Page 1

2002

Karlby kirke

1902

Jubilæumsskrift

Udgivet af Mygind - Krogsbæk - Skørring menighedsråd


Karlby Kirke

2


100 års jubilæum

Karlby kirke i 100 år

Set i bakspejlet

3


Karlby Kirke

Udgiver: Ansvarlig: Layout: Oplag: Modtagere: Tryk:

4

Mygind - Krogsbæk - Skørring menighedsråd Søren Greve Mogens Greve 700 Samtlige husstande i Mygind - Krogsbæk - Skørring sogne www.formprint.dk


100 års jubilæum

I anledning af Karlby kirkes 100 års jubilæum besluttede Mygind-KrogsbækSkørring menighedsråd, at der skal udgives et jubilæumsskrift. Menighedsrådet har bedt mig om at stå for dette arbejde. Til formålet har jeg fået stillet menighedsrådets arkiv til rådighed, og det viste sig, at det var fyldt med gode, historiske oplysninger, som det har været spændende at arbejde med. Menighedsrådet udgav i 1987 et hæfte om kirkerne i Mygind-KrogsbækSkørring sogne. Dette er skrevet af daværende sognepræst Peter Knudsen. Det har jeg selvfølgelig også kigget i. Desuden har jeg talt med forskellige mennesker om detaljer og nærmere belysning af oplysninger, jeg havde fundet. Især har mine samtaler med Bendix Nielsen fra Nørregården i Karlby været givtige. Et besøg på egnsarkivet i Hornslet viste sig også at være nyttigt. Formålet med udgivelsen er først og fremmest at give alle interesserede mulighed for at sætte sig ind i Karlby kirkes historie, men jeg synes også, det ville være en god ting at medtage lidt andre perspektiver i et sådant skrift, så derfor har jeg bedt nogle personer om at skrive et indlæg om forskellige sider af livet omkring en kirke. Jeg vil gerne takke menighedsrådet for den tillid, de har vist mig ved at give mig lov til at lave dette jubilæumsskrift, og desuden vil jeg takke for indlæg og oplysninger, som har gjort udgivelsen mulig. Søren Greve

5


Karlby Kirke

6


100 års jubilæum

Forhistorie Krogsbæk sogn har jo ikke været uden kirke, før Karlby kirke blev bygget. Tværtimod.

I mere end 800 år har der ligget en kirke på det, der nu betegnes som Krogsbæk ødekirkegård. Den tidligere sognepræst, Peter Knudsen, har i forordet i sit hæfte om kirkerne i Mygind - Krogsbæk - Skørring sogne lavet en fin og meget sigende historisk oversigt over den skønne plet, vi har liggende i Krogsbæk sogn. Det er vistnok ikke fastslået endeligt, men sandsynligheden for, at klokkestabelen står på en gammel bronzealder høj, er temmelig stor. Hvis vi nu forudsætter, at dette er tilfældet, ja så er det jo endnu længere tilbage i tiden, at egnens befolkning har brugt dette sted til at mødes for at dyrke deres guder. Det er en meget sjov tanke at lege videre med, når vi nu om dage samles på Krogsbæk ødekirkegård én gang om året til en nutidig gudstjeneste.

Hvorfor blev Krogsbæk kirke så nedlagt og flyttet ind til Karlby ? Det er der tre årsager til. • Krogsbæk kirke var noget forfalden og stod overfor en større renovering. • Der var sket det, at området var blevet affolket, og Karlby var den store by i sognet. • Nabosognet Skørring havde i 1887, med hjælp fra den daværende konseilspræsident Estrup, fået en ny flot kirke, der på den tid gik under navnet "Den lille Viborg domkirke". Den er i øvrigt bygget af sten fra Bornholm, og disse sten blev sejlet til Nappedam, hvor de Skørring bønder hentede dem på hestevogne. Med datidens samfærdselsmidler var det noget af en tur at komme i kirke for de Karlbyborgere. Efter sigende var det især damerne, der var meget trætte af skulle køre så langt i deres kirketøj. Så ved en julesammenkomst i Karlby opstod tanken om at bygge en kirke i Karlby. På det tidspunkt var der ingen, der drømte om at få det offentlige til at betale for sådan en foranstaltning.

Krogsbæk kirke - før og nu

7


Karlby Kirke

Nej, hvis det skulle blive til noget, så måtte sognets beboere betale af egen lomme. Ved julesammenkomsten tog den daværende lærer Nielsen initiativet til en indsamling ved selv at lægge de første 1.ooo kroner i kassen. Så var det ikke let for de andre at undslå sig for at gøre noget tilsvarende. Gårdmændene tegnede sig for hver 500 kroner og husmændene for et mindre beløb. På den måde blev den første beslutning om at bygge Karlby kirke taget. Et sjovt spørgsmål var, om man skulle bede baron Rosenkrantz om et bidrag til den nye kirke. Den gamle kirke hørte nemlig under Rosenholm. Ved en afstemning blev det afgjort, at baronen ikke skulle spørges. Der var opstået et misforhold mellem Karlby bønderne og baronen på Rosenholm, idet bønderne følte sig dårligt behandlet i forbindelse med gårdenes frikøb fra Rosenholm. Den sidste blev frikøbt i 1868.

Byggeriet planlægges Dengang var det ikke forbundet med så mange restriktioner og tilladelser, når man ville foretage en så gennemgribende ændring af de kirkelige forhold. Man skulle sikkert ikke langt ind i det 20. århundrede, før det slet ikke havde været muligt at nedlægge en middelalderkirke. Her stødte man ikke på den slags hindringer. Men så var der jo andre. For flytningen af kirken skete ikke uden alvorlige protester fra beboerne i Fårup. De gjorde alt for at bevare den gamle kirke, for den lå jo godt for dem. Dernæst gjorde de hvad de kunne for at få den nye kirke til at ligge vest for Karlby. I deres ønsker indgik Kyllingehøjbakken (Krogsbækbakken) som en mulighed. Det er den bakke, der ligger lige uden for Karlby på vej mod Krogsbæk.

8

Det afgørende for placeringen blev dog, at gårdejer Jens Stæhr forærede en byggegrund beliggende i hjørnet af hans mark. Nu var den økonomiske baggrund for byggeriet så skabt. Man kunne gå i gang med at rive den gamle kirke ned, for kvadrene derfra skulle bruge som fundament i den nye kirke. Disse kan stadig ses som sokkel og man sagde dengang, at det eneste solide ved kirken, var disse sten.

Grundstenen nedlægges Den 27. august 1901 blev grundstenen nedlagt, og ved denne lejlighed blev der skrevet nogle vers under pseudonymet N.N. Det er næppe helt forkert, når jeg gætter på, at det er den omtalte lærer Nielsen, der har forfattet dem.


100 års jubilæum

Herefter fortsatte byggeriet under arkitekt Olivarius’ ledelse. Bygmesteren var tømrermester Elmgreen. Stolestaderne og dørene er lavet af snedkermester Mikkelsen, mens dekorationerne er udført af malermester Trunderup.

Der gik en sjov historie i forbindelse med den nye kirkes placering Det hed sig, at Fårup-trolden hver nat flyttede sten fra kirken og ud til Kyllingehøjbakken. Der var imidlertid en klog kone, der gav det råd, at man skulle slippe en højdrægtig kvie løs. Der, hvor den lagde sig ned, kunne man placere kirken.

Indvielsen Den 6. juli 1902, godt 10 måneder efter at grundstenen blev lagt, var kirken klar til at blive indviet. Det var selvfølgelig en stor begivenhed for sognet og for hele egnen, og fra denne begivenhed er der i menighedsrådets arkiv et meget langt avisreferat (skrevet med gotiske „krøllede“ bogstaver).

De materialer fra den gamle kirke, som kunne anvendes, blev fragtet til Karlby. Alle sokkelstenene er fra den gamle kirke, og ved et senere kirkesyn er det bemærket, at soklen er den mest solide del af Karlby kirke. Prædikestolen og det trækrucifiks, der stod på altret til 1965, er begge medbragt fra den gamle kirke.

R

eferatet lyder således:

"Karlby kirkes højtidelige indvielse foregik i gaar formiddags i overværelse af amtets og sognets højeste verdslige myndigheder. Biskop Clausen, mange provster og præster, arkitekter, haandværkere og en meget talrig menighed. Længe før kirketid lød klokkens kimen ud over den solbeskinnede egn, hvor der næsten fra hvert hus vajede flag; fra alle veje strømmede kirkegængere mod Karlby ved hvis sydøstlige hjørne kirken ligger højt og frit.

9


Karlby Kirke

Da højtideligheden tog sin begyndelse, var kirken fyldt til sidste plads, kun de i koret reserverede pladser var ikke optagne endnu; endog uden for kirken tog folk plads for gjennem de aabentstaaende vinduer at følge den kirkelige handling. Medens menigheden sang "Gør døren høj, gør porten vid" gik en procession af gejstlige og verdslige op mod alteret, bærende kirkens hellige kar og dens bøger, hvorefter de tog plads paa de reserverede stole. Processionen kom i følgende orden: Biskop Clausen, amtmand, kammerherre Hoppe, provst Nørregaard, Grenaa og baron Rosenkrantz, Rosenholm, provst Bix, Skødstrup og herredsfoged, kammerjunker Honnens, stedets præst, pastor Haugsted og dennes fader, justitsraad Haugsted, Odense, som har givet det første udkast til kirken, pastor Barfod, Hvilsager og gårdejer Jens Rasmussen, pastor Laursen, Aarslev og arkitekt Olivarius, pastor Petersen, Søby, tømrermester Chr. Elmgreen, pastor Køster, Søvind og Gangsted, pr. Horsens og folketingsmand Christiansen-Beder, lærer Nielsen og gårdejer Jens Stæhr; foran koret sad pastorerne Gøtche, Voldum, Thomsen, Ø. Alling, Gregersen, Hornslet og Korff, Mørke samt gaardejerne Frands Pedersen og Søren Pedersen“.

10

Herefter kommer der et referat af, hvad biskoppen, provsten og præsten sagde under selve indvielses-gudstjenesten samt hvilke salmer der blev sunget.

Referatet slutter således: "Efter endnu et par salmer sluttede den smukke højtidelighed. De særligt indbudte kørte herefter til middag hos baron Rosenkrantz, medens mange blev tilbage for at tage den smukke kirke nærmere i øjesyn. Kirken er bygget i moderne stil med en høj granitsokkel og er tækket med skifer; dens taarn og spir kan ses i lang afstand. På hver sin side af kirkeskibet er 3 store vinduer, ligesom der er store vinduer bag koret. Loftet er hvælvet og buen over kordøren oplives ved ornamenter i lyse farver. Der er 16 brede stolestader ved hver side og over kirkens indgang mod vest er der et aflukke, hvor der er plads til et eventuel orgel. En stor del af materialet er taget af den gamle kirke, hvad der har gjort, at den nuværende kirke har kunnet bygges for ca. 16.000 kr.“

Kirken var så klar til at indgå i Karlby borgernes daglige liv.


100 års jubilæum

11


Karlby Kirke

Markante begivenheder ved kirken i de 100 år Det, at kirken nu var taget i brug, var ikke ensbetydende med, at der ikke var mange ting, der stod tilbage at ønske.

Ved at kigge synsprotokollen og mødeprotokollen igennem, tegner der sig et klart billede af, at borgerne var meget glade for deres nye kirke og at der blev gjort en del, for at den skulle blive endnu bedre og finere. Men der var også mislyde. Allerede i det første år står der i protokollen, at graveren tager forbehold overfor opvarmningen, fordi murerne er så tynde, at kirken er vanskelig at fyre op. Der bliver senere foretaget en kontrolleret prøvefyring, som resulterer i en konstatering af, at kakkelovnens kapacitet er tilstrækkelig. I 1905 konstaterer et provstesyn med tilfredshed, at der er blevet anskaffet en lysekrone, fire lampetter og lyseholdere til alle stolestaderne. Ved et provstesyn i 1908 deltog ingen lokale personer, men et medlem af afløsningskommissionen for Århus stift. Hvad årsagen til at ingen lokale deltog var, står der ikke noget om. Men der står, at de var tilskrevet om at give møde. Senere vender jeg tilbage til, hvad afløsningskommissionen er for en størrelse.

12

Tiende og afløsningskommission Frem til 1910 kom midlerne til driften af kirkerne fra tiender. Det var en afgift (oprindelig hvert tiende neg o.s.v), der blev betalt af den enkelte ejendomsbesidder til kirken. Eller til den, der ejede tienderetten. Der var mange betegnelser for disse forpligtelser. "Enhver Tiende – herunder indbefattet Kvægog Smaaredselstiende, Smaaredsel*, Degnetrave og Degnekorn" er omfattet af loven. Det kan man blandt andet læse i lov om "Afløsning af Tienden", som er stadfæstet af Kong Kristian den IX den 15. maj 1903. Loven afskaffede alle disse afgifter således, at en afleveringsforretning skulle fastsætte, hvor meget den enkelte skulle betale for at slippe for fremover at yde tiende m.m. Krogsbæk kirke havde en særlig status her, idet det var ejeren af Rosenholm, der var tiende ejeren. Således havde Rosenholm krav på tienden, men samtidig også pligt til at vedligeholde kirken. En ejendommelighed er det også, at spørgsmålet om, hvorledes Karlby kirke står i dette forhold ikke er beskrevet, idet de synsforretninger, der er afholdt mellem byggeriet og 1910 kun omhandler Krogsbæk kirke, selvom den har været nedrevet i flere år.

*Udtrykket en "Redsel" står for de naturalydelser, man havde pligt til at levere til præst og degn.


100 års jubilæum

Det er dog muligt, at der menes Karlby kirke. Men som det fremgår af nedenstående afleveringsforretning, må det jo have til følge, at den nye kirke rent faktisk også var under Rosenholms vinger fra byggeriet frem til den 31/12 1910.

Kirkens tilstand Som optakt til afleveringsforretningen er menighedsrådet blevet spurgt om kirkens tilstand. Da menighedsrådet havde påpeget de dårlige sten på kirkens sydside, har kirkeministeriet i brev af 9. december 1909 bedt en professor (navnet har jeg ikke kunnet finde) om en udtalelse.

U

dtalelsen af 26. januar 1910 ser således ud:

"Under Ministeriets Skrivelse af 9de December 1909, Journal Nr. 3 H 500.43 har Ministeriet sendt mig en i Henhold til Tiendelovens §23 afholdt Kommissionsforretning over Krogsbæk Kirke og anmodet mig om Ytringer om samme. Efter at Forholdene er undersøgte skal jeg tillade mig at meddele følgende: Kirken er nyopført og af røde Mursten, men disse er af en daarlig Kvalitet og utilstrækkeligt brændte, hvilket bevirker, at de ikke kan modstaa Temperaturforandringer, men af Frosten sprænges og forvitres i Særdeleshed på Taarnets og Korets Sydside. Det vil med Tiden blive værre og værre, hvorfor jeg må tilråde, at der allerede nu henlægges en Sum af 1000 kr. til en fuldstændig Skalmuring af Sydsiden, da en sådan med Tiden sikkert vil vise sig nødvendig. Sydsiden i Taarn og Skib, samt Syd- og Østsiden i Koret er meget fugtige, ligeledes paa

Grund af de daarlige Mursten; for at afhjælpe denne Mangel maa Pudsen, som tildels er raadden, fjernes og Murene f.eks. asfalteres forinden de pudses paany. Dette Arbejde vil medføre en Udgift af 900 kr. At beklæde Ydermurene med Træpanel, som foreslaaet af Menighedsraadet, maa jeg fraraade, da dette, på Grund af fugtige Ydermure, kun vil medføre, at Træværket angribes af Svamp før eller senere.."

I betragtning af, at kirken på dette tidspunkt kun var godt syv år gammel, må man jo nok sige, at det var en kraftig salve. Ifølge menighedsrådets protokol blev der den 9. november l910 afholdt et møde med afløsningskommissionen for aflevering af Krogsbæk kirke. I dette møde deltog distriktsprovsten og to synsmænd, tiendejerens repræsentant skovrider D. Drejer, Skrald skov, sognepræst Haugsted samt herr Gårdejer Jens Rasmussen af Karlby og Lærer N. O. Nielsens hustru, Inger født Kjeldsen, ligeledes af Karlby. Disse sidstes valg forventes approberet af stiftsøvrigheden, hvorom meddelelse senere vil blive tilført protokollen. Tilføjelse: "Disse sidstes valg er under den 14. november 1910 approberet af Århus Stiftsøvrighed; valget er allerede den 24. oktober påbudt sognerådet, men er først foretaget den 7. november".

Afskaffelse af tiende-afgifterne Afskaffelsen af tiende-afgifterne skulle foregå på den måde, at en gårdmand skulle indbetale 18 gange den hidtidige tiende-afgift og staten betale 7 gange beløbet, således at den samlede afløsningssum blev på 25 gange det hidtidige beløb. Hvis gårdejeren ikke var i stand til at betale beløbet, blev han hvert halve år opkrævet

13


Karlby Kirke

2,25% af summen. Af de 4,5% ansås de 2% for renter. Beløbet blev opkrævet sammen med amtsstueskatten, og opkrævningen slutter først, da amtsstueskatten ophæves. Det sker vistnok omkring 1970. Af protokollen fra mødet fremgår det, at Rosenholm skal afholde alle udgifter frem til den 31/12 1910, herunder udgiften til synsforretning.

S

elve afleveringsforretningen foretages således:

"Det for Krogsbæk Kirke (med ny og gammel Kirkegaard) nedsatte Tilsyn overtager fra 1 ste Januar 1911 at regne Krogsbæk Kirke med tilhørende Kirkegaard, Inventar og Arkiv til Selveje efter de herom givne Anordninger på de ved Kommissionsforretningerne fastsatte Vilkaar, nemlig: Til Kirkens fremtidige Vedligeholdelse og Drift henlægges af Afløsningssummen for Kirketiende: I. Til særlig Vedligeholdelse og Drift 7.675 Kr II. Til bestaaende Arbejder ved Kirken 660 Kr. III. Til en Hovedreparation kr. 2.475 Kr. I alt Kr. 10.810,00

Sidste punkt i protokollen lyder således: "Den hidtidige Kirketiendeejer, Besidderen af Stamhuset Rosenholm, afstår alle Rettigheder til Kirkens Indtægter fra 1.ste Januar 1911 at regne og er ligeledes fra samme Dag løst fra samtlige en Tiendeejers Forpligtigelser overfor Kirken, saa at alle fremtidige Udgifter og Reklamationer Kirken vedrørende er ham uvedkommende. Saaledes vedtaget og tilført Kirkens Protokol“.

14

Karlbyborgerne vil igen give til kirken 1920 er et år, hvor der igen sker skelsættende ting. Et længe savnet ligkapel bliver bygget for indsamlede midler. Det er også i dette år, der bliver installeret en ny kakkelovn. Kirken får også et nyt stykke inventar, idet arbejdsmand Jens Sofus Rasmussen skænker det skib, der stadig pryder kirken. I forbindelse med restaureringen i 1925 henvendte menighedsrådet sig til borgerne, idet menighedsrådet gerne ville have et orgel. Da der ikke var midler til det i kirkekassen, blev det derfor foreslået, at man skulle prøve med endnu en indsamling. I arkivet er der en liste over mere end 100 bidragydere, der har betalt mellem 10 kr. og 500 kr. til formålet. Man tegnede sig altså for et beløb, som blev opkrævet over fire halvårlige terminer, idet der på grundlag af tegningslisten blev optaget et lån i Hornslet sogn sparekasse. I det endelige regnskab for lånets betaling, er der kommet et lille overskud. Den 27/12 1929 bliver den syvarmede lysestage købt for disse penge. Den 1/10 1956 har graver Laurids Pedersen 25 års jubilæum og i den anledning skænker han en ny alterkalk til kirken. I 1958 syer Ingeborg Rasmussen, "Glavindsminde" en ny alterdug, der bliver lagt på en aften under medvirken af menighedsrådet, Ingeborg Rasmussen og Anna Marie Greve, som har hjulpet med at tilrettelægge den. Da Jens Chr. Vestergaard dør den 23/11 1960, har han i et testamente bestemt, at Karlby kirke skal have 5.000 kr.


100 års jubilæum

Efter mange tovtrækkerier med kirkeministeriet og andre myndigheder, bliver beløbet brugt til, at der den 14/3 1965 kan indvies et nyt alterbillede.

Som sidste skud på stammen over borgernes omsorg for deres kirke har Ulla Nielsen, "Nørregåden" og Elise Jensen "Skovly" tegnet og kniplet en ny alterdug. Den blev lagt på ved en gudstjeneste i 2001.

I forbindelse med den seneste kirkerestaurering har en anonym person givet en sum penge, således at kirken nu er belyst om aftenen.

Fra bænken ved kirkeorglet kan organist Minna Krogsbæk Jensen afvente et tegn

15


Karlby Kirke

Kirkens restaureringer Igennem de 100 år er der selvfølgelig foretaget mange reparationsarbejder. Taget er lagt om nogle gange, og der er også i 1950 erne foretaget en større vedligeholdelse. Men den er der ingen beskrivelse af.

Restaureringen i 1925 Som det fremgår af den tidligere omtalte erklæring fra 1909 om kirkens tilstand, så må man sige, at menighedsrådet har været meget tålmodigt, når de ikke har iværksat noget, før de i l923 anmoder om at få kirken restaureret. Når sådan en sag starter, så bliver den sendt til den kgl. Bygningsinspektør, og han har den 14. maj 1923 fremsat en lang erklæring om kirkens ringhed.

K

gl. Bygningsinspektør Ejner Packnes, Aalborg indleder erklæringen med følgende salut: "Karlby Kirke er en i alle Maader ussel Kirkebygning, som man har opført paa den nedbrudte Krogsbæk Kirkes gamle Granitsokkel, der er det eneste værdifulde ved Bygningen. Hele denne Byggesag er et udmærket Eksempel paa de fortvivlede Forhold, der altid før eller senere opstaar, naar der til Ledelsen af Kirkens Opførelse anvendes ikke uddannede Arkitekter“.

Herefter kommer der en teknisk udredning om, hvilke ting der nødvendigvis skal udbedres ved en kommende restaurering. I maj l924 udarbejder arkitekt I. P. Jensen Wærum, Randers et forslag til løsning af problemerne. Det indeholder udskiftning af de gamle runde vinduer og lukning af vinduerne i koret.

16

Der er også en længere redegørelse for udbedringen af murværket. Endelig vedlægger arkitekten et overslag over omkostningerne, som beløber sig til 12.524 kr. Der har været en del korrespondance, som jeg ikke kan se, men i august l924 har kirkeministeriet afslået at yde statstilskud til restaureringen. Der går så et helt år, inden der den 29. maj l925 bliver indgået en byggekontrakt mellem murermester K. M. Madsen og tømrermester M. Madsen, begge Hornslet, om at gennemfører murer- og tømrerarbejdet ved for 8.800 kr. Regnskabet viser, at den samlede udgift bliver 14.906,74 kr., som bliver finansieret ved statstilskud på 6.000 kr., frigivelse fra stiftsmidlerne 3.658,28 kr., salg af gamle vinduer 150 kr. samt lån i stiftsmidlerne 4.200,00 kr. Der blev således et underskud på 898,46 kr., som blev opkrævet over kirkeskatten. Kirken var lukket i ca et halvt år, og genindvielsen skete den 13. december l925. I forbindelse med genindvielsen har biskoppen den 27. november sendt en længere skrivelse gennem "Deres højærværdighed Provsten" om, hvorledes programmet for en sådan indvielse bør være samt om, hvilke personer der bør indbydes til sådan en højtidelighed. Jeg har ikke fundet noget referat fra genindvielsen. I forbindelse med restaureringsprojektet har Elektricitetsselskabet Arke givet et tilbud på installering af elektricitet, men udgiften indgår ikke i restaurerings regnskabet, så hvornår det er sket kan jeg ikke se.


100 års jubilæum

Restaureringen 1998/99 I mere end 10 år havde der været talt om en restaurering af Karlby kirke. Men fra provstiudvalget blev der holdt igen, idet der ikke var plads til så stor en udskrivning i ligningsområdet (Rosenholm kommune). Men efter at menighedsrådet rigtigt lagde sig i selen og fik inddraget arkitekt Hans Grøn, Ebeltoft, kom der gang i sagen.

V

ed estaureringen blev der ikke ændret noget ved kirkens udvendige side. Men det stod klart, at efter så mange års brug, hvor der kun var foretaget den nødvendige vedligeholdelse, var der behov for en grundig undersøgelse af hele bygningen og dens inventar og installationer. Opmålingen af bygningen afslørede endnu en fejl, som stammede helt tilbage fra byggeriet for 100 år siden. Nemlig at taget faktisk lå uforankret ovenpå murerne. Murerne var derfor ved at glide fra hinanden, således at afstanden var større lige under taget end nede ved soklen. Det blev en ret kostbar affære at få murerne fastspændt og forankret, således at bygningen nu er sikret fremover. Det tog således også næsten 100 år at få kirken gjort helt færdig (hvis man da ikke senere finder nye fejl). Det vil føre for vidt her at beskrive alle de bygningsdele, der blev gennemgået og istandsat.

Derfor vil jeg nøjes med at nævne de mest markante ting, som blev foretaget inde i kirken. Orgelpulpituret blev udvidet, idet der allerede er planer om at få et nyt orgel. Men det varer nok nogen tid, inden det bliver økonomisk muligt. Menighedsrådet bestemte dog, at da man nu var i gang, så måtte det være rigtigt at forberede denne mulighed. Den mest iøjnefaldende ændring er nok den nye farvesætning af kirkerummet og dets inventar Altertavlen blev forsynet med sidefelter, der er lavet som tekstfelter med forskellige afstemte farver. Fra at være et mørkt og lidt trykket rum, fremstår kirkerummet nu som lyst og venligt. Et sted, hvor man føler, det er rart at være. En sådan omgang var også en bekostelig affære. Inden alt var i orden kom regningen til at lyde på ca. 3.600.000 kr.

Kirken blev genåbnet ved en festgudstjeneste den 11/7 1999, hvor biskop Kjeld Holm prædikede. Efter gudstjenesten, var der sammenkomst i Karlby forsamlingshus for alle interesserede. Der blev udtrykt pæne ønsker for kirkens fremtid, og man håbede, at der ville gå mange år før det igen bliver nødvendigt med en hovedistandsættelse.

17


Karlby Kirke

Provstiudvalget afleverede denne hilsen til Karlby kirke den 11/7 1999 På provstiudvalgets vegne vil jeg ønske tillykke med den nyrestaurerede kirke, og vi håber nu, at den kan danne rammen om et givtigt virke, hvor sognets beboere kan samles i sorg og glæde, og føle, at der her er en samhørighed til stede, der kan tages med hjem og berige jeres dagligdag, og dermed virkelig gøre kirken til en fælles sag. I 850 år har der været en kirke i dette sogn, den første lå, så de fleste måtte afsted i vogn, så for 100 år siden tog Karlby-folkene affære, deres kirke skulle nu tæt ved deres boliger være, én havde jorden, andre samlede de fornødne penge ind, med sokkelsten fra Krogsbæk, blev kirken så flyttet ind. Som alt andet, bliver kirken slidt - og den ældes, og den har, med alle andre huse, det til fælles, at hvis ikke den bliver passet og holdt vedlige, så vil antallet af mangler og dårligdomme stige, inden det bliver for slemt, må noget sættes igang, ellers vil både bygningen og dens virke gå i svang. Menighedsrådet mente, at nu var det ved tiden, for sidste restaurering var sket for længe siden, så derfor tog de for alvor arbejdstøjet på, fik stillet rammerne op, så arbejdet igang kunne gå, håndværkere skulle hyres og mange beslutninger skulle ske, for at vi nu i dag det endelige resultat kan se. Mange forskellige folk har her gjort deres bedste, for at det endelige resultat skulle tilfredsstille de fleste, alle I, der har været med, I kan godt rette jer op, for jeg synes, at det opnåede resultat er helt i top, til igangsætterne, til lykke med at I nåede jeres mål, skal vi ikke hylde menighedsrådet ved at sige skål.

18


100 års jubilæum

Om at være præst på landet - og i byen år 2002 af sognepræst Annelise Hørning Hansen Der er sagt og skrevet mange vittigheder om præster og præsters funktion. En af dem er den med den lille dreng, der sammen med far og mor er på vej hjem fra kirke juleaften. Undervejs spørger han: Hvor gemmer de nu præsten henne til næste jul?

S

ådan håber jeg ikke, der er nogen der spørger hverken i Mygind, Krogsbæk eller Skørring sogne, for så ville jeg bestemt ikke have passet mit embede særlig godt. En af præstens opgaver er, efter min mening, netop at gøre sig synlig i de sogne, hvor hun har sin gang. At en betragtelig del af præstens arbejde foregår på hendes kontor, er så en anden sag, foruden den berømte time om søndagen i kirken. Forhenværende borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen, som er en meget benyttet foredragsholder, der også af og til prædiker i kirker, fortalte mig under kaffen i forbindelse med et møde, vi havde i Skørring Forsamlingshus her i foråret, at han havde fået mere respekt for præsters arbejde. Han havde ikke forestillet sig, at det tog så lang tid at forberede en prædiken.

Når jeg i anledning af Karlby kirkes 100 års jubilæum skal skrive lidt om, hvordan det er at være præst i vore tre sogne i dag, så adskiller det sig naturligvis i mange henseender fra dengang, man valgte at rive kirken i Krogsbæk ned og opføre en ny i Karlby i pastor Holger Køsters dage. Befolkningens sammensætning var anderledes. Det var en udpræget landbefolkning med mange unge mennesker ansat på gårdene. Levevilkårene var anderledes og folks forventninger til præsten var nok også anderledes. Men det helt grundlæggende, det som præsten dengang var og i dag er sat til at forkynde, nemlig Evangeliet; det er det samme. Så selv om meget er anderledes, er kontinuiteten bevaret, og det har jeg det rigtig godt med. Faktisk ser jeg det som et privilegium at være præst her på stedet. Man kommer tæt på folk, ikke mindst i forbindelse med kirkelige handlinger, og den menneskelige kontakt som følger heraf, ser jeg som en stor berigelse. Og det er ikke noget offer fra præstens side, når en samtale kan trække ud. Det er vigtigt at tage sig den nødvendige tid til at sætte sig ind i den enkeltes situation; mennesker er jo vidt forskellige, også i vore små sogne, og enhver har krav på, i præsten at møde et menneske med både tid og indfølingsevne. Ikke mindst i livets grænsesituationer omkring fødsel og død. Ud over gudstjenesterne som det absolutte omdrejningspunkt følger der mange spæn-

19


Karlby Kirke

dende opgaver med præstearbejdet. Det er dejligt at møde børnehave- og dagplejebørnene, og man glæder sig hver gang der bliver ringet fra skolen, at der er en klasse, som gerne vil hen i kirken; om man vil komme og fortælle. Ja, naturligvis vil man det! Og ind under jul har vi efterhånden fået faste traditioner med skole og børnehus. Arbejdet med konfirmanderne rummer altid en spændende udfordring; får de nu også det udbytte af det, der foregår, som man håber på? De er lige så forskellige som mennesker i øvrigt, og motivationen kan svinge fra den dybt engagerede holdning og til den, at man egentlig ligeså gerne ville have fri. Det er også en stor glæde at blive kontaktet af skoleelever eller gamle konfirmander, der gerne vil rådføre sig med én i forbindelse med udarbejdelse af en opgave, de er gået i gang med. Og sidst, men ikke mindst er kontakten med de ældre til stor berigelse for præsten. Det gælder ved møderne i præstegården, hvor naturligvis også yngre er velkomne; det gælder ved møder andre steder; ved gudstjenesterne på Rosengården, som med god hjælp fra stedets ansatte er blevet en oplevelse, man ser hen til; og det gælder husbesøgene, måske i forbindelse med en fødselsdag. I dag er stillingen i Mygind-Krogsbæk-Skørring vurderet til kvote 50%, og som de fleste ved, ligger de andre 50% af mit arbejde i Randers, hvor jeg er korshærspræst. Det er et anderledes arbejde, og dog er der mange ligheder. Også dér holdes gudstjenester og sammenkomster; der holdes andagter, og vi mødes i bøn og samtale. De mennesker jeg møder dér, er mennesker som du og jeg, men mange af dem er helt anderledes belastede. De har mødt så mange skuffelser og haft så mange nederlag i deres liv, at de kan være ude af stand til at fungere i samfundet. Men her er det vigtigt at huske på, at hvert eneste menneske har værdi, og ofte er det

20

netop gode og følsomme mennesker, der falder i og får misbrugsproblemer. Derfor har også de krav på, at man lytter til dem og behandler dem med respekt. Kombinationen af de to arbejdsområder volder mig ikke problemer. Faktisk tror jeg, det er sundt at møde de mennesker, jeg møder i Randers. Men at arbejdet dér vil præge min holdning og min forkyndelse, kan jeg ikke udelukke, det håber jeg så, at folk her i sognene kan leve med. Og vekselvirkningen, mellem de, til tider, noget tunge problemer i Randers og de hjemlige gøremål i sognene her, giver en ganske god balance. Arbejdet her sammen med vort velfungerende menighedsråd og vore gode ansatte omkring kirkerne er med til at give inspiration i det samlede arbejde. At den jubilerende Karlby kirke stadig ligger i Krogsbæk sogn leder tanken hen på den gamle kirkegård ude i Krogsbæk. I mange år efter kirkens flytning til Karlby var den ugleset, man betragtede den som et uhyggeligt sted, som endog husede spøgelser. Sådan er det heldigvis ikke i dag. For også der har vi skabt en tradition, som bakkes godt op fra alle sider. Det er vores årlige friluftsgudstjeneste sidst i juli måned, hvor folk fra vore sogne møder efterkommere af dem, der ligger begravet på den gamle kirkegård, og som i flere tilfælde har kørt langt for at være sammen med os på denne aften. I Karlbys dejlige, nyrestaurerede kirke forenes fortid og nutid. På den gamle kirkes grundsten ligger den solidt forankret, og indenfor dens mure finder man at døbefont, prædikestol og alterskranke har gjort turen med fra Krogsbæk. Måtte Karlby kirke blive flittigt brugt, også i årene der kommer, som samlingssted for ordets forkyndelse, sakramenternes forvaltning og som huset hvor man mødes ved livets højdepunkter i såvel glæde som sorg.

Hjertelig tillykke med de 100 år.


100 års jubilæum

Folkekirkens fremtid Af Biskop Kjeld Holm

I de mere end 30 år jeg har været optaget af den folkekirkelige debat, har jeg som oftest registreret en ret så stor stilhed. Kirken har levet et relativt stilfærdigt liv, uden for mediernes skarpe lys. Men sådan har det ikke været de senere år. Nu diskuteres der på livet løs, og det ikke kun blandt ”de særligt interesserede”, de kirkevante, præster og menighedsrådsmedlemmer. Folkekirken er også blevet godt ”stof” i medierne. På den måde er der virkelig liv i kirken. Der er flere årsager til dette. Det skyldes naturligvis, at vi lever i et mediesamfund, at det er blevet udelt vanskeligere at leve skjult. Det skyldes også en anfægtelse af det selvfølgelige. Mennesker af i dag tager ikke noget for givet, intet for selvfølgeligt. En rodfæstet institution som Den danske Folkekirke anfægtes derfor også. Det hænger igen sammen med det ofte omtalte ”traditionstab”, hvor en elementær viden om den kristne tro er forsvundet. Er det overhovedet nødvendigt, at vi har folkekirken, spørger nogle! Er den ikke blot et trossamfund på linie med alle de andre trossamfund, der er blevet mere og mere synlige indenfor de senere år i og med, at markante ”fremmede” religioner har slået rod i det danske samfund som følge af indvandring. Men også på baggrund af den inspiration mange danskere har modtaget fra f.eks. østens mystiske og alternative religiøse udtryksformer? Ville det ikke være en ide at skille stat og kirke ad, således som man for nylig har gjort det i Sverige? Alt det hænger sammen med, at vort samfund fundamentalt har ændret karakter gennem de sidste menneskealdre. Jeg føler mig ikke særlig gammel, men jeg har svært ved ganske at genkende f.eks. Karlby

og Skørring som den barndoms ferieegn, jeg elskede som dreng, når jeg og mine forældre var på nogle dages ophold på Skørring mejeri. Der var noget magisk ved egnen i min bevidsthed. Den lå så langt fra Sønderjylland, hvor jeg havde min opvækst. Så det var i høj grad fascinationen ved at være ”langt væk”. Når vi kørte til Skørring, skulle vi igennem Århus, en virkelig storby med sporvogne og Zoologisk Have. Vi kørte ad Ringgaden, der var en trafikal sensation, over Ringgadebroen, forbi det smukke universitet, igennem Hornslet, der også forekom mig stor. Gennem Karlby, og så kunne vi se Skørring og ane mejeriet. Vi genkendte husene fra året i forvejen, landskabet; der var ikke noget forandret. Og der stod så Graversen og Nanna uden for mejeriet og bød velkommen, og de kønne tvillingepiger, der som de første vakte en slags forelskelse i mit drengesind. Som sagt – det var genkendelse. Da jeg som biskop vendte tilbage til egnen, kunne jeg nok kende den igen. Og så alligevel ikke! Det var ikke længere et bondesamfund, selv om der stadig var gårde, og den menighedsrådsformand fra pastoratet, jeg fik mest med at gøre under forhandlinger om den fremtidige præstelige betjening, var universitetslektor! Hjem og arbejde var for mange mennesker blevet adskilt. Små butikker var væk. Verden var forandret. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke folkekirken lod som ingenting. Om den levede videre, som om det gamle samfund stadig eksisterede! Den fornemmelse har man indimellem, og det bliver desvær-re let til ”en venden verden ryggen”! Kirken – og slet ikke en folkekirke – kan imidlertid ikke lade, som om intet er hændt! Jeg plejer at udtrykke mig på den måde, at vi ikke skal være kirke på nutidens betingelser, hvilket

21


Karlby Kirke

vil sige løbe efter den første den bedste modebevægelse, eller hvad nu netop tidsånden udskriger som det mest væsentlige. Men vi skal være kirke på nutidens vilkår! Vi skal formidle kristendom på en sådan måde, at det føles meningsfuldt for moderne mennesker. Det betyder indholdsmæssigt, at vi i dag er kirke på dialogens vilkår. Mennesker af i dag oplever ikke længere kirken som et trosmonopol. Der er andre muligheder, og folk er villige til at satse og afprøve de forskellige muligheder, der byder sig til, også på det religiøse supermarked. Det må man tage alvorligt. Man må bevæge sig ind i en samtale, både med de andre religioner, der er i vort land, og med de øvrige livsholdninger som nu til dags faldbydes. Men det betyder også, at vi må overveje, hvordan vi forholder os til det, man sådan lidt teknisk betegner som kirkens struktur. Anderledes sagt, kan vi her i stiftet fastholde et normalt gudstjenesteliv i 360 kirker, når befolkningsgrundlaget for mange af dem nærved og næsten er forsvundet, og det kan være vanskeligt overhovedet at samle folk til en søndagsgudstjeneste? Spørgsmålet lader sig ikke enkelt besvare. For det første handler det først og fremmest om, hvad sognets beboere selv vil. Hverken biskop, provst eller kirkeminister kan bestemme, at en kirke skal lukkes. Den eneste magtmulighed, f.eks. undertegnede har, er i forbindelse med et præstestillingsskift regulært at nedlægge et embede og flytte det til et hårdt belastet bysogn. Men også her skal man være varsom. Ingen kan have en interesse i at lade det sidste folkelige samlingssted i et lokalområde forsvinde. For det andet skal man naturligvis værne om det kirkelige nærdemokrati. Det eneste nære, der er tilbage i vort samfund, men det betyder altså heller ikke, at man skal gå rundt og stemme dørklokker for overhovedet at få medlemmer nok af et menighedsråd. Så bliver demokrati nemlig til en karikatur af sig selv. På den anden side kan det heller ikke nytte noget, at man blot fastholder den sognemæs-

22

sige identitet og ikke vil vide af den fordel, det er at kunne eksistere i større sammenhænge med bedre udnyttelse af såvel økonomiske som menneskelige ressourcer. Jeg vil gerne bruge det genoprettede sognepræsteembede i Mygind, Skørring, Krogsbæk som et eksempel på, hvordan man kan brede et præstearbejde ud, så det virker i en større sammenhæng og til gavn for flere. Vi gjorde det til en kombinationsstilling med korshærspræsteopgaven i Randers. Uden at følge dette ”dobbelte” præstearbejde i hverdagen, er det mit indtryk, at netop kombinationen har været til gavn og glæde både for sognene og korshæren. Jeg tror, det bliver nødvendigt i de kommende år med lignende konstruktioner. Det gælder ikke bare præstens arbejde, men også menighedsrådenes. Det er rigtigt med pastoratsråd i de mindre samfund, sådan som man for længst har gjort det i Mygind, Skørring og Krogsbæk. Men det er lige så vigtigt, at man viser sig åben for konkrete samarbejdsformer, der når ud over pastoratsgrænserne og eventuelt omfatter hele provstiet. Det uforlignelige skole-kirke samarbejde i Ebeltoft-Rønde-Rosenhom Provsti er et glimrende eksempel på, hvor vellykket et sådant tværsognemæssigt samarbejde kan fungere. Også økonomisk må man tænke i den retning. Om ikke andet, så fordi den kirkelige pengerigelighed er en saga blot. Der er ikke noget til hinder for, at man, hvad angår det øvrige kirkelige personale også kan tænke i tværsognemæssige samarbejdsformer. Min vision for Den danske Folkekirke er derfor, at man i så vid udstrækning som mulig kan bevare de små sogne eller pastorater, men at disse indgår i forpligtende samarbejdsforhold med andre sogne og pastorater. Alternativet er at insistere på sin isolation, men det vil på lang sigt netop betyde undergangen for mange små sogne. Tradition og fornyelse hedder det ofte, og det er nu heller ingen dårlig overskrift, heller ikke for kirken i Danmark.


100 års jubilæum

Menighedsrådets arbejde Igennem alle 100 år har der været kvinder og mænd fra sognet, som har været valgt til at varetage kirkens interesser. Hvor mange der har været valgt i årenes løb, ved jeg ikke, men i stedet for at forsøge at lave en navneliste (og risikere at glemme nogle), så vil jeg beskrive, hvad rådets vigtigste opgaver er, og igennem nogle få markante sager illustrere, hvad menighedsrådsmedlemmer kan blive udsat for at skulle tage stilling til.

M

enighedsrådet har ansvaret for at ansætte de personer, der er nødvendige for kirkens daglige drift. Det skal samtidig holde øje med, at kirkens bygninger, kirkegårde og præstegård er i forsvarlig stand. Menighedsrådet skal sammen med stedets præst være med til at skabe mulighed for, at kirkelivet kan trives. Menighedsrådets sammensætning vil således til enhver tid være afgørende for, hvor gode trivselsmuligheder der etableres for sognets beboere. For at illustrere hvor forskellige sager, der kan være på dagsordenen, har jeg fundet tre frem, som viser, at det måske ikke altid er lige let at sidde i menighedsrådet. En sag fra l923 har ganske givet medført mange diskussioner, også ved kaffebordene rundt om i sognet. Årsagen var, at kirkeklokken i Karlby kirke var mindre og derfor havde en dårligere klang, end den der hang i klokkestabelen ved Krogsbæk nedlagte kirke. Med stemmerne 6 for og 1 imod vedtog menighedsrådet at søge kirkeministeriet om tilladelse til at bytte de 2 klokker om. Den gamle klokke er, ifølge påskriften på den, skænket af Holger Rosenkrantz (den lærde Holger) og hans hustru Sofie Brahe omkring

1660. I 1788 er den istandsat af den daværende stamherre på Rosenholm. Striden gik på, om det ikke var rigtigere at have den bedste klokke, der hvor der blev holdt gudstjeneste - i stedet for ude på ødekirkegården. Borgerne i Fårup strittede imod, men sagen endte i kirkeministeriet I brev af 28. marts 1923 fra Aarhus Bispeembede bliver sagen trukket op.

Da alle beboere i Fårup, med en enkelt undtagelse, har erhvervet sig begravelsesret i den nærliggende Skørring kirkegård, og de ligeledes alle på enkelte nær aldrig benytter kirken i Karlby til de almindelige helligdags gudstjenester, men i stedet søger til Skørring, der kun ligger en 23 km væk fra Fårup by, og hvorfra også den daglige ringning kan høres i Fårup, er en fremtidig ringning fra Krogsbæk gamle kirkegård overflødig. Det er ligeledes oplyst, at kirkeklokken ikke har været anvendt til begravelse siden 1913. Brevet slutter med, at da et flertal i menighedsrådet indstiller, at klokken flyttes, godkendes det, at klokken flyttes til Karlby, så den igen får mæle.

Nogen tid senere revner klokken i Mygind kirke, og da beslutter man endnu et klokkeskifte, nemlig mellem Krogsbæk ødekirkegård og Mygind kirke. Så når vi nu ved frilufts gudstjenesterne oplever den meget forsigtige klokkelyd, så er det altså fordi et tidligere menighedsråd gik ind for genbrug. En anden sag var, da Karlby kirke i 1961 havde arvet 5.000 kr. Menighedsrådet bestemte, at beløbet skulle bruges til en ny altertavle til afløsning for trækorset.

23


Karlby Kirke

Menighedsrådet var kommet i forbindelse med maler Niels Lindberg i Nr. Broby, som havde udført opgaver til andre kirker, og man kunne godt lide de ting, man havde set fra hans hånd. I 1962 ansøger man så stiftet om tilladelse til at gennemføre projektet og samtidig få tilladelse til at anvende arven til formålet. Det er den sag i menighedsrådets arkiv, der indeholder de fleste breve. Kirkeværgen har skrevet mere en 30 breve til kunstneren og myndighederne. En del forskellige instanser skulle udtale sig. Blandt andet den kongelige bygningsinspektør. Han finder, at den foreslåede træramme ikke var god nok, så måtte der laves en ny tegning. Hele historien ender med, at kirkeministeriet den 10. juni l964 meddeler, at udvalget til bedømmelse af altertavleskitser ikke kan godkende det foreliggende forslag. Menighedsrådet lod sig imidlertid ikke afskrække heraf, men brugte de demokratiske spilleregler ved at henvende sig direkte til daværende kirkeminister Bodil Koch. Og det var effektivt. Allerede den 11. september 1964 kommer der et nyt brev fra kirkeministeriet, der siger, at når menighedsrådet nu så gerne vil have denne løsning, vil ministeriet ikke modsætte sig det. Herefter gik arbejdet i gang, og den nye altertavle blev indviet den 14. marts 1965. Samme år, nemlig den 15. juni, starter menighedsrådet en gammel sag op igen. I synsprotokollen er den 31. maj 1950 for første gang omtalt nedrivning af våbenhuset på den gamle kirkegård. Provstiudvalget giver her menighedsrådet lov til at søge ministeriet om tilladelse hertil, men det sker ikke dengang. Nu er situationen den, at huset trænger til en større istandsættelse, og samtidig er der begyndende hærværk på stedet. Allerede den 27. august 1965 forligger der svar fra kirkeministeriet, som mener, at huset kan sættes i stand for små omkostninger, og hvis man sætter en forsvarlig lås på døren, sker der nok ikke mere hærværk.

24

Den 28. september 1965 kommer der også et brev fra nationalmuseet, som varmt anbefaler, at våbenhuset bevares. Den går menighedsrådet og tygger lidt på, dog uden at de vil købe ideen. I 1967 starter de så igen, men denne gang inviterer de kirkeministeren til at komme og se på forholdene. Nu hedder kirkeministeren så Orla Møller, og efter hans besøg skriver kirkeministeriet, "at ministeriet ikke finder at burde modsætte sig ønsket om, at der foretages nedrivning af det omhandlede våbenhus“. I øvrigt bekymrede det menighedsrådet, hvad det nu kunne koste at få huset nedrevet og fjernet. En fik så en lys idé. Nemlig at spørge den gamle by i Århus om de ikke kunne bruge de gamle mursten. De blev taknemmelig for tilbuddet, så de ryddede og rengjorde tomten ganske gratis for at få stenene. Der har selvfølgelig i tidens løb været mange andre spændende sager, hvor menighedsrådet er blevet udfordret, og hvor det har været afgørende, at der har været en samling handlekraftige medlemmer, der har haft mod til at varetage kirkens interesser. At det også kan være et tidskrævende job, har især de menighedsråd, der har været med til kirkerestaureringer, bygning af præstegård og lignende måttet erkende, for så er det nødvendigt med mange møder.


100 års jubilæum

Kirkelivet En anden side af sagen er jo den aktivitet, der igennem årene har været omkring Karlby kirke. For alle sognets borgere er det jo stedet, hvor de har ærinde. I de 100 år, der er gået, har det sikkert skiftet meget, hvor stor tiltrækningskraft, kirken har haft. For mange ting spiller ind. Det kan være modeluner eller præstens popularitet og lignende forhold, som er afgørende for tilslutningen. I mange år var det således, at man anså det for at være en selvfølge, at der var mindst ét medlem fra hver husstand, der mødte op til gudstjeneste. Ligeledes var det også således, at man dagen før skulle melde til præsten, hvis man ønskede at komme til alters. Jeg husker fra min barndom i Hornslet, at da kunne man finde på at fundere over, hvad den mand, der nu var til alters, havde foretaget sig, som det var nødvendigt for ham at få syndsforladelse for. Når man begynder at tænke på, hvor mange barnedåb, vielser og begravelser, der har været gennem de 100 år, så er det nemt at se, hvor stort behovet er for, at der ligger en kirke i hvert sogn. Det er ikke alene selve begivenheden, der har værdi, men også den mulighed, der er for at folk kan mødes og få et forhold til kirken. Det betyder både noget for det enkelte menneske - og for sammenholdet blandt sognets beboere. De sognemøder, vi kender nu, har nok haft en lidt anden udformning i tidligere tider. Men der er ingen tvivl om, at de aktiviteter, der er sket - og sker - i forbindelse med kirken, f.eks. på præstens eller menighedsrådets initiativ, har en stor betydning for dagliglivet omkring kirken.

25


Karlby Kirke

Karlby kirke gennem 100 år 1902

Den 6. juli indvies den nye kirke.

1905

Der er anskaffet en lysekrone, 4 lampetter samt lyseholdere til stolestaderne.

1908

Provstesyn fastslår, at Krogsbæk kirkegård skal bevares i 45 år.

1911

Kirken frigøres fra Rosenholm

1920

Der indsættes en ny kakkelovn. Beboerne samler ind, og et kapel bygges. Arbejdsmand Jens Sofus Rasmussen skænker skibet.

1923

Klokken fra Krogsbæk kommer til Karlby. 14. marts - Kgl. Bygningsinspektør er kritisk overfor kirkens tilstand.

1925

Kirken restaureres og genåbnes den 27. november

1946

Kirkegårdsdiget og vejen omkring kirken ændres

1947

Kirkens parkeringsplads bliver solgt (- i dag vognmand Hitz’s garager)

1950

Første omtale om nedrivning af våbenhuset på den gamle kirkegård. Menighedsrådet giver tilladelse til at opsætte en flagstang hvis borgerne selv vil betale.

1952

50 års jubilæum.

1956

Synsprotokollen taler igen om at nedrive våbenhuset ved Krogsbæk kirke. Den 1. oktober - Graver Laurids Pedersen og hustru har 25 års jubilæum og skænker en Sølv-alterkande.

1958

Ingeborg Rasmussen (tidl. Glavindsminde) har syet - og skænker - en ny alterdug.

1961

Der etableres nyt varmeanlæg til 23.830 kroner.

1965

Den nye altertavle indvies den 14. marts Ansøgning om nedrivning af våbenhuset i Krogsbæk afsendes.

1968

Våbenhuset i Krogsbæk nedrives. Taget på Karlby kirke repareres.

1975

Klokkestabelen på den gamle kirkegård fornyes.

1977

75 års jubilæum.

1978

Der bygges nyt toilet- og redskabsrum.

1995

Den 13. september - den hidtidige lejede parkeringsplads købes og færdiggøres.

1999

Kirken restaureres og genåbnes den 11. juli.

2001

Ny alterdug - tilrettelagt og syet af Ulla Nielsen og Elise Jensen - lægges på.

26


100 års jubilæum

27


Der er en god grund Borgerne manglede en grund til en kirke Karlby havde en grund til en kirke Det er i grunden en god grund til Karlby kirke

Karlby kirke - Jubilæumsskrift  

100-års jubilæumsskrift for Karlby kirke udgivet af Mygind - Krogsbæk - Skørring menighedsråd i 2002

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you