GEOFORUM 266

TEMA 3D, AI og byudvikling

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker

Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S

Oplag: 1.250

Forsideillustration

GIS-værktøjer, der forbedrer byplanlægning gennem bedre beslutningstagning, detaljeret analyse og indlevende visualisering. Venligst udlånt af Rambøll.

Kommende numre

Deadline

Nr. 267 15. september 2025

Nr. 268 6. oktober 2025

Nr. 269 17. november 2025

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

1.9. GEOFORUM nr. 266 udkommer – Tema: 3D, AI og byudvikling

1.9. Tidsfrist for guldudstilleres forhåndsreservationer på konferencehotellet ved Kortdage 2025

3.9. Virtuelt møde i Forsyningsnetværket

4.9. Virtuelt møde i Perspektiv-redaktionen

5.9. Online dialogmøde med GeoForum Norge – Sekretariatet deltager for Geoforum

8.9. Møde i Anvenderforum – Bo Overgaard deltager for Geoforum

9.9. Planlægningsmøde om Ledningsdagen 2026 – Geoforums Forsyningsnetværk

10.9. Planlægningsmøde om Adresseseminar 2026 – Geoforums Kompetenceudvalg

11.9. Opstart af Geoforums seniornetværk

15.9. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 267

17.9. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum, København – Christian Mossing, Mads Schondel, Omar Fodeh og Jesper Skovdal deltager for Geoforum

17.9. DMIs klimamodel med Gefion og Danm. Digit. Tvill., Arrangementsudvalg Øst, København

18.9. Sidste dag med ”early bird”-pris ved Kortdage 2025

19.9. Deltagerprisen stiger ved Kortdage 2025

19.9. Tidsfrist for materiale til Kortdags-app og guldudstiller-pitch ved Kortdage 2025

25.9. Møde i Kortdagsudvalget

København og

30.9. Geoforum Perspektiv-udgivelse om ”Grøn Trepart”

1.10.

LEDER

At gribe mulighederne i en foranderlig værktøjskasse

AF LARS BODUM, MEDLEM AF GEOFORUMS

BESTYRELSE

Når man arbejder med geodata, 3D modeller, scanning og AI, kan man let få indtrykket af, at vi hele tiden bevæger os fremad i en ubrudt linje af teknologiske fremskridt. Men ser vi tilbage, er billedet mere cyklisk: metoder og værktøjer dukker op, får opmærksomhed, glider i baggrunden for så pludselig at vende tilbage med fornyet styrke.

Jeg har selv fulgt denne udvikling tæt i mere end 30 år, og det slår mig, hvor ofte teknologiernes gennembrud ikke først og fremmest handler om data, software eller hardware, men om timing og forankring i samfundet. I en periode kunne 3D modeller virke som et nicheeksperiment, og få år senere bliver de igen løftet frem som uundværlige i arbejdet med digitale tvillinger, borgerdialog og bæredygtig byudvikling. Det samme ser vi nu med kunstig intelligens, hvor fascinationen af generative billeder skal følges af en modenhed i måden, vi bruger dem på.

Det er her, Geoforums styrke ligger. Vi er en forening, der ikke kun deler erfaringer om værktøjerne, men også forstår at gribe mulighederne, når de opstår. Artiklerne i dette nummer spænder vidt: forskningsprojekter, hvor AI bruges til at forestille sig fremtidens byer og landskaber; kommunale erfaringer med at omsætte 3D modeller til værdiskabende redskaber i forvaltningen; private virksomheder, der udvikler abonnementsbaserede løsninger, så 3D bliver lige så let tilgængelig som en streamingtjeneste; og studenterarbejder, der med nye blikke udfordrer,

Temanummer

I dette nummer af GEOFORUM bringer vi et tema om brugen af 3D og AI i forbindelse med byplanlægning. Her kan du få indblik i en række aspekter med ny teknologi, der kan være med til at forme planlægningen af fremtidens samfund.

hvordan data kan sættes i spil i både by og land. Tilsammen tegner de et billede af et felt, der er i hastig bevægelse, men også et felt, der hele tiden søger sin plads i planlægning og samfund.

Vi må samtidig være bevidste om skyggesiderne. Den digitale kløft vokser, og de etiske og kritiske diskussioner når sjældent at blive afsluttet, før næste teknologi ruller ind. Hvis 3D og AI skal styrke samfundets udvikling, må vi sikre, at de ikke blot imponerer visuelt, men også bidrager til inklusion, gennemsigtighed og dialog. Det kræver, at vi tager os tid til at forklare, hvordan værktøjerne virker, og at vi inviterer flere ind i processen – også dem, der ikke selv er eksperter i geodata.

Hvis vi vil sikre, at geodata og digitale værktøjer bliver en styrke for hele samfundet, må vi forpligte os til at tænke social bæredygtighed ind i alt, hvad vi laver. Vi ønsker ikke at være digitalt elitære, men nysgerrige og kritiske i fællesskab. Vores løsninger skal støtte inklusion og samskabelse, så nye teknologier ikke skaber afstand, men bygger broer.

Det er netop i denne kombination – af teknisk nysgerrighed, kritisk refleksion og socialt ansvar – at Geoforum kan gøre en forskel. Vores opgave er ikke kun at følge teknologiernes udvikling, men at sikre, at de finder en meningsfuld plads i forvaltningen af by og land.

God læselyst!

Næste temanummer bliver til oktober, og det bliver med input fra de unge. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

3D bymodeller og digitale tvillinger i kommunal planlægning

Denne artikel præsenterer resultaterne af en interviewundersøgelse om anvendelsen og udviklingen af 3D bymodeller med de nuværende udfordringer. Der er store forskelle mellem kommuner i implementering og nytteværdi, men der spores en stigende interesse for brugen af 3D bymodeller som et værktøj i byplanlægningen og som et kommunikationsmiddel.

3D bymodeller er i de seneste to årtier blevet fremhævet som værktøjer med stort potentiale for byplanlægning, forvaltning og borgerinddragelse. I 2024 offentliggjorde FOSAKO undersøgelsen: De danske kommuners system- og datastrategiske valg inden for geodataområdet. Her fremgår det, at 19 af de danske kommuner har en 3D bymodel, og af disse er der blot otte kommuner, der svarer, at de ikke alene har en 3D bymodel, men den bliver også opdateret.

Denne diskrepans mellem potentiale og faktisk anvendelse udgjorde udgangspunktet for vores undersøgelse, der blev gennemført som en del af det dansk-svenske forskningsprojekt, INNOTECH Taskforce. Projektet har haft til formål at undersøge, hvorfor 3D bymodeller og digitale tvillinger trods mere end 20 års udvikling endnu ikke er mere bredt forankret i kommunernes praksis.

Udvikling og potentialer

Udviklingen af 3D bymodeller i Danmark tog fart i begyndelsen af 2000’erne, hvor kommuner og forskningsinstitutioner begyndte at eksperimentere med digitale bygnings- og byvisualiseringer. Fx udgav Geoforum Perspektiv allerede i 2004 en artikel om 3D bymodellen for Københavns Kommune1 . Og i 2008 fremgik det fra selvsamme Geoforum2 – nu med stemmer fra både det private og offentlige –at de teknologiske forhindringer for flerdimensionel modellering var væk, og spørgsmålene derfor i stedet centrerede sig om organisatoriske forhold, forventninger til modellen, mm.

Siden da er både data, analyse- og visualiseringsmetoder forbedret væsentligt, og forskellige 3D

modeller benyttes bredt i planlægningen og forvaltningen. Men præcis, når det kommer til 3D bymodeller eller digitale tvillinger, er der fortsat under 20% af de danske kommuner, der arbejder med dem. Dette kan umiddelbart undre, når man i gevinstanalysen fra 2019 fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (nuværende Klimadatastyrelsen)3 specifikt kan læse, at gevinstpotentialet er ganske betydeligt og: ”giver et bedre beslutningsgrundlag på tværs af fagområder og domæner”. I rapporten fremhæves det, at 3D bymodeller kan ” […] bidrage til at sikre større transparens mellem myndigheder og borgere, hvilket bidrager til øget tillid til den offentlige sektor”, og at ”[…] 3D bymodeller udgør et stærkt kommunikativt værktøj”, der kan give et ”realistisk billede i fuld skala af potentielle ændringer”. Simulering og visualisering placeres altså her i fokus, når det handler om 3D bymodeller.

En metodisk tilgang

Som en del af undersøgelsen kontaktede vi en række firmaer, der på den ene eller den anden vis tilbyder 3D bymodeller til kunderne og specifikt til de danske kommuner. Der blev afholdt interviews med i alt fire firmaer med det hovedformål at forstå, hvordan udbyderne ser muligheder for 3D bymodeller, og hvordan dialogen mellem udbyder og kunde ser ud, når det kommer til 3D bymodeller.

Derudover gennemførte vi 10 interviews med kommuner, der alle har en 3D bymodel. Her talte vi med seks kommuner i Danmark samt fire kommuner i Sverige. For at få et større indblik i overgangen fra pilotfase til reel implementering af modellerne, deltog vi også i workshops mellem

1 Jönsson, G., & Jensen, N. P. (2004). 3D-bymodel over København – opbygning og anvendelse. Geoforum Perspektiv, 3(6).

2 Flemming, L., Schack Madsen, P., Sørensen, M., Nielsen, T., Bodum, L., Hvingel, J., Frandsen, S., Tyge Jørgensen, L., & Gadd, J. (2008). Geoforums vejledning i etablering af 3D-bymodeller.

3 PWC (2019): Gevinstanalyse af en national 3D model: Danmark i 3D.

AF EMIL NØRAGER KRUSE, MAJA DE NEERGAARD OG THOMAS THEIS NIELSEN, RUC

FME bringer bedre data til 3D

FME er det naturlige valg til at binde alle de forskellige datakilder og værktøjer sammen, der er nødvendige for effektivt at arbejde med 3D og byudvikling.

Sikre, at information fra alle forskellige teknologiområder og aktører integreres i realtid gennem automatiserede processer. For de bedste resultater skal alle have adgang til nøjagtige og opdaterede data.

Download data fra API’er til integration i dit 3D-værktøj.

GraphQL til kommunikation med Datafordeler kan automatiseres.

#SkiftRESTud er vores tilbud med en skræddersyet brugersnitflade, som alle FME-brugere har adgang til. Se vores webinar og eksempler fra FME Hub. Hjælp os med eksempler på use cases, som det bør støtte!

Datavirtualisering er en ny funktion, designet til at bringe styrken fra ”All-Data, Any-AI” ind i dine applikationer, uden kode, der skal vedligeholdes.

FME Realize udvider platformens styrke til spatial databehandling og gør virksomhedsdata tilgængeligt gennem AR.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

www.sweco.dk

kommuner og firmaer, hvor behov, udfordringer og gevinster ved modellerne blev drøftet.

For at forfølge hvorvidt og i hvor høj grad, 3D modeller kan bruges som et inkluderende og borgerinddragende værktøj til by- og planlægningsprocesser, facilitererede vi sammen med Ängelholm kommune en borgerworkshop på Ängelholm bibliotek i Sverige, hvor borgere kunne se og interagere med byens 3D model på en stor skærm på biblioteket.

Resultaterne af undersøgelsen

Undersøgelsen viser, at brugen af 3D bymodeller stadig befinder sig på et relativt tidligt stadie. I de fleste kommuner er modellerne først og fremmest et værktøj til at visualisere lokalplaner og byudviklingsprojekter. Det sker typisk gennem fotorealistiske billeder eller simuleringer, der kan give et indtryk af ny bebyggelse eller forslag til ændringer i bymiljøet. Denne form for anvendelse giver både politikere og borgere et mere håndgribeligt grundlag for at diskutere byudvikling, men rummer kun i begrænset omfang de dynamiske og analytiske funktioner, som ofte forbindes med digitale tvillinger.

Mere avancerede funktioner – såsom integration af realtidsdata, simulering af trafikstrømme eller analyser af klimaforhold – forekommer kun sjældent, og er næsten udelukkende knyttet til pilotprojekter. Kommunerne udtrykker generelt en interesse for at udvikle denne type funktionalitet, men påpeger samtidig, at de nødvendige tekniske og organisatoriske forudsætninger endnu ikke er til stede.

Fortsat barrierer, men voksende interesse En væsentlig forklaring er de tekniske barrierer, som knytter sig til mangel på standardisering og problemer med systemkompatibilitet. Samtidig er det ressourcekrævende at vedligeholde modellerne, hvilket gør det vanskeligt at prioritere kontinuerlig drift i en presset kommunal økonomi. Hertil kommer organisatoriske udfordringer: roller og ansvar for driften af modellerne er ofte uklare, og flere kommuner fremhæver, at de mangler kompetencer til at arbejde med avanceret modellering. Endelig begrænser adgangen til dynamiske data, såsom trafikmålinger eller klimadata, mulighederne for at udvikle egentlige digitale tvillinger.

På trods af disse udfordringer tegner undersøgelsen også et billede af en voksende interesse for teknologien. Flere kommuner fremhæver den særlige styrke ved 3D modeller som kommunikationsværktøj, der

kan skabe gennemsigtighed og øge borgernes engagement i planlægningsprocesser. Erfaringerne fra borgerworkshoppen i Ängelholm bekræfter dette: Her blev modellen oplevet som både konkret og intuitiv, og borgerne kunne aktivt engagere sig i diskussioner om byens udvikling.

Leverandørerne understreger desuden, at efterspørgslen i stigende grad bevæger sig fra enkeltstående visualiseringer til mere integrerede løsninger, hvor 3D-modellen kobles til kommunens øvrige data.

Sammenhæng med ressource og prioritering

At udbredelsen fortsat er begrænset, skal ses i sammenhæng med både ressourcer og prioriteringer. Kommunerne har forskellig kapacitet til at investere i digitale løsninger, og erfaringerne viser store forskelle i, hvordan modellerne integreres på tværs af forvaltninger.

Samtidig fremhæver leverandørerne, at efterspørgslen stadig er præget af enkeltstående projekter snarere end helhedsorienterede strategier. Internationalt er retningen dog klar: EU har med initiativer som Citiverse sat digitale tvillinger højt på dagsordenen. Visionen er et tæt samspil mellem omfattende datakilder, sensorteknologier og kunstig intelligens, hvilket kan accelerere anvendelsen i både byplanlægning og grøn omstilling.

Den voksende interesse peger fremad Undersøgelsen viser, at 3D bymodeller og digitale tvillinger i dag spiller en relativt begrænset rolle i kommunal planlægning, men at der er voksende interesse og konkrete erfaringer, som peger fremad. Anvendelsen er i dag primært knyttet til visualisering af planer, mens mere avancerede funktioner fortsat er på forsøgsstadiet. Barriererne er tekniske, organisatoriske og datamæssige, men samtidig er potentialet veldokumenteret: 3D bymodeller kan styrke beslutningsgrundlag, skabe transparens og fungere som kraftfulde værktøjer til borgerinddragelse.

For at realisere dette potentiale kræves klare organisatoriske rammer, bedre adgang til data og kompetenceopbygning i kommunerne. Perspektivet er, at 3D bymodeller ikke kun bør forstås som visualiseringsværktøjer, men som dynamiske og strategiske redskaber. Med den rette integration af data og teknologier kan de udvikle sig til digitale tvillinger, der understøtter grøn omstilling, klimatilpasning og mere robuste planlægningsprocesser i kommunerne.

Fremtidens byudvikling i 3D med ArcGIS

Med ArcGIS kan du visualisere, planlægge og analysere byudvikling i 3D.

Fra de første idéer til færdige lokalplaner hjælper ArcGIS dig med at skabe overblik, involvere borgere og træffe bedre beslutninger.

Sådan kan ArcGIS bruges til byudvikling

3D-visualisering af byen Modellér, visualisér og sammenlign scenarier direkte i en realistisk 3D-platform.

GIS/BIM-integration

GIS og BIM arbejder sømløst sammen, så data kan deles mellem systemer og give et samlet beslutningsgrundlag.

Planlægning med overblik

Styr planer og projekter og forstå konsekvenser ud fra boligdata, skygge, trafik og grønne områder.

Let og åben borgerinddragelse

Del forslag online og gør det nemt for borgere at forstå og give input – helt uden teknisk GIS-viden.

3D-bymodeller fra Living Atlas

Adgang til detaljerede 3D-bymodeller fra ArcGIS Living Atlas – klar til planlægning og visualisering.

Mere om byudvikling i ArcGIS

LIVING ATLAS OF THE WORLD

Læs mere om 3Dbymodeller i ArcGIS

Living Atlas inkl. OpenStreetMaps og brug dem direkte i dine projekter.

DIGITALE TVILLINGER

Se, hvordan ArcGIS

skaber datadrevne

3D-modeller, der kan overvåges, analyseres og simuleres.

Fleksibel og fremtidssikret platform

Skalér med byens behov takket være digital tvilling, automatiseret regelstyring og åbne API’er.

PRØV ARCGIS GRATIS

Tilmeld dig en gratis 21-dages prøveperiode.

Fra 3D bymodel til digitalt redskab - Sådan anvender Aarhus Kommune en 3D bymodel til værdiskabelse

i organisationen

Der er stort fokus på 3D bymodeller og digitale tvillinger som den næste teknologi, der kan styrke kommunernes planlægning og udvikling af by og landskab. Men hvordan? I denne artikel kan du læse om, hvordan Aarhus Kommune har taget første skridt fra teori til praksis og skabt værdi for borgere, politikere og organisationen.

AF KRISTOFFER BRINGØ, RASMUS RY NIELSEN OG LASSE GADE PEDERSEN, AARHUS KOMMUNE

Man ser 3D-teknologier mange steder, og der tales meget om digitale tvillinger. Hvorfor ligger Aarhus Kommunes 3D bymodel ikke som grundlag for vores arbejde i forvaltningen, borgerinddragelse og i byrådet? Et spørgsmål som dette dukkede op hos direktionen i Teknik og Miljø efter en demonstration af flere Digital Tvilling­teknologier i 2022.

Men 3D bymodeller er ikke noget nyt i Aarhus. Allerede i 2006 anskaffede Aarhus Kommune en 3D bymodel, der i 2016 dækkede hele kommunen og var tilgængelig online. Men med begrænset viden om potentiale samt manglende fokus på integration endte 3D-bymodellen – på trods af et grundigt arbejde – mere som en sekundær teknologi, som kun få anvendte. Så hvordan kan vi skabe værdi af dette arbejde?

Første skridt i processen blev at undersøge eksisterende muligheder, der allerede var tilgængelige på markedet inden for anvendelse af 3D i den offentlige forvaltning. Resultatet var forholdsvis tekniske løsninger og ofte mere visioner og potentialer frem for modne redskaber, der var klar til anvendelse af en offentlig forvaltning. Konklu­

sionen blev, at der ikke kunne erhverves en ny færdig løsning, som kunne opfylde behovene, men at der skulle arbejdes videre med den platform, som var i anvendelse, for at skabe værdi.

3D bymodel eller digital tvilling?

Når der omtales digitale tvillinger i byudvikling, hersker der ofte begrebsforvirring og manglende definition. Aarhus Kommune har valgt som første skridt at fokusere på udviklingen af 3D bymodellen. Målet er dog en fremtidig digital tvilling, men i første omgang skal der skabes værdi af det, vi har. En videreudvikling herfra vil være vejen mod en digital tvilling, hvor der bl.a. skal tilføjes avanceret data, sensordata og simulering.

En digital tvilling er en digital model af et tilsigtet eller faktisk fysisk produkt, system eller proces i den virkelige verden (en fysisk tvilling), der fungerer som et digitalt modstykke til formål som simulering, integration, testning, overvågning og vedligeholdelse.

Kilde: Wikipedia.

Fra problem til løsning

Det primære problem i implementeringen af 3D bymodellen var, at fokus lå på teknologi, data og dens visuelle, forførende elementer fremfor på den konkrete problemstilling og udfordringer, der var behov for at løse. Målet er ikke 3D bymodellen i sig selv, men anvendelsen af denne til at skabe en bedre og mere kvalificeret dialog og proces om byens udvikling. Målet er derfor mere et digitalt redskab til at støtte op om denne proces og dialog.

Med udgangspunkt i det ændrede mål, blev der defineret en række problemstillinger, som 3D bymodellen som digitalt redskab skulle understøtte. 3D bymodellen skulle understøtte dialog mellem borger og politiker, styrke sagsbehandlers screening af projekter, styrke beslutningsgrundlaget i den politiske behandling, opbygge tillid mellem forvaltning, borger og politiker, skabe transparens i sagsbehandling, samt invitere borgere og politikere til selv at screene projekter.

Ud fra disse problemstillinger blev der fremsat tre kerneformål, hvor 3D bymodellen kan skabe størst værdi i Aarhus Kommune:

• Formidle byudvikling på en mere intuitiv måde, så borgere og politikere bedre kan forstå projekternes formål og betydning. Set i forhold til kort og billeder styrker den 3. dimension i 3D bymodellen interaktiv navigation, en realistisk visning af byen, samt en forståelse for betydningen af den pågældende udvikling.

• Facilitere dialog mellem forvaltning, borgere og interessenter til understøttelse af den digitale borgerinddragelse og den demokratiske samtale. De interaktive redskaber kan være med til at kvalificere og styrke dialog og beslutninger.

• Screening af projekter både internt og eksternt. I en fremtid, hvor Aarhus Kommune skal planlægge på nye måder for at imødegå større udvikling og klimatilpasninger, kan organisationen smartere screene projekter og udvikling, mens borgere interaktivt inviteres med ind i processen.

Nye data til understøttelse af kerneformål

Med udgangspunkt i den ændrede opfattelse fra 3D model til digitalt redskab, er der tilføjet flere typer af data til understøttelse af de tre kerneformål. Fra at være en 3D model bestående af én type data, er det nu en platform med forskelligt data tilpasset det enkelte kerneformål.

4

Til understøttelse af bedre formidling er der tilføjet et fotogrammetrisk ”mesh”, der har en høj genkendelighed som styrke, til at facilitere en bedre dialog, hvor der er mulighed for at komme med forslag og kommentarer, samt for at læse andres forslag. Til screening er der modeller med forskellig detaljegrad – fra skitsemodel til BIM-model.

3D-teknologien er ikke noget, der skal erstatte, hvad organisationen allerede gør godt i forhold til GIS og 2D. Anvendelse af 3D bymodellen er et ekstra redskab, der skal gøre arbejdet smartere og styrke den gode proces, som allerede pågår. Den skal kvalificere dialogen med udviklere,

understøtte formidling med borgere og hjælpe i beslutningsprocesserne parallelt med de redskaber, der allerede anvendes.

Aarhus Kommune har startet med de basale funktioner og den almene anvendelse. Fremtiden og udvikling af teknologien vil bringe både Big Data og AI i spil, og måske vil det skabe endnu flere muligheder og større værdi. Vi er på vej mod en digital tvilling – ét skridt ad gangen.

Se Aarhus Kommunes 3D bymodel og et udvalg af projekter her: https://gisportalen.aarhus.dk/ 3d-bymodellen

Demokratisering af det visuelle sprog

Kunstig intelligens gør det muligt for næsten enhver at skabe komplekse visualiseringer med minimale forudsætninger. Det demokratiserer den visuelle kommunikation – og det kan få stor betydning for både borgerinddragelse og forestående strategisk udvikling.

AF LASSE BØGHOLM FREDERIKSEN, THISTED KOMMUNE

Det har ikke altid været let at skrive. Ikke bare at formulere sig, men praktisk at få ordene ned på papir. Det krævede fjerpen, blæk og tålmodighed. Så kom kuglepennen, skrivemaskinen –og senere computeren. Med ét blev det let at skrive. Ikke nødvendigvis godt, men tilgængeligt for alle. I dag sker noget tilsvarende med det visuelle sprog, herunder billeder, illustrationer og renderinger.

Inden for geografi, planlægning og arkitektur har digitale værktøjer i årevis gjort det nemmere at arbejde med rumlige visualiseringer. Det har ikke længere været nødvendigt at tegne i hånden eller bygge fysiske modeller. Programmer som Photoshop, SketchUp og CAD har gjort det muligt at illustrere alt fra byrum til bygninger. Det har dog stadig krævet, at man selv tegnede og modellerede – og dermed havde tekniske kompetencer.

Formidling af komplekse idéer

Med de seneste års fremskridt inden for kunstig intelligens kan en rendering nu skabes på få sekunder – og med meget få krav til brugerens kunnen. Hvor man før måtte mestre avanceret software, kan man i dag nøjes med en kort tekstbeskrivelse.

Evnen til at omsætte idéer visuelt afhænger stadig af værktøjet og den enkeltes forståelse, men med få ord i et text-to-image-værktøj kan der skabes en visualisering, som for mange ligner et professionelt resultat. Det, der før var forbeholdt de få, er blevet hvermandseje. Arkitekter og andre fagfolk har fortsat et større “ordforråd” i det visuelle sprog, men der er sket et markant skifte i hvem, der kan tage del i samtalen.

Hvorfor er det relevant for geografisk information og data? Fordi spørgsmålet om, hvordan komplekse rumlige idéer gøres forståelige – også for ikke-fagpersoner – har været centralt i fysisk planlægning i årtier. Tidligere brugte man fysiske modeller, kort og skitser. Senere kom digitale værktøjer, som effektiviserede arbejdet, men som stadig krævede teknisk kunnen. Text-toimage-værktøjer stiller derimod få krav til brugeren og kan åbne for bredere deltagelse.

En ny form for borgerinddragelse

I foråret 2024 undersøgte jeg netop dette i mit speciale på Urban Planning and Management på Aalborg Universitet – et arbejde, jeg senere præsenterede på Kortdage 2024. Emnet er aktuelt, fordi strategisk udvikling i Danmark i stigende grad kræver fælles visioner.

Hidtil er sådanne visioner ofte blevet formet gennem traditionelle – og ofte topstyrede – former for inddragelse: borgermøder, workshops og høringer. Der har dog også været eksperimenter med mere interaktive formater som byvandringer og digitale kortplatforme. Fælles for dem er, at de bygger på verbal eller skriftlig kommunikation, som efterfølgende skal oversættes til rumlige visioner.

Gennem den finske platform, UrbanistAI, stiftede jeg bekendtskab med et nyere inddragelsesværktøj. Siden 2023 har UrbanistAI gjort det muligt for borgere at omsætte egne fotos til visuelle fremtidsvisioner via en app baseret på kunstig intelligens. Her lyder det ikke “Fortæl os, hvad du synes?”, men “Vis os, hvad du ønsker.”

Denne tilgang bygger videre på Visual Collaborative Methods, hvor visuelle værktøjer styrker borgernes evne til at formulere og dele idéer. Metoderne spænder fra skitser og fysiske modeller til 3D modellering og VR med det fælles mål at engagere gennem det visuelle, som ofte huskes bedre end tekst og skaber stærkere følelsesmæssig tilknytning.

Demokratiske faldgruber

Når det visuelle sprog genereres af kunstig intelligens, formes det af modellernes træningsdata og strukturer. Det gør det svært at gennemskue, hvordan resultaterne opstår – og diskussionen ender ofte ved “den sorte boks”.

Kunstig intelligens skaber ikke nye idéer, men kombinerer eksisterende data – som afspejler

samfund, kulturer og magtstrukturer. Visualiseringerne kan derfor ubevidst fremme bestemte æstetikker og udelade andre. I praksis kan det betyde, at virkeligheden ikke blot afspejles, men også formes – ofte uden, at brugeren er klar over det.

Hvis disse skævheder ikke gøres tydelige, risikerer man at skabe et beslutningsgrundlag, der favoriserer bestemte grupper. Det kræver opmærksomhed, når disse værktøjer bringes i spil i demokratiske processer.

Visualiseringer som begyndelse – ikke slutning

Potentialet i strategisk udvikling er stort. Især, når renderingerne ses som skitser og idéoplæg, og ikke som færdige løsninger. Når idéerne skal konkretiseres, skal fagligheder som arkitekter og ingeniører involveres. Her er det afgørende at træde et skridt væk fra den kunstige intelligens.

De input, som borgerne bidrager med, skal ikke længere oversættes til det visuelle, men i stedet kontekstualiseres og kvalificeres i den videre proces.

Et skridt mod mere ligestillet kommunikation?

Vi befinder os ved begyndelsen af en ny æra for deltagelse i den fysiske udvikling – hvor borgernes idéer ikke blot kan høres, men også ses. Kunstig intelligens bør ikke forbeholdes fagmiljøerne, men bringes i spil bredt og med omtanke.

Så på de forestående strategiske rejser: Lad det blive undersøgt, om billedet virkelig siger mere end tusind ord – og hvis ikke, må vi tjekke prompten.

Byen i skyen – 3D som en abonnementsbaseret virkelighed

I mange år har digitale 3D bymodeller været en uudnyttet ressource for mange. På trods af teknologiske fremskridt og eksempler har udbredelsen i Danmark gennem årene været begrænset – men det er ved at ændre sig.

I dag er 3D modeller ikke længere et eksperiment. De er blevet en digital grundstruktur, som kommuner og bygherrer kan abonnere på, præcis som man streamer film og musik. Det åbner for helt nye muligheder for planlægning, borgerinddragelse og bæredygtig udvikling.

Brugen af 3D modeller i det offentlige

Digitale 3D bymodeller har eksisteret i det danske landskab siden starten af 00’erne, og mere end hver tredje kommune har gennem årene investeret i en bymodel eller dele af en. Alligevel er det aldrig rigtigt kommet ind som et standardværktøj, hvilket primært bedst kan tilskrives, at der først og fremmest har manglet fælles standarder og tilgængeligt data i høj kvalitet. Mange kommuner har siddet med egne løsninger, hvilket har gjort det svært at skalere og dele modeller på tværs af fagområder og myndigheder.

Samtidig har teknologien tidligere været både dyr og kompleks. Det krævede specialiseret software, kraftig hardware og medarbejdere med særlige kompetencer. For mange kommuner har det været en for stor investering – både økonomisk og organisatorisk. Oftest har der været en ildsjæl til stede, der har drevet projektet, og når denne person så ikke længere er i organisationen, er der ikke skabt et fælles ejerskab, hvor andre har taget over.

Endelig har der været en vis skepsis over for ny teknologi. Mange har været vant til 2D kort og GIS,

og overgangen til 3D har virket unødvendig eller uoverskuelig. Det har bremset innovationen, selvom potentialet har været tydeligt.

Hvad har ændret sig?

I dag ser billedet helt anderledes ud. For det første er datagrundlaget blevet markant bedre. Med landsdækkende højdemodeller, fotogrammetri, LiDAR og åbne geodata er det nu muligt at opbygge 3D modeller af hele kommuner og tilmed hele Danmark i en og samme model.

Samtidig er teknologien blevet mere tilgængelig. Cloud-baserede platforme gør det muligt at tilgå og arbejde med 3D modeller direkte i browseren – uden behov for tung software eller lokal installation. Det betyder, at håndtering og distribution af store datamængder fjernes fra brugeren, der i stedet kan fokusere på at løse deres opgaver.

Endelig er der sket et skifte i den digitale modenhed. Kommuner, politikere, myndigheder, bygherrer og borgere efterspørger i stigende grad visuelle og interaktive værktøjer, der kan understøtte borgerinddragelse, bæredygtighed og tværfaglig planlægning. 3D modellerne er ved at blive et naturligt redskab i den digitale værktøjskasse.

3D modellen som en streamingtjeneste

Vi har en lang historik med udvikling af digitale 3D bymodeller, og har været med på rejsen helt tilbage fra start 00’erne. De erfaringer, der er gjort

AF UFFE GROSS, NIRAS A/S

Figur 1: Klode Mølle - Løvel motorsvejsprojekt (projektdata indsat i landsdækkende 3D model).

gennem årene, har hele tiden været med slutbrugeren for øje, og med hvad, der skal til for, at man arbejder med en digital 3D bymodel. Dette resulterede i, at vi for næsten ti år siden begyndte at tilbyde 3D data som en streaming ud til kunderne. Ideen var, og er stadig, at NIRAS tager sig af det tekniske setup og tilbyder værktøjer mm., mens det er brugernes ansvar at anvende 3D modellerne. For at sikre en så bred vejledning så muligt til kunderne, består holdet bag servicen af et mix af byplanlæggere med erfaring i at bruge 3D data, GIS-personer, udviklere og drifts- og supportpersoner, så alle typer af spørgsmål er dækket.

Vi har arbejdet målrettet på at gøre 3D modeller tilgængelige som en tjeneste. I dag tilbydes en abonnementsbaseret løsning, hvor brugerne får adgang til en opdateret 3D model af kommunen eller hele Danmark – direkte i browseren eller i desktop-programmer.

Modellerne kan bl.a. integreres med eksisterende GIS-data, BIM-modeller og andre 3D modeller, og de kan bruges på tværs af fagområder. Brugerne kan tilføje egne projekter, simulere scenarier og dele visualiseringer med borgere og beslutningstagere. Det kræver ingen teknisk baggrund – kun en internetforbindelse.

Løsningen er skalerbar, fleksibel og altid opdateret. Det gør det muligt at arbejde med 3D som et integreret værktøj, og ikke som et særskilt projekt, men som en digital infrastruktur.

Konkrete anvendelser og eksempler

Teknologien og den nemme adgang til data gør det muligt at arbejde i både den store og lille skala, som det kan ses i eksemplerne på figur 1 og 2.

Den landsdækkende 3D model der gør det billigt og nemt at komme i gang. Den indeholder terræn, bygninger, skove, vindmøller og tekniske anlæg, som det fremgår af den digital miljøkonsekvensrapport af Klode Mølle – Løvel med en fuld 3D model af to scenarier og et 0-alternativ for en ny motorvej, se figur 1.

Et 3D baggrundskort kan fx være med til at vise fremskridt i et projekt, mens en klodsmodel er god til de tidlige faser for at vise ideerne, se figur 2.

Flere eksempler kan ses og opleves på 3d.niras.dk.

Fremtidsperspektivet for 3D bymodeller

Digitale 3D bymodeller er ikke længere fremtidsmusik – de er her nu, og de er klar til brug. Med de rette data, værktøjer og samarbejdspartnere kan myndigheder, professionelle og nye brugere tage det næste skridt i den digitale transformation.

3D bymodellerne er ikke bare en teknisk løsning – det er et analyse- og kommunikationsværktøj, som vi bør integrere i vores hverdag for at forbedre vores visuelle kommunikation.

Figur 2: Den Gamle By – skitse i klodsmodellen og højtopløseligt ”drone mesh” af det færdige projekt indsat i 3D baggrundskortet.

Big Data – små samfund

- Geodatas rolle i stedssensitiv landsbyplanlægning

I mange yderkommuner må planlæggere forene et behov for overblik over mange små lokalsamfund med et krav om lokalt kendskab –men hvordan kan geodata skabe datadrevne indsigter i mønstre og tendenser uden at erstatte lokal viden og stedssensitiv udvikling?

AF AUGUST SAWMAN NYGAARD, STUDERENDE VED AAU

Mange yderkommuner står i dag i et paradoks: Aldrig før har planlæggere haft adgang til så store mængder detaljeret (geo)data, og alligevel synes det vanskeligere end nogensinde at forstå og styre lokale udviklingstendenser.

Urbanisering har gennem det seneste århundrede kanaliseret væksten mod landets største byer, mens de små landsbysamfund er blevet ramt af fraflytning og tomme bymidter1. Samtidig forstærkede kommunesammenlægningen i 2007 presset på yderkommunerne, fordi kommunerne i planlægningsøjemed fik en uhensigtsmæssig størrelse: for små til egentlig regional styring og for store til at fastholde nærheden til de enkelte lokalsamfund.

Figur 1 - Residualkort, der viser forskellen mellem den forudsagte befolkningsudvikling i den bedst præsterende regressionsmodel (GWR, bandwidth = 200 km), og den faktiske befolkningsudvikling (pct. ændring 2020–2023). Positive residualer angiver, at modellen forudsagde en lavere vækst end den faktiske. Negative residualer angiver, at modellen forudsagde en højere vækst end den faktiske2

1 Udvalget for levedygtige landsbyer (2018). Landsbyerne – nu og i fremtiden, s. 9.

Som følge heraf risikerer mange små landsbysamfund i geografisk store men forvaltningsmæssigt små kommuner at forsvinde i mængden.

Yderkommunernes jagt på overblik

Derfor har en gruppe medstuderende og jeg brugt en stor del af vores studietid på at udvikle værktøjer, der kunne hjælpe de pressede yderkommuner med at genvinde overblikket. Vores ambition var at bidrage med datadrevne indsigter, der kunne synliggøre udviklingspotentialer i de landsbyer, der ellers let forsvinder i det kommunale maskinrum. Analyser drevet af geodata skulle fungere som styringsværktøjer: Hvor gik det fremad, hvor gik det tilbage, og hvor lå udviklingspotentialerne?

Som led i et af vores projekter byggede vi derfor en model, der skulle forudsige befolkningsudviklingen i sogne over hele landet. Denne statistiske model var baseret på variable som demografiske forhold, afstande til større byer, nærhed til kyst, tilgængelighed til infrastruktur samt et væld af socioøkonomiske karakteristika. Men på trods af vores omfattende datagrundlag og adskillige regressionsmodeller lykkedes det dog kun at forklare 6,4 % af variationen i befolkningsudviklingen i yderkommunerne2, og det var en øjenåbner.

Analysen viste os tydeligt, at modeller som disse sjældent kan afsløre, men snarere antyde hvad, der former et sted. Bag de uforklarede 93,6 % gemmer sig sandsynligvis årsager som sociale netværk, lokale initiativer, kulturel kapital, ildsjæle og stedbundne identiteter – elementer, som ofte nævnes som de reelle drivkræfter bag forandring i yderområder. Residualkortet i figur 1 viser, hvor modellen under- og overvurderede væksten.

Stedssensitivitet og kvantitative modeller I moderne planlægningsteori arbejdes ofte med begreber som endogene udviklingsmodeller (dvs. udvikling drevet af lokale ressourcer, netværk

2 Nygaard, A. S., Søndergaard, N. A., Holm, S. B., Brask, S. R., & Knudsen, T. F. (2025). Leveraging open geodata for statistical insights into depopulation in peripheral Denmark (1st semester project, Surveying, Planning, and Land Management program). AAU.

og initiativer) og stedssensitiv planlægning, og som studerende forstod vi tankegangen bag disse begreber og nikkede ivrigt med under forelæsningerne, når talen faldt på lokal kapacitetsopbygning, borgerinddragelse og udvikling på stedets egne præmisser. Alligevel blev vi gennem vores projekt konfronteret med en modstrid: Hvorfor lod disse menneske- og procesorienterede teorier sig ikke forene med de kvantitative modeller, vi samtidig søgte at anvende som fundament for fremtidens landsbyplanlægning?

Vi forstod kompleksiteten i teorien, men søgte i praksis at reducere den til relativt få variable.

På mange måder afspejler denne spænding også planlægningsteoriens historiske udvikling. Fra en tidlig positivistisk tradition, hvor planlæggerens rolle var at finde én ”korrekt” løsning gennem målbare og observerbare data3, har fagfeltet udviklet sig mod en erkendelse af verdens kompleksitet i den post-positivistiske planlægningsteori. Nyere teoretikere som Healey4 og Allmendinger5 understreger således, at planlægning bedst fungerer som en løbende dialog, hvor beslutninger konstant reflekteres over og justeres i samspil med lokale aktører.

Set i det lys bliver diskrepansen, vi oplevede som studerende, et udtryk for et centralt paradoks i moderne planlægning: At vi for at skabe overblik forsøger at modellere og simplificere fænomener, som i deres natur kræver indgående og detaljeret kontekstforståelse. Men det er også i dette spændingsfelt – mellem behovet for strategisk overblik i store kommuner og kravet om stedssensitiv udvikling – at GIS og geodata kan få en særlig betydning i planlægningen af fremtidens landsbysamfund. Spørgsmålet er bare, om den teknologiske udvikling trækker os tilbage mod en mere

positivistisk praksis, eller om geodata kan blive broen mellem analyse og kontekstuel forståelse?

Fra data til dialog

God samfundsvidenskab handler ikke om at finde universelle sandheder, men om at forstå verden i den kontekst, den eksisterer i6, og det samme må gøre sig gældende for god fysisk planlægning. Det er således vigtigt at forstå, hvordan vi kan anvende data til at skabe en endnu mere nuanceret, dialogbaseret og kontekstsensitiv planlægningspraksis. Den gode planlægger optræder derfor ikke som ekspert, men som brobygger og facilitator mellem en teknisk rationel indsigt og lokal forståelse7. Rationalitet er nemlig ikke det samme som stiv positivisme, da rationalitet handler om informeret beslutningstagning og intentionalitet8

Selvom mange planlæggere i kommunerne med sikkerhed allerede arbejder på denne måde og anvender GIS som afsæt for borgerinddragelse, kan man næppe ofte nok mindes om, at fremtiden for GIS og geodata i landsbyplanlægningen må ligge i at starte samtaler frem for at afslutte dem. Kort og geografiske analyser bør fungere som katalysatorer for spørgsmål og dialog, hvor datadreven indsigt kombineres med stedssensitiv viden. Dette vil ud over bedre planlægning skabe gensidig tillid mellem kommune og lokalsamfund, og dermed også styrke legitimiteten af de beslutninger, der træffes.

Opgaven er derfor at kombinere teknisk og teoretisk indsigt med lokal viden, værdier og erfaringer frem for at lade data diktere planlægningen. GIS og geodata bør fungere som bindeled mellem analyse og engagement – ikke som erstatning for lokal viden. Kort og analyser får nemlig først reel betydning, når de understøtter en engageret og deliberativ proces.

3 Faludi, A. K. (1973). The blueprint versus the process mode of planning. I A Reader in Planning Theory, s. 137-142.

4 Healey, P. (1992). Planning Through Debate: The Communicative Turn in Planning Theory. The Town Planning Review, s. 233–249.

5 Allmendinger, P. (2017). The current landscape of Planning Theory, in Planning Theory.

6 Flyvbjerg, B. (2001). Making social science matter: Why social inquiry fails and how it can succeed again. Cambridge University Press.

7 Campbell, H. (2012). Planning to Change the World: Between Knowledge and Action Lies Synthesis.

8 Alexander, E. R. (2000). Rationality Revisited: Planning Paradigms in a Post-Postmodernist Perspective.

3D­visualiseringer af fremtidens byer og landskaber

I forskningsprojektet, AI Imaginaries, undersøger vi, hvordan generativ kunstig intelligens kan bruges som et visuelt dialogværktøj i den grønne omstilling. Med udgangspunkt i 3D modeller, stedsspecifikke data og generativ AI udvikler vi metoder til at visualisere fremtidsscenarier for byer og landskaber på en måde, der er både rumligt præcis og tilgængelig for borgere, planlæggere og beslutningstagere.

Mange AI-genererede billeder, vi ser i dag, er skabt ud fra globale, generiske datasæt, der sjældent afspejler lokale forhold eller rumlige logikker. I AI Imaginaries arbejder vi derfor med at forankre AI­visualiseringer i stedsspecifikke 3D modeller og geodata. Disse modeller – ofte baseret på kommunale geodata, højdemodeller, ortofotos og bygningsregistre – danner et præcist rumligt skelet, som AI’en derefter kan “forvandle” til forskellige scenarier.

3D i AI-genererede scenarier

Ved at koble 3D modeller med miljødata (fx klimafremskrivninger, biodiversitetsmål og arealanvendelsesscenarier) kan vi skabe visuelle

narrativer, der gør komplekse planlægningsspørgsmål konkrete. Det kan være, hvordan en ny kystbeskyttelse vil ændre landskabet, hvordan skovrejsning kan integreres i bynære områder, eller hvordan store arealer omlægges til vedvarende energiproduktion.

Fra visualisering til dialog

Metoden handler ikke kun om at producere billeder, men om at bruge dem som redskaber i reelle dialogprocesser. I samarbejde med kommuner, universiteter og NGO’er planlægger vi workshops, hvor borgere, planlæggere og politikere sammen udforsker forskellige fremtidsscenarier.

AF ANDERS HERMUND, GUSTAVO RIBEIRO OG NIKOLA GJORGJIEVSKI, DET KONGELIGE AKADEMI, ARKITEKTUR

Fremtidens kystnære transportinfrastruktur?

Her fungerer AI-visualiseringerne som “tænkebilleder”, der kan åbne for nye idéer, stille kritiske spørgsmål og skabe en fælles referenceramme for komplekse beslutninger.

En vigtig pointe er, at AI-billederne ikke er forudsigelser, men spekulative redskaber. De viser ikke ”sådan bliver det”, men sådan kunne det blive under bestemte forudsætninger. Denne åbenhed gør dem særligt egnede til planlægningens tidlige faser, hvor der stadig er mange mulige veje frem.

Udstillinger om forestilling af fremtiden

Projektet har foreløbig modtaget støtte fra Statens Kunstfond til en udstilling, der skal udforske og

formidle, hvordan generativ AI kan anvendes til at forestille sig fremtidens by- og landskaber i lyset af klima-, biodiversitets- og miljøkrisen. Første del af udstillingen bliver en del af Det Kongelige Akademis Særudstilling i oktober 2025, mens en anden del er planlagt til ultimo 2026.

Udstillingen tager afsæt i cases fra både det byggede og det naturlige miljø i Danmark. Disse cases transformeres til visuelle fortællinger gennem AI-drevne kunstneriske metoder, der er baseret på data og scenarier fra bl.a. IPCC’s klimarapporter, FN’s globale biodiversitetsvurdering og – i dansk kontekst – CONCITOs rapport, Danmarks Arealer – Danmarks Fremtid.4

Visualiseringerne omsætter disse scenarier til stedsspecifikke, spekulative billeder, der gør fremtidens mulige rumlige forandringer mere håndgribelige.

Formålet er at udvikle en metodologi for brugen af generativ AI i rumlig planlægning, hvor billederne fungerer som dialogværktøjer til at engagere borgere, planlæggere og beslutningstagere i samtaler om den grønne omstilling. Ved at forbinde videnskabelige data med kollektive forestillinger og ikonografi søger projektet at fremme offentlig bevidsthed, kritisk refleksion og nye samtaler om, hvordan vi kan forme vores fysiske omgivelser under usikre klimaforudsætninger.

Teknologi og metode

Projektet kombinerer tre centrale elementer i sin metode. Vi kuraterer først billedarkiver fra arkitektur, landskabsarkitektur, film og klimaadaptivt design, som danner grundlag for at træne og finjustere generative AI­modeller, så de både afspejler faglighed og stedsspecifik kontekst. Hertil kommer anvendelsen af præcise, stedsspecifikke 3D modeller, der sikrer, at visualiseringerne bevarer korrekt geometri, skala og topografi.

Metoderne afprøves og videreudvikles i workshops og udstillinger, hvor lokale aktører aktivt bidrager til at skabe billederne og vurderer deres relevans. Teknologisk arbejder vi især med Stable

Diffusion kombineret med Low­Rank Adaptation (LoRA) for at tilpasse modellerne til de kuraterede billedarkiver. 3D modellerne fungerer både som “base renders” og som styrende elementer for selve billedgenereringen, hvilket sikrer, at output forbliver tro mod det konkrete sted og det data, der ligger til grund.

Perspektiver for 3D og byudvikling Koblingen af 3D modeller, stedsspecifikke data og generativ AI åbner for en ny form for kommunikativ intelligens i by- og landskabsplanlægning. Visualiseringerne kan fungere som et bindeled mellem tekniske analyser og borgernes oplevelse af, hvad en plan betyder i praksis.

Over de næste år vil vi med AI Imaginaries udvikle og afprøve metoden i samarbejde med danske kommuner af forskellig skala og internationale forskningspartnere. Ambitionen er at skabe en skalerbar model for, hvordan AI og 3D kan integreres i planlægningens tidlige faser – ikke som en erstat-ning for faglighed, men som en udvidelse af den.

Når AI og 3D kobles med lokal viden, bliver fremtidens by- og landskabsudvikling ikke kun noget, der planlægges for borgerne, men noget, der skabes med dem. Det gør både visualiseringerne og beslutningsprocesserne mere inkluderende – og i sidste ende mere robuste.

Transformering af byplanlægning med 3D GIS: Et omfattende rammeværk

Byplanlægning har altid været afhængig af rumlige data, men nutidens udfordringer, hurtig urbanisering, klimamodstandsdygtighed og kompleks interessentinddragelse kræver mere end flade kort og regneark. 3D GIS og relaterede digitale værktøjer forandrer måden, vi indsamler, analyserer og kommunikerer planlægningsinformation på.

AF GIOTA ZACHARIADOU OG ALEKSANDER STYSIAK, RAMBØLL

Byer er komplekse, tredimensionelle miljøer.

Bygninger har højder, infrastruktur findes både under og over jorden, og rumlige relationer er langt mere komplicerede, end et fladt kort kan vise. Det er her, 3D GIS bliver transformativ. Vores erfaring med byudviklingsprojekter har vist, at 3D GIS ikke bare er et visualiseringsværktøj; det er et økosystem, der støtter dybere analyse, hurtigere beslutningstagning og forbedret kommunikation med interessenter.

Effektiv koordinering af opgaver er afgørende for succesrige resultater. Ved at justere aktiviteter med

passende værktøjer kan byplanlæggere strømline arbejdsprocesser, forbedre beslutningstagning og øge samfundets involvering.

Kortlægning af GIS mod planlægningsopgaver

For at forstå de forskellige teknologier, der er tilgængelige, har vi skabt en ramme, der kortlægger almindelige GIS-værktøjer og teknologier mod typiske planlægnings- og udviklingsopgaver, se tabel 1.

I det følgende gennemgås de forskellige byplanlægningsopgaver til teknologisk optimering.4

VÆRKTØJER / TEKNOLOGI

Tabel 1: Optimering af byplanlægningsopgaver med ledende GIS-værktøjer og -teknologier: Et detaljeret rammeværk.

Indsamling af pålideligt data

Kernen i ethvert byplanlægningsprojekt er pålideligt data. Avancerede værktøjer som droner, sensorer og feltundersøgelsesapplikationer indfanger stedsforhold med bemærkelsesværdig hastighed og nøjagtighed. AI beriger yderligere data ved automatisk klassificering af arealanvendelse og lokalisering af ændringer i bybilledet. Dette robuste fundament minimerer ikke kun uventede overraskelser, men skaber også et grundlag for informeret planlægning.

Analyse af de stedsspecifikke forhold

Efter datafangst er det afgørende at forstå de specifikke forhold ved en placering (topografi, infrastruktur, miljøfaktorer og zoneringsbegrænsninger). Desktop GIS og BIM tilbyder stærke kapaciteter til omfattende at analysere disse faktorer. Webkortlægningsplatforme gør det muligt for teams at dele deres indsigt problemfrit, hvilket fremmer kollaborativ undersøgelse og sikrer, at alle har adgang til essentiel information. Denne evidensbaserede analyse hjælper med at undgå kostbare designrevurderinger og accelererer planlægningsgodkendelser.

Vurdering af virkningen

Evaluering af effekterne af et projekt, såsom deres indvirkning på trafik, sollys, udsigt eller den lokale økonomi, er kritisk. Værktøjer som proceduremæssig modellering kan hurtigt teste flere muligheder, mens VR/AR-visualiseringer gør

potentielle indvirkninger håndgribelige og tilbyder et perspektiv på gadeniveau. Ved at gøre disse indvirkninger klare og forståelige kan planlæggere og offentligheden agere i en informeret beslutningstagning.

Den iterative scenariegenerering Byplanlægning er en grundlæggende iterativ proces. Evnen til effektivt at teste flere scenarier er uvurderlig. Værktøjer som scripting, automatisering og parametrisk modellering gør ”hvad hvis”analyser mulige, uanset om det er at justere byggehøjder eller simulere forskellige vejlayouts. Denne kapacitet sikrer kreative og fleksible svar på planlægningsudfordringer, mens konsistent og datadrevet analyse opretholdes.

Visualiseringen bygger bro

Effektiv kommunikation af kompleks planlægning er afgørende. ”Mesh-modeller” skaber en realistisk kontekst, mens VR/AR og spilmotorer involverer interessenter i den foreslåede udvikling. Disse visualiseringer bygger broer mellem tekniske tegninger og offentlig forståelse, hvilket opfordrer til konstruktiv feedback og større interessentengagement.

Det interne samarbejde på tværs

Storskalaplanlægning kræver problemfrit samarbejde på tværs af forskellige discipliner. Webbaseret kortlægning og BIM-integration sikrer, at alle parter, fra arkitekter til ingeniører, arbejder ud fra

Figur 1a: 3D GIS-værktøjer, der forbedrer byplanlægning gennem bedre beslutningstagning, detaljeret analyse og indlevende visualisering (Rambølls projekteksempler).

de samme, kontinuerligt opdaterede data. Dette minimerer fejl, undgår duplikering, reducerer datasiloer og forbedrer tidsplanen for projektleveringen.

Samfundsinddragelsen er central

Moderne byplanlægning centrerer samfundsinddragelse. Webplatforme gør det muligt for borgere at udforske forslag selvstændigt, mens indlevende visualiseringsværktøjer gør samfundsmøder interaktive og engagerende. IoT-data giver realtidsindsigt i problemer som trafik og luftkvalitet, hvilket fremmer gennemsigtighed og aktiv offentlig deltagelse. Større involvering fra samfundet skaber offentlig tillid, og det leder til bedre projektresultater.

Fordele ved værktøj til planlægning

En effektiv brug af værktøj med specifikke planlægningsopgaver tilbyder en række fordele. Ved at bruge de passende værktøjer til hver opgave kan planlæggere få dybere indsigt, der fører til mere informerede og nøjagtige beslutninger.

Automatisering og et avanceret dataindsamlingsværktøj fremskynder traditionelt tidskrævende processer, hvilket tillader projekter at udvikle sig hurtigere. Datadrevne tilgange og en iterativ scenarietestning hjælper med at identificere potentielle problemer tidligt, hvilket minimerer overraskelser og kostbare justeringer i sidste fase.

Klare og indlevende visualiseringer gør komplekse forslag lettere at forstå for både interne teams og offentligheden, hvilket fremmer bedre engagement og støtte. Værktøj, der fremmer samfundsinddragelse, sikrer, at projektinformation er tilgængelig og forståelig, hvilket skaber offentlig tillid og deltagelse. Endelig udstyrer integration af 3D, BIM, IoT og AI-teknologier byer til proaktivt at tackle udfordringer relateret til klimaændringer, urban vækst og mobilitet, hvilket skaber modstands- og tilpasningsdygtige bymiljøer.

Ved at udnytte disse fordele kan byplanlæggere strømline deres processer, levere højere kvalitetsresultater og bygge mere bæredygtige og inkluderende byområder, se eksemplerne i figur 1a og 1b.

En hjørnesten i byplanlægningen

3D GIS er ikke længere en valgfri forbedring; det bliver en hjørnesten i byplanlægningens arbejdsgange. Ved at forstå hvilke værktøjer, der fungerer bedst til specifikke planlægningsopgaver, kan GIS-professionelle og byplanlæggere levere

Figur 1b: 3D GIS-værktøjer, der forbedrer byplanlægning gennem bedre beslutningstagning, detaljeret analyse og indlevende visualisering (Rambølls projekteksempler)

projekter hurtigere, kommunikere bedre og træffe mere modstandsdygtige og fremtidsorienterede beslutninger.

Det mangfoldige udvalg af værktøjer understøtter de mangefacetterede behov inden for byplanlægning, hvilket sikrer, at projekter ikke kun er produktive og effektive, men også inkluderende og fremtidsrettede.

Portræt af et Geoforummedlem

Hvad er din civile status?

Gift med Rutie. Sammen har vi tre store børn.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet kulturgeograf fra KU, hvorfra jeg i 2000 også fik min ph.d.­grad. Arbejdet med min afhandling var et langt stykke henad vejen en forsættelse af tidligere aktiviteter, og handlede om brugen af AVHRR-satellitbilleder i overvågningen af savannebrande i Vestafrika. Herefter skiftede fokus til spørgsmål om ørkenspredning i Afrika og Centralasien, men forsat med fokus på brugen af forskellige remote sensing-teknikker. Efter en del år som post doc på KU var jeg et kort smut omkring Forsvaret, og i 2008 blev jeg ansat som lektor på RUC.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Det var ikke nogen lige vej, der ledte frem mod geografien. Jeg var først optaget på biokemistudiet på KU, hvor jeg i to år sled med fysik, matematik og kemi. På det tidspunkt boede jeg sammen med to gode venner, som begge læste geografi. Ikke, at jeg ikke vidste, hvad geografi var, men det havde nok aldrig stået så tydeligt for mig før. Så efter to år besluttede jeg at standse biokemistudiet og blev optaget på geografi på KU.

Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Som lektor i geografi på RUC er det en meget varieret hverdag med undervisning og forskning. Jeg har i en lang periode fungeret som studieleder. I forskningen har jeg forsøgt at engagere mig i brugen af geodata i planlægningen og i hvordan, vi kan arbejde mod en mere datainformeret beslutningstagning. På undervisningssiden er en af de helt store fordele ved mit job den daglige kontakt med de studerende. Vi lange forløb med projektgrupper af studerende, og det er utroligt givende.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Det bliver svært at sige andet end, at det er alsidigheden. I min hverdag kan jeg gå fra at have vejledning med et hold førsteårsstuderende til et forskningsgruppemøde for at forsætte til et møde med en samarbejdspartner. Samtidig er der en meget stor grad af alsidighed i, hvordan arbejdsopgaverne ser ud, hvor vi selv planlægger undervisningen såvel som forskningen.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Der sker rigtig meget på AI-området i øjeblikket. Jeg er ret overbevist om, at det herefter kun kommer til at gå hurtigere. På godt og ondt, for på den ene

Navn

Thomas Theis Nielsen

Alder

57 år

Stillingsbetegnelse

Lektor

Hvor i landet bor du?

Gentofte

Hvor i landet arbejder du?

Roskilde

side er der tydeligt en masse, der pludselig lader sig gøre med relativ lille indsats, men omvendt fjerner vi os også fra det grundlag, vi træffer beslutninger på. Som jeg ser det, bliver det et af de helt store spørgsmål.

En direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Jeg håber jo, at vores uddannelse af moderne planlæggere er med til at sikre – og måske endda forbedre – den danske by- og landdistriktsplanlægning. Ikke mindst på dataområdet.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Mængden af data, der er tilgængelig på alle mulige platforme, i kombination med udviklingen inden for AI er i mine øjne en selvstændig udfordring. Ikke sådan at forstå, at der er noget galt med meget data, men hvis vi ikke forholder os kritisk til datagrundlaget og hvordan, det indgår i analyser, der leder frem til beslutninger, så kan det hurtigt blive uoverskueligt, hvilket kan føre til forhastede beslutninger på det forkerte grundlag. Derfor er det så vigtigt, at vi fastholder en kritisk forståelse af alle de moderne teknikker og data, der samtidig begejstrer.

Arrangementer

DMIs klimamodel med supercomputeren Gefion og Danmarks

Digitale Tvilling fra KDS

17. september 2025

København

Søkortlægning i Grønland

6. oktober 2025

Nordic webinar on BIM-GIS

7. oktober 2025

Kortdage 2025

12. -14. november 2025

Aalborg

Kursus i Python og GIS - 2026

13. januar - 23. februar 2026

Odense

Ledningsdagen 2026 –Forsyninger, planlægning og de nye udfordringer i et grønnere

Danmark

18. marts 2026

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/events

DMIs

Gefion og Danmarks Digitale Tvilling

ARR. ØST

Onsdag, den 17. september 2025 kl. 15.00-17.00

Kom og hør om to banebrydende AI-projekter inden for klima og miljø, når DMI og KDS inviterer til fagligt arrangement i Mødecenter 01 ved Sankt Kjelds Plads.

Programmet byder bl.a. på: DMI SAPIEN – Et af verdens første AI-drevne regionale vejrsystemer, udvalgt som pilotprojekt til

Søkortlægning i Grønland

Mandag, den 6. oktober 2025 Kom og hør om kortlægning af de sidste uopmålte områder højt mod nord.

Den grønlandske søkortproduktion har mange udfordringer. Hvordan laver man nye kort af gamle analoge data, håndtegnede søkort, moderne multibeamopmålinger og satellitbilleder?

Danmarks nye AI-supercomputer

Gefion.

Sted

Klimadatastyrelsen

Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/events

Der er også udfordringerne med arktiske forhold og en virkelig lang kyststrækning med masser af skær.

Sted GST, Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/events

Kursus i Python og GIS

13. januar - 23. februar 2026

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.

Over to kursusdage og igennem tre afleveringsopgaver gennemgår kurset i en blanding af forelæsning,

KOMPETENCEUDVALGET

“code-along”-øvelser og opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense

Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/events

ARR. NORD

Ny 3D model over Nordsjælland

Geo har udviklet en omfattende ny 3D model af den nordsjællandske geologi i en udvidelse af Geos eksisterende Københavns-model. Modellen bygger på detaljerede analyser af boringer, geofysisk data samt geologisk ekspertise og lokalkendskab til den nordsjællandske geologi i både by- og landområder.

Under udviklingen af modellen har der været specielt fokus på en detaljeret tolkning af den overfladenære geologi. Her blev Geos digitale Houmark-kort benyttet til at definere placeringen og udbredelsen af de mest recente istidsterrænelementer såsom randmoræner og Litorinahavets afgrænsninger. Tilsammen har dette arbejde resulteret i en udførlig 3D-repræsentation af Nordsjællands geologi.

Modellen lanceres i GeoAtlas Live og kan dermed nemt anvendes til at udvide den faglige forståelse af forholdene under terræn i hidtil uset detalje.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188

E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://www.geo.dk

Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner –og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.

Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag, og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.

Kontaktperson: Casper Thybo

Telefon: 20 73 38 83

E-mail: cto@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk

Grundvandet stiger og skaber problemer i mange af vores byer

Den 1. juli 2025 trådte en ny lov i kraft, som pålægger kommuner og vandselskaber at kortlægge og risikovurdere kloakerede byområder med terrænnært grundvand. Første udpegning skal ske inden udgangen af 2026. WSP er klar med software og rådgivning, der kan understøtte denne komplekse opgave med udgangspunkt i et proceshjul, som vores gruppe for Terrænnært Grundvand i Byer har udarbejdet.

Vores værktøj til spildevandsplaner, Opus, er netop blevet udvidet for at imødekomme de nye registreringsbehov. Opus kan anvendes med QGIS og MicroStation, integreres let i jeres WebGIS via WMS og WFS og er den ideelle platform for samarbejde mellem kommune, forsyning og rådgivere.

Kontakt os for at høre mere om vores proceshjul for håndtering af terrænnært grundvand, vores rådgivningsydelser, Opus, og vores øvrige softwareløsninger.

Kontaktperson: Borja Matesanz Garcia Telefon: 28 10 82 43 E-mail: Borja.Matesanz@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Data til innovation og udvikling

Vi er meget glade for, at Digitaliseringsstyrelsen har valgt SYSTRA Danmark sammen med vores partner, Kaas & Mulvad, til at bistå styrelsen med at tilgængeliggøre flere data. Vi skal i regi af Folketingets iværksætterpakke lave en analyse, der skal identificere og prioritere datakilder, der vil kunne bidrage til innovation og udvikling hos iværksættere, virksomheder og forskere i Danmark.

Danmark er et land, som andre lande skeler til på grund af vores frie og brede adgang til offentligt data til brug i både kommercielle og ikke-kommercielle løsninger. Vi er kommet langt, og nu kan vi nå endnu længere.

Vi vil gerne i kontakt med jer, som har relevante erfaringer og ekspertise og kan bidrage til vores arbejde og den kommende analyse. Kontakt os gerne desangående.

Velkommen til Peter Torrandell som per 1. august er startet i GIS og DIGITAL som softwareudvikler. Peter er nyuddannet, MSc. i datalogi fra Københavns Universitet.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 52519357

E-mail: jhartnack@systra.com

Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark

DDO 3D Mesh – 3D bymodeller i høj opløsning

Hexagons DDO 3D Mesh er detaljerede by- og terrænmodeller skabt ved at kombinere lod- og skråbilleder, optaget med avanceret sensorteknologi. Resultatet er data med høj geometrisk præcision og naturligt afbalancerede farver. DDO 3D Mesh understøtter hele byudviklingsprocessen – fra visualisering af eksisterende forhold og borgerinddragelse til planlægning, design og simulering af nye projekter. Dækningen omfatter nu bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg, og udvides løbende mod en landsdækkende løsning. Data er tilgængeligt via HxDR-platformen, hvor bymodeller kan udforskes, analyseres og integreres direkte i GIS- og CAD-værktøjer.

Se eksempler på hxdr.app/catalog/samples.

HUGdk Efterårsmøde, 8. oktober

Hexagons brugerforening mødes hos HOFOR med nyt fra Hexagon Live i USA, opdateringer på danske brancheløsninger og erfaringsudveksling.

Kontaktperson: Martin Kjelgaard Rosengreen

Telefon: 24794140

E-mail: martin.rosengreen@hexagon.com

Hjemmeside: hexagonsi.dk/content

Nyt fra Geoinfo

Glæd dig til en række inspirerende GIS-arrangementer dette efterår.

Nyt fra Esri UC 2025 – gå-hjem-møder (23. september) Få de vigtigste nyheder og tendenser fra ArcGIS-platformen direkte fra årets Esri User Conference. Vælg Glostrup, Kolding, Aalborg – eller online.

Webinar (1. oktober): Få mere ud af ArcGIS Survey123 med generativ AI

Gør dataindsamling lettere: byg formularer med drag-and-drop, spar tid med ML-billedgenkendelse, og udnyt nye funktioner i Survey123. For både nye og erfarne brugere.

GIS-kurser

Trænger du til et kompetenceløft inden for GIS? Geoinfo tilbyder kurser på alle niveauer, både standard og skræddersyet, så de passer præcis til dine behov.

Tilmeld dig: geoinfo.dk/events

Kontaktperson: Ghita Krage

Telefon: 31 57 66 76

E-mail: Ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: geoinfo.dk

3D data over og under jorden –fundament for fremtidens by

Hvordan sikrer vi, at vores byer både kan vokse og modstå klimaforandringer? Svaret ligger i præcis data - 3D data.

Med 3D laserscanning og georadar kortlægger vi alt fra bygningers detaljer til skjulte rør og konstruktioner under jorden. Det kan bruges til målrettet beskyttelse og renovering af historiske bygninger, sikring af optimal arealudnyttelse, klimatilpasning og effektiv vejafvanding – og meget andet.

Et solidt datagrundlag er nøglen til en ansvarlig, effektiv og fremtidssikret byplanlægning – bygget på fakta, ikke gæt.

Vi er eksperter i 3D-scanning – ikke kun i indsamling og behandling af data, men også i at rådgive, sparre og finde den bedste løsning for dig. Vi ved, hvordan landet ligger, og vi visualiserer det for dig med 3D data.

Kontaktperson: Anders Iversen Telefon: 9641 5202

E-mail: afi@geopartner.dk

Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

Vi investerer i nye medarbejdere og stærkere kundeløsninger

I LIFA Digital har vi fornøjelsen af at byde velkommen til tre stærke profiler, som skal styrke vores løsninger og sikre endnu større værdi for vores kunder.

Kenneth Kallehauge starter som Customer Consultant med særligt fokus på vores forsyningskunder. Han får ansvaret for at arbejde med kunderejsen og sikre en værdiskabende dialog fra første kontakt.

Matias Riemann Seelk er ny Product Owner for bl.a. LOIS Statistik, Census og Forsyningscockpittet. Han brænder for at skabe stærke, datadrevne løsninger og får ansvaret for teamets roadmap og løbende produktudvikling.

Karina Kristensen starter i rollen som specialist med fokus på LOIS. Med sin brede viden inden for ejendomsdata og digital forvaltning skal hun omsætte komplekst data til konkret værdi for vores kunder, og bliver en central sparringspartner for både kunder og kolleger.

Kontaktperson: Nina Nowack-Rosenquist Telefon: 63136965

E-mail: nina.nowack-rosenquist@lifadigital.dk

Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk

Byen i skyen - 3D modeller som streaming

Hos NIRAS har vi gjort det nemt at arbejde med 3D i både byudviklingsprojekter og projekter i det åbne land. Vores abonnementsbaserede løsning giver adgang til opdaterede 3D modeller af hele Danmark –direkte i browseren eller i desktop GIS-programmmer.

Brugerne kan integrere egne data, simulere scenarier og dele visualiseringer med borgere og beslutningstagere. Med 3D baggrundskort streamet i 3D tiles-formatet er det muligt at bruge modellerne i QGIS, ArcGIS, SketchUp, Microstation og andre platforme – uden teknisk kompleksitet.

Teknologien anvendes bl.a. til visualisering af nye infrastrukturprojekter, byudviklingsområder, miljøvurderinger og naturgenopretning. Løsningen bygger videre på perspektiverne i artiklen “Byen i skyen”, og viser, hvordan 3D er blevet en digital infrastruktur – ikke bare et værktøj, men en ny måde at arbejde med både by og landskab.

Kontaktperson: Søren Zebitz Nielsen Telefon: 42 99 03 65

E-mail: zebi@niras.dk

Hjemmeside: https://3d.niras.dk

FME bringer bedre data til 3D

Velkommen tilbage efter sommeren!

Hos Sweco er vi klar til at hjælpe dig med avanceret databehandling. FME er det bedste valg til at samle data fra mange forskellige kilder og værktøjer. Det er afgørende for arbejdet med 3D og byudvikling, og det nye FME 2025.1 gør det endnu lettere. Gennem automatiserede processer får du nøjagtigt og opdateret data i realtid, der integrerer information fra alle dine forskellige aktører og teknologiområder, fx download af data fra API’er til direkte integration i dit 3D-værktøj.

Sweco er FME Partner med Safe Software og har certificerede medarbejdere, der forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk

”3D Kommuner Konference 2025”

Vil du blive inspireret i brugen af 3D-værktøjer i byplanlægning?

Oplæg, hands-on demoer og netværk med andre kommuner – alt samlet på én eftermiddag.

Rambøll inviterer kommuner og offentlige aktører til årets fysiske 3Dkonference, hvor vi sætter fokus på fremtidens byudvikling, GIS, digitale planlægningsværktøjer og nætverk.

Info og tilmelding: https://c.ramboll.com/3d-kommuner-konference-2025

Tid: Onsdag, d. 24. september 2025 kl. 12:00 – 17:00

Sted: Rambøll HQ, Hannemanns Alle 53, København

Oplægsholderne inkluderer repræsentanter fra både danske og britiske kommuner, som vil dele erfaringer og konkrete eksempler på 3D-teknologi i byplanlægning i brug. Prøv de nyeste 3D-værktøjer direkte på konferencen og få en gratis 3D bymodel-prøve over din kommune med hjem!

Vi håber at se dig!

Kontaktperson: Aleksander A. Stysiak

Telefon: 60 36 16 43

E-mail: alsk@ramboll.dk

Hjemmeside: https://c.ramboll.com/da-dk/3d-kommuner-konference-2025

Geodata til events - bedre planlægning og øget sikkerhed

Sommeren har som altid stået i festivalernes tegn. I Kortomatic har vi igen i år leveret ortofotos til både de største og hyggeligste festivaler. Vi overflyver typisk festivalpladserne med fly den dag, pladsen åbner, så der er så meget af årets opbygning på plads som muligt. Materialet leveres samme dag, og bruges af både arrangører, beredskab og lokale myndigheder under arrangementet. På nogle festivaler supplerer vi kortlægningen med 360-graders panoramaer fra drone og ønskede skråfotos.

Både ortofoto og 360-panoramaer er meget håndgribelige redskaber under afvikling - og et værdifuldt redskab til planlægning af næste års begivenhed. Hvis du har en festival, eller I har andre events i jeres område, som I gerne vil have kortlagt, så kontakt os.

HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D modeller med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 31131704

E-mail: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

Hvordan skal København sikres mod fremtidens stormfloder?

Transportministeriet har offentliggjort en stor forundersøgelse om stormflodssikring af hovedstaden. I Septima er vi glade for at have bidraget med vores ekspertise.

Som underleverandør til KPMG har vi bidraget til en bidragsfordelingsmodel, som er baseret på kystbeskyttelseslovens nytteprincip, dvs., at de, der har nytte af kystsikringen, bidrager forholdsmæssigt. Normalt beregnes bidraget individuelt for hver ejendom; i et så stort område, og over en så lang årrække som hér, må beregningen skaleres op og bygge på åbent, offentligt data. Her kommer vores specialviden om ejendomme og geografi virkelig i spil.

Vi har været glade for opgaven og samarbejdet med KPMG – og ikke mindst for at kunne bidrage til analyser, der rækker generationer frem.

Læs mere på: https://septima.dk/nyheder, hvor du også finder links til forundersøgelsen.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk/nyheder

GeoNote® Vejtilsyn: Vejen til en nemmere hverdag

Med IT34’s nye løsning, GeoNote® Vejtilsyn, bliver vedligeholdelse og dokumentation af vejdriften både mindre og nemmere, fordi de analoge processer for dataindsamling, registrering og administration bliver erstattet af digitale, der effektiviserer arbejdsgangene.

Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med en række kommuner, der løbende har bidraget til udviklingen med kompetent vejfaglig viden for at bringe løsningen helt tæt på virkeligheden.

Gennem et digitalt overbliksbillede af vejnettets tilstand kan du enkelt og effektivt prioritere vedligeholdelsen, håndtere opgaver og budgetter samt dokumentere tilsynsforpligtelsen gennem objektive realtidsdata, der viser kørselshistorik, vejskader og andre registrerede forhold. Med den intelligente software kan kommunen nemt og effektivt håndtere løbende vejtilsyn, hovedeftersyn og dokumentere tilsynsforpligtelse med automatisk generering af forsikringsrapporter. Det minimerer antallet af unødige forsikringssager, letter arbejdsgangene og frigør ressourcer til øvrige kerneopgaver.

Kontaktperson: Claus Bloch Houmann

Telefon: 31262003

E-mail: ch@le34.dk

Hjemmeside: https://it34.com/da/ydelser/vejtilsyn

Nekrolog for Ole Brande-Lavridsen,

æresmedlem af Geoforum

Den 8. juli 2025 sov Ole Brande-Lavridsen stille ind efter flere års alderdoms svækkelse. Den 16. august ville han være fyldt 92 år – det blev en dag, som familien og gode venner – efter afdødes ønske –fejrede med en god frokost og lidt jazzmusik i Frederiksberg Have.

Brande blev født i Gråsten, hvor faderen var forstander på egnens landbrugsskole. Efter studentereksamen og militærtjenesten startede han landinspektøruddannelsen på Landbohøjskolen (KVL) i København i 1955. I praktiktiden fra 1958-60 deltog han som landmåler – sammen med den navnkundige professor Glob – i en arkæologisk ekspedition til Bahrain.

Efter sin kandidateksamen i 1960 startede Brande et postgraduate studie i fotogrammetri ved International Institute for Aerospace, Survey and Earth Science, Delft, Holland. Brande blev herefter ansat i 1962 som adjunkt i landmåling og fotogrammetri, fra 1964 som lektor i samme ved KVL og fra 1976-1995 ved Aalborg Universitet (AAU).

Efter flere år som bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (DSFL) blev Brande fra 1980-1994 valgt som præsident for foreningen. Fra 1974-1995 var han Danmarks repræsentant i styrelsen af OEEPE (Organisation Europeenne d’Etudes Photogrammetriques Expérimentales) og fra 1978-1995 kommissionsmedlem under ISPRS (International Society for Photogrammetry and Remote Sensing).

Brande var medlem af styrelsen for AM/FM, Nordic Region, 1989-1991. I slutningen af 1990’erne deltog Brande i forhandlingerne om sammenlægningen af de tre foreninger DSFL, DKS (Dansk Kartografisk Selskab) og DaiSI (Dansk Akademi for Stedbestemt Information), som i år 2001 blev til foreningen Geoforum.

Sideløbende med sine undervisningsopgaver deltog Brande som landmåler i flere arkæologiske ekspeditioner til arabiske lande samt som konsulent for DANIDA i flere afrikanske lande.

”At rejse er at leve” var i det hele taget Brandes motto, og han nåede at besøge 67 forskellige lande.

Brande efterlader sig adskillige faglige værker i form af artikler, kongresrapporter og foredrag til såvel danske som udenlandske medier, herunder Den Store Danske Encyklopædi. Ligeledes anvendes hans lærebøger i fotogrammetri stadigvæk.

Æret være hans minde!

Er du en early bird?

Tilmeld dig årets Kortdage senest den 18. september og få deltagergebyret til en reduceret pris.

Kortdage 2025 foregår i Aalborg i dagene 12.-14. november 2025.

https://kortdage.dk/tilmelding