Birgitte havde købt Ronæs Gamle Præstegård i 1940’erne og her boede hun om sommeren, medens hun var i ambassadør-landene om vinteren. Midt i 50’erne indførte Birgitte en tradition med store familiemøder i Pinsen-weekenden. Her mødte slægten fra Vest- og Østjylland hinanden i et stort møde der varede to dage med overnatning på præstegården. Der var som regel mindst 80 familiemedlemmer, men der var jo også mange værelser på præstegården. På den måde ville Birgitte holde den spredte familie mere samlet, så vi lærte hinanden at kende.
Birgitte får en tur i min gamle Ford T under et af disse møder. Vi spillede fodbold og andre spil på plænerne og opførte sketchers og lignende. Om aftenerne gik vi lange ture ned til Gamborg Fjord, der kun lå et par hundrede meter fra præstegården. 33