception på Hammerum Fri- og Efterskole

30. april Ingen Ingen

7. maj kl. 9.00 kl. 10.30

Indsættelse af ny præst ved vor provst

Bededag Ingen Ingen

14. maj kl. 9.00 kl. 10.30

Kristi Himmelfart kl. 10.30

Fælles m. Herning

21. maj Ingen Ingen

Pinse:

Pinsedag kl. 9.00 kl. 10.30

2. pinsedag kl. 10.30 Fælles m. Herning

4. juni kl. 9.00

11. juni kl. 10.30

10.30

9.00

28. juni kl. 9.00 kl. 10.30

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det.

Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk

Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. Enegenbetalingpå15,-kr.læggesivåbenhusetvedankomsttilkirken.

NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.

NB! Der vil sandsynligvis forekomme ændringer af gudstjenestetiderne, når datoer for ordination og indsættelse af Jonas Jochumsen foreligger.

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962
kl.
kl.
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.