Kirkeblad November 2024 - Nummer 3

Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

Vasilij Kandinskij – Vinterlandskab.

R · HERNI DE

RUP · VAL LE

OG GJE L NG

NUMMER 3 N OV E M B E R 2 0 2 4 3 1 . Å RG A N G

ENIGHE GM

Liturgiske refleksioner over vor grundtvigske arv På menighedernes respektive generalforsamlinger i marts varslede jeg, at der forelå en liturgisk variation, jeg gerne ville lade komme an på en prøve i valgmenighedernes højmessetjenester. Det gik ud på, hvad der ville ske i gudstjenestens forløb, hvis man i søndagens højmesse fjernede en tekstlæsning fra alteret.

I mere end seks måneder har præst og menigheder nu gjort sig erfaringer

Janos Tornyai – Vinterlandskab med violet lys.

2

med denne variation. Det giver anledning til at spørge sig selv, hvordan valgmenighedernes liturgi virker i menigheden og bevirker menigheden.

Det er vigtigt for mig at fremholde, at liturgien ikke er præstens, men menighedernes. Jeg ser derfor hellere end gerne, at alle røster, om de måtte være kritisk stemte eller anerkendende, kommer i tale.

I det følgende vil jeg fremlægge de refleksioner, jeg har gjort mig i forbindelse med variationen.

Overflod af tekst Idéen med at fjerne en læsning fra alteret, hvilket søndag efter søndag varierer mellem at stryge den gammeltestamentlige læsning eller epistelteksten, udgår fra følgende tanke: Gudstjenesten er ikke en læsende tjeneste. Den er ikke en læseklub. To læsninger fra alteret samt evangelielæsningen fra prædikestolen forekommer mig at være overflod af tekst, og overfloden synes at tilsløre gudstjenestens egentlige sag, som er tilgivelse og skabelse i salmesang og altergang, forkyndelse og bekendelse.

Ordningen med tre læsninger blev standardiseret i højmesseordningen af 1992. Sidenhen er flere aktører i folkekirken ved at blive godt tekstmætte. Idéen med at fjerne en læsning er altså ikke særegen for grundtvigske valgmenigheder, men finder genklang i flere af folkekirkens aktuelle liturgidebatter.

Når man fjerner en læsning fra alteret, er det almindelig skik, at også en salme falder fra. Det har vi i valgmenighederne allerede god erfaring med, for det er den ordning, vi tidligere har fulgt i menighedernes fromesser kl. 09.00.

Guds syngende og levende menighed Men er det muligt at fjerne en læsning, uden man også stryger en salme? Det har for mig at se været det afgørende spørgsmål over sommeren.

N.F.S. Grundtvig skriver, at Guds menighed er en syngende menighed.

Sang er levendegørende. Ikke alene nadverens ord og præstens prædiken, men også menighedens salmesang udgør, hvad han mener med udtrykkene “de levendes land” og “det levende ord”. Det er i sangen, at vi ser Guds menighed træde frem for åsynet.

For mig at se er det uhyre væsentligt, at man ikke fjerner en salme, blot fordi man lader en læsning fra alteret udgå.

Et nyt bevægelsesmønster Men gør man det, og det er netop, hvad vi har gjort de seneste seks måneder, så ændrer det ved gudstjenestens bevægelsesmønster. To følgevirkninger opstår.

Den ene følgevirkning er, at evangeliet læses fra alteret og ikke fra prædikestolen. Den anden er, at præstens prædiken lyder i direkte forlængelse af korsvaret til trosbekendelsen.

Menighederne synes i overvejende grad er være indforståede med den første følgevirkning. Efterhånden ved I, det kan man se på jeres kropsholdning og anticiperende blikke, at anden læsning fra alteret nu er en evangelie- ➤ 3

læsning med dertilhørende korsvar.

Men den anden liturgiske følgevirkning synes I ikke at være blevet fortrolige med endnu, altså at præstens prædiken begynder direkte efter menighedernes sædvanlige korsvar til trosbekendelsens.

Umiddelbart kan jeg godt forstå, at I bliver stående, for vores lutherskevangeliske gudstjenester handler i høj grad om krop og tanke, rytme og intuition. Søndagens gudstjeneste er tilstedeværelse. Den er et bevægelsesmønster.

Men jeg finder det også opsigtsvækkende, at I bliver stående, for jeres blikke fortæller mig, at I vil have mere, at der mangler noget, og at det, der mangler, muligvis er årsagen til, at I

Paul Klee – Vinterlandskab.

4

ikke sætter jer ned. Overfortolker jeg jeres blikke? Det kan godt være, at det hele blot er et spørgsmål om tilvænning, at det kræver mere end seks måneder at vænne sig til prædikestolens nye funktion i gudstjenesten. Men hvis holdningen er, at der for jer mangler noget, og at dette ”noget” kunne være en tekstlæsning fra prædikestolen, vil jeg meget gerne høre det.

Prædikestolens funktion Prædikestolens funktion er, når vi følger den afprøvede variation, en anden. Den er ikke mere et sted til tekstlæsning. Nu lyder alene trosbekendelsen og derefter præstens prædiken. Det passer mig godt, må jeg indrømme. Det er inspirerende at

Vasilij Kandinskij – Ridderen. prædike i umiddelbar forlængelse af trosbekendelsen og menighedernes dertilhørende “levende” korsvar.

Fordi vi har forsøgt os med denne variation, driller flere af mine præstekolleger mig og kalder os for “trosbekendelsesfundamentalister”. Dette øgenavn skyldes, at trosbekendelsen i vores valgmenigheder lyder fra prædikestolen, mens evangelielæsningen ikke gør det. De fleste folkekirkepræster ser gerne, at man ikke skiller evangelielæsning og trosbekendelse fra hinanden.

Og det gør de med god grund, for det er unægtelig almindelig skik at sige trosbekendelsen foran alteret. Men en

sådan praksis mener jeg ikke, at jeg har mandat til at indføre i Herning og Hammerum. Og jeg ønsker det heller ikke. Det ville være en liturgisk omkalfatring af menighedernes fælles identitet, og en sådan omkalfatring kan kun ske, hvis den begæres fra menighedernes respektive midte.

Desuden forekommer det mig at være et teologisk svagt udgangspunkt for gudstjenesten, at bekendelsen absolut skal lyde i direkte tilslutning til læsningen af evangeliet. Trosbekendelsesfundamentalisme opstår for alvor der, hvor bekendelsen kun har én plads i gudstjenestens forløb. Teologisk set kan bekendelsen lige så godt fremsiges som noget af det første eller sidste i ➤ 5

tjenesten. Evangeliets forkyndelse (Guds ord) er ikke bundet til evangeliernes læsninger (evangelisternes ord om Gud).

Sidste år havde jeg fornøjelsen af at diskutere dette med en fra menighedernes midte. Sidenhen måtte jeg dog begrave ham. Men inden det kom så vidt, diskuterede vi trosbekendelsens plads på prædikestolen og de refleksioner, som jeg her har fremlagt. Min venlige diskussionspartner mente, at jeg som valgmenighedernes præst var forpligtet på at love ham noget. Jeg spurgte, hvad det var, jeg skulle love, hvortil han svarede: “Du må love mig, at du om søndagen ikke tager trosbekendelsen ned fra prædikestolen”. Det lovede jeg ham så.

Pointen med denne fortælling er, at liturgien gerne skal være en levende dialog. Gudstjenesten forstået som samtale mellem præst og menighed var et emne på forårets generalforsamlinger, og det glæder mig meget, at flere af jer tager del i samtalen. Jeres refleksioner er frugtbare for mit arbejde i embedet.

Om det er i form af en hurtig bemærkning i våbenhuset eller over en kop kaffe, så håber jeg, at I fortsat vil dele ud af jeres erfaringer med den liturgi, som vi nu har afprøvet.

Lad det indtil forårets generalforsamlinger være værd at overveje, hvem vi som grundtvigske menigheder ønsker at være i kraft af vores arv og liturgi.

JoJo

Claude Monet – Vinter over Seinen.

6

Vinterens gudstjenesteliste På de respektive generalforsamlinger i marts blev hver menighed enig om, at det i den mørke vintertid ville være hensigtsmæssigt af stryge fromesserne, således at der kun er én fælles højmesse om søndagen kl. 10.30.

Denne enighed afspejler den nye gudstjenesteliste. Fra det nye kirkeårs

begyndelse, det vil sige fra første søndag i advent, veksler søndagens højmesse kl. 10.30 nogenlunde regelmæssigt. Således fordeles 13 højmesser (fra første søndag i advent til og med seksagesima) så lige som muligt i den nye gudstjenesteliste (syv i Herning og seks i Hammerum).

JoJo

Hammerums nye kirketjener Jeg hedder Louise Helberg, er 49 år og bor i Herning sammen med min mand og vores to børn på 13 og 17 år.

Jeg har glædet mig meget til at starte som kirketjener i Gjellerup Valgmenighed. I skrivende stund er jeg allerede i gang med min nye gerning hos jer. Det har jeg været siden 1. oktober.

Det er spændende at blive introduceret til de forskellige rutiner i jobbet samt at møde jer, der har vanlig gang i kirken.

Når jeg ikke arbejder, holder jeg af hverdagen med familien og i venners lag. Daglige gåture, kreative projekter, bøger, kunst og musik lader mig op.

Desuden er jeg glad for at lære nyt og er nysgerrig på, hvordan andre forholder sig til og tænker om verden.

Jeg ser frem til at lære jer og kirkens liv bedre at kende.

Louise Helberg

Jeg er designuddannet, men har siden en stresssygemelding for år tilbage afsøgt nye veje.

7

Kirkestunder med skovbørnehaven På udvalgte tirsdage fra kl. 09.15 til ca. kl. 10.00 kommer tretten “frøer” fra skovbørnehaven i Herning valgmenighedskirke. Vil man som flittig bedstemor eller kirketante gerne være med, når børnene boltrer sig i kirken,

er man velkommen til at være med på følgende datoer: 29. oktober 19. november 10. december

JoJo

Donationer til Gjellerup Valgmenighed Af kalenderens arrangementer fremgår det, at vi i november og december måned fejrer Gjellerup valgmenighedskirkes 100 år i Hammerums sandede muld.

I den forbindelse er det muligt at donere bidrag til Gjellerup Valgmenighed. Det har ved tidligere lejligheder været en glædelig mulighed, at vi i menigheden kan indsamle frivillige

donationer. Vi samler ind til nye salmebøger samt til en forskønnelse af kirkens alterbord.

Donationer kan overføres til følgende bankkonto: Registreringsnummer 2570.

Kontonummer 1585614323.

Karen Marie Holm, formand i Gjellerup

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det.

JoJo Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk 8

Nyt om konfirmation Efter samtaler med de øvrige valgmenigheder i Midt- og Vestjylland har vi fra i år indført ny praksis for konfirmandundervisningen i Herning og Gjellerup Valgmenigheder.

Fra i år skal minimum én af konfirmandens forældre være medlem i den pågældende valgmenighed.

Det har forventeligt udløst diskussioner med friskoleforældrene, men det er bestyrelsernes holdning, at vi kan forvente et tilhørsforhold for at konfirmere eleverne. Det naturlige valg er at lade sig konfirmere efter tilhørsforhold, og efter vores begreber må tilhørsforholdet komme til syne i et medlemskab.

Det er en praksis, som man længe har fulgt i bl.a. Holstebro, Lemvig og Bøvling, og som hver enkelt valgmenighed har indfaset på sin egen måde.

Samarbejdet med friskolerne i Herning og Hammerum er uændret, og vi vil fortsætte med at styrke båndet mellem menighed og skole.

Karen Marie Holm, formand i Gjellerup Morten Dybro, formand i Herning

9

Frihed, lighed … og fællesskab Fra den franske revolution udgik en treenighed. Treenigheden gik under ordlyden “frihed, lighed og broderskab” og lyder unægtelig som et fortidslevn. Men hvis man udskifter “broderskab” med “fællesskab”, ordene betyder jo det samme, så er revolutionens ånd ganske sprælsk i nutidens dage. Revolutionens mænd gik meget op i korrekt og inkluderende sprogbrug. Desværre gik de bare ikke så meget op i sprogets ophav. Eller det vil sige, de vidste udmærket godt, hvorfra treenighedens ord stammede, men de kæmpede for at løsrive ordene fra deres oprindelige sted, som er den jødisk-kristne sprogverden. Frihed findes i den bevidsthed, der forstår sig selv som både bundet og frisat. Frihedens ene side er bundetheden til næsten, frisættelsen er den anden side og står under nådens tegn. Men revolutionens børn gjorde friheden ensidig, idet de guillotinerede bundetheden og de mænd, de førte til skafottet. Lighed findes der kun ét sted, og det er i gudsriget. Her er der én dåb, én tro og én Herre. Lighed opkommer aldrig i et menneskeskabt rige, for der lever både rig og fattig, tynd og tyk. Men revolutionens børn ønskede lighed, om det gjaldt pengesager eller menneskers udseende og påklædning. Og således blev lighed til en afgud.

10

Fællesskab gives der på det sted, der er grænsesat. Ethvert fællesskab må have grænser. Ellers er det ikke et fællesskab.

Mod denne kendsgerning påstod franskmændene, at et fællesskab sagtens kan udfolde sig på tværs af tid og sted og tilhørsforhold. Det er imidlertid løgn, men det erfarede de først, efter Napoleon havde besteget tronen. I kølvandet på revolutionens dage har politikere overfortolket, hvad frihed, lighed og fællesskab betyder. I dag gælder det dog langtfra kun politikere.

Væsentlige stemmer i folkekirken forsøger at ideologisere, at et fællesskab kan ophæve sine grænser og stadig bestå.

Da må det være enhver grundtvigsk menigheds opgave at vise, at man kun er fælles om livets indhold, hvis man forpligter sig til det. Når Grundtvig, nutidens misbrugte fællesskabsorakel, forfægtede folkets frie kirke, var pligten altid forudsat. Man må lade sig “lænke” til det folk eller den menighed, man siger, man vil tilhøre. Det er gudsordets “ledetråd”, som digterpræsten siger: Som Paulus i sin lænke / ved Satans stol i Rom vi sige skal og tænke, / med tak til Gud, derom: Guds ord er ikke bundet, / men har i lænken fundet sin bedste ledetråd.

JoJo

Kalender: Foredrag v. Erik Kure: Kirkeklokken i Hammerum 13. november kl. 19.00 Hammerum valgmenighedskirke For mange er det en kendt sag, at N.F.S. Grundtvigs kønne verslinjer står graveret på kirkeklokken i Hammerum valgmenighedskirke: “Kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung.” Men hvad kendetegner ellers kirkeklokken i Hammerum? I anledning af kirkebyggeriets 100-års fødselsdag kommer organist Erik Kure og fortæller om valgmenighedens kirkeklokke og den historie, som klokken er rundet af.

Betaling foregår i våbenhuset.

Der kan betales kontant eller med MobilePay. Pris: 50,Søndagscafé på Toftebo 17. november og 8. december, kl.

14.00 til 16.00 Toftebo Plejecenter Gjellerup Valgmenighed arrangerer fortsat søndagscafé i samarbejde med Toftebo og Gjellerup sognekirke. Efterårets afsluttende caféprogram ligger tilgængeligt i valgmenighedskirken.

Morgensang i Hammerum 20. november kl. 08.15 Hammerum valgmenighedskirke Alle er velkomne til at deltage i

valgmenighedens morgensang, som vil være beregnet på efterårets sidste tid.

Indvielse af “Stalden” 24. november ca. kl. 11.30 Hammerum valgmenighedskirke Efter søndagens gudstjeneste mødes vi til festlig indvielse af “Stalden”. Det forældede kapel i Hammerum hedder fremover således, fordi det nu skal tjene et nyt formål som samlingssted for kirkekaffen og øvrige sammenkomster.

Over sensommeren har flittige hænder renoveret og forskønnet det gamle kapel, så kom og se, hvordan det gamle bygningsværk nu ser ud.

Til indvielsen orkestrerer lærer Morten Aagaard fra Hammerum Friskole børnekorsang.

Der vil være kaffe og kage til lejligheden.

Valgmenighedernes efterårsudflugt 28. november kl. 17.00 til ca. 21.00 Udflugten går til Silkeborg Bad, hvor vi bl.a. skal se den nye skulpturudstilling “Essence of Nature” af kroatiske Mirko Zrinšća. Skulpturerne er lavet af træ og undersøger forbindelsen mellem økologisk håndværk og kunstens erfaringer.

Tilmelding skal foreligge senest 13. november og stiles til forretningsfører ➤ 11

Karin Brammer via kbr@h-g-valgmenighed.dk.

julehistorie og drikke gløgg.

Der kan bestilles kirkebil.

Der er påstigning ved kirkens parkeringsplads i Hammerum kl. 16.45 og ved Herning Friskole kl. 17.00. Pris: 100,-

Organistens julekoncert 15. december kl. 14.30 Hammerum valgmenighedskirke Menighedernes nye organist, Olivera Marinkovic, byder på klassisk musik og juletoner, når hun holder sin første koncert i valgmenighederne.

Betaling foregår i våbenhuset. Der kan betales kontant eller med MobilePay. Pris: 50,-

Vocal Pleasures julekoncert 5. december kl. 19.30 Herning valgmenighedskirke Traditionen tro synger Vocal Pleasure julen ind, når koret med rytmisk sang fortolker alt fra klassiske julesalmer til amerikanske highlights. Korets stemmer, dirigent Kristian Bay og pianist Henrik Tjagvad ser frem til at holde traditionen i hævd.

Betaling foregår i våbenhuset. Pris: kr.

100,- for voksne og 50,- for en ungdomsbillet.

Lindbjergkorets julekoncert 10. december kl. 19.00 Herning valgmenighedskirke Det nydannede kor fra Hammerum afholder sin første koncert i Herning valgmenighedskirke.

Betaling foregår i våbenhuset og er inkl. kaffe. Pris: 50,Adventsmøde på Herning Friskole 11. december kl. 16.00 Herning Friskoles mødelokale Vi holder adventstiden i hævd som en stilfærdig forventning til den kommende tid. Vi skal synge, høre en 12

MidtVest Pigekors julekoncert 17. december kl. 19.00 Herning valgmenighedskirke Pigekoret synger julekoncert på hjemmebanen i Herning valgmenighedskirke. Kirkens klare akustik og farverige rammer sørger for en stemningsfuld og musikalsk juleoplevelse.

Betaling foregår i våbenhuset. Der kan betales kontant eller per MobilePay. Pris: 90,Jubilæumsgudstjeneste 18. december kl. 19.00 Hammerum valgmenighedskirke Biskop Henrik Stubkjær vil forestå denne festlige gudstjeneste, der markerer årsdagen for biskop Johannes Gøtzsches indvielse af valgmenighedskirken i Hammerum.

Musikken får sit festlige præg, idet operasanger Morten Frank Larsen tager turen fra Wien til Hammerum.

Jubilæum og festmiddag 18. december kl. 20.00 til 22.00 Hammerum Efterskole Middag, festtaler og højskolesang sætter rammerne på efterskolen, når vi efter jubilæumsgudstjenesten sætter os til bords og får et koldt glas.

Forhåndstilmelding til den festlige begivenhed foregår hos forretningsfører Karin Brammer, der kan kontaktes via kbr@h-g-valgmenighed.dk eller på 4026 0818.

Betalingen foregår i entréen og kan være kontant eller med MobilePay. Pris: kr. 200,Herning Kirkehøjskole på Herning Friskole 5. januar kl. 09.30 til 12.30 Det første foredrag i Herning Kirkehøjskoles forårssemester 2025 afholdes på Herning Friskole i mødelokalet på første sal. Højskolemand og PhD Bjørn Rabjerg vil skyde semestret i gang med et foredrag om konfliktens væsen, og hvad der fænomenologisk betragtet kendetegner en konflikt. Se desuden kirkehøjskolens øvrige program.

Der betales til kirkehøjskolen ved entréen. Pris: kr. 90,- per foredrag.

Musikgudstjeneste m. Ensemble MidtVest og MidtVest pigekor 2. februar kl. 10.30 Herning valgmenighedskirke Ved menighedernes fælles gudstjeneste denne søndag skal forkyndelsen lyde i musik og korsang. Ensemblet og Pigekoret vil sammen med præsten og

organisten tilpasse gudstjenestens form og indhold.

Kyndelmissen markerer en overgangstid, og denne tids overgang fra mørke til lys vil musik og salmesang tage udgangspunkt i.

Koncert v. Ensemblet MidtVest og MidtVest pigekor 2. februar kl. 14.30 Herning valgmenighedskirke I forlængelse af søndagens gudstjeneste afholder Ensemblet og Pigekoret fælles kyndelmissekoncert. Lysets tilbagekomst og tidens vår kan vi fornemme. Det vil koncerten fejre og afdække.

Man kan forudbestille billetter på Ensemblets hjemmeside, men betaling foregår også i våbenhuset. Der kan betales kontant eller med MobilePay. Pris: 200,- for voksne og 50,- for en ungdomsbillet.

Litterær salon: Paulus’ brev til romerne Hammerum Friskole kl. 19.30 til 21.30 Grundtvigs ‘mageløse opdagelse’ fra 1825 består i, at man ifølge ham kun kan tro på Jesus Kristus der, hvor mennesket Jesus selv taler. Man kan ikke tro på en bog, men man kan tro på den tale, der er levende og mundtlig. Jesus taler med sine egne ord i trosbekendelsen og fredshilsnen: Fred være med jer! – ligesom det er ord fra Herrens egen mund, der slutter ➤ 13

dåbens pagt og indstifter nadverens brød og vin.

brevet handler om, og hvem det henvender sig til.

Det betyder imidlertid ikke, at det ikke sømmer sig at granske bibelens skrifter. Det gør det i høj grad, for den nytestamentlige litteratur kredser om, hvad der sker med mennesker, der hører ordene fra Herrens egen mund.

Vores mødegange er som følger: 6. februar: kapitel 1-2.

13. februar: kapitel 6-8.

20. februar: kapitel 9-11.

Et af de mennesker er Paulus. Han så aldrig Jesus i levende live, men efter eget udsagn så han ham som den “opstandne” i kraft af det ord, der udgik fra Jesus selv.

Over tre kaffemøder vil vi forsøge at skabe et overblik over, hvad Romer-

Alle er mere end velkomne.

Brød og kaffe tilkøbes for kr. 50,-

JoJo

Højskoledage i Herning Valgmenighed 22. og 23. februar Program foreligger senere og vil blive annonceret i begge valgmenighedskirker og på hjemmesiden.

Som sædvanligt foreligger der en håndfuld fribilletter, når enten MidtVest Pigekor, Vocal Pleasure eller Ensemble MidtVest spiller koncert i valgmenighederne. Kontakt forretningsfører Karin Brammer via kbr@h-g-valgmenighed.dk eller på 4026 0818 for at blive skrevet op til en fribillet.

14

Gudstjenester Kirkeåret

Herning

Gjellerup

10. nov.

24. s. e. Trinitatis

kl. 14.00 Charlotte R. Nissen

17. nov.

25. s. e. Trinitatis

kl. 10.30

kl. 09.00

24. nov.

Sidste s. i kirkeåret

kl. 09.00

kl. 10.30

1. dec.

1. s. i advent

8. dec.

2. s. i advent

15. dec.

3. s. i advent

kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 10.30

18. dec.

kl. 19.00 Jubilæumsgudstjeneste

22. dec.

4. s. i advent

kl. 10.30

24. dec.

Juleaften

kl. 16.30

25. dec.

1. juledag

kl. 10.30

26. dec.

2. juledag

29. dec.

Julesøndag

1. jan.

Nytårsdag

5. jan.

Helligtrekonger

12. jan.

1. s. e. Helligtrekonger

19. jan.

2. s. e. Helligtrekonger

26. jan.

3. s. e. Helligtrekonger

2. feb.

4. s. e. Helligtrekonger

9. feb.

Sidste s. e. Helligtrekonger

16. feb.

Septuagesima

kl. 10.30

23. feb.

Seksagesima

kl. 10.30 Højskoledage

kl. 15.00 kl. 10.30

kl. 10.30 kl. 16.00 kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 10.30 Musikgudstjeneste kl. 10.30

Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.

NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.

15

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962

Valgmenighedernes personkreds Ansatte Pastor: Jonas Jochumsen, Nørre Alle 21, 9712 0652 Organist: Olivera Marinkovic, Gilmoseparken 54b, 2760 1717 Forretningsfører: Karin Brammer, Højgårdvej 2C, Tjørring, 4026 0818 Kirketjener (Herning): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv., 5137 8114 Kirkeværge (Herning): Kristian Thalund, 2027 2413 Kirketjener (Hammerum): Louise Helberg, Sjællandsgade 26, 3115 2225 Graver (Hammerum): Karen Marie Holm, Søndermarken 6, 6016 8414 Kirkeværge (Hammerum): Per Lambæk, Klokkehøj 54, Gjellerup, 2023 5210 Herning Valgmenigheds bestyrelse Formand: Morten Dybro, 5128 6595 Næstformand: Martin Lundsgaard-Leth, 5139 8584 Kasserer: Asbjørn Lyby, 4045 9820 Sekretær: Birgitte Toft, 6095 4609 Menigt medlem: Vibeke Lundbo, 3060 3940 Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Formand: Karen Marie Holm, 2514 5271 Næstformand: Anni Anette Kristensen, 4031 7851 Kasserer: Tove Bjerregaard Lauridsen, 2395 9293 Sekretær: Ursula Witt Aadahl, 2186 8642 Menigt medlem: Morten Thylstrup, 6019 8024 Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.

Mailadresser til de ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk Forretningsfører Karin Brammer har telefontid mandag, onsdag og fredag kl. 09.0012.00.

Redaktionen

Jonas Jochumsen (ansvh.)

Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro

praest@h-g-valgmenighed.dk formand.gjellerup@h-g-valgmenighed.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com