GEOFORUM 213 - April

Page 10

Data til håndtering af vand på land Borgerne oplever allerede nu konsekvenserne af de stigende vandmængder som følge af klimaændringer. For myndigheder indikerer det et behov for øgede investeringer til at forebygge skader i forbindelse med oversvømmelser. Det forudsætter adgang til gode og sammenhængende data på tværs af den offentlige sektor, hvis vi skal finde de kloge og holdbare løsninger. AF BRIAN ARREBORG HANSEN, SDFE

Danmark har i de senere år oplevet stigende mængder nedbør og mere intense regnskyl. Dette har medført store problemer med oversvøm­melser. Aktuelt står store dele af Jylland under vand. Dette sker ikke bare på grund af skybrud og stormflod, men også fordi det har regnet så længe, at jorden ikke kan indeholde mere vand og det terrænære grundvand mange steder står over terræn. Dertil kommer vandløb, som løber over deres bredder. Oversvømmelserne er til stor gene for den enkelte borger, når der pludselig står vand i kælderen. Dertil kommer store økonomiske konsekvenser for samfundet, når vigtig infra­ struktur står under vand. Fremtidens klima Det fremtidige klima vil forventeligt byde på stadig stigende nedbørsmængder og potentielt endnu flere problemer med oversvømmelser. Der vil i de kommende år skulle investeres store summer i klimatilpasning. I den forbindelse er viden om, hvor vandet samler sig i fremtiden, afgørende for at forebygge skader og undgå fejlinvesteringer. Det kalder på en samlet og let adgang til data om terræn, klima og vand. Ved at samle og kombinere disse data er det muligt at vurdere, hvordan klimaet påvirker mængden af vand i vores vandløb og dybden til det terrænnære grundvand. I kom­bination med viden om terrænet kan det give en idé om, hvor for eksempel stigende grundvand kan give problemer med oversvømmelse både nu og i frem­tiden. Et fælles moderne værktøj For at sikre adgang til relevant data er Regeringen, KL og Danske Regioner gået sammen om initia­ tivet ’Fælles data om terræn, klima og vand’.

10

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Arbejdet har vist, at der er et stort behov for at samle de data, der findes, og ikke mindst koor­ dinere de mange initiativer, der er i gang. Som led i initiativet udvikles et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), som stilles til rådighed for alle aktører i januar 2021. HIP samler og udstiller eksisterende spredte og nye data om terræn, klima og vand. Derudover udvikler og udstiller HIP nye landsdækkende modelberegninger for vandføring i vandløb, dybden til det terrænnære grundvand samt jordens vandindhold i både nutid og fremtid. Endelig vil HIP give adgang til modelberegninger (de såkaldte randbetingelser), som ekspertbrugere fx konsulenthuse kan anvende som input til selv at etablere endnu mere detaljerede lokale modeller, som der kan regnes videre på fx ifm. konkrete anlægsprojekter, hvor den nationale model er for grovkornet. Modelberegningerne De nye modelberegninger produceres med ’Den Nationale Vandressource Model’, der udvikles og driftes af ’De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland’ (GEUS). Modellen har tidligere primært været anvendt til modellering af det dybere grundvand. Derfor er modellen blevet opdateret for at sikre en bedre modellering af de terrænnære hydrologiske forhold. Opdateringen indebærer blandt andet en udbygning af vand­ løbsnetværket, der i den gamle model var en begrænsende faktor for korrekt modellering af terrænnært grundvand. Derudover produceres modelberegningerne som noget nyt i 100 meter grid og ikke i 500 meter grid som tidligere. Den højere opløsning gør det muligt >>


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
GEOFORUM 213 - April by Geoforum - Issuu