De historieløse
Den 20. maj 2017
J
eg er kommet i forbindelse med Erling Frederiksen gennem journalisten Tine Sejbæk. Hun skriver på en artikel om ham til Hus Forbi og ringer til mig for at tjekke nogle oplysninger om åndssvageforsorgens historie. Lidt senere sender hun mig artiklen til gennemsyn. Jeg har hørt om Erling Frederiksen før. Han bliver kaldt Indianeren på grund af sin tøjstil og det lange, sorte hår. Dengang, de store institutioner eksisterede i Danmark, var han patient på Ebberødgård i Birkerød – landets næststørste åndssvageanstalt, der på sit højdepunkt havde mere end 1.100 sengepladser. Han har tilbragt det meste af sit liv på institution. Alligevel har Erlings fortælling et anstrøg af uvished over sig. Minderne om familien i København virker slørede, og kun brudstykker om anstalten dukker op i hans beretning til Hus Forbi. Da jeg i maj 2017 møder ham første gang, er han en ældre mand på 76 år. Han vil fortælle mig mere om sin barndom, ungdom og voksenliv på åndssvageforsorgens store institutioner, hvor han hadede at være. Vi skal mødes i ByOasen på Nørrebro i København, hvor Erling kommer på bestemte dage. Han hjælper til med praktiske ting og er med til at fodre hønsene, kaninerne og marsvinene på det lille grønne område i De Gamles By. Der dufter af brænderøg fra et · 7 ·
IQ 75.indd 7
02.11.2021 09.48