Valgmenigheder
To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke
Darius Gilmont – The Burning Bush.
Den fortærende ild
Prædiken, 3. søndag efter påske, 2024 til Joh 14,1–11.
DDS: 720 – 22 – 516 – 537 – 234.
Af JonAs Jochumsen
Indtil for nylig kuraterede Hamburger Kunsthalle en ganske særlig jubilæumsudstilling. Det skete i anledning af 250-års fødselsdagen for den betydeligste maler, som romantikkens tidsalder har kastet af sig. Tyske Caspar David Friedrich er mennesket, der lagde navn til særudstillingen.
Hvis man ikke kender dette navn eller ikke er synderlig kunstinteresseret, kender man formentlig alligevel et par af mandens malerier og tegninger. Det må næsten være hævet over enhver tvivl. De fleste har – bevidst eller ubevidst – set den vandrende skikkelse i det fortættede tågelandskab, det kæntrede sejlskib i den tilfrosne sø eller den solitære munk, der står på strandkanten grænsende til det store, mørke hav. Friedrichs motiver giver noget at tænke over. Det er højdepunktet af europæisk kreativitet, selve legemliggørelsen af det, der opleves som skønt og meningsfuldt.
Al den skønhed, som romantikkens kunst byder, har i bred forstand kun ét tema at behandle. Der gives kun ét forhold, som den gode romantiker hengiver sig til i digtning og billeder, og dette forhold er noget så direkte som døden. Undergang og tilintetgørelse af menneskeskabte artefakter og kulturer er romantikkens ærinde i malerkunsten. Her møder man ingen overfølsomhed eller svulstig sensibilitet. Det romantiske maleri søger at indfange menneskets uformåen. Tågen omringer mennesket, gør synsfeltet uklart og isolerer mennesket fra civilisationens bistand og midte. Menneskets gode håndværk lider skibbrud og ender i rå stilstand som følge af naturens kolde jerngreb. Og når man med sin gode munketro vil byde stormfulde uvejr trods og råbe ad havets uendelige antal af bølger, erfarer man i sin egen ensomhed en hjertets melankoli og omgivelsernes uforsonlige forgængelighed. Naturens kræfter byder mennesket og det, der er
fremskabt af menneskehænder, trods. I det romantiske maleri er undergangen på menneskenes side, ikke på naturens.
Hvis det lyder pessimistisk, at romantikken dyrker alt det menneskeskabte, der forgår og bliver til støv, så skyldes det imidlertid en stor misforståelse. Den romantiske maler dyrker ikke døden på baggrund af en negativ tro eller kedelig pessimisme. Livet er ikke en jammerdal eller noget, der blot skal overstås, så det, der virkelig gælder, kan begynde i det hinsides. Tværtimod skal livet begås i det romantiske motiv. Der er en ovenud stor sympati med døden i det dennesidige liv, med det uomgængelige forhold, at mennesket ikke udgår fra sig selv og heller ikke skal ende i og hos sig selv, når alting engang slutter. Gode vækstbetingelser har kun det, der bliver nedbrudt.
Ormens puppe slår revner og krakelerer, så den yndige sommerfugl kan nå ud i den varme luft og male verden frem. Ud af det, der fortæres, skal noget nyt opstå i det dennesidige liv. Det er romantisk tale.
Og det er tilmed naturlig tale, en tale, der udgår fra naturens strenge love. Når vulkanens lava mister sin glohede temperatur og bliver til grumset aske, vil der en dag være den bedste jord til at dyrke frugt og grønt. Livet skal gro på allerbedste vis. Og så foranlediges man til at spørge, hvad der dog blev tilbage af den glohede lava, der kan brænde sig ind i huden og fortære dit sårbare kød? Hvad skete der med det, der forud for det frugtbare og det skønne var så vanskeligt og farligt at have med at gøre?
Caspar David Friedrich – Der Mönch am Meer.
Det er naturligt, at menneskets opmærksomhed skærpes, når det, der skænker liv, også er det, der kan gøre det af med en. Længsel retter sig mod det ambivalente. Og dette naturlige forhold er i al sin enkelthed, hvad den romantiske malerkunst tager alvorligt.
Af den grund er det efterårets gyldne farver, der fremkalder flest sindsstemninger. Af den grund er skoven det sted i eventyret, der byder stor uhygge såvel som nye muligheder og erkendelser. Af den grund leger barnet med tændstikker. Det er pirrende at holde ilden i sin hånd, den guddommelige ild, man i det små kan udnytte og leve på, men som man aldrig fuldstændig kan kontrollere. Mennesker drages af livets forening med døden.
Når kunstnere som Friedrich, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig i billeder og tale forkynder naturens brutale tilintetgørelse af alt menneskeligt, så gør de det som svar på den moderne tilværelses grundproblem: sekularisering og manglende sans for det hellige. Med deres bidrag til åndshistorien forsøger de at gentænde en flamme, der er ved at brænde ud. De forsøger at lære os, at det hellige stadig kan erfares. Mysteriets tidsalder er ikke forbi.
Når vi moderne mennesker går på arbejde, køber ind og forbruger naturens ressourcer, sætter vi parentes om Gud. Da forsvinder mysteriet, og
vi er fast overbeviste om, at vi udgår fra os selv og skal ende i skødet på vor egen art. Det er et moderne vilkår, at Gud ophører med at eksistere for bevidstheden, når vi kører med transsibiriske toge, fremstiller atomvåben og udvikler syntetisk fremstillet medicin. Og hvem vil påstå, at Guds fravær i det teknologiske samfund kun gælder for dem, der så godt som aldrig sidder på kirkebænkene? Det hører unægtelig til virkelighedens sekulære billede, at Gud Fader i lige så høj grad også er skjult for dem, der åbenhjertet tror på Ham og den treenighed, han indgår i. For moderne mennesker, troende såvel som ikke-troende, er det hellige intetsteds at få øje på i det aktive dagligliv. Ingen kan se Gud Fader. Arbejde og forbrug foregår i et udelukkende sekulariseret rum.
Og ud af denne moderne kendsgerning voksede den romantiske kunst. For der er immervæk forskel på at sige, at man i det sekulære, højteknologiske samfund ser bort fra det hellige, og at mene, at det hellige slet ikke findes. Friedrichs malerier er en reaktion på livet som sekulært menneske. Det sekulære samfund opstod ikke i går, men var en omstændighed, som også romantikkens digtere og malere levede under for 200 år siden.
Trods sekulariseringens faste greb opgav Friedrich ikke håbet om en ny åndelig forfatning, om en ny forståelse for det hellige samfund. Det hellige
Caspar David Friedrich – Das Eismeer.
findes fortsat, det kan stadigvæk få en til at stoppe op og miste jordforbindelsen, selvom samfundets dygtige videnskaber i nogen grad har afskrevet denne mulighed. Miraklernes tid er ikke forbi. Midt i det sekulariserede rum kan der pludselig brænde en voldsom ild, der med sine flammer fortærer alt det, der er konventionelt og irreligiøst i det sekulariserede rum. En brændende tornebusk kan opstå midt i det hele, midt i livets trivielle og kedelige rytme. Det kan ske, mens man er på vej til arbejdet, eller når man tidligt om morgenen tænder for radioen. Moses kiggede ind i en flamme og var aldrig den samme igen. Han blev bange og måtte kigge væk, for lyset var så skarpt, at hans tankeverden gik i stå. Flammerne rev ham
ud af det liv, han ellers kendte så godt, det liv, der forekommer så normalt og uden hellig vækst. Men nu overmandede det hellige ham, og han kunne ikke unddrage sig den guddommelige tale. Åbenbaringen var sket. Moses kunne ikke sige noget som helst, men måtte passivt ånde den luft, som tornebusken hæmningsløst fortærede. Han var grebet af frygt, for i flammerne fornemmede han noget, der kunne slå alt levende ihjel. Men livet var der også. Det levendes mulighed kunne han også fornemme: varmen, næringen, det optændende og begejstrende lys. Stemmen lød, og den lød til ham for at gøre ham levende på ny. Helligt er det, der på en og samme tid fortærer alt og skænker nyt liv af asken. ➤
Beretningen om den brændende tornebusk meddeler os, hvad den romantiske kunstmaler gør gældende i sine malerier: at frygten for livet er større end frygten for døden. Gud Fader, der taler fra busken, giver Moses at leve, fortæller ham, at forjættelsens land fortjenes i kraft af det jordiske livs nåde og mening. Og det gør han i sekulære rammer, det foregår under så jordiske forhold, som det overhovedet kan være, når man taler
fra en busk. Livet skal begås, det skal døden ikke. Flammen skal brænde.
Det siger imidlertid noget om folkets åndelige tilstand, at kollektiv begejstring tydeligst er der, når alting brænder, at det hellige kun erfares i folkets midte, når alting går til grunde og bliver til støv. Først da bliver man vakt og forstår, at livet leves i trods og kamp. I al beskedenhed kunne man vel godt tænke sig en mere fyldestgø-
Caspar David Friedrich – Der Wanderer über dem Nebelmeer.
rende berøring med og tro på det helliges tilstedeværelse i samfundets midte. Det er et ønske, men det gør ret beset ikke noget, at dette ønske ikke går i opfyldelse, for beviset er der alligevel. Faktisk er beviset så meget desto tydeligere, når historien slår ud i lys lue og det hellige vækkes fra sin dvale: nemlig beviset på, at mennesket ikke lever af at producere og forbruge. Mennesket lever af at blive indhentet af en fortid, der ikke er menneskets egen. Først da kan man gå fremtiden i
møde. Pludselig gør det ondt at se ind i flammerne. Det gør så ondt, at man endda er beredt på at løbe ind i dem og redde det, der reddes kan. Og det er en vækkelse, folket ikke havde regnet med. Den fortærende ild gør det tydeligt for enhver, at ånden, den hellige ånd, ikke har meddelt sit sidste ord i det samfund, der ellers er så fast overbevist om, at det kan fungere i en brutal, affortryllet verden.
Amen.
Tale ved altergangen
Den frygt, Moses blev grebet af ved denne brændende tornebusk, er den samme frygt, man kan blive grebet af ved nadverens måltid. For det er den samme stemme, der lyder; forjættelsens stemme, som talte til Abraham, Isak og Jakob, byder nu en at spise legemet og drikke blodet.
Det er det hellige, der griber fat om en og gør, at man mister fodfæste. Det er både ens ophav og mål, velsignelse og tilintetgørelse.
Nadverens måltid får os til at slutte ring om det hellige og giver os den næring, vi som sekulære borgere har brug for. Livets forening med døden kan ikke gøre det af med os, når vi indtager dette måltid bestående af ånd, vin og brød, det daglige livs måltid, der er bundet til det daglige livs kærlighed.
Amen.
Ferieplanlægning
Jeg holder ferie fra 5. august til og med 21. august. I perioden passes embedet af valgmenighedspræst Charlotte R. Nissen, som kan træffes på tlf. 2627 2092 og e-mail praest@ kjvm.dk.
Det vil sige, at jeg kan træffes i uge 28 og 29, selvom kirkerne holder ferielukkede i disse to uger. Se hertil gudstjenestelisten.
JoJo 7
Konfirmander år 2024
Gjellerup Valgmenighed
Øverst fra venstre: Hector Gotlieb Andersen, Ludvig Erik H. Sørensen, Christopher Bengtson Smith.
Rasmus Moesgaard Lauridsen, August Villads S. Nørgaard, Linus Toftegaard
Bareuther, Theodor Wimmer Kjærsgaard, Konrad Christian Buur, Nicklas
Hove Riksted, Elliot Bekke Skov, Troels Munksgaard Aronsson, Sebastian Højer Hansen, Johannes Brogaard Høj.
Benedikte Borggreen Nellemann, Signe Kruchov Haahr, Maya Bossen-Thomsen, Sophia Bøgelund Vestergaard, Alberte Kruchov Thygesen, Frida Melgaard Kaag, Julie Ben Mabrouk, Victoria Bach Larsen.
Herning Valgmenighed
Fra venstre: Steven Smith Treldal, Cal Gonzales Curtz, Sigurd Magnus M. Steenberg, Rasmus Maul Vidriksen, Marius Meedom, Sylvester Blak Averhoff.
Indskrivning af konfirmander 2024/25
Der er konfirmandhold på henholdsvis Herning Friskole og Hammerum Friskole. Undervisningen finder sted efter aftale med skolerne. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot til præsten.
Indskrivning af konfirmander foregår på et fælles informationsmøde for konfirmander og forældre. Ved indskrivningen bliver konfirmanden og en af forældrene medlemmer. Mandag 26. august er der informationsmøde på Hammerum Friskole kl.
19.00, tirsdag 27. august kl. 19.00 finder samme møde sted på Herning Friskole. Kan man ikke deltage, bedes man ringe til præsten: tlf. 97120652 eller sende en e-mail: praest@h-g-valgmenighed.dk.
Ligesom en friskole er et alternativ til folkeskolen, er en valgmenighed en anden mulighed inden for den danske folkekirke. Valgmenighedernes kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) har således samme gyldighed som i den øvrige folkekirke.
Afskedsgudstjeneste med Elena Zubakina
Søndag 26. maj var sidste gudstjeneste for valgmenighedernes organist Elena Zubakina. Det blev til i alt 18 års virke. Det var en smuk afskedsgudstjeneste, og lejligheden bød, at flere fik sagt tak til Elena. Efter gudstjenesten holdt Karen Marie Holm en flot tale. Morten Dybro overrakte blomster og en anseelig pengegave indsamlet af menighedernes medlemmer. Vi ønsker Elena held og lykke med hendes nye tilværelse som pensionist.
Karen Marie Holm, formand i Gjellerup Morten Dybro, formand i Herning
Ny organist i Herning og Gjellerup Valgmenigheder
Det er med stor glæde, at vi hermed flygtigt kan præsentere menighedernes nye organist og kirkemusiker, Olivera Marinkovic.
Olivera er uddannet klassisk pianist fra musikkonservatoriet i Beograd. Derudover holder hun musikalske grader fra hhv. universitetet i Agder og Musikhøjskolen i Oslo.
Siden 2013 bor hun i Danmark og har bl.a. arbejdet som pianist på Den Jyske Sangskole.
Når Olivera den 1. september tiltræder stillingen som organist ved valg-
menighederne, kommer hun fra en stilling som balletpianist på Den Kongelige Balletskole i Holstebro. Vi ser frem til samarbejdet.
Karen Marie Holm, formand i Gjellerup Morten Dybro, formand i Herning Jonas Jochumsen, pastor
Kalender:
Fællessang og hvidvin i præstehaven
8. juli kl. 14.00-16.00
Dørene slås op hos pastoren, når menighederne denne mandag eftermiddag inviteres ind præstehaven. Man kan komme og gå, som man finder det bedst. De fremmødte ønsker hinanden en god og velsignet julisommer, mens dannebrog vajer, hvidvinen er kold og røsterne synger Thøger Larsens sommerviser.
Sange til tiden: Kai Normann
Andersen på Hammerum Efterskole
29. august kl. 19.00-21.00
Som en uhyre flittig og talentfuld komponist satte Kai Normann Andersen tone og melodi til mangfoldige tekster. Det afstedkom en perlerække af evergreens, vi alle med stor glæde kan nynne med på i dag. Organist fra Norddjurs Valgmenighed, Klaus Bjerg, sidder klar ved tangenterne i Hammerum Efterskoles mødesal og
vil derfra lede slagets gang, når vi alle stemmer i og lader fællessangen fylde.
Festgudstjeneste v. menighedernes nye organist
1. september kl. 10.30 Denne søndag tiltræder Olivera Marinkovic stillingen som menighedernes nye organist. Sammen med præsten vil hun i søndagens fælles højmessetjeneste i Hammerum beregne liturgien og musikken på sensommerens farvestråler og glød.
Litterær salon: De sataniske vers af Salman Rushdie
4. september kl. 19.00-21.30
Vi genoptager et hængeparti, når vi igen mødes i menighedernes litterære salon. Vores rendezvous vil som sædvanligt foregå på Hammerum Friskole. Efter en kortere indføring i bogen ved præsten vil vi i plenum diskutere bogens perspektiver og sigte. Alle er velkomne. Kaffe og traktement tilkøbes for kr. 50,00.
Grundtvigs fødselsdag
Søndag d. 8. september 2024
Kl. 17.00: Festgudstjeneste i Råsted Kirke v. Charlotte Rune Nissen, valgmenighedspræst i Kjellerup.
Kl. 18.00: Middag på Skærum Mølle
Kl. 19.00: Festtale ved Kristoffer Garne, sognepræst Lemvig
Vi slutter aftenen af med højskolesang og hyggeligt samvær.
Pris for middag med drikkevare, kaffe og kage: 210 kr.
Tilmelding senest tirsdag d. 3. september via: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/fxvxv1iotv
Eller på tlf.: 97 48 13 22
Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb
Aftenen er arrangeret af Grundtvigsk Forum Vestjylland
Grundtvigs fødselsdag på
Skærum Mølle
8. september kl. 17.00-21.00
Traditionen tro er folkene bag
Grundtvigsk Forum værter, når N.F.S.
Grundtvigs fødselsdag fejres med festgudstjeneste, middag og festtale.
Vesper v. MidtVest Pigekor
22. september kl. 17.00
Menighederne afholder fælles aftengudstjeneste i Herning Valgmenighed, når MidtVest Pigekor kommer og afsynger salmer passende til sensommerens mildhed.
Efterårsmøde i de midt- og vestjyske valgmenigheder
6. oktober, kl. 10.30-15.00
Holstebro Valgmenighed er vært for dette års efterårsmøde, som begynder med en højmessetjeneste i valgmenig-
hedskirken. Dernæst vil der være frokost, foredrag, kaffe og klassisk koncert. Det koster kr. 225,00 per person at deltage. Det endelige program foreligger ved sommerens udgang.
Højskoleforeningens fælles efterårsmøde på Herning Friskole 7. oktober kl. 19.00
Fotojournalist og forfatter Daniel Rye holder foredrag over titlen “Nærmest fri – min vej ud af mørket”, der er titlen på hans nyligt udgivne bog. Bogen såvel som foredraget er ikke kun en barsk fortælling om en ung mand, der mister sin frihed, men en universel historie om at gennemgå noget traumatisk og samtidig turde konfrontere sin egen historie.
NB: I år vil foreningen praktisere forhåndstilmelding og -betaling. Proceduren herfor udstikkes efter sommerferien.
Fyraftenssang på Pianobar 24. oktober kl. 17.00
Vi mødes på Pianobar til højskolesang og kolde drikkevarer. Tag gerne naboen under armen. Alle er velkomne. Jonas Jochumsen motiverer og fortæller, mens Olivera Marinkovic tager alle klaverets tangenter i brug.
Foredrag v. Jonas Jochumsen på Herning Friskole 5. november kl. 19.00 Ånd og retning i Weimar: Paul Klee og Bauhauskunsten. Det er vigtigt, at man holder, hvad man lover. Det skal
dette foredrag sørge for. Foruden at foredraget vil bringe en fortolkning af Klees levned, vil forholdet mellem teologi og kunst blive behandlet. Det er gratis at deltage. Kaffe og traktement kan købes for kr. 50,00.
NB: Det kommer til at foregå i mødelokalet på første sal.
SøndagsCafé
Menighedernes fælles efterårsudflugt 7. november, kl. 17.00-20.00
Programmet for dette års efterårsudflugt foreligger senere og vil blive kundgjort.
Toftebo Aktivitetscenter
Elmegade 32, Hammerum kl. 14.00-16.00
Program for 2. halvår
Dato: Emne: Underholdning ved:
25. august Vi synger fra højskolesangbogen Linda Søgaard Andersen Spjald
29. september “Matador i ord og toner” Helle og Dynes Skovkjær
27. oktober Meddeles senere Meddeles senere
17. november Meddeles senere Meddeles senere
8. december Vi synger julen ind: Sang og fortællinger
Agnethe Hastrup
Søndagsafé er for dig, der er over 60 år og bor i eget hjem. Vi mødes ca. 10 gange om året og du skal selv komme til caféen. Målet med søndagscaféen er at skabe et netværk, hvor du kan mødes med andre under hyggelige former til fælles arrangementer.
Det er gratis at deltage. Du betaler kr. 50,- for kaffe og brød.
Arrangør: Gjellerup Kirke, Gjellerup Valgmenighed og Toftebo Aktivitetscenter
Herning Kirkehøjskoles Efterårsprogram 2024
Besøg i Bibelens bøger ...
7. september i Fredens Kirke, Sjællandsgade 34
Lektor emerita Else Kragelund
Holt:
Kærligheden holder aldrig op
Bibelen sætter ord på had, sorg, fortvivelse og på Guds vrede. Men også på tro, håb og Guds kærlighed. Vi skal se på fortællinger, der viser kærligheden i mange former: Forældrekærlighed, kærlighed mellem ægtefæller, den erotiske kærlighed, Jesu bud om næstekærlighed og Paulus’ ord om, at kærligheden er det største.
5. oktober i Hedeagerkirken, Gl. Kirkevej 33
Lektor René Falkenberg: Paulus som Kristi spindoktor
De fleste vil nok sige, at det var Jesus, der grundlagde kristendommen. Men hvis Paulus ikke var kommet til nogle år senere, ville den ikke været blevet til mere end en lille jødisk sekt i det første århundrede. Historien om, hvordan kristendommen nåede ud i den ganske verden, er nærmest en krimi, hvor store følelser, løgn og svig, penge og forhud spiller en afgørende rolle.
2. november i Gullestrup Kirke, Gl. Løvbakkevej 9
Professor Kasper Bro Larsen: “I begyndelsen var Ordet ...” – det filosofiske Johannesevangelium
Johannesevangeliet var Luthers og Grundtvigs yndlingsevangelium. I dette foredrag skal vi høre om evangeliets særlige fortolkning af Jesus. Jesus åbenbarer Guds kærlighed og fremstilles som mere guddommelig end i de øvrige nytestamentlige evangelier. Men evangeliet har også en skyggeside. Vi skal derfor også diskutere, om evangeliet er antijødisk, sådan som toneangivende nazister mente.
7. december i Herning Kirkehus, Østre Kirkevej 1
Lektor Søren Holst: Den gyldne harpe: Poetisk teologi i Salmernes Bog
Salmernes Bog i Det Gamle Testamente har hørt til de vigtigste dele af Bibelen, allerede før Det Nye Testamente blev skrevet, og salmerne har gennem 2-3000 år fortsat med at være en brønd, de kristne har kunnet øse vand op af – både når der skulle findes sprog til gudstjenesten, og når det enkelte menneske skulle forstå til eget liv på godt og ondt.
Valgmenighedernes personkreds
Ansatte
Pastor: Jonas Jochumsen, Nørre Alle 21, 9712 0652
Organist: Stillingen er vakant indtil 1. september 2024
Forretningsfører: Karin Brammer, Højgaardvej 2C, Tjørring, 4026 0818
Kirketjener (Herning): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv., 5137 8114
Kirkeværge (Herning): Kristian Thalund, 2027 2413
Kirketjener og graver (Hammerum): Karen Marie Holm, Søndermarken 6, 6016 8414
Kirkeværge (Hammerum): Per Lambæk, Klokkehøj 54, Gjellerup, 2023 5210
Herning Valgmenigheds bestyrelse
Formand: Morten Dybro, 5128 6595
Næstformand: Martin Lundsgaard-Leth, 5139 8584
Kasserer: Asbjørn Lyby, 4045 9820
Sekretær: Birgitte Toft, 6095 4609
Menigt medlem: Vibeke Lundbo, 3060 3940
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Formand: Karen Marie Holm, 2514 5271
Næstformand: Anni Anette Kristensen, 4031 7851
Kasserer: Tove Bjerregaard Lauridsen, 2395 9293
Sekretær: Ursula Witt Aadahl, 2186 8642
Menigt medlem: Morten Thylstrup, 6019 8024
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til de ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Forretningsfører Karin Brammer har telefontid mandag, onsdag og fredag kl. 09.00-12.00.
Redaktionen
Jonas Jochumsen (ansvh.) praest@h-g-valgmenighed.dk
Karen Marie Holm formand.gjellerup@h-g-valgmenighed.dk
Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com
Morten Dybro mortendybro@mac.com
Gudstjenester
7. juli kl. 09.00 kl. 10.30
14. juli Ingen Ingen
21. juli Ingen Ingen
28. juli kl. 09.00 kl. 10.30
4. august kl. 10.30 kl. 09.00
11. august Fælles m. Hammerum kl. 14.00 Charlotte R. Nissen
18. august kl. 14.00 Charlotte R. Nissen Fælles m. Herning
25. august kl. 09.00 kl. 10.30
1. september Fælles m. Hammerum kl. 10.30 Festgudstjeneste
8. september kl. 10.30 kl. 09.00
15. september kl. 09.00 kl. 10.30
22. september kl. 17.00 Vesper Fælles m. Herning
29. september kl. 10.30 Høstgudstjeneste kl. 09.00 Høstgudstjeneste
6. oktober Fælles m. Hammerum kl. 09.00
13. oktober kl. 09.00 kl. 10.30
20. oktober kl. 10.30 kl. 09.00
27. oktober kl. 09.00 kl. 10.30
Allehelgensdag kl. 16.00 kl. 17.30
10. november kl. 10.30 kl. 09.00
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. JoJo
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. Enegenbetalingpå15,-kr.læggesivåbenhusetvedankomsttilkirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.