1950’er-rebeller og deres modsætninger
Historier kan fortælles på mange forskellige måder. Når det handler om the big bang inden for rockmusikken – tidspunktet, hvor det hele begyndte og måden, det begyndte på – er der imidlertid én fortælling, som overskygger de andre. Den udspillede sig i første halvdel af 1950’erne, og hovedrollen tilhørte en ung sorthåret fyr fra de amerikanske sydstater, som trak overlæben op, roterede med hofterne og sang passioneret til en ny vild musik. Pigerne skreg, rock’n’roll var født, og verden blev aldrig den samme. Ultrakort skitseret er det den altdominerende version af rockmusikkens skabelsesberetning. At det mere eller mindre begyndte med Elvis. Hvordan en historie fortælles, er ikke ligegyldigt. De nuancer, der tillægges vægt, har afgørende betydning. Hvem er hovedpersonen, hvilke bedrifter fremhæves, hvornår begyndte det. Og omvendt: Hvad var mindre vigtigt. Hvem er reduceret til at stå i baggrunden eller er måske slet ikke med. Alt det siger meget om en kulturs eller et samfunds idealer og værdier. Enhver historiefortælling er et resultat af tilvalg og fravalg. Ved at forme den på præcist den måde, det bliver gjort, skabes et særligt verdensbillede, som bliver det fælles vedtagne og anerkendte. Det, som bliver blueprint for alt det, som følger efter. Zoomer man lidt mere ind på historien om Elvis Presley, sådan som den generelt fortælles, så lyder historien, at den unge 18-årige 15
Vilde kvinder mørke toner.indd 15
28.06.2021 15.49
