EN MODEL FOR ET SAMARBEJDSPROJEKT Som vist ovenfor er der gennem projektperioden opbygget samarbejdsrelationer med en række relevante samarbejdspartnere – såvel kommunale som private organisationer. Det har betydet, at mødrene har fået adgang til en række tilbud og muligheder, de ikke benyttede før. Samarbejdet er vurderet meget positivt af samarbejdspartnere og betragtes gensidigt som et blivende samarbejde. Det betyder, at vi ved projektperiodens afslutning står med et veletableret projekt og en model for et samarbejdsprojekt, som kan fortsætte og danne afsæt for lignende projekter, og som kan inspirere andre. Alle byerne har en lang række samarbejdspartnere, skitseret i tegningen nedenfor. Størstedelen går igen i alle byerne.
Familieværksted
Kommunerne
Sundhedsplejen
Familieværksted Familierådgivning
Anaanat
Tandplejen
Kofoed Skole
Jobcentret
De Grønlandske Huse
Sprog og integration Jordemødrene
Samarbejdet har både indebåret, at fagpersoner har deltaget i konkrete mødregrupper og på den måde gjort deres tilbud og faglighed tilgængelig for mødrene, og at projektmedarbejderen har været bisidder ved møder, fx med sagsbehandlere fra kommunens forskellige forvaltninger. Samarbejdet indebærer også, at fx sundhedsplejen og andre aktører, kommunale såvel som private henviser mødre til projektet. En vigtig pointe i samarbejdet er, at det er med til at afmystificere Kommunen for de grønlandske mødre. Familierne er ofte meget på vagt over for det offentlige, bl.a. fordi de er bange for at deres barn kan blive fjernet. Mødrenes tillid til projektmedarbejderen medvirker til, at projektmedarbejderen kan bygge bro til det kommunale system, så de lettere får mulighed for [18]
