Data til håndtering af vand på land

Borgerne oplever allerede nu konsekvenserne af de stigende vandmængder som følge af klimaændringer. For myndigheder indikerer det et behov for øgede investeringer til at forebygge skader i forbindelse med oversvømmelser. Det forudsætter adgang til gode og sammenhængende data på tværs af den offentlige sektor, hvis vi skal finde de kloge og holdbare løsninger.

AF BRIAN ARREBORG HANSEN, SDFE

Danmark har i de senere år oplevet stigende mængder nedbør og mere intense regnskyl. Dette har medført store problemer med oversvømmelser. Aktuelt står store dele af Jylland under vand. Dette sker ikke bare på grund af skybrud og stormflod, men også fordi det har regnet så længe, at jorden ikke kan indeholde mere vand og det terrænære grundvand mange steder står over terræn.

Dertil kommer vandløb, som løber over deres bredder. Oversvømmelserne er til stor gene for den enkelte borger, når der pludselig står vand i kælderen. Dertil kommer store økonomiske konsekvenser for samfundet, når vigtig infrastruktur står under vand.

Fremtidens klima Det fremtidige klima vil forventeligt byde på stadig stigende nedbørsmængder og potentielt endnu flere problemer med oversvømmelser. Der vil i de kommende år skulle investeres store summer i klimatilpasning. I den forbindelse er viden om, hvor vandet samler sig i fremtiden, afgørende for at forebygge skader og undgå fejlinvesteringer.

Det kalder på en samlet og let adgang til data om terræn, klima og vand. Ved at samle og kombinere disse data er det muligt at vurdere, hvordan klimaet påvirker mængden af vand i vores vandløb og dybden til det terrænnære grundvand. I kombination med viden om terrænet kan det give en idé om, hvor for eksempel stigende grundvand kan give problemer med oversvømmelse både nu og i fremtiden.

Et fælles moderne værktøj For at sikre adgang til relevant data er Regeringen, KL og Danske Regioner gået sammen om initiativet ’Fælles data om terræn, klima og vand’. Arbejdet har vist, at der er et stort behov for at samle de data, der findes, og ikke mindst koordinere de mange initiativer, der er i gang.

Som led i initiativet udvikles et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), som stilles til rådighed for alle aktører i januar 2021. HIP samler og udstiller eksisterende spredte og nye data om terræn, klima og vand. Derudover udvikler og udstiller HIP nye landsdækkende modelberegninger for vandføring i vandløb, dybden til det terrænnære grundvand samt jordens vandindhold i både nutid og fremtid.

Endelig vil HIP give adgang til modelberegninger (de såkaldte randbetingelser), som ekspertbrugere fx konsulenthuse kan anvende som input til selv at etablere endnu mere detaljerede lokale modeller, som der kan regnes videre på fx ifm. konkrete anlægsprojekter, hvor den nationale model er for grovkornet.

Modelberegningerne De nye modelberegninger produceres med ’Den Nationale Vandressource Model’, der udvikles og driftes af ’De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland’ (GEUS). Modellen har tidligere primært været anvendt til modellering af det dybere grundvand. Derfor er modellen blevet opdateret for at sikre en bedre modellering af de terrænnære hydrologiske forhold. Opdateringen indebærer blandt andet en udbygning af vandløbsnetværket, der i den gamle model var en begrænsende faktor for korrekt modellering af terrænnært grundvand.

Derudover produceres modelberegningerne som noget nyt i 100 meter grid og ikke i 500 meter grid som tidligere. Den højere opløsning gør det muligt >>

Modelberegning af dybden til det terrænnære grundvandsspejl i 100 meter grid den 9. december 2015. Tv. Storå opland i Vestdanmark. Th. udsnit fra Storå opland, ’zoom 4’. Modelberegningerne stammer fra et forudsætningsprojekt, der havde til formål at udvikle nye metoder til bedre modellering af dybden til det terrænnære grundvandsspejl med GEUS’s vandressourcemodel, inden HIP kunne igangsættes.

Kilde: ’Modellering af terrænnært grundvand, vandstand i vandløb og vand på terræn for Storå og Odense Å – Slutrapport (FODS 6.1 Fasttrack metodeudvikling), 2018.

at lave en bedre repræsentation af de rumlige variationer i topografi, arealanvendelse og jordtype. Den forbedring er afgørende for korrekt modellering af dybden til det terrænnære grundvand. Modelberegningerne produceres for en historisk periode, 1990-2018, og for fremtiden for perioderne 2041 -2070 og 2071 -2100.

Vi kan få endnu bedre data Det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem vil fra 1. januar 2021 give samlet adgang til observationer for havvandsstand fra DMI og Kystdirektoratet, vandstand og vandføring i vandløb, skikkelsesdata/tværsnitsopmålinger for vandløb, samt observeret dybde til det terrænnære grundvand fra Jupiter-databasen. Disse observationsdata skal udstilles i sammenhæng med de nye landsdækkende modelberegninger for både nutid og fremtid. Når observationsdata og modelberegninger udstilles samlet, giver det ny indsigt og nye anvendelsesmuligheder.

Målet er, at Det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem understøtter det gode beslutningsgrundlag og dermed effektiviserer og forbedrer arbejdet, koordineringen og investeringsgrundlaget inden for vandforvaltning, planlægning og klimatilpasning i stat, region, kommune og forsyning.

Grundet klimaforandringerne vil det kun blive mere aktuelt at samle og sikre let adgang til data om terræn, klima og vand. HIP er et godt eksempel på, at data giver ny indsigt og nye anvendelsesmuligheder, når data kan kombineres og anvendes i sammenhæng på tværs af myndighederne.

Der er stort potentiale i en videreførelse af samarbejdet om: ’Fælles data om terræn, klima og vand’. Et næste skridt kunne være udvikling og udstilling af realtidsmodelleringer i sammenhæng med realtidsdata. Dette vil understøtte, at vi som samfund bliver i stand til at lokalisere og håndtere problemer med stigende vandmængder før, de opstår.

Derfor vil Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) tage initiativ til at indkalde parterne bag terræn-, klima- og vanddatasamarbejdet for i fællesskab at udvikle initiativet, således at vi kan sikre en yderligere koordinering af myndighedernes arbejde med terræn, klima og vanddata.