HANNE BESS
BOELSBJERG
MELLEM HIMMEL OG JORD
Børn og unges møde med ånd og eksistens
Mellem himmel og jord
–børn og unges møde med ånd og eksistens
Redigeret af Hanne Bess Boelsbjerg, Dorte Toudal Viftrup og Maya Louise Johansen
Med bidrag af: Aida Hougaard Andersen, Amir Freimann, Cecilie Eken, Charlotte Rørth, Dorte Toudal Viftrup, Elisabeth Rokkjær Hammer, Hanne Bess Boelsbjerg, Henrik Hvas, Ingeborg Fangel Mo, Ingrid Ank, John Rydahl, Katinka Gøtzsche, Kåre Egholm Pedersen, Lene Tanggaard, Martin Arve Ogstrup, Maya Louise Johansen, Sara Stage Voetmann, Sine Sværdborg, Torben Hansen
Gads Forlag
Mellem himmel og jord – Børn og unges møde med ånd og eksistens
© forfatterne og Gads Forlag 2026
1. udgave, 1. oplag
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Omslag: Henrik Koitzsch
Grafisk tilrettelæggelse: LYMI
Tryk: Scandbook
ISBN: 978-87-12-07082-5
Udgivet med støtte fra Samfonden
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk.
G.E.C. Gads Forlag A/S
Fiolstræde 31-33 1171 København K
Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
Indholdsfortegnelse
Forord
Kapitel 1
Børn og unges åndelige og trosmæssige udvikling
– psykologisk set
Af Dorte Toudal Viftrup
Kapitel 2
Det er bare ånd
Af Ingrid Ank
Kapitel 3
Sten fra deres hjerter – om kunstnerisk arbejde med børn og
det store og svære i livet
Af Charlotte Rørth
Kapitel 4
Åndelighed i skolen
Af John Rydahl
Kapitel 5
På opdagelse i børns usete verdener
Af Martin Arve Ogstrup
Kapitel 6
Fællesskab og eksistens i skolen
Af Katinka Gøtzsche
Kapitel 7
Børns naturlige spiritualitet
Af Torben Hansen og Henrik Hass
Kapitel 8
Spirituelle højdepunktsoplevelser blandt børn og unge
Af Hanne Bess Boelsbjerg & Amir Freimann
Kapitel 9
Tro som teenageoprør
Af Hanne Bess Boelsbjerg
Kapitel 10
Tro og spiritualitet i den professionelle samtale
Af Aida Hougaard Andersen
Kapitel 11
Når jeg dør – forsvinder jeg så? Samtaler med døende børn og unge
Af Elisabeth Rokkjær Hammer
Kapitel 12
At navigere og balancere i ukendt land
Af Sara Stage Voetmann
Kapitel 13
Tro, håb og klimakrise
Af Maya Louise Johansen
Kapitel 14
På dybt vand – en samtale om åndelig dannelse
Af Kåre Egholm Pedersen & Lene Tanggaard
Forord
“Der er mere mellem himmel og jord”. Det er et udtryk, der antyder, at der er noget, der falder uden for en gængs virkelighedsforståelse, noget der vanskeligt lader sig forklare med de begreber, vi til dagligt gør brug af.
Børn og unges livsverden involverer også noget mere mellem himmel og jord. Noget, der strækker sig ud over det velkendte ved at rumme elementer af noget ubegribeligt eller uforklarligt. Det kan være svært som voksen at forstå, hvordan børn og unge oplever sig selv og deres omverden. Dels ser de verden fra et andet ståsted end voksne. Dels er de i gang med at afprøve deres eget livssyn og finde rodfæste i deres egne værdier. De er ved at danne deres eget livsgrundlag.
Denne bog adresserer, hvordan tro, spiritualitet og åndelighed indgår i den dannelsesrejse, som børn og unge er på. Både når de møder livets genvordigheder, og når de oplever livets storhed og skønhed.
Det særlige for denne bog er, at den inviterer til samvær og samtale om det, der let lader sig tabuisere, nemlig alt det, vi ikke kan se, bevise eller endda forstå. Børn og unge kan have erfaringer med noget, som ikke let lader sig forklare for andre. Det kan være stærke følelser, som sorg, eller væsner andre ikke kan se.
En rød tråd gennem kapitlerne er erkendelsen af, at børn og unge ikke først senere i livet begynder at stille spørgsmål om eksistens, identitet og mening. De gør det allerede – ofte før de voksne opdager det. Som flere af bidragene viser, sker det i samtaler, i leg, i kriser, i drømme
og i deres egne fortællinger. Derfor er det ikke alene vigtigt, men nødvendigt, at voksne øver sig i at lytte og turde spørge.
Hvordan møder man det, som barnet og den unge oplever, med anerkendelse i stedet for bortforklaring – samtidigt med, at man bevarer respekt for sit eget virkelighedssyn?
Igennem sine forskellige bidrag inviterer bogen til at gå på opdagelse i, hvordan vi som mennesker – børn, unge og voksne – kan være sammen om livets mysterier.
Det at bistå børn og unge med at finde frem til deres eget livssyn og eventuelle tro er vigtig. Man ved fra internationale studier, at det styrker børn og unges modstandskraft og håndteringsevne, når de oplever kriser som svær eller livstruende sygdom, at de har forholdt sig til deres egen livsanskuelse. Ved at give børn og unge rum til at dele deres spontane erfaringer af noget, der er større end dem selv, eller noget de oplever som forunderligt, kan man som voksen medvirke til, at de undersøger deres eget livssyn. Det kan gribes an ved at stille sig til rådighed, som en der lytter til, hvad der rører sig hos barnet eller den unge. Og derefter spørge ind til, hvad de tænker om det? Og eventuelt høre om man må dele sine egne erfaringer og overvejelser om tro, åndelighed og spiritualitet for at tilbyde dem et andet perspektiv. Igennem bogen anvendes følgende begreber, som er centrale for bogens tema:
Tro kan både bruges som et verbum, altså omhandle noget, vi gør. Eller bruges som et substantiv, hvorved tro er noget, vi kan have. I det sidste tilfælde har tro et særligt indhold. I bogen optræder begrebet tro i begge betydninger. Oftest anses tro som en evne; at vi kan tro på noget og dermed udvise tillid til det. I den sammenhæng er tro noget, som vi ikke kan forklare fyldestgørende eller have klare beviser på.
Det eksistentielle omhandler de grundlæggende livstemaer, som alle mennesker må forholde sig til. Det gælder døden, kærligheden, livets oprindelse og meningen med tilværelsen. Det udspringer af den
filosofiske tænkning, hvor man betoner vigtigheden af at forholde sig til ens eget liv på en autentisk facon.
Det åndelige henviser til en dimension i menneskelivet, som rækker ud over det fysiske og knytter sig til en overordnet mening med tilværelsen. Det indeholder en orientering mod noget, der er større end én selv. Det har ofte en tilknytning til at have en religiøs tro. I bund og grund er det udtryk for et menneskesyn, hvor man som menneske også er ånd.
Det spirituelle er ofte kendetegnet ved en sansning eller personlig erfaring med noget, som er ikke fysisk. Det kan være en oplevelse af transcendens eller følelse af forbundethed, eller det kan være et møde med ikke-fysiske fænomener, som ikke umiddelbart lader sig forklare inden for en religiøs begrebsramme.
Langt de fleste er uvante med at indlede snakke eller udvekslinger med børn og unge om tro, ånd og eksistens. Det er forståeligt. Danskere oplever generelt en sproglig mangel i forhold til at gå i dialog om eksistentielle og åndelige emner. Selv med jævnaldrende kan der gå lang tid imellem, at sådanne samtaler finder sted. Der er en usikkerhed forbundet med at skabe rum for den form for samvær. Det kan hænge sammen med en frygt for at træde forkert, såre eller at udøve for stærk indflydelse på barnet og den unge. Samtidigt kan ens egen uafklarethed, hvad angår tro, åndelighed og spiritualitet, skygge for den nødvendige åbenhed for det, som barnet eller den unge har på hjerte. Vi ønsker med denne bogen at vise, hvordan det er muligt at stille sig i døråbningen til dette åbne rum. Hvis man er heldig, bliver man inviteret indenfor.
Under bogens tilblivelse er det blevet tydeligt for os, hvor udfordrende det er at skrive om tilværelsens åndelige og eksistentielle dimensioner – særligt når det gælder børn og unge. Tro, åndelighed og spiritualitet synes stadig at befinde sig i skyggeområdet for, hvad vi åbent kan tale og skrive om. I bogen betragter vi ånd og eksistens som noget, vi kan nærme os på forskellige måder:
Vi kan tale om det – som fænomener, vi undersøger, analyserer og beskriver.
Vi kan tale med det – interagere med det og lade det påvirke vores forståelse.
Og vi kan tale fra det – lade vores egne erfaringer og erkendelser være afsættet for refleksion.
Disse perspektiver har vi haft for øje i bogens tilblivelsesfase. Bogens tretten kapitler fungerer dermed som en prisme, der kaster forskelligt lys på fænomenet, vi gerne vil lære bedre at kende. Kapitlerne er skrevet af forskellige fagpersoner – lærere, pædagoger, præster, psykologer, forskere og flere andre – som deler deres erfaringer. Kapitlerne tilbyder forskellige perspektiver på, hvordan voksne – både professionelle og personlige omsorgspersoner – kan og bør tage del i børns og unges søgen efter mening. Fra psykologens samtale om tro som en ressource i livskriser, over lærerens pædagogiske ansvar for åndelig udvikling, til forældres og pædagogers deltagelse i børns spontane undren.
Bogen er skrevet til voksne, som ønsker at gå i dialog med børn og unge om, hvordan de oplever livet. Både for at se tingene i et større perspektiv og at dele oplevelser, der føles afgørende for ens måde at være i verden på. Den primære målgruppe er nærtstående voksne, fx forældre, familiemedlemmer og andre omsorgspersoner. Men bogen henvender sig også til voksne, der er en del af dagligdagen udenfor hjemmet. Det være sig lærere, pædagoger, psykologer eller sundhedsprofessionelle m.m. Det afgørende er, at man som voksen åbner op for den form for samvær, som disse udvekslinger kræver.
I redaktionen håber vi, at bogen ikke kun vil bidrage til større indsigt, men også til mod. Modet til at åbne samtalen. Modet til at lytte. Modet til at stå i det åbne – sammen.
Hanne Bess Boelsbjerg, Dorte Toudal Viftrup og Maya Louise Johansen
Dorte Toudal Viftrup (f. 1977) er cand.psych. og ph.d. Hun er psykolog ved Palliativ og Onkologisk afdeling, Nordsjællands Hospital og lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun forsker primært i omsorg og sprog for børn og unges eksistentielle og åndelige udvikling og behov.
Hun har bidraget til flere bøger og artikler og deltaget som en af eksperterne i TV2-udsendelsen Gaias usynlige ven (2024).
KAPITEL 1
Børn og unges åndelige og trosmæssige udvikling – psykologisk set
Af Dorte Toudal Viftrup
Hvordan oplever børn og unge tro og spiritualitet i deres liv? Det handler ikke om store ord eller komplekse teorier, men om de små øjeblikke, hvor et barn spørger: “Hvor kommer vi fra?” eller “Hvad sker der, når man dør?” Det er i disse spørgsmål, vi som voksne – forældre, lærere, pædagoger eller bare mennesker omkring dem – har mulighed for at lytte, støtte og være til stede.
At vokse op handler ikke kun om at lære at læse, regne og få venner. Det handler også om at finde ud af, hvem man er, og hvad der betyder noget. Nogle børn finder ro i naturen, andre i bøn eller samtaler om livets store spørgsmål. Åndelighed og tro viser sig forskelligt – og det er vigtigt, at vi som voksne tør være nysgerrige og åbne over for det.
I dette kapitel bliver du som læser inviteret til at se på børns og unges indre liv med nærvær og respekt. Der bliver ikke lagt op til, at man skal presse bestemte overbevisninger ned over dem. Tværtimod handler det om at skabe plads til samtaler, undren og refleksion – og at møde dem dér, hvor de er.
Tre psykologiske perspektiver bliver brugt som baggrund, men ikke som facitliste. De hjælper os med at forstå, hvordan tro og åndelighed kan udvikle sig i takt med barnets alder og livserfaringer. Det vigtigste er dog ikke teorien – det er relationen. Det er, at vi tør være nærværende, stille spørgsmål og tage imod de svar, børnene giver os.
Når børn og unge udvikler sig åndeligt
Åndelig udvikling handler om, hvordan børn og unge oplever og forstår livet. Det er ikke noget mystisk eller mærkeligt – det sker i hverdagen, når et barn undrer sig over, hvorfor nogen bliver syge, eller når en teenager sidder alene og tænker over, hvad der egentlig betyder noget for dem. Det handler om at finde mening, føle sig forbundet med andre og med noget større – og om at stille de store spørgsmål, som ikke altid har klare svar.
Allerede fra de er små, har børn en naturlig nysgerrighed og evne til at undre sig. De spørger, de føler, de oplever. De kan finde ro i naturen, trøst i en sang eller føle sig trygge ved tanken om, at der findes noget, der passer på dem. Åndelighed er ikke noget, der først kommer med alderen – det vokser frem i takt med, at børn oplever livet og får støtte til at sætte ord på det, de mærker.
Man kan tænke på åndelig udvikling som noget, der sker i to retninger:
Den nære retning – her handler det om barnets relationer: familien, vennerne, skolen, fritidsaktiviteterne. Det er her, barnet lærer at være en del af fællesskabet, mærker glæde, men også sorg og frustration. Det er i disse relationer, barnet spejler sig og begynder at forstå sig selv. Når vi som voksne er nærværende og støtter barnet i både de gode og svære følelser, hjælper vi dem med at finde fodfæste i livet.
Den dybe retning – her handler det om barnets forhold til noget større; noget udenfor det nære. Det kan være troen på Gud, en følelse af at høre til i naturen eller en stærk vilje til at kæmpe for retfærdighed. Det er her, barnet kan begynde at stille spørgsmål som: “Hvad er meningen med det hele?” eller “Hvad tror jeg på?” Det er ikke nødvendigvis religiøst –det kan lige så godt være en tro på kærlighed, håb eller fællesskab.
Disse to retninger hænger tæt sammen. Når et barn føler sig trygt og set i sine nære relationer, får det mod til at udforske de dybere spørgsmål.
Og når barnet har noget, det tror på eller føler mening med, kan det bedre håndtere svære situationer i hverdagen.
Voksnes rolle: At lytte og tage børns hverdags-undren alvorligt
Børn og unge har brug for voksne, der tør være med i deres undren. Ikke for at give færdige svar, men for at skabe plads til samtale og refleksion.
Når en voksen siger: “Det ved jeg faktisk heller ikke, men jeg tænker også over det,” eller “Det lyder som noget, der betyder meget for dig,” så viser vi, at barnets tanker er vigtige.
Åndelig omsorg handler om at være til stede – både når barnet griner og leger, og når det er stille og tænksomt. Det handler om at støtte dem i at finde deres egen vej, deres egne værdier og deres egen forståelse af livet.
Når vi taler om tro og åndelighed hos børn og unge, handler det ikke om, hvad de tror på – om det er Gud, naturen, kærlighed eller noget helt fjerde. Det handler mere om, hvordan deres tro og livsforståelse viser sig i deres hverdag. Hvordan de bruger tro og åndelighed, hvordan den kommer til udtryk, og hvad den betyder for dem, når livet går op og ned.
Nogle børn folder hænderne og beder, når de er bange. Andre går en tur i skoven for at finde ro. En teenager kan finde styrke i tanken om, at kærlighed er det vigtigste i livet, mens en anden måske føler sig allermest forbundet, når han står under stjernehimlen og mærker, at han er en del af noget større. Det er i disse øjeblikke, vi ser, hvordan tro og åndelighed spiller en rolle – som noget der hjælper dem med at finde vej.
Det er vigtigt, at vi som voksne ikke fokuserer på, om troen er “rigtig” eller “forkert”. I stedet skal vi være nysgerrige på, hvordan den virker i barnets liv. Giver den ro og styrke – eller skaber den uro og skyld? Et barn, der tror på en kærlig Gud, kan finde trøst i bøn. Men hvis barnet samtidig tror, at Gud straffer, kan det føle sig skyldig og bange. På samme måde kan en ung, der brænder for retfærdighed, føle sig stærk
og målrettet – men også frustreret og magtesløs, hvis verden ikke lever op til de værdier, han eller hun tror på.
Derfor er det vigtigt, at vi lytter. Ikke bare til ordene, men til det, der ligger bag. Når et barn siger: “Jeg tror, Gud passer på mig,” eller “Jeg føler mig fri, når jeg er alene i naturen,” så er det en invitation til samtale. Vi behøver ikke have alle svarene. Det vigtigste er, at vi tør være med i undringen og tage deres oplevelser alvorligt.
Børn og unge er hele tiden i udvikling. De prøver at finde ud af, hvem de er, og hvad der betyder noget for dem. Deres tro og åndelighed er ikke færdig – den formes af deres oplevelser, relationer og de voksne, de har omkring sig. Når vi som voksne tør være til stede, lytte og undre os sammen med dem, hjælper vi dem med at finde mening og sammenhæng i deres liv.
Åndelig udvikling – som den viser sig i børn og unges liv
Allerede fra børn er helt små, begynder de at undre sig over livet. De spørger: “Hvor kommer vi fra?” eller “Hvad sker der, når man dør?” De kan finde trøst i tanken om, at Gud passer på dem, eller at bedstemor er blevet til en stjerne. I denne tidlige alder – typisk mellem 3-7 år – er deres tro og åndelighed fuld af fantasi og følelser. De blander virkelighed og forestilling, og det er helt naturligt for dem at tale med Gud, engle eller afdøde, som om de var til stede.
Her betyder det meget, hvordan voksne taler om tro og livets store spørgsmål. Børn lytter ikke kun til ordene – de mærker stemningen, ser ansigtsudtryk og fornemmer, om der er varme og ro. Når en voksen siger: “Jeg tror, Gud passer på os” med et blidt smil og rolig stemme, så spejler barnet det. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne møder barnets undren med respekt og nysgerrighed – ikke med korrektioner. Fortællinger, leg og naturen er gode steder at starte samtaler om det, der er større end os selv.
Når barnet bliver lidt ældre – omkring 6-12 år – begynder det at tænke mere konkret. Det vil gerne forstå, hvad der er rigtigt og forkert.
Det kan spørge: “Kommer man i helvede, hvis man lyver?” eller “Er jeg stadig god, hvis jeg glemmer at bede?”. Her bliver troen ofte koblet til regler og moral. Barnet har stor tillid til de voksne og begynder at tage deres ord og overbevisninger til sig.
Men samtidig bliver verden mere kompleks. Døden og adskillelse bliver virkelige begreber, og barnet kan blive bekymret eller ængsteligt. Her er det vigtigt, at voksne hjælper med at vise, at tro ikke kun handler om regler – men også om håb, fællesskab og mening. Det er ikke nødvendigt at have alle svar. Det vigtigste er at lytte og sige: “Det er et godt spørgsmål – jeg tænker også over det”.
I teenageårene begynder den unge ofte at stille dybere spørgsmål: “Hvem er jeg?”, “Hvad vil jeg med mit liv?” og “Hvad betyder frihed og ansvar?”. Troen bliver mere personlig, og den unge søger ikke bare svar, men personlig mening med sit liv. Mange begynder at finde inspiration uden for familien: i fællesskaber, på nettet eller i aktivistiske grupper. Nogle gange tager de værdier til sig uden at stille spørgsmål – som en del af deres identitetssøgen.
Her har de brug for voksne, der tør være ærlige. Voksne, der kan sige: “Jeg har også tvivlet” eller “Jeg tror på noget, men jeg ved ikke alt”. Det handler ikke om at belære, men om at gå ved siden af og støtte den unge i at finde sin egen vej. Tro og tvivl må gerne leve side om side.
Når den unge bliver voksen – måske i starten af 20’erne – begynder typisk en mere rolig og personlig refleksion. Nogle siger: “Jeg tror ikke på religion, men jeg tror på kærlighed som en kraft”. Andre genbesøger deres barndomstro og finder nye måder at udtrykke den på. Det handler om at finde en tro eller åndelighed, der føles ægte og bæredygtig.
Her har den unge brug for voksne, der tør stå ved deres egen tro og åndelighed – ikke som facit, men som inspiration og til at spejle sig i. Voksne, der viser, at åndelighed ikke behøver være perfekt, men må leves og udvikles. Det er vigtigt, at den unge oplever, at tro og åndelighed ikke behøver være færdige, men ofte er i bevægelse gennem hele livet.
Når man har været igennem alle disse faser, opstår der ofte en mere balanceret åndelighed. Man kan tro og samtidig stille spørgsmål. Man
kan finde ro i det uperfekte og acceptere, at livet rummer både håb og tvivl. For voksne, der vil støtte børn og unge i deres åndelige udvikling, handler det ikke om at give svar – men om at skabe rum. Rum til undren, samtale, følelser og refleksion. Det kræver mod til at være ærlig og til at møde barnet eller den unge dér, hvor de er. Åndelig udvikling er ikke en lige vej – den snor sig, stopper op og tager nye retninger. Men den bliver psykologisk mest sund, når den får lov at vokse i relationer, hvor der er plads til både fantasi og fornuft, tro og tvivl.
Model: Fowlers stadier
Alderstrin Barnets perspektiv De voksnes opgave
Små børn (3-7 år)
Skolebørn (6-12 år)
Børn lever i en magisk verden, hvor fantasi og følelser fylder meget. De tror på Gud, engle og at bedstemor kan blive til en stjerne.
Børn begynder at tænke mere konkret og søger klare svar. Tro bliver ofte forstået som regler og moral.
Teenagere Unge stiller spørgsmål ved alt og søger deres egen vej. De vil forstå livet og finde personlig mening.
Unge voksne De begynder at tænke dybere over, hvad de selv tror på. Troen bliver mere personlig og reflekteret.
Moden tro Efter søgen og refleksion opstår en mere rolig og balanceret tro, som accepterer livets kompleksitet.
Voksne skal møde barnet med varme og respekt – ikke korrigere, men lytte og støtte barnets undren.
Voksne bør tale med barnet om håb og mening – ikke kun om rigtigt og forkert.
Voksne skal være åbne og ærlige, dele egne tanker og turde undre sig sammen med den unge.
Voksne kan støtte ved at være ægte og vise, at tro godt kan rumme både tvivl og spørgsmål.
Åndelig udvikling sker bedst i relationer med plads til både tro og tvivl, fantasi og fornuft.
Når børn og unge finder noget, der føles helligt
Børn og unge har en naturlig evne til at finde mening i livet. De knytter sig til det, der føles vigtigt og dyrebart – det, de oplever som betydningsfuldt og “helligt”. Det kan være troen på Gud, kærligheden i familien, en særlig ven, naturens ro eller en følelse af retfærdighed. Når et barn siger: “Gud passer på mig, når jeg er bange”, eller når en teenager siger: “Jeg tror på kærlighed – ikke på religion”, så er det udtryk for, at de har fundet noget, der er dybt meningsfuldt for dem.
Når børn og unge har fundet noget, der føles helligt, begynder de at beskytte og vende tilbage til det. Det bliver et slags indre kompas, som hjælper dem med at navigere i livet. Et barn kan finde tryghed i en bamse, der symboliserer kærlighed og sikkerhed. En ung kan finde styrke i musik, bøn eller aktivisme, fordi det føles meningsfuldt og rigtigt.
Men livet er ikke altid let. Børn og unge oplever også svære ting: skilsmisse, mobning, dødsfald, svigt eller følelsen af ikke at passe ind.
Når det sker, kan det, de holder helligt, føles truet. Et barn, der har mistet en bedsteforælder, kan begynde at tale med stjernerne for at bevare forbindelsen. En ung, der føler sig svigtet, kan trække sig og finde trøst i bøn, musik eller stilhed. Det er deres måde at holde fast i det, der giver mening.
Nogle gange lykkes det, og barnet eller den unge finder tilbage til det betydningsfulde i det, som han eller hun holder helligt. Andre gange bliver tvivlen for stor. De kan give slip på troen eller deres spiritualitet, ændre deres forståelse af det hellige eller finde nye måder at udtrykke åndelighed på. En teenager, der plejede at bede hver aften, kan stoppe og i stedet begynde at meditere eller engagere sig i klimakamp. Det hellige skifter form, men det forsvinder ikke nødvendigvis.
Her spiller de voksne igen en afgørende rolle. Når børn og unge oplever kriser eller tvivl, har de brug for voksne, der tør lytte og tage dem alvorligt. Voksne som ikke kommer med hurtige svar, men skaber rum for samtale. Når et barn spørger: “Er Gud sur på mig, fordi jeg glemte at bede?”, så er det en mulighed for at tale om skyld og tilgivelse. Når en ung siger: “Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på kærlighed”, kan man
spørge: “Hvad betyder kærlighed for dig?” og vise, at tro og tvivl godt kan gå hånd i hånd.
Børns og unges åndelige kompas udvikler sig hele tiden. Det formes af deres oplevelser og relationer. Når de føler, at deres handlinger og følelser stemmer overens med det, de tror på, giver det dem styrke og mening. Men hvis der opstår konflikt – hvis de føler, at de ikke kan leve op til deres egne værdier – kan det skabe uro og forvirring.
Derfor er det vigtigt, at voksne hjælper med at skabe ny sammenhæng. Det kan være ved at dele egne erfaringer, stille åbne spørgsmål og vise, at det er okay at være i tvivl. Det kan også være ved at støtte barnet i at udtrykke sin tro gennem leg, natur, musik, fællesskab eller stilhed. Når børn og unge oplever, at deres tro og livsforståelse bliver mødt med respekt og nysgerrighed, styrkes deres indre kompas. De får mod til at udforske, ændre og genopdage det, der føles helligt – tro og åndelighed kan blive en levende del af deres liv, som kan bære dem gennem både glæde og krise.
Børn og unge skaber mening
Børn og unge udvikler sig ikke kun fysisk, socialt, psykologisk og fagligt – de forsøger også at finde mening med livet. De stiller spørgsmål som: “Hvem er jeg?”, “Hvorfor sker der svære ting?” eller “Hvad betyder det at være et godt menneske?” De tænker over, hvad der er betydningsfuldt i livet, og de prøver at finde deres egen vej. Det er ikke noget, der sker efter en fast plan – det afhænger af, hvad de oplever, hvem de er sammen med, og hvordan de har det.
Når vi taler om børn og unges åndelige udvikling, handler det ikke kun om tro eller religion, men også om, hvordan de forholder sig til livet og forsøger at skabe mening. Det, de gør for at forstå og håndtere livet – især når det er svært – kan man kalde deres “eksistentielle agens”. Det betyder, at de ikke bare er passive modtagere i deres udvikling, men aktivt forsøger at finde mening og tage ansvar for deres liv.
Et barn, der oplever skilsmisse, kan begynde at tale med Gud eller finde ro ved at sidde under et træ og kigge op i himlen. En teenager, der
føler sig presset af skole og sociale medier, kan finde styrke i at male, skrive digte eller engagere sig i klimakampen. De gør noget, der hjælper dem med at forstå sig selv og verden – og det er netop det, eksistentiel agens handler om.
Børn og unge er mennesker, der har deres egne tanker og følelser om livet. De har brug for voksne, der lytter – ikke bare til ordene, men til det, der ligger bag. Når et barn spørger: “Hvad sker der, når man dør?”, eller en ung siger: “Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på kærlighed” så er det en invitation til samtale. Vi behøver ikke have alle svarene, men vi skal turde være med i undringen.
Børn og unge lever i en verden, der påvirker dem. De påvirkes af familie, skole, samfund og sociale medier. De handler og lever ikke i et tomrum. Det er vi voksne, der skal hjælpe dem med at finde sammenhæng mellem det, de tror på, og det liv, de lever. Det kan være gennem samtaler, fælles oplevelser eller ved at dele vores egne tanker og tvivl.
Når børn og unge oplever, at deres spørgsmål og følelser bliver taget alvorligt, styrkes deres indre kompas. De får mod til at være sig selv, til at tro og tvivle, og til at finde mening – også når livet er svært. Som voksne kan og må vi ikke styre deres udvikling, men vi kan være medvandrere, der går ved siden af og støtter dem i at finde deres egen vej i livet og finde deres egen tro eller åndelighed.
Litteratur
Fowler JW 1981. Stages of Faith. The Psychology of Human Development and the Quest for Meaning. Harper Collins Publisher.
James W 1902/1982. The Varieties of Religious Experiences. Penguin American Library. (Longmans, Green, and Co.)
Pargament K 2007. Spiritually Integrated Psychotherapy: Understanding and Addressing the Sacred. The Guilford Press.