AF FORFATTEREN TIL BESTSELLER-SERIEN OM RUTH GALLOWAY
Læs også første bind i serien om Ali Dawson
ET MYSTISK DØDSFALD TRÆKKER TRÅDE TIL FORTIDENS MØRKE HEMMELIGHEDER. Ali Dawson og hendes team hos Londons Politi efterforsker gamle kriminalsager, der har været henlagt så længe, at de må rejse tilbage i tiden for at opklare dem. Men afdelingen har haft forbud mod at tidsrejse, siden deres tekniske ekspert blev fanget i victoriatidens London og aldrig kom tilbage.
Mød Elly på
Da Alis elskede kat, Terry, forsvinder, trodser hun forbuddet og rejser tilbage i tiden for at finde ham igen. Men rejsen går galt, og Ali strander i 1800-tallets London – hvor hun møder både gamle bekendte og suspekte typer, som viser sig at spille en central rolle i sagen om den døde unge mand.
Drabets tid
Elly Griffiths (f. 1963) er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sit forfatterskab og har solgt over 500.000 bøger i Danmark. Ud over Ali Dawsonserien kan på dansk læses fire bøger i serien om den snarrådige politikommissær Harbinder Kaur og 15 bøger i serien om den elskelige retsarkæolog Ruth Galloway. Elly Griffiths bor i Brighton med sin mand og har to voksne børn.
For at distrahere sig selv fra kedelige rutineopgaver beslutter Ali at undersøge en helt ny sag: En ung mand har tilsyneladende begået selvmord ved at springe ud fra en høj bygning. Sporene leder Ali i retning af en karismatisk clairvoyant, som skulle have bildt den unge mand ind, at han kunne flyve.
EN ALI DAWSON-KRIMI
DRABETS TID er andet selvstændige bind i Elly Griffiths’ charmerende og originale nye krimiserie om Ali Dawson.
SUNDAY TIMES BESTSELLER
ellygriffiths.co.uk ellygriffiths17 EllyGriffithsAuthor
“Mesterlig.”
“Troner øverst blandt tidens krimiforfattere.”
SUNDAY POST
KIRKUS REVIEWS
“Velresearchet og velskrevet … en underholdende krimi, der opklarer mord i både fortiden og nutiden.”
gad.dk
Forfatterfoto: © Simon Klein-Knudsen Omslagsdesign: Anders Timrén efter originaldesign af Ghost Design
THE TIMES
xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
000097/SE
GADS FORLAG
Af samme forfatter I SERIEN OM RUTH GALLOWAY: Pigen under jorden Løgnens hus Huset på klippen Døden på museet Det tavse vidne De udstødte Stemmer fra graven Kvinden i blåt Forsvundet i mørket Den mørke engel Stencirklen Lygtemændene Den sorte hund Det låste rum De jordiske rester Det første juletræ I SERIEN OM HARBINDER KAUR: Døden mellem linjerne Ekspert i mord De blødende hjerters klub Det sidste ord I SERIEN OM ALI DAWSON: Iskoldt spor
Drabets tid_TRYK.indd 2
17.12.2025 09.35
Elly Griffiths
DRABETS TID En Ali Dawson-krimi
PÅ DA N S K V E D N A N N A L U N D
GADS FORLAG
Drabets tid_TRYK.indd 3
17.12.2025 09.35
Drabets tid er oversat fra engelsk af Nanna Lund efter The Killing Time Copyright © 2026 Elly Griffiths Dansk udgave © Gads Forlag 2026 Omslag: Anders Timrén efter originaldesign af Ghost Design Bogen er sat med Minion Pro hos BogGrafisk og trykt hos Scandbook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-80330-0 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Der citeres fra følgende værker: T.S. Eliot: Fire Kvartetter, “Burnt Norton”, på dansk ved Torkil Brøndum, TOBook 2003, side 7. Charles Dickens: Et juleeventyr, på dansk ved Jesper Dannow, Munksgaard 1990, side 191. L. Frank Baum: Troldmanden fra Oz, på dansk ved Hanna Lützen, Gyldendal 2006, side 242. Shakespeare: Hamlet, på dansk ved Niels Brunse, Gyldendal 2013, side 180. Lewis Carroll: Gennem spejlet, på dansk ved Mogens Jermiin Nissen og Christiane Rohde, Rosenkilde 2015, side 312.
Drabets tid_TRYK.indd 4
17.12.2025 09.35
Til Alex og Juliet
Drabets tid_TRYK.indd 5
17.12.2025 09.35
Drabets tid_TRYK.indd 6
17.12.2025 09.35
Hvis al tid altid er til stede Er al tid låst ubønhørligt. T. S. Eliot, “Burnt Norton”
Mennesket taler om at slå tiden ihjel, alt imens tiden lige så stille slår mennesket ihjel. Dion Boucicault
Drabets tid_TRYK.indd 7
17.12.2025 09.35
Drabets tid_TRYK.indd 8
17.12.2025 09.35
PROLOG
April 1851, London Vognen standser foran byhuset. Kusken hopper ned og åbner døren, og en kvinde kommer til syne. Hun er klædt i den seneste mode: en kjole af smaragdgrøn silke med tre lag frynser i en mørkere nuance nederst på skørtet, en bolerojakke med grønne possementer og en gigantisk kyse med påfuglefjer. Hun løfter op i skørtet med sin ene, behandskede hånd – handskelæderet er så bleggrønt, at det næsten er hvidt. “Velkommen hjem, lady Serafina,” siger butleren, der lukker hende ind. “Tak, Harrison.” Hendes stemme er dyb, og accenten en anelse fremmedartet. En af hendes beundrere har for nylig i henførte vendinger beskrevet hende som en kvinde med “en engels ansigt, stemme og navn”. Der går rygter om, at hun er født i Rusland, i det vestligste Nordamerika, i en arbejderbolig i Glasgow. Selv har lady Serafina aldrig afsløret sit fødested, men blot antydet tilstrækkeligt til, at folk med forstand på de dele mener at kunne regne ud, at hun må stå i nært forhold til et af de mere respektable europæiske kongehuse. Lady Serafina tager jakke, handsker og kyse af og svæver ind i salonen, hvor hun sætter sig til at studere The Morning Chronicle. En lakaj bringer hende et glas vand med en skive citron, en delikatesse, som fruen holder meget af.
9
Drabets tid_TRYK.indd 9
17.12.2025 09.35
Lady Serafina lader blikket glide ned over avissiden med de bittesmå bogstaver og standser op ved noget, der tydeligvis interesserer hende. The Great Exhibition Blandt de offentlig udstillede kuriositeter finder man Troldspejlet, et spejl, der siges at give et glimt af fremtiden … Lady Serafina piller distræt ved en mørk, krøllet lok, som har løsnet sig fra frisuren. Så dypper hun pennen i blækhuset og skriver med svungne bogstaver et enkelt ord tværs over siden.
Samlerne
Drabets tid_TRYK.indd 10
17.12.2025 09.35
KAPITEL 1
Torsdag d. 20. juni 2024 Kriminalkommissær Ali Dawson er på vej på arbejde. Hun er for sent på den, men det generer hende ikke særlig meget. Hverdagen på Afdelingen for Uopklarede Sager, kendt af nogle få som Kontoret for Iskolde Spor, er ikke ligefrem præget af deadlines. Mens hun krydser Old Kent Road, tænker hun på sine bekymringer, som er: 1. Hendes kat, Terry, som ikke rigtig har nogen appetit 2. Det varme vejr, som er kommet bag på hende, så hun ikke har nået at barbere ben og grave sommerklunset frem fra gemmerne 3. Hendes søn, Finn, som på det seneste er begyndt at komme med uheldssvangre bemærkninger om at flytte væk fra London 4. Hendes kollega Jones, som for tiden er strandet i attenhundredtallet. Vejret er tilsyneladende også kommet bag på resten af byen. Kontorfolk har smidt jakken og går og vifter sig med en gratisavis. Tjenere stiller borde ud på fortovet med nervøse sideblikke på de hjemløse i deres soveposer. I denne del af East End er man først for nylig begyndt at spise udendørs. Ali genkender en af de hjemløse og giver ham et par mønter. Det sker, hun køber noget morgenmad
11
Drabets tid_TRYK.indd 11
17.12.2025 09.35
til ham, men egentlig foretrækker han kontanter. Idet hun trykker de to etpundsmønter i hånden på ham, får hun et indre billede af en dame i victoriatiden, der giver en penny til gadefejerdrengen. Der er noget deprimerende gammeldags over almisser. Noget, der hører hjemme i attenhundredtallet, noget, som ikke burde være nødvendigt i et ordentligt samfund. Hun vil sige det til Finn, næste gang hun ser ham. Han arbejder for en Labour-politiker, der måske snart skal være minister. Han har mere indflydelse, end Ali nogensinde vil få. Ali drejer ind på Eel Street, hvor Logistikkontoret gemmer sig i en kontorbygning fra 1960’erne, der fuldstændig ligner de andre i gaden. Lobbyen virker som skabt til at sænke humøret. Den ene af de to elevatorer er altid i stykker, og de løse bogstaver på oversigtstavlen dratter altid ned. Bogstaverne danner navnene på firmaerne på de forskellige etager: Quantum Mechanics, Niffenegger and Co., Wells, Pevensie Ltd. Ali tager trappen op til anden sal. Et sted i baghovedet lyder en stemme med italiensk accent: Tidsrejser er som at tage en elevator i stedet for trapperne. “Ikke nu, Jones,” siger Ali. På det seneste er hendes indre monologer begyndt at komme ud som talte ord, har hun bemærket. Det må høre op. Holdet må ikke tro, hun er ved at miste grebet. Hun åbner døren ind til kontorlandskabet. John og Dina, to af hendes kolleger, står og taler sammen. De tier, da de ser hende, formentlig af høflighed, men det får ikke desto mindre Ali til at føle sig som sådan en chef, som aldrig får lov at være med til det sjove. Teknisk set er hun chefen. Det blev hun, da Geoff døde, og hun blev forfremmet til kriminalkommissær. Men det føles stadig, som om hun har ført dem alle sammen bag lyset. Det var John, den erfarne politimand, der burde have fået stillingen, men han ville
12
Drabets tid_TRYK.indd 12
17.12.2025 09.35
ikke og sagde, han fungerede bedre som nummer to. Ali vil helst ikke ind på sit kontor lige med det samme og tilbyder de andre at lave kaffe og te, et morgenritual, hun nyder. “Du har en gæst,” siger Dina. “Inde på kontoret. Jeg skal nok lave kaffe til jer.” “En gæst?” siger Ali og bliver mere chokeret, end hun burde. Det er ikke mange mennesker udefra, der besøger Logistikkontoret for tiden. “Ja, en Margaret Fanshaw,” siger Dina. “Mere ved jeg ikke.” Ali kaster et næsten frygtsomt blik hen mod aflukket med glasvæggene, som er hendes kontor. Inderst inde opfatter hun det stadig som Geoffs private område. Hun har pakket hans ting væk i et skab – skovbilledet, fotografierne og kruset med “Verdens Bedste Chef ” – og synes somme tider, hun kan høre dem råbe, at de vil ud, lidt ligesom Edgar Allan Poes Hjertet, der sladrede. Hun ranker sig og skubber døren op. Margaret Fanshaw er på alder med Ali, omkring de halvtreds, og har kort, askeblondt hår. Hendes smarte grå kjole er for varm til en dag som denne. Ali finder det rørende. Margaret har klædt sig pænt på til anledningen. “Er du kriminalkommissær Ali Dawson?” “Ja,” siger Ali. “Jeg håber, det er i orden, at jeg kommer uanmeldt,” siger Margaret Fanshaw. Ligner jeg måske en med en proppet kalender? får Ali lyst til at spørge. Hendes skrivebord er fuldstændig ryddet bortset fra et krus med påskriften Radical Women. I stedet siger hun: “Hvordan fandt du mig?” Logistikkontoret er en stor hemmelighed for tiden. “Jeg er rengøringsdame på Imperial,” siger Margaret. “Universitetet, du ved nok. En af professorerne hedder Bud Sirisema. Jeg
13
Drabets tid_TRYK.indd 13
17.12.2025 09.35
fortalte ham om Luke – det er min søn – og han foreslog, at jeg kontaktede dig.” Bud. Det kunne Ali jo have sagt sig selv. Han er den på holdet, som er dårligst til at holde på en hemmelighed. Officielt er han faktisk slet ikke en del af holdet længere. Dengang tidsrejser blev forbudt, besluttede man, at hans ekspertise ikke længere var relevant, hvorefter han vendte tilbage til det job som professor i fysik, han havde haft førhen. Ali får sympati for Margaret. Hun har selv engang været rengøringsdame, og hun har også selv en søn. Men det næste, Margaret siger, får det til at løbe hende koldt ned ad ryggen. “Luke tog sit eget liv i sidste måned,” siger Margaret, monotont, som om hun har rustet sig ved at sige det for sig selv igen og igen. “Han var kun nitten. Politiet har afskrevet det som blot endnu et teenageselvmord, men jeg ved, at der lå mere bag. Jeg er enlig mor, jeg har altid været alene med ham, han var min yngste, og vi var tætte. Han var en helt almindelig dreng. Lidt tankeløs nu og da, men sådan er de jo. Men så mødte han ham.” “Hvem?” spørger Ali og får myrekryb. Hun kender godt statistikken for selvmord blandt unge mænd. Det er stadig hendes største skræk, også selv om Finn virker glad og i øvrigt efterhånden er blevet toogtredive. “Barry Power,” siger Margaret næsten hviskende. “Han påstår, han er et medium. At han kan tale med de døde og se ind i fremtiden. Han er meget berømt. Han optræder alle mulige steder. Nå, men Luke sendte ham en mail. Først troede jeg, Luke ville i kontakt med sin bedstefar, som døde sidste år, men nej, det var den her victorianske hypnotisør ved navn Klaus Kramer. Luke var fuldstændig besat af ham. Så fik han en privat konsultation hos Power, som gik i trance og åbenbart talte med ham her Kramer. Bagefter var Luke
14
Drabets tid_TRYK.indd 14
17.12.2025 09.35
ret stille. Han har altid været lidt reserveret, men nu blev det værre. Han fortalte dog, at Power – mens han lod, som om Kramer talte gennem ham – havde sagt til Luke, at Luke kunne flyve. Og ugen efter hoppede Luke ud fra taget på den boligblok, hvor vi bor.” “Du godeste,” siger Ali. “Det var dog forfærdeligt. Det gør mig ondt.” Dina kommer ind med kaffen, kaster et enkelt blik på Alis forfærdede ansigt og skynder sig ud igen. Margaret tager sit krus, men stiller det fra sig igen uden at have drukket af det. “Barry Power skal bøde for, hvad han har gjort,” siger hun i et fastere tonefald end før. “Han slog min Luke ihjel. Professor Sirisema siger, du kan hjælpe. Han siger, du er ekspert i sager, som politiet har henlagt, men hvor retfærdigheden ikke er sket fyldest.” Det er nu ikke helt præcist sådan, afdelingens kommissorium lyder, men Ali bliver alligevel rørt over at høre, at Bud betragter dem som retfærdighedens forkæmpere. På den anden side går det ikke at give Margaret falske forhåbninger. Hun vælger sine ord med omhu. “Power lyder som en rigtig charlatan,” siger hun. “Jeg skal nok kigge på ham, men du skal vide, at det vil blive svært at anklage ham konkret for noget. Luke opsøgte ham af egen fri vilje. Det kan blive vanskeligt at bevise, at Power har begået noget kriminelt.” “Han skal stoppes,” siger Margaret. “Han er en løgner og en bedrager, som udnytter sårbare unge mænd. Han påstår også, at han kan rejse i tiden. Lige det var professor Sirisema ret interesseret i.” Det tror jeg gerne, tænker Ali. Ali lover at gøre, hvad hun kan, og følger Margaret ud gennem kontorlandskabet. Da hun vender sig om igen, står John og Dina
15
Drabets tid_TRYK.indd 15
17.12.2025 09.35
og ser forventningsfuldt på hende. Hun fortæller dem så kort og præcist som muligt om Luke Fanshaw. “Hvor frygteligt,” siger Dina. “Vi er nødt til at hjælpe hans mor.” “Grusomt,” siger John mere stille. Ali ved, at John selv engang forsøgte at begå selvmord. John var engang ansat i politiets drabsafdeling og har altid været åben om de problemer med alkohol og psykisk sygdom, han fik efter skilsmissen fra sin kone, Moira. Heldigvis fandt de sammen igen. “Ja, hvis vi kan,” siger Ali. “Jeg vil i hvert fald kigge nærmere på denne Barry Power. Han påstår tilsyneladende, at han kan rejse i tiden.” “Det er umuligt,” siger Dina. “Bortset fra at det er det ikke. Som vi jo ved,” siger John. Ali går tilbage til sit aflukke, åbner laptoppen og taster Barry Powers navn ind i søgefeltet. Straks dukker et mylder af hits op. “Medium skaber sensation i Wales”. “Barry Power talte med min bedstefar – og hans hund!”. “Hvordan gør han det? Vi forklarer fænomenet Barry Power”. Der er også et link til en hjemmeside, hvor man kan stille spørgsmål direkte til den synske mand. Ali er netop ved at formulere sådan et, da hendes mobil summer. Det er en sms fra Dina. “Pas på! NGV er her.” Ali rejser sig, men hun ved godt, at hun ikke kan flygte nogen steder hen. Den eneste vej ud herfra går gennem kontorlandskabet. Forkortelsen står for Nattens Grusomme Vandrer og er holdets øgenavn for Nigel Palmer, den papirnusser, som har ansvaret for Logistikkontoret, i hvert fald i teorien. Ali synes, det får ham til at lyde meget mere spændende, end han er. Det eneste farlige ved Nigel er hans evne til at kede én ihjel. Få sekunder efter går døren op, og Nigel Palmer kommer til syne. Han er en lavstammet mand med gråt hår og hornbriller.
16
Drabets tid_TRYK.indd 16
17.12.2025 09.35
Engang væddede de om, hvor gammel han var. Folk skød på alt muligt mellem fyrre og femogtres. Så kastede Dina sig ud i en grundig internetsøgning, og det viste sig, at han er tooghalvtreds. “Godmorgen, Alison.” Nigel er en af de ganske få, der kalder Ali for Alison. Hun har ikke brugt sit fulde fornavn siden skoletiden. Selv hendes forældre kalder hende Ali. “Hej, Nigel.” “Jeg var i nærheden, så jeg tænkte, jeg lige ville tjekke … se, hvordan det går.” Nigels første formulering er nok den korrekte. Han går altid og mistænker dem for at lægge planer bag om ryggen på ham. Og det gør de også. “Det går fint,” siger Ali i det hjertelige tonefald, hun kun bruger over for Nigel. “Alt er, som det skal være.” “Er I kommet videre med Payne-sagen?” “Jeg skulle lige til at skrive til dig om den. Forældrene er flyttet til Tenerife.” Payne-sagen er en af mange, holdet den seneste tid har fået til opgave at løse for – mener Ali – at forhindre dem i at dvæle ved fortidens bedrifter. Den handler om Madge og Karen Payne, to søstre, som i januar opsøgte den lokale politistation og påstod, at deres far havde slået deres mor ihjel. Det var let at modbevise, for begge forældre var i live og havde det godt. Men søstrene fortsatte med at plage politiet med andre påstande og sagde blandt andet, at en af deres naboer sendte giftgas ind i deres lejlighed. Ali var ude hos dem sammen med en repræsentant fra det lokale gasværk og fandt ingen tegn på lækage. Hun afhørte også naboen, en venlig dame, der ikke havde gjort andet end at forsøge at lære Madge og Karen bedre at kende. På det seneste har søstrene så rettet deres
17
Drabets tid_TRYK.indd 17
17.12.2025 09.35
opmærksomhed mod en fjern slægtning, som de mener vil slå dem ihjel og score arven. Ali er ikke i tvivl om, at forældrene er flyttet til Tenerife for at slippe væk fra al balladen. “Jeg har indgivet en anmeldelse til de sociale myndigheder,” siger Ali. Nigel grynter. “Held og lykke med det.” “Det er faktisk en trist sag,” siger Ali. “Nå ja, det er de jo egentlig alle sammen.” De har også haft en sag om en kvinde ved navn Camille Devine, som påstår, hun er Marie Antoinettes reinkarnation (det er derfor, hendes hals er så kort, siger hun), og en om en vis Fred Curtis, der mente, han blev forfulgt af Marilyn Monroes genfærd (“ældre, det er klart”), og som endte med at blive besat af Ali. “Jeg skal se, hvad jeg ellers kan finde til jer,” siger Nigel. “Åh, lad være med det,” siger Ali. “Jeg har selv fundet en sag.” Så fortæller hun Nigel om Luke Fanshaw. “Det er jo bare et sammentræf,” siger han. “Du har intet, der forbinder den arme knægts død med denne Power.” “Ikke endnu,” siger Ali. “Nå, men træd varsomt,” siger Nigel. “I betragtning af din … ekspedition … sidste år.” Nigel refererer til dengang, Ali rejste tilbage i tiden til 1850 for at undersøge en lyssky gruppe mennesker, der gik under navnet Samlerne. Det endte med, at hun ikke kunne komme tilbage til nutiden og måtte reddes tilbage af John, som selv blev reddet tilbage af Jones, alias professor Serafina Pellegrini, den geniale italienske fysiker, der har gjort det muligt for dem at rejse i tiden. Ali forstår egentlig godt, hvorfor Nigel ikke rigtig ved, hvad han skal kalde det. Til at begynde med havde regeringen udvist en forsigtig interesse i Logistikkontorets arbejde, men nu har de tilsyneladende besluttet sig
18
Drabets tid_TRYK.indd 18
17.12.2025 09.35
for, at tidsrejser er for farlige. Nigel er blevet sat til at lukke kontoret ned, hvilket tilsyneladende er noget, han er ekspert i. Somme tider tænker Ali, at Nigels opgave er ment lige så meget som en straf til ham som til dem. Han er højtstående embedsmand i Indenrigsministeriet. Han burde gå og glæde sig til pensionen, ikke babysitte en flok særlinge, der har haft held til at undergrave naturens love. “Måske husker du,” siger Ali, “at det faktisk var en minister, der i sin tid bad mig rejse tilbage til 1850. Godkendelsen kom fra øverste sted.” Det kan Nigel dårligt benægte, men hans kropssprog fortæller hende, at hvis han havde siddet i chefstolen på det tidspunkt, ville Ali aldrig være gået på massemorderjagt i fortiden iklædt lag på lag af ubekvemt victoriansk dametøj. “Det er muligt. Ikke desto mindre gik det gevaldig skævt, ikke sandt?” indvender han. “Det var ikke vores skyld,” siger Ali. “Ikke udelukkende, i hvert fald.” “Nogens skyld var det,” siger Nigel. “Ikke nødvendigvis,” siger Ali. “Somme tider sker der bare uventede ting.” “Så det er din analyse? At uventede ting sker?” “Tja.” Nigel sender hende et hvast blik med ugleøjnene bag brillerne. “Du er en dygtig politikvinde, Alison,” siger han så ud af det blå. “Er det ikke nok for dig?” “Vi mangler en af vores kolleger,” siger Ali. “Det er jeg nødt til at tage mig af.” “Heldigvis hører professor Pellegrini ikke under mit ansvarsområde. Hun er civilist og må, hvor trist det end er, afskrives som et uheldigt offer for eksperimentet.”
19
Drabets tid_TRYK.indd 19
17.12.2025 09.35
“Det kan du sagtens sige,” siger Ali. “Men professor Pellegrini – Jones – er en af vores venner.” “Venskab har intet med politiarbejde at skaffe,” siger Nigel. Ali ved, at John ville være lodret uenig. Han har altid sagt, at det var hans venner i korpset, der holdt ham i live. Nigel fyrer en sidste salve af. “Jeg vil ikke se mere af den slags, husk det. Ellers må jeg opløse enheden. Hav en god dag, Alison.” Så går han. Ali hviler hovedet mod skrivebordet. “Op med humøret,” lyder en stemme. “Jeg har nyt om Barry Power.” Ali kigger op. Dina står i døren. Hun ser begejstret ud, en sjælden følelse på kontoret for tiden. “Han er her i London!” fortsætter hun. “Han optræder på People’s Palace i morgen aften. På reklamen står der ‘Du vil tro, du kan flyve’.” Ali tænker tilbage på Margaret Fanshaws ord. Power havde sagt til Luke, at Luke kunne flyve. Ugen efter hoppede Luke ud fra taget på den boligblok, hvor vi bor. “Dina,” siger Ali. “Jeg tror, vi er nødt til at træffe den mand.” “Jeg har allerede aflyst min date,” siger Dina.
Drabets tid_TRYK.indd 20
17.12.2025 09.35