Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke
Steintóra Gleðisheygg Joensen – Gul
Prædiken
til anden juledag, Sankt Stefans dag, 2024 til Matt 23,34–39.
DDS: 120 – 123 – 122 – 117 – 115.
For en sejrende kirke har martyrfortællinger kun ringe værdi. Et martyrium kan kun tillægges historisk interesse og status, hvis man i kirkens hus er kommet i mål med sit forehavende. Når man er sejrherre og har vundet kampen i den gode strids tjeneste, så er lidelse en overstået sag, i alt fald hvad det ydre menneske- og menighedsliv angår. Men der er også en inderside at forholde sig til, en
samvittighed, der kan erfare lidelse i lige så høj grad som det ydre menneskeliv, og derfor kom den sejrende kirke undertiden i konflikt med sig selv, da den gjorde rent bord på det europæiske kontinent og blev romersk statsreligion. – jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd! De ord huskede man, at ophavsmanden til det hele havde talt, man huskede bare ikke, om det var et sejrende eller
Lilla
modfaldent og bekendende sværd, som han refererede til, om det kun gjaldt i det ydre menighedsliv eller også angik det indre samvittighedsgemyt.
I ydre forstand sejrede kirken i det øjeblik, at Kejser Konstantin 1. i år 311 overtog det toleranceedikt, som hans forgænger i embedet havde udformet på sit dødsleje, et toleranceedikt, hvis indhold gik på, at de kristne småfolk godt måtte tilbede en monoteistisk guddom, såfremt de bare ikke gjorde det udelukkende for egen frelses skyld, men også til fordel for det romerske riges velstand og herlighed. Deres gudstjeneste skulle foregå i kejserens navn, gjorde den det, skulle
de nok nyde godt af kejserens beskyttelse og uforbeholdne tilslutning. Og netop beskyttelsen var central. Kejseren besluttede, at romerske soldater skulle bære to bogstaver på deres skjold, det græske “ch” og det græske “r”, altså oldtidens forkortelse for Christos. Kejseren havde tolket det som en guddommelig velsignelse, at hans soldater kæmpede mere bravt og sejrrigt, når de bar Kristusnavnet på deres skjolde. Denne form for romersk religionsfrihed var ikke at tage for givet for de Kristustroende romere og jøder, det vidnede de forudgående 250 års undertrykkelse og systematiske forfølgelse klart og tydeligt om. Discipel efter discipel var død for sin tro, troens frafald var ganske stort.
➤
Lyserød
Men som det så ofte er tilfældet, når statspolitik blandes sammen med folkereligion, når statens apparat gør kirkens tro til et sejrende foretagende, så kan troens luft gå af ballonen i det indre sjæleliv. Så efterlades samvittigheden til sig selv, og det er som regel det værste selskab, den kan komme i, særligt mens julens folkelige og hedenske fest galopperer derudad. Så kommer man virkelig på prøve, om man er troens martyr eller ej.
Det var, hvad der i det store hele skete med datidens martyriefortællinger. Martyriet som levevej og bekendelse blev til et fortidslevn. Kirken vandt, fordi kejseren gjorde det, men måtte i modsætning til kejseren betale prisen
med dårlige samvittighed. I indre forstand har kirken endnu ikke vist sig som sejrherre.
Den ældste kirke dyrkede martyriet i al dets grusomhed, ikke fordi alverdens martyrier vækkede nogen historisk interesse for troen, men fordi martyrier nu engang fandt sted og var et kendetegn på kirkens tilstedeværelse i verden. Det var en slem ulovlighed at bryde brødet og drikke vinen, det var blasfemi, hvorfor en sådan forseelse måtte modtage sin tilmålte straf i form af død og henrettelse. Kirken måtte lide, ikke for lidelsens skyld, men fordi den ikke var til uden lidelse. Man kan gå så vidt som til at sige, at der slet ikke var nogen kirke, hvis ikke
martyriet blev dyrket, at der ikke var noget større end i livets fortegn at gå i døden for at vinde livet. Det fandt man ud af på det store gejstlige koncil i Nikæa. Sammen med endeløse rækker af biskopper deltog Kejseren i kirkens første officielle internationale koncil i år 325, så at kristendommens endelige sejr i staten kunne cementeres ved at lade det store antal af martyrer modtage deres ros. Følgelig besluttede man, at martyrfortællinger fortsat skulle kaste deres glans på kirkens folk, særligt i tiden omkring jul og det hedenske folks solfest, fordi det barnelys, der kom til verden i en krybbe, selv skulle gå i døden for sin tro. Selvom martyriet kun havde historisk interesse for kejseren, sådan
som fortællingen om Sankt Stefanus har historisk interesse for os, når den har sin faste plads på anden juledag, så var det gavnligt for den sejrende kirke.
På dette tidspunkt kan der være al god grund til at slå fast, at Stefanus’ martyrium i første omgang ikke har noget med døden at gøre. En martyr er blevet synonym med en, der er villig til at gå i døden for sin tro, men det er ikke, hvad ordet sigter til. Ordet går på troens vidnesbyrd, ikke troen med døden til følge. At samvittigheden kan omfavne og lade sig omfavne af tro, det er martyrium. Som når Stefanus’ vidnesbyrd tillægges ordene: nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ➤
Mørkegrå
ved Guds højre side! herre Jesus, tag imod min ånd.
Er dette vidnesbyrd talt af en vinder eller en taber? Siger man den slags, fordi man i herlighed og skønhed vinder noget, eller taler man sådan, fordi man i samvittighedens dybeste kroge er presset i knæ og derfor ikke kan gøre andet? I dag ved vi godt, at martyriet ender i fanatisme. Tidens fanatisme er bare en anden end dengang, da Stefanus blev stenet. Ofte kan man høre i det ganske land, at livet i troen byder på underfulde gerninger og glade levedage. Alle gode gaver kommer ovenned, kan man høre i de fleste danske egne, det er køn salmesang, der vidner om, at der simpelthen ikke er det, som man ikke skal eje i troen på opstandelsen, vejen og livet. Det kan faktisk kun gå for langsomt at melde sig ind i folkets kirke, ja det kan slet ikke betale sig at lade være, der er så mange goder at modtage, at man næsten skulle tro, at kirken er den rene gavebod, et bedre og varmere fællesskab i form af spaghettitjenester og yogaøvelser gives der så godt som ingen andre steder. – når man hører den slags kristen herlighedstale, så kan man være sikker på, at det er den sejrende kirke, man befinder sig i, det er med andre ord udtryk for nutidens fanatisme. At prise kirkens gode i højeste og stærkeste udtryk er naturligvis i orden. Faren er bare, at enhver prisen af det gode hurtigt kan forvandles til en anden
tale, at den, der priser, i en hurtig og smidig bevægelse kan gøre sig selv til det priste. Om man er kejser eller præsten, der står for alteret, den prisende bliver til det priste, egen kirkegang og sjælefred kommer til at foregå for præstens skyld, ikke for sin egen. Det er i det perspektiv, at man skal forstå Søren Kierkegaards urovækkende fejde mod folkets kirke, den fejde, der drev ham ud i de yderste og grimmeste vendinger, og som i en vis forstand også endte med at tage livet af ham, som var han et sandhedsvidne.
Det er ikke for ingenting, at det som regel er kirkens fremmeste tjenere i form af præster og fornemme tjenestemænd, der billiger den fanatiske herlighedstale. Syndernes forladelse er dem ikke nok, den bitre smag fra vinkalken forekommer dem uoverensstemmende med den sejrende status, som kirken har som folkekirke. Derfor arbejder de for at gøre det hele stort og pragtfuldt, det, som man også kalder for højkirkelighed, er deres kæreste måde at udtrykke sig på. Kejsermentaliteten skal gøre rent bord, når man knæler ved alteret, udtrykket skal være det højeste overhovedet. Kirkens symboler skal bæres frem på skønne klædedragter i alle kirkens dogmatiske farver, den sejrende kirke skal vise, at den nu virkelig også er en vinder og styret af vindermentalitet, ligesom kejser Konstantin befalede, at det matte Kristusnavn
skulle være det første, som folkets fjender så på romernes skjolde. Og hvor er det dog en skøn ting at sejre, hvis bare man i samme ombæring husker på, at samvittigheden kommer haltende efter de endeløse rækker af soldater. Det er, hvad det gode kristenliv har at byde på. Meget kan man besejre og tvinge i knæ med sværd og magt, men en nedtrykt og lidelsesfuld samvittighed kan man ikke tvinge på retræte, den overlever selv de blodigste slag og udholder mere, end man lige skulle tro. Derfor er højkirkelig kejserkristendom ikke kirkens endelige ord. Og det skal man være tjent med, om man ved af det eller ej, så kan samvittigheden blive til det nye ord, der skal opstå. – se! jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd! Det er stærke ord talt til din og min samvittighed. Han, som er julen selv, kom ikke for at vi skulle få fred med Gud og os selv eller vores næste, det er der vist for meget krig og martyrdom i verden til at kunne ske fyldest, men julens barn kom for at samle det, der i samvittigheden nægter at lade sig samle.
Kærlighed er ikke at sejre i herlighed og pragt, at man lykkes med alt i sin kirke. Kærlighed er at samle det, der ikke lader sig samle. – hvor ofte ville jeg ikke samle jer, som en høne samler sine kyllinger under vingerne? men I ville ikke! Vi ville ikke, det var vores samvittighed imod, og alligevel kom han med englesang og forkyndelse for vores frelses og frie samvittigheds skyld. Det er julens bud. At vi som frie mennesker bliver samlet i det, vi ikke vil samles i. Og det bud skal lyde på anden juledag, også selvom vi ikke er martyrdyrkere og heller ikke bliver det.
Men en glædelig jul ønsker vi nu hinanden. Amen.
Tale ved altergangen
– hvor ofte ville jeg ikke samle jer, som en høne samler sine kyllinger under vingerne? men I ville ikke! Ordene siger, hvorfor vi holder altergang som en gentaget begivenhed: for at lade os
samle på ny og lade det, vi ikke vil, blive forvundet i Jesu måltid, det daglige livs måltid, der består af brød og vin og er bundet til det daglige livs kærlighed. Amen.
Døde i år 2024
Herning
Conny Irene Christensen
Ingelise Bak Præst
Kaj Åge Hohl
Aksel Jørn Ballisager
Kaj Gunnar Nielsen
Birgit Lundgaard
Niels Dahlgaard
Johannes Dybro
Erik Karstoft
Margit Haunstrup
Mette Kiær
Anni Pedersen
Arne Korsholm Pedersen
Bryllupper i år
2024
Gjellerup
Marie Overgaard Jørgensen
Simon Overgaard Jørgensen
Erik Frølund Pedersen
Hans Jørn Hansen
Gjellerup
Lars Christian Kjær
Inger Juul Henriksen
Åge Hansen
Kirsten Elmholt Kristensen
Ragna Poulsen
Anna Lise Johansen
Hans Peder Stamp Lambæk
Carsten Nyholm Hansen
Johanne Annelise Jensen
Døbte i år 2024
Herning
Søs Mayoni Nørgaard
Gjellerup
Frej Holtet Skov Kyndesgaard
Lucas Emil Kleban Lambæk
Teodor Wimmer Kjærsgaard
Albert Wimmer Kjærsgaard
Kirkestunder med skovbørnehaven
På udvalgte tirsdage fra kl. 09.15 til ca. kl. 10.00 kommer tretten “frøer” fra skovbørnehaven i Herning valgmenighedskirke. Vil man som flittig bedstemor eller kirketante gerne være
med, når børnene boltrer sig i kirken, er man velkommen til at være med på følgende datoer:
4. marts, 25. marts, 15. april, 6. maj
JoJo
Konfirmander i Hammerum
Palmesøndag, 13. april 2025 kl. 10.30
Alberthe Jelle Elkjær Olivia Jelle Elkjær
Indskrivning af konfirmander 2025/26
Der er konfirmandhold på henholdsvis Herning Friskole og Hammerum Friskole. Undervisningen finder sted efter aftale med skolerne. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot til præsten.
Indskrivningen foregår på et fælles informationsmøde i august. Datoen herfor følger før skolernes sommerferie. Ved indskrivningen bliver konfir-
manden og en af forældrene medlemmer af den pågældende valgmenighed.
Ligesom en friskole er et alternativ til folkeskolen, er en valgmenighed en anden mulighed inden for den danske folkekirke. Valgmenighedernes kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse, begravelse) har således samme gyldighed som i den øvrige folkekirke.
Færøsk kreativitet
I dette kirkeblad er samtlige kunstbilleder fremstillet af sognepræst Steintóra Gleiðisheygg Joensen. Efter fuldendte teologistudier i København tog Steintóra hjem til sit færørske ophav for at gøre tjeneste i den færøske folkekirke.
Ved siden af præstegerningen driver hun sin egen kreative produktion, der
byder på farverige linoleumstryk og plakater. Den skandinaviske modernitet er ikke til at tage fejl af i hendes kunst. Farverne er friske og sammensmeltede, motiverne abstrakte og flydende. Flere af hendes billeder pryder præsteboligen på Nørre Alle.
JoJo
Kalender
Det uudslukkelige: Notre Dame og civilisationen
Foredrag v. sognepræst Caspar
Wenzel Tornøe
27. marts kl. 19.00, Herning
Friskole, mødelokalet
Da Notre Dame-katedralen i Paris brændte i 2019, sendte det chokbølger langt ud over Frankrigs grænser og langt ind i den vestlige civilisations sjæl. Politikere verden over stod i kø med kondolencer. Foredraget byder på nogle refleksioner over, hvordan en så voldsom reaktion kan forklares. Hvilket troens aftryk i den kollektive bevidsthed afslørede netop denne brand? Var den symbolet på troens undergang? Og hvilket åndens og lysets aftryk i materien repræsenterer den gotiske kunst egentlig? Notre Dame-kirken og min egen sognekirke, Gimsing kirke, blev opført samtidigt og af samme årsag: som symboler for en dengang gryende civilisation, kristenheden, som nu – efter snart tusind år – står for fald. Kun tiden vil vise, om de bygger på noget uudslukkeligt.
Der kan betales kontant eller med MobilePay. Pris 50,-
Ordinære generalforsamlinger
Generalforsamlinger for året 2025 finder sted i Herning Valgmenighed
18. marts kl. 19.00 og Gjellerup Valgmenighed 19. marts kl. 19.00. Friskolerne i henholdsvis Herning og Hammerum lægger hus til. Generalforsamlingernes dagsordener afvikles i henhold til menighedernes respektive vedtægter.
Morgensang i Hammerum 9. april kl. 08.10, Hammerum valgmenighedskirke
Alle er velkomne til at deltage i valgmenighedens morgensang, som vil være beregnet på Danmarks besættelsesdag.
Fyraftenssang på Piano Bar 10. april kl. 17.00
Vi mødes på gågadens klaverbeværtning til kolde drikkevarer og motiveret højskolesang. Tag naboen eller arbejdskollegaen med under armen. Alle er velkomne. Jonas Jochumsen motiverer og fortæller, mens Olivera Marinkovic tager alle klaverets tangenter i brug.
Blandede Bolsjer: Koncert v. MidtVest Børnekor og band 30. april kl. 17.00, Herning valgmenighedskirke
Det er blevet en tradition, at MidtVest Børnekor byder på forårskoncert med rytmisk musik og festlige takter. I år bliver det med et bredt udvalg af
Der kan betales kontant eller med MobilePay: Voksne 80,-, børn 20,-
Vesper til minde om befrielsen
4. maj kl. 20.00, Herning valgmenighedskirke
Til denne aftensgudstjeneste, der vil foregå i befrielsens tegn, er sang og musik ledsaget af MidtVest Pigekor. Vi tænder lys i kirkens vinduesparti og synger nationalsalmer.
Modstandsmanden og præsten Bonhoeffer
Foredrag v. Jonas Jochumsen
15. maj kl. 19.00, Hammerum Efterskole
Tyske Dietrich Bonhoeffer (19061945) står som en hovedskikkelse i den luthersk-evangeliske kirkes bidrag til modstandskampen. I anledning af 80-års dagen for krigens ophør skal dette foredrag præsentere hovedlinjerne i hans teologiske virke og modstandskamp.
Der kan betales kontant eller med MobilePay. Pris 50,-
mindst skal vi se, hvad der gemmer sig af hemmeligheder i landets største landsbykirke. På hjemturen kører vi inden om Thinghuskroen til en kop kaffe og portion æblekage.
➤ deres yndlingssange sammen med det velspillende band.
Menighedernes forårsudflugt 20. maj kl. 16.15 til 21.30 Årets forårsudflugt går til Vestervig sognekirke. I den gamle klosterkirke skal vi høre om forholdet mellem kirke og natur i Vestjylland, ikke
Pris 100,- Afgangen er tidligere, end vi plejer, fordi afstanden er længere. Påstigning foregår i Hammerum ved kirkens parkeringsplads kl. 16.15, ved Herning Friskole kl. 16.30.
Årsmøde i Frie Grundtvigske
24. maj kl. 09.30 til 21.30
Foreningen for grundtvigske valg- og frimenigheder holder dette år generalforsamling i Sdr. Nærå Valgmenighed på Fyn. Generalforsamlingens program og dagsorden kan man finde i kirkerne.
Kristihimmelfartsvesper
29. maj kl. 17.00, Hammerum valgmenighedskirke
Til denne sene eftermiddagsgudstjeneste vil det dufte lysegrønt af græs, når vi sammen og stilfærdigt forbereder os på pinsen og den lune sommer.
Midsommervesper
22. juni kl. 20.00, Herning valgmenighedskirke
MidtVest Pigekor lægger stemme til denne aftengudstjeneste. Musik og prædiken vil være beregnet på de lyse nætters tid.
SøndagsCafé
Toftebo Aktivitetscenter
Elmegade 32, Hammerum kl. 14.00-16.00
Program for 2. halvår
Dato: Emne:
Underholdning ved:
30. marts Under mælkevejens stjerner –800 km. på Caminoen Gitte Thorsøe
27. april Ingemann – Danmarks elskede salmedigter Henrik Oest
25. maj Musikforedrag om Jeppe Aakjær – hans liv og sange
Meddeles senere
Søndagsafé er for dig, der er over 60 år og bor i eget hjem. Vi mødes ca. 10 gange om året og du skal selv komme til caféen.
Målet med søndagscaféen er at skabe et netværk, hvor du kan mødes med andre under hyggelige former til fælles arrangementer.
Det er gratis at deltage. Du betaler kr. 50,- for kaffe og brød.
Arrangør: Gjellerup Kirke, Gjellerup Valgmenighed og Toftebo Aktivitetscenter
Hvidvin og sang i præstehaven
28. juni kl. 15.00 til 18.00
Haven er åben på Nørre Alle, når vi sammen skal nyde et koldt glas og ønske hinanden en god sommer til tonerne af danske sommerviser.
Minder vejret for meget om Thøger Larsens sommervise, trækker vi ind i stuen. Alle er velkomne og bestemmer selv, hvornår man kommer og går.
Hammerum valgmenighedskirke anno 2024
2024 blev et godt og intenst år i Hammerum. Året vil særligt blive husket for fejringen af vores 100-års kirkejubilæum og alterbordets forskønnelse.
Allerede i sommer havde Lokalhistorisk Forening arrangeret et spændende foredrag i kirken om Rasmus Nielsen, valgmenighedens første formand, som Agnete Hastrup Pedersen stod for. Til denne begivenhed holdt også Jonas Jochumsen foredrag om valgmenighedslovens forhold til 1864. Kirken var stuvende fuld, og efter foredragene fik vi kaffe og kage på efterskolen, hvor Bodil Lisby fortalte om valgmenighedens slægtskab med friskolen, og hvordan og hvorfor friskolen blev oprettet. Det var en meget skøn og overvældende optakt til kirkens jubilæum.
Gode arrangementer blev det til i vores egen jubilæumsfejring. Organist og klokkenist Erik Kure skød vores officielle fejring i gang, idet han den 13. november fortalte levende om historien bag valgmenighedskirkens klokke.
Vores kapel, der ikke har været i brug siden maj 2003, har fået en “make overˮ af flere af bestyrelsens hænder og dertil knyttede ægtefæller. Den blev
indviet som “Staldenˮ den 24. november med kaffe og hjemmebagt kage.
Vore “rødderˮ til HASO, som kan dateres helt tilbage til Enevold Terkelsens tid, musicerede for os som et 16 personers kammerorkester den 12. december. I den anledning berettede Dorthe Dalsgaard om symfoniorkestrets historie, som også blev knyttet sammen med Jonas Jochumsens fortælling om Enevold Terkelsen, der var et fyrtårn i Hernings musikalske landskab.
Valgmenighedens organist Olivera Marinkovic holdt sammen med sin veninde og dirigent Milica Obucina en vidunderlig julekoncert den 15. december, hvor tonerne fra klaver og cello brusede frem på rørende og smukkeste vis.
På selve jubilæumsdagen den 18. december begyndte vi i kirken kl. 19.00, hvor biskop Henrik Stubkjær holdt en god prædiken, mens Jonas Jochumsen forestod liturgien. Det foregik i tæt samarbejde med Morten Frank Larsens sang og Oliveras tilrettelægning og spil. Nok engang var vi heldige at kunne nyde Larsens smukke og fyldige barytonstemme, som fyldte hele kirkerummet på allerbedste vis.
Efterfølgende gik vi på Efterskolen og nød en lækker anretning og god vin.
Morten Thylstrup fra bestyrelsen var toastmaster; den rolle udfyldte han rigtigt godt. Der var flere gode taler, og stemningen var festlig. Flere fortalte mig, at de havde nydt aftenen, der både var højtidelig og humoristisk. Vi var ca. 140 forsamlede, hvoraf flere var inviterede, heriblandt vores tidligere præst Morten Kvist og vore samarbejdspartnere i forskellig regi. Vi sang af karsken bælg; Agnete sad ved klaveret. Det var en overvældende og skøn aften, som vi bærer med os fremover.
Dagen efter den 19. december afsluttede friskolens 4. klasse vort jubilæum ved at synge dejlige julesange sammen med os og deres sanglærer Morten Aagaard. Friskolen havde givet os salmebøger og smuk kunst i gave, der fremstiller kirkens logo “tro, håb og kærlighed”. Det er Naja Skov Nielsen, billedkunstlærer på friskolen, der har hjulpet 4. klasse med det smukke projekt.
Et stort tak skal lyde til jer, kirkens medlemmer og samarbejdspartnere, for de mange gaver, vi har modtaget af forskellige slags. Det varmer helt igennem og er en enorm hjælp til understøttelse af valgmenigheden. Vores søstermenighed i Herning med Morten Dybro i spidsen er vi et stort tak skyldige. Også kærligt tak til bestyrelsen i Hammerum og de ansatte og mange gæster, der har bakket op om kirkens jubilæum. Stort tak til efterskolens og friskolens ledelse for velvilligt samarbejde.
Det nye år er således kommet godt i gang, og tiden er nu inde til at besinde sig på, hvad vi gerne vil med vores valgmenighed for fremtiden. Flere tanker er allerede tænkt, og vi glæder os til at få en drøftelse med kirkens medlemmer og høre, hvad I har af tanker om det.
Mange kærlige hilsner Karen Marie Holm, formand
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. JoJo
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest to timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.
Gudstjenester
Kirkeåret Herning Gjellerup
2. marts Fastelavn kl. 09.00 kl. 10.30
9. marts 1. søndag i fasten kl. 10.30 kl. 09.00
16. marts 2. søndag i fasten kl. 09.00 kl. 10.30
23. marts 3. søndag i fasten kl. 10.30 kl. 09.00
30. marts Midfaste kl. 09.00 kl. 10.30
6. april Mariæ bebudelsesdag kl. 16.00
13. april Palmesøndag kl. 10.30 Konfirmation
17. april Skærtorsdag kl. 10.30
18. april Langfredag kl. 10.30
20. april Påskedag kl. 10.30 kl. 09.00
21. april 2. påskedag kl. 10.30
27. april 1. søndag e. påske kl. 09.00 kl. 10.30
4. maj 2. søndag e. påske kl. 20.00 Vesper
11. maj 3. søndag e. påske kl. 10.30 kl. 09.00
18. maj 4. søndag e. påske kl. 09.00 kl. 10.30
25. maj 5. søndag e. påske kl. 10.30 kl. 09.00
29. maj Kristi himmelfarts dag kl. 17.00 Vesper
1. juni 6. søndag e. påske kl. 09.00 kl. 10.30
8. juni Pinsedag kl. 10.30 kl. 09.00
9. juni 2. pinsedag kl. 10.30
15. juni Trinitatis kl. 10.30 kl. 09.00
22. juni 1. søndag e. Trinitatis kl. 20.00 Vesper
29. juni 2. søndag e. Trinitatis kl. 09.00 kl. 10.30
Valgmenighedernes personkreds
Ansatte
Pastor: Jonas Jochumsen, Nørre Alle 21, 9712 0652
Organist: Olivera Marinkovic, Gilmoseparken 54b, 2760 1717
Forretningsfører: Karin Brammer, Højgårdvej 2C, Tjørring, 4026 0818
Kirketjener (Herning): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv., 5137 8114
Kirkeværge (Herning): Kristian Thalund, 2027 2413
Kirketjener (Hammerum): Louise Helberg, Sjællandsgade 26, 3115 2225
Graver (Hammerum): Karen Marie Holm, Søndermarken 6, 6016 8414
Kirkeværge (Hammerum): Per Lambæk, Klokkehøj 54, Gjellerup, 2023 5210
Herning Valgmenigheds bestyrelse
Formand: Morten Dybro, 5128 6595
Næstformand: Martin Lundsgaard-Leth, 5139 8584
Kasserer: Asbjørn Lyby, 4045 9820
Sekretær: Birgitte Toft, 6095 4609
Menigt medlem: Vibeke Lundbo, 3060 3940
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Formand: Karen Marie Holm, 2514 5271
Næstformand: Anni Anette Kristensen, 4031 7851
Kasserer: Tove Bjerregaard Lauridsen, 2395 9293
Sekretær: Ursula Witt Aadahl, 2186 8642
Menigt medlem: Morten Thylstrup, 6019 8024
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til de ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Forretningsfører Karin Brammer har telefontid mandag, onsdag og fredag kl. 09.0012.00.
Redaktionen
Jonas Jochumsen (ansvh.) praest@h-g-valgmenighed.dk
Karen Marie Holm formand.gjellerup@h-g-valgmenighed.dk
Karna Søgaard karna.soegaard@gmail.com Morten Dybro mortendybro@mac.com