Af samme forfatter på dansk: På min huds sorthed
På dansk ved Mette Moestrup i samarbejde med Aaiún Nin
Der stod et graviolatræ i mit første hjems baghave. Frugterne blev så store, at grenene buede under deres vægt. De enorme frugter faldt til jorden med et bump og sprak.
Krakelerede som knuste kranier. Halvt opædte af nattens dyr. Syrlige. Krakelerede som knuste kranier. Gik i forrådnelse. Ormene mæskede sig. Mit første hjem står plantet i jord tilsølet af krig. Det runger af landminer, som eksploderer, og amerikanske missiler. Det runger af blødende sår. Det runger af fjerne skud og høj børnedødelighed.
På trods af aircondition er der lummert og trykkende i afgangshallen
Folk står i kø som kvæg med tomme øjne som kvæg og venter på næste skridt
Og så går vi ombord i fly, busser, toge
Huset jeg ankommer til er fyldt med spøgelser
Dæmpede stemmer og mange hænder at trykke
Dette er mit hjem nu Her lugter indelukket og møblerne er gamle
Jeg finder en synål som mor må have glemt i min jakkes venstreærme og prikker hul i huden små perler af blod som ingen ser små perler af blod piblende blod
Jeg siger, jeg har det fint og prikker hul i min hud Jeg smiler og udveksler høfligheder i mit nye hjem, dette hus med grannåle uden for snedækkede vinduer og ingen ser mig i årevis
Jeg prikker hul i min hud
Jeg går rundt i min fars gamle jakke
Jeg svarer på spørgsmål om mit nye hjem
Nål mod hud
hvor ingen ser det I årevis
prikker jeg hul i min hud
når ingen ser det
I morges vågnede jeg med en plan om at brække mig: Alle mine bønner om hjælp ville jeg kaste op. Et enkelt ritual, tænkte jeg. En renselse, som ville bedøve min krop og gøre den klar til hendes ankomst. Hende, kvinden jeg ser. Jeg satte mig på badeværelsesgulvet med hovedet bøjet over toiletkummen og ventede. Og ventede og ventede, indtil jeg indså, at det ikke ville ske af sig selv. Jeg gik ud i køkkenet og fandt en træske, stak skaftet ned i min hals, dybere og dybere, til alt kom op. Da jeg var færdig, tog jeg et brusebad, børstede tænder og satte mig til at vente, nøgen. Lyden af dørklokken gav mig kuldegysninger. Jeg vidste, hvordan hun ville kneppe mig. Hårdt, nærmest følelseskoldt. Jeg havde spredt mine ben vidtåbent før, jeg ville sprede dem endnu mere. Hun spurgte, om det virkelig var sådan, jeg ville have det. Om jeg var helt sikker. Jeg sagde, ja, jeg har aldrig været mere klar.
Natten har tre toner:
En
Lyden af drømmesproget, mit første sprog, som blev forstøvet som regndråber fra fældede, faldende træer
To
Lyden af bølger, som ruller baglæns gennem mørket
Tre
Larmen fra en motorsav
Jeg er blevet formet af mange forskellige sprog i mange forskellige skikkelser
Nogle var arme, som holdt mig tæt ind til varm hud
Nogle var mutanter fra de leopoldske gummimarker med kløvede tunger og dunkende kønsdele
Nogle havde kroppe, som blev holdt sammen af tre whiskyshots og en håndfuld piller klokken ti om formiddagen
Nogle var en robåd med kurs mod den petroleumsblå skumring flydende som sorg flydende som endeløs sorg