GEOFORUM 213 - April

Mø d estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • A p r i l 2020 • N r. 2 1 3

TEMA Klima

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Viden om klimatilpasning samlet ét sted

4

Klar til fremtidens vejr

8

Data til håndtering af vand på land

10

Forskning mod en mere bæredygtig fremtid

12

Klimarådets rapport

14

Klimatilpasning i mange skalaer, kompleksitet og mængder af data

16

Ingen klimatilpasning uden en fælles højdereference

18

Nye data vil forbedre klimatilpasning

20

Klimatorium ­ Danmarks Internationale Klimacenter

22

Portræt af et Geoforum­medlem

24

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

26

Nyt fra virksomhederne

27

Forsideillustration Temanummer om Klima

AKTIVITETER I GEOFORUM

Kommende numre Deadline Nr. 214 14. april Nr. 215 11. maj Nr. 216 13. august Nr. 217 11. september Nr. 218 5. oktober Nr. 219 13. november Nr. 220 4. december

I DEN KOMMENDE PERIODE

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

2020 2020 2020 2020 2020 2020 2020

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

1.4 2.4

GEOFORUM nr. 213 udkommer – Tema: Klima Udvalgsdagen 2020 – Alle Geoforums frivillige er inviteret med – UDSKUDT til 18.9

2.4

Ekstraordinært online bestyrelsesmøde i Geoforum

15.4

Redaktionsmøde, Geoforum Perspektiv

15.4

Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk

16.4

Online møde i Geoforums Kompetenceudvalg

16.4

Ekstraordinært online bestyrelsesmøde i Geoforum

16.4

Møde i landinspektøruddannelsens aftagerpanel, Karen Frederiksen deltager for Geoforum

22.4

2. møde i Kortdagsudvalget 2020

23.4

Seminar om ejendomsdata – København – 40 deltagere

23.4

Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Øst

28.4

Møde i Fællessekretariatet for Samordningsudvalget – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

30.4

Online redaktionsmøde, Geoforum Perspektiv

30.4

Generalforsamling 2020 i Geoforum – København

1.5

Frist for indsendelse af abstracts til Kortdage 2020

1.5

GEOFORUM nr. 214 udkommer – Tema: Geodata i lovgivningen

M

LEDER

Konsekvensen af klimaforandringerne AF THOMAS BALSTRØM, GEOFORUMS BESTYRELSE

Da jeg var dreng, var kælke, skøjter og ski faste punkter på mange børns ønskesedler, og der blev leget igennem i kulden om vinteren. I dag er der ingen sne- og frostgaranti. Denne vinter vil blive husket for en rekordhøj 4,5 grader varmere gennemsnitstemperatur i f.t. klimanormalen 1961-90 på 5,0◦C. Jeg har ikke skrabet mit fortov fri for sne én eneste gang denne vinter, som nærmest føles som ét langt mørkt, gråt og vådt efterår. Med en nedbørssum på 135 mm blev denne februar da også den mest regnfulde nogensinde registreret af DMI. Konsekvenserne er store, når nedbøren ikke bindes i sne og is, så afstrømningen forsinkes for en stund, og reportager fra oversvømmede landskaber taler derfor også deres eget sprog. Mange landmænd har afskrevet vinterafgrøderne og kan ikke overskue, om jorden bliver tør nok til vårsæden. Som en meteo­ rolog trøstende udtalte forleden, er det dog bedre at have rigeligt med vand end at lide af vandmangel...

Byer oversvømmes af overfyldte åer med store skader til følge. Husejere må nu selv betale dyrt for at få udbedret vandskader, medmindre områderne ’godkendes’ af Stormrådet, fordi der er tale om en oversvømmelseshændelse, som kun indtræffer én gang hvert 20. år. Problemet er imidlertid, at skadesrisikoen stiger år for år, fordi der spås mere regnvejr om vinteren. Måske er der så ikke tale om en ny 20-års hændelse, hvis den gentages om få år (Politiken 4/3-20).

Forleden forlød det, at ejendomsmæglerne nok får pligt til at inddrage oplysninger om oversvøm­

melsesrisici i tilstandsrapporter ved hussalg, hvilket lyder fair. Problemet er blot, at sælger både må forberede sig på en lavere salgspris, men køber får også problemer med realkredit­ finansiering, hvis det ikke er muligt at forsikre sig ud af problemerne. Konsekvensen heraf bliver så også, at det nye ejendomsvurderingssystem er nødt til at inkludere risikoen for lokale oversvøm­ melser forårsaget af nedbør og stormflod i deres beregninger.

Problemernes omfang kan afdækkes vha. hydro­ logiske analyser. Herhjemme er vi heldige at have frit tilgængelige terrænmodeller til at udpege vandets veje, lavningernes kapaciteter osv.

Analyserne kan dog blive endnu bedre, når terrænmodellerne rettes for fejl, og når kommu­ ner og forsyningsselskaber går sammen og registrerer alle rørføringer under infrastrukturerne i GeoDanmarks hydrologiske tilpasningslag. Sæt også gang i en national kortlægning af vanddæk­ kede pixels på terræn ud fra satellitbilleder, så modellerne kan valideres.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at tænke holistisk for at ’parkere’ vandmasserne i vinter­ halvåret – måske for at gemme det til markvanding senere på sæsonen. Syv kommuner langs Gudenåen­­­vil etablere en helhedsplan for bedre at kunne regulere vandstande i deres søer og åsy­ste­ mer (Politiken 3/3-20). Umiddelbart fremgår det ikke, om planen også vil indtænke drastiske areal­ omlægninger og nye jordfordelinger, men lad os arbejde sammen på tværs af hele geodata-­branchen om at løse dette fælles samfundsproblem.

Temanumre I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på klimaet. Vi

I foråret 2020 følger en temaudgivelse om geodata i

skal se nærmere på de mange måder, hvorpå GIS og geodata

lovgivningen og desuden arbejder vi med en temaudgivelse

anvendes i indsatser mod klimaforandringerne. Vi har fundet

under arbejdstitlen: ”De unge”.

så mange gode eksempler, at du får en hele 32 siders temaudgivelse med både overbliksartikler og mere tekniske artikler – læseværdige og for enhver smag. Bemærk også

Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres,

indstikket med Call for abstracts til Kortdage 2020 – det er nu,

og har lyst til at bidrage med en artikel, så send en

du skal fare i blækhuset. God fornøjelse!

e-mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

V

Viden om klima­tilpasning samlet ét sted Der findes rigtig meget viden og information om klimatilpasning.

Det betyder også, at det kan blive uoverskueligt. Derfor har relevante ministerier og styrelser, samt interesseorganisationer som KL og Danske Regioner, i mere end ti år samlet viden og udviklet værktøjer til den tværsektorielle portal, Klimatilpasning.dk.

AF MIA HOLMBO LIND, MALDE VOLMER BEINTHIN, DITTE HOLSE OG DORTHE HOLME, MILJØSTYRELSEN

De seneste år har budt på tørre somre med skybrud og meget våde vintre, som giver store problemer med oversvømmelse mange steder i landet. Alt tyder på, at klimaet ændrer sig. Vi må gøre noget for at undgå store omkostninger, der vil ramme de fleste sektorer i samfundet.

Forudsætningen for, at vi kan indrette os optimalt til et vildere vejr, er viden. Viden om klimaet i fremtiden; viden om hvilke teknologier, metoder og muligheder, vi har for at tilpasse os; og ikke mindst viden om, hvor den nyeste viden er og bliver formidlet.

Faktuel viden om fremtidens klima På Klimatilpasning.dk kan du tilgå faktuel viden

4

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

om fremtidens klima, finansieringsmuligheder samt metoder til at klimatilpasse i det omfattende teknologikatalog. Det er også muligt at få inspira­ tion fra andres klimatilpasningsprojekter i den store eksempelsamling.

En række digitale værktøjer stilles til rådighed for borgere, kommuner og erhvervsliv. Værktøjssam­ lingen spænder fra konkrete klimatilpasningsråd til husejere, virksomheder og landbrug, over samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser, til screeningskort for oversvømmelse.

Der kommer hele tiden ny viden og data til. Derfor skal vi sikre, at Klimatilpasning.dk kan fremvise nyeste screeningskort for oversvømmelse. >> ­­

IT TIL BY OG LAND Sofftware by Sweco

IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø

Sweco er klar til LER2 - er du?

LER2 stiller nye krav til dig som ledningsejer.

Swecos LERDataService er svaret på dine udfordringer. Har du ledningsdata, kan du med LERDataService få en stabil og hurtig besvarelse på graveforspørgsler i LER. Vi sikrer besvarelser til tiden og i korrekt format. Du slipper for bekymringerne.

Har du endvidere brug for at vedligeholde dine ledningsdata på enkel vis og samtidig sikre LER2 kompatibilitet, er Swecos ledningsregistrering en god løsning til en konkurrencedygtig pris.

Hvis du ønsker yderligere information eller få en demo af løsningerne, hører vi gerne fra dig.

Få yderligere information hos Jan Lynge Tlf.: 2723 6457 Email: jan.lynge@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • APRIL 2020

5

I slutningen af 2020 kommer der nye data for terrænnært grundvand i forbindelse med udgi­ velsen af de første resultater fra det Hydrologiske Informations­ og Prognosesystem (HIP).

Udvikling af nyt værktøj til klimatilpasningsportalen Derfor er tiden inde til at udvikle et nyt værktøj til klimatilpasningsportalen. Et nyt planlægnings­ værktøj, der kan vise de nye data om terrænnært grundvand sammen med de mange andre datasæt for at sætte oversvømmelsesfaren i relation til andre forhold f.eks. arealanvendelse, beskyttelseszoner og anden regulering. Ambi­ tionen er, at værktøjet skal kunne bruges bredt og af mange.

I øjeblikket afdækkes hvilke spørgsmål, der giver mest mening at kunne besvare med et offentligt tilgængeligt værktøj. Er det f.eks. hvor mange huse, fredede områder eller beskyttet natur, der rammes af oversvømmelse i et bestemt område?

Eller er det vigtigere, at man kan lave nogle flotte figurer eller pdf’er, som man kan dele med borgere eller politikere?

Data ind i egne systemer Et almindeligt kendt problem er, at kommunerne gerne vil hente data direkte ind i egne systemer.

Kan Klimatilpasning.dk sammen med Danmarks Miljøportal sikre, at dette problem bliver ryddet af vejen?

Denne dialog er Miljøstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøportal i gang med og modtager meget gerne input fra alle og særligt kommunernes plan­, miljø­ og GIS­medarbejde­ re. Det nye værktøj skal være klar i slutningen af 2020.

Beredskabsindsatsen prioriteres Den effektive forebyggelse af oversvømmelser sker ved en rettidig og tværfagligt koordineret planlægning, der reducerer risikoen for negative konsekvenser. Selv den bedste planlægning kan ikke reducere risikoen fuldt ud. Derfor skal beredskabs­ og genopretningsindsatsen også prioriteres for at reducere de negative konse­ kvenser før, under over efter en oversvømmelse.

Disse tiltag kan variere i skala fra et par sand­ sække til lange mobile dæmninger og andre egent­ lige beredskabsindsatser. Fælles for alle tiltag er, at den bedst mulige planlægning og styring af indsatsen forudsætter adgang til seneste viden, data og værktøjer.

6

Gode idéer er velkomne Med udviklingen af det kommende planlægnings­ værktøj ønsker vi fortsat at styrke Klimatilpasning.dk som den fælles indgang til viden og data på klima­ tilpasningsområdet nu og i fremtiden.

Gode idéer, kommentarer og konkrete forslag modtages meget gerne på klimatilpasning@mst.dk.

Klimatilpasning.dk er opbygget således, at geodata oftest er indbygget i et af portalens mange værktøjer.

- Oversvømmelseskortet illustrerer oversvømmelsesudbredelsen af havstigninger og regnvand i lavninger (blue-spots). SDFE udregner på baggrund af Danmarks Højdemodel, hvor vandet teoretisk set lægger sig, når det regner eller bevæger sig ind fra havet forudsat, at overfladen er en ”glasplade”. Nye beregninger er på vej i takt med, at højdemodellen opdateres for Danmark. Seneste beregning er foretaget på højdemodellen for 2016 suppleret med regionale ajourføringer. Foruden SDFE’s beregninger findes der i Oversvømmelseskortet også datasæt fra kommunernes klimatilpasningsplaner fra 2013.

- Kort over fremtidens grundvand kan man finde information om under værktøjet, Grundvandskortet. Data bygger på GEUS’ beregninger i DKmodellen fra 2012. Der kommer nye beregninger ultimo 2020 ifm. det Hydrologiske Informationsog Prognosesystem (HIP), som vil blive udstillet som en del af det nye planlægningsværktøj på Klimatilpasning.dk.

- Værktøj for Ekstremnedbør er endnu et værktøj, hvor data fra Spildevandskomitéens (SVK) nedbørsmålere løbende udstilles sammen med DMI’s statistiske data om døgnnedbør. Her kan du også se hvor meget, det har regnet de sidste 48 timer, og om, der har været skybrud det sidste år.

- PLASK er et værktøj til dialog og beregning af den samfundsøkonomiske gevinst ved klimatilpasning.

Det henvender sig særligt til spildevandsselskaber og kommuner. Værktøjet er et regneark, som baserer sig på udvalgte nøgletal for skadesværdier og enhedspriser for tiltagsomkostninger til klimatilpasning.

- Værktøjer som DMI’s Klimaatlas og Kystdirektoratets kommende Kystplanlægger er meget væsentlige bidrag til at samle viden om klimatilpasning. Derfor linkes der naturligvis til disse geodatatunge løsninger på Klimatilpasning.dk.

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Geo

Dansk Esri Konference 2020 25. - 26. august i Kolding

Vi har rykket datoen for Dansk Esri Konference 2020 Geoinfo følger Sundhedsstyrelsens anbefaling og flytter datoen for Dansk Esri Konference 2020 til:

25. - 26. august 2020 Konferencen afholdes på Hotel og Konferencecenter Comwell i Kolding.

Nogle af programpunkterne Key note speakers

ArcGIS Arcade

•

Med Arcade kan du opsætte dynamiske symboliseringer, labels, pop-ups, feltberegninger og editeringsregler på tværs af ArcGIS-platformen.

Arcade kan foretage dynamiske beregninger on the fly eller guide dine editeringer og feltindsamlinger. Vi viser en række eksempler på de nye muligheder, du får, når du anvender Arcade.

•

Peder Dam, Museumsinspektør og GIS-ansvarlig hos Odense Bys Museer Spændende oplæg fra Esri Inc.

Paneldebat: Digitalisering og Smart Cities – hvor langt er vi nået?

I paneldebatten vil vi udfordre vores deltagere på, hvor langt vi er nået med digitaliseringen, og hvilken rolle det spiller i forhold til at løse byernes og samfundets udfordringer.

Nyheder og teknologi • •

Konferencen byder på nyheder indenfor ArcGIS Online, ArcGIS Enterprise, og ArcGIS Pro Vi viser Geoinfo’s helt nye væktøjer, målrettet sagsbehandlere i kommuner, regioner, styrelser og lignende organisationer.

Se det foreløbige program på www.geoinfo.dk.

Bliv udstiller

Der er stadig få ledige pladser tilbage. Se vores udstillerpakker på www.geoinfo.dk.

Download Geoinfo’s Event App • • • • • • • • • •

Se program og alle oplæg Læs om oplægsholdere Planlæg dit eget program Deltag i konkurrencer Lav aftaler med udstillere Book møder med eksperter Få praktisk information Netværk direkte Deltag i paneldebatter Evaluér konferencen løbende.

Download appen i App Store og Google Play.

G E OFORUM • APRIL 2020

Geoforum_april_Geoinfo.indd 1

7

16-03-2020 12:03:41

Klar til frem­tidens vejr Fremtidens vejr bliver mere ekstremt. Hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle. Derfor har DMI udviklet et klimaatlas med GIS-service, der viser, hvordan det danske­­­­klima kan ændre sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede.

AF RASMUS BJØRN, DMI

Den globale opvarmning er i gang, og tempera­ turen er også steget i Danmark. Det viser obser­­va­ tioner, som er foretaget siden 1870’erne. På de godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C. Fortsætter den nuværende høje udledning af CO2, forventes en opvarmning på yderligere 3,6 °C i slutningen af århundredet.

Dataportalen indeholder data om forventede fremtidige ændringer i vejrtypernes hyppighed og voldsomhed i løbet af det 21. århundrede. Det er muligt at se, hvor meget oftere skybrud rammer, eller hvor meget vandstanden langs en kyststræk­ ning stiger. Data findes på kommune-, vandoplandsog kyststrækningsniveau og dækker hele Danmark.

En klima-krystalkugle Klimaforandringer vil give mere ekstremt vejr med stormfloder og flere kraftige skybrud i fremtidens Danmark. Det skal vi tage højde for, så vi undgår flere voldsomme oversvømmelser, som sætter huse eller hele bydele under vand. Gør vi ikke det, kan det blive potentielt farligt og dyrt for samfundet.

Klimaatlas er først og fremmest rettet mod kommunerne, som kan bruge det til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres.

Derfor blev der i finansloven for 2018 afsat 27,2 mio. kroner over en fireårig periode til at udvikle et landsdækkende klimaatlas til at udruste de danske kommuner med pålidelig viden om fremtidens ekstreme vejr.

Efter halvandet års udvikling og test gik klimaatlas­ set i luften d. 6. oktober 2019. Lanceringen blevet dækket af TV-avisen, hvilket formentlig har været medvirkende til en pæn interesse fra offentlig­ heden. I skrivende stund har portalen haft 100.000 sidevisninger.

Skal bruges til planlægning Klimaatlas er en dataportal, der er opsat som en underside på DMI’s hjemmeside. Data kan hentes som Excel-filer, NetCDF eller via en GIS-service fra en ArcGIS-platform. Det er det første projekt, hvor DMI stiller GIS-data og -tjenester til rådighed for den almene bruger.

8

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Det er imidlertid nyttigt for alle, der planlægger med en længere tidshorisont ved investeringer, anlæg af veje og bygninger, eller ved naturforvalt­ ning. Også borgere kan finde brugbar og væsentlig information om, hvordan fremtidens Danmark bliver.

Forskellige fremtidsscenarier Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI’s egne data, internationale samarbejder og viden fra FN’s seneste globale klimarapport. Det inde­ holder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data giver et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige samt hyppighed og størrelse af stormfloder og skybrud.

Fremtiden er usikker Udledning af drivhusgasser er den store ubekend­ te faktor i fremtidens klima. Omfanget af klimaæn­ dringerne såsom stigningen i temperaturen og >>

Hvad indeholder Klimaatlas i 2019?

Klimaatlas indeholder klimadata fra DMI om det forventede fremtidige klima for temperatur, nedbør, havniveau og stormflod.

Følgende klimavariable er inkluderet: • Temperatur • Nedbør • Vandstand og stormflod Udviklingen kan ses på kort, mellemlangt og langt sigt, det vil sige: • Kort sigt: 2011 – 2040 • Mellemlangt sigt: 2041 – 2070 • Langt sigt: 2071 – 2100 Skærmbilledet viser et kort over, hvordan nedbør udvikler sig i Danmark.

Foto: DMI

• Nutidige værdier præsenteres som reference­perioden (1981-2010) Der kan vælges mellem forskellige

variationerne i nedbøren afhænger af hvor store mængder drivhusgas, der bliver udledt fra trans­ port, energiproduktion og landbrug.

Derfor udpegede FN’s klimapanel, IPCC, fire såkaldte udledningsscenarier i forbindelse med sin femte store tilstandsrapport udgivet i 2014.

De fire udledningsscenarier fordeler sig på ét scenarie, hvor udledningerne af drivhusgas reduceres allerede fra 2020 (RCP2.6), to scenarier, hvor klimapåvirkningen reduceres og stabiliseres senere i århundredet (RCP4.5 og RCP6.0), og et scenarie med fortsat meget store udledninger af drivhusgas (RCP8.5). RCP står for ’Representative Concentration Pathways’.

Scenarierne beskriver altså fire fremtider, der adskiller sig ved forskellige udledninger af driv­ husgasser.

Hvilket scenarie skal man vælge?

Det er ikke muligt for os kun at vælge ét CO2-­ scenarie, da vi ikke kan sige, hvordan CO2-udvik­ lingen i atmosfæren vil blive i fremtiden. Vi giver dig derfor mulighed for at se, hvordan klimaet i Danmark forventes at ændre sig ved scenarierne RCP4.5 og RCP8.5.

De to scenarier er udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det anbefales at vælge RCP4.5, hvis man planlægger med en tidshorisont frem mod 2050. For planlægning på en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5.

områdeinddelinger, nemlig: • Kommuner • Vandoplande • Kyststrækninger • 1 km gitter-kort.

Endnu bedre i år Klimaatlas skal i år udvides med flere nye opgørel­ ser for nedbør, temperatur og vandstand. De nye opgørelser kaldes for ’klimaindikatorer’, da de fortæller noget om i hvilken retning, klimaet bevæger sig.

Det er vigtigt, at de nye klimaindikatorer rammer brugernes behov. Derfor holder vi løbende workshops, hvor en bred vifte af ekspertbrugere, som beskæftiger sig med klimatilpasning, kommer med input.

De nye klimaindikatorer vil fortælle noget om fremtidens klima ved fx at kigge på fordelingen af hedebølger, solindstråling, fordampning, frost­ døgn og vindforhold.

Klimaindikatorerne kan tegne et endnu mere præcist billede af fremtidens klima. Får vi flere eller færre storme i fremtiden? Hvordan bliver vækstsæsonen? Hvor højt vil vandet stå under sjældne stormfloder som 100-årshændelser?

De nye klimaindikatorer ventes klar ved udgangen af 2020, men allerede til sommer forventes ny viden om nedbør og tørke.

G E OFORUM • APRIL 2020

9

Data til håndtering af vand på land Borgerne oplever allerede nu konsekvenserne af de stigende vandmængder som følge af klimaændringer. For myndigheder indikerer det et behov for øgede investeringer til at forebygge skader i forbindelse med oversvømmelser. Det forudsætter adgang til gode og sammenhængende data på tværs af den offentlige sektor, hvis vi skal finde de kloge og holdbare løsninger.

AF BRIAN ARREBORG HANSEN, SDFE

Danmark har i de senere år oplevet stigende mængder nedbør og mere intense regnskyl. Dette har medført store problemer med oversvøm­melser.

Aktuelt står store dele af Jylland under vand. Dette sker ikke bare på grund af skybrud og stormflod, men også fordi det har regnet så længe, at jorden ikke kan indeholde mere vand og det terrænære grundvand mange steder står over terræn.

Dertil kommer vandløb, som løber over deres bredder. Oversvømmelserne er til stor gene for den enkelte borger, når der pludselig står vand i kælderen. Dertil kommer store økonomiske konsekvenser for samfundet, når vigtig infra­ struktur står under vand.

Fremtidens klima Det fremtidige klima vil forventeligt byde på stadig stigende nedbørsmængder og potentielt endnu flere problemer med oversvømmelser. Der vil i de kommende år skulle investeres store summer i klimatilpasning. I den forbindelse er viden om, hvor vandet samler sig i fremtiden, afgørende for at forebygge skader og undgå fejlinvesteringer.

Det kalder på en samlet og let adgang til data om terræn, klima og vand. Ved at samle og kombinere disse data er det muligt at vurdere, hvordan klimaet påvirker mængden af vand i vores vandløb og dybden til det terrænnære grundvand. I kom­bination med viden om terrænet kan det give en idé om, hvor for eksempel stigende grundvand kan give problemer med oversvømmelse både nu og i frem­tiden.

Et fælles moderne værktøj For at sikre adgang til relevant data er Regeringen, KL og Danske Regioner gået sammen om initia­ tivet ’Fælles data om terræn, klima og vand’.

10

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Arbejdet har vist, at der er et stort behov for at samle de data, der findes, og ikke mindst koor­ dinere de mange initiativer, der er i gang.

Som led i initiativet udvikles et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), som stilles til rådighed for alle aktører i januar 2021. HIP samler og udstiller eksisterende spredte og nye data om terræn, klima og vand. Derudover udvikler og udstiller HIP nye landsdækkende modelberegninger for vandføring i vandløb, dybden til det terrænnære grundvand samt jordens vandindhold i både nutid og fremtid.

Endelig vil HIP give adgang til modelberegninger (de såkaldte randbetingelser), som ekspertbrugere fx konsulenthuse kan anvende som input til selv at etablere endnu mere detaljerede lokale modeller, som der kan regnes videre på fx ifm. konkrete anlægsprojekter, hvor den nationale model er for grovkornet.

Modelberegningerne De nye modelberegninger produceres med ’Den Nationale Vandressource Model’, der udvikles og driftes af ’De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland’ (GEUS). Modellen har tidligere primært været anvendt til modellering af det dybere grundvand. Derfor er modellen blevet opdateret for at sikre en bedre modellering af de terrænnære hydrologiske forhold. Opdateringen indebærer blandt andet en udbygning af vand­ løbsnetværket, der i den gamle model var en begrænsende faktor for korrekt modellering af terrænnært grundvand.

Derudover produceres modelberegningerne som noget nyt i 100 meter grid og ikke i 500 meter grid som tidligere. Den højere opløsning gør det muligt >>

Modelberegning af dybden til det terrænnære grundvandsspejl i 100 meter grid den 9. december 2015. Tv. Storå opland i Vestdanmark. ­ Th. udsnit fra Storå opland, ’zoom 4’. Modelberegningerne stammer fra et forudsætningsprojekt, der havde til formål at udvikle nye metoder til bedre modellering af dybden til det terrænnære grundvandsspejl med GEUS’s vandressource­model, inden HIP kunne igangsættes.

Kilde: ’Modellering af terrænnært grundvand, vandstand i vandløb og vand på terræn for Storå og Odense Å – Slutrapport (FODS 6.1 Fasttrack metodeudvikling), 2018.

at lave en bedre repræsentation af de rumlige variationer i topografi, arealanvendelse og jordtype. Den forbedring er afgørende for korrekt modellering af dybden til det terrænnære grund­ vand. Modelberegningerne produceres for en historisk periode, 1990-2018, og for fremtiden for perioderne 2041-2070 og 2071-2100.

Vi kan få endnu bedre data Det Hydrologiske Informations- og Prognose­ system vil fra 1. januar 2021 give samlet adgang til observationer for havvandsstand fra DMI og Kystdirektoratet, vandstand og vandføring i vandløb, skikkelsesdata/tværsnitsopmålinger for vandløb, samt observeret dybde til det terræn­ nære grundvand fra Jupiter-databasen. Disse observationsdata skal udstilles i sammenhæng med de nye landsdækkende modelberegninger for både nutid og fremtid. Når observationsdata og modelberegninger udstilles samlet, giver det ny indsigt og nye anvendelsesmuligheder.

Målet er, at Det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem understøtter det gode beslut­ ningsgrundlag og dermed effektiviserer og forbedrer arbejdet, koordineringen og investe­

ringsgrundlaget inden for vandforvaltning, plan­­lægning og klimatilpasning i stat, region, kommune og forsyning.

Grundet klimaforandringerne vil det kun blive mere aktuelt at samle og sikre let adgang til data om terræn, klima og vand. HIP er et godt eksempel på, at data giver ny indsigt og nye anvendelses­ muligheder, når data kan kombineres og anven­ des i sammenhæng på tværs af myndighederne.

Der er stort potentiale i en videreførelse af samar­ bejdet om: ’Fælles data om terræn, klima og vand’. Et næste skridt kunne være udvikling og udstilling af realtidsmodelleringer i sammenhæng med realtids­ data. Dette vil understøtte, at vi som samfund bliver i stand til at lokalisere og håndtere problemer med stigende vandmængder før, de opstår.

Derfor vil Styrelsen for Dataforsyning og ­Effektivisering (SDFE) tage initiativ til at indkalde parterne bag terræn-, klima- og vanddatasamar­ bejdet for i fællesskab at udvikle initiativet, således at vi kan sikre en yderligere koordinering af myndighedernes arbejde med terræn, klima og vanddata.

G E OFORUM • APRIL 2020

11

Forskning mod en mere bæredygtig fremtid I en tid, hvor klimaet står højt på dagsordenen, er det essentielt, at den tværvidenskabelige forskning bliver en realitet for at løse de udfordringer, der ligger foran os. I denne artikel præsenteres forskningen kortfattet inden for tre hovedområder med illustration af nogle af de perspektiver, der er på spil.

AF MALENE FREUDENDAL-PEDERSEN, JAMAL JOKAR ARSANJANI, FINN KJÆR CHRISTENSEN, CASPER SAMSØ FIBÆK, HENNING STEN HANSEN, CARSTEN KESSLER, JESPER MAYNTZ PAASCH, LISE SCHRØDER OG LARS STENSENG, AAU

Den tværvidenskabelige forskning kan blandt andet udnytte de store potentialer, der er i at bruge mange forskellige typer af data som f.eks. satellitdata, luftbårne sensorer, droner, observa­ tioner, interviews og designlaboratorier til at moni­ torere og analysere det globale landskab og forudsige fremtidige forandringer.

Forskningsgruppen Geo-Land-Plan arbejder tværvidenskabeligt med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Fokus er ikke mindst baseret på det arbejde, IPCC har udført siden 1988 for at monitorere det massive aftryk, vi sætter på kloden.

Teknologi Der er sket en massiv udvikling inden for satellit­ teknologi og udbredelsen af åbne data. Gennem satellitdataprogrammet, Copernicus, får vi nye muligheder for at monitorere vandstand i søer, floder og kystnære områder. Dermed kan vi kortlægge oversvømmelser globalt og med en ­ høj tidslig opløsning. Copernicus er ligeledes brugt i forbindelse med dedikerede arktiske satellit­missioner, der giver ny indsigt i klima­ forandringer i højarktiske egne, der ellers ikke bliver overvåget af satellitter.

Andre typer af data som geodata, åbne data og crowdsourcing giver også mulighed for at få borgerne til at bidrage med observationer gennem forskellige typer af abonnementer og deltagerori­

12

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

enterede tilgange. Herigennem får vi et mere omfattende billede end tidligere af, hvordan ressourcer, befolkning og infrastruktur sætter aftryk på det globale og lokale klima.

Ved hjælp af maskinlæring kan vi ikke kun vurdere den nuværende situation og klassificere satellit­ billeder, men vi kan også simulere, hvordan fremtiden kan se ud under forskellige scenarier.

Borgerinddragelse Som en del af forskningsgruppens arbejde er der ligeledes stort fokus på at inddrage befolkningen i de nødvendige forandringer, der skal til for at møde verdensmålene om bæredygtig udvikling.

Gennem forskellige typer af living labs og inter­ ventionsprojekter, der fokuserer på planlægning af mobilitet, grønne områder og regnvandshånd­ tering, inddrages borgerne i design af forskellige typer af løsninger.

Planlægningen af det åbne land og byen, regule­ ring, politik og hverdagslivspraksis er en vigtig del af den samlede strategi for bæredygtig udvikling.

Derudover skaber de allestedsnærværende smartphones en mulighed for, at borgere både kan deltage i inddragende processer og blive invol­ verede som citizen scientist, der deltager direkte i forskningsprocessen.

Gennem en kombination af SSPs data (shared socio-economic pathways) og RCPs data (repre­ >>

Satellitdata, der automatisk overvåger og illustrerer invasive arter ved kysten vest for Hjørring (based on work by Casper Fibæk).

sentative concentration pathways) kan der skabes scenarier, der kan forudsige hvilken betydning, global opvarmning kan få for frem­ tidens befolkning og deres levesteder i forhold til ekstrem varme, mangel på vand og stigende vandstand.

Fremtidsscenarier Baseret på disse forskellige tilgange arbejdes der i forskningsgruppen med forskellige typer af scenarier. Det kan både bestå i fremskrivelser af, hvordan de store ismasser ved polerne smelter med havniveaustigninger som direkte konsekvens, samt ændrede havstrømme og forskydning af middelhavniveau som indirekte konsekvenser.

Denne type af viden har stor betydning for plan­lægning og regulering af land i forhold til hvor, der kan bygges i fremtiden, og hvordan, det skal reguleres.

Scenarier i forhold til klimaforandringer kan ­ også handle om, hvordan planlægningen – ­specielt i byer – skal ændres. Således kan der ske en forandring fra den dominerende type af plan­lægning, der har været med til at skabe de udfordringer, vi står med i dag, f.eks. i forhold til mobilitet. Det gøres gennem living labs og fremtidsværksteder, hvor borgere og eksperter samarbejder om nye typer af planlægnings­ scenarier.

Andre scenarier fremkommer ved at undersøge juridiske systemer for sikring, registrering og forvaltning af ejendoms- og brugsrettigheder til jord og andre ressourcer. Disse systemer er en vigtig del i planlægningen af både byer og det åbne land. Det skal modvirke såkaldt ”landgrapping”, hvor ejen­ domme eller andre rettigheder overtages via uetiske eller kriminelle metoder, når ejerforholdene er dårligt registrerede. I forskergruppen arbejdes der med, hvordan formelle og uformelle rettig­ heder kan beskrives og registreres ifølge inter­ nationale standarder via brugerinddragelse ved registrering af ejendom i udviklingslande.

Planlægning centreret om reducering og tilpasning De forskellige tilgange i forskningsgruppen stræber således mod at muliggøre en monitorering, analyse og forandringsorientering. Denne kan skabe udgangspunkt for progressive veje til at opfylde FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling.

Specielt er der i forskningsgruppen fokus på verdensmål nr. 9 om industri, innovation og infrastruktur, verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, samt verdensmål nr. 13 om klima. Forskningen i gruppen byder ind på disse mål med forskellige perspektiver og stræber mod at frembringe de tværvidenskabelige perspektiver, som en fremtidig bæredygtig udvikling fordrer.

G E OFORUM • APRIL 2020

13

Klimarådets rapport

Mandag d. 9. marts 2020 fremlagde Klimarådet deres rapport: “Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. Den giver en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med den lovfæstede 70% reduktion i CO2-udledningen år 2030. Omstillingen kræver både hurtige implementeringer af de allerede kendte teknologier og en mere langsigtet, strategisk indsats, som vil blive markant for at nå målet. Indsatsen vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund og dermed også i geodata-branchen.

AF MIKKEL WENDELBOE TOFT

Behov for både kendte og nye elementer Der kan skimtes flere drivere for geodata-­ branchen i relation til anbefalingerne - dem kommer jeg tilbage til. Klimarådet anbefaler, at samfundet hurtigt begynder et implementerings­ spor, der med alle de kendte elementer såsom flere elbiler, udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktionen, samt mere biogas og havvind kan nå en reduktion på 60%.

Samtidigt skal samfundet allerede nu begynde at planlægge og udvikle i forskellige spor for at finde

14

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

de udviklingselementer, der skal bringe reduktio­ nen på 70% helt i mål. Udviklingssporet indebæ­ rer, at Danmark snarest udvikler strategi og teknologi for CO2-lagring, og at landbruget, transportsektoren og industrien bidrager med yderligere reduktioner. Målene er der, men midlerne er indtil nu ukendte. Klimarådet foreslår et delmål for reduktion på 50-54% i 2025.

Jordbrug - væsentlig bidragyder Et væsentligt virkemiddel i omstillingen bliver afgifter og fradrag, som beregnes på en såkaldt

drivhusgasafgift. I den mere jordnære ende bliver omstillinger i jordbruget regnet som en meget væsentlig bidragsyder. I forhold til delmålet i 2025 spiller udtagning af lavbundsjorde et vigtigt element, hvilket peger over på en re-allokering af landbrugsarealet.

Man kunne forestille sig, udover fokus på jordbunds­ kortlægningen, at discipliner som digital asset manage­ ment og ledningsregistrering vil blive væsentlige kompetencer, som skal bringes i spil. Årsagen skal findes i den massive udbygning af el-lade-nettet til de forventede 1 mio. elbiler og den væsentlige udbygning af havvindmølleparkerne.

Klimarådet anbefaler, at der oparbejdes ny viden om emissionsfaktorerne for de forskellige jordty­ per og henviser specifikt til Den Danske Jordklas­ sificering, som er forankret ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Måske kan dette give en renæssance for jordbundskortlægningen, som er en klassisk geodata-disciplin, men som godt kunne bruge en ekstra bevilling ift. nykortlægning og ajourføring ift. udbredelser og mægtigheder af tørvejorde, grundvandsspejl mm.

At nå fra de 60 til 70% kræver, at der tænkes nyt. Det er her, at udviklingssporet kommer ind i billedet. Udvik­ lingssporet er fyldt med ukendt teknologi, men et element, der kredses om, er CO2-fangst og -lagring i undergrunden. Her kunne man spå om en geodata­branche, som bruger sine tre dimensioner til også at kortlægge undergrunden yderligere for at sikre en sikker og effektiv udpegning af potentielle områder til opbevaring af CO2.

Rammer initiativer geodata-branchen?

Hvordan vil Klimarådets initiativer i øvrigt ramme geodata-branchen? Det er selvfølgeligt umuligt at svare præcist på, men der kan udspille sig nogle scenarier, hvis man kigger lidt i krystalkuglen.

Hele transportsektoren skal omlægges. Selvkørende biler er også et område, som geodata-branchen har fokus på. Endelig kan man forestille sig, at demografiske analyser af forbrugsoptimering og affaldshåndtering samt IoT vil være drivere for vores branche.

G E OFORUM • APRIL 2020

15

V

Klimatilpasning i mange skalaer, kompleksitet og mængder af data I arbejdet med klimatilpasning opererer man med store mængder af geodata, men på mange forskellige stadier. Vi starter typisk oppe i helikopteren med relativt simple analyser for at skabe overblik for et stort område (kilometer). Herpå udpeges mindre områder (meter – kilometer), der skal undersøges nærmere, hvor kompleksiteten gradvist intensiveres med mere avancerede analyser. Til sidst omfattes evt. en CFD-modellering (4D) af de strukturer, der skal lede vandet.

AF JEPPE SIKKER JENSEN, MARTIN REINHOLD OG STEFFEN SVINTH THOMMESEN, COWI A/S

Figur 1. Illustration af modelværktøjer og hvad, de forskellige modelleringsniveauer kan anvendes til.

Kilde: Spildevandskomiteens Skrift 31.

Figur 2: Højt målebordsblad 1842-1899.

Kilde: SDFE

Geodata findes i mange forskellige størrelser og skalaer, og har fundet bred anvendelse inden for klimatilpasningsområdet. I Spildevands­komiteens Skrift 31 (se figur 1) er på overordnet niveau beskrevet de hydrauliske modeller, der kan anvendes i forbindelse med klimatilpasning, risikoanalyse og prioritering af klimatilpasning.

Hvis vi forestiller os, at vores beregningskapacitet er statisk, så må den skala, vi opererer på, være forskellig i forhold til, at datamængden og kom­ pleksiteten stiger. Dette har vi illustreret i de følgende tre eksempler.

Kortbladsanalyse og DTM-analyse I den helt simple ende af skalaen, og endda helt uden for skalaen i figur 1, kan en simpel tilgang og screening af et større område ske ved at anvende historiske kort og stednavne. I figur 2 er et større område af København vist på et historisk kort. Det samme udsnit er vist i figur 3, hvor en simpel analyse på Danmarks Højdemodel (DHM/Flow) viser, hvor vandet ville løbe i tilfælde af en eks­ tremregn på 90 mm.

Når man sammenligner de to kort, er det ikke overraskende, at mange af de steder, man ser en 16

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Figur 3: Ortofoto med et overlay af DHM/Bluespot ekstremregn med en regnhændelse på 90 mm.

Kilde: SDFE

Figur 4: Hydraulisk modellering af udbredelsen af en 100 års regn, som den forventes at ville blive i år 2110. Kilde: Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen.

udfordring med meget vand, er sammenfaldende med de områder på det historiske kort, der f.eks. har en mose­signatur. Hvis man kigger nærmere på vejnavnene for de områder, kan navne som Moseskrænten, Mosevangen og Grønnemose Allé afsløre, at der har været ”vand i nabolaget”. >>

Figur 5: Oversigtskort, der viser placeringen af skybrudstunnelen. En skitse, der viser skakten ved Dyssegård (markeret med rød cirkel), er også vist.

skalaen i figur 1. CFD-modellering bliver blandt andet brugt ved skybrudstunnelprojektet i København.

Svanemøllen Skybrudstunnel (SST) er en del af skybrudssikringen af København, Gentofte og Gladsaxe. Denne skal afhjælpe oversvømmelser ved kraftig regn eller skybrud (figur 5). Den etableres i et samarbejde mellem HOFOR og Novafos.

Historiske data samt de simple landsdækkende analyser, der er lavet på Danmarks Højdemodel, giver et godt udgangspunkt for en screening af et stort område som grundlag for at udpege i hvilke områder, mere avancerede ”datatunge/ tætte” modeller bør anvendes.

Hydraulisk modellering Bevæger vi os op i den højere ende af skalaen på figur 1, så gør vi brug af fuldt dynamiske hydrauliske modeller. Her introduceres flere datatyper som kloaknetværket, men også tidsfaktoren. Det vil sige, at der i beregningerne tages hensyn til de vandmængder, der løber op eller ned i det rørlagte kloaksystem og vandløb.

Det beregnes dels, hvordan vandet vil strømme gennem byen under hele regnskyllet, og dels, hvordan noget af vandet vil forsvinde efter regnens ophør eller ”fanges” i lavninger i terrænet.

Et sådant eksempel er vist i figur 4.

Hydrauliske modeller er meget beregningstunge, og modelkørsler kan tage alt fra timer til dage. De parametre, man kan skrue på i forhold til dette, er primært tidsfaktoren (tidsskridt og periode) samt detaljeniveauet på kloaknet og DTM. CFD-modellering Det seneste skud på stammen er brugen af CFD­modellering (Computational Fluid Dynamics), som er en ”hard­core” modellering, og som springer

SST forventes at stå klar i 2028 og får en størrelse på Ø4,7m indvendig diameter og skal kunne transportere op til imponerende 46.000 liter vand i sekundet.

Vandet, der skal ledes til den underjordiske tunnel, føres via ni skakter, hvis hovedfunktion er at transportere vand fra netværket på overfladen.

Da det er enorme mængder vand og kræfter, der er tale om, er det vigtigt at udforme sådanne skakter perfekt, så der ikke opstår uhensigtsmæssigt slid eller luftlommer. Derfor laves der detaljerede modelleringer af skakten, så udformningen kan justeres.

Detaljeret 3D model 3D modellen består af over 5 millioner celler med en cellestørrelse på 5­10 cm, hvor der mellem hver celle i beregningerne løses en række fysiske ligninger.

Udvalgte modelresultater fremgår af figur 6, hvor man på baggrund af sådanne kan justere skakten, køre modellen igen, og så gentage processen til designet er optimeret. Når et tilfredsstillende resultat er opnået, udføres der en fysisk model test i England, hvor der bygges en model i størrelsesfor­ holdet 1:12.

Ved at anvende CFD­modellering af skakterne er der opnået et optimeret design med en god hydraulisk performance. Der er et stort potentiale i at anvende CFD­modellering som grundlag for bedre og billigere projekter.

Figur 6: Forskellige 3D modelresultater fra CFD-modelleringer af skakten ved Dyssegård. a) vandstand b) flow hastigheder c) flow mønstre, der viser de hyppigste vandstrømninger.

G E OFORUM • APRIL 2020

17

V

Ingen klimatilpasning uden en fælles højde­ reference Når vi i Danmark projekterer og bygger klimatilpassende foranstalt­ ninger mod oversvømmelse, så er en fælles højdereference vigtig. Uden en fælles højdereference vil vores data med højde­målinger ikke kunne bruges i sammenhæng, da der skal tages ­højde for Danmarks opad­­gå­ende og nedadgående bevægelser samt stigningen af havniveauet.

AF KRISTIAN KELLER, SDFE

SDFE er myndighed for geodæsi og er klar over udfordringerne med en landsdækkende ensartet højdereference, der er beregnet ud fra målinger og tidsserier gennem de sidste 100 år. Nye teknologier og indsamlingsmetoder som GNSS og vertikale bestemmelser fra InSAR gør, at SDFE skal revurdere, hvordan den fælles højdereference skal udvikles og implementeres.

Det er vigtigt, at klimatilpasningsprojekter på tværs af regionale og kommunale grænser tilpasses de dynamiske effekter i vores land.

Samtidig er det vigtigt, at de utroligt mange data, der er indsamlet, fortsat kan bruges i sammen­ hæng, så vi sikrer et troværdigt datagrundlag.

DVR90 vs. MSL Vores nuværende højdesystem, DVR90, blev introduceret i 2002. Det er beregnet i 1990’erne ud fra 3. præcisionsnivellement udført i 1980’erne samt lange tidsserier fra 10 definerende vand­ standsmålere. Fysisk består højdenettet af ca.

70.000 fikspunkter og nivellementsbolte, der som regel er muret ind i stabile og solide bygninger.

Pga. havstrømmene, tyngdefeltet og andre geofysiske parametre er nulniveauet for DVR90 ikke identisk med middelvandstanden (MSL) alle steder i Danmark. Det varierer i dag ca. plus/ minus 10 cm. I samarbejde med DMI og Kystdi­ rektoratet monitorerer SDFE vandstandsmåler­ nes højde, så de måler korrekt og i forhold til den rigtige højdereference. Dette gælder for næsten alle deres marine vandstandsmålere. >>

18

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

SDFEs permanente GNSS-­referencestation ved Ferring. Notér kassen i den røde ring, som er en satellit-transponder, der kan bruges i InSAR beregninger til at referere bevægelserne til den danske referenceramme.

Foto: Henrik Olsen

Målingerne viser vandstandsstigninger i Danmark på op til 2 mm/år med en accelererende tendens.

De vandstandsmålere, som måler vandstand i åer, grøfter og søer monitoreres ikke på samme måde.

Norden hæver sig Ud over vandstandsstigning har vi med modsat fortegn ’uplift’. Hele Norden hæver sig efter sidste istid, hvor isens tyngde pressede landet ned. Da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig. Den bevægelse sker stadig i dag. I Danmark er der generelt højdeændringer på mellem 0 og +2,5 mm/ år. Det er klogt at tage højde for ændringer som disse, når der planlægges klimatilpassede foran­ staltninger, som skal holde 50 eller 100 år.

Ud over de regionale bevægelser er der også meget lokale sætninger, som der skal tages højde for, når der regnes på, hvor vandet vil løbe hen i fremtiden. I Thyborøn er der fx sætninger i byen på over 5 mm/år.

Varierende fysisk højdenet SDFE skal som myndighed sikre, at informationer som disse indsamles og stilles til rådighed for alle brugere af højdedata. Vi har traditionelt samlet disse data ind vha. nivellementer opmålt i de kommuner, som har en aftale med SDFE om vedligehold af deres højdenet. Lidt mere end 1/3 af kommunerne har en aftale. For de øvrige kommuner vedligeholdes det fysiske højdenet ikke og højderne over middelvand­ standen (koten) er af meget varierende kvalitet og skal anvendes med forsigtighed.

Nye muligheder med Sentinel Nu er der kommet nye muligheder med Sentinel-1 satellitterne, som vha. InSAR-teknikken og avance­ rede beregninger kan give os information om højdeændringer i Danmark. Dette er datatyper, som brugerne skal lære at bruge optimalt – noget, som SDFE med partnere er i fuld gang med.

Disse beregninger viser hvor, landet synker, hvor, det hæver sig, og hvor meget. Det er data, som supplerer, og som forventes på længere sigt at erstatte vores højdemålinger. Vi arbejder på at knytte disse InSAR data til vores referencenet af permanente GNSS-stationer. På den måde får vi ’refereret’ (fikseret) data og får dem gjort absolutte.

Uden referencen går det ikke.

Danmarks fremtidige højdenet Højdeændringer fra InSAR beregningerne supple­ ret med GNSS-opmåling og nivellement forventes i

Fikspunktet har ikke være målt side 1967. Det er usikkert, om koten har den nøjagtighed, som er påkrævet ved klimatilpas­ ningsprojekter.

Foto: Erik Lysdal.

kombination at blive Danmarks fremtidige højdenet. Det betyder i al sin enkelthed, at mange af de fysiske højdefikspunkter vil blive historiske.

GNSS-opmåling er ved at være så godt, at man mange steder vil kunne måle med RTK med 1 cm3 nøjagtighed. Teknologien er der ikke helt endnu, men meget snart kan det lade sig gøre med mange flere satellitter, med flere frekvenser, bedre koder, bedre styr på ur-fejl og flere andre tiltag.

Dertil kommer, at SDFE i samarbejde med DTU Space er i gang med at beregne en ny geoide til at støtte de nøjagtige GNSS-målinger. Vores mål er at have en ny nøjagtig geoide i 2021, som holder 5 mm i hele Danmark. Det er ambitiøst, men vi tror på, at det vil lykkes.

G E OFORUM • APRIL 2020

19

Nye data vil forbedre klimatilpasning Med forventningen om hyppigere storme, øget vandstand og øgede­­­­nedbørsmængder er forståelsen og beskrivelsen af de dynamiske processer, som har indflydelse på vandets veje over land og under terræn, af afgørende betydning for effektiv klimatilpasning.

AF NIELS BROGE OG HENRIK BRÆNDSKOV LARSEN, GEOPARTNER INSPECTIONS, JEANETT EGESØ OG MADS MØLGAARD, GEO, SAMT JOHN BONCORI, DTU SPACE

En forståelse af den landskabsmæssige dynamik og hvordan, denne påvirkes af menneskelig aktivitet, er nødvendig for at kunne etablere et komplet billede og dermed et robust grundlag for at træffe beslutninger om investeringer i nye klimatilpasningstiltag.

Nyt ESA-støttet projekt gør satellitdata brugervenligt Den overordnede post-glaciale landhævning er veldokumenteret og velbeskrevet. Lokale landhæv­ ninger og -sætninger er derimod i de fleste tilfælde ikke dokumenterede og ofte ukendte. SDFE har i 2018 og i 2019 stillet en landsdækkende beregning af vertikal landbevægelse frit til rådighed til brug for bl.a. klimatilpasning. Beregning­erne fra SDFE indeholder værdifuld information om dynamikken i landbevægelsen på lokalt niveau. Men data er komplekse, og en korrekt tolkning kræver kendskab til grundlæggende principper i radar-interfero­metri.

Det rådes der nu bod på i et nyopstartet projekt, som har fokus på at gøre disse data mere bruger­ venlige. Der skal dels udvikles metoder til at kali­ brere og forædle de satellitberegnede vertikal­ bevægelser ved brug af lokale in-situ data. Dels skal en sammenkobling af disse med detaljerede informationer om undergrunden præsenteres i form af en 3D geologisk model. Konkret vil projektet udvikle metoder til beregning af mere robuste landbevægelsesprodukter ved inddra­gelse af viden om lokale forhold og historiske højdemålinger bestemt ved nivellement.

Projektet støttes af det Europæiske Rumagentur, ESA. Det gennemføres af Geopartner Landinspektører A/S, Geo, DTU Space og Klimatorium, som sammen med en gruppe af særligt udvalgte slutbrugere definerer og udvikler skræddersyede data-tjenester. Tjenester­ ne vil levere et vigtigt input til dimensionering og projektering af nye bygværker, ny underjordisk >>

Figur 1. Satellitberegnet vertikalbevægelse I figurens venstre side viser resultatet af beregningen foretaget med SqueeSAR-algoritmen fra TRE-­Altamira og referencepunkt i nærheden af Aalborg anvendt til beregningen (data fra SDFE). I midten vises resultatet af en beregning foretaget af DTU med SARPROZ-software og med anvendelse af et lokalt referencepunkt. I figurens højre side vises tidsserien for et fælles målepunkt for hver af de to beregningsmetoder.

20

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Figur 2. Geologisk tværsnit over Århus Å. Der ses en tydelig sammenhæng mellem tykkelsen af postglaciale sedimenter (fyld og blødbund) og satellitberegnet vertikalbevægelse.

infrastruktur samt til risikostyring og beslutnings­ støtte for placering af anlæg over og under jorden.

Fokus på at forbedre klimatilpasninger og forebygge ledningsrenovering Der kan være store lokale/regionale forskelle på landets vertikale bevægelser. Disse hænger ofte sammen med undergrundens geologiske sammen­ sætning. Erfaringer fra Danmark viser, at de største bevægelser findes i lavtliggende områder omkring vandløb og fjorde, samt i urbane områder, særligt i de ældre dele af byen og ved opfyldsarealer og havneanlæg.

Bevægelserne kan i visse tilfælde måles i centimeter per år. De kan således potentielt have markant større betydning for den langsigtede planlægning af kystnære klimatilpasningstiltag end havspejls­stig­ ningen forårsaget af klimaændringer, som for Danmarks vedkommende udgør 4-5 millimeter om året.

Realtidsviden om landskabets bevægelser vil derfor kunne bidrage væsentligt til kommunernes arbejde med klimatilpasning. Adgang til denne information kan i mange tilfælde være en forudsætning for at kunne give et retvisende data-baseret bud på sikringsniveauer for diger, infrastruktur og bygninger.

Viden om vertikale landbevægelser og undergrund­ ens geologiske sammensætning har også afgøren­ de betydning, når regn- og spildevandsledninger skal etableres eller renoveres. Disse har typisk en levetid på 70-80 år. Detaljeret og lokalt kendskab til landbevægelser vil reformere vedligeholdelsestil­ gangen, idet det bliver muligt at forebygge og planlægge renovering af ledninger. Det vil betyde store besparelser i drifts- og anlægsomkostninger­ ne og samtidig øge forsyningssikkerheden.

Stærk forankring Projektet er forankret i et stærkt samarbejde med en række udvalgte repræsentanter for slutbrugere i Århus og Lemvig kommuner. Samtlige interessenter er optaget af at imødegå effekterne af klimaæn­ dringer på et datadrevet grundlag.

Nye data og værktøjer giver nye muligheder De forædlede vertikalbevægelsesdata har et bredt anvendelsespotentiale. Hvis dette potentiale realiseres, vil de kunne effektivisere mange opgaver og arbejdsprocesser. De nye data vil tilføje endnu et værdifuldt lag af geografisk information og styrke fundamentet for datadreven beslutningstagning i klimatilpasningsindsatsen og i den offentlige forvaltning som helhed.

Projektet bidrager direkte til digitaliseringsdags­ ordenen. De udviklede produkter vil kunne indgå i digitale beslutningsstøttesystemer og forvaltnings­ sammenhænge. Dette har ikke tidligere været muligt, idet datagrundlaget simpelthen ikke har været tilgængeligt.

Den nye rumbaserede teknologi vil i stort omfang kunne erstatte gamle dyre ”analoge” opmålings­ metoder. Den vil løbende kunne levere opdate­rede beregninger med inddragelse af de nyeste data og med hidtil uhørt rumlig detaljeringsgrad. Dette har stor betydning i forhold til at kunne beskrive dyna­­mikken i undergrunden. Her kan information om vertikalbevægelser bidrage til at kvalificere og forbedre geologiske og geotekniske modeller, som udgør et vigtigt beslutningsgrundlag inden for klimaområdet.

Projektet løber over 2 år, men de første målrette­ de løsninger forventes klar i beta version ultimo 2020.

G E OFORUM • APRIL 2020

21

Klimatorium

– Danmarks Internationale Klimacenter

I Lemvig bygges Klimatorium, Danmarks Internationale Klimacenter. Klimatorium står klar til indvielse den 20. august 2020. I samme forbindelse afholdes det årligt tilbagevende klimamøde, der varer indtil 22. august. I år er temaet: ”Kend din fremtid, år 2050”.

3XN. Illustration af det færdige Klimatorium, etape 1.

AF LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, KLIMATORIUM

Hvad er Klimatorium?

Klimatorium er et sted, hvor du tager en klimaud­ fordring og gør noget ved den. Det sker i et samar­ bejde, hvor det offentlige, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og civilbefolkningen arbejder sammen. Samarbejdet kaldes: ”QuadrupleHelix”.

Det offentlige og offentligt ejede virksomheder som forsyningsselskaber har konstant udfordringer, der kan skabe muligheder. Klimaudfordringer er nye udfordringer og nye udfordringer kræver ny viden.

Det kan universiteter og højere læreanstalter hjælpe med. I samarbejde med virksomhederne kan løsningerne gennemføres og i sidste ende kom­ me borgerne til gode.

Coast to Coast Climate Challenge Klimatorium udspringer af det store Region Midtjyllands projekt, det EU-Life-støttede: Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC). Projektet har til formål at sikre en klimarobust region omfattende 31 partnere og 24 projekter. Projektet koster 90 mio. kr. og er støttet med 52 mio.kr. I alt har de 24 projekter en værdi af mere end 1,5 mia. kr., når de er udført.

Klimatorium er fyrtårnsprojekt og skal sammen med Region Midtjylland og Aquaglobe fra Skanderborg­­­bringe C2C CC videre i et samarbej­ de, der hedder Water Valley. Water Valley skal

22

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

sikre nye tværgående projekter og gerne udvide antallet af partnere. I dag består partnergruppen af de fleste kommuner i Region Midtjylland, nogle kommuner fra Region Nordjylland, en række forsy­ ningsselskaber, private virksomheder, statslige institutioner, samt branche- og interesseorganisatio­ ner.

Internationalt samarbejde Internationalt giver måden at arbejde sammen på genlyd. Det faktum, at de fire helices (QuadrupleHelix); det offentlige, universiteter, det private erhvervsliv og civilbefolkningen, kan arbejde sammen, finde løsnin­ ger og skabe øget værdi, gav genlyd hele vejen til New Zealand, hvor man ledte globalt efter en samarbejds­ model, der skal sikre New Zealands fremtid. Løsnin­ gen blev Klimatorium, hvor man nu vil i gang med at bygge et tilsvarende Climatorium i Nelson.

Klimatorium/Climatorium skal gå efter fælles projek­ ter på tværs af landegrænser. På den måde er det muligt, at de bedste kompetencer og den bedste viden kan give nye vinkler og løsninger. Afstanden er en udfordring, men kan også være med til at gøre verden mindre. Nye teknologiske teknikker som Augmented Reality skal gøre det muligt at holde møder, hvor man får oplevelsen af, at man sidder i samme mødelokale, selvom man sidder på hver side af jorden.

Projekter adresserer udfordringer Selvom Klimatorium endnu ikke står færdigt, så er projekterne det centrale. En lang række projekter er i gang; også af internationalt format. Hvert projekt tager udgangspunkt i en udfordring.

Det er inden for klima, vand, grøn energi, cirkulær økonomi og miljø.

Et af de centrale projekter, som har været meget omtalt, er anvendelse af satellitdata. Lemvig Vand og Spildevand, der er en af stifterne af Klimatorium, har udfordringer med rør under jorden til en værdi på over 1 mia. kr. Rørene skal holde 75 år, men levetiden er udfordret. Ny viden gjorde, at man blev opmærksom på, at sætninger i terrænet er med til at forkorte levetiden. Ved hjælp af data og bereg­ ninger fra Styrelsen for Data og Effektivisering er det muligt med satellitdata at påpege, hvor rørene vil blive belastet. Dermed kan vi lave billigere løsninger end at udskifte hele stræk­ninger.

I Thyborøn er der nu igennem snart tre år hentet data fra Sentinel-1 satellitten, hvilket giver en så lang tidsserie, at det er muligt at lave modeller, der kan være med til at sikre en tilstrækkelig levetid af værdierne. Det betyder i sidste ende en væsentlig besparelse for forbrugerne i form af markant lavere priser, end hvis vandselskabet arbejder uændret videre.

Nye eksportmuligheder DTU Space har som universitet leveret den ny viden. For at kunne hente frie data fra Sentinel-1 er det nødvendigt at have reflektorer. Disse produceres af Thyborøn-virksomheden, Kynde & Toft, i samarbejde med Geopartner Inspections.

Reflektorerne er nødvendige for at kunne hente præcise sætningsdata og er på vej til at udvikle sig til et muligt eksporteventyr. Geopartner Inspektions og virksomheden Geo arbejder endvidere på dataløsninger, der skal give bl.a. forsyninger endnu flere løsninger af udfordrin­ gerne.

Samarbejdet med Climatorium på New Zealand har bragt kontakter med virksomheder, der teknisk kan ting, som Lemvig Vand har behov for.

Her er der til gengæld behov for den viden, vi har i Danmark fra satellitdata. På den måde er det muligt at bringe international viden sammen og skabe eksport. Projekter som dette er projekter i Klimatorium, der ved hjælp af samarbejdsmodel­ len, QuadrupleHelix, tager udgangspunkt i en udfordring og vender det til positiv udvikling.

En af reflektorerne, som er placeret på Rønbjerghage, Lemvig

Fokus på formidling Klimatorium (www.klimatorium.dk) er også formidling. Projekterne, der arbejdes med, projekter fra Kystdirektoratet, der ligger i Lemvig, og projekterne fra C2C CC vil blive formidlet. Når Klimatorium bliver indviet, vil det være muligt at se små film om projekterne, opleve projekterne virtuelt, opleve vand, man ikke bliver våd af, og optræde som vejrvært i år 2050, og en lang række andre oplevelser i hele området.

Klimamødet sætter fokus på klimaudfordringer og giver et bud på hvordan, år 2050 ser ud.

Det videre perspektiv for Klimatorium er, at det skal udbygges med en etape 2; målrettet virksom­ heder og universiteterne. Allerede nu er det muligt at blive medlem og få værdi af de projekter, der løbende pågår.

Fra ”Leg med vand”, Klimatorium

G E OFORUM • APRIL 2020

23

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status?

Jeg er gift med Karen, som jeg mødte på rusturen på geografi, KU. Vi har både hund (+ 7 hvalpe p.t.), kat, høns og Islandske heste. Jeg sprang selv ud som ”hestepige” for 3 år siden. Vi har to børn, Bertram på 14 år og Ida på 10 år.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet Naturgeograf fra Københavns Universitet. Mit første job – frisk fra universitetet – var i Kort & Matrikelstyrelsen, hvor jeg skulle sælge data. Siden da er der sket meget, både med prisen på data og mine opgaver.

Navn Steffen Svinth Thommesen

Data og digitalisering har altid på en eller anden vis været det gennemgående element inden for flere forskellige emner/sektorer som klimatilpas­ ning, beredskab, stat, kommune og nu det private.

Ledelse blev gradvist også en del af mit arbejdsliv og et element, jeg har sat stor pris på.

Alder 42 år

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg var i tvivl og gennemlæste derfor det, som, jeg tror, hed den Koordinerede Tilmelding. Det var en oversigt over alle uddannelser. Der faldt jeg over en sætning, der lød noget á la: ”Er du glad for kort og det at være udenfor, så læs geografi”. Og det var jeg, og så lå studiet i København. Jeg var så så heldig, at det var det rigtige, og en rigtig fed uddannelse.

Hvor i landet arbejder du?

Lyngby

Hvad er din stillingsbetegnelse?

Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Min stillingsbetegnelse er Senior Specialist, som måske siger mere om min alder end det, jeg laver. Jeg arbejder i COWI i afdelingen Vand & Natur. Vi arbejder med VVM, spildevand, rens­ ningsanlæg, klimatilpasning osv. Kort sagt alt inden for vand og natur. Og så bruger vi data, rigtig mange data, som skal tygges og formidles til kunden. Mit arbejde består i forretningsudvik­ ling inden for denne brede portefølje med fokus på data og digitalisering. Også den interne digitalisering i forhold til håndtering af data, værktøjer og processer, det, som jeg kalder hverdagsinnovation, fylder en del.

Hvad er vigtig for dig i dit arbejdsliv?

Spændende opgaver og fleksibilitet. Jeg tog for et år siden den beslutning at sige mit job op for at få mere tid og fleksibilitet. Jeg er nu så heldig at arbejde 25 timer om ugen i COWI, hvor jeg

24

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Stillingsbetegnelse Senior Specialist Hvor i landet bor du?

På landet ved Karlebo (Nordsjælland)

Hvad er din civile status?

Gift med Karen

arbejder med megaspændende opgaver og sammen med de dygtigste kolleger. Samtidigt læser jeg til friluftsvejleder på Skovskolen i Nødebo, Københavns Universitet.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Hvis jeg skal pege på en ting, som jeg er stødt på for nyligt, så er det, at BIM- og GIS-verdenen nu er ved at mødes. Der tror jeg, der ligger et stort potentiale. De to ”brancher” kan lære meget af hinanden.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

F.eks. i forhold til klimatilpasningsområdet, så er de ydelser, som vi leverer, til stor gavn for samfun­ det. De er med til at løse nogle af de problemer, vi ser i forhold til oversvømmelser.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Det, jeg særligt ser som nogle spændende udfor­ dringer i fremtiden, er af organisatorisk karakter.

Hvordan sætter vi fokus på innovation og udvikling samtidig med, at vi skal have sikker drift? Det er det, jeg vil bruge min tid på.

Generalforsamling 2020 Den 30. april i København

Som annonceret i sidste nummer af GEOFORUM, afholder vi generalforsamling i Geoforum den 30. april i København.

Dagsordenen kan du læse her: www.geoforum.dk/generalforsamling BEMÆRK: Vi følger situationen med Coronavirus nøje og det kan ske, at vi bliver nødt til at udskyde Generalforsamling 2020 eller gennemføre den online.

Indlæg ved Anders Raahauge Vi indleder generalforsamlingen med et indlæg ved Anders Raahauge, SDFE, der har været udsendt til den danske tech­ambassadør i Californien.

Anders Raahauge tager i sit foredrag udgangs­ punkt i et par spørgsmål: ”Hvad går gennem hovedet på én, når man er glad for sit job i Danmark, men pludselig får chancen for at bo og arbejde et år i San Francisco? Kan man over­ hovedet forestille sig, hvordan det er, hvad man får ud af det fagligt og personligt, og hvad, der skal ske, når man kommer hjem igen?”

Disse spørgsmål vil Anders Raahauge forsøge at svare på efter, at han har været udstationeret fra Klima­, Energi­ og Forsyningsministeriet til World Economic Forum i San Francisco.

Gør din indflydelse gældende Ved Geoforums generalforsamling udstikker forsamlingen kursen for foreningen for de kommende år. Der er endvidere valg til besty­ relsen, hvor der i år skal vælges fire bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.

Hvis du brænder for at lave frivilligt arbejde blandt fagfæller i geodata­verdenen, så har du mulighed for at stille op. I bestyrelsen kan du være med til at profilere Geoforum for omverdenen og opretholde det faglige fokus.

Hvis det har din interesse kan du kontakte os på geoforum@geoforum.dk eller tlf. 3886 1075 eller læse mere om Geoforum på www.geoforum.dk.

Kom og gør din stemme gældende. Det foregår i IDA-huset, Lokale 207, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V. Den frivillige indsats Det frivillige arbejde i Geoforum er bærende for foreningens virke og giver samtidig den enkelte en unik mulighed for at arbejde på forkant med geodata­problemstillinger blandt ligesindede – og samtidig skabe et netværk på tværs af sektorerne. ”Geoforum arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geodata”.

G E OFORUM • APRIL 2020

25

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus har Geoforum besluttet at aflyse eller udskyde alle arrangementer - i første omgang til og med Påske.

Vi følger løbende sundshedmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes.

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Seminar om ejendomsdata

Kompetence

Torsdag den 23. april kl. 09:30 - 16:00 Anvendelse af ejendomsdata er oppe i tiden. Ejendomsdata indgår ikke i de almindelige lærebøger, og der er sket større ændringer i adgangen til ejendomsdata som følge af det fællesoffentlige grunddataprogram. Derfor kan det være vanskeligt egenhændigt at indhente det forkromede overblik.

Dette seminar leverer et samlet overblik på ejendomsdataområdet, både mht. basisviden og ”brushup” på seneste udvikling.

Sted Kulturhuset Islands Brygge Islands Brygge 18 2300 København S

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

Seminar om ejendomsdata 23. april i København Så til søs 23. april i København Generalforsamling 2020 30. april i København Besøg hos Klimalaboratoriet 6. maj i Middelfart Indendørs positionering og navigation 19. maj i Aarhus Geoforum på rulleskøjter 3. juni i Gentofte Data mig her og data mig der 17. juni i København Workshop: I luften med droner 20. august i Jylland IoT og GIS 2020 8. september i Aarhus Adresseseminar 6. oktober i København Kortdage 2020 11.­13. november i Aalborg

www.geoforum.dk/kalender 26

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 2 0

Så til søs

Nord, syd, øst, vest

Torsdag den 23. april kl. 15:00 - 17:00 Vi gentager vores succesrige arrangement, ”Geodata til Søs”.

Kom og hør om: – Det marine Danmarkskort (MSDI), Katrine Petersen, GST – Den Digitale Havplan, v/ Kristina Beiter, Søfartsstyrelsen – Krak til søs, Berit Virring, Eniro

– Prognose data for anløb til erhvervshavne, v/ Simon Sundbøll, eeSea Sted Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Rentemestervej 8 2400 København NV

Besøg hos Klimalaboratoriet

Nord, syd, øst, vest

Onsdag den 6. maj kl. 16:00 - 18:00 Vi skal på besøg hos Middelfart Kommune, der er kendt for at have prioriteret grøn omstilling siden kommunesammenlægningen.

Vi starter i Danmarks mest bæredygtige rådhus, hvor Klimachef, Morten M. Westergaard fortæller om mange af de konkrete resultater og projekter

efterfulgt af en rundvisning i Klimabyen af projektchef Bjarne Rasmussen, der viser, hvordan Middelfart By er tilpasset til skybrudshændelser.

Sted Middelfart Kommune Nytorv 9 5500 Middelfart

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Er du klar til LER 2.0?

Frie geografiske data i Grønland

Med LIFA’s nye løsning, GML-import til LER 2.0, kan du hente data direkte ind i dit GIS- eller CAD-program. Her kan du som bruger meget enkelt og hurtigt danne dig et overblik over ledninger samt tilhørende attributinformation inden for det forespurgte område.

Asiaq, Greenland Survey har udarbejdet en Kortforsyningstjeneste, som giver adgang til frie geografiske data i Grønland. I Grønland har Asiaq ansvaret for at ajourføre de geografiske data over de grønlandske byer og bygder.

De importerede ledningsoplysninger indeholder oplysninger om ledningerne påsat som tags eller items afhængig af din version af Bentleys software. Alle elementer vil blive indlæst som objekter på logiske lagnavne i 2D eller 3D afhængig af kildedata.

Grønlands Selvstyre har frigivet disse geografiske data. Offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere kan frit hente og anvende data og udvikle nye produkter og løsninger, der baserer sig på de frie data.

Fordelene ved GML-import - Let, overskueligt og hurtigt at anvende - Kan benyttes i dit GIS- eller CAD-program - Hurtigt overblik over ledningsoplysninger.

- Nemme og overskuelige funktioner

De frie digitale data er: • Vektordata over byer og bygder • PDF kort over byer og bygder • Højdemodel over byer og bygder • Ortofoto over byer og bygder

Kort sagt får du med LIFA’s nye GML-import til LER 2.0 en nem og overskuelig løsning, med hvilken du kan spare både tid og ressourcer.

Du kan frit hente data i forskellige formater på Kortforsyningstjenesten: kortforsyning.asiaq.gl

Kontaktperson: Rune Halkjær Christensen Telefon: 29285542 Email: rhc@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

Kortforsyningstjenesten findes på grønlandsk, dansk og engelsk.

Asiaq har også etableret en Kortvisningstjeneste, som du finder her: kortvisning.asiaq.gl Kontaktperson: Jens Gottlieb Telefon: +299 34 88 00 Email: kortbutik@asiaq.gl Hjemmeside: www.asiaq.gl

Christian Holmegaard Mossing fylder 50 år

Kom i mål med din data compliance - helt automatisk

Christian Holmegaard Mossing, forretningschef i NIRAS, fylder 50 år.

KMD Automated Compliance giver dig konkret og effektiv hjælp til at overholde GDPR ved automatisk at scanne efter personfølsomme data på tværs af virksomhedens datakilder.

Christian beskriver sig selv som en sand futurist, der bygger bro imellem digital innovation og forretningsudvikling. De seneste 5-6 år har Christian beskæftiget sig indgående med digital transformation af ingeniørforretningen. I NIRAS står han til dagligt i spidsen for godt 80 specialister som leder for forretningsenheden ’Data, Analyse & Planlægning’.

Faglighederne omfatter byplanlæggere, landskabsarkitekter, landinspektører, softwareudviklere, dronepiloter, GIS-eksperter og data scientists.

Forretningsenheden understøtter bæredygtige beslutnings- og forandringsprocesser igennem intelligent brug af data og kombinerer plan- og arkitektdisciplinerne med de nyeste digitale værktøjer – herunder avanceret dataanalyse og machine learning. Christian kom til NIRAS i 2019 efter mere end 12 år hos COWI, hvor han ligeledes arbejdede med forretningsudvikling og ledelse. Christian er oprindeligt uddannet Cand.scient. i Biologi fra Københavns Universitet og er bosat i Virum.

KMD Automated Compliance scanner automatisk filer og mails med personfølsomme data, og som compliance ansvarlig får du hurtigt et automatisk overblik med løsningens brugervenlige rapportering.

Ud over at gøre opmærksom på udfordringerne får I hjælp med at flytte, rydde op og slette på baggrund af de regler, I sætter op i løsningen. På den måde kan I frigøre ressourcer til at fokusere på jeres kerneopgaver.

Medarbejdere gøres opmærksom på, hvilke data der skal håndteres i deres mailboks med en smart GDPR-mailboks. Samtidig får den ansvarlige og ledelsen indblik via et BI-rapportmiljø, som viser de konkrete udfordringer med organisationens data på tværs af data.

Kontaktperson: Sik Cambon Jensen Telefon: 25104151 Email: sca@kmd.dk Hjemmeside: https://www.kmd.dk/business/loesninger-og-services/ data-information-management-and-analytics/kmd-automated-compliance

Kontaktperson: Lasse Byrdal Telefon: 60205914 Email: lby@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

GEO G E OFORUM FO RUM •• A APRIL PRI L 2020

27

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hjælp til prioritering af ved­ ligeholdelse og renovering af ledninger Krav om vedligeholdelse og renovering af ledninger i kommuners bygninger og institutioner medfører massive investeringer og udgifter, og det kan være en udfordring at vurdere, hvordan disse skal prioriteres.

Geopartners drift- og vedligeholdelsesplaner udarbejdes på basis af TV-inspektion i samarbejde med N. C. Johansen & Søn. Planerne skaber værdi for dig, som er ansvarlig for ejendomme og installationer, fordi vi ved hjælp af faktabaserede data vejleder dig til en tilstandsbaseret prioritering af indsatsen.

Du får: > Drift- og vedligeholdelsesplaner i én samlet løsning > Økonomisk overblik > Forslag til prioritering ud fra nytteværdi af mulig investering > Datadrevet model med mulighed for løbende opdatering > Grundlag for en drøftelse med bestyrelse/byråd mv. om budget

Powel Ledningsfornyelse vand-spildevand-varme Powel ledningsfornyelse- Strategisk prioriteret vedligehold- og saneringsplanlægning.

Powel ledningsfornyelse samler og analyserer realtids-data, som forsyningen allerede har liggende og visualiserer, hvilke rør, der skal renoveres og hvornår. Dette kan f.eks. vises i projektzoner, og med TOTEX-økonomimodulet kan der laves en økonomisk optimering, som fordeler omkostningerne på OPEX og CAPEX. Denne prioritering kan projektstyres, og man kan dermed få det økonomiske overblik de år fremad, man ønsker. Powel har derudover lavet et præsentations­dashboard målrettet ledelsen, hvor man kan præsentere resultaterne i årene fremover.

Få en hurtig intro til Powel ledningsfornyelse ved at deltage på Powel ’s gratis-webinar: Torsdag den 23. april 2020 kl. 11.00-12.00.

Ring til os, hvis det lyder interessant. Tlf. 2321 5765

Kontakt venligst Powel - Jan Norsted, så sender vi en invitation.

Kontaktperson: Dennis Jakobsen Telefon: 2321 5765 Email: dej@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: Jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk

Orbicon|WSP i samarbejde med IMF

OneDoor til Datafordeleren

Der er stigende fokus blandt virksomheder og organisationer på arbejdet med FNs Verdensmål. Det gælder også Den Internationale Valutafond i Washington, som vi netop har indgået et samarbejde med, hvor vi skal implementere Mylius i deres projektmodel.

Mylius, hvad er det?

Mylius er et online dialogværktøj til arbejdet med FNs Verdensmål.

Værktøjet giver et visuelt overblik over og konkretiserer, hvilke FN Verdensmål jeres virksomhed understøtter, hvordan målene nås samt sætte fremtidige mål. Med Mylius er det desuden nemt at illustrere for andre, hvordan I arbejder med målene.

Fik vi sagt at værktøjet er gratis?

Vi har udviklet en datafordeler-integration til Septima OneDoor.

Det betyder at OneDoor nu kan præsentere autoritative ejendoms­ oplysninger fra fx. matriklen, BBR, ejerfortegnelse eller vurdering, ved direkte opslag på Datafordeleren, uden omveje for brugeren.

Septima OneDoor er centreret om et søgefelt, der giver hurtig og nem adgang til alle de datakilder som understøttes – nu altså også Datafordeleren. Det er stadig nemt at konfigurere OneDoor til også at tilgå lokale datakilder fx. et ESDH, byggearkiv eller økonomisystem.

OneDoor præsenterer alle oplysninger på faneblade som giver et godt overblik og er hurtige at læse. Hvert opslag er suppleret af et kortvindue, som viser stedet og dét objekt man har i fokus. Med eksterne eller lokale links kan man hoppe direkte til fx. en BBR-meddelelse, et skråfoto eller til et lokalt sagssystem.

Kontakt Dan for at bestille gratis adgang: Kontaktperson: Dan O. Kiilerich Telefon: 51835180 Email: doki@orbicon.dk Hjemmeside: https://www.orbiconinformatik.dk/

28

GE OF OR UM • APR IL 2 0 2 0

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hexagon leverer TVi Manager til Herning Vand Herning Vand har indgået en aftale med Hexagon om levering af TVi Manager. Løsningen skal bruges til at planlægge, bestille, modtage, validere og se TV- og Brøndrapporter.

Udover, at forsyningen får en ensartet metode til bestilling, sikrer løsningen også overblik over, hvad der er bestilt og leveret, samt fremdrift i leverancer. Fremdriften kan f.eks. ses ved, at farven på ledninger og brønde skifter fra rød til grøn, efterhånden som inspektionen er udført.

Så snart rapporter er uploadet, kan de tilgås af alle medarbejdere i forsyningen. Samtidig sørger løsningen for automatisk validering af rapporterne, så leverancer kan afvises automatisk, hvis de har fejl. På den måde nedbringes tidsforbruget ved indlæsning af rapporter i GIS. Som noget nyt håndterer TVi Manager nu også udveksling af landmålingsfiler herunder DANDAS og DANVAND XML. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk

GeoAtlas live i engelsk udgave Nu lancerer vi en engelsk udgave af vores GeoAtlas Live platform, så udenlandske medarbejdere hos vore kunder også kan få glæde af de mange data om undergrunden. Vi har også tilføjet ny funktionalitet så man kan klikke direkte på en boring og få vist boringsoplysninger fx hvilket firma der har foretaget boringen, kote, dybde, metode, formål og dato. Ligeledes kan man nu søge direkte på et boringsnr.

Vi byder velkommen til Forsyning Helsingør, DIN Forsyning, Aarhus Havn, Geopartner, ESA og Danske Vandværker, som nu også har adgang til GeoAtlas Live.

Geo oplever stor interesse for digitalisering af historiske boringsprofiler der dermed kan visualiseres i løsningen. Lige nu er vi i gang med at digitalisere boringer i København, Aarhus, dele af Esbjerg og i Aalborg.

Kontaktperson: Jeanett Egesø Telefon: 31740220 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Danmarks Digitale Gadefoto 2020 er på trapperne….

Dansk Esri Konference rykket til 25.-26. august 2020

Forberedelserne til fotograferingen af 2020 versionen af Danmarks Digitale Gadefoto er i fuld gang. DDG2020 vil vanen tro blive optaget fra alle offentlig tilgængelige veje, pladser mm. 12 biler, heraf 2 elektriske og 10 hybrid vil køre landet tyndt for at indsamle de ca. 15 mio panoramabilleder som en fuld version af DDG består af.

Gadefotos frigives løbende og de sidste billeder forventes frigivet medio november 2020.

Geoinfo følger sundhedsstyrelsens anbefaling og flytter derfor datoerne for Dansk Esri Konference til august, som afholdes på Hotel og Konferencecenter Comwell i Kolding.

DDG2020 er den tredje udgave af den landsdækkende fotoserie, som anvendes bredt både i den offentlige forvaltning og privat sektor, der alle har set og oplevet værdien af DDG.

Årets paneldebat har overskriften: ”Digitalisering og Smart Cities – hvor langt er vi nået?” og deltagerne vil debattere digitaliseringens rolle i forhold til at løse byernes og samfundets udfordringer.

DDG2020 køres efter samme specifikationer som tidligere og tilgås via en browser baseret viewer (COWI Multi Viewer), som kan integreres i egen GIS-løsning via det medfølgende API, hvilket flere leverandører af GIS-platforme allerede har gjort.

Der vil være oplæg fra brugere og Geoinfo vil fortælle om nye muligheder på ArcGIS Online, Enterprise, Pro og Arcade. Hør også om Geoinfo’s nye værktøjer, som er målrettet sagsbehandlere i kommuner, regioner, styrelser med flere.

Kontaktperson: Lars Flemming Telefon: +45 56 40 16 04 Email: lrfl@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.dk

Tilmeld dig og læs mere på vores hjemmeside.

Vi opdaterer løbende programmet på vores hjemmeside, hvor du kan læse om årets oplægsholdere, blandt andre interessante profiler fra Esri og Peder Dam, forfatteren til bogen: ”Kortlægning af Danmark”.

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

GEO FO RUM • A PRI L 2020

29

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Mobile Mapping-teknologi giver ugers landmåling på få timer I Mølbak Landinspektører A/S er vi med i førerfeltet, når det kommer til den nye laserscanningsteknik Mobile Mapping. Teknologien har ændret den traditionelle tilgang til, hvordan veje måles, visualiseres, analyseres og katalogiseres bl.a., fordi den giver unikke muligheder for at indsamle, udnytte, præsentere og validere store datamængder på kort tid, som det aldrig ville være muligt at opnå med en manuel og traditionel opmåling.

Vi bruger Mobile Mapping til at løse forskellige vej- og byggeopgaver, og vi mærker stigende efterspørgsel på teknologien fra både ind- og udland. Senest har vi udført et stort tunnelprojekt med Mobile Mapping i Stockholm, registreret vejtilstanden på en 2.200 km lang strækning i Schweiz og bidraget til ruteopbygningen af det kommende Tour de France i Danmark i 2021.

Kontaktperson: Per Lykke Larsen Telefon: 21434505 Email: molbak@molbak.dk Hjemmeside: www.mølbak-landinspektør.dk

Nye muligheder for dine data Med FME 2020 får du mange nye muligheder for at analysere og udstille dine egne data.

På et initiativ fra Danmark, får du f.eks. adgang til alle de nye muligheder med PROJ. Du kan integrere og analysere dine data i de store AI Services fra Google eller Azure og benytte services fra Snowflake. Du får bedre integration med 3D-produkter fra alle de store leverandører og formater som IFC, OBJ, CityGML og CityJSON. Nye former af licenser er lanceret. Det er nu muligt at simpelt betale efter forbrug. Der er nye attraktive prismodeller tilpasset uddannelsesinstitutioner og mindre forsyninger.

Vores mange planlagte fysiske arrangementer er jo alle i disse tider usikre. I stedet har vi øget vores udbud af webinarer og andre online arrangementer.

Du finder de aktuelle planer og vores arkiv på https://dataflow.center Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 43484548 Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Digitale services og geoinformation I Atkins har vi denne måned haft fornøjelsen af at byde velkommen til to nye kollegaer, der styrker IT-teamet inden for hhv. Geoinformation og Digitale Services.

Inden for Geoinformation vil Søren Aagaard komplimentere et allerede stærkt hold mens Niels Larsen fremover vil styrke Atkins’ satsning på at levere Digitale Services på en række centrale områder som selvbetjening, sagsbehandling, data management, data intelligence og arkivering mod rigsarkivet.

Atkins ser stadig et stort uudnyttet potentiale inden for Geoinformation, hvor Søren skal hjælpe med at løse en række komplekse opgaver til gavn for ikke mindst miljø og klima. Samtidig oplever Atkins et stigende behov for at kunne integrere eller konvertere traditionelle stand-alone systemer inden for det offentlige og semioffentlige, så de på en enkel måde kommer til at opfylde forventningerne til moderne, borgernær og effektiv sagsbehandling. Det behov vil Niels fokusere på med Digitale Services.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 525159357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

30

GE OF OR UM • APR IL 2 0 2 0

Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1300 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen.

Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.

DET DETALJEREDE SKRÅFOTO FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN Det Detaljerede Skråfoto giver dig på én gang både overblik og detaljeret information. Sammen med Danmarks Digitale Gadefoto har du dokumentation af by- og gaderummet helt ned i detaljen og fra alle vinkler.

Det Detaljerede Skråfoto dækker København og Nordsjælland og består for hver optagelse af skråfotos fra nord, øst, syd og vest samt et lodbillede i 4–6 cm opløsning. Fra lodbillederne er der fremstillet et ortofoto.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder – og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Vil du sætte dit præg på Kortdage 2020?

Indsend dit abstract til Kortdage I den kommende tid indsamler Geoforum abstracts, så vi kan skrue et fantastisk fagligt program sammen. Programmet skal afspejle tendenser samt gå i dybden med udfordringer og løsninger på tværs af geodata-branchen.

Det er nu, at du eller dit team skal til tasterne og sende et abstract ind.

Geoforum ønsker diversitet i programmet og giver derfor mulighed for forskellige måder at holde oplæg på. Det er vigtigt, at du allerede forud for skrivefasen tager stilling til, hvilken form du foretrækker. En beskrivelse af mulighederne finder du på www.kortdage.dk.

Du skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2020 via: www.kortdage.dk. Alle abstracts skal indsendes gennem webformularen.

Kortdage 2020 afholdes d. 11. - 13. november i Aalborg.

Call for abstract finder du på midtersiderne i dette nummer, men du kan også læse mere om konferencen på: www.kortdage.dk