Hummerens skjold - læseklubmateriale

LÆSEKLUB MATERIALE INTERVIEW, SPØRGSMÅL & MERE

ANMELDELSER

CAROLINE ALBERTINE MINOR

★★★★★ Børsen

”Stor og øm romankunst.”

Caroline Albertine Minor, f. 1988, debuterede med romanen Pura Vida (2013) og blev med den prisbelønnede novellesamling Velsignelser (2017) udråbt til at være en af sin generations stærkeste prosaister.

For Velsignelser modtog Minor P.O. Enquists pris, Danske Skønlitterære Forfatteres pris Den svære Toer, Michael Strunge-prisen og en præmering fra Statens Kunstfond. Novellesamlingen blev desuden nomineret til en række priser, heriblandt Nordisk Råds litteraturpris, hvor den danske jury skrev: ”Velsignelser har potentiale til at blive et hovedværk i de sidste årtiers danske kortprosa.” Velsignelser og Hummerens skjold er solgt til udgivelse i en række lande.

Weekendavisen ”En af vores mest bemærkelsesværdige forfattere.”

Jyllands-Posten ”Caroline Albertine Minors Hummerens skjold er en medrivende og stilsikker flerstemmig roman om familie og relationer.”

Information ”Minor er en af de fremmeste stilister her til lands. Hun har et greb om prosaen, der udmærker sig ved en dyb omsorg for dem, hun beskriver.”

★★★★★ Søndag

"Med sit smukke afdæmpede sprog lokker forfatteren dig ind i fortællingen og holder dig fast ... En pragtfuld læseoplevelse."

Kulturmagasinet Fine Spind "En mytisk fortælling med et overvældende og helt igennem overbevisende persongalleri.”

2/6

Foto: Martin Reinhard

På gutkind.dk kan du læse mere om forfatteren og bogen, se interview og videoer og blive inspireret til flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: gutkind_forlag

SPØRGSMÅL · Hummerens Skjold er en flerstemmig roman, centreret om de tre søskende, Ea, Sidsel og Niels. Hvordan ser de hver især på deres barndom, og på deres forældre og de valg, de tog? Hvordan er Ea, Sidsel og Niels’ syn på deres fælles historie forskellig? Hvad gør det for fortællingen, at flere stemmer taler?

· Bee siger et sted: ”I forbindelse med mit arbejde møder jeg mange forskellige mennesker, der sidder fast i livet, i mere eller mindre metaforisk forstand. Og det bedste, der kan ske for dem, er ikke at komme til at tale med, hvem end det måtte være, de tror, de har brug for at tale med. Det bedste, der kan ske, er, at de holder op med at lyve for sig selv.”

Hvad mener hun? Lever hun selv op til det?

· Caroline Albertine Minor har kaldt Hummerens Skjold en fortælling om familiens mytologi. Hvilke traditionelle og hvilke nyere familiemønstre er der? Hvilke myter og mønstre er de tre søskende påvirket af?

· Hvad ønsker Charlotte at sige i sin monolog til sidst? Hvorfor har hun svært ved at slippe? Hvad får Troels og hende sagt til hinanden, under deres møde i det hinsides?

· Hvad er det, der pludselig trækker i Ea, og som får hende til at opsøge en clairvoyant? Hvorfor har Ea ikke rigtig kontakt til sine søskende?

· Hvad betyder kontakten mellem de levendes og de dødes verden? Hvad betyder den historie, Siew fortæller William, om de levende og de døde?

· Hvorfor fortæller Sidsel ikke Vicky, at han er far til hendes barn?

· I et interview har Caroline Albertine Minor sagt: ”Familien er et sted, vi trækker på for at forstå os selv, igennem hele livet.” Hvordan formes fortællingen om os selv?

· Hvordan ser Niels på sine søstre og det liv, de lever? · Hvilken relation har Bee og Fifi?

· Hvilke andre flerstemmige romaner eller film findes der?

· ”Barndommen er en ø, der synker i havet” står der et sted – hvad betyder det? Hvilken type mor er Charlotte? Sidsel? Ea? Bee? Marianne?

FORFATTERINTERVIEW MED CAROLINE ALBERTINE MINOR Scan QR-koden og mød Caroline Albertine Minor på Thorvaldsens Museum. Hun fortæller om Hummerens skjold, og hvorfor hun har valgt at skrive en roman om familiens mytologi.

Du kan også finde videoen på Gutkind.dk

3/6

KÆRLIGHEDENS SINDSSYGE MATEMATIK

Foto: Martin Reinhard

Interview med Caroline Albertine Minor

Med Hummerens skjold har du skrevet en fortælling om familiens mytologi. Vil du fortælle lidt om, hvad det er – og hvad der har inspireret dig til at skrive om netop det?

Familien (forstået bredt som en enhed bestående af en eller flere voksne og et eller flere børn) former vores liv på meget konkrete måder: De fleste af os vokser op i en, og som børn og unge voksne er vi afhængige af den økonomiske og følelsesmæssige tryghed, familien tilbyder. Når vi skal forklare (os selv eller andre) hvem vi er, og hvordan vi er blevet sådan, er familien det naturlige udgangspunkt.

Fortællingen kan tage form af et opgør, en idealisering, en elegi, eller en blanding af alle tre. Uanset hvad, tror jeg, det er de færreste, der formår at tænke sig fuldkommen fri af den.

Med andre ord spøger den familiestruktur, vi er vokset op i, i os hele livet igennem – men måske særligt når vi når til det punkt, hvor vi skal stifte eller ikke stifte vores egen.

I Hummerens skjold var jeg interesseret i familien, ikke udelukkende som et sted for ondskab, mørke og svigt, men som noget, uagtet, hvor harmonisk det har været, du ikke kan gøre dig fri af. Noget, der mærker dig. Dit barn vil altid være dit barn, uanset om du forlader det, og dine forældre vil altid være dine forældre. Der er noget radikalt ved uafvendeligheden i den forbindelse, som fascinerer mig. I romanen lader jeg en af mine karakterer formulere det som kærlighedens sindssyge matematik: aldrig mere at kunne trække det fra, som én gang er blevet lagt til.

fungerer som en lakmustest for samfundet, interesserede mig, og jeg skrev i min notesbog: Den fremmede / Den faderløse / Enken. Det var det første skridt. Jeg begyndte at tænke over måder, hvorpå jeg kunne skrive dem frem som levende, rundede karakterer, uden at slippe arketypen, og lidt efter lidt dukkede de tre Gabel-søskende op. Det er ikke sådan, at Ea, Sidsel og Niels hver især svarer til én af de tre kategorier, for som romanen voksede, gled den oprindelige idé, der vel var et slags stillads for mine tanker, i baggrunden. De tre arketyper er til stede i den færdige bog, men de knytter ikke an til en enkelt eller flere karakterer. De flyder mere frit omkring blandt alle karaktererne som det potentiale for sårbarhed, ethvert menneske rummer.

"VI LEVER I EN TID, HVOR DE VANTE FORVENTNINGER TIL KØNNENE OG VOKSENLIVET ER I OPBRUD OG TIL FORHANDLING" Med i romanen er også de tre søskendes afdøde forældre, Charlotte og Troels.

Hvordan forholder de tre søskende sig til dem, og til døden?

Charlotte og Troels Gabel, der er de tre børns afdøde forældre, er skrevet frem som to eventyrlige skikkelser. Charlotte er, som der står et sted, født til at elske. Født til at give sig selv væk, mens Troels er fanget af sin længsel efter frihed. Martyren og Den Fraværende Far. De er mennesker af den gamle skole – og jo også døde, når læseren møder dem. Vi lever i en tid (og på et sted), hvor nogle af de vante forestillinger om og forventninger til kønnene og voksenlivet er i opbrud og til forhandling, og derfor er blevet tydelige som netop forestillinger. Af samme grund har det været mig magtpåliggende at forstå, hvad det er, jeg er formet af – virkelig gå til bunds i idéen om Moren og Faren, skrive den helt ud. Måske slippe fri.

Romanen er en flerstemmig fortælling, og i centrum af den står de tre Gabel-søskende – Ea, Sidsel og Niels. Hvordan opstod idéen til de tre karakterer?

Jeg var til et foredrag, hvor der på et tidspunkt blev sagt, at man kan vide alt, der er værd at vide om et samfund ved at se på, hvordan det behandler den fremmede, den faderløse og enken. Siden fandt jeg ud af, at det er hentet fra et sted i Bibelen: „Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.“ 5. Mosebog Kapitel 24. Den enkle og smukke tanke, om at mennesker i udsatte positioner 5/6

Vi møder også clairvoyanten Bee Wallens og hendes datter Seraphina, der er ASMR-artist på YouTube. Gennem deres karakterer præsenterer du læseren for alternative forbindelser mellem mennesker. Hvad fascinerer dig ved de emner?

Forbindelse og fysisk nærhed hænger ikke nødvendigvis sammen. Du kan føle dig meget langt fra det menneske, du deler seng med, og meget tæt på en avatar på et chatforum, der tilfældigvis deler din interesse for vegansk madlavning / naturlig hudpleje / klimaforandringer.

Oprigtig forbundethed er sjælden, og man skal værdsætte det, når det opstår. Jeg længes (nogle gange desperat) efter det i mit eget liv, og måske derfor fylder det så meget, i det jeg skriver: de små øjeblikke, hvor to mennesker er for alvor åbne mod hinanden på præcis det samme tidspunkt.

Hvad har været den største udfordring eller det mest interessante for dig i arbejdet med romanen?

Jeg ønskede at skrive historien på en måde, så man, som læser, kunne bevæge sig omkring i romanen som i et rum og se på det samme – til eksempel de tre Gabel-søskendes barndom – fra mange forskellige vinkler. Lade lyset falde på nye måder. Romanens nutidsplan foregår over fem dage, men jeg tror faktisk, det er fortiden, der rent proportionelt fylder mest. Når jeg skriver, forsøger jeg at nærme mig min egen erfaring af at være (i live, mener jeg) – det at man som menneske både er en fysisk krop i en fysisk verden, og dermed fanget i en lineær tidslighed, men også er en bevidsthed, der kan lade tankerne vandre. Hvordan betinger de to hinanden? Det interesserer mig.

PERSONGALLERI Charlotte (Lotte-mor, Charles) og Troels Gabel: forældre til Ea, Sidsel og Niels. Charlotte tog sig af hus og børn, mens Troels plejede sin karriere som antropolog med hyppige og længerevarende udlandsophold. De er de første, man møder i romanen. De taler fra det hinsides, kaldt frem af en clairvoyance.

Ea Gabel er den ældste af de tre søskende. Efter forældrenes død tog hun til San Francisco, hvor hun blandt andet ernærer sig som tatovør. Hun bor sammen med Hector, der er fotograf og har udgivet en digtsamling. Hector har datteren Coco (Cordelia) fra et tidligere forhold.

Sidsel Gabel bor i København med datteren Laura, som er resultatet af en affære med en tidligere underviser. Hun arbejder som konservator på et museum i København.

Niels Gabel er idealist og anarkist og lever som plakatopsætter i København og uden fast bopæl. Nu bor han for en tid hos sin ven Cosmo. Cosmo er jazzmusiker, men har ikke spillet længe.

Efie (Elisabeth) er Charlottes søster og dermed Ea, Sidsel og Niels’ moster. Et alkoholmisbrug kostede hende jobbet, og et fatalt svigt forholdet til hendes niece. Nu er hun bosat på et plejehjem, men har jævnlig kontakt med Niels.

Bee Wallens (Beatrice) er clairvoyant. Hun bor i en lejlighed i San Francisco, som egentlig er sat til salg, idet hendes kone, Pauline, har forladt hende. Bee blev gravid med Fifi (Seraphina) på et yogaretreat, hvor hun underviste. Datteren er opvokset hos Bees mor, Marianne.

6/6