Issuu

er fremragende.“ POLITIKEN „Det kan næsten ikke gøres bedre. Flere spændingsforfattere af Ragnar Jónassons slags, tak!“ BERLINGSKE „Gedigen spændingsroman og overbevisende psykologisk studie.“ JYLLANDS-POSTEN

PRESSEN OM RAGNAR JÓNASSON „Er han den bedste krimiforfatter i verden i dag?“ THE TIMES

1983: Sygeplejersken Yrsa bliver fundet brutalt myrdet på et afsidesliggende sanatorium i det nordlige Island. Efterforskningen er knap begyndt, før en af sagens hovedmistænkte, sanatoriets overlæge, styrter i døden fra en balkon. Politiet konkluderer, at gerningsmanden har begået selvmord, og lukker sagen. 2012: Den unge kriminolog Helgi Reykdal bliver ansat hos Reykjavik Politi. Han skal overtage jobbet fra den legendariske efterforsker Hulda Hermannsdottir, der modvilligt går på pension. Helgi samler på klassiske kriminalromaner og skriver selv på en afhandling om mordmysteriet på sanatoriet i 1983. Da han opdager ubesvarede spørgsmål i den gamle sag, som netop Hulda håndterede, beslutter han at genåbne efterforskningen. Og det viser sig, at nogle hemmeligheder nægter at forblive skjulte.

Ragnar Jónasson er blevet udråbt til en af verdens bedste krimiforfattere. Hvid død er første bind i en ny krimi serie, der følger kriminologen Helgi Reykdal, Hulda Hermannsdottirs efterfølger hos Reykjavik Politi.

„En krimiforfatter i verdensklasse.“ THE SUNDAY TIMES „En af tronfølgerne til Agatha Christie.“ THE DAILY TELEGRAPH

„Jónasson demonstrerer sit enestående talent i dette storslåede og snedigt udtænkte mysterium.“ DAILY MAIL

RAGNAR JÓNASSON HVID DØD E N H E LG I R E Y K DA L - K R I M I

„Slutningen vil overraske selv Agatha Christie-fans.“ THE TIMES

xxx g CO2e

CLIMATECALC.EU

000097/SE

ISBN: 978-87-12-06769-6

FOTO: BILL WATERS

„I sandhed nordic noir … Stilen og sproget

RAGNAR JÓNASSON HVID DØD

PRESSEN OM HULDA-TRILOGIEN

Et gammelt sanatorium. Et grusomt mord. Fem mistænkte og en sag, der aldrig blev opklaret …

NY KRIMISERIE FRA ISLANDS STORE KRIMIFORFATTER

G A D S F O R L AG

RAGNAR JÓNASSON (f. 1976) er en islandsk krimiforfatter og regnes for en af de store nye stjerner inden for nordisk kriminallitteratur. Hans bøger udkommer i 36 lande og har solgt over fem millioner eksemplarer verden over. The Sunday Times har udråbt ham til en af verdens bedste krimiforfattere i dag, og han bliver ofte sammenlignet med forfattere som Agatha Christie og Stephen King. I 2022 modtog han Palle Rosenkrantz-prisen i kategorien ”Bedste udenlandske krimi” for Hulda-serien.

Af samme forfatter på dansk: Mørket 2021 Øen 2021 Tågen 2021 Byen 2022 Ude 2023 Reykjavik 2024 (m. Katrín Jakobsdóttir) Hulda 2025

Hvid dod_TRYK.indd 2

05.01.2026 09.58

RAGNAR JÓNASSON

HVID DØD På dansk ved Rolf Stavnem

k ri m i

GADS FORLAG

Hvid dod_TRYK.indd 3

05.01.2026 09.58

Hvid død er oversat fra islandsk af Rolf Stavnem efter Hvítidauði Copyright © Jónasson, Ragnar, 2019 Published by agreement with Copenhagen Literary Agency ApS, Copenhagen Dansk udgave © Gads Forlag 2026 Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Bogen er sat med Adobe Garmond Pro hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06769-6 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K. Danmark reception@gad.dk www.gad.dk Denne oversættelse har fået støtte fra Nordisk Ministerråd

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Hvid dod_TRYK.indd 4

05.01.2026 09.58

Til dr. Helgi Johansson – som har lagt navn til Helgi

Hvid dod_TRYK.indd 5

05.01.2026 09.58

Hvid dod_TRYK.indd 6

05.01.2026 09.58

Bag mig venter døden Jóhann Sigurjónsson (1880-1919) Fra digtet “Pokalen”

Hvid dod_TRYK.indd 7

05.01.2026 09.58

Hvid dod_TRYK.indd 8

05.01.2026 09.58

2012 Helgi Den fortvivlende stilhed blev brudt. Nogen bankede hårdt på hoveddøren. Helgi rejste sig. Han havde siddet på sofaen og læst i en krimi i et forsøg på at falde ned inden sengetid og forglemme sig i det fiktive univers, men nu var freden forbi. Han og Bergthora lejede en kælderlejlighed i et gammelt hus i Laugardalur-kvarteret i Reykjavik. I lejligheden i stueetagen boede et par med to børn til leje. Husets ejer boede vist i udlandet. Helgi var ofte på kant med ægteparret ovenpå, der havde en tendens til at være uhøflige og emsige, som om de havde mere at skulle have sagt, fordi de boede i den største del af huset. Kontakten mellem kælder og stueetage var minimal, og forholdet iskoldt. Helgi frygtede, at det var overboen, der stod uden for døren for endnu en gang at blande sig. Der var dog også en anden og værre mulighed.

Hvid dod_TRYK.indd 9

05.01.2026 09.58

Han bevægede sig modstræbende mod entréen. Stuen var hyggelig, der var reoler med bøger fra gulv til loft – hans bøger. En god lænestol ved hylderne og en ganske stor sofa foran fjernsynet. Der stod nogle duftlys på sofabordet, men Helgi havde ikke tændt nogen af dem. Ikke i dag. Til gengæld havde han sat en plade på stereoanlægget, en ægte vinyl. Stereoanlægget var nyt og koblet til hjemmebiografen, men pladerne, han spillede, var gamle jazzplader, som havde tilhørt hans far. De tunge slag på døren gennembrød den beroligende musik og ødelagde den afslappede atmosfære, som havde lagt sig over lejligheden. Helvedes også, tænkte Helgi. Han var nået ud i entréen, da der lød en anden slags banken, der var endnu højere. Han tog en hurtig indånding, greb fat i dørhåndtaget, ventede et kort øjeblik for at samle sig, låste op og åbnede døren. Udenfor stod der en politibetjent, en ung mand midt i tyverne, velvoksen og med markerede træk. Skæret fra udendørslampen gjorde ham synlig i aftenmørket, han havde et bistert udtryk i ansigtet, som om han forventede et udfald. Helgi genkendte ham ikke. I skyggen lidt bag ham stod en anden betjent. Han virkede en anelse mere afslappet at dømme efter holdningen, men Helgi kunne ikke skelne hans ansigt. “Godaften,” sagde betjenten i lyset. Hans stemme var ikke så bydende, som Helgi havde forventet. Faktisk syntes han at kunne høre en svag skælven. Måske skulle mandens bistre fremtoning skjule usikkerheden? Måske var det hans første vagt? “Helgi? Helgi Reykdal?” Selv om Helgi, der var i begyndelsen af trediverne, næppe

Hvid dod_TRYK.indd 10

05.01.2026 09.58

var meget ældre end den unge betjent, der bad om hans navn, fornemmede han alligevel at have et vist psykologisk overtag. “Helgi Reykdal, ja, det er korrekt. Hvorfor, hvad er der los?” spurgte han mildt og lod magtbalancen tippe en smule. “Vi har modtaget … det vil sige …” Den unge betjent tøvede, som Helgi havde gættet, at han ville. “Vi har modtaget en klage …” Helgi afbrød. “En klage? Fra hvem?” Han ville ikke lade sig hyle ud af den. “Jo, øh … det kan vi ikke oplyse.” “Det er sikkert fyren ovenpå,” sagde Helgi smilende. “Han er virkelig irriterende og brokker sig altid. Sikkert fordi han ikke er lykkelig i sit ægteskab eller noget i den stil. Man kan ikke så meget som hæve stemmen, eller skrue op for fjernsynet, uden at han dunker i gulvet med et kosteskaft. Og nu kan jeg så forstå, at han har ringet til politiet.” “Han hørte nogen skændes voldsomt …” sagde den unge betjent og afbrød sig selv, da det gik op for ham, at han havde sagt for meget. “Det vil sige, vi har modtaget en klage …” “Det har du allerede sagt,” sagde Helgi nøgternt. “En klage om en masse larm, skænderi, råb. Mere end bare et almindeligt mundhuggeri.” Nu trådte den anden betjent frem fra skyggen. Han så Helgi lige i øjnene og tog endnu et skridt frem. “Jeg syntes nok, navnet virkede bekendt,” sagde han til Helgi. Nu, hvor Helgi fik set bedre på manden, kunne han godt genkende ham. De havde indimellem været på vagt sammen i Reykjavik Politi året før, men kendte egentlig ikke hinanden særlig godt.

Hvid dod_TRYK.indd 11

05.01.2026 09.58

“Mit navn er Reimar,” sagde betjenten. “Hør, var du bare på stationen hen over sommeren, eller hvordan var det nu?” “Ja, jeg havde en løs ansættelse, lige efter jeg blev færdig på politiskolen. Nu læser jeg videre og er ved at tage en grad i kriminologi,” svarede Helgi. “Netop, det mente jeg nok at have hørt, en eller anden nævnte det for mig. Var det ikke i England? Jeg har nemlig ofte selv overvejet at, du ved, videreuddanne mig,” sagde Reimar. Helgi nikkede. Han stod stadig i døråbningen, som om det var ham, der havde kommandoen. “Det passer. Strengt taget er jeg stadig i gang med at læse, men jeg mangler kun specialet, og det passede os bedre at flytte hjem. Min kone fik et godt arbejde.” Helgi smilede. “Hyggeligt at møde dig igen,” sagde Reimar. “Måske ikke under de bedste omstændigheder. Er der vrøvl med overboen?” “Det kan man vist roligt sige. Manden er et kæmpe fjols. Det er heldigvis bare en lejelejlighed, så vi flytter inden længe.” “Han hørte noget larm,” sagde den anden politimand langsomt. “Det stemmer, en lille ægteskabelig uoverensstemmelse, men ikke noget at ringe til politiet for. Men som jeg siger, man kan dårligt tænde for fjernsynet, før fyren ovenpå kommer styrtende. Der er meget lydt i disse gamle huse.” “Mon ikke. Boede i et lignende i den vestlige del af byen,” sagde Reimar. “Jeg beklager, at I skulle ulejlige jer herhen,” sagde Helgi og tilføjede efter en kort tavshed: “Vil I gerne tale med min kone? Sikre jer, at alt er i orden? Hun er faktisk gået i seng, men jeg kan selvfølgelig bare vække hende.”

Hvid dod_TRYK.indd 12

05.01.2026 09.58

Reimar smilede. “Det er aldeles unødvendigt.” Hans kollega virkede, som om han ville sige noget. Helgi så på ham, og det var, som om hans tavshed fik manden til at sluge ordene. Til sidst sagde Reimar: “Beklager forstyrrelsen, Helgi. Forhåbentlig vækkede vi dig ikke.” “Det er helt i orden, jeg sad bare og læste.” “Slutter du dig til os igen, når du er færdig med studiet?” “Det er endnu uafklaret. Jeg forhandler i øjeblikket med kriminalpolitiet her i Reykjavik om at begynde der senere på året. Det er faktisk mit drømmejob.” “Fint, så ses vi forhåbentlig igen snart.” Reimar strakte hånden frem, og Helgi trykkede den, inden han lukkede døren. Han tog en dyb indånding. Det kunne ikke være gået bedre. Han havde ikke regnet med, at den lort ovenpå ringede til politiet, men det var vel forståeligt i forhold til al den larm, de havde lavet. Hans hjerte slog ubehagelig hurtigt, men han var tilfreds med at have fremstået så upåvirket under samtalen med de to betjente. Det var paradoksalt nok erfaringen fra politiarbejdet, der kom ham til gavn. Det ville sikkert være umuligt at blive opslugt af krimien igen, men han besluttede sig alligevel for at prøve. Han ville ikke lade den skide overbo ødelægge resten af aftenen. Selv om han knoklede som besat med sit speciale, måtte han slappe lidt af en gang imellem, og det bedste sted at koble af var på sofaen med en god krimi. Hans afdøde far havde haft en antikvarboghandel i den nordlige del af landet, været en ivrig samler af krimier og havde

Hvid dod_TRYK.indd 13

05.01.2026 09.58

opmuntret sin søn til at læse dem fra en tidlig alder. Da han døde, arvede Helgi hans fine gamle bibliotek, og det betød meget for ham. Han havde læst temmelig mange af dem i forvejen, og nu arbejdede han sig gennem samlingen igen, bog for bog, og nød at genlæse de historier, som han første gang havde læst allerede som barn. Han satte sig i sofaen igen og åbnede bogen, et slidt eksemplar af A Puzzle for Fools af Patrick Quentin. Han kunne huske at have hørt et radiospil, der var baseret på bogen. Det var temmelig godt lavet, så vidt han huskede. Bogen handlede om en række mord på et hospital, eller et sanatorium, hvor hovedpersonen, Peter Duluth, blev behandlet for alkoholisme. Et temmelig usædvanligt emne for en bog, der udkom i krimiens guldalder hen imod slutningen af 2. Verdenskrig. Helgi var kommet til at tænke på bogen i forbindelse med sin opgave om nogle dødsfald på et sanatorium. Han læste nogle flere sider, men kunne ikke koncentrere sig. Måske var bogen ikke særlig god, men han mente, at det nok snarere skyldtes, at politiet, eller rettere overboen havde bragt ham ud af balance. Måske ville det være bedst at lægge bogen til side, læse den færdig i weekenden og få noget søvn. Han ville sove på sofaen, som han plejede, når de havde skændtes. Det var altid ham, der skulle ofre sig. Han lagde forsigtigt bogen på sofabordet, for han passede altid godt på samlingen. De gamle kriminalromaner var hans skat, selv om de næppe var mange penge værd. Helgi var ivrig efter at lægge sig til at sove. Som regel havde han intet problem med at falde i søvn, og han havde virkelig brug for alle sin kræfter, hvis han skulle få færdiggjort sit

Hvid dod_TRYK.indd 14

05.01.2026 09.58

speciale. Emnet var så specielt, at det var kommet bag på ham, at hans vejleder i England var gået med til det. Et tæppe og en sofapude måtte gøre det ud for en dyne og en hovedpude i aften, men det var uden betydning. Han var vant til det, og lejligheden var dejlig varm. Helgi tog sin hvide skjorte af og hængte den over en stoleryg. Da fik han øje på noget, der fik det til at gibbe i ham. Ligesom kollegerne i politiet havde han overset den smalle stribe blod på ærmet.

Hvid dod_TRYK.indd 15

05.01.2026 09.58