1 minute read

De Danske Bilimportører

Af adm. direktør Mads Rørvig

Hvilke ønsker har du / jeres organisation til Danmarks transportminister for 2023?

Advertisement

Transportsektoren udgør ca. 30 procent af Danmarks CO2-udledning, og vi er ved at have teknologien til at få det ned på et rundt nul over de kommende årtier. Men hvis vi skal nå så langt, så skal infrastrukturen følge med. Derfor skal der fuldt fokus på etablering af ladestandere som det første.

Hvilke veje er de mest sikre og effektive, når det gælder den grønne omstillingen indenfor jeres brancheorganisations medlemmer?

Afgifterne spiller en nøglerolle, og de skal gerne være lave på nulemissionsbiler. Derudover kan man overveje at udvide miljøzonerne, så der bliver større incitament til at skifte gammel teknologi ud med ny.

Hvordan tror du eftermarkedet vil udvikle sig, når elbilerne bliver dominerende?

Det stiller først om fremmest krav til, at medarbejderne har de rette kompetencer til at servicerer en elbil fremfor det man måske har været vant til de sidste mange år. Når vi i forvejen har mangel på arbejdskraft i branchen, vil det for alvor blive en udfordring at få de rette kompetencer i virksomhederne.

Der har været stor mangel på lærlinge og arbejdskraft i branchen, hvilke effektive løsninger ser du for at løse de udfordringer?

Der er desværre ingen quick-fixes på denne udfordring. Der skal investeres væsentlig mere i erhvervsuddannelserne så de er mere attraktive. Hvis vi for alvor skal kunne tiltrække fremtidens arbejdskraft i bilindustrien, skal vi også have de bedste uddannelser med det nyeste udstyr.

Den 107 år gamle Baker electric fra 1914 langs den røde løber

This article is from: