Klimarådets rapport

Mandag d. 9. marts 2020 fremlagde Klimarådet deres rapport: “Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. Den giver en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med den lovfæstede 70% reduktion i CO 2 -udledningen år 2030. Omstillingen kræver både hurtige implementeringer af de allerede kendte teknologier og en mere langsigtet, strategisk indsats, som vil blive markant for at nå målet. Indsatsen vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund og dermed også i geodata-branchen.

AF MIKKEL WENDELBOE TOFT

Behov for både kendte og nye elementer Der kan skimtes flere drivere for geodatabranchen i relation til anbefalingerne - dem kommer jeg tilbage til. Klimarådet anbefaler, at samfundet hurtigt begynder et implementeringsspor, der med alle de kendte elementer såsom flere elbiler, udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktionen, samt mere biogas og havvind kan nå en reduktion på 60%.

Samtidigt skal samfundet allerede nu begynde at planlægge og udvikle i forskellige spor for at finde

de udviklingselementer, der skal bringe reduktionen på 70% helt i mål. Udviklingssporet indebærer, at Danmark snarest udvikler strategi og teknologi for CO 2 -lagring, og at landbruget, transportsektoren og industrien bidrager med yderligere reduktioner. Målene er der, men midlerne er indtil nu ukendte. Klimarådet foreslår et delmål for reduktion på 50-54% i 2025.

Jordbrug - væsentlig bidragyder Et væsentligt virkemiddel i omstillingen bliver afgifter og fradrag, som beregnes på en såkaldt

drivhusgasafgift. I den mere jordnære ende bliver omstillinger i jordbruget regnet som en meget væsentlig bidragsyder. I forhold til delmålet i 2025 spiller udtagning af lavbundsjorde et vigtigt element, hvilket peger over på en re-allokering af landbrugsarealet.

Klimarådet anbefaler, at der oparbejdes ny viden om emissionsfaktorerne for de forskellige jordtyper og henviser specifikt til Den Danske Jordklassificering, som er forankret ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Måske kan dette give en renæssance for jordbundskortlægningen, som er en klassisk geodata-disciplin, men som godt kunne bruge en ekstra bevilling ift. nykortlægning og ajourføring ift. udbredelser og mægtigheder af tørvejorde, grundvandsspejl mm.

Rammer initiativer geodata-branchen? Hvordan vil Klimarådets initiativer i øvrigt ramme geodata-branchen? Det er selvfølgeligt umuligt at svare præcist på, men der kan udspille sig nogle scenarier, hvis man kigger lidt i krystalkuglen.

Man kunne forestille sig, udover fokus på jordbundskortlægningen, at discipliner som digital asset management og ledningsregistrering vil blive væsentlige kompetencer, som skal bringes i spil. Årsagen skal findes i den massive udbygning af el-lade-nettet til de forventede 1 mio. elbiler og den væsentlige udbygning af havvindmølleparkerne.

At nå fra de 60 til 70% kræver, at der tænkes nyt. Det er her, at udviklingssporet kommer ind i billedet. Udviklingssporet er fyldt med ukendt teknologi, men et element, der kredses om, er CO 2 -fangst og -lagring i undergrunden. Her kunne man spå om en geodatabranche, som bruger sine tre dimensioner til også at kortlægge undergrunden yderligere for at sikre en sikker og effektiv udpegning af potentielle områder til opbevaring af CO 2 .

Hele transportsektoren skal omlægges. Selvkørende biler er også et område, som geodata-branchen har fokus på. Endelig kan man forestille sig, at demografiske analyser af forbrugsoptimering og affaldshåndtering samt IoT vil være drivere for vores branche.